Giv point for A. frugt/grønt, B. fuldkorn og C. fedt/kulhydrat og D. læg point sammen.
|
|
- Joachim Lauritzen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Det samlede pointsystem Varme, lune og kolde retter Giv point for A. frugt/grønt, B. fuldkorn og C. fedt/kulhydrat og D. læg point sammen. A. Point for frugt og grønt Point Med fri salatbar Uden salatbar (særskilt betaling) 0 Mindre end 10 % af retten Mindre end 20 % af retten % af retten % retten 2 20 % af retten eller mere 40 % af retten eller mere 20 % svarer til 1 dl eller g pr. person, husk salatblade fylder mere end andet grønt, (dobl evt. n op) B. Point for fuldkorn og kartofler: Point Fuldkornsprodukter og kartofler 0 Mindre end 10 % fra brød, ris, pasta eller kartofler % fuldkorn fra brød, ris, pasta eller kartofler 2 20 % fuldkorn fra brød, ris, pasta eller kartofler 20 % svarer til 1 dl eller g fuldkornsprodukt eller 2-3 kartofler pr. person. (Pommes frites o. lign. tæller ikke med) C. Point for fedt / kulhydrat Tæl kulhydratenheder (her skelnes ikke om det er fuldkorn eller ej) og tæl fedtenheder og find ud af hvad der er flest af. Definition af kulhydratenhed: Kulhydrater pr. portion 1 enhed 2 enheder Kogt pasta eller ris 1-1½ dl 2-3 dl Kartofler Brødskive/boller/flutes 1lille/mellem 1stor Rugbrød rundtenom 1 2 Andel af Y- tallerken 1/5 (20 %) 2/5 (40 %) 1
2 Definition af fedtenhed: Fedt pr. portion 1 enhed 2 enheder Produkter med mere end 50% 5 g, 1 tsk 10 g, 2 tsk fedt: Fedtstoffer, olie, smør, hollandaise Produkter med 25-50% fedt: Remoulade, ristede løg spegepølse, 10 g, 2 tsk, 20 g, 4 tsk stegt flæsk 1 stk eller skive 2stk. eller skiver Produkter med 10-25% fedt: Italiensk salat, Rullepølse, leverpostej, kødpølse 20g, 4 tsk, 2 tynde skiver 40g, 8 tsk, 4 tynde skiver Produkter med 5-10% fedt: 60 g 120 g Frikadeller, æg, kotelet, skinke Produkter med mindre end 5% Ubegrænset fedt: Saltkød, roastbeef, filet, afpudset skinke Undtagelser for at tælle fedtenheder: - Kød med mindre end 5 g fedt pr. 100 g tæller ikke som fed ingrediens uanset n, fx saltkød, roastbeef mm. Ligeledes tælles ikke magre kød- og fisketyper penslet med en anelse olie (hvor den samlede fedt stadig er under 5g fedt pr. 100g.) - Fisk tæller ikke som fed ingrediens uanset n og fedtindhold. - Tilberedning af grønsager, kartofler mm. hvor indholdet af fedt er mindre end 2 g fedt pr 100g. - Sovs og dressing med mindre end 2 g fedt pr. 100g Point Difference 0 Fedtenheder > kulhydratenheder 1 Fedtenheder = kulhydratenheder 2 Fedtenheder = kulhydratenheder Kulhydratenheder > fedtenheder Vegetabilsk/animalsk Animalsk > vegetabilsk Når fedt er vegetabilsk Når fedt er animalsk D. Læg point sammen fra A, B og C. Samlet antal point fra 0 til 6, hvor 0 er lavest og 6 er bedst. 2
3 Kolde retter og pålæg Giv point for A. frugt/grønt, B. fuldkorn og C. fedt/kulhydrat og D. læg point sammen. A. Point for frugt og grønt Point for frugt og grønt, gives ved at se, hvor meget grønt/frugt, der tilbydes i forhold til pålæg som kød, fisk, æg og ost. Point Med fri salatbar Uden 0 Mindre end halvt så meget Mindre grønt end kød/fisk/æg/ost 1 Halvt så meget grønt som kød/fisk/æg Lige så meget grønt/frugt som kød/fisk/æg/ost 2 Lige så meget grønt som kød/fisk/æg Mere grønt/frugt end kød/fisk/æg/ost B. Point for fuldkorn Af to skiver/rundtenommer skal en halv være af fuldkorn for at få 1 point og en hel skive skal være at fuldkorn ud af to skal være fuldkorn for at få 2 point. Kort sagt, hvis halvdelen af det brød der tilbydes er fuldkorn vil man få fuldt point dvs. 2. Point Fuldkorn 0 Mindre end 10 % fra fuldkornsbrød % fuldkorn fra fuldkornsbrød 2 20 % fuldkorn fra fuldkornsbrød C. Point for fedt / kulhydrat Vi går ud fra, at der er brød (kulhydrat) til (og folk vælger det) og derfor handler det her om at tælle fedtenheder. Først vurderes fedtindholdet i pålægget. Dernæst vurderes antallet af fedt tilbehør. Undtagelser Magre produkter (under 5 gram/100g) samt fisk tæller ikke som fed ingrediens uanset, det gælder fx saltkød, alle fisketyper mm. For fedt tilbehør gælder at 2 fede valgmuligheder tæller som udgangspunkt for 1 fed ingrediens (5 g eller 1 enhed fedt). Det vurderes i den forbindelse, hvor store r der lægges op til at tage af de fede ingredienser. Således regnes en mindre skål med en lille ske for en begrænset og tæller derfor som 1 fed valgmulighed, mens en stor skål remoulade (med en stor ske) tæller dobbelt. 3
4 Point Fedt (vs kulhydratenheder) 0 Magert pålæg (mindre end 5 % fedt) Mindre fedt pålæg (5-10 % fedt) Fedt pålæg (10-25 % fedt) fx rullepølse Meget fedt pålæg (25-50 % fedt) fx spegepølse 1 Magert pålæg (mindre 5 % fedt) Mindre fedt pålæg (5-10 % fedt) Mængde pålæg Uden begrænsning Uden begrænsning Med tilbehør Mere end 5 g fedt herfra Mere end 2,5 g fedt herfra Højst 5 g fedt herfra Højst 2,5 g fedt herfra Fedt pålæg (10-25 % fedt) i begrænset 2 Magert pålæg (mindre end 5 % fedt) med højst 2,5 g animalsk fedt fra tilbehør Magert pålæg (mindre end 5 % fedt) med højst 5 g vegetabilsk fedt fra tilbehør Begrænset Intet fedt herfra Højst 2,5 g animalsk fedt herfra Højst 2,5 g vegetabilsk fedt herfra Mindre fedt vegetabilsk pålæg (5-10 % fedt) med højst 2,5 g animalsk fedt fra tilbehør Højst 2,5 g animalsk fedt herfra Hvis du vil vide, hvor meget fedt pålæg eller tilbehør indeholder ifølge fødevaretabeller kan du finde en liste her på siden eller bruge D. Læg point sammen fra A, B og C. Samlet antal point fra 0 til 6, hvor 0 er lavest og 6 er bedst. 4
5 Salatbar og blandede salater Giv point for A. frugt/grønt, B. fuldkorn og C. fedt/kulhydrat og D. læg point sammen. A. Point for frugt og grønt: Point for frugt og grønt, gives ved at se, hvor meget grønt/frugt, der tilbydes i forhold til pålæg som kød, fisk, æg og ost Point Blandede salater Salatbar 0 Mindre end halvdelen er frugt/grønt Mindre end halvdelen af skålene er med frugt/grønt 1 Mindst halvdelen er frugt/grønt Lige så mange skåle med frugt/grønt som andet 2 Størstedelen er frugt/grønt Størstedelen af skålene er med grønt/frugt B. Point for fuldkorn: Hvis der er kartofler ris eller pasta i salaten vurderer man det ellers vurderes brødet, der serveres til Point Fuldkorn 0 Mindre end ¼ fuldkorn 1 Mindst ¼ fuldkornsbrød eller kartofler, ris eller pasta af fuldkorn 2 Mindst ½ fuldkornsbrød eller kartofler, ris eller pasta af fuldkorn C. Point for fedt / kulhydrat. Vi går ud fra at der er brød (kulhydrat) til (og folk tager det) og derfor handler det her om at tælle fedtenheder. Først vurderes fedtindholdet i salaten. Dernæst vurderes antallet af fedt tilbehør. Magre produkter (under 5 gram/100g) samt fisk tæller ikke som fed ingrediens uanset. Der kan bruges mere fedt tilbehør, hvis det er vegetabilsk. 5
6 Point Blandede salater Salatbar 0 Mere end 5 g fedt per 150 g grønsager (2 enheder) 1 Højst 5 g animalsk fedt per 150 g grønsager (2 enheder) 2 Højst 5 g vegetabilsk fedt per 150 g grønsager (2 enheder) eller mindre end 5 fedt Både flere fede dressinger og flere fede ingredienser (toppings som feta, nødder, oliven) Dobbelt så mange skåle frugt/grønt som dressinger og fedt tilbehør/drys mindst én fedtfattig dressing Få fede ingredienser (dvs. 2-3) hovedsageligt vegetabilsk og fortrinsvis fedtfattige dressinger D. Læg point sammen fra A, B og C. Samlet antal point fra 0 til 6, hvor 0 er lavest og 6 er bedst. Dressinger Eksempler på enheder fedt fra dressinger: Klassisk olie-eddikedressing (3 dele olie og 1 del eddike): 1 fedtenhed = ca. 1 tsk Thousand island dressing: 1 fedtenhed = ca. 1 spsk Græsk yoghurt (10 gram/100 g): 1 fedtenhed = ca. ½ dl Kalorielet olie-eddikedressing (1 gram/100 g): Ubegrænset Toppings Nødder, oliven, croutoner og ost, der har et højt fedtindhold, er populært tilbehør i salatbaren. Rosiner og andre tørrede frugter er også et typisk tilbud. Tørret frugt har fem til seks gange så meget energi som frisk frugt, fordi det har et lavt indhold af vand. Ulempen ved et stort udbud er, at det øger fedt og energiindholdet i de salater de spisende gæster blander sig selv. Hvis salatbaren skal sammensættes sundt, skal man tilbyde toppings med lavt fedt- og energiindhold og kun undtagelsesvis tilbyde energirige toppings, fx kun hver femte gang. Her på siden finder du en lille liste med energi-, fedt og kulhydrat indhold i forskellige typer toppings. 6
7 Andre kriterier og kategorier Hvis kantinen er klar til næste trin, kan du begynde at vurdere udbuddet på flere kriterier fx indholdet af fisk, salt, sukker og graden af variation. Udbuddet af drikkevarer kan også vurderes, firmafrugt og kantine take away, hvis det tilbydes. Her kommer forslag til, hvordan du kan gøre det. Fisk Vurdering af fisk sker primært i frokostbuffetens udbud. Jo oftere der serveres fisk desto sundere er buffeten. Fisk kan både være en del af de varme, kolde retter og salaten. Point Fisk i koldt (og salat) Fisk i varmt 0 Der serveres fisk mindre end 3 gange om ugen som pålæg eller i salat. 1 Der er mulighed for at vælge fisk mindst 3 ud af 5 dage som pålæg eller i salat 2 Der er mulighed for at vælge fisk som pålæg eller i salat hver dag. Point kan føres ind i skemaet for hele udbuddet. Salt Mindre end hver 14. dag som varm ret (ikke regelmæssigt) Fisk som varm ret mindst hver anden uge Fisk som varm ret mindst en gang om ugen Vurdering af salt indholdet er aktuelt for alle retterne på frokostbuffeten Point Saltindhold 0 Ingen speciel fokus på at begrænse saltindholdet i maden 1 Der er fokus på at indkøbte varer med lavt saltindhold for udvalgte produkter, og/eller begrænse saltforbruget ved tilberedning 2 Der er både fokus på at alle indkøbte skal have lavt saltindhold og man begrænser saltforbruget ved tilberedning Point kan føres ind i skemaet for hele udbuddet 7
8 Variation Vurdering af variation kan i princippet gennemføres på hele udbuddet. Det er dog vigtigst at gøre på frokostbuffeten. Er udbuddet varieret vil det gøre det nemmere for de, der spiser i kantinen, at vælge sundt og varieret. Udbuddet behøver ikke at være stort hver dag for at være varieret, vigtigere er det at udbuddet varierer fra dag til dag. I en frokostbuffet er det lettere, at have et stort udbud end i private husholdninger. Det er muligt at tilbyde flere slags grønsager og pålæg, uden spildet bliver stort. Det er imidlertid vigtigt at begrænse udbuddet for at undgå spild, undgå at udbuddet ligner hinanden meget og endelig kan det blive en uoverskuelig opgave, at sikre sig at maden er sund både hvis du bruger Kantinetjek og hvis du laver almindelignæringsberegning. Her kan du læse mere om forskellige muligheder for at sikre variation i planlægning og indkøb. Point Variation 0 Der serveres stort set samme type retter, pålæg, salat og tilbehør hver dag 1 Der varieres i mindre grad mellem forskellige typer retter, pålæg, tilbehør, grønsager 2 Der varieres i høj grad mellem forskellige typer af retter, pålæg, tilbehør, grønsager Point kan føres ind i skemaet for hele udbuddet Drikkevarer Drikkevarer kan vurderes med hensyn til indholdet af fedt, sukker samt om der tilbydes koldt drikkevand. Hvis der er fri adgang til koldt vand ved koldt vands automater er det mere attraktivt at drikke vand frem for andre drikkevarer. Vand er den bedste måde at slukke tørsten på. Point Fedt 0 Ingen fokus på mælketyper 1 Der sælges også magre mælketyper (mindre end 0,5% fedt) 2 Der sælges fortrinsvis magre mælketyper 8
9 Point Sukker 0 Sodavand og saftevand er en del af udbuddet 1 Sodavand og saft er forholdsvis dyrere end vand og mager mælk 2 Sodavand og saftevand er ikke en del af udbuddet Point Vand 0 Ikke adgang til kold vand 1 Vand koster 2 Nem og fri adgang til vand Point kan føres ind i skemaet for hele udbuddet Frugt, kage, snack og slik Mødeservering og en eventuel firmafrugtordning er det muligt at give point. Herunder er forslag til, hvordan det kan vurderes med kantinetjek. Point Firmafrugtordning Frugt og grønt 0 Ingen Ingen salg af frugt og/eller snack grønt 1 Frugt en til to gange om Salg af frugt og/eller snackgrønt ugen 2 Frugt hver dag, mindst 1 stykke Frugt og snack grønt er en del af buffeten Point Fedt 0 Kage eller dessert flere gange om ugen 1 Kage eller dessert højst 2 gange om ugen 2 Højst kage eller dessert én gang om ugen, ofte med frugt og bær, der anvendes ofte vegetabilsk fedtstof Point Sukker 0 Salg af slik 1 Begrænset sliksalg, 2 Slik sælges ikke fra kantinen, hører ikke til udbuddet Hvis der er brød med bedømmes det også på fuldkorn. 9
10 Point kan føres ind i skemaet for hele udbuddet Hvis du også serverer morgenmad eller har mødeservering, kan du vurdere den efter samme principper som for buffet og drikkevarer men uden at bruge kriterier for fisk og salt Kantine take away kan vurderes som varm ret på buffeten Point kan føres ind i skemaet for hele udbuddet 10
KANTINETJEK BUFFET. Version 2012:1 Ernæringsmæssig evaluering af buffetudbuddet i kantiner (salatbar og/eller snackgrønt inkluderet i buffetprisen)
KANTINETJEK BUFFET Version 2012:1 Ernæringsmæssig evaluering af buffetudbuddet i kantiner (salatbar og/eller snackgrønt inkluderet i buffetprisen) Skemaet udfyldes for én konkret dag Da udbuddet kan veksle
Læs mereKantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor.
Skolens kantine Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Derudover arbejder vi med sundheden, og vi tilbyder dagligt sunde alternativer. Du finder disse alternativer
Læs mereForslag til dagens måltider for en pige på 10 13 år med normal vægt og fysisk aktivitet
Forslag til dagens måltider for en pige på 10 13 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 8000 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 600 kj/dag svarende til 7 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1900
Læs mereForslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet
Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 5900 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 300 kj/dag svarende til 5 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1435
Læs mereForslag til dagens måltider for en dreng på 6 9 år med normal vægt og fysisk aktivitet
Forslag til dagens måltider for en dreng på 6 9 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 7600 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 550 kj/dag svarende til 7 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1815
Læs mereForslag til dagens måltider for en kvinde over 74 år med normal vægt og fysisk aktivitet
Forslag til dagens måltider for en kvinde over 74 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 7400 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 800 kj/dag svarende til 10 % af energiindtaget (Svarer til 1750
Læs mereForslag til dagens måltider
Forslag til dagens måltider for en kvinde på 31 60 år med normal vægt og fysisk aktivitet, som ikke indtager mælkeprodukter 8300 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 900 kj/dag svarende til 10 % af energiindtaget
Læs mereForslag til dagens måltider for en mand på 18 30 år med normal vægt og fysisk aktivitet
Forslag til dagens måltider for en mand på 18 30 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 11.100 kj/dag + råderum på 1200 kj/dag til tomme kalorier svarende til 10 % af energiindtaget (Svarer til ca.
Læs mereEn guide til gode saltvaner
Spis mad med mindre salt Spis mad med mindre salt 9 ud af 10 danskere spiser mere salt end anbefalet. Kvinder spiser i gennemsnit 7-8 gram salt om dagen, mænd 9-11 gram. Anbefalingen er højst 5-6 g salt
Læs mereSpis mad med. mindre salt. En guide til gode saltvaner
Spis mad med mindre salt En guide til gode saltvaner Guide til gode saltvaner MORGENMAD Anbefalingen er højst 5-6 om dagen Brød med både ost og skinke 2,7 Cornflakes med mælk 1,4 Brød med en skive ost
Læs mereTallerkenmodellerne nedenfor kan du bruge som visuelle guides til, hvordan du kan sammensætte henholdsvis din frokost og din aftensmad, så der er en
Tallerkenmodellerne nedenfor kan du bruge som visuelle guides til, hvordan du kan sammensætte henholdsvis din frokost og din aftensmad, så der er en god balance mellem næringsstofferne. Dagkostforslag
Læs mereVejledning til skolemad
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Vejledningen er en hjælp til at opfylde anbefalingerne og at gøre det sunde valg let for børnene. Udfordringerne er, at børn spiser for
Læs mereAnbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner
Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner 1 Anbefalinger for det sunde frokostmåltid til børn i daginstitutionen Det fælles frokostmåltid anbefalinger og inspiration
Læs mere1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange
Alle spørgsmål samlet Spørgsmål til ernæring 1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange 2. Er det sundt at spise æg? A:
Læs mereKick i madkassen. -Gode råd om dit barns kost
Kick i madkassen -Gode råd om dit barns kost Indholdsfortegnelse: Gode råd om kost og madlavning s. 2 Madpakkehånden Madlavning Kogning Få dit barn med! De 10 vigtigste ingredienser til en sund kost s.
Læs mereAnbefalinger for sund frokost i daginstitutioner
Anbefalinger for sund frokost i daginstitutioner Hvem skal bruge anbefalingerne? Anbefalingerne for sund frokost i vuggestuer og børnehaver er udviklet til dig, der tilbereder mad i daginstitutionen. Kommuner
Læs mereSpis frugt og grønt. hver dag og til alle måltider. Tips. Lav aftaler med dit barn
Lav aftaler med dit barn Spis frugt og grønt Børn mellem 3-6 år skal spise 2 stykker frugt og 200 g grønsager om dagen hver dag og til alle måltider Børn mellem 1-3 år skal have frugt og grønt til alle
Læs mereLær mig om fuldkorn. Et undervisnings-materiale til kantine- og køkkenpersonale
Lær mig om fuldkorn Et undervisnings-materiale til kantine- og køkkenpersonale 1 Indhold Fuldkornslogoet side 3 Regler for brug af fuldkornslogoet side 6 Få mere fuldkorn på menuen side 11 Hvad er fuldkorn
Læs mereKost & Ernæring K1 + K2
Kost & Ernæring K1 + K2 Kostens betydning for præstationsevnen At være elitesvømmer kræver meget. Meget træning, men også at være en 24-timers atlet, som ikke kun er svømmer når han/hun er i bassinet.
Læs mereSund mad i børnehøjde. Sundhedskonsulent Kirstine Gade SundhedscenterStruer
Sund mad i børnehøjde Sundhedskonsulent Kirstine Gade SundhedscenterStruer Program Madens betydning for børn Generelle kostanbefalinger til børn Madens betydning for børn Børn har brug for energi, vitaminer,
Læs mereDiætiske retningslinjer
Diætiske retningslinjer Indledning Denne pjece handler om vores anbefalinger til dig vedrørende hvad du spiser og drikker. Disse anbefalinger er etableret med det mål at du taber dig i vægt og får gode
Læs mereLær mig om fuldkorn. Et undervisnings-materiale til kantine- og køkkenpersonale
Lær mig om fuldkorn Et undervisnings-materiale til kantine- og køkkenpersonale 1 Indhold Fuldkornslogoet side 3 Regler for brug af fuldkornslogoet side 6 Få mere fuldkorn på menuen side 11 Hvad er fuldkorn
Læs mereInspiration til madpakken
Inspiration til madpakken Karen Kim Søndergaard, klinisk diætist Randers Kommune Dagens program Madpakkens betydning Gi madpakken en hånd - 5 gode huskeregler Indpakning Inspiration Planlægning og prioritering
Læs mere1. Synes du, at du sidder godt når du spiser din mad i caféen? 40. 2. Synes du, at lyset er behageligt når du spiser din mad i cafeen?
4 1. Synes du, at du sidder godt når du spiser din mad i caféen? 4 2. Synes du, at lyset er behageligt når du spiser din mad i cafeen? 3 3 3 3 2 2 2 2 1 1 2 2 1 3. Synes du, at der er for meget larm når
Læs mereMAD- OG MÅLTIDSPRINCIPPER I DAGTILBUD I HØJE- TAASTRUP KOMMUNE 2018
MAD- OG MÅLTIDSPRINCIPPER I DAGTILBUD I HØJE- TAASTRUP KOMMUNE 2018 Høje-Taastrup Kommune tilbyder mad og drikke til alle børn under 3 år. Det betyder, at alle børn i kommunens dagplejer og vuggestuer
Læs mereKrav til frokostmåltidet
Krav til frokostmåltidet Her ses Børnehuset Stauninggårdens krav til sammensætning og næringsindhold af frokostmåltidet ud fra de 8 madvaregrupper som er anbefalet af Fødevarestyrelsen. ***** Krav til
Læs mereSUND OG LÆKKER MAD PÅ SU
SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU Skal du i gang med din egen husholdning for første gang i forbindelse med enten studie, uddannelse eller arbejde? Så har du her den korte lyn guide til, hvordan du let kommer i
Læs mereKost & Ernæring. K3 + talent
Kost & Ernæring K3 + talent Kostens betydning for præstationsevnen At være elitesvømmer kræver meget. Meget træning, men også at være en 24-timers atlet, som ikke kun er svømmer når han/hun er i bassinet.
Læs mereSUNDE VANER - GLADE BØRN
Sundhedsplejen sætter spor Hjørring Sundhedscenter SUNDE VANER - GLADE BØRN Anbefalinger til børn over 3 år MÅLTIDER Det er de færreste børn der spiser helt optimalt hvad end der er tale om antal måltider
Læs mereKostvejledning ved Bulimi
Kostvejledning ved Bulimi Indledning Denne pjece indeholder et dagskostforslag, som du bør spise efter, når du skal arbejde med at blive rask af bulimi. I pjecen kan du læse om nogle af de vanskeligheder,
Læs merei 1 kop/krus kaffe: g sukker og ml mælk/ fløde 9%/ fløde 13%/ piskefløde i 1 kop/krus te: g sukker og ml mælk/ fløde 9%/ fløde 13%/ piskefløde
, Kostdagbog Vi vil bede dig skrive kostdagbog i 4 dage. Det er bedst, hvis det er 3 hverdage og 1 week-enddag. Du skal skrive alt ned, hvad du spiser og drikker. Da den mad og drikke, der noteres i skemaet
Læs mereGode råd til en sundere hverdag
LOGO2TH_Lille_NEGrød Gode råd til en sundere hverdag Vægtstopperne - Behandling af børn og unge efter Holbæk-modellen Kære Forældre Det er vigtigt at dit barn oplever en god mæthedsfølelse og spiser sundt
Læs mereOM DAGEN. Få gode ideer til frugt og grønt morgen, middag, aften og ind i mellem
OM DAGEN 6 også når du flytter hjemmefra Få gode ideer til hvordan du får 6 om dagen morgen, middag og aften ind i mellem Få gode ideer til frugt og grønt morgen, middag, aften og ind i mellem Et af de
Læs mereFÅ MERE UD AF TRÆNINGEN MED GODE SPISEVANER MAD TIL MOTION OG MUSKLER
FÅ MERE UD AF TRÆNINGEN MED GODE SPISEVANER MAD TIL MOTION OG MUSKLER Spis gode kulhydrater Du får mest ud af træningen, hvis du har fyldt din krops kulhydrat- og væskedepoter. Det gælder både hvis du
Læs mereFrokostplus frokostordning
Frokostplus frokostordning Frokost+ tilbyder en indbydende og varieret frokostordning med et stort udvalg, som dækker de flestes behov og ønsker. Høj service, gode råvarer og stor variation er det, der
Læs mereTallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag
Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag ½ af din tallerken skal være fyldt op med, pasta, ris, kartofler, brød, bulgur og lign ¼ af din tallerken skal være fyldt op med grøntsager
Læs mereKartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag.
1. Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv Varier mellem forskellige typer fisk, magre mejeriprodukter og magert kød hen over ugen. Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter Nøglehulsmærket
Læs mereElsk hjertet v/ kostvejleder og personlig træner Me5e Riis- Petersen
Elsk hjertet v/ kostvejleder og personlig træner Me5e Riis- Petersen Elsk hjertet Hjertet er kroppens vig:gste muskel Hjertet er kompliceret opbygget i 4 hjertekamre, der har hver sin funk:on Den højre
Læs mereDBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland.
DBF-MIDTJYLLAND. Hvad betyder kosten og hvorfor??. Det er ikke nok, at du er en dygtig spiller og træner meget. Din kost kan afgøre, om du vinder eller taber en kamp. Rigtig kost kan også sikre at du undgår
Læs mereMorgenmad Her får du ideer til din morgenmad, som er nemt og hurtigt at lave. De forskellige ideer kan mikses og kombineres med andet.
Morgenmad Her får du ideer til din morgenmad, som er nemt og hurtigt at lave. De forskellige ideer kan mikses og kombineres med andet. Yoghurt naturel (evt. blandet med fromage fraiche) med fiberdrys og
Læs mereTallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag
Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag ½ af din tallerken skal være fyldt op med, pasta, ris, kartofler, brød, bulgur og lign ¼ af din tallerken skal være fyldt op med grøntsager
Læs mereVelkommen til Nøglehulsberegneren
Velkommen til Nøglehulsberegneren Her får du en kvikguide til, hvordan beregneren skal anvendes. Hvad kan jeg bruge Nøglehulsberegneren til? Med Nøglehulsberegneren, får du viden om den ernæringsmæssige
Læs mereTallerken-modellen til dig der træner meget
Tallerken-modellen til dig der træner meget ½ af din tallerken skal være fyldt op med, pasta, ris, kartofler, brød, bulgur og lign ¼ af din tallerken skal være fyldt op med grøntsager ¼ af din tallerken
Læs mereDenne bog tilhører: Hej! Navn: Skole: Dette er din personlige bog, som vi håber vil være en hjælp til dig på vejen mod en sjov og sund hverdag.
MIN AFTALE BOG Denne bog tilhører: Hej! Dette er din personlige bog, som vi håber vil være en hjælp til dig på vejen mod en sjov og sund hverdag. I bogen kan du finde de kost- og motions råd, som vi alle
Læs mereDe nye Kostråd set fra Axelborg
De nye Kostråd set fra Axelborg Susan Vasegaard, srh@lf.dk Hanne Castenschiold, hca@lf.dk Line Damsgaard, lda@lf.dk Handel, Marked & Ernæring Landbrug & Fødevarer Nye kostråd 2013 Mejeriprodukterne er
Læs mereHvad spiser du i løbet af dagen?
Navn: Alder: Højde: Vægt: Hvad spiser du i løbet af dagen? Sæt kryds ud for hvad du spiser Hvor ofte spiser du morgenmad? Hver dag 5-6 gange om ugen 3-4 gange om ugen 1-2 gange om ugen Mindre end 1-2 gange
Læs mereSkansevej Fredericia Tlf.: S i d e 1 6. Skansevejens Børnehave
Skansevej 54 7000 Fredericia Tlf.: 75924899 S i d e 1 6 Børnenes sundhed er først og fremmest forældrenes ansvar. Men de fleste børn tilbringer en stor del af deres dag i institutionen, og derfor spiller
Læs mereTallerken-modellen til dig der træner meget
Tallerken-modellen til dig der træner meget ½ af din tallerken skal være fyldt op med, pasta, ris, kartofler, brød, bulgur og lign ¼ af din tallerken skal være fyldt op med grøntsager ¼ af din tallerken
Læs merePatientinformation. Kost anbefalinger. Til overvægtige børn og deres familie. Regionshospitalet Randers Børneafdelingen
Patientinformation Kost anbefalinger Til overvægtige børn og deres familie Regionshospitalet Randers Børneafdelingen Sund kost Indledning: Denne pjece handler om nogle kost anbefalinger til dig og din
Læs mereforældrene i valget af en sund madpakke og kan derfor anbefale følgende retningslinjer:
Vores mål med en kostpolitik er, at sikre børnene en sund kost i det daglige og dermed indføre sunde kostvaner på længere sigt. De fleste børn opholder sig en stor del af dagen i børnehaven, personalet
Læs mereKold College Mad & Måltidspolitik
Kold College Mad & Måltidspolitik Stine Henriksen > Aut. Klinisk Diætist > Sundhedskonsulent Kold College Sund Skole Kantinen: > Hvor er vi? > Hvor skal vi hen? > Hvordan? Først: I har en virkelig skøn
Læs mereDe officielle kostråd
De officielle kostråd 2013 De officielle kostråd Fødevarestyrelsen udgav d. 17. september 2013 de nye kostråd Afløse De 8 kostråd De nye kostråd går under betegnelsen De officielle kostråd Bygger på 10
Læs mereMadpakker til børn. Huskelistens 5 punkter til madpakke-indkøb:
Hvorfor Madpakker til børn Ca. 1/3 af den daglige energi skal indtages mens man er i skole eller på arbejde. Derfor er en god og mættende madpakke og mellemmåltider vigtige. Når det man spiser er sundt
Læs mere/maj Grundkostplan, anoreksi voksen
Grundkostplan, anoreksi voksen Indledning Denne pjece indeholder en grundkostplan, som du skal spise efter, når du skal arbejde med at blive rask af din anoreksi. I pjecen kan du læse om nogle af de vanskeligheder,
Læs mereKostpolitik. Kostplanen skal være tilgængelig ved opslag på stuerne og på børnehavens hjemmeside.
Kostpolitik Generelt Det er i barndommen, at de sunde kostvaner skal grundlægges, så hele livet kan blive sundt og godt. Det har stor betydning for børns udvikling og helbred, at de får en god og næringsrigtig
Læs mereTallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag
Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag ½ af din tallerken skal være fyldt op med, pasta, ris, kartofler, brød, bulgur og lign ¼ af din tallerken skal være fyldt op med grøntsager
Læs mereKostpolitik For. Børnehuset Skovtroldene
Kostpolitik For Børnehuset Skovtroldene Skovtroldenes kostpolitik tager udgangspunkt i Skanderborg kommunes kostpolitik for daginstitutionsområdet, og fødevarestyrelsens anbefalinger om de 8 kostråd. Den
Læs mereKulhydrat: energi i forhold til svømning. Gode kilder til kulhydrat: pasta, ris, kartofler, brød, gryn
Kulhydrat: energi i forhold til svømning Gode kilder til kulhydrat: pasta, ris, kartofler, brød, gryn Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag ½ af din tallerken skal være fyldt
Læs mereNÅR DU SKAL TAGE PÅ SPIS MANGE SMÅ ENERGIRIGE MÅLTIDER HVER DAG.
NÅR DU SKAL TAGE PÅ SPIS MANGE SMÅ ENERGIRIGE MÅLTIDER HVER DAG. Læs pjecen og få ideer til, hvordan du kan tage på eller stabilisere din vægt. Mad og måltider spiller en stor rolle i vores liv! Jo ældre
Læs mereHvad indeholder din mad Øvelse 01
Hvad indeholder din mad Øvelse 1 På de fleste madvarer kan du læse, hvad de indeholder. Heriblandt også hvor meget protein, kulhydrat og fedt madvaren indeholder pr. 1 gram. Beskrivelsen af maden kaldes
Læs mereDiabeteskost når man er nyresyg H V O R D A N F O R E N E R M A N K O S T R Å D E N E?
Diabeteskost når man er nyresyg H V O R D A N F O R E N E R M A N K O S T R Å D E N E? Hvad er tilladt hvad må jeg??? Alt er tilladt (pånær stjernefrugt) noget med måde Man er ikke på diæt men skal spise
Læs mereFIF til hvordan. du styrer din trang. til sukker
FIF til hvordan du styrer din trang til sukker af. Hanne Svendsen, klinisk diætist og forfatter 1 Håber du får inspiration og glæde af denne lille sag. Jeg ønsker for dig, at du når det, du vil. Valget
Læs mereDAGPLEJEN. Mad- og måltidspolitik for Dagplejen i Fredensborg Kommune
DAGPLEJEN Mad- og måltidspolitik for Dagplejen i Fredensborg Kommune Indledning Dagplejen har i overensstemmelse med kommunens mad og måltidspolitik samt oplysninger fra Fødevarestyrelsen udfærdiget denne
Læs mereMAD- OG MÅLTIDSPOLITIK
Buldervang 2009 MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK Måltidet er ikke bare mad Ud over at skulle dække et fysisk behov, er måltidet en social funktion, som vi vægter højt. Vi spiser sund og varieret kost. Vi spiser
Læs mereDen gode mad. - Hvordan kan julemaden blive sundere? Mette Riis-Petersen, Mette Riis kost og motion Fitness dk, 26. nov. 2009
Den gode mad - Hvordan kan julemaden blive sundere? Sådan træner du til julen. Om ernæringsforbedringer og fornuftige alternativer Mette Riis-Petersen, Mette Riis kost og motion Hvorfor? Maden er for fin
Læs mereTræner du meget (4 6 timer om ugen eller mere), er det vigtigt, at du og dine forældre sørger for, at du får den rigtige sportsmad at spise.
KOSTVEJLEDNING 1 Kost og håndbold Kosten er vigtig for dig, der spiller håndbold! Træner du meget (4 6 timer om ugen eller mere), er det vigtigt, at du og dine forældre sørger for, at du får den rigtige
Læs merefalder dit blodtryk. Jo mere du sparer på saltet, jo lavere bliver dit blodtryk
spis mad med spis mad med mindre salt morgenmad Brød med både ost og skinke 3 Cornflakes med mælk 2 Spis højest 5-6 g salt om dagen. Brød med en skive ost og marmelade 1,9 Spiser du brød, så brug kun en
Læs mereKostpolitik ved evt. madordning i Hornsyld Idrætsbørnehus
Kostpolitik ved evt. madordning i Hornsyld Idrætsbørnehus Forord I Hornsyld Idrætsbørnehus sætter vi fokus på sund kost. Derfor har vi fundet det relevant at udvikle en kostpolitik, idet vi anser barnets
Læs mereTak for godt samarbejde til forældre og personale som påbegyndte arbejdet med Klippigårdens kostpolitik foråret 2000.
1 2 Indhold: Forord og formål Kostpolitik Aldersvarende mad Småt spisende børn Allergi Kontakt med børnehaven Børn fra fremmed kulturer Morgenmad Madpakken Eftermiddag Drikkevarer Fødselsdag Slik Festlige
Læs mereKostpolitik For. Børnehuset Skovtroldene
Kostpolitik For Børnehuset Skovtroldene Skovtroldenes kostpolitik tager udgangspunkt i Skanderborg kommunes kostpolitik for daginstitutionsområdet, og fødevarestyrelsens anbefalinger om de 8 kostråd. Den
Læs mereKostpjece. Lyngby-Taarbæk Kommunale Dagpleje L Y N G B Y - T A A R B Æ K K O M M U N E
Kostpjece Lyngby-Taarbæk Kommunale Dagpleje L Y N G B Y - T A A R B Æ K K O M M U N E Forord Dagplejen i Lyngby Taarbæk Kommune har udarbejdet en kostpjece i samråd med cand.brom Bodil Damgård Høegh.
Læs mereMadpakker til unge unge
Hvorfor Madpakker til unge unge Ca. 1/3 af den daglige energi skal indtages mens man er i skole eller på arbejde. Når man spiser sundt gavner det helbredet, man får mere energi og en bedre koncentrationsevne
Læs mereKost- og sukkerpolitik 2017
HORSENS KOMMUNE Kost- og sukkerpolitik 2017 Daginstitution Midtby Forældrebestyrelsen Kost- og sukkerpolitikken er udarbejdet af forældrebestyrelsen. Politikken gælder for alle vuggestueog børnehavebørn
Læs mereHvad er sund mad. Oplæg i Bjerringbro Sundhedssatelit Ved klinisk diætist Line Dongsgaard
Hvad er sund mad Oplæg i Bjerringbro Sundhedssatelit Ved klinisk diætist Line Dongsgaard De officielle kostråd Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv Spis frugt og mange grønsager Spis mere
Læs mereKosten og dens betydning.
MBK 31.august 2009. Det er ikke nok, at du er en dygtig spiller og træner meget. Din kost kan afgøre, om du vinder eller taber en kamp. Rigtig kost kan også sikre at du undgår skader. For at yde må du
Læs merekonkurrencedygtig - ridning
konkurrencedygtig mad - ridning Team Danmark og Dansk Ride Forbund Marts 2009 Idrættens Hus Brøndby Stadion 20 2605 Brøndby Telefon 4326 2626 Udgiver Tilrettelæggelse Foto Layout/tryk Team Danmark og Dansk
Læs mereAnnoncering af frokostordning Københavns Kommunes Sundheds- og Omsorgsforvaltning
Annoncering af frokostordning Københavns Kommunes Sundheds- og Omsorgsforvaltning 1. Beskrivelse af opgaven Forvaltningen ønsker daglig levering af sund frokostbuffet til personalet. Udbuddet gennemføres
Læs mereFilet Royal 2 g Sauté skiver af svinefilet 2 g Medaljon af svinefilet 2 g
Fedt i 100 g råt kød: Filet Royal 2 g Sauté skiver af svinefilet 2 g Medaljon af svinefilet 2 g Skinkeschnitzel af inderlår 2 g Wok strimler af inderlår 2 g Kalkun uden skind 2 g Kalveschnitzel af inderlår
Læs mereSunde mad og spisevaner
Sunde mad og spisevaner Oplæg af Maiken M. Jensen Kost og Ernæringskonsulent Lemvig kommune 1 Sund mad er vigtig fordi den..., Bidrager med livsvigtige vitaminer og mineraler Indeholder gavnlige kostfibre
Læs mereOPSKRIFTER FRIKADELLER MED KARTOFFELSALAT MED RYGEOST. Fremgangsmåde. Ingredienser. Uge 36 MESTERSLAGTERENS
FRIKADELLER MED KARTOFFELSALAT MED RYGEOST 600 g hakket kalv og flæsk 2 spsk. hvedemel 2 spsk. havregryn, finvalset 1 ½ dl mælk 1 æggehvide 1 æg 1 løg, alternativt rødløg 1 fed hvidløg 1 tsk. timian, tørret
Læs mereSpis efter din alder - Sund mad til 65+ Pia Christensen, Klinisk diætist, MSc, Ph.D, Institut for Idræt og Ernæring
Spis efter din alder - Sund mad til 65+ Pia Christensen, Klinisk diætist, MSc, Ph.D, Institut for Idræt og Ernæring Email: piach@nexs.ku.dk How do they work? Ny forskningsrapport fra DTU udkom 3. maj 2017
Læs mereSunde Børn i en Sund By
Sunde Børn i en Sund By Mad- og måltidspolitik for dagplejen i Brædstrup børn og unge Forord Horsens Kommune ønsker at fremme sund kost, motion og god hygiejne blandt børn i alderen 0-6 år. Som led heri
Læs mereERNÆRING. www.almirall.com. Solutions with you in mind
ERNÆRING www.almirall.com Solutions with you in mind GENERELLE RÅD OM MOTION RÅDGIVNING OMKRING ERNÆRING FOR PATIENTER MED MS Det er ikke videnskabeligt bevist, at det at følge en speciel diæt hjælper
Læs mereKostpolitik for Idrætsbørnehaven Lærkereden
Kostpolitik for Idrætsbørnehaven Lærkereden Denne kostpolitik er udarbejdet af personalet, og godkendt af forældrebestyrelsen. Vi håber, at kostpolitikken vil være til gavn og inspiration. Formålet med
Læs mereMad og måltider i dagplejen. Mariagerfjord Kommune
Mad og måltider i dagplejen Mariagerfjord Kommune Indhold Målet med dagplejens mad og måltidspolitik er at sætte rammerne for at børnenes mad er ernæringsrigtig, og de får gode kostvaner og energi til
Læs merePortionerne i Menuplanen
Portionerne i Menuplanen I nedenstående skemaer finder du en oversigt over portionsstørrelser til hhv. vuggestue- og børnehavebørnene til dagens måltider; morgenmad, formiddagsmad, frokost og eftermiddagsmad.
Læs mereNORDISK LEJRSKOLE & KURSUSCENTER
Side/Page/Seite 1 / 5 Forplejning Maden er det halve ophold Vort køkken, som er sammensat af faglært personale, tilbereder alle måltider af friske råvarer. Der lægges stor vægt på årstidens grøntsager,
Læs mere6 om dagen og forbrugsudvikling på frugt og grøntområdet /Line Damsgaard, sekretariatet for 6 om dagen i Landbrug & Fødevarer
6 om dagen og forbrugsudvikling på frugt og grøntområdet /Line Damsgaard, sekretariatet for 6 om dagen i Landbrug & Fødevarer Agenda 6 om dagens historie Danskernes indtag af frugt og grønt Hvor ligger
Læs mereKostpolitik For. Børnehuset Skovtroldene
Kostpolitik For Børnehuset Skovtroldene Skovtroldenes kostpolitik tager udgangspunkt i Skanderborg kommunes kostpolitik for daginstitutionsområdet, og fødevarestyrelsens anbefalinger om de 8 kostråd. Den
Læs mereOPSKRIFTER ITALIENSKE KØDBOLLER I FAD. Fremgangsmåde. Ingredienser. Uge 38 MESTERSLAGTERENS
ITALIENSKE KØDBOLLER I FAD 600 g hakket kalv og flæsk 2 æg 2 løg 3 dl mælk 30 g hvedemel 1 dl rasp Friskkværnet peber Kartoffelsalat 800 g små kartofler 1 dl hakket bredbladet persille 1 tsk. citronsaft
Læs mereGræsk buffet. Græsk buffet. Aarhus 7. oktober
3 auberginer Salt Moussaka Lidt olie til stegning 1 hakket løg 2 fed fin hakket hvidløg 1 kg hakket lamme eller oksekød 1 dl rødvin 2 spsk tomatpure 1 nip sukker ¼ tsk stødt kanel 1 spsk frisk hakket oregano
Læs mereIndledning: Mål: Personalets holdning:
Indledning: For at vores børn skal trives er sund mad og motion altafgørende. Det giver dem mere overskud i dagligdagen, bedre koncentrationsevne og forebygger sygdomme og unødvendige konflikter. Med en
Læs mereKOSTPOLITIK PÅ SOCIAL OG SUNDHEDSSKOLEN ESBJERG
KOSTPOLITIK PÅ SOCIAL OG SUNDHEDSSKOLEN ESBJERG Forord Med det mad vi serverer på Social- og Sundhedsskolen Esbjerg, vil vi gerne give alle vores kunder spændende madoplevelser igennem en blanding af nye
Læs mereDe 10 kostråd og skolemad vejledning til skolemad
De 10 kostråd og skolemad vejledning til skolemad Vejledningen er en hjælp til at opfylde anbefalingerne og at gøre det sunde valg let for børnene. Udfordringerne er, at børn spiser for lidt fisk, fuldkorn,
Læs mereAnnoncering af frokostordning Bilag 1 Københavns Kommunes Sundheds- og Omsorgsforvaltning Lokalområdekontoret Vesterbro, Kgs.
Annoncering af frokostordning Bilag 1 Københavns Kommunes Sundheds- og Omsorgsforvaltning Lokalområdekontoret Vesterbro, Kgs. Enghave, Valby 1. Beskrivelse af opgaven Lokalområdekontoret Vesterbro, Kgs.
Læs mereMattip i samarbejde med MADmovers bedre spisepauser og gode måltidsvaner. FORSTÅ din skolemad med. MATmovers. Stjerneløb til årgang med fokus på
Mattip i samarbejde med MADmovers bedre spisepauser og gode måltidsvaner FORSTÅ din skolemad med MATmovers Stjerneløb til 4.-6. årgang med fokus på sunde og spændende madpakker Lærerark 1 Lærervejledning
Læs merePatientinformation. Kost anbefalinger. Til overvægtige børn og deres familie
Patientinformation Kost anbefalinger Til overvægtige børn og deres familie Kvalitet Døgnet Rundt Børneafdelingen Sund kost Indledning: Denne pjece handler om nogle kost anbefalinger til dig og din familie.
Læs mereMAD- OG MÅLTIDSPOLITIK
2012 - BØRNEHUSENE BULDERVANG MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK BØRNEHUSENE BULDERVANG Måltidet er ikke bare mad Ud over at skulle dække et fysisk behov, er måltidet en social funktion, som vi vægter højt Vi spiser
Læs mereBakterier i maden. Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c 1.000.
www.madklassen.dk Bakterier i maden Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c 1.000.000 X Bakterier i maden Hvordan undgår du at blive syg
Læs mereVelkommen til Nøglehulsberegneren
Velkommen til Nøglehulsberegneren Her får du en kvikguide til, hvordan beregneren skal anvendes. Hvad kan jeg bruge Nøglehulsberegneren til? Ved at anvende Nøglehulsberegneren får du viden om den ernæringsmæssige
Læs mere