VOEL ÅRETS LANDSBY I REGION MIDT. 2018????? TILLYKKE.

Transkript

1 VOEL ÅRETS LANDSBY I REGION MIDT. 2018????? TILLYKKE. 1

2 Jørgen Møller Lektor, arkitekt MAA. AAU. Institut 20.Planlægning Landmanagement Uddanner Landinspektører og Civ.ingeniører Fysisk planlægning, Enkeltsagsbehandling Kommuneplan, miljø, trafik, mobilitet, landdistrikter, landsbyer og mindre provinsbyer byer. Jørgen Møller. tlf Aalborg Universitet 3 Jørgen Møller 67 år på landet i Østjylland. I samme kirkesogn. Store forandringer. I måden vi lever på derude. Måden vi bruger vores landsbyer Tømrer, Bygningsarkitekt, Byplanlægger, Landsbyforsker, Samfundsdebattør. Landsbyildsjæl, organisationsmand. SMI>SMIFF, DGI Østjylland. Foreningsmenneske, ildsjæl. Arkitekt/Kommuneplanlægger Realistisk Utopist < >Utopistisk Realist HARDCORE LANDSBYMENNESKE LANDSBYTOSSE PROJEKTMAGER i lokalsamfundet Lektor Jørgen Møller Tlf

3 Et livslangt, dybdegående casestudie Min landdistrikts og landsbyforståelse næres af ganske mange og forskellige erfaringer. Støvring Lektor Jørgen Møller. AAU. Tlf Lektor Jørgen Møller Tlf Ikke kun et akademisk skoleridt. Landsby værksteds humor Lektor Jørgen Møller Tlf

4 SE PÅ VOEL! Et foredrag med Lysbilleder. Giv os et venligt spark bag i. Se på Voel: Som turist (Seværdigheder) Ingen i selve landsbyen. Som Potentiel Tilflytter (Service, Privat og kommunal, Jobmuligheder, Foreningsliv) Masser af gode ting. Som Arkitekt/Landsbyplanlægger. Som mange andre landsbyer/ikke noget særligt. Frit lejde og beskyttelse ud af byen. Baggrund 2 besøg i Voel. Første gang med guider Anden gang alene. Læse rapporter og planer Min viden fra lokalsamfundforskning og lokalsamfundsudvikling gennem år. Min viden om foreningsarbejde og ildsjæleri gennem 40 år. 4

5 Jeg vil ikke hænge konkret bygninger/personer ud. Almene udfordringer i utrolig mange landsbyer og småsamfund over hele Danmark. I er jo godt fremme i skoene allerede. Et smørhul langt ude på landet mellem Hammel og Silkeborg. Beliggenhedsfordel.? Naturen er ok/spændende. Men ikke noget at prale af i umiddelbar nærhed. I har et vældigt foreningsliv og får måske en hal nr. 3. I har Børneinstitutioner, Brugs, lidt industrivirksomhed, boligbyggeri, masser af håndbold I har pr indbyggere. Så er det grund til at være bekymret? Tjae. At udvise rettidig omhu er på sin plads. 5

6 PAS NU PÅ. Man kan ikke hvile på laurbærrene. Man må ikke blive for selvfed. Der skal være plads til nytænkning, selv om det jo egentlig går meget godt. Hvad skal der ske om 5 år 10 år. Rettidig omhu (Send Fremtidspejdere/Trendspottere ud i verden) Hvad er der i krystalkuglen af udfordringer? Befolkningsudviklingen. Bliver i for gamle kan i holde på de unge? Er jeres foreningstilbud bredt nok. Pres på de kommunale ressourcer I skal regne med, at folk og landsbyer skal gøre flere ting selv Bosætning, byggeri og belåning har det generelt svært ude på landet Samarbejde med nabolandsbyer om hvad? De allerfleste forskere, der arbejder med landsbyer er enige om, at landsbyer skal samarbejde med nabolandsbyerne om institutioner, service og aktiviteter. (Klynger) 6

7 VOELSWOT Styrker Svagheder Muligheder Trusler Lav den selv på et tidspunkt. Voel I den syvende himmel Uvejret trækker op Med R. I vandskorpen Flyder ovenpå i smult vande 7

8 DISPOSTION I A. Introduktion B. Har landsbyerne overhovedet nogen fremtid i Danmark. Ja selvfølgelig, men måske ikke som vi kender dem i dag. C. Mit syn på Voel efter to besøg, læsning af planer og nogle analyser samt mine erfaringer fra forskning og praktisk erfaring fra landsby og foreningsudvikling gennem mere end 40 år. Der er også masser af fremtid i Voel. ALTING UNDER FORANDRING `Silkeborg er ikke den samme kommune i dag, som den var i går. Silkeborg er heller ikke den samme kommune i morgen, som den er i dag. BLA: Erhvervsstrukturen forandrer sig Bosætningspræferencer og mønstre ændre sig Trafik og kommunikations infrastrukturen ændrer sig Indkøbsinfrastrukturen ændrer sig Fritidspreferencer ændrer sig. 8

9 STIGENDE FORANDRINGSHASTIGHED Forandringerne kommer hurtigere efter hinanden.. Især inden for kommunikationsteknologien. Indkøbsvaner og metoder M.v. TRÆGHEDER I de fysiske strukturer. Mønstret af store og små byer og landsbyer som blev konstitueret allerede i Middelalderen. (800 år) 9

10 Den måde vi i dag tænker på omkring livet på landet Lektor Jørgen Møller Tlf Etnocentrisme eller pluralisme Der er mange forskellige bud både teoretisk og praktisk på hvordan man kan løse periferiområdernes//landsbyernes udviklingsudfordringer. 10

11 FORSKELLIGE LØSNINGSFELTER NATUREN KULTURARVEN ARKITEKTUR OG BYGNINGER OMRÅDEFORNYELSE/NEDRIVNING IVÆRKSÆTTERI SMÅERHVERV PRODUKTIONSDANMARK ILDSJÆLE FORENINGSLIV SOCIAL KAPITAL KULTURELLE FORHOLD FYSISKE LØSNINGER ØKONOMISKE LØSNINGER DE SOCIALE FORHOLD/CIVILSAMFUNDET PARADIGMER Et Danmark i mindst to tempi. Stærk vækst omkring Kbh.Århus 100 km motorvejsbyen (Århus Kolding) Meget moderat udvikling alle andre steder Tilbagegang. Udkantsdanmark/Den rådne banan/ Yderområderne/Vandkantsdanmark Som sådan. Befolkningstallet falder fordi folk flytter væk. Især de unge./der fødes for få børn/flere døde end fødte osv. MEGATRENDEN : Mod byerne MINITRENDEN: Mod landet HÆV BLIKKET: Det samme sker overalt i Europa I Amerika I Asien I Sydamerika Urbaniseringen er navnet. Drivkraften er drømmen om et bedre liv med flere muligheder i byen end på landet. Om 25 år lever 2/3 af hele verdens befolkning i byer Lektor Jørgen Møller Tlf

12 12

13 URBANISERINGEN Den fortsatte urbanisering og koncentration har bl.a. til følge, at der er stadig faldende efterspørgsel på boligmarkedet uden for de større byer og en stigende efterspørgsel i de større byer. Bevægelsen fra land til by foregår på alle geografiske niveauer: Fra landdistrikter til byer, Fra småbyer til større byer, Fra store byer til metropoler I storbyområderne fra forstæderne til de centrale bydele. Der er derfor et generelt pres på boligmarkedet for en tilpasning til den regionale udvikling. For boligmarkedet udenfor de store byer skal der ske en tilpasning til de nye demografiske realiteter med skrumpende og/eller en anden type af efterspørgsel, særligt gennem begrænsning af boligudbuddet (f.eks. nedrivning) SBI. Boligmarkedet uden for de større byer. S. 118 Map of Denmark. LPR nye indbyggere til 2025 THE GEOGRAPHY OF THE REGIONS THE CAPITAL AND EASTERN JUTLAND HARD-TO-SUPPLY AREAS IMPORTANT TRANSPORT ROUTE TOWN OVER 100,000 INHABITANTS OTHER TOWN OVER 20,000 INH. BORDER FOR REGIONAL PLANNING DIRECTIVE FOR THE METROPOLITAN AREA nye jobs ny indbyggere på et år Lektor Jørgen Møller Tlf

14 PUSH & PULL Folk skubbes væk fra Udkantsområderne pga mangel på tilbud: Jobs Uddannelse Kultur Folk tiltrækkes af Byens tilbud Jobs Uddannelse Kultur Lektor Jørgen Møller, Landdistriktsforsker. Aalborg Universitet HOVEDSTRØMMEN Det er de unge og de ældre, der flytter til byerne år. Uddannelse Bolig. Frigøre sig fra familien De grå pantere. Fra parcelhuset til en lejlighed i et center med de tilbud, man har brug for Lektor Jørgen Møller, Landdistriktsforsker. Aalborg Universitet 14

15 DEN ANDEN VEJ Ældre, der flytter i helårs fritids/sommerhus Unge børnefamilier, der flytter tilbage/ til en udkantskommune 16% Fraflytning: Økonomiske begrundelser Tilbageflytning: Emotionelle begrundelser. Hjemstavnslængsel G.L.H. Svendsen/Johs. Nørgård Frandsen Lektor Jørgen Møller, Landdistriktsforsker. Aalborg Universitet LANDSBYUDVIKLING LANDSBYAFVIKLING? Jørgen Møller. tlf Aalborg Universitet 30 15

16 DER ER SÅ DEJLIGT DERUDE PÅ LANDET! E Lektor Jørgen Møller Tlf STATUS ,30% Landdistrikter (Åbent land + landsbyer under 200 indbyggere i landsbyer indbyggere 19,66% Åbent land/999 indbyggere DS. Byopgørelsen pr. 1 januar. Hvad sker der derude? alting er i opbrud Alting forandres Intet er som før Alting var bedre i gamle dage. Er der nogen der siger Landdistrikts og landsbydanmark er hovedkulds på vej ind i fremtidens Danmark. Og der tegner sig ikke et klart billede af fremtiden! Lektor Jørgen Møller. AAU. Tlf Lektor Jørgen Møller Tlf

17 Hvad er en landsby? Gyldendal. Ordbog over det danske sprog ( 1931) en samling gårde og huse på landet Politikkens Nudansk Ordbog.(2001): En lille by på landet Landdistriktsredegørelsen (2004): Landsbyer: Byområder med 200 indbyggere og op til 999 indbyggere. Landdistrikter. Fra 200 indb. Og nedad Jeg hælder personligt til Gyldendal Lektor Jørgen Møller. AAU. Tlf Lektor Jørgen Møller Tlf Staunstrup & Møller IALT Indbyggere Indbyggere Indbyggere Indbyggere Landsbystørrelser/Kategorier 1891 (1982) 1862 (2010) Slagmarken Lektor Jørgen Møller. AAU. Tlf Lektor Jørgen Møller Tlf

18 DET PARADOKSALE Nogle landsbyer og landdistrikter oplever i disse år en delvis affolkning og anden trist, men tilsyneladende uafvendelig tilbagegang, Samtidig oplever andre lokaliteter vækst og fremgang Lektor Jørgen Møller Tlf TO VIGTIGE, OVERORDNEDE SPØRGSMÅL. Hvordan skaber vi den bedste udvikling i landdistrikterne? Gøres det ved at samle eller sprede udviklingen? Ved at gå mod strømmen eller planlægge med strømmen? Lektor Jørgen Møller Tlf

19 Lokalisme To Udviklingssyn. Strukturalisme Lektor Jørgen Møller Tlf To vidt forskellige opfattelser Lokalisme: Hver landsby for sig selv. Strukturalisme : Se landsbyerne i en større sammenhæng med hinanden og med byerne Lektor Jørgen Møller Tlf

20 LOKALISME Bevare alting (næsten) for enhver pris. Små projekter. Nærhed. Tryghed Lektor Jørgen Møller Tlf DEN PRIVATISEREDE LANDSBY NÅR KOMMUNEN TRÆKKER SIG TILBAGE: FRISKOLE FRIPLEJEHJEM FRIDAGPLEJE FRIBØRNEHAVE FRI SFO Landsbysamkørsel (Intelligent) Valgmenighed Anpartskøbmand Fodboldfabrikken/Private udbydere i fht. Fitness/Motion/Motorik Lektor Jørgen Møller Tlf

21 STRUKTURALISME Strukturelle projekter. For flere landsbyer. Pulje deres ressourcer. Synergi Mild/Hård centralisering. Landsbyklynger /Landsby byklynger og temaer Lektor Jørgen Møller Tlf Nyeste trend i landdistriktsudviklingen Tiden for småprojekter er ved at være forbi. Fordi effekten på landdistrikternes udvikling er (meget) begrænset. Paradoks. Mange projekter..ringe effekt på udviklingen. Mere optaget af at skaffe puljemidler end at skabe udvikling. Strategi før projekter Tanwig. Vestervig (MBBL Konference) 21

22 EN NY BY LANDSBYSTRUKTUR Flere og flere byplanlæggere er optaget af At debattere de mange udfordringer der er ved at tilpasse/modulere en ny fysisk struktur i vort land Til nutidens og fremtidens behov og ikke til fortidens Lektor Jørgen Møller Tlf POLITIKKEN Allerede i Lektor Jørgen Møller. AAU. Tlf Lektor Jørgen Møller Tlf

23 RE THINK! Vi skal til at omdefinere begrebet lokalsamfund Flere landsbyer/flere landbyer og en by/ SAMTÆNKE BY OG LANDUDVIKLING Samtænke landsbyudvikling i Netværk Tænke i netværkslandbyer SUPERLANDSBYER Planlæg for forskellighed Hver landsby har sin egen identitet, baggrund og ressourcer. Planlæg for forskellighed. Diversitet giver styrke i landsbysystemet Jørgen Møller. tlf Aalborg Lektor Jørgen Møller Tlf Universitet 23

24 LANDSBYTYPER/TEMALANDSBYER/PROFILERING ITS Landsbyen Bosætningslandsbyen Idrætslandsbyen/Kulturlandsbyen Foreningslandsbyen Facilitetslandsbyen Butikslandsbyen Hestelandsbyen Iværksætterlandsbyen Miljølandsbyen/Eco Village/Transition Village) Kunstnerlandsbyen Sundhedslandsbyen Udelandsbyen Welnesslandsbyen Udsigtslandsbyen Børnelandsbyen Aldringslandsbyen Den Blomstrende Landsby Den Smarte Landsby ITS Landsbyen REFUGIELANDSBYEN Landsbylandsbyen (som den er) Landbyen hvor der absolut intet sker! Intet nybyggeri, ingen projekter, intet socialt, ingen ting. Muligt at pulje 2 3 temaer. (Børnelandsby Udelandbsby Aldringslandsby) TEMALANDSBYER Lektor Jørgen Møller Tlf Udviklingsmodeller for fremtidens kommunale service Fyrtårnsmodellen. Satse alt på en hovedby i kommunen Glassurmodellen. Et tyndt lag over det hele. Den tredje vej. Netværk og hubs. Flere fyrtårne. Landsbyklynger Jørgen Møller. tlf Aalborg Lektor Jørgen Møller Tlf Universitet 24

25 TRE FORSKELLIGE UDVIKLINGSMODELLER Innovativ service og ældres vilkår centrale anbefalinger og eksempelsamling SBI & DBL. Maj 2014 Tidligere brugere af disse begreber. Gunnar H.Svendsen Syddansk Jørgen Møller ( 2007) Ålborg Universitet J. Møller. Landsbyklyngemodel Siden 2007 Landsbyklynger Flere landsbyer går sammen om at skabe en klynge. Skab en fælles vision for klyngen Skab en fælles udviklingsstrategi for klyngens landsbyer Hver landsby specialiserer sig som Temalandsby Samarbejde på kryds og tværs om bosætning, turisme kultur, idræt, kvalitetsfødevarer. Der opstår positive synergieffekter Lektor Jørgen Møller Tlf

26 Hesteklyngen Fjordturisme Den Grønblå Rambla Randers Fjord som naturpark LANDSBYOPGRADERINGER FYSISK OPGRADERING Nødvendig men ikke tilstrækkelig Bygninger, pladser, forbindelser MENTAL OPGRADERING HELT NØDVENDIGT Uddannelse i fremtidstænkning, visionsskabelse, analytisk sans, fundraising Netværkstænkning m.v. SAMARBEJDSOPGRADERING ABSOLUT NØDVENDIGT Foreningssamarbejde i hver forening. Foreningssamarbejde i hver landsby INTERNT) Netværkssamarbejde ud af landsbyen (EKSTERN) Husk det lokale erhvervsliv JM

27 VOEL 2015 I alt overvejende grad positiv. I har jo en fin lille by her. En reproduktionslandsby,..,ikke en produktionslandsby. Det løb er nok kørt. Nogen vil kalde den en soveby? Teknik og Teori De fleste byplanlæggere/arkitekter(uddannet på AAU) vil bruge to meget kendte teoretikere og en metode : Kewin Lynch. Mindmaps Jan Gehl. Gode byrum. SWOT Analysen. Gode erfaringer. 27

28 UDEFRA 1. Cykelstier/Trafiksikkerhed/Motion 2.Naturen/Turismen/ Økologien 28

29 29

30 30

31 Turisme 31

32 ØKOLOGI POSITIVE SIGNALER 32

33 33

34 34

35 KVARTERER Industrikvarteret. Ikke meget Midtbyen.? Hvor er den. Den gamle bydel Op til 1960 Den nyere bydel op til ca Den nyeste bydel

36 Det gamle Voel I mangler noget fysisk kulturarv Ældre, Markante velbevarede bygninger Storytelling Trafiksikkerhed i hovegaden. Det Offentlige rum. Kommunens ansvar. 36

37 37

38 Trafiksikkerhed i hovedgaden. 38

39 GODE BYRUM? Jan Gehl. Nej. Rodet, uden plan og ide. Dårlig vedligeholdt. Dårligt håndværk Ingen bænke/siddepladser i sol og læ. For megen trafik/for hurtig trafik gennem Voel. SEMI Offentligt. Kirkegården. Som alle steder en pryd for øjet. Passer vi bedre på de døde end på de levende/ Større omhu. Boldklubbens arealer/stadion Ok. 39

40 Pladsen foran hallen. Det er ikke godt nok. Trænger til en omfattende renovering. Her er der for få penge eller for lidt rettidig omhu. 40

41 41

42 42

43 43

44 SAMARBEJDE Får i nok synergi ud af den flotte samlokalisering? Skole, haller, fodboldbaner, Forsamlingshus. Mødelokale, Børnehus. 44

45 Det private De ældste huse. De fra starten dårligt byggede huse Afrakket og nedslidt/ Nusset? Vedligeholdelsesproblemer? Ikke særligt Plads til bilen og skraldespandene. Synes ike at være værd at bemærke Voels problemer er ganske små, og dermed er den atypisk i positiv retning! 45

46 46

47 Det nyere Voel Fint og nydeligt. Ikke noget særligt at bemærke. Prototypen på en soveby Trafikseparering Lukkede systemer Arkitekturen er tidssvarende (og kedelig) Parcelhuskvartererne fra /2000 står overfor en arkitektonisk/funktionel og energimæssig makeover. 47

48 48

49 NYBYGGERIET Dynamik Ungdommelighed Mange landsbyer vil være misundelige på jer Men også en enorm forudsigelighed og uniformering 49

50 De individuelle drømme udleves gennem parcelhuset. Materialer, arkitektur. Individualitet.ensartethed. En vinkel. Forfærdelig rodet og alt for blandet En anden vinkel: Stor diversitet/plads til Forskellighed/Rummelighed/Frodighed? Hvad passer bedst til Voels DNA. HVAD SÅ MED FREMTIDEN? Forskellige pejlinger. Ingen færdige pakkeløsninger, men oplæg til debat. 50

51 ET CENTER? I mangler et klart og tydeligt markeret Center. Ikke særlig spændende med en rundkørsel Vil der være plads til et højt boligbyggeri? 51

52 SMÅ SKARPE Tænker i alt for traditionelt? Boligudvikling Foreningsudvikling Foreningssamarbejde Organisering af samarbejder Hører i børnene når der tales om og udvikles for fremtiden? Hører i de unge. Er det kun de ældre mænd, der kører løbet? Sørger i for at give plads for nye ideer og personer? Branding af Voel. Hvad skal være det bærende tema? Hvad er jeres stedbundne potentialer? 52

53 HVAD SKABER VINDERE! STOLTHED ENIGHED COMMITMENT RISIKOVILLIGHED NETVÆRK Lektor Jørgen Møller Tlf H HUMOR HÅNDELAG HJERTELIGHED HANDLEKRAFT Lektor Jørgen Møller Tlf

54 4 gode råd Samarbejde med kommunen Se jeres landsby i en netværkssammenhæng Skabe/udvikle inkluderende netværk i landsbyen Tag godt mod nytilflyttere Lektor Jørgen Møller Tlf SAMARBEJDSPARTNERE Blomstrende Landsby DGI Lokalsamfund/Huse og haller 54

55 Jo mere varm luft Jo højere Jo bedre udsyn Fremtidsspejderne TRENDSPOTTING > FREMTIDEN >Planlægnin Samfundstrends Livsstilstrends Branchetrends Kategoritrends. Bonner, 2009 Sdr. Felding. DET LEGENDE HUS. Idræt, kultur osv. samme sted. 55

56 1500 indbyggere 17,5 mill. total 56

57 ØKOSAMFUND! 57

58 HELD OG LYKKE MED VINDERLANDSBYEN Voel 2018? TAK FOR ORDET 58