Kopi fra DBC Webarkiv

Transkript

1 Kopi fra DBC Webarkiv Kopi af: Ret og pligt som forbruger Dette materiale er lagret i henhold til aftale mellem DBC og udgiveren. dbc@dbc.dk

2 Ren besked Ret og pligt som forbruger

3 Forord Man køber en dyr støvle, og bruger den normalt. Et par uger efter går hælen fra. Hvad kan man gøre? Som forbruger i Danmark er du på mange måder godt beskyttet, hvis du vel at mærke kender dine rettigheder og pligter. Jeg håber, at denne nye forbrugerhåndbog bliver et uundværligt redskab for alle, der beskæftiger sig med forbrugerrådgivning, og som selv gerne vil være klædt solidt på som forbruger. Det er der mange, der ikke gør og det er der ikke noget at sige til. Reglerne er både indviklede og bliver af og til fortolket fejlagtigt ude i butikkerne. Ret og Pligt som forbruger giver dig et overblik over de regler, du kan få brug for at kende som almindelig forbruger, og hvad du kan gøre ved de oftest forekommende problemer. Her kan du læse, hvad du bør vide, når du køber en vare, hvis du skal reklamere over den, hvis den skal repareres eller ombyttes, hvis den skal leveres, hvis du ikke kan betale til tiden, hvis du får tilsendt varer eller reklamer, som du ikke har bedt om, hvis der er garanti på varen, hvis du handler på nettet, hvor og hvordan man kan klage osv. osv. Håndbogen er skrevet bl.a. på grundlag af den nye købelov, der trådte i kraft 1. januar Den giver dig bl.a. to års reklamationsret. Fordi loven er ny, er der ikke så megen praksis at henvise til. Derfor er det den juridiske tekst, vi udlægger her i bogen. Men med eksempler. Fx på hvornår en mangel ved en vare har været til stede på købstidspunktet og hvornår manglen skyldes forkert brug. Og eksempler på, hvornår en mangel er omfattet af reklamationsretten, men ikke af den garanti, man har fået. Louise Holck Direktør i Forbrugernes Hus 1

4 Indhold Ret og pligt som forbruger 3 Købet 4 Butikskøb returret og ombytningsret 7 Brugte varer udsalgsvarer 10 Reklamationsret og garanti 12 Levering 14 Fejl ved varen 16 Hvornår kan sælger afvise købers krav? 23 Når varen skal undersøges og repareres 25 Afhjælpning eller ombytning 28 Hvis varen forsvinder eller beskadiges 30 Brugsanvisninger 31 Rykkergebyrer inkasso renter 32 Betalingskort 36 Umyndige konkurser lejeaftaler 38 Hvordan må en sælger kontakte dig? 40 Fortydelsesret ved fjernsalg 41 Forbud mod telefonsalg 44 Køb uden for fast forretningssted 45 Abonnementer og bogklubber 46 Tilsendte varer du ikke har bestilt 49 Forbrugerombudsmanden 50 Tekst: Klageveje 51 Litteratur 55 Informationsmedarbejder Anne-Dorte Gjerulff Stikordsregister 56 2 Cand. jur Tina Morell Nielsen

5 Ret og pligt som forbruger Denne håndbog beskriver dine rettigheder og pligter som forbruger, når du køber varer og ydelser af en erhvervsdrivende. Hvornår er du forbruger Man skelner mellem tre slags køb: Forbrugerkøb, handelskøb og civilkøb. Det er et forbrugerkøb, når du som privatperson køber en vare eller en ydelse hos en erhvervsdrivende, der sælger varen eller ydelsen som led i sit erhverv. Hvis en sælger mener, at et køb ikke er et forbrugerkøb, skal han bevise det. Forbrugerkøb er omfattet af nogle særlige forbrugerbeskyttende paragraffer i købeloven og andre love. Flere af disse er ufravigelige. Det betyder, at der ikke kan aftales dårligere vilkår for forbrugeren. Køberen vil være forbruger i købelovens forstand, hvis den vare, han køber, hovedsageligt er beregnet til privat brug i hjemmet. En privat persons køb af en bil til transport til og fra arbejde vil også være forbrugerkøb. Hvis en privatperson - gennem en autoforhandler køber en brugt bil, som en anden privatperson har sat til salg, er dette også forbrugerkøb. Det samme gælder, hvis en ansat af egne midler køber faglitteratur for at holde sin viden ajour. når han sælger firmabilen. Sælger han derimod sin private bil, handler han uden for sit erhverv. Offentlige myndigheder, skoler, plejehjem o.l. er ikke forbrugere. De kan derimod undertiden være erhvervsdrivende, hvis den virksomhed, de udøver, kan sidestilles med privat erhvervsmæssig virksomhed. Ved handelskøb handler både køber og sælger som led i deres erhverv. Disse handler er omfattet af købeloven, men ikke af de forbrugerbeskyttende paragraffer. I handelskøb kan købeloven fraviges ved aftale. Fx kan det aftales, at der skal være en kortere reklamationsret, eller at varen sælges som beset. Ved civilkøb handler både køber og sælger uden for deres erhverv. Det gælder for civilkøb som for handelskøb, at de regler i købeloven, der benyttes, kan fraviges, hvis parterne har aftalt det. Reglerne for disse to typer køb er ikke beskrevet i denne håndbog. Får du problemer med den type køb, må du gå til en advokat. Sælgeren er erhvervsdrivende, uanset om der er tale om en stor virksomhed eller en lille butik, og uanset om der kun er tale om en bibeskæftigelse. Sælger handler som led i sit erhverv, både når han sælger sine varer, og 3

6 Købet hvornår er aftalen bindende I de følgende afsnit kan du bl.a. læse om: Hvornår aftalen om et køb er bindende for dig Hvornår prisoplysninger i annoncer og på skilte er bindende for sælgeren Kvitteringer og boner Fortrydelsesret ved butikskøb ombytningsret og returret Tilgodebeviser og gavekort Udsalgsvarer, brugte varer, generelle forbehold m.v. Reklamationsret eller garanti - hvad er forskellen Levering og problemer med leveringen Hvornår er købsaftalen indgået? Du har købt en vare i det øjeblik, du har indgået en aftale med sælgeren den kan være skriftlig eller mundtlig. En købsaftale kan altså være indgået, selvom varen ikke er leveret eller betalt. Hvis du går ind i en butik og bestiller et køleskab, som skal betales, når det leveres næste dag, kan du ikke uden videre komme ud af handlen ved at nægte at modtage skabet, når det ankommer. En aftale er bindende og kan som udgangspunkt ikke fortrydes. Se om fortrydelsesret side 7. Altså: En aftale om køb er bindende, hvis ikke der er aftalt en fortrydelsesret også selvom aftalen er indgået mundtligt. 4 Prisen for varen I forbindelse med prismærkning og annoncering opstår der nemt stridigheder og tvivlsspørgsmål. Her gennemgås de mest almindelige spørgsmål. Købesummen I Danmark har vi fri prisdannelse på langt de fleste varer. Det betyder, at en handlende selv kan bestemme, hvad varen skal koste. Det er alene op til køberen at undersøge markedet og finde det billigste sted at handle. Hvis varen er bestilt, uden at der er aftalt en pris, må forbrugeren betale, hvad sælgeren forlanger, med mindre det er et urimeligt stort beløb. Prismærkning af varer Varer, der sættes til salg i almindelig detailhandel, skal have en tydelig prismærkning, der er iberegnet (inklusiv) moms og andre afgifter. Prisen kan sidde på selve varen, på en hyldekant eller på et hængeskilt over varen. For nogle varer skal der desuden opgives en enhedspris, dvs. prisen pr. kilo, pr. liter, pr. 100 gram e.l. Enkelte varegrupper som fx kunst og antikviteter skal ikke mærkes med pris. Prisangivelser i annoncer, kataloger o.l. skal også være iberegnet moms og andre afgifter. Forkert pris på prisskilte Forretningen skal som udgangspunkt sælge varen til den pris, der står på prisskiltet på varen også selvom varen ved en fejl er mærket med en forkert pris.

7 Købet prisen for varen Dette gælder dog ikke, hvis du indså eller burde indse, at der er tale om en fejl. Det kan fx være tilfældet, hvis prisen på en vare er urimelig lav, eller hvis andre tilsvarende varer er mærket med en højere pris. Det gælder heller ikke, hvis fejlen ikke skyldes, at sælgers personale har mærket varen forkert. Det kan fx være tilfældet, hvor varerne ligger fremme, så kunderne kan betjene sig selv, og prisen sidder løst, så den kan flyttes fra en vare til en anden. Hvis varen er blevet solgt til dig til den forkerte pris, kan forretningen ikke bagefter kræve, at du skal betale mere. Prisgaranti En prisgaranti går typisk ud på, at forbrugeren kan få prisdifferencen udbetalt, hvis han kan købe varen billigere et andet sted. En prisgaranti kan godt indeholde nogle betingelser og begrænsninger. Det vil typisk være en tidsbegrænsning, en geografisk begrænsning og forbehold for særlige slagtilbud fra konkurrenter. Alle betingelser og begrænsninger skal oplyses klart og tydeligt, så forbrugeren ikke er i tvivl, ellers vil de ikke være gældende. Hvis betingelserne er uklare, skal de fortolkes til gunst for forbrugeren. Internetbutikker Prisoplysninger der gives i en internetbutik er bindende. Det er dog en forudsætning, at der er tale om en butik, hvor du kan købe varer, fx ved at lægge dem i en indkøbskurv. Hvis der blot er tale om en hjemmeside, hvor der reklameres for en vare, du efterfølgende kan købe, har du ikke ret til at få varen til den annoncerede pris, hvis sælgeren retter fejlen, før handlen indgås. Forkert pris i annoncer, kataloger o.l. En pris i en annonce e.l. skal være korrekt og svare til den afbildede vare. Men prisoplysninger i annoncer, kataloger o.l. er ikke bindende. Hvis en vare, fx på grund af en trykfejl, er blevet annonceret til en for lav pris, har du ikke ret til at få varen til den annoncerede pris, hvis sælgeren retter fejlen, før handlen indgås. Det samme gælder andre fejl i annoncen. 5

8 Købet kvitteringer Kvittering Når du køber en vare, skal du sørge for at få en kvittering. På kvitteringen skal der som minimum stå datoen og varens pris. Butikken skal også kunne genkendes. Det er en fordel, at der står mere detaljeret, hvilken vare der er købt. Hvis der er aftalt noget særligt, fx en returret, er det en god ide, at det også står på kvitteringen. Hvis du har mistet kvittering eller bon, kan en dankortkvittering eller et kontoudtog fra banken i tilfælde af en klagesag erstatte en kvittering. Det kræver dog, at sælgeren erkender at have solgt varen til den angivne pris i den aktuelle periode. Kvitteringer, boner, garantibeviser Det er dig som forbruger, der skal bevise, hvor og hvornår du har købt en vare, hvad den har kostet, og at den faktisk også er betalt. Det er derfor vigtigt, at du gemmer kvitteringer, kontoudskrifter og lignende. Dem kan du få brug for, hvis der senere sker noget med den vare, du har købt, eller du bliver rykket for et beløb, du mener, at du allerede har betalt. Hvor længe skal de gemmes? Kvitteringer for varer du har købt, skal som minimum gemmes i de to år, reklamationsfristen varer. Hvis der er givet en garanti, der varer længere end to år, skal kvittering og garantibevis gemmes i hele perioden. For varer og ydelser du betaler løbende (fx telefonregninger, varer købt på afbetaling, leje af tv o.l.), bør du gemme kvitteringerne i fem år. Det samme gælder for varer og ydelser, du ikke betaler samtidig med, at du får dem leveret. Det kommer bag på mange, at de skal gemme deres kvitteringer i så mange år. Men det er altså nødvendigt, hvis man vil undgå at risikere at skulle betale den samme regning to gange. 6

9 Butikskøb returret og ombytningsret Et butikskøb er en bindende aftale, og der er ingen fortrydelsesret. For køb uden for fast forretningssted, postordre, internethandel o.l. har du derimod som hovedregel fortrydelsesret. Se side 42 og 45. En del butikker giver dog alligevel forbrugeren fortrydelsesret. Enten i form af en returret, hvor forbrugeren får pengene tilbage, eller som en ombytningsret, hvor forbrugeren kan vælge en anden vare i butikken eller få et tilgodebevis. Om tilgodebeviser se side 9. De butikker, der tilbyder fortrydelsesret, vil som regel reklamere med det på en eller anden måde. Det kan fx stå på kvitteringen eller på skilte i butikken. Fortrydelsesretten er tidsbegrænset. Hvis der ikke er aftalt en fortrydelsesfrist, skal du gøre brug af fortrydelsesretten inden for en rimelig tid. Nogle butikker giver fortrydelsesret, selvom det ikke står nogen steder. Hvis det er velkendt, at en butik plejer at give fortrydelsesret, har du ret til at levere varen tilbage. Hvis en butik ikke længere vil give fortrydelsesret eller ikke vil give det på bestemte varer, fx udsalgsvarer, skal det fremgå meget tydeligt af skilte i butikken, af kvitteringen eller andre steder, hvor der gives eller før er givet oplysning om fortrydelsesretten. Selvom en butik ikke normalt tilbyder fortrydelsesret, kan man ofte forhandle sig til det. Det kan være rart at sikre sig en fortrydelsesret fx for gaver og varer, der skal passe til noget andet, man har derhjemme. Hvis du aftaler en fortrydelsesret, så få det skrevet på kvitteringen, så der ikke senere opstår tvivl om, hvad der var aftalt. Det bør også fremgå, om det er en returret eller ombytningsret, der er ydet. Altså: Ved butikskøb har du kun fortrydelsesret hvis: Det blev aftalt ved købet Butikken reklamerer med, at de yder returret eller ombytningsret Det er velkendt, at butikken altid giver fortrydelsesret Returret Ombytningsret En returret giver forbrugeren ret til at få den betalte pris tilbage. Det gælder, selvom prisen for varen senere er sat ned. En ombytningsret (bytteret) giver ikke forbrugeren ret til at få pengene tilbage, men alene en ret til at bytte varen. Også her gælder det, at selvom varen på ombytningsdagen er sat ned, kan forbrugeren vælge varer til en pris, der modsvarer den oprindeligt betalte pris. En ombytningsret giver forbrugeren ret til at vælge varer inden for forretningens varesortiment. Butikkens krav ved brug af fortrydelsesretten Da det er en frivillig sag at tilbyde en fortrydelsesret, kan butikken også stille nogle betingelser for at tage varen tilbage. Hvis butikken skal tage en vare tilbage, må du være forberedt på at: Varen skal være hel og ubeskadiget og må ikke have været brugt 7

10 Butikskøb returret og ombytningsret Kvitteringen skal kunne fremvises Varen skal leveres tilbage inden rimelig tid Hvis sælgeren stiller andre krav, skal det tydeligt oplyses inden aftalens indgåelse. Sælgeren kan fx stille krav om at: Varen skal tilbageleveres i originalemballagen Plomberinger o.l. på fx parfume, videofilm og cd er skal være ubrudte Varen skal tilbageleveres inden en fastsat frist Mærkesedler på varen skal være ubeskadigede Hvis du tilbageleverer varen, fordi der er noget galt med den, kan sælgeren ikke stille sådanne krav, så er det nemlig en reklamation. Se side 16 om mangler. Misforståelser om fortrydelsesret Mange tror, at man altid har fortrydelsesret, men det er ikke rigtigt. Når du handler i en butik, har du kun fortrydelsesret, hvis det på en eller anden måde er aftalt. Når du handler på postordre, på internettet, på salgsdemonstrationer, homeparties o.l., gælder der andre regler. Her har du som hovedregel 14 dages fortrydelsesret. Se side 42 og Udsalgsvarer Der gælder de samme regler for udsalgsvarer som for andre varer. Butikker, der normalt giver fortrydelsesret, kan dog gøre opmærksom på, at fortrydelsesretten ikke gælder for udsalgsvarer. Det skal ske på samme måde, som de normalt oplyser om fortrydelsesretten, fx ved skiltning og på kvitteringen. Købet annulleres Hvis du fortryder købet, selvom du ikke har fortrydelsesret, kan du i nogle tilfælde komme ud af aftalen mod at betale erstatning. Hvis varen er leveret, har sælgeren ret til at fastholde købet og forlange, at du betaler købesummen. Nogle butiksejere tilbyder dog at tage en vare retur, mod at forbrugeren betaler en vis erstatning. Hvis du ikke vil tage imod butiksejerens tilbud, må du beholde varen. Hvis varen ikke er leveret, og du definitivt meddeler, at du ikke vil have varen, må sælgeren prøve at sælge den til anden side. Han kan så kræve, at du betaler ham det beløb, han har tabt, fordi handlen ikke blev gennemført. Det vil typisk være hans avance. Det kan også være det tab, han har haft, fordi han måske har måttet sælge varen til en lavere pris. Du kan kræve, at sælger dokumenterer sit tab. Sælger har pligt til at begrænse sit tab mest muligt. Du skal ikke betale erstatning for udgifter, han ikke har haft, fx moms eller omkostninger der ikke burde have være afholdt.

11 Butikskøb tilgodebeviser og gavekort Tilgodebeviser og gavekort De butikker, der giver ombytningsret, udsteder ofte et tilgodebevis, hvis forbrugeren ikke lige kan finde en vare, der passer. Et tilgodebevis er ikke gyldigt til evig tid. Hvis der ikke er aftalt en tidsbegrænsning, er et tilgodebevis gyldigt i fem år. En evt. begrænset gyldighedsperiode skal være velbegrundet og må ikke være urimelig kort. En tidsbegrænsning på et år vil fx være for kort. Det er dog altid en god ide at bruge et tilgodebevis så hurtigt som muligt. Hvis forretningen lukker eller skifter ejer, eller hvis tilgodebeviset bliver væk, kan pengene være tabt. Gavekort Der gælder de samme regler om gyldighed for gavekort som for tilgodebeviser. Nogle butikker udsteder gavekort på noget ganske bestemt, fx en ansigtsbehandling til en bestemt værdi. Der kan godt være en forholdsvis kort frist, fx seks måneder, på ansigtsbehandlingen, men gavekortet som betalingsmiddel skal fortsat være gyldigt. Hvis du ikke får udført ansigtsbehandlingen inden en eventuel udløbsdato, kan den erhvervsdrivende forlange, at du betaler ekstra, hvis du senere ønsker behandlingen, og prisen i mellemtiden er steget. Du kan ikke forlange at få pengene udbetalt, hvis butikken ikke har noget, du kan lide, eller hvis tidsfristen er ved at udløbe. Ikke tilgodebevis hvis varen er mangelfuld Du behøver ikke finde dig i at modtage et tilgodebevis, hvis varen har en fejl. Hvis en vare har en fejl, skal sælgeren reparere, ombytte eller give pengene tilbage efter reglerne på side 20. 9

12 Butikskøb brugte varer Udsalgsvarer, brugte varer, generelle forbehold m.v. Udsalgsvarer Har du købt en udsalgsvare, kan du stille samme krav til den som til varer, der ikke er nedsat. Købelovens regler gælder fuldt ud for udsalgsvarer. Det samme gælder for kollektionsprøver og varer købt på lagersalg. Frasorterede varer og 2. sorteringsvarer Frasorterede varer og 2. sorteringsvarer er som regel varer med forskellige former for synlige småfejl, pletter o.l. Hvis du har købt en vare, der er nedsat på grund af sådanne fejl, kan du ikke senere klage over de fejl, der var årsag til prisnedsættelsen. Er der derimod tale om fejl, der ikke er synlige ved købet, kan du klage over dem. Det kunne fx være tilfældet, hvis en cardigan viser sig at fnuldre i uacceptabel grad, eller hvis varen ikke kan tåle at blive vasket som anført i vaskeanvisningen. Brugte varer Købelovens regler om 2 års reklamationsret mv. gælder også for brugte varer. Det vil dog altid være sværere at fastslå, hvornår varen er mangelfuld, når den er købt brugt. Når man skal vurdere, om en brugt vare har mangler, må fejlen især ses i forhold til, hvad der blev oplyst om varens alder, dens tidligere anvendelse og prisen. Forventelige fejl som følge af slid og ælde må normalt accepteres. Hvis en fejl vurderes at ligge ud over, hvad forbrugeren med rimelighed kunne forvente, anses varen for mangelfuld. Det er stadig en betingelse, at fejlen eller dens årsag var til stede på leveringstidspunktet. Reglerne om bevisbyrde, herunder formodningsreglen, gælder også her. Se side 17. Hvis en brugt vare viser sig at være mangelfuld, vil sælger altid kunne afvise købers krav om afslag i prisen eller ophævelse af købet ved at tilbyde afhjælpning (reparation). Se om købers rettigheder side 20. Brugte biler Biler udgør en stor del af markedet for handel med brugte varer. Hvis du står for at skulle købe en brugt bil, eller hvis du har problemer med en brugt bil, du har købt, kan du læse mere i Forbrugerstyrelsens pjece Ren besked om Biler køb, salg og reparationer. 10

13 Udsalgsvarer generelle forbehold Generelle forbehold købt som beset Det hænder ind imellem, at varer navnlig brugte varer - sælges med generelle forbehold som fx købt som beset, uden ansvar, at køberen er bekendt med alle mangler osv. Den slags forbehold har ingen betydning for dine rettigheder efter købeloven, hvis det viser sig, at varen lider af en mangel. Du kan altså klage, hvis varen har en mangel. Der gælder særlige regler, hvis en ting sælges på en offentlig auktion, hvor køberen har mulighed for at være til stede. I så fald anses varen kun for mangelfuld, hvis den er væsentlig ringere, end køberen havde grund til at regne med, eller hvis der er givet urigtige eller vildledende oplysninger om varen, eller sælger har undladt at give køberen oplysninger om forhold, som sælger kendte eller burde kende, og som har betydning for forbrugerens bedømmelse af salgsgenstanden. Undersøgelsespligt Når du køber en vare, har du ikke pligt til at undersøge den. Undersøger du alligevel varen, kan du som udgangspunkt ikke senere reklamere over forhold, som du opdagede ved denne undersøgelse. Du kan heller ikke reklamere over fejl eller andre forhold, som sælger har gjort dig opmærksom på eller fejl, som du af den ene eller anden grund ikke kunne undgå at kende til. (Dette gælder dog ikke, hvis du som almindelig forbruger ikke havde mulighed for at bedømme betydningen af det, du så, da du købte varen.) Undersøg det, der er vigtigt for dig Selvom der ikke er en egentlig undersøgelsespligt, kan det være en fordel at se sig lidt nøjere for. Hvis du fx har brug for, at der medfølger en brugsanvisning på dansk, er det en god ide at sikre sig før købet, at der faktisk er en dansk brugsanvisning. Så undgår du alt det besvær, der er forbundet med at klage. Det samme gælder andre funktioner eller egenskaber, du har brug for, og hvor en lidt grundigere undersøgelse vil kunne afsløre, om det, der står på pakken eller som ekspedienten oplyser, faktisk passer. 11

14 Reklamationsret og garanti Reklamationsret og garanti hvad er forskellen Ordene reklamationsret og garanti bruges ofte i flæng, og det er lidt uheldigt, da det juridisk set ikke er det samme. Reklamationsret er den ret, som købeloven giver dig til at klage over mangler ved en vare, mens garanti er noget mere, noget oveni, som sælgeren, producenten eller forhandleren lover dig. Reklamationsret Reklamationsretten giver dig ret til at klage over mangler ved en vare. Bortset fra det første halve år er det altid forbrugeren, der skal bevise, at manglen var tilstede på købstidspunktet. Reklamationsretten er reguleret af købeloven. Købeloven bestemmer, hvad du kan klage over, og hvor længe du kan klage. Det fremgår også af købeloven, hvilke rettigheder og pligter forbrugeren har i forbindelse med en klage, og hvilke forhandleren har. I forbrugerkøb er reklamationsretten ufravigelig. Det betyder, at du ikke kan aftale, at du ingen reklamationsret har, eller at den er kortere, end det der står i købeloven. Reglerne om reklamationsret er beskrevet på side 16. Garanti Det er frivilligt for den erhvervsdrivende, om han vil give en garanti eller lade være. Hvis der er ydet garanti, er den i nogle tilfælde ydet af sælgeren, i andre tilfælde er det en fabriksgaranti. Hvis det ikke fremgår, hvem der yder garantien, hæfter sælgeren. Hvilke rettigheder forbrugeren har efter en garanti beror på, hvad der står i garantibeviset: I nogle tilfælde er garantiperioden 2 år, i andre tilfælde er den længere. Fx er der ofte op til 10 års garanti på madrasser. Andre garantier kan være begrænset til kun at gælde bestemte dele af varen. Fx kan en garanti på et ur gælde for ur-kassen men ikke for remmen. Nogle garantier omfatter kun fabrikations- eller materialefejl, mens andre dækker alle fejl, der opstår i garantiperioden. Hvis der ikke er fastsat en skriftlig begrænsning, må man gå ud fra, at varen kan holde/fungere i hele garantiperioden, ligesom køberen, hvis der er givet urigtige oplysninger om varen ved købets indgåelse, vil kunne påberåbe sig dette i hele garantiperioden. De fleste garantier giver forbrugeren ret til at få varen repareret eller ombyttet. Når dette sker, løber der normalt en ny garantiperiode for ombyttede vare eller for de reparerede eller ombyttede dele. Er der tale om meget langvarige garantier, vil der næppe løbe en ny lang garantiperiode, hvis ombytning sker på et sent tidspunkt. Bevisbyrden Ved garanti er det garantigiveren, der har bevisbyrden for, at en fejl ikke er omfattet af garantien. Dvs. at garantigiver, hvis han ikke mener at fejlen er omfattet af garantien, skal 12

15 Garanti bevise fx, at fejlen skyldes uhensigtsmæssig brug, eller at fejlen er opstået i en del, der ikke er omfattet af garantien. Forbrugeren skal blot bevise, at varen har en fejl. Garantien skal stille forbrugeren bedre end købeloven Hvis sælgeren vælger at give en garanti, skal forbrugeren have nogle fordele, som den almindelige reklamationsret ikke giver. Fx ved at garantien er længere end den 2 årige reklamationsret, eller ved at den dækker fejl, der ikke er omfattet af købeloven. Du skal have et garantibevis eller en kvittering, hvoraf det fremgår, hvem der giver garantien, hvor længe den varer, og hvad den omfatter. Du har krav på at få garantien på skrift. Altså: Garantien erstatter ikke reklamationsretten, men løber sideløbende med den. Hvis du har en begrænset garanti på en vare, og der opstår en fejl, som ikke er dækket af garantien, kan den godt være dækket af reklamationsretten. Garantigiverne er ikke altid opmærksomme på, at en garanti skal give forbrugeren nogle fordele, der stiller forbrugeren bedre end den reklamationsret, som købeloven giver. Du skal altså ikke uden videre betale halvdelen af reparationen eller finde dig i adskillige reparationsforsøg, fordi det står i garantien. Fejlen er måske en mangel efter købeloven, og så skal sælgeren ifølge denne lov reparere uden udgift for dig eller ombytte varen garanti eller ej. 13

16 Levering Levering og forsinkelse Det er ikke ualmindeligt, at sælgeren ikke har den vare på lager, som man har indgået aftale om at købe. Så bliver det ofte aftalt, at sælgeren skal levere varen på et senere tidspunkt fx når den kommer hjem fra grossisten eller producenten. Det er heller ikke ualmindeligt, at leveringen trækker ud, og at forbrugeren derfor vil ud af aftalen, så han kan købe varen et andet sted. Når der er indgået en aftale om køb af en vare, kan forbrugeren ikke bare komme ud af (hæve) aftalen, fordi leveringen trækker ud. Kun i de nedenfor nævnte tilfælde kan forbrugeren hæve aftalen. Du kan dog ikke hæve aftalen, hvis du selv er skyld i forsinkelsen, eller hvis du har accepteret en udsættelse af leveringstiden. Det er en god ide, at aftale en bestemt leveringsdato ved bestillingen. Hvis der er aftalt en bestemt leveringstidspunkt, og varen ikke kommer på det lovede tidspunkt, må du give sælgeren et påkrav med en rimelig frist til at levere. Hvis varen ikke er leveret inden udløbet af denne frist, kan du hæve købet. Har du ikke i påkravet har fastsat nogen frist for levering, skal sælgeren levere varen inden rimelig tid. Hvad der er en "rimelig frist" afhænger af; hvilken vare der er tale om, dit behov for genstanden og evt. af sælgerens leveringsmuligheder. Du skal som udgangspunkt ikke give en kortere frist end 14 dage. Hvis du allerede har ventet længe efter den aftalte leveringsdato og evt. har accepteret flere udsættelser af leveringsfristen kan fristen være kortere. Hvis sælgeren ikke protesterer overfor den fastsatte frist, anses han for at have accepteret den. 14 Hvis der ikke er aftalt et leveringstidspunkt, må du anmode om at få varen leveret. Hvis varen ikke bliver leveret, må du afgive et egentligt påkrav, som nævnt ovenfor. Påkrav om levering Et leveringspåkrav bør altid sendes fra posthuset enten som et anbefalet brev eller som et kvitteret brev. Gem en kopi af brevet, så du altid kan bevise, hvad du har stillet krav om, hvornår og hvilken frist du har givet. Et påkrav skal først sendes, når allerede aftalte frister er overskredet. I nogle tilfælde må sælgeren forstå, at det er af væsentlig betydning for køberen, at varen leveres til det aftalte tidspunkt. I så fald behøver køberen ikke afgive leveringspåkrav, hvis levering ikke sker rettidigt, men kan straks hæve købet. Det kan fx være brudekjolen, der gerne skulle leveres inden brylluppet eller overflødighedshornet til konfirmationen, eller sølvskeen der skal bruges som gave ved en barnedåb. I disse tilfælde bør du aftale en leveringsdato, og du bør for en sikkerhed skyld også sørge for, at sælgeren er oplyst om, til hvilket formål varen skal anvendes, således at han ikke er i tvivl om, at det er af afgørende betydning for dig, at varen leveres på netop den dato og ikke senere. Sørg for at aftalen bliver skrevet ned.

17 Transportskader Forsinkelse ved e-handel, postordresalg mv. Der gælder særlige regler om forsinkelse i fjernsalg. Hvis der ikke er aftalt et bestemt leveringstidspunkt, skal sælgeren levere varen senest 30 dage efter forbrugeren afgav sin bestilling. Gør han ikke det, kan forbrugeren hæve aftalen. Levering af varen Hvis sælgeren skal levere varen på forbrugerens bopæl, er det sælgeren, der må bære risikoen, hvis varen undervejs bliver beskadiget, stjålet eller lignende. Det gælder, uanset om sælgeren selv sørger for transporten, eller han overlader det til en fragtmand. Det gælder også selvom forbrugeren skal betale sælger for at levere. Transportskader Transportskader skal helst opdages med det samme. Når du opdager skaden, skal du straks reklamere til sælgeren, så har du nemmere ved at bevise at fejlen var til stede ved leveringen. Hvis der er skader på emballagen, kan du notere på den kvittering for modtagelse af pakken, som du skal underskrive, at pakken var beskadiget ved ankomsten. Risikoen for varen overgår først til forbrugeren i det øjeblik, han eller hun får varen leveret. Det gælder uanset om varen er betalt eller ej.varen skal overgives til forbrugeren. Den må altså ikke blot sættes i en garage, afleveres til naboen e.l., medmindre det er aftalt. Sker der skader på varen, eller bliver den stjålet, før den bliver overgivet til forbrugeren, skal sælger levere en ny vare.ved skader kan sælger omlevere eller reparere varen efter reglerne på side

18 Fejl ved varen Nedenstående regler gælder kun for varer, der er købt d. 1. januar 2002 eller senere. Altså:Hvis en vare har en mangel, som køber opdager og reklamerer over inden 2 år fra leveringstidspunktet, har køber nogle rettigheder over for sælgeren. I de følgende afsnit kan du læse om: Købelovens regler Reklamationsretten i de første to år Reklamationsretten efter udløbet af to års fristen Hvem der skal bevise, at der er en fejl Formodningsreglen hvad er det Hvad vil det sige, at fejlen skal have været tilstede på leveringstidspunktet Hvad er en mangel Eksempler på mangler Hvilke rettigheder har man når varen har en mangel 2 års reklamationsret En reklamationsret er som navnet siger retten til at reklamere (klage) over mangler ved varen.ved forbrugerkøb er der altid en reklamationsret på 2 år det gælder også for brugte varer. Køber og sælger kan ikke aftale, at der skal være en kortere reklamationsfrist. Købelovens regler Hvis en vare på leveringstidspunktet har en fejl eller ikke svarer til det lovede, siger man, at den lider af en mangel. Hvis du køber en vare, der er mangelfuld eller senere viser sig at være det har du ret til at reklamere over det i de første to år af varens levetid. Husk at købeloven beskriver købers rettigheder over for sælger. Det er altså sælgeren, du skal klage til, og det er som udgangspunkt kun sælger, der har nogle pligter over for dig. Du har normalt kun rettigheder over for producenten eller importøren, hvis denne har givet en garanti. 16 Reklamationsretten løber fra varens levering dvs. fra du henter den i butikken, eller fra den bliver afleveret til dig på din bopæl. Det betyder ikke, at det altid vil være en mangel, hvis en vare ikke holder de første 2 år. Der er varer, der ikke er beregnet til at holde to år. Det vil fx ikke være en mangel ved en banan, hvis den ikke holder sig frisk i flere måneder. Det vil heller ikke være en mangel, hvis varen er brugt op inden udløbet af de to år. Det kan fx være et par strømper, der bruges regelmæssigt, eller et par sko, der bruges hver eneste dag. Det kan også være batterier eller elektriske pærer, der har en begrænset levetid. Disse varer kan dog være mangelfulde, hvis de som følge af en fabrikationsfejl eller lignende ikke kan holde til normal brug i deres forventede levetid. Altså: Der er ved forbrugerkøb altid reklamationsret på 2 år. En række varer har dog en holdbarhed eller en normal levetid, der er kortere end 2 år.

19 Fejl ved varen reklamation Reklamation efter udløbet af 2 års fristen Når reklamationsretten er udløbet, er sælgeren ikke længere forpligtet til at tage sig af nye fejl, der først opstår efter udløbet af det andet år. Hvis du allerede har reklameret over en fejl inden for 2 års fristen, kan du reklamere igen, hvis samme fejl senere skulle vise sig - også selvom 2 års fristen nu er udløbet. Den situation kan fx opstå, hvis sælger har repareret varen, men reparationen ikke har været god nok, så fejlen viser sig igen nogen tid senere. Du kan også klage, hvis sælger har ombyttet varen, men den nye vare har samme mangel som den første. Hvem skal bevise, at der er fejl Det er som udgangspunkt køberen, der skal bevise, at varen er mangelfuld. Det betyder, at køberen både skal bevise: at der er en fejl ved varen at denne fejl har været til stede på leveringstidspunktet, eller at den skyldes forhold, der har været til stede på leveringstidspunktet. Fejl der viser sig inden 6 måneder efter leveringen, formodes at have været til stede på leveringstidspunktet. Denne særlige regel kaldes formodningsreglen. 5 års forældelse på klage I princippet kan man reklamere indtil 5 år efter, man første gang klagede over fejlen. Man skal dog kunne bevise, at det er samme fejl, der er opstået igen. Hvis fejlen fx skyldes, at varen 3 år senere bryder sammen på grund af almindeligt slid, kan man ikke reklamere. Hvis sælger derimod har ombyttet varen, løber der fra ombytningsdagen en ny 2 års reklamationsfrist for nye fejl, som måtte vise sig inden 2 år efter ombytningen. Altså: Opstår der nye fejl efter udløbet af 2 års fristen, har du ingen rettigheder over for sælgeren, medmindre varen er blevet ombyttet, og der endnu ikke er gået 2 år fra ombytningsdatoen. Hvis samme mangel, som du reklamerede over inden for 2 års fristen, opstår igen efter udløbet af fristen, har du stadig dine rettigheder efter købeloven. 17

20 Fejl ved varen formodningsreglen Formodningsreglen Hvis en fejl viser sig inden for de første 6 måneder efter leveringen, formodes fejlen at have været til stede på leveringstidspunktet. Det betyder, at køberen som udgangspunkt ikke behøver at bevise, at fejlen var til stede på leveringstidspunktet. Hvad vil det sige, at fejlen skal have været til stede på leveringstidspunktet? Hvis tv-apparatet hører op med at virke efter 9 måneder, fordi der er en kold lodning i apparatet, skyldes den manglende funktion en produktionsfejl. Det er derfor en fejl, der var til stede på leveringstidspunktet. Hvis sælger sandsynliggør, at fejlen ikke har været til stede på leveringstidspunktet, bortfalder formodningsreglen. Det kan fx være, at stødmærker på kameraet tyder på, at det har været tabt, eller en undersøgelse viser, at læderskoene er behandlet forkert, fx tørret på et varmeapparat. Hvis hælkappen på et par sko knækker, fordi man ikke binder skoene op, inden man tager dem på, eller hvis fotografiapparatet holder op med at virke, fordi man taber det, er der derimod ikke tale om en fejl, der var til stede på leveringstidspunktet. I det tilfælde er det køberen, der skal bevise, at manglen uanset en eventuel forkert behandling skyldes forhold, der var til stede på leveringstidspunktet. Hvis sælgeren efter de første 6 måneder afviser reklamationen og kræver, at forbrugeren fremlægger et egentligt bevis for, at der er tale om en oprindelig fejl, kan han miste sin ret til at afhjælpe, og forbrugeren kan hæve købet, hvis det senere viser sig, at varen er mangelfuld. Formodningen bruges ikke for letfordærvelige varer eller andre varer, som ikke kan forventes at holde i 6 måneder. Altså: 0-6 måneder: fejlen formodes at have været tilstede på købstidspunktet 6-24 måneder: forbrugeren skal bevise, at den fejl eller mangel, der klages over, var til stede på købstidspunktet 18 Hvad er en mangel Ordet mangel er et juridisk udtryk, der dækker mere end det, man normalt forstår ved fejl som fx materiale- eller produktionsfejl. Hvis der er givet forkerte oplysninger om varen, kan det være en mangel. Det kan også være en mangel, hvis sælger har forsømt at give nogle vigtige oplysninger om varen. Man taler som udgangspunkt kun om en mangel, hvis det forhold, der udgør manglen, har været til stede på leveringstidspunktet. Det kan imidlertid også være en mangel ved en vare, hvis sælger efter leveringen er skyld i, at varen ikke fungerer eller bliver beskadiget som følge af, at sælger ikke har levet op til sine forpligtelser efter købsaftalen. Fx hvis sælgeren af en opvaskemaskine monterer den forkert, hvis sælger i forbindelse med afhjælpning af en mangel beskadiger varen, eller hvis køber under hjemtransport af varen beskadiger den, fordi sælger ikke har emballeret den tilstrækkeligt.

21 Eksempler på mangler, der giver dig rettigheder efter købelovens regler Hvis varen ikke svarer til den betegnelse, den er solgt under. Hvis fx sofaen er solgt som værende af ægte læder, men det viser sig, at den eller dele af den er af kunstlæder. Hvis sælgeren har givet urigtige eller vildledende oplysninger, som har betydning for køberens valg af varen. Hvis der fx er givet urigtige høje før -priser på udsalgsvarer. Hvis tidligere salgsled (fx importøren eller producenten) i annoncer, på emballagen eller i brugsanvisningen eller i andre offentlige meddelelser, har givet urigtige eller vildledende oplysninger om varen. Hvis din nye pc viser sig at have en mindre hukommelse end angivet på emballagen, eller der ikke er lys i fryseskabet som oplyst i brochuren fra producenten. Hvis sælgeren undlader at give køberen oplysninger om varen, som har betydning for køberens valg, selvom sælgeren kendte dem eller burde kende dem. Fx hvis et tv-apparat sælges uden specielle oplysninger om dets alder. Det viser sig, at tv-apparatet har stået på butikkens lager i 5 år. Hvis køberen ikke har fået de nødvendige oplysninger om varens montering, vedligeholdelse, anvendelse og opbevaring. Det viser sig, at den jakke, kunden har forelsket sig i, hverken kan vaskes eller renses, hvilket ikke fremgik af de oplysninger, køberen fik af sælgeren ved købet. Hvis varen ikke svarer til det, der er aftalt om den. Hvis du fx har bestilt en sort cykel og får leveret en grøn. Hvis varen ikke er egnet til det formål, varer af den pågældende type sædvanligvis anvendes til. Hvis spisebordet fx er så sart, at der kommer mærker i lakken ved almindelig brug. Hvis varen ikke er egnet til køberens særlige formål, når sælgeren direkte eller indirekte har bekræftet, at varen er egnet til dette formål. Sælgeren, der fx ved hvilken computer og hvilket styresystem kunden har, råder kunden til at købe en bestemt printer. Det viser sig senere, at printeren ikke dur sammen med computeren. Hvis varen ikke har den holdbarhed eller andre egenskaber, som køberen efter aftalen og forholdene i øvrigt med rimelighed kan forvente. Den nye vaskemaskine bryder fx sammen efter 10 måneders brug som følge af en støbefejl i motoren. Hvis varen ikke svarer til den vareprøve eller model, køberen har fået forevist forud for købet. Fx hvis det tæppe, du får leveret, er en anden nuance end den tæppeprøve, du fik vist i butikken. 19

22 Fejl ved varen købers rettigheder I flere af eksemplerne er der ikke tale om egentlige fejl ved de forskellige varer, men det anses alligevel som mangler, fordi kunden på en eller anden måde er blevet vildledt eller ikke har fået de nødvendige oplysninger i forbindelse med købet. Det er normalt ikke en mangel, hvis den forkerte eller vildledende oplysning er rettet senest ved indgåelse af købsaftalen. Det er heller ikke en mangel, hvis sælgeren - inden købsaftalens indgåelse har gjort køberen opmærksom på en bestemt fejl. Det er sælger, der skal bevise, at en forkert oplysning mv. er blevet rettet. Købers rettigheder når varen har en mangel Hvis man opdager en mangel og reklamerer over den inden 2 år efter leveringen, har man ifølge købeloven nogle rettigheder: Man kan kræve ophævelse af købet (pengene tilbage) Man kan kræve et passende afslag i prisen Man kan kræve ombytning Man kan kræve afhjælpning (reparation) Man kan desuden i nogle tilfælde kræve erstatning. Disse rettigheder kaldes mangels-beføjelser Det er som udgangspunkt køberen, der vælger mellem mangels-beføjelserne. Sælgeren har dog i en række tilfælde mulighed for at afvise køberens valg mod at tilbyde andre muligheder. Se det følgende afsnit. 20 Mangels-beføjelserne hvad har du krav på Ophævelse Forbrugeren kan kun kræve ophævelse, hvis manglen ikke er uvæsentlig. Selvom manglen er uvæsentlig, kan du dog have ret til at hæve købet, hvis sælger ikke har afhjulpet eller ombyttet varen inden rimelig tid. Se herom s. 28. Ophævelse betyder, at hver part tilbageleverer den modtagne ydelse. Køber tilbageleverer den mangelfulde vare, og sælger udbetaler pengene, der er blevet betalt for varen. Det gælder uanset om prisen på varen i mellemtiden er faldet eller steget. Du har ikke pligt til at tage imod et tilgodebevis eller vælge andre varer i forretningen i denne situation. Det er en betingelse for både ombytning og ophævelse, at varen tilbageleveres i nogenlunde samme stand, som den var i ved leveringen. Køberens almindelige brug af varen på sædvanlig måde, inden manglen viste sig, afskærer ikke køberen fra at hæve købet. Selvom varen er mere forringet, end almindeligt brug vil medføre, kan køberen dog hæve købet alligevel, hvis forringelsen skyldes et forhold, som køberen ikke er skyld i.

23 Fejl ved varen afslag i prisen Sælger kan afvise at hæve købet Hvis køber kræver ophævelse, kan sælger afvise og i stedet tilbyde omlevering eller afhjælpning (reparation), og køberen vælger herefter mellem de to muligheder. Der er dog ikke helt frit valg. Sælger kan afvise fx et krav om omlevering, hvis det er umuligt eller vil påføre ham uforholdsmæssige omkostninger. Se side 23. Sælger kan ikke afvise købers krav om ophævelse, hvis han allerede har forsøgt at afhjælpe eller ombytte. Afslag i prisen Et passende afslag i prisen kommer typisk på tale, når det drejer sig om mindre væsentlige mangler. Men også ved væsentlige mangler kan du kræve et afslag. Det kan være vanskeligt at fastsætte afslagets størrelse, men som tommelfingerregel kan man regne med, at afslaget skal svare til, hvad det vil koste at få varen repareret. Ombytning Ombytning skal altid ske med en vare magen til den, du oprindeligt købte, medmindre du og sælger aftaler noget andet. Hvis fx stellet på din blå barnevogn knækker, har du ikke pligt til at tage imod en rød barnevogn, selvom den i øvrigt er magen til den blå. Hvis der oprindeligt er leveret en fabriksny vare, kan sælger ikke ombytte med en brugt vare - fx en demonstrationsmodel eller en renoveret mobiltelefon. Du kan omvendt heller ikke forlange ombytning til en anden og nyere model. At den ombyttede vare skal svare nøjagtigt til den købte betyder derfor, at der ikke kan ske ombytning, hvis købet angår en unik vare, fx en udstillingsmodel eller en brugt vare. Sælger kan afvise at ombytte Sælger kan afvise ombytning og i stedet tilbyde afhjælpning, hvis ombytning er umulig, eller hvis det vil påføre ham uforholdsmæssige omkostninger. Der kan dog også gives et passende afslag i de tilfælde, hvor manglen ikke er egentlig værdiforringende. Fx i det tilfælde hvor der er leveret en blå cykel i stedet for en rød. Hvis køber i øvrigt er tilfreds med et afslag i prisen, må afslaget i et sådant tilfælde fastsættes skønsmæssigt under hensyntagen til manglens betydning i det konkrete tilfælde. Sælger kan afvise et afslag i prisen Sælger kan som ved ophævelse af købet afvise at give afslag i prisen og i stedet tilbyde omlevering eller afhjælpning. 21

24 Fejl ved varen afjælpning Afhjælpning Afhjælpning er et juridisk udtryk, der dækker over mere end blot en reparation. Det betyder, at fejlen repareres eller på anden måde fjernes uden udgift for forbrugeren. Fx kan en sælger, der ikke har udlevet en brugsanvisning til en kompliceret vare, afhjælpe manglen ved at udlevere brugsanvisningen. Afhjælpning af mangler skal altid ske uden omkostninger for forbrugeren. Du skal altså ikke betale for reparationen og skal heller ikke betale udgifter til eventuel transport af varen. Se side 25 om aflevering af varen til sælger. Sælger kan afvise at afhjælpe Sælger kan afvise at afhjælpe og i stedet tilbyde ombytning, hvis afhjælpning er umulig, hvis der fx ikke kan fås reservedele, eller det vil påføre ham uforholdsmæssige omkostninger. Se side

25 Hvornår kan sælger afvise købers krav? I det følgende gennemgås reglerne om, hvornår sælger kan afvise købers krav om ombytning eller afhjælpning (reparation). Da køber som regel foretrækker ombytning, og da sælger som regel tilbyder afhjælpning, fokuseres der i det følgende på den situation. Du skal imidlertid være opmærksom på, at den omvendte situation køber kræver afhjælpning og sælger tilbyder ombytning også kan forekomme. Nedenstående retningslinier for, hvornår et krav anses for uforholdsmæssigt, skal også bruges i denne situation. Ombytning er umulig Sælger kan afvise dit krav om ombytning, hvis det er umuligt at gennemføre. Det kan være tilfældet, hvis det drejer sig om en vare, som ikke findes nøjagtig magen til fx en brugt bil eller andre brugte varer. Det kunne også være en vare, som ikke længere produceres, og som sælgeren ikke længere kan skaffe. I disse tilfælde har sælger ret til at reparere i stedet. Uforholdsmæssige omkostninger Sælgeren kan afvise dit krav om ombytning, hvis han kan godtgøre, at ombytning vil påføre ham uforholdsmæssige omkostninger. Når man skal vurdere, om det er uforholdsmæssigt at ombytte, må man først se på, om sælgers udgifter til ombytning overstiger udgifterne til afhjælpning. Hvis det ikke er dyrere for sælgeren at ombytte end at afhjælpe, kan han ikke afvise dit krav. Hvis det derimod er dyrere at ombytte end at afhjælpe, må man derefter se på, om denne omkostningsforskel er uforholdsmæssig. Det er nemlig en betingelse for, at sælgeren kan afvise dit krav. Overstiger omkostningerne ved ombytning omkostningerne ved afhjælpning? Omkostningerne ved ombytning kan være sælgers indkøbspris (engros prisen ex moms). Kan sælgeren sælge den tilbageleverede vare igen efter fornøden istandsættelse, vil omkostningerne dog skulle reduceres med sælgerens eventuelle fortjeneste ved dette. Det vil typisk komme på tale med varer, der almindeligvis sælges brugt, fx mobiltelefoner, radio-tvudstyr og hårde hvidevarer. Omkostningerne ved afhjælpning er de udgifter sælger har ved at lade manglen reparere. Det er prisen på reservedele, arbejdsløn og evt. andre udgifter. Eksempel: En forbruger har købt en mobiltelefon til kr. 5 måneder efter købet viser der sig en mangel. Det koster sælgeren 500 kr. at reparere telefonen, mens en ny tilsvarende en gros kan købes for kr. ex moms. Den mangelfulde vare som sælgeren får tilbage fra køberen kan efter reparation sælges for kr. ex moms. Dvs. afhjælpning koster sælgeren 500 kr. og ombytning koster sælgeren 500 kr. (Der er taget hensyn til at sælgeren har en udgift på 500 kr. til istandsættelse af telefonen) I det nævnte eksempel overstiger udgifterne til ombytning altså ikke udgifterne til ombytning. Eksempel: En forbruger køber et par bukser for 750 kr. 5 måneder efter købet går en af sømmene op, fordi den er syet for dårligt. Reparation koster sælgeren 50 kr. Indkøb af et par tilsvarende bukser koster sælgeren 200 kr. ex moms. De tilbageleverede bukser kan ikke sælges igen. Det er altså 150 kr. dyrere for sælgeren at ombytte end at reparere. Man er herefter nødt til at se på, om denne omkostningsforskel er uforholdsmæssig. 23

26 Hvornår kan sælger afvise købers krav? Omkostningsforskellen er uforholdsmæssig hvad betyder det? Hvis udgifterne til ombytning (som køber ønsker) overstiger udgifterne til afhjælpning (som sælger ønsker) må sælgeren godtgøre, at denne omkostningsforskel er uforholdsmæssig. En mindre omkostningsforskel betyder ikke i sig selv, at sælgeren har ret til at afvise dit krav. Hvis det er væsentligt dyrere for sælgeren at ombytte end at afhjælpe, kan det i sig selv betyde, at sælgeren kan afvise dit krav, fordi det påfører ham uforholdsmæssige omkostninger. Men der er også andre hensyn, der kan spille ind i vurderingen: 24 Om manglen opstår efter kort tids brug eller lang tids brug. Hvis manglen opstår på et tidspunkt, hvor varen er faldet meget i værdi som følge af lang tids brug, kan dette tale for, at et ombytningskrav er urimeligt. Hvis fx et par sko går op i syningerne efter 11/2 års brug, og skoene nemt kan repareres, vil et krav om ombytning af skoene være uforholdsmæssigt. Opstår fejlen derimod lige efter leveringen eller efter kort tids brug, kan dette tale for ombytning. Om den anden beføjelse afhjælpning eller ombytning kan gennemføres uden væsentlig ulempe for forbrugeren. Hvis der er tale om en vare, som forbrugeren bruger hver dag fx en barnevogn, et tv-apparat eller en mobiltelefon, taler dette for ombytning. Det samme gælder hvis varen tidligere har været repareret eller ombyttet, eller hvis der er tale om en vare, som forbrugeren skal bruge til en nært forestående begivenhed fx en selskabskjole, som er købt til brug ved en bestemt fest og afhjælpning ikke kan nås. Sælgeren kan dog gøre ulem pen for forbrugeren mindre ved at tilbyde forbrugeren at låne en tilsvarende genstand i reparationstiden. Hvis sælger har ret til at omlevere eller afhjælpe, skal det ske inden for rimelig tid og uden unødig ulempe for forbrugeren, ellers kan køberen hæve handlen, kræve et afslag i købesummen eller lade manglen afhjælpe for sælgers regning, hvis det kan ske uden uforholdsmæssige omkostninger. Mulighed for erstatning En køber kan kræve erstatning, hvis han, fordi han har modtaget en mangelfuld vare, har lidt et uundgåeligt økonomisk tab. At tabet skal være økonomisk betyder, at du ikke kan få erstatning for de ærgrelser og det besvær, sagen har påført dig.at tabet skal være uundgåeligt betyder, at du skal have gjort, hvad du kunne for at undgå eller begrænse tabet. Du skal kunne dokumentere, at du har lidt et tab på grund af manglen, fx ved at fremlægge kvitteringer for de udgifter, du har haft. I forbrugerkøb er det sjældent, at en køber, der har fået en mangel afhjulpet vederlagsfrit eller fx har fået et afslag, har et tab derudover. Angår købet en helt bestemt, unik vare, fx en bestemt brugt bil, kan køberen kun kræve erstatning, hvis sælgeren har undladt at oplyse om en bestemt fejl, som sælgeren kendte, hvis han har givet vildledende oplysninger, har ødelagt eller skadet varen eller har afgivet en garanti.

27 Når varen skal undersøges og repareres I de følgende afsnit kan du bl.a. læse om: Transportudgifter når varen skal til og fra sælger Undersøgelsesgebyrer Hvis sælger kræver betaling for reparation Sælger sender varen til producent eller importør Hvor længe sælger må være om at afhjælpe eller ombytte Reparationen forsinkes Hvis varen forsvinder Lån af erstatningsvare Når du opdager en mangel Når du opdager en mangel ved en vare, du har købt, bør du hurtigst muligt henvende dig til sælgeren og klage over varen. Det er vigtigt, at du klager hurtigt efter, at fejlen er opdaget. Hvis du venter for længe med at klage, kan du få sværere ved at bevise, at fejlen var til stede på leveringstidspunktet. Det fremgår nemlig af købeloven, at en køber, der ikke reklamerer inden rimelig tid, efter han har opdaget en mangel, kan miste retten til at reklamere. Du kan altså miste din klageret, selvom reklamationsfristen på 2 år endnu ikke er udløbet. Køber skal være sælger behjælpelig med at aflevere, sende eller på anden måde stille varen til sælgers disposition. Mindre ting dvs. ting det er muligt at transportere med offentlige transportmidler skal du normalt selv indlevere i butikken. Når det gælder større ting som hårde hvidevarer, møbler, antenner o.l., vil der ofte komme en montør eller anden sagkyndig fra firmaet hjem til dig. Hvis sælgeren ønsker en stor og uhåndterlig genstand, der ikke kan sendes med posten, indleveret i butikken, må han som hovedregel selv sørge for transporten. Viser det sig, at varen er mangelfuld, skal sælger betale forbrugerens udgifter til transport af varen til og fra sælgeren. Se om erstatning for udgifter side 24. Se endvidere hvem der bærer ansvaret, hvis varen beskadiges side 30. Det er ikke til at sige, om rimelig tid er 2, 3 eller 5 måneder. Men hvis du reklamerer inden 2 måneder, efter du har opdaget manglen, har du altid reklameret inden rimelig tid. Aflevering af varen til sælger Transportudgifter Når sælgeren modtager en klage, skal han selvfølgelig have mulighed for at se og at undersøge varen, før han kan tage stilling til klagen. Se mere om dette side 26 og

28 Når varen skal undersøges og repareres Undersøgelsesgebyr Nogle erhvervsdrivende kræver et gebyr af forbrugeren for at have undersøgt varen, hvis det viser sig, at fejlen ikke kan konstateres, eller hvis forbrugeren selv har ødelagt varen. Den erhvervsdrivende kan kun kræve et undersøgelsesgebyr, hvis følgende betingelser er opfyldt: Forbrugeren skal før undersøgelsen udtrykkeligt være gjort opmærksom på gebyret og dets størrelse. Det er fx ikke tilstrækkeligt, at det fremgår af den erhvervsdrivendes hjemmeside Forbrugeren skal have accepteret evt. at skulle betale Der må ikke foreligge en mangel som er reklamationsberettiget Gebyret må ikke være urimeligt stort Det er den erhvervsdrivende, der skal bevise at, betingelserne for at opkræve et undersøgelsesgebyr er opfyldt. Der bør ikke kræves gebyr for undersøgelsen, hvis den erhvervsdrivende har givet garanti. 26 Krav om betaling for en reparation udført inden for 2 års fristen Det sker af og til, at en forbruger, der har indleveret en vare som en reklamationssag, bliver mødt med et krav om betaling for reparationen, når han kommer for at hente varen. En forbruger, der inden reklamationsfristens udløb reklamerer over en fejl, må kunne gå ud fra, at fejlen udbedres uden omkostninger for ham, medmindre han bliver oplyst om andet. Hvis en sælger efter at have undersøgt varen på sit værksted konstaterer, at der ikke er tale om en mangel men derimod en fejl opstået som følge af forkert brug eller slitage må sælger ikke bare reparere fejlen på købers regning. I så fald skal han kontakte køber og spørge, om køber vil betale for en reparation. Reparerer sælger i denne situation varen uden først at have fået tilladelse fra køber, eller ønsker køber ikke at få varen repareret, kan sælger ikke senere kræve betaling for reparationen. Det er sælger, der har bevisbyrden for, at køberen har accepteret at betale for reparationen.

29 Når varen skal undersøges og repareres Sælger vil sende varen til producent eller importør Du kan komme ud for, at sælgeren ønsker en udtalelse fra producent eller importør, før han tager stilling til klagen. Det er også i orden, hvis det bare ikke tager for lang tid. Den tid, sælger på denne måde bruger til at lade producenten undersøge varen, vil fragå i den tid sælger har til evt. at reparere varen, hvis det viser sig, at den er mangelfuld. Sælger kan skaffe sig mere tid til undersøgelsen ved at stille en erstatningsgenstand til rådighed for køber. En klage over en mangelfuld vare er altså som hovedregel en sag mellem dig og sælgeren. Hvis klagen er berettiget, må sælgeren sørge for, at problemerne bliver løst uanset hvad producent og importør mener om sagen. Sælger kan ikke forlange, at du selv henvender dig til producenten eller importøren. Kun hvis producent eller importør har givet en garanti, kan du henvende dig der. Selvom der er en fabriksgaranti, er det altid en god ide også at reklamere til sælgeren, for sideløbende med garantien har du dine rettigheder over for sælgeren efter købeloven. Om garanti se side 12. Det er ikke producenten eller importøren, men sælgeren der over for forbrugeren er ansvarlig for, at bestemmelserne i købeloven overholdes. 27

30 Afhjælpning eller ombytning Afhjælpning eller ombytning - Hvor lang tid må det tage og andre praktiske spørgsmål Hvor længe må sælger være om at afhjælpe eller ombytte? Uanset om det er dig, der kræver afhjælpning/ombytning eller sælger, der tilbyder at afhjælpe eller at ombytte, skal det ske inden rimelig tid. Der kan ikke gives noget klart svar på, hvor lang tid rimelig tid er. Ofte taler man i stedet om, at sælgeren har ét til to afhjælpnings-/ ombytningsforsøg. Fristens længde eller antallet af forsøg afhænger af: Genstandens art Manglens beskaffenhed Købers behov for genstanden Om sælger har stillet en erstatningsgenstand til rådighed Genstandens art Hvis det er en teknisk kompliceret genstand, hvor det kan være vanskeligt at finde eventuelle fejl, kan det tale for, at sælgeren skal have længere tid til at afhjælpe eller ombytte. Det er dog ikke alle fejl i teknisk komplicerede produkter, der er vanskelige at lokalisere og afhjælpe. Simple fejl Fejl, der er nemme at lokalisere og reparere, skal afhjælpes hurtigt normalt er der kun et forsøg. Det kan fx være en sko, der skal limes eller sys, eller en løs bagside på en mobiltelefon. 28 Komplicerede fejl Fejl der er vanskelige at lokalisere og udbedre fx periodiske fejl har sælger længere tid til at afhjælpe. Det kan ikke udelukkes, at sælger i særligt vanskelige tilfælde kan have ret til mere end 2 forsøg. Købers behov for genstanden Hvis det drejer sig om en vare, som køber dårligt kan undvære, kan det give sælger kortere tid til at afhjælpe. Det kunne fx være en barnevogn, et tv-apparat, en telefon eller et køleskab. Sælger kan imidlertid gøre ulempen mindre for forbrugeren (og dermed skaffe sig mere tid til at afhjælpe) ved at stille en erstatningsgenstand til købers rådighed. Tiden Hvis et afhjælpningsforsøg eller en ombytning tager lang tid, kan det i sig selv betyde, at sælger kun har ét forsøg, uanset om det er en periodisk fejl i et teknisk kompliceret vare. Hvis en ombytning derimod foretages straks ved forbrugerens reklamation, kan det tale for at tillade sælgeren mere end et forsøg. Hvis sælger har brugt tid på at undersøge, om varen er mangelfuld, idet han har sendt varen til eget værksted eller til importørens værksted for at få foretaget denne undersøgelse, vil den tid, der er anvendt til det, tælle med i den tid, sælger har til at afhjælpe. Reparation medfører ikke altid en forringelse af varen Mange forbrugere ser det som en forringelse af varen, at den måske skal repareres eller have isat nye dele, især hvis det drejer sig om en splinterny genstand. Forbrugeren kan ikke

31 Afhjælpning eller ombytning på forhånd hævde, at varen ikke kan repareres, uden at den bliver forringet, hvis sælgeren ifølge reglerne har ret til at afhjælpe. Reparationen forsinkes Hvis en vare er indleveret til sælger med henblik på afhjælpning, kan køber ikke bare fortryde og i stedet kræve, at handlen går tilbage. Dette gælder også i de tilfælde, hvor sælger har forsøgt at reparere mere end 2 gange. Man kan her sige, at køber, ved at indlevere genstanden til reparation på ny, har accepteret, at sælger endnu en gang får lov til at afhjælpe fejlen. Hvis det sidste afhjælpningsforsøg ikke sker inden rimelig tid, er du dog berettiget til at hæve købet. Send et brev til sælger eller henvend dig i butikken og forlang varen udleveret i repareret stand indenfor en nærmere fastsat frist. Du skal gøre sælger opmærksom på, at du vil hæve handlen, hvis varen ikke udleveres i repareret stand indenfor den frist, du har sat. Hvis samme fejl opstår igen efter udløbet af 2 års fristen se side 17. Hvis sælger ikke afhjælper inden rimelig tid. sælgeren ikke forvente at få reparationsforsøg på alle de forskellige fejl. Opstår der flere nye fejl, kan det medføre, at købers krav om ombytning ikke anses for uforholdsmæssigt. Det vil også kunne berettige køberen til at hæve købet, hvis det efter en samlet vurdering antages, at der ikke er sket en tilfredsstillende afhjælpning eller ombytning inden rimelig tid. Afhjælpning på sælgers regning Hvis du konstaterer, at varen er mangelfuld, kan du ikke bare lade manglen afhjælpe af en anden på sælgers regning. Selvom du mener, at den reparatør, systue, værksted e.l., sælgeren benytter, er for ringe, og at en anden nemt kan ordne sagen. Kun hvis sælger ikke afhjælper eller ombytter inden rimelig tid, kan du lade manglen afhjælpe på sælgers regning. Bliver manglen afhjulpet af en anden, kan du risikere, at sælger ikke vil refundere dig din udgift hertil. Du kan i så fald også få svært ved at bevise, at der var en mangel. Det kan fx være, hvis der er en elektrisk fejl, der blot skal repareres på din bil. Hvis der er tale om udskiftning af reservedele, står man lidt bedre, hvis de fejlbehæftede dele kan fremlægges. Hvis sælger ikke afhjælper inden rimelig tid, kan du kræve pengene tilbage (hæve købet), ombytning, afslag i prisen, eller du kan lade fejlen afhjælpe for sælgers regning hos en anden. Du kan hæve handlen, selvom manglen ikke er væsentlig. Mange forskellige fejl Hvis man har været så uheldig at få et såkaldt mandagseksemplar af en vare, dvs. en vare der hele tiden fejler alt muligt forskelligt, kan 29

32 Hvis varen forsvinder eller beskadiges Det sker indimellem, at en vare forsvinder eller beskadiges i forbindelse med, at den bliver fremsendt til forbrugeren (ved leveringen), når forbrugeren sender varen til den erhvervsdrivende med henblik på afhjælpning, når den erhvervsdrivende efter afhjælpningen returnerer varen til forbrugeren, eller mens varen befinder sig hos den erhvervsdrivende. Før leveringen Hvis varen forsvinder eller beskadiges, før den bliver leveret til dig, er det sælgers risiko. Du er kun forpligtet til at betale for varen, hvis sælger i stedet leverer en anden vare eller afhjælper skaden. Se side 20. I forbindelse med afhjælpning af en mangel Hvis varen beskadiges under transporten til og fra reparationsstedet eller under selve reparationen, bærer køberen som udgangspunkt risikoen for dette, hvis det skyldes en hændelig begivenhed. En hændelig begivenhed kan være tyveri, brand eller anden skade, hvis der i øvrigt ikke er noget at bebrejde sælgeren. Hvis varen derimod ødelægges af den erhvervsdrivende, hvis han ikke kan finde den, eller hvis den bliver stjålet, fordi han ikke har låst døren om natten, er dette ikke en hændelig begivenhed. Det samme gælder, hvis sælgeren ved forsendelse af varen til forbrugeren ikke har emballeret den forsvarligt, og den derfor bliver beskadiget. 30 Det er den erhvervsdrivende, der skal bevise, at varen er blevet ødelagt eller forsvundet ved en hændelig begivenhed, som han ikke er ansvarlig for. Hvis forbrugeren havde ret til at hæve handlen, er det derimod sælger, der bærer risikoen for genstandens beskadigelse. Hvis det fx var bevist, at en bil led af væsentlige mangler, der ikke var afhjulpet inden rimelig tid, eller hvis parterne havde aftalt, at handlen skulle gå tilbage, vil forbrugeren bevare sin ret til at hæve købet, selvom bilen brænder eller bliver stjålet. Hvis en lånegenstand beskadiges Sælger kan skaffe sig mere tid til at afhjælpe, hvis han stiller en erstatningsvare til rådighed for køberen. Det sker ind imellem, at en sådan lånt vare beskadiges, mens den er i forbrugerens varetægt. Efter Forbrugerklagenævnets praksis er forbrugeren kun erstatningsansvarlig overfor sælgeren, hvis det kan bebrejdes forbrugeren, at varen er gået i stykker fx hvis forbrugeren har tabt den eller opbevaret den uforsvarligt.

33 Brugsanvisninger Brugsanvisning mv. Sælger skal give køberen de nødvendige oplysninger om montering af fx usamlede møbler, anvendelse af fx elektriske apparater, opbevaring af fx fødevarer og vedligeholdelse af fx tøj (vaskeanvisninger). Nødvendige oplysninger er de oplysninger, der er nødvendige for at en almindelig gennemsnitsforbruger kan betjene og vedligeholde varen. Fx vil der være behov for en brugsanvisning til en videomaskine. Hvis fx en T-shirt af bomuld kan vaskes, som man normalt vasker farvede bomuldsvarer, er det ikke en mangel, at der ikke gives vaskeanvisning. Kræves der derimod en speciel behandling, som ligger ud over det forventelige fx rensning eller separat vask ved 30 grader kan det være en mangel ikke at give vaskeanvisning. Oplysningerne skal gives på en lettilgængelig måde og skal således være udformet på et sprog, forbrugeren må forventes at kunne forstå. Typisk dansk. Efter omstændighederne kan et forståeligt skandinavisk sprog være tilstrækkeligt. Foreligger en vejledning fx til EDB software alene på engelsk, må forbrugeren oplyses herom ved købets indgåelse. Anvisningerne kan også gives ved hjælp af en tegning, hvis det er tilstrækkeligt. Sælger skal udlevere brugsanvisningen senest samtidig med levering af varen. Afhængig af hvilken vare der udbydes, og hvilke personer der normalt køber varen, kan sælgeren også henvise forbrugeren til et let tilgængeligt sted, hvor der kan findes oplysninger om varen. Fx hvis der er tale om edb-software, kan sælger henvise til en installationsvejledning på internettet. Reglerne kan fraviges: Køber og sælger kan forud for købet aftale, at fx en brugt vare ikke leveres med brugsanvisning, eller at en brugsanvisning kun medfølger på engelsk. I så fald vil varen ikke af denne grund blive anset for mangelfuld. 31

34 Rykkergebyrer inkasso renter I de følgende afsnit kan du bl.a. læse om: Rykkere og gebyrer Inkasso Rentetilskrivning Betalingskort gælder private erhvervsdrivende. Der gælder andre regler for offentlige myndigheder. Se fx inddrivelsesloven (lov nr. 939 af med senere ændringer), der ligger sammen med renteloven på. Inkasso Rykkergebyrer Hvis forbrugeren ikke betaler et skyldigt beløb til tiden, vil den erhvervsdrivende ofte sende en eller flere rykkere. Der må ifølge renteloven højst kræves et rykkergebyr på 100 kr. inklusiv moms pr. rykkerskrivelse. og det er kun tilladt at sende tre rykkerskrivelser vedrørende det samme krav. Det er desuden en betingelse, at rykkerskrivelserne sendes med mindst 10 dages mellemrum. Man må kun opkræve et rykkergebyr, hvis der er fremsendt en rykkerskrivelse fx pr. brev eller . Rykkerskrivelsen skal være fremsendt med rimelig grund. Der er således ingen grund til at rykke, hvis forbrugeren har fremsat en indsigelse mod kravet, der ikke er åbenbart urigtig, eller hvis sagen fx er indbragt for et klagenævn. Hvis der er tale om en løbende restance fx et abonnement eller en lejeaftale, som løbende står i minus kan den erhvervsdrivende ikke sende rykkere for hver ubetalt regning. Der må kun opkræves i alt 3 rykkergebyrer for den periode, hvor forbrugeren er i restance. Hvis forbrugeren fx ikke betaler leje for januar måned, men betaler for februar og marts og så igen undlader at betale for april, maj og juni, må den erhvervsdrivende rykke 3 gange for januar regningen og kun 3 gange i alt for regningerne, der forfaldt i april, maj og juni. Bemærk at reglerne om rykkergebyrer kun 32 Inden sagen oversendes til inkasso Hvis du stadig ikke betaler, kan den erhvervsdrivende vælge enten selv at inddrive gælden, eller han kan overlade sagen til et inkassofirma eller en advokat. Hvis han vælger, at få andre til at inddrive pengene, kan han opkræve yderligere et gebyr på 100 kr. (inkassogebyr) for at sende sagen videre. Den erhvervsdrivende behøver ikke at sende dig flere rykkere, inden sagen overdrages til inkasso. Han skal dog sende dig en meddelelse, hvori han advarer dig om, at han vil oversende sagen til inkasso, hvis du ikke betaler inden en frist på minimum 10 dage. Han kan fx give dig dette varsel i en rykkerskrivelse. Hvis du ikke får dette varsel, må den erhvervsdrivende ikke opkræve inkassoomkostninger. Det fremgår af bekendtgørelse om udenretlige inddrivelsesomkostninger 3. Den erhvervsdrivende forsøger selv at inkassere gælden Den erhvervsdrivende kan selv forsøge at inkassere gælden. Hvis den erhvervsdrivende selv har haft udgifter i forbindelse med inddrivelsen af det skyldige beløb, fx ved at sende dig papirer til indgåelse af et frivilligt forlig, eller ved at besøge dig, skal du betale de rimelige og relevante omkostninger, det har medført, dog højst et beløb som fremgår af bekendtgørelse om udenretlige inddrivelsesomkostninger.

35 Rykkergebyrer inkasso renter Et inkassofirma eller en advokat overtager sagen Når du får en henvendelse fra inkassofirmaet, skal det klart fremgå, hvilken gæld der er tale om, og på hvis vegne de inddriver gælden. Inkassofirmaet eller advokaten kan straks opkræve inkassoomkostninger, men du skal have en frist på 10 dage til at betale gælden plus inkassoomkostningerne, før firmaet må gå videre med sagen fx til retten. Betaler du inden de 10 dage, kan der ikke påløbe udgifter ud over de allerede opkrævede inkassoomkostningerne. Selvom den erhvervsdrivende selv har forsøgt at inkassere gælden, kan sagen overdrages til et inkassofirma eller en advokat. Inkassofirmaet eller advokaten kan også opkræve inkassoomkostninger, hvis det har været rimeligt og relevant at oversende sagen til inkasso. Fx er det næppe relevant, hvis inkassofirmaet gennemfører de samme inkassoskridt, som den erhvervsdrivende allerede har gennemført. Inkassoomkostningernes størrelse Inkassoomkostningernes størrelse afhænger af gældens størrelse, og om det er den erhvervsdrivende selv, der opkræver beløbet, eller om han har overladt det til en anden. De beløb der nævnes, er det, den erhvervsdrivende maksimalt kan opkræve som inkassoomkostninger. Du kan se satserne i bekendtgørelse om inddrivelsesomkostninger. Den ligger på sammen med renteloven. Skal du betale regningen? Som du kan se, kan der løbe mange ekstra omkostninger på en regning, hvis du ikke betaler og det bliver rigtig dyrt, hvis sagen også går i retten, og du taber den der. Hvis du skylder pengene, er det derfor bedst at beta- le. Har du ikke pengene, bør du kontakte kreditor for at indgå en afdragsordning eller evt. et forlig om gælden, så der ikke løber flere omkostninger på. Mener du ikke, at du skylder pengene, fx fordi den leverede ydelse var mangelfuld, skal du i et brev meddele kreditor dette, samt forklare hvorfor du ikke mener at skylde pengene. Så må kreditor tage stilling til, om han vil opgive sagen, eller om han vil gå videre med den evt. helt til retten. Du bør dog altid undersøge, om du har mulighed for at vinde sagen. Det er ikke altid nemt at gennemskue, om man kan vinde en sag. Det afhænger både af de juridiske regler og af, om man kan føre det fornødne bevis. Inden du beslutter dig for ikke at betale, bør du derfor søge råd enten i en gratis retshjælp, i hotline på tlf eller hos en advokat, hvis det er en mere kompliceret sag eller et stort beløb. Hvis der findes et godkendt ankenævn, kan du indbringe sagen der. Det vil være den billigste løsning for dig, hvis du taber sagen. Den erhvervsdrivende kan ikke selv indbringe sagen for et ankenævn. Mens sagen verserer ved et ankenævn kan den ikke overgives til inkasso, og der kan ikke pålignes rykkergebyrer. Derimod løber der renter på kravet, så det er en god ide at betale den del af kravet, som du erkender at skulle betale. Er det tvivlsomt, om du kan vinde en sag, må du gøre op med dig selv, om du tør fortsætte til den bitre ende eller om det trods alt vil være en bedre ide, at betale det krævede beløb, selvom det føles urimeligt. 33

36 Rykkergebyrer inkasso renter Rentetilskrivning Hvis der ikke er fastsat en sidste betalingsdag for kravet, kan den erhvervsdrivende først kræve renter 30 dage efter den dag, hvor han har fremsat anmodning om betaling. Hvis en håndværker fx fremsender en regning for en ydelse, kan han således kræve rente 30 dage efter regningen er sendt. Hvis du kræver et beløb af den erhvervsdrivende fx ophævelse af købet eller kræver et beløb tilbage, som du har betalt under protest kan du også kræve dit krav forrentet. Hvis parterne i forvejen har aftalt en sidste rettidig indbetalingsdag, kan han opkræve rente fra denne dag, hvis du ikke betaler til tiden. Forfaldsdagen anses fx for aftalt i forvejen, hvis det på forhånd er aftalt, at der skal ske betaling et vist antal dage efter levering af varen. Den årlige rente må dog højst være Nationalbankens udlånsrente plus et tillæg på 7 procent. Denne rente kaldes morarenten, og du kan få den oplyst på.vær opmærksom på at mange erhvervsdrivende fastsætter en rente pr. måned, der kan føre til en årlig rente, der er væsentligt højere end den tilladte. Denne rente gælder dog ikke, hvis du har købt en vare på kredit. Betaler du ikke til tiden, er det ikke den ovennævnte morarente, der løber, men derimod den rente, der er aftalt for kreditten, der fortsætter. De nævnte regler gælder ikke for banker og realkreditinstitutter. 34 Indberetning til kreditoplysningsbureau Hvis man ikke betaler sin gæld til tiden, risikerer man at blive indberettet til et kreditoplysningsbureau. Når man bliver indberettet til et kreditoplysningsbureau, skal bureauet senest fire uger efter registreringen sende meddelelse til forbrugeren, så denne kan protestere, hvis der er tale om en fejl, eller der er tvist om den aktuelle gældspost. Kreditoplysningsbureauet må ikke registrere gældsposter, der bestrides af skyldneren, når sagen ikke er afgjort ved en domstol. Man kan godt blive indberettet til et kreditoplysningsbureau, selvom der kun er tale om småbeløb, men bureauet må ikke videregive oplysninger om de små gældsposter. Kun hvis gælden er over kr., må bureauet videregive oplysninger om, at du er registreret som dårlig betaler. Der er forskellige regler for registrering afhængig af, om pengene skyldes til et privat firma eller til en offentlig myndighed. Du kan læse mere om registrering hos kreditoplysningsbureauer på:

37 Rykkergebyrer inkasso renter Altså: Du betaler ikke - hvad kan der ske Hvis du ikke betaler, hvad du skylder, kan kreditor tage forskellige midler i brug. Rykkere. Du kan modtage en eller flere rykkerskrivelser, som ofte er pålagt et gebyr. Se side 32 hvor mange rykkergebyrer, der må opkræves. Inkasso. Kreditor kan sende sagen til inkasso. Det kan ske gennem en advokat eller et inkassobureau, der også vil opkræve inkassoomkostninger, som normalt er en del større end rykkergebyret. Du kan nu indgå et forlig, det vil sige anerkende gælden. Se side 32 om inkasso. Byretten. Hvis du ikke betaler, kan kreditor stævne dig. Det betyder, at du får et brev fra den lokale byret om at møde op på et bestemt tidspunkt. Hvis du ikke reagerer på brevet, vil der komme en medarbejder fra retten og overrække dig stævningen personligt. Retten vil nu afgøre, om kreditor har krav på pengene, eller om du er i din gode ret til ikke at betale. Hvis retten bestemmer, at du skal betale, vil det typisk være dig, der skal betale sagsomkostningerne, som kan 1. løbe op i et stort beløb. Hvis du ikke møder op i retten, vil kreditor altid få medhold. Hvis du ikke har betalt, fordi du ikke mener, at du skylder det krævede beløb, kan du anmode dommeren om at udsætte sagen og oversende den til Forbrugerklagenævnet eller et andet godkendt klagenævn, hvis sagen kan behandles der. Se om klagemulighederne s. 51. Fogeden1. Hvis du fortsat ikke betaler, selvom kreditor har fået dom for, at du skylder beløbet, eller selvom du har indgået et forlig med kreditor om betaling af gælden, kan sagen under visse omstændigheder overgives til fogedretten. Fogeden vil vurdere, hvad du har af værdier, der kan omsættes til kontanter, så kreditor endelig kan få sine penge. Kreditoplysningsbureau. Uanset om du har vedgået gælden og måske aftalt en afdragsordning, eller sagen må en tur gennem retten, kan kreditor anmelde dig til et kreditoplysningsbureau. Hvis du ikke har vedgået gælden, må anmeldelsen først ske, når retten har bestemt, at du skal betale. Se side 34. Fra 1. januar 2005 forenkles reglerne for inddrivelse af gæld. 35

38 Betalingskort Ved et betalingskort forstås et hævekort, dankort, visakort eller lignende betalingsmiddel, som er knyttet til en bestemt bruger. du har opført dig så uansvarligt, at man mener, at du selv har gjort misbruget muligt Et sim-kort i en mobiltelefon er også et betalingskort. Er der tale om et taletidskort, vil de efterfølgende hæftelsesregler dog kun gælde, hvis det er muligt at indsætte taletid til en værdi på mere end kr., eller hvis der automatisk overføres penge til kortet. I andet tilfælde hæfter du ligeledes med op til kr., hvis der i forbindelse med misbruget er anvendt en falsk underskrift, og udstederen kan godtgøre: at du ikke har givet besked til udstederen snarest muligt efter, at du har fundet ud af, at kortet er bortkommet at du har opført dig så uansvarligt, at man mener, at du har gjort misbruget muligt Misbrug af betalingskort Det er som udgangspunkt udstederen af betalingskortet, der hæfter ved andres misbrug af dit betalingskort. Du hæfter dog selv med op til kr., hvis PIN koden er benyttet også selvom du ikke har oplyst koden til nogen. PIN koden er den personlige, hemmelige kode der hører til kortet. Dette beløb kan betragtes som den selvrisiko, der er ved at benytte det pågældende betalingsmiddel. Du kan i særlige situationer komme til at hæfte med op til 8000 kr. Der skelnes her mellem to situationer: Den hvor der i forbindelse med misbruget er indtastet PIN kode, og den hvor der er anvendt en falsk underskrift (det kan f.eks. være tilfældet ved køb med brug af fluesmækker ) I første tilfælde hæfter du således med op til kr., hvis udstederen af kortet kan godtgøre, at PIN koden er anvendt og: du ikke har givet besked til udstederen snarest muligt efter, at du har opdaget, at andre har fået kendskab til koden du selv har oplyst koden til den, der har misbrugt kortet 36 Du hæfter ubegrænset, hvis udstederen godtgør, at du har givet PIN koden til misbrugeren, og du var eller burde være klar over, at dette ville indebære en risiko for misbrug. Denne situation opstår dog meget sjældent. Udstederen af dit betalingskort hæfter for al misbrug, der er foretaget efter,du har givet besked til udstederen om, at kortet er bortkommet eller af andre grunde har ønsket kortet spærret. Spær straks kortet Når du opdager, at du har mistet dit betalingskort, skal du straks få det spærret. Du hæfter ikke for misbrug, der har fundet sted efter spærringen. Du kan få kortet spærret hos dit pengeinstitut. Uden for åbningstiden skal du ringe til PBS: Dankort,Visa/Dankort,Visa Electron kort og diverse hævekort:telefon MasterCard, Maestro,American Express og Eurocard:Telefon Eurocard skal spærres hos PBS hele døgnet.

39 Betalingskort fjernsalg Der gælder samme regler for mobiltelefoner som for betalingskort.telefonen spærres hos teleudbyderen. Brug af betalingskort ved fjernsalg Hvis du i forbindelse med fjernsalg, fx postordre eller e-handel (se side 41) har betalt med dit betalingskort, har du i flere tilfælde mulighed for at holde betalingen tilbage eller få tilbageført pengene til din konto. Fx i den situation, hvor du bestiller en vare over internettet og betaler med dit dankort ved oplysning af dit kortnummer. afhænger dine rettigheder af din netbankaftale. Nogle pengeinstitutter har dog valgt at give samme sikkerhed ved brug af netbank som ved direkte betaling med oplysning af kortnummer. Din bank skal ved din henvendelse vente med at foretage overførslen af købesummen indtil de har undersøgt, om din påstand er rigtig i følgende tilfælde: hvis du ikke selv har foretaget købet og ikke har givet en anden lov til at foretage det hvis sælger opkræver flere penge, end I har aftalt hvis du ikke får leveret den bestilte vare hvis du har benyttet dig af din fortrydelsesret, som du har ved fjernsalg, ved at undlade at modtage varen Hvis banken ikke umiddelbart kan modbevise din påstand, må de kun opkræve et beløb svarende til det, du har erklæret dig enig i. Hvis banken i dette tilfælde allerede har overført pengene, skal de tilbagebetale pengene til din konto. Din bank må kun overføre det beløb, der er strid om til sælgeren efterfølgende, hvis de kan godtgøre, at din påstand ikke er rigtig. Netbank Hvis du betaler via netbank, er du ikke nødvendigvis sikret som beskrevet oven for. Her 37

40 Umyndige konkurser lejeaftaler I de følgende afsnit kan du bl.a. læse om: Når umyndige handler Konkurser og lukning Lejeaftaler Må en sælger kontakte dig, uden at du har bedt om det Når umyndige handler Børn og unge må godt købe kontant for penge, de har fået som gave eller som lommepenge. Børn, der er fyldt 15 år, råder endvidere over, hvad de har tjent ved eget arbejde. Det kan selvfølgelig være svært at vide for en sælger, om barnet betaler med sine lommepenge eller med penge, som barnet ikke har fået lov til at bruge. Her må sælgeren skønne, om det er sandsynligt, at barnet må råde over det beløb, det ønsker at købe for. Hvis sælgeren er i tvivl, må han kontakte hjemmet eller være indstillet på, at handlen muligvis må gå tilbage. Hvis sælgeren slet ikke har haft anledning til at tro, at det var penge den umyndige ikke selv måtte råde over kan sælgeren alligevel beholde pengene. Sælgeren er utvivlsomt i god tro, hvis en 12-årig køber for 20 kr. slik. Børn og unge under 18 år kan ikke indgå aftaler, der forpligter dem til at betale på et senere tidspunkt. Det betyder bl.a. at unge mennesker under 18 år ikke må købe fx et stereoanlæg på kredit, eller tegne et mobilabonnement eller handle på nettet uden forældres eller værges tilladelse heller ikke selvom de selv tjener penge. Indgår den umyndige alligevel sådan en aftale er den ugyldig. Betaler den umyndige efterfølgende det opkrævede beløb med penge, som han selv råder over fx 38 betaler for en vare bestilt over internettet er dette bindende for ham, og han kan ikke kræve pengene tilbage under henvisning til, at han var umyndig. Børn, internet og (mobil)telefoner Internet og telefoner kan udgøre et særligt problem, når det gælder umyndige. Her udbydes en række tjenester, som skal betales efterfølgende. Det kan fx være sexsider på internettet, sextjenester, der leveres via telefonen, eller sms ere med fx vittigheder. Ofte opdager forældrene først, at børnene har været i gang, når der dumper en regning ind ad døren. Kommer regningen fra et firma, som forældrene ikke har indgået en aftale med, kan de med god samvittighed afvise at betale regningen. I en sådan situation skal man sende et brev til det firma, der opkræver pengene, og forklare, at det er en umyndig der har handlet, og at man derfor ikke vil betale. Derimod kan forældrene ikke undlade at betale under henvisning til, at det er en umyndig, der har brugt telefonen - hvis regningen kommer fra familiens fastnetudbyder. Hvis forældrene har overladt en mobiltelefon med abonnement til den umyndige, kan den umyndige ligeledes med bindende virkning foretage telefonopkald, sende sms er og bestille enkeltstående overtakserede tjenester, idet forældrene ved at overlade abonnementet til den umyndige har accepteret, at han gør brug af disse tjenester. Derimod vil et abonnement på løbende levering af overtakserede tjenester fx vittigheder ikke gyldigt kunne indgås af den umyndige.

41 Umyndige konkurser lejeaftaler Konkurser, lukninger og nye ejere En del forbrugere kommer i den situation, at den butik, de har handlet i, er lukket, før den to-årige reklamationsfrist er udløbet, eller før tilgodebeviset eller gavekortet er brugt. Hvis der er tale om en kædebutik, der blot har lukket en enkelt afdeling, kan man ofte henvende sig i en anden af kædens butikker. Den tidligere ejer af butikken hæfter personligt, hvis butikken ikke blev drevet som selskab. Så man må opsøge den tidligere ejer og fremkomme med sit krav. Det siger sig selv, at det kan være forbundet med en del vanskeligheder at forfølge sit krav, når butikken af en eller anden grund er lukket. Hvis ejeren har solgt butikken, afhænger det af salgsaftalen, om den nye indehaver har overtaget den tidligere ejers forpligtelser. Det er normalt ikke tilfældet. Hvis butikken er gået konkurs, kan man anmelde sit krav i konkursboet. Her henvender man sig til den byret, butikken hører under ( i København er det Sø- og Handelsretten) og får oplyst navnet på den advokat, der behandler sagen. Det er normalt ikke de store penge, man kan få udbetalt i den situation - meget ofte får man slet ingenting. Lejeaftaler En del forbrugere vælger at leje vaskemaskine, tørretumbler, fjernsyn, video osv. fremfor at købe. udgifter, da de normalt betales af udlejeren. Minusset er, at det at leje på langt sigt kan blive en meget kostbar affære. Efter nogle års leje vil du ofte have betalt det samme, som det ville koste at låne pengene i banken inklusiv renter og du ejer stadig ikke apparatet. Mange lejeaftaler binder forbrugeren for en længere periode. Forbrugerklagenævnet har i flere tilfælde tilsidesat bindingsperioder på 2 og 3 år som urimelige og har i stedet fastsat et opsigelsesvarsel på 3 måneder. Leje med forkøbsret Når en forbruger lejer en vare med forkøbsret, og det altså er meningen, at forbrugeren senere skal blive ejer af det lejede, er der i virkeligheden tale om køb på kredit. Det betyder, at varen i virkeligheden tilhører kunden. Spørgsmålet er bare, hvad der skal betales for varen: Ved køb på kredit stiller kreditaftaleloven en række krav til, hvilke oplysninger den erhvervsdrivende skal give om kreditomkostningerne. Disse kreditoplysninger er afgørende for, om forbrugeren kan overskue de ofte meget betydelige omkostninger, der er forbundet med handlen. Hvis der ikke er givet de krævede oplysninger, fx om de årlige omkostninger i procent, skal forbrugeren højst betale kontantprisen + en årlig rente på Nationalbankens udlånsrente med et tillæg på 7%. Fordelen ved en lejeaftale er, at du kan levere maskinen tilbage, når du ikke længere har brug for den. Desuden slipper du for reparations- 39

42 Hvordan må en sælger kontakte dig? Må en sælger kontakte dig uden at du har bedt om det? Der er en række regler for, hvornår en sælger må kontakte dig som forbruger og hvordan. Telefonisk henvendelse eller personlig henvendelse på din bopæl, arbejdsplads eller andre steder uden offentlig adgang En sælger må ikke uanmodet henvende sig til dig ved at ringe på din dør eller telefon for at sælge eller reklamere for produkter. En sælger må dog gerne henvende sig, hvis det drejer sig om salg af aviser, ugeblade, tidsskrifter, bøger, forsikringer og abonnement på redningstjenester og sygetransport. Se side 41 note 2. Du har mulighed for at fravælge telefonopkald fra sælgere af aviser, ugeblade mv. Adresserede breve og reklametryksager En sælger må som udgangspunkt gerne sende personligt adresserede breve og reklametryksager til dig, medmindre du har frabedt dig sådanne henvendelser. Adresseløse forsendelser En sælger må som udgangspunkt gerne sende adresseløse forsendelser, medmindre du har frabedt dig sådanne henvendelser. 40 Uanmodet reklame og tilbud sendt ved , fax og SMS Det er som udgangspunkt forbudt at sende uanmodet reklame ved brug af , fax, SMS o.l. medmindre modtageren selv har bedt om det. Erhvervsdrivende må dog gerne sende elektroniske reklamer, fx ved og SMS, til kunder der ved køb af varer har oplyst deres elektroniske adresse. Det er dog en forudsætning, at kunden har accepteret at modtage reklamer på denne måde. Reklamerne må kun vedrøre varer og tjenesteydelser af samme art, som der oprindeligt blev købt. Kunden skal også nemt og gebyrfrit kunne frabede sig fremtidige reklamer. Dette skal ske direkte til den erhvervsdrivende. Sådan fravælger du telefoniske henvendelser og adresserede reklamer Hvis du ikke ønsker at blive ringet op eller at modtage reklamer, der er adresseret til dig, skal du henvende dig til CPR-registeret i din bopælskommune. Her kan du komme på den såkaldte Robinsonliste. Firmaerne skal tjekke Robinsonlisten hvert kvartal, før de kontakter folk personligt. Hvis der kun er få firmaer, du ikke vil have opringninger og adresserede reklamer fra, kan du nøjes med at kontakte de aktuelle firmaer og bede dem om at lade være med at kontakte dig fremover. Adresseløse forsendelser kan du i nogen grad undgå ved at få et Nej tak til reklamer skilt på posthuset. Det er dog frivilligt for firmaerne om de vil respektere skiltet.

43 Fortrydelsesret ved fjernsalg Fortrydelsesret ved fjernsalg og salg uden for fast forretningssted I de følgende afsnit kan du bl.a. læse om: Særlige regler når du ikke handler på andre måder end i en butik Fjernsalg Køb uden for fast forretningssted Abonnementer og bogklubber Tilsendte varer du ikke har bestilt Særlige regler når du ikke handler i en butik Der gælder nogle specielle regler for e-handel, postordresalg, telefonsalg, krosalg, salg ved homepartys, salg under busture mv. Reglerne findes i lov om visse forbrugeraftaler, der populært kaldes dørsalgsloven. 1 Loven gælder kun ved erhvervsdrivendes salg til forbrugere. Det vigtigste i loven er, at den fastslår, at telefon- og dørsalg som udgangspunkt2 er forbudt, og at forbrugeren som regel har fortrydelsesret. Den pålægger endvidere den erhvervsdrivende at give en række oplysninger om bl.a. varen, om fortrydelsesretten og om den erhvervsdrivendes forretningssted. Fjernsalg Det kaldes fjernsalg, når du køber en vare eller en ydelse, uden at du og sælgeren mødes fysisk. Det vil sige, at du handler pr. telefon, pr. brev, over internettet eller du sender en kupon fra et kuponhæfte eller en annonce. Det er dog en forudsætning, at sælgerens virksomhed er helt eller delvist baseret på denne form for handel. Oplysningspligt ved fjernsalg Når du handler på nettet og ved andre former for fjernsalg, ved du ikke altid, hvem du handler med, og du kan ikke på forhånd se varen. Der er derfor krav om, at sælgeren giver dig en række oplysninger om varen, sælgeren m.v. både før du indgår aftalen og senere. Du skal altid have oplysningerne på papir, ved , hvis du har internetadgang, eller på en anden varig måde. Endvidere har du ved fjernsalg som udgangspunkt ret til at fortryde aftalen. Reglerne er meget komplicerede og kan derfor ikke i alle detaljer gennemgås her. I det følgende gennemgås reglerne i korte træk. Reglerne er forskellige, alt efter om der er tale om fjernsalg eller salg udenfor fast forretningssted, og om der er tale om salg af en vare eller en ydelse. Reglerne om e-handel og andre former for fjernsalg er grundigt beskrevet i Forbrugerinformationens og Forbrugerstyrelsens Ren besked om e-handel og postordre. 1. Der er fremlagt et forslag til en ny forbrugeraftalelov (Lovforslag nr. L220) Forslaget forventes at blive vedtaget af 2. Efter lovforslaget bliver dørsalg helt forbudt. Folketinget således at det kan træde i kraft 1. oktober

44 Fortrydelsesret ved fjernsalg 14 dages fortrydelsesret Du har 14 dages fortrydelsesret, når du handler på internettet, pr. postordre og ved anden form for fjernsalg, uanset om det er en vare eller en ydelse, du har købt. Men pas på! Der er en række undtagelser, hvor du ikke har fortrydelsesret, eller hvor den er begrænset. Undtagelser for fortrydelsesretten Du har ikke fortrydelsesret: Når du bestiller billetter til underholdende arrangemeneter som fx teaterforestillinger, koncerter og sportsbegivenheder, der skal finde sted på en bestemt dag eller i en bestemt periode Når du bestiller transport, forplejning, indkvartering o.l., når ydelsen skal leveres på en bestemt dag eller i en bestemt periode Når du bestiller faste leverancer af varer, der løbende forbruges i husholdningen Når du deltager i spil og lotterier Når du tegner abonnement på aviser og tidsskrifter3. Du har dog fortrydelsesret, hvis du har indgået aftalen, efter at den erhvervsdrivende uden din anmodning telefonisk henvendte sig til dig. Ud over de specielle regler om bl.a. fortrydelsesret gælder de almindelige regler i købeloven samtidig. Det betyder, at du, hvis du fx 7 måneder efter købet, opdager, at den vare du købte via internettet havde en fabrikationsfejl, kan kræve at få den ombyttet, få fejlen rettet osv., selvom fortrydelsesretten er udløbet. Hvornår begynder fortrydelsesfristen at løbe? Reglerne om fortrydelsesfristens starttidspunkt er forskellige, alt efter om der er tale om salg af en vare eller en ydelse. I det følgende gennemgås først reglerne om fortrydelsesfristens starttidspunkt for ydelser og derefter for varer. Fortrydelsesretten på ydelser Hvis du har bestilt en ydelse, fx et domænenavn, et telefonabonnement, en nyhedstjeneste eller lignende, løber fortrydelsesretten fra du får underretning om, at aftalen er indgået.4 Du udnytter fortrydelsesretten ved at give den erhvervsdrivende besked om, at du har fortrudt aftalen. Husk at sikre dig bevis for, at du har fortrudt aftalen rettidigt, fx ved at få en kvittering fra postvæsnet om, at brevet er afsendt. Kortere fortrydelsesfrist ydelser Da du kan have en interesse i, at ydelsen leveres inden udløbet af 14-dages fristen, kan du give den erhvervsdrivende tilladelse til at levere ydelsen før de 14 dage er udløbet, med den virkning at fortrydelsesretten bort- 3. Efter lovforslaget vil denne undtagelse ikke længere gælde. 4. Efter lovforslaget løber fortrydelsesretten fra den dag aftalen indgås. 42

45 Fortrydelsesret ved fjernsalg falder, når ydelsen udføres. Det er dog en betingelse, at den erhvervsdrivende har gjort dig opmærksom på, at du har fortrydelsesret, inden du accepterer dette. Fortrydelsesretten på varer Hvis du har bestilt tøj, en bog, en computer eller andre varer løber fortrydelsesfristen fra den dag, du modtager varen, det første parti eller den første levering og 14 dage frem. Hvis du vil udnytte din fortrydelsesret, skal du returnere varen inden udløbet af de 14 dage. Det er nok, at varen er indleveret på posthus eller til fragtmand. Du kan også udnytte din fortrydelsesret ved at undlade at hente pakken på posthuset. Husk at få en kvittering for indleveringen. Det er dig der skal bevise, at du har fortrudt i rette tid. Kortere fortrydelsesfrist varer Der kan i særlige tilfælde aftales en kortere fortrydelsesret. Det drejer sig om varer, der skal fremstilles efter dine særlige behov. Da du kan have en interesse i, at fremstillingen eller tilpasningen påbegyndes inden udløbet af 14dages fristen, kan du give den erhvervsdrivende tilladelse til at påbegynde arbejdet, før de 14 dage er udløbet, med den virkning at fortrydelsesretten bortfalder, når arbejdet påbegyndes. varen i væsentlig samme stand og mængde, som den var i, da du modtog den. Du må normalt godt have prøvet/brugt varen, medmindre det er klart, at brug af varen medfører en væsentlig forringelse af varens salgsværdi. Hvis varen er beskadiget, uden at det er din skyld, har du alligevel ret til at fortryde. Ved køb af lyd- og billedeoptagelser eller edb-programmer det kan fx være computerspil, cd-ere med musik, dvd-film o.l. falder fortrydelsesretten væk, hvis du bryder forseglingen.5 Hvem betaler forsendelsen? Du skal selv betale for returforsendelsen, når du fortryder. Det du betalte for varen inkl. forsendelse frem til dig, skal du have tilbage, når du fortryder. Pengene tilbage Hvis du har betalt for varen eller ydelsen, skal du have dine penge igen, når du har fortrudt. Sælgeren har ret til at se varen, før han returnerer pengene. Fra sælgeren har fået varen, har han 30 dages frist til at undersøge den, og til at give dig dine penge igen. Hvis han ikke gør det, må du tilskrive renter efter rentelovens regler. Se side 34 om rentetilskrivning og side 36 om betalingskort. Varen skal tilbageleveres i væsentlig samme stand Der er et krav om, at du skal tilbagelevere 5. Efter lovforslaget er det yderligere en betingelse, at forbrugeren er gjort opmærksom på dette. 43

46 Forbud mod telefonsalg Fortrydelsesretten kan forlænges indtil 3 måneder Fortrydelsesfristen forlænges, hvis den erhvervsdrivende ikke forud for aftalens indgåelse eller snarest muligt efter aftalens indgåelse giver forbrugeren tydelige oplysninger om fortrydelsesretten og oplysninger om den erhvervsdrivendes adresse, prisen på varen mm. Oplysningerne skal gives skriftligt ved brev, eller på anden tilsvarende måde, så forbrugeren har mulighed for at gemme oplysningerne og skrive dem ud.6 Når der er gået 3 måneder fra leveringen eller meddelelsen om, at aftalen er indgået, falder fortrydelsesretten væk, uanset at sælger endnu ikke har givet de krævede oplysninger. Du kan læse mere om hvilke oplysninger, der skal gives, og fra hvilket tidspunkt fortrydelsesretten løber, når sælger ikke giver de krævede oplysninger, i lov om visse forbrugeraftaler 11, 11a og 12 eller i pjecen Ren besked om e-handel og postordre. 6. Forbud mod telefonsalg Hvis du, uden at have bedt om det, bliver kontaktet telefonisk af en sælger, og du indgår aftale med sælgeren om køb eller salg af en vare eller en ydelse, er aftalen ugyldig.7 Hvis henvendelsen er ulovlig og aftalen dermed ugyldig, skal du hurtigst muligt gøre sælgeren opmærksom på, at du ikke vil være bundet af aftalen. Hvis der går mere end nogle måneder, fra du har indgået aftalen, til du gør ugyldigheden gældende, vil du alligevel være bundet af aftalen. Lovligt telefonsalg En sælger må dog gerne henvende sig, hvis det drejer sig om salg af aviser, ugeblade, tidsskrifter, bøger, forsikringer og abonnement på redningstjenester og sygetransport. Er der i et sådant tilfælde indgået en aftale om fx et avisabonnement, har du 14 dages fortrydelsesret. Efter lovforslager gælder kravet ikke for aftaler om tjenesteydelser fx overtakserede sms er der bestilles via fjernkommunikationsteknik og leveres på en gang, når vederlaget opkræves af udbyderen af det pågældende kommunikationsmiddel og prisen ikke overstiger 75 kr Det samme gælder for dørsalg, som efter den nye lov bliver fuldstændig forbudt.

47 Køb uden for fast forretningssted Det kaldes køb uden for fast forretningssted, når du under et møde med den erhvervsdrivende, et andet sted end i hans butik eller på hans faste forretningssted, indgår en aftale om køb af en vare eller en ydelse. Det er fx uden for fast forretningssted, når aftalen indgås på din eller en anden forbrugers private bopæl, på din arbejdsplads, på en kro, i en sportshal, en messe, en udstilling mm. Det kan fx være et home-party eller på en bustur med indlagt salgsdemonstration. Når aftalen indgås uden for fast forretningssted har du 14 dages fortrydelsesret. Den erhvervsdrivende skal på mødet give dig tydelig skriftlig oplysning om fortrydelsesretten. 14 dages fristen løber fra mødet, hvis der er tale om en ydelse eller en vare, der skal tilpasses specielt til dig, fx gardiner. Hvis det drejer sig om køb af en vare eller et abonnement på aviser, ugeblade, tidsskrifter eller bogudgivelser af ikke forud fastlagt omfang, skal oplysningen gives ved overgivelsen af varen til dig eller ved første levering. 14 dages fristen løber fra du modtager varen eller den første levering. Aftalen fortrydes ved, at du inden fristens udløb underretter den erhvervsdrivende om, at du har fortrudt aftalen, eller ved at du undlader at modtage varen, når den kommer frem. Hvis den erhvervsdrivende ikke giver dig tydelig skriftlig oplysning om din fortrydelsesret, er aftalen ikke bindende for dig. 8 Når du har underrettet sælgeren om, at du har fortrudt købet, skal du holde varen til sælgers disposition. Hvis sælger ikke har hentet varen inden 3 måneder, er varen din. Du skal således ikke betale for den. Også her er der et krav om, at du skal tilbagelevere varen i væsentlig samme stand og mængde, som den var i, da du modtog den. Du må normalt godt have prøvet/brugt varen, medmindre det er klart, at brug af varen medfører en væsentlig forringelse af varens salgsværdi.9 Hvis varen er beskadiget, uden at det er din skyld, har du alligevel ret til at fortryde. 8. Efter lovforslaget vil der i stedet gælde en forlænget fortrydelsesret. 9. Efter lovforslaget er det nu yderligere et krav, at sælgeren har gjort dig opmærksom på dette. 45

48 Abonnementer bogklubber Tilfælde hvor du ikke har fortrydelsesret, selvom aftalen er indgået uden for fast forretningssted Der findes en række tilfælde, hvor du ikke har fortrydelsesret, selvom aftalen er indgået uden for fast forretningssted. Det vil være for omfattende at gennemgå alle undtagelserne her. Du kan læse alle undtagelserne i lov om visse forbrugeraftaler, 5, stk. 3 på Lidt forenklet kan det siges, at du ikke har fortrydelsesret, når du forud for aftalens indgåelse har henvendt dig personligt på sælgers faste forretningssted10 og bedt sælger komme til din bopæl eller arbejdsplads, hvor aftalen indgås. Undtagelsen gælder ikke, hvis du har ringet til sælgeren og bedt om et besøg. I den situation har du bevaret din fortrydelsesret. Du har ikke fortrydelsesret ved aftaler om opførelse, salg eller udlejning af fast ejendom eller aftaler om stiftelse af andre rettigheder over fast ejendom. Det samme gælder, hvis du køber på auktion. Eller hvis du køber på messer eller udstillinger, forudsat at du betaler og får varen udleveret med det samme. Får du først varen udleveret senere har, du altså fortrydelsesret. Abonnementer bogklubber Abonnementer på aviser, ugeblade, tidsskrifter, bogklubber o.l. Hvis du vil tegne et abonnement på en avis, et tidsskrift e.l., er det vigtigt at gennemlæse vilkårene meget nøje. I nogle tilfælde kan der være krav om, at man skal være abonnent i en bestemt periode eller købe en bestemt mængde, før man kan melde sig ud. Gem disse papirer og tag en kopi af en eventuel kupon, du sender ind. Så kan du senere se, hvad du egentlig aftalte. Løbende aftale eller tidsbegrænset aftale Læg især mærke til, om der er tale om en løbende aftale eller om en tidsbegrænset aftale. Ved en løbende aftale bliver abonnementet ved, indtil du opsiger det. Det er ikke nok bare at ophøre med at betale og returnere varerne. Ved en tidsbegrænset aftale løber abonnementet i en aftalt periode. Hvis du ønsker at fortsætte, må du tegne et nyt abonnement for en ny periode. Tidsbegrænsede tilbud Specielt mange aviser lokker nye kunder til ved at tilbyde dem avisen til en meget lav pris i fx tre eller seks måneder. Her er det vigtigt at lægge mærke til, om du tegner et løbende abonnement, der blot er billigt i de første måneder, eller om du indgår en tidsbegrænset aftale, der skal fornys, hvis 10. Efter lovforslaget er det tilstrækkeligt, at du blot har anmodet om besøget. 46

49 Abonnementer bogklubber du ønsker at forsætte med at få avisen til normal pris. Ved udløbet af den billige tilbudsperiode vil en sælger muligvis kontakte dig for at høre, om du ønsker at fortsætte med et almindeligt abonnement. Men du kan også risikere, at den bare kommer dumpende men nu til normal pris. Hvis du ikke ønsker at fortsætte i et fast abonnement, skal du altid opsige aftalen skriftligt efter den anvisning, der stod i tilbuddet. Fortrydelsesret af en abonnementsaftale Hvis du selv tager initiativet til at tegne et abonnement på en avis, et ugeblad eller et tidsskrift, fx ved at udfylde en kupon eller ved at kontakte firmaet, så har du ingen fortrydelsesret. Hvis du derimod bliver ringet op af sælgeren uden at have bedt om det og du over telefonen tegner et abonnement så har du 14 dages fortrydelsesret, fra du modtager første forsendelse. Medlemskab af bogklubber og andre købeklubber Hvis du ønsker at blive medlem af en bogklub eller andre købeklubber, er det også vigtigt at læse papirerne godt igennem, før du skriver under. Ofte er et medlemskab forbundet med, at du skal aftage et vist antal varer, før du kan melde dig ud. Der kan også være krav om, at du skal købe en bestemt mængde varer om året. I nogle klubber, fx i bogklubber, har de tilbud om køb af månedens bog til en billig pris. Hvis man ikke ønsker at købe denne bog, skal man melde fra på forhånd. Det betyder, at du skal huske at tjekke tilbuddet hver måned - også når du er på ferie e.l. Den erhvervsdrivende må kun fremsende de bøger til dig, som det på forhånd er aftalt. Hvis han sender andre bøger til dig, kan han ikke forlange, at du betaler. Gem de papirer, der beskriver aftalen og regler for udmeldelse, så du ikke senere er i tvivl om, hvad du egentlig aftalte. Fortrydelsesret ved medlemskab af bogklubber og andre købeklubber Når du melder dig ind i en bogklub eller en anden købeklub, har du altid 14 dages fortrydelsesret, men kun fra du modtager den første forsendelse. Altid skriftlig udmeldelse og opsigelse Når man skal opsige et abonnement eller medlemskab af en købeklub, bør man altid gøre det skriftligt. Selvom firmaet reklamerer med, at man blot behøver at ringe, kan man undgå mange problemer, hvis man sender et brev. For at få dokumentation for udmeldelsen skal man tage en kopi af brevet og sende det fra posthuset med en kvittering. Så kan man altid bevise, at man har meldt sig ud. HUSK Det er forbrugeren, der skal bevise, at aftalen er opsagt eller fortrudt i rette tid og i overensstemmelse med aftalen. 47

50 Abonnementer bogklubber Varer du får tilsendt efter udmeldelse eller fortrydelse Hvis du fortsat får tilsendt blade o.l., efter du har fortrudt eller opsagt aftalen, skal du kontakte afsenderen, så varerne kan blive afhentet. Hvis du selv returnerer dem, skal du få en kvittering fra postvæsenet. Du skal aldrig lægge blade o.l. i postkassen med retur til afsenderskilt på. Hvis din opsigelse eller fortrydelse ikke er accepteret, risikerer du at skulle betale for de returnerede varer. Hvis du fortsætter med at modtage blade eller andre varer efter din udmeldelse, er det klart, at der er noget galt, og du må kontakte sælgeren. Ændringer af aftalen Når man har tegnet et abonnement eller er medlem af et eller andet, vil man af og til komme ud for, at der bliver ændret i aftalen. Det kan være prisstigninger, ændrede åbningstider i fitnesscentret, ændrede betingelser eller tilbud i telefonabonnementet o.l. En aftale er som udgangspunkt bindende for den erhvervsdrivende, medmindre det klart fremgår af aftalen, at den kan ændres. Et vilkår i en aftale om at den erhvervsdrivende skønsmæssigt kan ændre aftalen, hæve prisen efter eget ønske osv. kan være urimeligt. En adgang til fx at hæve prisen bør baseres på nogle objektive konstaterbare facts fx nettopristallet el.lign. En erhvervsdrivende kan imidlertid ikke være bundet af aftalen i evig tid. Hvis den erhvervsdrivende vil ændre aftalen, og denne ændring 48 ikke har hjemmel i objektive betingelser i aftalen, må ændringen meddeles forbrugeren med et sådant varsel, at forbrugeren har mulighed for at opsige aftalen, inden ændringen får virkning for ham. Hvis en erhvervsdrivende har lovet, at en pris vil være gældende i en bestemt periode, vil han ikke kunne hæve prisen, heller ikke selvom han giver forbrugeren mulighed for at opsige aftalen. Abonnementsaftaler og medlemskaber Hvis du tegner et abonnement eller bliver medlem af en købeklub, et fitnesscenter eller lignende, er det vigtigt at læse vilkårene for aftalen godt igennem: Binder du dig til at købe en bestemt mængde Er du bundet af aftalen i en bestemt periode og hvor længe Skal du gøre noget, hvis du fx ikke ønsker månedens bog Hvordan melder du dig ud.

51 Tilsendte varer du ikke har bestilt Det kan ske, at du får tilsendt en vare, som du ikke har bestilt. Hvis du kan se, at der er tale om en fejl - fx fordi en anden person for at chikanere dig har bestilt varen skal du meddele afsenderen, at du ved en fejl har modtaget den pågældende vare, og at den kan afhentes på din bopæl. Du har pligt til at passe på varen i nogle måneder. Hvis den ikke herefter er blevet afhentet, kan du beholde den eller smide den ud. Hvis det fremgår af forsendelsen, at der ikke er tale om en fejl, kan du uden videre beholde varen. Ydelser du ikke har bestilt Hvis du kommer hjem og ser, at dine vinduer er smukt pudsede, fordi vinduespudseren tog fejl af dit hus og naboens, kan han ikke forlange, at du betaler for pudsningen. Det samme gælder, hvis du uden at have bedt om det har skiftet teleudbyder. I så fald skal du straks meddele den nye teleudbyder, at der må være sket en fejl, for du har ikke bestilt abonnementet. Hvis teleudbyderen trods dette bliver ved med at levere dig ydelsen, er du ikke forpligtet til at betale. Postordrechikane Der er nogle mennesker, der ligefrem er udsat for en slags postordrechikane, hvor det vælter ind med varer, man ikke kender noget til. Hvis du bliver generet af at få tilsendt varer, du ikke har bestilt, må du klage til det firma, der har afsendt varerne. 49