Debat: Ordstyrer Jørgen Ivar Mikkelsen, bestyrelsesmedlem Nationalpark Mols Bjerge

Transkript

1 Tid: kl Sted: Højskolen på Kalø, auditoriet, Skovridervej 1, 8410 Rønde Anslået antal deltagere: 200 Oplægsholdere: Skovrider Peter Brostrøm, Naturstyrelsen Kronjylland Sekretariatsleder Mika Leth Pedersen, Nationalpark Mols Bjerge Debat: Ordstyrer Jørgen Ivar Mikkelsen, bestyrelsesmedlem Nationalpark Mols Bjerge Debattører: Bestyrelsesformand Erling Post, Nationalpark Mols Bjerge Skovrider Peter Brostrøm, Naturstyrelsen Kronjylland Sekretariatsleder Mika Leth Pedersen, Nationalpark Mols Bjerge 1

2 Peter Brostrøm bød velkommen til mødet, som både har baggrund i den udvikling i området, som har fundet sted, men i lige så høj grad den planlægning for fremtiden, som Naturstyrelsen skal foretage i den kommende tid. Erling Post takkede for det store fremmøde og den interesse, der udvises for det, som Nationalparken laver. Fra Nationalparkens side vil der blive orienteret om nationalparkplanen for , med orientering om arbejdets indhold, tidsplan og offentlighedens adgang til at komme med indspark til planen. Nationalparken vil også orientere om velkomstcentret : Hvem står bag det, hvordan arbejdes der med det, formål og betingelser. 2

3 Naturstyrelsens planlægning gælder kun de statsejede arealer. Der er i forvejen en driftsplan, og den skal revideres. Planlægningen omhandler alle statsejede arealer, både inden og udenfor Nationalparken. Supplement til referat: Naturstyrelsen Kronjyllands arealer 3

4 Driftsplanen er helt central for det, Naturstyrelsen gør på deres arealer, og alle hensyn skal tænkes ind i planen på forskellig måde og afpasset til hinanden: Skove og natur Brugerne af arealerne, både lokale og nationale brugere Det politiske fokus 4

5 En driftsplan er en målsætning for, hvordan arealerne anvendes og drives på kort, mellemlang og lang sigt. Arealerne skal plejes, og der kommer mange ønsker til brug af arealerne, fordi statens arealer har en høj grad af frihed til udfoldelser. Der skal være plads til det hele, men det skal tilpasses hinanden. 5

6 Eksempler på noget som Naturstyrelsen skal forholde sig til. Der skal være balance. Er der steder, hvor der skal være mere plads til natur og andre steder mere plads til gavntræ? Natur i skoven og biodiversitet fylder mere og mere i dagens Danmark, og der skal udpeges steder til det. Et andet spørgsmål er, hvilke træarter der skal fremmes. Tendens er hjemmehørende træarter altså trærater, som naturligt hører hjemme i den danske natur. 6

7 Naturarealerne omfatter både skove og arealer uden for skovene. Vi skal finde de værdier, som er der og kortlægge dem. Dernæst skal vi planlægge for at sikre dem fremover. Her er det væltede træer, som bliver liggende af hensyn til naturens liv i de døde træer, her vises et eksempel med valsehjort. 7

8 Friluftslivet er støt stigende, og der kommer flere og flere typer af brug af naturen. Og der skal planlægges med faciliteter til det. 8

9 En særlig forpligtelse er pleje af fortidsminder. Man skal være meget varsomme med dem, og de skal løbende plejes, for de må ikke vokse til. 9

10 Vi har en plan, som kan findes på hjemmesiden: njylland/ Vi starter altså ikke på bar bund, men det er nyt, at alle naturstyrelsens arealer skal inddeles i zoner til friluftsliv. 10

11 Naturstyrelsens arealer skal inddeles i de tr e zoner. Stillezoner: - Skovarealer og åbne arealer er områder, hvor der tages vidtgående hensyn til natur og dyreliv, og mennesker kan der få stille naturoplevelse. Her er fri for faciliteter som støjer og fylder. Friluftszoner: - dækker over områder, hvor der kommer mange mennesker og derfor har et mere intensivt brug fx spor til mountainbike, rideruter og de organiserede arrangementer lægges her. Her er altså mere plads til mennesker og lidt støj. Facilitetszoner: er arealer, hvor der er eller bliver etableret fx shelters, udstrækningsredskaber, bålpladser m.v. Fordelingen af arealerne til de tre zoner anslås til ca. Stillezoner 15-20% Friluftsliv 60-70% Facilitetszoner 5-10% 11

12 Lige nu åbner Naturstyrelsen op for, at folk kan komme med ideer og bemærkninger, ønsker og forslag. Udkastet til driftsplanen vil kunne ses af alle på Naturstyrelsen Kronjyllands hjemmeside, og alle kan komme med bemærkninger. De forskellige ønsker og forslag kan måske være i konflikt med hinanden, og de afvejes af Naturstyrelsen. 12

13 Efter kaffepausen: Er zonerne i Nationalparken sidestillede? Zonerne er kun på de arealer i Nationalparken, som ejes af Naturstyrelsen. Det er de forskellige ønsker til arealernes brug, der giver zoneringen. Der skal tages hensyn til sårbar natur, og der kan udlægges stillezoner. Der skal planlægges, så brugen af naturen sker der, hvor naturen kan tåle det. Er der planer for Thyrahytten, bliver den revet ned? Peter Brostrøm har ikke nogle planer for Thyrahytten, og den skal ligge der til evig tid. Den bliver ikke revet ned. Er der nye planer for opgradering af Gravlevstien, eller går alle pengene til Mols Bjerge? Prioritering er også penge og bevilling. Pengene bevilges af folketinget, og bevillingen kan nedsættes, så der kan blive tale om omprioritering. Mols bjerge stier er betalt af Arbejdsmarkedets Feriefond. Prioriteringen af Gravlevstien er også et spørgsmål om, hvor mange brugere der er på stien. Er der planer om at rive huset ved Tørvemosen ned, når de nuværende brugere ikke er der mere? Der er ikke umiddelbart planer om det. Men være opmærksom på umiddelbart Det er langt ude i fremtiden, men der er ikke nu planer om det. Kommer der flere skraldespande op fx ved Trehøje? Det er holdningen, at folk der tager skidt med i naturen også tager det hjem igen, Det fungerer rigtig godt mange steder. En skraldespand signaleret, at nogle kommer og rydder op, og det får dumpning af affald til at stige. 13

14 Mika Leth Pedersen vil fortælle om nationalparkens planlægning og sammenhængen mellem Naturstyrelsens og Nationalparkens planlægning. Dernæst vil han fortælle om Velkomstcentret. 14

15 Nationalparkplanen: Vi brugte to år om at lave den første nationalparkplan, som går til Derfor starter vi allerede nu med arbejdet med den nationalparkplan, som skal afløse den nuværende. I den første nationalparkplan var der ingen redegørelse, men en revision af nationalparkplanen kræver, at den starter med en redegørelse over, hvad der er sket i Nationalparken siden etableringen af Nationalparkplanen. Det er ikke blot en redegørelse over, hvad Nationalparken har lavet, men også hvad andre aktører fx Naturstyrelsen og Syddjurs Kommune m.fl. har lavet. Vi skal evaluere på, hvad vi som Nationalpark har gjort, er det godt eller dårligt, er det lykkedes for os, eller er der hængepartier. For at få belyst nogle af de ting, har vi igangsat en spørgeskemaundersøgelse, som Epinion foretager. Der bliver spurgt hos repræsentative udsnit af borgere i Nationalparken, virksomheder i og lige uden for Nationalparken og til sidst hos århusianere. 15

16 Indkaldelse af ideer og forslag på baggrund af det debathæfte, som bestyrelsen udarbejder på grundlag af redegørelsen, finder sted til sommer. Det giver også sommerhusejere mulighed for at deltage i den offentlige debat og møder. 16

17 Indkomne ideer og forslag samt redegørelsen behandles af udvalg, råd og bestyrelsen fra efterår til marts Herefter lægges forslaget i høring i 12 uger. Evt. høringssvar behandles og den endelige plan vedtages i slutningen af

18 Nationalparken indkalder til offentlige møder, når vi igangsætter perioden med indkaldelse af ideer og forslag. De indkomne forslag og ideer vil vi også sende til Naturstyrelsen. Nationalparkens bestyrelse indsender også høringssvar til Naturstyrelsens driftsplan i dennes høringsfase. Vores høringssvar vil omhandle de punkter, som vedrører Nationalparkens indsatsområder. Naturstyrelsens driftsplan er et vigtig element i bestyrelsens arbejde med Nationalparkplanen. 18

19 19

20 Planchen viser, hvorfor et Velkomstcenter er nødvendig for Nationalparken. Formidlingen af alle Nationalparkens formål skal indgå i formidlingen i Velkomstcentret. Et velkomstcenter giver mulighed for at kunne præsentere overordnede og historiske emner som fx landskabsdannelsen og vigtigheden af at passe på naturen. 20

21 Udover begrundelsen på forrige dias, er et velkomstcenter også emnet for en lang række forslag indsendt at borgere i den første offentlighedsfase før udarbejdelsen af første nationalparkplan. Bestyrelse og råd har arbejdet meget med emnet ud fra de mange kompetencer på området, som findes i bestyrelse og råd, men har også indhentet rådgivning udefra, når egne kompetencer ikke var tilstrækkelige. Ligesom der er lyttet til andres erfaringer fra lignende projekter, bl.a. med hensyn til placering af et velkomstcenter. 21

22 Sammenhæng mellem Nationalparkens logo og velkomstcentrets fysiske placering. En sådan placering indeholder en meget høj signalværdi. Der vil være tale om en stærk strategisk placering med fantastiske udsigter til kystlandskabet, Slotsruinen og Mols Bjerge. Kalø Slotsruin ligger ved et særligt natur- og kulturområde med attraktive turmuligheder i nærområdet. Der er flere formidlings- og naturaktører i nærområdet som fx Danmarks Jægerforbunds nye domicil med Jagtens Hus, BioScience under Aarhus Universitet på Kalø Hovedgård og Danmarks eneste Økologiske Landbrugsskole ved Egens havhuse. I den gældende lokalplan for området er der udlagt et byggefelt til et formidlingscenter. Byggefeltet er uudnyttet, hvorfor plangrundlaget for opførelse af et velkomstcenter det pågældende sted eksisterer. Punkterne viser begrundelsen for at placere velkomstcentret ved Kalø Slotsruin. 22

23 Dette er det eksisterende grundlag, som gør det muligt at etablere et velkomstcenter på stedet. Men som ved alt andet Nationalparken laver, er det baseret på frivillighed, d.v.s. lodsejeren bestemmer om vi kan, og på hvilke betingelser. Lodsejeren er i dette tilfælde Naturstyrelsen. 23

24 Lodsejerens Naturstyrelsen Kronjyllands - svar på Nationalparkens anmodning om at kunne lave et velkomstcenter på stedet. 24

25 Betingelser opsat af Strandbeskyttelsesafdelingen i Naturstyrelsen. 25

26 Bestyrelsens udgangspunkt ved henvendelse til Fredningsnævnet med separat busparkering 26

27 Fredningsnævnets svar, begrundelse og forslag til udformningen. 27

28 Det nuværende forslag. Det skal dog bemærkes, at trafikforholdene alene bestemmes af Syddjurs Kommune, som kan ændre det i forhold til deres ekspertise på området. 28

29 Visualisering, der viser, at velkomstcentret og parkeringsplads ikke bliver synligt set fra Store Bavnehøj i Rønde 29

30 Dette forslag er Syddjurs Kommunes rammer for den kommende lokalplan. 30

31 Kortet vise højderne på arealet. Rammerne bestemmer, at der kan bygges ved 2.5 m koten. 31

32 For at vise, hvad det rent faktisk betyder med 2,5 m koten, vises et kort over Ebeltoft, hvor 2,5 m koten er indtegnet. Hvis havet stiger til 2,5 m koten vil velkomstcentret stadig eksistere, men en stor del af Ebeltoft vil være forsvundet i havet. 32

33 Bestyrelsens krav til velkomstcentrets indhold og funktion. Den nuværende forpagtning (aftale med Naturstyrelsen) af Slotskroen løber til Herefter vil bestyrelsen sætte forpagtningen i udbud med de betingelser, som bestyrelsen vedtager. 33

34 En illustration over et tænkt eksempel, lavet med det formål at visualisere pladsforhold. 34

35 For lokalbefolkningen betyder det nye velkomstcenter bedre, men lidt ændrede, forhold 35

36 Bestyrelsens tidsplan frem mod etablering af et velkomstcenter. 36

37 - Og for den store interesse. 37

38 Debat efter kaffepausen Placering Hvorfor lægger man det ikke på et stykke landbrugsjord ved Kalø gods med fantastisk udsigt. Det vil give mindre trafikkaos. I slutfasen var der tre steder tid debat. Maltfabrikken, Kalø Gods og Kalø Slotsruin. De 25 organisationer i bestyrelse og råd og deres bagland har været diskuteret placeringen omhyggeligt, og de valgte at vægte den kritiske masse højt altså en vurdering af hvor mange mennesker der ville komme. Det er umuligt at opnå den kritiske masse på Kalø hovedgård. Desuden besluttede bestyrelsen, at det var vigtigt, at velkomstcentret fik sin egen profil og ikke klemt inde i et kompleks. Kan det ikke ligge i Basballe på Naturcenter Syddjurs-gården? Så vi ikke slipper moderne arkitekter løs på området. Det kunne også spare en masse penge. Basballe har ikke på noget tidspunkt, end ikke i de 25 forslag fra borgerne, været inde i billedet. Bestyrelsen arbejder på nuværende tidspunkt ikke med andre steder end ved Kalø Slotsruin. Kalø Slotskro Har I spurgt nogle af de besøgende, hvorfor de vælger at besøger Slotskruinen Det er synd at rive kroen ned og erstatte med nyt byggeri. Vi har ikke foretage undersøgelse omkring Slotsruinen. Erfaringen fra andre siger, at vi er nødt til at være der, hvor folk er. Var kroen og ishuset der ikke ville nogle ikke komme det er et fantastisk sted også med kroen. Læg centret der hvor der er gode udsigtsforhold. Hver tid har sin udvikling der er forskellig holdning til det der er værdifuldt. Vi vil gerne gøre det godt for alle der kommer hele året. Er i ikke bange for at det bliver tiltrækning for hærværk Det har ikke været inde i debatten Nu kan vi spise på kroen - bliver det muligt i det nye velkomstcenter at holde fester? Det er der ikke planer om. Slotskroen er fra 1968 i gammel stil, men det er ikke et gammelt klenodier og ishuset er ikke en skønhed vil gerne bytte. Klapsalver Huset er tegnet i 1967 og bygget i Før vi begyndte at tale om velkomstcenter var det problematiske i området, at der ikke kunne være åbent i vinterhalvåret. Forpagteren af kroen, siger at han har fået afslag på at få isoleret huset. Peter Brostrøm mener at huske, at han ønskede, at Naturstyrelsen betalte i form af nye toiletter. Det havde Naturstyrelsen ikke penge til. Forpagteren henviser til at der er bedt om isolering ved de tidligere årlige møder om forbedring. De fik nej. Der er ikke sagt nej til at de kunne lave noget for egne penge. Men har forpagteren stillet modkrav til Naturstyrelsen, er der sagt nej.

39 Arealer ved Kalø Slotskro Bliver borde- og bænke sæt i strandkanten genetableret? Det gør de nok ikke, folk anbefales at tage tæpper med og sidde på Der er lavet handicap - p pladser, men er der handicap adgang til ruinen. Adgangen til ruinen er et fortidsminde der kan man ikke lave noget på måske ikke engang en sti i vandet er han sikker på. Udgangspunktet er, at man ikke laver noget på vejen, som er et lige så vigtigt fortidsminde som ruinen. Der kan køre terrængående rullestole. Friluftsrådet arbejder med rullestole med store gummihjul, og der er tanker om at prøve det af ved Kalø Slotsruin. Der kan være en mulighed i at forsøge at lave en transport med traktor ved specielle arrangementer. Der er dybe spor efter det tunge materiel, der har været brugt ved etablering af trappen i tårnet. Bliver det udbedret? Ja Hvad vil I med veteranbiltræf om tirsdagen der kommer ca. 300 veteranbiler og motorcykler i 30 dage om året, og med gæster bliver det til 10% af de besøgende på stedet. Er jorden fredet, der hvor vi er nu, der er pløjet noget fra. Kommer velkomstcentret, så bliver der stadig veteranbiltræf både på p-plads og Stegløkkepladsen, som kan åbnes til formålet. Der er ikke planer om, at man vil ændre det. Veteranbilfolkene er velkomne, de er et godt eksempel på, hvor godt kan rydde op efter sig. Og trafikken afvikles uden problemer. Andet Bliver der zoner i Nationalparken, ligesom hos Naturstyrelsen? I den del af Nationalparken, som tilhører naturstyrelsen, vil der komme zoner. Resten af arealer er enten ejet af kommunen eller private lodsejere, og der kan vi ikke bestemme noget, vi har ingen myndighedskompetencer. Nationalparken arbejder med forskellige brugergrupper og adskillelse af dem. Hvordan hænger økonomien sammen? Vil de penge der bruges på velkomstcentret blive taget andre steder fra, fx skoler og ældre? Nationalparken får sine penge fra folketingets finanslov. Der er ikke kommunale nedskæringer for de ældre i det her. Af de bevillinger vi får fra folketinget sparer vi noget op, og resten af midlerne søges skaffet fra fonde, der giver midler til lige netop den her type projekter. Der tages ikke penge fra andet, heller ikke naturen. I centret vil vi skulle afholde drift og vedligeholdelse, der vil også være indtægtsgivende virksomhed, og når den tid kommer, vil der blive lavet budget for det. Ros til Nationalparken for at vælge at placere centret der. Det foreslog vi allerede før I lavede jeres plan. Tak for det. Vi kan bruge det en langt større del af året så er det rart at kunne købe kaffe /kakao. Bliver der i den nye forpagtningsaftale krav om åbningstider? Det vil være naturligt Tak for flot præsentation vi glæder os til at området med Jagtens Hus, Biosciense, Økologisk Landbrugsskole og Velkomstcenter bliver et kraftcenter for natur og miljø, som ikke findes andre steder. Det er godt, det der laves, men det er også vedmodigt at sige farvel til stedet fra barndomserindringerne. 39

40 Tak for i aften I er altid velkomne, enten til at skrive til på mail mols@danmarksnationalparker.dk eller til at besøge os på Jagtslottet, Grenaavej 12, 8410 Rønde 39