Den blomstrende landsby

Transkript

1 Selskabet for Landdistrikts- og Regional Studier Den blomstrende landsby Årsmøde den 5. oktober 2009 på Aalborg Universitet Fibigerstræde 10, 9220 Aalborg Ø Auditorium 08 Program Morgenkaffe Velkommen Fremtiden som ven eller modstander? Indledende keynote-oplæg af fmd. for DGI, Søren Møller Oplæg til Spordeling Opstart i 3 temagrupper 1: fysisk planlægning 2: erhverv og service 3: måling af lokale ressourcer I hver temagruppe: Indlæg fra facilitator Indlæg fra foredragsholder 1 Indlæg fra foredragsholder 2 Evt. indlæg fra foredragsholder Frokost Dialog i grupperne/ Vidensdeling Kaffepause Tilbagemelding fra grupperne Resolution Afslutning på seminaret Generalforsamling Farvel og på gensyn

2 Indledende keynote-oplæg af fmd. for DGI, Søren Møller: Fremtiden som ven eller modstander? Landdistrikterne står over for markante forandringer, som kræver mod og nytænkning, hvis forandringerne skal blive konstruktive. Det bliver meget svært for selv de modigste politikere, hvis ikke der ligger markant og tydelig forskning, som dokumenter behov og viser muligheder. Den største udfordring for sikring af en god fremtid for landdistrikterne er nostalgien. Derfor er der hårdt brug for forskning, som kan udfordre de gængse billeder af landdistrikterne. Workshop 1: De fysiske aspekter i den blomstrende landsby Workshop koordinator: Jørgen Møller Workshoppens formål I de seneste år har vi set et udskilningsløb i landdistrikterne. Her er nogle landsbyer endt som vindere og andre som tabere. Workshoppens formål er at diskutere, om vi kan minimere antallet af taberlandsbyerne. Kan vi i fremtiden forvandle disse byer til smukke Blomstrende Landsbyer, der rummer udvikling snarere end afvikling? Baggrund: Fremkomsten af vinder- og taberlandsbyer, landskabet og landsbyerne i Danmark er under forandring, og sådan har det været op gennem de sidste 6000 år. I perioder er der udvikling og fremgang, i lange perioder sker der ikke meget, og i andre perioder er der tilbagegang. Men hvor man tidligere med en vis ret kunne sige, at alle landsbyer på samme tidspunkt var inde i den samme udviklingsfase, fordi de alle havde samme økonomiske og funktionelle udgangspunkt, nemlig landbruget, så er det sådan i dag, at landsbyerne bliver mere og mere forskellige, og det bliver mere og mere tydeligt, at landsbyerne udvikler sig i forskellige retninger. Nyere forskning viser, at der i Danmark findes knap 7000 landsbyer i Danmark af vidt forskellig størrelse og funktion. Nogle er vinderlandsbyer og andre er taberlandsbyer, fordi de på sigt ikke er værd at holde liv i, da de ikke længere spiller nogen væsentlig rolle i det økonomiske og funktionelle system, som gennem generationer har skabt liv og udvikling i landdistrikterne. Man kan således tale om, at der foregår et udskilningsløb, hvor fanden tager de sidste, og hvor der bliver tydelig forskel på de bebyggelser, der rummer kvalitet, og de steder, som mister værdi og indhold. Hvordan skaber vi flere Blomstrende Landsbyer? Opgaven for samfundet, planlægningen og landsbyerne må derfor være, at så mange landsbyer som overhovedet mulig i fremtiden bliver smukke Blomstrende Landsbyer, hvorved de kan udgøre et væsentligt udviklingspotentiale i en udviklings- og oplevelsesøkonomisk sammenhæng, idet en blomstrende landsby virker tiltrækkende på gode fastboende skatteborgere, folk der søger et second home og turister. Samtidig vil et veltrimmet fysisk ydre signalere overskud på alle fronter og modvirke at landsbyen kommer ind i dødsspiralen, der hurtigt kan bringe en landsby ud over afgrundens rand. Løsningen på en længere række af problemer med de fysiske forhold i landsbyerne synes at være en dedikeret, håndfast, operationel og handlekraftig kommunal planlægning i tæt dialog og samarbejde med landsbyernes beboere og ildsjæle og aktivering af midlerne i landdistriktspuljerne og andre fonds- og puljemidler. Hovedtemaer: 1) Landbrugets overflødiggjorte bygninger 2) De afrakkede landsbyer 3) De dårlige boliger 4) Strategier for løsning af problemerne

3 5) Den kommunale planlægning: Kommunale planers rækkevidde, virkemåde og effekter 6) Alternativ planlægning og udvikling af landsbyer Workshop foredrag Diskussionerne i workshop 1 vil tage udgangspunkt i følgende tre foredrag: Landskonsulent, arkitekt Kræn Ole Birkkjær, landbrugets Rådgivningscenter i Skejby: Landbrugets overflødiggjorte produktionsbygninger og stuehuse: Omfang, problemer og muligheder. Lektor, Arkitekt MAA. Jørgen Møller Aalborg Universitet: De afrakkede landsbyer, landsbycentre og Hovedgader: Hvorfor er det et problem og hvad kan der gøres ved det? Direktør Thorkild Ærø, SBI/Alborg Universitet: Hvad gør vi ved de dårlige boliger? Workshop 2: Erhvervsudvikling i den blomstrende landsby Workshop koordinator: Anja Linde Krag. Workshoppens formål Med workshoppen sættes der fokus på erhvervsudvikling i landdistrikterne og landsbyerne. Omfatter landdistriktsudvikling nødvendigvis også erhvervsudvikling? Og hvilken form for erhvervsudvikling er det i så fald, der har de største chancer for at bide sig fast i lokalsamfundet og bidrage aktivt til dette? Baggrund: Problemerne med at sætte gang i erhvervsudvikling på landet. I manges bevidsthed lader erhvervsudvikling til at være en af hjørnestenene i landdistriktsudvikling. Samtidig har erhvervsudvikling vist sig at være en svær størrelse at arbejde med. Langt de fleste LAG er skriver således i deres udviklingsstrategier, at de har en målsætning om at skabe X antal nye virksomheder eller Y antal nye arbejdspladser. I praksis har det vist sig svært at leve op til disse intentioner. Hvilke typer af erhverv skal man støtte? Hvordan undgår man konkurrenceforvridende støtte? Hvordan får man flere til at ansøge om deciderede erhvervsudviklingsprojekter? Visioner for fremtidig erhvervsudvikling Som regel når man ikke længere end til at tale erhvervsudvikling over en bred kam. Der er dog et behov for at komme et spadestik dybere og se på, hvilken erhvervsudvikling der vil give mening i landdistrikterne eller måske endda rettere: Hvordan vi fastholder de erhverv, der allerede er! Det sidste giver især mening, når man tænker på, hvor få af disse erhvervsvirksomheder, der er knyttet til den specielle lokalitet, endsige afhængig af den. Mange af disse virksomheder kunne i og for sig have ligget hvor som helst. At erhvervsdrivende vælger at placere sig i små samfund skyldes som ofte, at det er der, de har deres bopæl (håndværkere og mindre serviceerhverv). Eller fordi, der er tradition for, at netop denne virksomhed ligger her. Det betyder, at de ikke nødvendigvis ser deres virksomhed som en vigtig brik og aktiv aktør i lokalsamfundet. Hovedtemaer Workshoppen om erhvervsudvikling og dens betydning for den blomstrende landsby vil tage udgangspunkt i to hovedtemaer: Erhverv med udgangspunkt i de nære/lokale ressourcer Formodentlig vil det være en fordel, at de virksomheder, der satses på lokalt, også i en

4 vis grad er lokalt forankrede. Bygger de på specielle lokale ressourcer, er sandsynligheden for flytning væk fra lokalsamfundet sandsynligvis mindre, fx lokale naturressourcer, lokale brands mv. Hvordan kan en sådan erhvervsudvikling understøttes? Har LAG erne fx en rolle at spille her, eller er deres muligheder ikke gode nok, fx fordi LAG erne er meget personafhængige, har begrænsede økonomiske midler og skal agere, uden at det opfattes som konkurrenceforvridende? Mange af de selvstændige virksomheder, der etablerer sig på landet baserer sig på serviceerhverv. Det er som regel enkeltmandsvirksomheder, der ikke nødvendigvis tænker i vækst og udvikling, men som er blevet etableret med det formål at kunne arbejde hjemmefra. Er det betydningsløse virksomheder i forhold til den blomstrende landsby, eller kan det også i en eller anden grad udnyttes og udvikles til glæde for lokalsamfundet/landsbyen? Hvad er den rigtige type virksomhed egentlig, og hvem står bag? Kan iværksætteren/entreprenøren defineres, og hvordan kobles denne til lokalsamfundet, så han eller hun bliver en del af den regionale udvikling, herunder landsbyens? Landbrugets rolle i 2009 Der tales meget om, at landbruget får en mere og mere begrænset rolle i lokalsamfundene, fordi der bliver stadigt færre produktionslandbrug og antallet af beskæftigede er kraftigt reduceret. I dag udgør de landbrugsmæssigt beskæftigede som bekendt kun en marginal del af landbefolkningen. Landbruget skal dog ikke undervurderes som arealforvalter og producent. Så hvad er landbrugets rolle egentlig i dag? Hvilken rolle ønsker landbruget, og er den forenelig med den rolle, lokalsamfundene ønsker, den skal have? Er det muligt at mødes et sted til fælles bedste? Kunne landbrugserhvervet fx udvikle nicheprodukter/-erhverv, der ikke kun baserede sig på storskalaproduktion; men som måske kunne fremme erhvervet i landdistrikterne? Workshop foredrag Diskussionerne i workshop 2 vil tage udgangspunkt i følgende tre foredrag: Prof. Henrik Halkier fra Aalborg Universitet, specialist i turisme og regional udvikling: Regional og lokal erhvervsudvikling fra et forskerperspektiv Projektchef Kirsti Storinggaard, VIFU: Erhvervsudvikling med udgangspunkt i fødevareproduktion Fmd. for LAG Lemvig, Anders Bune: Har LAG en en rolle at spille? Workshop 3: Måling af lokale ressourcer Workshop koordinator: Gunnar L.H. Svendsen Workshoppens formål Målet er at udvikle redskaber til måling af lokale ressourcer. Det drejer sig om synlige ressourcer som herlighedsværdier, såvel som mere usynlige som foreningsliv og lokalt samarbejde. Tanken er, at en landsbys ressourcebeholdning og -anvendelse simpelthen kan måles i form af et slags ratingtal. Baggrund: Synliggørelse af landdistrikternes ressourcer. Ofte hører man landboere lovprise deres landsbyer og naturskønne områder. Det gælder også folk i udkantsområder, der er i befolkningsmæssig tilbagegang. Disse landboere har typisk svært ved at forstå, hvorfor der dog ikke flytter nogen herud underforstået, at hvis

5 folk bare vidste, hvor dejligt, deres område er, ville de straks flytte derud. Det er faktisk muligt, at befolkningstilbagegangen til dels hænger sammen med en mangel på oplysninger om sådanne udkantsområders ressourcer. Derimod verserer der mange vandrehistorier om den såkaldt Rådne banan et udtryk om de jyske udkantsområder, mange journalister har taget til sig. Metaforen den rådne banan rummer mange klange af opløsning og tilbagegang: Befolkningsmæssigt, uddannelsesmæssigt, landskabsmæssigt, socialt og i henseende til landbefolkningens sammensætning. Det er et Låsby-Svendsen billede om de ressourcesvage landbefolkninger i landets ravnekroge: Foraldrede, forarmede, forladte. Dette ensidige billede har de seneste år været den gode historie i pressen. Men hvis det imidlertid forholder sig sådan, at livsvilkårene disse steder faktisk er lige så gode eller måske endog bedre end i byerne (hvilket fx den nye Værdiundersøgelse 2008 peger i retning af), kunne det være oplagt at synliggøre dette forhold. Ressourcemåling Det bliver hermed relevant at forsøge at måle på de lokale ressourcer både de materielle og mere immaterielle. Sådanne ressourcer indbefatter et velfungerende foreningsliv, mange uformelle netværk, udbredt samarbejde, et godt kendskab til hinanden, tillid, lav kriminalitet, fred og ro, lokal viden, fælles værdier og normer, centrale mødesteder som skole, idrætshal/kulturhus og købmand samt herlighedsværdier. For politikere og embedsfolk på alle niveauer vil det være nyttigt at kunne estimere de lokale ressourcer i et bestemt udkantssamfund i en bestemt udkantskommune. Et mål herfor vil kunne bidrage til yderligere at målrette støttemidler, rådgivning samt investering i offentlige anlæg og serviceydelser i et udkantsdanmark med befolkningstilbagegang. Med en måling af lokale ressourcer bliver det nemlig også tydeliggjort, hvordan og hvorfor en landsby klarer sig bedre end nabolandsbyerne på trods af samme ydre betingelser. De lokale beboere får med andre ord et redskab til at sammenligne sig selv med tilsvarende lokalsamfund. Derfor vil udviklingen af et redskab til lokal ressourcemåling gøre landsbyer i Danmark i stand til ikke blot at måle sig med hinanden, men også at lære af hinanden. I den proces motiveres de til at forbedre deres rating-tal. Hovedtemaer 1) Principiel diskussion: Fordele og ulemper ved måling af lokale ressourcer 2) Ressourcemåling som redskab for kommunale forvaltninger og statslige støtteordninger 3) Ressourcemåling som redskab for lokal udvikling 4) Metoder til ressourcemåling Workshop foredrag Diskussionerne i workshop 3 vil tage udgangspunkt i følgende to foredrag: Post.doc, ph.d. Niels Christian Nielsen, Institut for Forskning og Udvikling i Landdistrikter, Syddansk Universitet, Esbjerg: Metoder til måling af fysiske ressourcer Direktør, chefkonsulent, cand.scient.soc., Rådgivende Sociologer, Sara Lea Rosenmeier: Metoder til måling af social kapital Lektor, ph.d. Gunnar Lind Haase Svendsen, Institut for Forskning og Udvikling i Landdistrikter, Syddansk Universitet, Esbjerg: Metoder til måling af lokale ressourcer Man kan også formode, at en sådan måling kunne være nyttig for de lokale beboere. Det er selvsagt ikke alle lokalsamfund, der rummer ovennævnte ressourcer, ligesom det heller ikke er alle, der udnytter deres ressourcer fx herlighedsværdierne. Hermed bliver der ikke kun tale om en byland sammenligning.

6 Tilmelding Tilmelding sker via IFULs hjemmeside: eller ved direkte henvendelse til fuldmægtig Karsten Eskildsen, IFUL, tlf , Seminaret afvikle på Aalborg Universitet. Fibigerstræde Aalborg Ø. Auditorium 08 Priser Deltagelse i seminarer koster pr. person kr. 750 og for medlemmer er prisen kun kr Prisen dækker deltagelse i seminaret og forplejning i forbindelse med samme. Medlemsskab Privat medlemskab: 100 kr. Virksomhedsmedlemskab: 500 kr. Medlemskab inkluderer bl.a. reduktion i tilmeldingsgebyr til årsmøder, tilsendelse af årsrapport (antologi med indlæg fra foredragsholderne) samt andet materiale fra Selskabet. Bestyrelsen Formand: Gunnar Lind Haase Svendsen IFUL Syddansk Universitet Næstformand: Carsten Blomberg Hansen Landdistrikternes Fællesråd Bestyrelsesmedlem Anja Linde Krag Slagelse Bestyrelsesmedlem Anette Prilow Danske Regioner Bestyrelsesmedlem Jørgen Møller Institut for Samfundsudvikling og Planlægning, Ålborg Universitet Suppleant Jane Tange Mathiasen Aalborg Kommune Suppleant René Kusier FødevareErhverv, Fødevareministeriet Selskabets revisorer Erik Bjørn Olsen, Gjerrild Karsten Eskildsen, IFUL Syddansk Universitet Sidstnævnte fungerer som sekretær for udvalget.