URBANISERINGEN OG DENS KONSEKVENSER set fra en landdistriktsplanlæggers stol i udkanten af Den jydske motorvejsby. TØF. Korsør 7 oktober 2014

Transkript

1 URBANISERINGEN OG DENS KONSEKVENSER set fra en landdistriktsplanlæggers stol i udkanten af Den jydske motorvejsby TØF. Korsør 7 oktober 2014 Jørgen Møller Lektor, arkitekt MAA. AAU. Institut 20.Planlægning Landmanagement Uddanner Landinspektører og Civ.ingeniører Fysisk planlægning, Enkeltsagsbehandling Kommuneplan, miljø, trafik, mobilitet, landdistrikter, landsbyer og større byer. Lektor Jørgen Jørgen Møller. Møller, tlf 2222 Landdistriktsforsker Aalborg 2 1

2 Personbefordring <> Byudvikling Man kan ikke tale om og forstå personbefordringsproblematikken på landet uden at forstå den strukturelle udvikling i det danske bymønster/landsbymønster som sådan. Der sker voldsomme strukturelle ændringer med stor hast. Urbaniseringen, Kommunalreformen, Sektortilpasning Urbaniseringens udfordringer I byen På landet/i afviklingsområder For de små samfund/landsbyerne/ befolkningen For politikere For planlæggerne 2

3 Grov oversigt BEFOLKNING PLANLÆGNINGSOPGA VEN + ALMINDELIG VÆKSTPLANLÆGNING TILPASNING (MED KVALITET). DECLINE MANAGEMENT Kan foregå på samme tid i den samme kommune. De fleste kommuner er så store, at de både indeholder vækst og tilbagegangsområder Hvad dette foredrag ikke handler om Handler ikke om den næsten totale udbredelse af urbane livsformer overalt i Danmark Massemedierne, it platforme, mode, mad og musik. Udkantsdanmark udviser dog alarmerende adfærd mht. spisevaner, rygning og motion. 3

4 JORD UNDER NEGLENE Min forskning og udredningsindsats er: Virkelighedsnær Aktionsforskning Socialantropologisk Knække koden for de mest udsatte landsbyers genrejsning eller nedlukning. Vil forstå og forandre tingenes tilstand Hvad har jeg gang i p.t. Forskning: Klyngelandsbyer Intelligent samkørsel Fremtidens landskaber/landsbydelen Stedets styrker <> erhversudvikling Landboforeningerne og den lokale udvikling Lokalt arbejde: Kraftcenter Korshøj Mellerup Færgested Støvring som fremtidens vinderlandsby 4

5 HVOR BOR/LEVER JEG! Østjylland Randersegnen Ved Randers Fjord. UDKANTSDANMARK TRÆNGER SIG PÅ Støvring Kronjysk kerneland. 5

6 NIMBUS/NILFISK Peder Andersen Fisker. Skalmstrup/Mellerup Født 1875 Lektor Jørgen Møller, Landdistriktsforsker. Aalborg Universitet Lektor Jørgen Møller, Landdistriktsforsker. Aalborg Universitet 6

7 MELLERUP EFTERSKOLE Ikke siden erne har der været så megen aktivitet i Mellerups offentlige rum 7

8 UDKANTSDANMARK TRÆNGER SIG PÅ I Mellerup troede vi, at grænsen mod Udkantsdanmark gik midt i Randers Fjord. Nu er den hoppet over fjorden og ligger et sted mellem Støvring og Randers. Indikatorer: Betydeligt fald i befolkningen ( Ca 1 fodboldhold om året incl. reserver) Forgubning Færre børn Voldsomt reducerede huspriser Ingen huse sælges/ingen købere/tomme huse Bylauget har bedt Randers kommune om nedrivning af en bolig. Befolkningsudviklingen i Mellerup fra 2008 til år har resulteret i 77 færre indbyggere, hvilket svarer til et fodboldhold med reserver pr. år. Det er dog ganske dramatisk. Her har du de eksakte tal fra Danmarks Statistik. Pr. 1 januar. 2008/ / / / / / /551 8

9 FORTRÆNGNINGSMEKANISMER Fortrængningsmekanismerne er fremtrædende.og farlige. Både hos mænd og landsbyer. Hvis vi lader som ingenting/eller ikke taler om det/ eller kun fortæller Mortenkorchhistorier. Når vi har ondt i fysikken og demografien Så går det nok over. Rettidig omhu er at være på forkant og se virkeligheden stift i øjnene JM / På trods af alle Mellerups fremragende faciliteter, naturen, golfbanen, og kun 12 km. Til Randers Så er vi ved at blive en del af udkantsdanmark, (Alle de klassiske syptomer) hvis vi ser på befolkningstallet, der falder, børnefødslernes antal der falder, og huspriserne der falder voldsomt og antallet af bolighandler, som er helt i bund. 9

10 Urbanisering Urbs! betyder "by" på latin. Det er urbs, der er forfaderen til ordet urbanisering. Urbanisering handler om, at folk i stigende grad flytter fra landområderne og ind til byerne. Derved vokser byerne. I mange ulande flytter folk, fordi der fx ikke er arbejde i landområderne. Befolkningen er ofte fattig, og derfor flytter de til storbyerne i håb om et bedre liv. (Sådan cirka det samme i Danmark) Årsager. Befolkningen vil bosætte sig der, hvor de har udsigt til de højeste lønninger, og dens bosættelsesmønster påvirkes derfor af ændringer i næringslivet. Vikipedia. Læst Den gradvise afvikling af industrisamfundet yderste bastioner + Landbrugets omorganisering 10

11 11

12 MBBL Population growth in the period distributed on parishes Change in number of persons growth decrease (red) (blue) 12

13 PUSH & PULL Folk skubbes væk fra Udkantsområderne pga mangel på tilbud: Jobs Uddannelse Kultur Folk tiltrækkes af Byens tilbud Jobs Uddannelse Kultur HOVEDSTRØMMEN Det er de unge og de ældre, der flytter til byerne år. Uddannelse Bolig. Frigøre sig fra familien De grå pantere. Fra parcelhuset til en lejlighed i et center med de tilbud, man har brug for 13

14 DEN ANDEN VEJ Ældre, der flytter i helårs fritids/sommerhus Unge børnefamilier, der flytter tilbage/ til en udkantskommune 16% Fraflytning: Økonomiske begrundelser Tilbageflytning: Emotionelle begrundelser. Hjemstavnslængsel G.L.H. Svendsen/Johs. Nørgård Frandsen Den ekstreme variant Nogle fremtidsforsker siger, at der reelt vil være 15 købstæder tilbage i Danmark om nogle år. Og de få, der kommer til at bo ude på landet bliver de superfattige og de superrige de sidste på herregårdene. Michael Bøss. Århus Universitet. Weekendavisen Tendenser i den retning ser jeg tydeligt overalt i landdistrikterne. 14

15 DEBATTEN ENIGHED Vi kender omfanget Vi kender årsagerne? Markedskræfterne Globaliseringen Statens politik?? UENIGHED Hvor lang tid vil Urbaniseringsprocessen vare ved? Hvornår vender strømmen Hvad kan/skal vi gøre ved det? Skal vi gøre noget? Markedskræfterne, globaliseringen og statens politik rydder op. To varianter Slip kræfterne fri. Planloven, Naturbeskyttelsesloven o g Naturstyrelsen skal fjernes. Giv mere tilskud. Styret og planlagt tilpasning. Bevar planloven og Naturbeskyttelsesloven samt Naturstyrelsen. En overordnet national vision. God kommunal planlægning. 15

16 SKIBET UDEN KAPTAJN! Dr. P Hvor er skibet på vej hen? Der mangler en kaptajn med en klar og kommunikerbar vision for Danmarks rumligt/geografiske udvikling. Maskinrummet er fyldt med folk, der vil have olie på fingrene. 16

17 UANSET HVAD Om befolkningstallet falder eller stiger. Om folk flytter fra land til by eller omvendt Om der skal ske afvikling eller udvikling.. Så vil der være brug for planlægning af høj kvalitet. Hvad er det? God kommunal planlægning Strategiske afsæt og forankring. Visioner og handleplaner Langsigtet og kortsigtet Dialog i kommunen tværsektorielt og med landsbyerne Det fysiske, det økonomiske og det sektorielle skal samtænkes Sognerådspolitik skal underlægges helhedsbetragtninger Landdistriktspolitikog LAG Strategier skal indtænkes og samarbejdes med ovenstående. 17

18 DEBATTEN I PLANLÆGGERKREDSE Som ikke bange for at ændre fysiske strukturer og bygninger. Kommuneplanlægning Byudvikling/Landsbyudvikling Byfornyelse/Revitalisering af landsbyer Ikke bange for vores egen skygge/byplanlægning handler om at forandre/tilpasse/skabe nye rammebetingelser. TILBAGETOGETS HELTE Det vanskeligste af alt er at lede en hær under tilbagetog. Men de, der hurtigst indrømmer, at de er tabere, har lettest ved at klare sig helskindet igennem. Desværre er det meget svært at indrømme nederlag. Og det er et almindeligt menneskeligt træk at fortsætte mod al sund fornuft. (Stensgaard, 2004, BYPLANNYT. 18

19 POLITIKKEN Allerede i Lektor Lektor Jørgen Jørgen Møller, Møller. Landdistriktsforsker. AAU. Tlf +045 Aalborg 2222 Universitet A number of Villages and Hamlets have to die. How manny and why? Politikken Hjalager & Halkier 19

20 20

21 Thorkild Ærø Forskningschef, SBI./AAU For at skabe større investeringssikkerhed i Danmarks yderområder, er det nødvendigt at rive overskydende bygninger ned og prioritere hvilke byer man vil satse på Landinspektøren, Januar 2014 Nyeste eksempel. Fåborg Midtfyn. Koncentrer den fysiske genopretningsindsats til strategisk valgte landsbyer (Ryslinge) Der skal afvikles, før der kan udvikles i landdistrikterne Kommunerne skal prioritere, planlægge og beslutte hvilke områder i kommunen, der har potentiale for udvikling, og hvor det giver bedst mening at nedrive tomme og overflødige boliger. 21

22 POLITISKE STRATEGIER/reaktioner på tilbagegang /SHRINK/SKRUMP BANALISERE MODVIRKE ACCEPTERE UDNYTTE/ANVENDE Beslutningstagerne afviser at der er et problem, og tager ikke affære, end ikke til den faktiske tilbagegang Mod strømmen Mange ressourcer kastes ind for at skabe vækst for at modvirke tilbagegangen. Planning for DECLINE. Tilbagegangen accepteres som en ny politisk kontekst. Forbedre livskvaliteten for de tilbageblevne gennem forskellige tiltag. Drage fordel af den nye situation. Anslå en optimistisk tone. Fremtidsorienteret. Kan udnyttes til udvikling af bestemte sektorer. Oplevelsesøkonomi/Stilhed/Mørke. Osv. Hosper Policy Responses to Urban Lektor Shrinkage. Jørgen Møller, From Landdistriktsforsker. growth thinking to Civic Engagement. HVAD SKER DER I DE OMRÅDER,DER MISTER BEFOLKNING? Konsekvenser I mindre bysamfund, i store landsbyer, i mindre landsbyer i det åbne land. Hvad kan vi gøre i den kommunale planlægning? Decline management, som en ny bevægelse i planlæggerkredse. 22

23 Nogle konsekvenser Tomme boliger, Usælgelige boliger, Nedrivning Demografien og forgubningen Forgubning og manglende udviklingsdynamik i landsbyen (erhverv/iværksætteri) Ældre fanget i bolig og mobilitetsfælden Dårlig kommunal økonomi (Færre indtægter/stigende udgifter) Børn og unge, der ikke kan komme rundt Mangler unge til idrætshold (Spillere/Ledere) DECLINE MANAGEMENT Workshop / DBL 23

24 DECLINE MANAGEMENT KONTROLLERET AFVIKLING.. For at skabe udvikling DECLINE MANAGEMENT KONTROLLERET TILBAGERULNING NEDDROSLING Af den kommunale sektor Tilpasning/Reduktion af den private boligmasse og overflødige erhvervsbygninger og Landbrugsbygninger 24

25 ÆNDREDE FUNKTIONER Lukke skolen<> Bruge bygningerne til andre formål. Lukke idrætsanlægget<> Bruge det til noget andet. Bruge en del af den overflødiggjorte boligmasse til andre formål<> Fritidsboliger/ bo på prøve / Kunstnerboliger Bruge en del af den overflødige erhvervsbygningsmasse til andre formål. ÆNDREDE FUNKTIONER OG FYSIK Fjerne den nedlagte skole > Landbypark Fjerne det nedlagte klubhus > Fjerne en række dårlige boliger (efter en plan) Fjerne en række erhvervsbygninger (efter en plan) Fjerne en række landbrugsbygninger (efter en plan.) 25

26 UD OG AFVIKLINGSPROCESSER FOR LANDSBYER A)Skal overleve og udvikles B) Skal overleve med ændrede funktioner. B) Overleve med ændrede funktioner og fysik C) Nedlægges A = Development B = Decline management C = Demolish En landsby kan overgå fra B til C, men ikke nødvendigvis. LANDSBYUDVIKLING LANDSBYAFVIKLING Lektor Jørgen Møller, Landdistriktsforsker. 26

27 STRUKTURALISTER LOKALISTER STRUKTURALISTER LOKALISTER Geografisk niveau Arbejdsmetode Holdning til planlægning Aktører Mål Landsbyklynger, netværk, land by, kommunen, regionen Analyser, SWOT, omverden Ser det som en nødvendighed at korrigere den rene markedskanibalisme med planlægning. Med strømmen Strateger, visioner, faglig viden At forandre de strukturelle forhold så de passer til fremtiden. Ikke fortiden. Landsbyen, det nære. hverdagsmagere Ophobninger af spændende/fikse ideer Ikke meget for det. Landbyplaner som en ophobning af ønsker. Impulsive ildsjæle, tumultarisk, At bevare de lokale forhold (for enhver pris) Tidsperspektiv I Flere år. Kort, mellem, lang Kort og mellemsigtet Tidsperspektiv II Prioritering, handleplaner Vi vil have det hele nu Servicestrukturer Strukturel tilpasning til økonomi, demografi og bymønster Kæmper for at bevare, det der var engang i hver landsby Fysiske strukturer Tilpas, nedriv, bevare Tilpas, nedriv, bevare DET BEDSTE FRA BEGGE MODELLER 27

28 TRE HOVEDELEMENTER I MIN FREMTIDSVISION Planlæg for forskellighed / Temalandsbyer/Differentieret Udvikling Fra hierarki til netværk /Klyngelandsbyer Den kommunale service: Den tredjevej /Nej til fyrtårne og tynd glassur Planlæg for forskellighed Hver landsby har sin egen identitet, baggrund og ressourcer. Planlæg for forskellighed. Diversitet giver styrke i landsbysystemet Lektor Jørgen Jørgen Møller. Møller, tlf 2222 Landdistriktsforsker Aalborg 56 28

29 LANDSBYTYPER/TEMALANDSBYER/PROFILERING Bosætningslandsbyen Idrætslandsbyen/Kulturlandsbyen Foreningslandsbyen Facilitetslandsbyen Butikslandsbyen Hestelandsbyen Iværksætterlandsbyen Miljølandsbyen/Eco Village/Transition Village) Kunstnerlandsbyen Sundhedslandsbyen Udelandsbyen Welnesslandsbyen Udsigtslandsbyen Børnelandsbyen Aldringslandsbyen Den Blomstrende Landsby Den Smarte Landsby REFUGIELANDSBYEN Landsbylandsbyen (som den er) Landbyen hvor der absolut intet sker! Intet nybyggeri, ingen projekter, intet socialt, ingen ting. Muligt at pulje 2 3 temaer. (Børnelandsby Udelandbsby Aldringslandsby) TEMALANDSBYER Udviklingsmodeller for fremtidens kommunale service Fyrtårnsmodellen. Satse alt på en hovedby i kommunen Glassurmodellen. Et tyndt lag over det hele. Den tredje vej. Netværk og hubs. Flere fyrtårne. Landsbyklynger Lektor Jørgen Jørgen Møller. Møller, tlf 2222 Landdistriktsforsker Aalborg 58 29

30 TRE FORSKELLIGE UDVIKLINGSMODELLER Innovativ service og ældres vilkår centrale anbefalinger og eksempelsamling SBI & DBL. Maj 2014 Tidligere brugere af disse begreber. Gunnar H.Svendsen Syddansk Jørgen Møller ( 2007) Ålborg Universitet J.Møller. Landsbyklyngemodell Siden 2007 Hesteklyngen Fjordturisme Den Grønblå Rambla Randers Fjord som naturpark 30

31 Aalborg Underlying Universitet map: urban patterns. Municipal plan PERSONBEFORDRING PÅ LANDET 31

32 KORT om ITS Forsøget 2014 Agerholm, Hvid & Møller. Voldum (852) + opland. Favrskov Fuglebjerg (2188 Indb.) + opland. Næstved Aktionsforskning Funding. Lag Favrskov/Næstved/MBBL HOVEDSTRUKTUR I FORSØGET Vinter/Forår. Program og forskningsmetodik Forår/forsommer. Forundersøgelse om behov og holdninger Efterår. Køreforsøg og evaluering Ultimo Afrapportering Agerholm & Møller kører videre/observerer en længere periode 32

33 OVERBLIK Behov for PBF. I 1950 Behov for PBF. i 2015 Selvbærende lokaløkonomiske samfund Højmobile pendlersamfund Erhvervslivet funderet i landbruget. Meget lokalt Lokal service (Brugs, smed osv. Den offentlige service. Skole, alderdomshjem, rutebilen Lokalt foreningsliv Mødestedet. Forsamlingshuset Rutebilen Det lokale erhvervsliv genererer ikke arbejdspladser nok. Pendling til byerne. Antallet af serviceløse landsbyer stiger Antallet af plejecentre formindskes. Skolesektoren centraliseres Strukturforandringer mod større foreninger, flere idrætter. Færre lokaliteter Tendensen er færre og større multifunktionelle steder. Kollektiv trafik ( se næste) MULIGHEDER FOR PBF. PÅ LANDET 2015 Individuelt Personbilen Knallert, elcykel, cykel Kollektivt Bus, tog. Færre og færre ruter og afgange Teletaxi for dyrt og for ufleksibelt Skolebus, Kirkebus Ældresamkørsel på lokal og privat basis(køreklubber) Landsbypedel ( Stede i Dk) Lån en bus (Sønderborg) ITS på Lokalsamfunds/landsby/landsby= klyngeniveau 33

34 TO STRATEGIER VOLDUM Lokalrådet er den koordinerende kraft De moderne kommunikationsplatforme (Smarth phones, Bærbar PC.) Udvikle selv?!.. Uhrskovappen.(Lokale grupper) Teknologifreaks Superbrugere FUGLEBJERG Kontakte alle foreninger og fortælle om forsøget. Mere traditionel tilgang som platform GOMORE som teknologiplatform VERY,VERY EARLY FINDING: 34

35 SAMMENLIGNING VOLDUM FUGLEBJERG Optimister Skeptikere Udviklingsorienterede Er ikke kommet over kommunalreformen i 2006 Masser af succes? Mediebeviste? Stor social kapital og sammenhængskraft Utrolig velorganiseret Engagerede superbrugere, der lærer fra sig Ikke så udpræget som i Voldum Ikke et stort foreningssamarbejde? Voldum Sandved Meget til fælles 22.5 % 8,9 % Føler sig hjemme 69 % 50 % Har et meget stort/stort netværk 49 % 27 % i lokalområdet Meget tæt tilknytning til lokalområdet 38,4 % 15,3 % 35

36 I den forløbne periode er resultaterne af spørgeskemaundersøgelsen blevet udfærdiget, og den første markante forskel er svaret på spørgsmålet om oplevelsen af at have meget til fælles. Hvor fællesskabet er markant meget større i Voldum (22,5 % er helt enig) end i Fuglebjerg / Sandved / Tornemark (8,9 %). Et resultat, der matcher meget med den oplevede virkelighed, hvor der er et stort fælleskab i Voldum, mens Fuglebjerg mere er kendetegnet ved, at der er forskellige kredse i byen, og især Sandved har i de sidste år forsøgt at få skabt noget sammenhold. Der har været et par ihærdige lokalrådsformænd, men de er flyttet efter et par år i formandsstolen. En tendens der udbygges i spørgsmålet om at føle sig hjemme, hvor tallene er 69 % for Voldum og 50 % for Sandved, og have et stort eller meget stort netværk i byen 49 / 27 % Har drøftet spørgsmålet om kritisk masse med Gomore, der oplyser, at deres erfaringer er, at skal skal være en stor lokal sammenhængskraft og en overskuelighed. Eller en kritisk masse, hvor folk kører hen til det samme sted.kan blive til kollegakørsel. 36