Hvordan sikre en god (sund) udvikling i en landsby, som er under pres.?

Transkript

1 Hvordan sikre en god (sund) udvikling i en landsby, som er under pres.? Jersie Jørgen Møller LANDDISTRIKTS OG LANDSBYUDVIKLING Meget kompleks problemstilling Punktnedslag (20 Min.) Analysen Løsningsdelen INGEN LETTE SNUPTAGSLØSNINGER 2 1

2 Hvad er det her? Ikke et videnskabeligt oplæg Ikke et lokalpolitisk oplæg Debatoplæg, der bygger på mange års egenforskning, andres forskning og et langt liv på landet, hvor jeg har været dybt involveret i alt hvad der hedder forenings og ildsjælarbejde i op mod 35 år. Jørgen Møller Lektor, arkitekt MAA. AAU. Institut 20.Planlægning Landmanagement/TRG Uddanner Landinspektører og Civ.ingeniører Fysisk planlægning, Enkeltsagsbehandling Kommuneplan, miljø, trafik, mobilitet Lektor, Jørgen Arkitekt Møller. MAA. tlf 2222 Jørgen Møller, Aalborg Tlf Universitet 4 2

3 Jørgen Møller 64 år på landet i Østjylland. I samme kirkesogn. Store forandringer. Tømrer, Bygningsarkitekt, Byplanlægger,Landsbyforsker. Landsbyildsjæl, organisationsmand. SMI>SMIFF, DGI Østjylland. Foreningsmenneske, ildsjæl. Arkitekt/Kommuneplanlægger Realistisk Utopist < >Utopistisk Realist HARDCORE LANDSBYMENNESKE LANDSBYTOSSE PROJEKTMAGER i lokalsamfundet 5 Et livslangt, dybdegående casetudie A lifelong, inn Depth casestudie. Min landdistrikts og landsbyforståelse næres af ganske mange og forskellige erfaringer. Ikke kun et akademisk skoleridt. Støvring 1957 Lektor, Jørgen Arkitekt Møller. MAA. Jørgen AAU. Møller, Tlf +045 Tlf 6 6 3

4 PH. Hans Hertel. PH Biografi. Efterår 2012 PH stillede sig midt i kugleregnen Provokationspædagogik Få folk til at tænke selv Man skal ikke lefle for folk, politikere, landsbyer og foreninger. Ikke nødvendig populær på kort sigt. Udfordringer Min egen udvælgelse i problemer, udfordringer og muligheder. Andre vil vælge at tale om andre ting Hovedvægten i mit oplæg ligger inden for en meget stærk faglig overbevisning om, at: nøgterne analyser og overordnet, strategisk planlægning er nødvendig. småprojekter og enkeltprojekter uden sammenhæng ( Projektitis og lokalisme) ikke er tilstrækkelige eller måske ligefrem skadelige. 8 4

5 MASTERPLANER, ildsjæle og kommuner M.P. :Ren sovjetkommunisme eller et nødvendigt værktøj i dagens Danmark. Hver landsby bør have sin egen ildsjælsinitierede masterplan, der inkorporerer ildsjælenes fantastiske og begejstrede projekter. Indføling og empati. Ikke etnocentrisme. Med visioner og strategiske satsningsområder og en landsbyswot. Lokalt initieret, og som indgår i den kommunale masterplan Kommuneplanens Hovedstruktur MIN LANDSBY Der har altid været strukturtilpasninger i landsbyerne. Landbrugsstrukturen, Privat Service, Kollektiv trafik, Beskæftigelsen, Sognestruktur og kirkelig betjening Idrætsforening siden fusioneret med nabolandsbyen, 2009 fusioneret med naboforeningen. Begge gange efter års tiltagende samarbejde. I dag skal der også træffes nogle strukturelle valg. Politikerne er hovedansvarlige. Indspil fra borgerne. Dialog. 10 5

6 DER ER SÅ DEJLIGT DERUDE PÅ LANDET! E Lektor, landsbyforsker Jørgen Møller.AAU. Tlf PARADIGMER Et Danmark i mindst to tempi. Stærk vækst omkring Kbh.Århus 100 km motorvejsbyen (Århus Kolding) Meget moderat udvikling alle andre steder Tilbagegang. Udkantsdanmark/Den rådne banan/ Yderområderne/Vandkantsdanmark Som sådan. Befolkningtallet falder fordi folk flytter væk. Især de unge. HÆV BLIKKET: Det samme sker overalt i Europa I Amerika I Asien I Sydamerika Urbaniseringen er navnet. Drivkraften er drømmen om et bedre liv med flere muligheder i byen. 12 6

7 Map of Denmark nye indbyggere til 2025 THE GEOGRAPHY OF THE REGIONS THE CAPITAL AND EASTERN JUTLAND HARD-TO-SUPPLY AREAS IMPORTANT TRANSPORT ROUTE TOWN OVER 100,000 INHABITANTS OTHER TOWN OVER 20,000 INH. BORDER FOR REGIONAL PLANNING DIRECTIVE FOR THE METROPOLITAN AREA nye jobs ny indbyggere på et år 13 Landsbyerne er under pres. Dagliglivets strukturer er under hastig forandring i landsbyerne. Både i vækst og tilbagegangslandsbyer Noget gammelt forsvinder, men hvad vokser der frem af de frivillige og påtvungne forandringsprocesser???? Pres.Ikke nødvendigvis negativt. Giver plads for nyorientering ++/. Kan være en smertefuld og frustrerende proces men også landsbyens Finest hour. 14 7

8 LANDSBYTRANSFORMATIONER Landsbyernes rolle og funktioner ændrer sig > Fra landbrugssamfund til højmobile pendler og bosætningssamfund Det fysiske ændrer sig Landsbylivet ændrer sig Udviklings og planlægningsudfordringen ændrer sig! BY & Land i et samspil Den grænseløse by Landsbyerne lever af byen Danmark er et urbant samfund( 80/20) Landsbyerne overlever og fungerer kun via høj mobilitet/pendling. (Højmobile pendlersamfund) 8

9 Jersie og Jejsing! Jejsing 485 indbyggere. 7 km øst for Tønder. Ned ved grænsen. Udkantsdanmark. En værktøjskassse, som måske kan genoprette og bringe landsbyen ind i en god udvikling. En kommune, der værdsætter alle initiativer og tolker landzonekapitlet i Planloven rimeligt liberalt. 07/03/

10 Jersie Jersie. En lille landsby (530) i et vækstområde i Fingerplanens tommelfinger. I en vækstkommune. Masser af planlægningsmæssige bindinger og lokalplaner Kystnærhedszone Byzonelandsby m. værdifuld arkitektur og kulturhistorie Jejsing Jersie Når Jejsing mister indbyggere og faciliteter, er det en følge af den almindelige udkantssituation og urbaniseringens og globaliseringens stærke drivkræfter, og deraf nødvendige politiske beslutninger. Når Jersie har mistet børnehave, folkeskole og en del kollektiv trafik i løbet af 3 år skyldes det politiske beslutninger( i byrådet) 10

11 Resignation Kampgejst Forskningens viser, at det sunde, stærke lokalsamfund rejser sig og laver : En friskole Finder på noget andet, der kan styrke landsbyen og dens brand. Fra fællesværktøjskassen. Hvad skaber/konstituerer et godt lokalsamfund/landsby. Social kapital Inklusion Mødesteder (Formelle/Uformelle) En stærk befolkningsstruktur 11

12 Fra fællesværktøjskassen. Jersie må finde sin (nye) identitet Jersie må tage udgangspunkt i stedets styrker Jersie skal være attraktiv at bo i/bosætte sig i. Godt for dem der er, og dem der kommer Gør noget som ingen andre har gjort. Planlæg for forskellighed Temalandsbyer 12

13 Lokalisme To Udviklingssyn. Strukturalisme To vidt forskellige opfattelser Lokalisme: Hver landsby for sig selv. Strukturalisme : Se landsbyerne i en større sammenhæng med hinanden og med byerne

14 LOKALISME Bevare alting for enhver pris. Små projekter. Nærhed. Tryghed. 27 STRUKTURALISME Strukturelle projekter. For flere landsbyer. Pulje deres ressourcer. Synergi Mild/Hård centralisering. Landsbyklynger /Landsby byklynger og temaer 28 14

15 Det bedste fra begge modeller! Lokalisme Strukturalisme + Landsbyklynger og temalandsbyer. Kræver en udogmatisk dialog mellem alle parter. (Habermas Den ideale herredømmefri samtale ). God planlægning 29 Min Vision I. Velstrukturerede landsbyer og landddistrikter Smukke og velholdte/ Hvor det fysiske passer til det funktionelle Hvor der udvises rettidig omhu overfor det fysiske, det menneskelige og kulturlandskabet Rigt og frodigt, moderne landliv 15

16 Min vision II Tradition & Nytænkning går hånd i hånd Med ildsjæle og Entrepreneurship Med plads til tilflyttere Moderne offentlig serviceforsyning Landsbynetværk/Land bynetværk Et velfungerende og troværdigt samarbejde i landsbyen, mellem landsbyer og mellem landsbyer og kommuner Min vision III Et mønster af landsbyer i forskellig størrelse og med forskelligt indhold. Temalandsbyerne Organiseret i Landsbyklynger, der betyder, at den nødvendige service er inden for en rimelig afstand. Bevare og udvikle de bedste landsbyer Nedjuster eller luk resten (ovre i Jylland) DIVERSITET OG KVALITET GIVER STYRKE 16

17 Planlæg for forskellighed Hver landsby har sin egen identitet, baggrund og ressourcer. Planlæg for forskellighed. Diversitet giver styrke i landsbysystemet Jørgen Møller. tlf Aalborg Universitet 33 Landsbytyper/Temalandsbyer Hestelandsbyen Landsbylandsbyen (som den er) Iværksætterlandsbyen Miljølandsbyen/Eco Village/Transition Village) Bosætningslandsbyen Udsigtslandsbyen Idrætslandsbyen/Kulturlandsbyen Foreningslandsbyen Facilitetslandsbyen Butikslandsbyen Kunstnerlandsbyen Sundhedslandsbyen Welnesslandsbyen Aldringslandsbyen Blomstrende Landsby TEMALANDSBYER Landbyen hvor der absolut intet sker! Intet nybyggeri, ingen projekter, intet socialt, ingen ting. Jørgen Møller. tlf Aalborg Universitet 34 17

18 NYE TRENDS I LOKALSAMFUNDSUDVIKLINGEN Folk vil gerne gøre noget meningsfuld sammen. Delebillaug Økolab Urban Gardening > Landshare. Sunde grøntsager osv. (River Cottage) Penge > Crowdfunding Lokalplaner < > Landsbyplaner Lokalplan. Fysisk plan. Skaber rammer for et godt liv. En hård plan Landsbyplan. Det fysiske + organisering af livet De bløde værdier Fællesskaber, foreningsliv, ny demokrati og organisationsformer 18

19 37 LANDSBYPLANER Udarbejdes som regel af borgerne selv.. Evt. Med konsulentbistand (LAG Midler) Hjælp fra kommunen Alle landsbyplaner ender op med de samme ønsker: 38 19

20 SOM ALLE DE ANDRE! Ovre i Jylland. BYGGEGRUNDE BÅLHYTTE MULTIBANE LIDT FORSAMLINGSHUSRENOVERING LIDT BYFORSKØNNELSE ET GRØNT ANLÆG TRAFIKSIKKERHED STIER. Der tænkes sikkert, jordnært og solidt men ikke strategisk og langsigtet.og næsten altid lokalistisk. 39 UD AF BOKSEN!!! Har vi ikke stier og gadekær nok? Er tiden for småprojekter forbi? Kræver tiden større, strukturelle projekter (Multikultihus) i fælleskab mellem mellem flere/mange landsbyer?? Lektor, Jørgen Arkitekt Møller. MAA. Jørgen AAU. Møller, Tlf +045 Tlf 40 20

21 RE THINK! Vi skal til at omdefinere begrebet lokalsamfund. Flere landsbyer/flere landbyer og en by/ SAMTÆNKE BY OG LANDUDVIKLING Samtænke landsbyudvikling i Netværk Tænke i netværkslandbyer SUPERLANDSBYER Jørgen Møller. tlf Aalborg Universitet 41 Så mange vindere som muligt Læg en plan Tænk strategisk Samarbejde Netværk Ildsjæle Kommunen Landsbyen taler med en stemme. Jørgen Møller. tlf Aalborg Universitet 42 21

22 Udviklingsmodeller Fyrtårnsmodellen. Satse alt på en hovedby i kommunen Glassurmodellen. Et tyndt lag over det hele. Den tredje vej. Netværk og hubs. Flere fyrtårne. Jørgen Møller. tlf Aalborg Universitet 43 Fra fjendskab til venskab Forlad den gamle tænkning: Nabolandsbyen er en konkurrent/ Vi skal have alting her hos os./skal de have så vil vi også Den nye tænkning: Naboerne er samarbejdspartnere og allierede. NETVÆRK Vi deles Jørgen Møller. tlf Aalborg Universitet 44 22

23 Jørgen Møller. tlf Aalborg Universitet 45 SUPERLANDSBYEN Ca mennesker i klyngen BY LANDNETVÆRK 46 23

24 Knud Sørensen Jeg tro at man i Hørdum har formået det, der kan være med til at skabe kulturel vækst i landområderne, nemlig ikke at tænke for snævert, men også inddrage nabolandsbyerne og befolkningen der. At tænke i landsbyområder og ikke bare koncentrere sig snævert om sin landsby, er noget af det man har forstået i Hørdum og haft succes med. Og samtidig og måske vigtigst har man forstået åbne sig for impulser ude fra den større verden og arbejdet på en forening af det lokale og det globale, dvs. tænkt glokalt. Landsbyklynger, åbenhed, glokalisme (JM) Kristeligt Dagblad konkrete Metoder til Involverende og aktiverende processer 07/03/

25 RESPEKT!!!! Det er hamrende nødvendigt, at det lokale/kommunale demokratiet foregår som en dialogpræget proces, hvor man lytter (fordomsfrit) til alle andres argumenter. Aldrig beklikker andres baggrund for deres meninger. Undgå grøftegravning Transparancy/Gennemsigtighed 07/03/ Indflydelse/Projektstadier/Projekttrin Indlede/Igangsætter Planlægger Gennemfører Vedligeholder Niveau for lokalsamfundets medvirken Selvhjælp Lokalsamfundets kontrol Partnerskab Arbejde og beslutningstagning deles Samråd Myndighederne spørger om lokalsamfundets mening Information Envejsstrøm af information Public relations Lokalsamfundet indleder handling alene Myndigheder og lokalsamfund indleder aktion sammen Myndigheder indleder handling efter samråd med lokalsamfundet Myndigheder indleder handling Lokalsamfundet planlægger alene Myndigheder og lokalsamfund planlægger og udformer sammen Myndigheder planlægger efter samråd med lokalsamfundet Myndigheder planlægger og udformer alene Lokalsamfundet gennemfører alene Myndigheder og lokalsamfund gennemfører sammen Myndigheder gennemfører i samråd med lokalsamfundet Myndigheder gennemfører alene Lokalsamfundet vedligeholder alene Myndigheder og lokalsamfund vedligeholder sammen Myndigheder vedligeholder i samråd med lokalsamfundet Myndigheder vedligeholder alene Findes også på nettet. Google den Kilde: The Community Planning Handbook (Wates & Brook)Earthscan Reprint London Tilrettet af Jørgen Møller. AAU. Tlf

26 Landsbyliv 2025 Opfat dem alle som del af et lands/bynetværk Netværkslandsbysamfundet Jørgen Møller. tlf Aalborg Universitet 51 Ingen har det hele.men tilsammen har vi alt. Jørgen Møller. tlf Aalborg Universitet 52 26

27 Lidt Kækt. INGEN KAN DET HELE ALENE TILSAMMEN KAN VI ALT Møller Jørgen Møller. tlf Aalborg Universitet 53 Mellerup Friskole En idebåren friskole med rødder tilbage til starten af 1900 tallet. Mellerup Højskole 1880 (Jens Beck) Mellerup Valgmenighed 1892 (Jakob Knudsen) Mellerup Friskole og Forsamlingshus 1882 Mellerup Efterskole 1949 (140 elever) Musik Mellerup Friskole 1984 (136 elever) Grundvig Koldsk fri og efterskole. 27

28 Friskolen og lokalsamfundet Respekt. Fra en, hvis børn gik i den store centralskole 6 km borte. Ideologisk/politisk Tiltrækker børnefamilier/beviste familier Hjemstavnsfolk deler sig i to: Friskolefolk og folkeskolefolk Valgmulighed for skolegang En stor styrke. Afledte forhold. Events: Forårsmarked, Skoleteater, Fælles åben morgensang en gang om måneden Låne mødelokaler gratis Låne lokaler til fortælleværksteder, generalforsamlinger Lyden af legende børn i frikvartererne. Lokale arbejdspladser til lærere og pædagoger. 28

29 Hvad er bæredygtighed i landdistrikterne og landsbyerne At landdistrikter og landsbyer udfylder deres rolle som aktiv medspiller til byen og samtidig er stedet for: Superlandsbyer/klynger m. temalandsbyer Fødevareproduktion af høj kvalitet med respekt for dyrevelfærd, grundvand og natur Egenenergiproduktion og kollektiv persontransport er på plads Mindre fremstillingserhverv kan trives Højteknologisk iværksætterkultur ikke er fremmed Bosætning, som bør være anderledes end i byerne/ Andre boformer Mødesteder med plads til kunst, kultur og samvær Højtprofileret foreningsliv med et særligt landsbytouch (Fysiske forhold/de hårde ting/det der kan tælles) Genopdag de fysiske mødesteder HVILKEN UDVIKLING Byrenovering ER MULIG OG ØNSKELIG Nedriv de forfaldne bygninger (Rethink/Genopfind din landsby) Gentænke anvendelsen af overflødiggjorte bygninger Lav en ny lokalplan En landsby der passer til sin krop En god befolkningsprofil Plads til nybyggeri eje og lejeboliger KVALITATIVT De bløde ting/svære at måle Blomstrende Landsby KORTSIGTET Gentænke landsbyen : Stedet styrker Fester (Gen)opbyg den sociale kapital Inklusion af tilflyttere Velkomstparadigme Hjemmeside Gentænk foreningsstrukturen Foreningsnetværk Landsbynetværk externt LANGSIGTET(2 5 8 År) Temalandsby Landsbyplan Landsbynetværksarbejds= deling Positiv Branding/Stedets styrker Storytelling 29