Friluftsrådets høringssvar vedrørende zonering for friluftsliv på Naturstyrelsens arealer J.nr. NST

Transkript

1 Miljøministeriet Naturstyrelsen Haraldsgade København Ø Att.: Kristian Kvist Fremsendes elektronisk til 24. september 2012 Friluftsrådets høringssvar vedrørende zonering for friluftsliv på Naturstyrelsens arealer J.nr. NST Friluftsrådet har med særlig interesse læst Naturstyrelsens forslag til zonering på Styrelsens arealer. Friluftsrådet finder det positivt, at der udvikles en planlægningsmæssig strategi for at imødekomme behovet for friluftsliv og friluftsfaciliteter. Processen Anvendelsen af zonering, som planlægningsredskab på Naturstyrelsens arealer, er på mange måder et paradigmeskift. Friluftsrådet synes derfor, det er helt uforståeligt og grænsende til det uacceptable, at Naturstyrelsen ikke har inddraget organisationer og brugere i processen på et tidspunkt, hvor der reelt er mulighed for at påvirke resultatet. Naturstyrelsen har end ikke inddraget egne rådgivende organer som eksempelvis Adgangsforum og Skovrådet i processen. Friluftsrådet har svært ved at se værdien i sådanne rådgivende organer, hvis ikke Naturstyrelsen respekterer de kompetencer, de rådgivende organer repræsenterer. Friluftsrådet har, på et møde i Adgangsforum i januar 2012, spurgt Naturstyrelsen, om der var hold i rygterne om, at Naturstyrelsen arbejdede med at zonere statsskovene. Naturstyrelsen afviste dette. Denne høring afsluttes den 21. september Den 20. september 2012 afsluttes høringen om ændringen af driftsplanen på Naturstyrelsens lokale enhed på Blåvandshuk. Det er et led i ændringen af driftsplanen, at der indføres zonering på de arealer, der hører under den lokale enhed på Blåvandshuk. Naturstyrelsen har altså indført zonering i praksis, inden høringen om zonering som planlægningsredskab er afsluttet. Dette bidrager til fornemmelsen af en skinproces. Høringsmaterialet har medført stærke reaktioner hos en række af Friluftsrådets medlemsorganisationer, der frygter, at deres aktiviteter uden begrundelse og uden dokumentation kommer under angreb. På mødet den 3. september 2012 har Naturstyrelsen på en række områder ændret og modificeret zoneringsredskabet. Dette har dæmpet noget af bekymringen. Naturstyrelsen kunne have undgået dette, hvis Styrelsen havde inddraget organisationer og brugere langt tidligere i processen. \\dba\home$\tsn\docunote\checked out\standard dokument\12\d \rediger - høringssvar vedrørende zonering for friluftsliv på d docx

2 Overordnede bemærkninger Friluftsrådet er enig i de mål Naturstyrelsen opsætter i forbindelse med forvaltning og planlægning for Naturstyrelsens arealer. Overskriften på det indledende kapitel "Godt friluftsliv i en rig natur" understøtter i høj grad den forventning, Friluftsrådet har til Naturstyrelsens forvaltning af de offentlige naturarealer. Friluftsrådet er dog meget kritisk overfor zonering og mener ikke, at zonering er et velegnet planlægningsredskab til at håndtere de udfordringer, der opstår, når både naturhensyn og forskellige brugergruppers interesser skal tilgodeses på de samme arealer. Friluftsrådet har i en årrække argumenteret for en øget brug af fornuftig planlægning og fleksibel naturforvaltning som et værktøj til at opnå en balance mellem benyttelse og beskyttelse af naturen. En differentiering i intensiteten af faciliteter er et eksempel på dette. Men ved at vedtage en fast arealmæssig afgrænsning for, hvor nogle brugergrupper kan tilgodeses frem for andre, opstår der blot nye konflikter. Naturstyrelsen har på mødet den 3. september 2012 med Friluftsrådet, Danmarks Naturfredningsforening og Dansk Ornitologisk Forening på en række områder modificeret zoneringsbegrebet i forhold til, hvordan det er beskrevet i høringsmaterialet. Planlægningsredskab ikke formidling til borgerne Naturstyrelsen tilkendegav, at zonering er et internt planlægningsredskab, og at det ikke, som det fremgår af høringsmaterialet, er hensigten at anvende dette i formidlingsøjemed. Friluftsrådet glæder sig over, at det er sådan, Styrelsen tænker sig at anvende zonering. I modsat fald frygter Friluftsrådet, at zonering vil føre til et øget antal konflikter på Styrelsens arealer, idet folk ofte i lige så høj grad irriterer sig over regelovertrædelsen som selve handlingen. Friluftsrådet anbefaler derfor Naturstyrelsen at være meget forsigtigt med at "reklamere" for zonering på Styrelsens hjemmeside og ad andre kanaler. Kriterier Friluftsrådet mener ikke, at høringsmaterialet entydigt beskriver efter hvilke kriterier, de enkelte zoner etableres, og anbefaler, at disse fremstår tydeligere. Det fremgår af høringsmaterialet, at brugerrådene vil blive inddraget i revisionen af driftsplanerne og gennem dem planlægningen for friluftsliv. Det er afgørende for kvaliteten af brugerrådenes bidrag, at kriterierne er klart beskrevet. Zonerne integreres Naturstyrelsen har forklaret, at det ikke er hensigten, at hvert enkelt naturareal skal inddeles i tre zoner, men at der på et givent naturareal kan være flere aktivitets-, frilufts- og stillezoner. Hvis facilitetszonerne kun placeres der, hvor der er adgang med flest mulige transportformer, vil Naturstyrelsen ikke længere kunne imødekomme ønskerne fra den betydelige del af skovgæster, som gerne går længere ind i skoven, og hvis friluftsoplevelse forudsætter tilstedeværelsen af faciliteter. Eksempelvis en shelter, der kun kan nås til fods et godt stykke inde i skoven. der både af sig selv og af andre skov- Side 2

3 gæster opfattes som "stille", Friluftsrådet glæder sig derfor over, at de tre zoner kan optræde i én til mange adskilte eller sammenhængende områder. Revision hvert 6. år Naturstyrelsen tilkendegav, at der i driftsplanens 15-årige planperiode vil ske en revision af friluftslivsdelen hvert 6. år, og ikke hvert 15. år som resten af driftsplanen, som der lægges op til i høringsmaterialet. Friluftsrådet finder dette fornuftigt, da der i løbet af blot få år kan opstå nye friluftsaktiviteter eller naturhensyn, der kræver særlige forvaltningstiltag. Eksempelvis var der ingen for 15 år siden, der kunne forudse udviklingen i mountainbike og kitesurfing. Selv årstidens variationer vil påvirke et områdes egnethed i forhold til rekreativ anvendelse. Planlægning af friluftsliv ikke naturbeskyttelse Naturstyrelsen har endvidere understreget, at zonering er et redskab til planlægning af friluftsliv og ikke et redskab til beskyttelse af naturen. Friluftsrådet anbefaler Naturstyrelsen at være meget tydelige omkring dette. Ved de få lejligheder, hvor Friluftsrådet har haft drøftet zonering med lokale repræsentanter eller medlemsorganisationer, reageres der af mange prompte med en vrede over, at der indføres øget naturbeskyttelse uden dokumentation. Naturstyrelsen gav udtryk for en forventning om, at der samlet ville ende med at være omkring 15 % af Styrelsens arealer, der vil være stillezone. B-skovene udgør i dag omkring 7% af statsskovene. Friluftsrådet finder det stærkt bekymrende at arealet, som organiserede aktiviteter fremover vil være udelukket fra, fordobles, uden at der findes nogen dokumentation for behovet. Uhensigtsmæssige associationer Høringsmaterialet opererer med 3 zoner: Stillezonen, Friluftszonen og Facilitetszonen. Friluftsrådet opfordrer Naturstyrelsen til at finde andre navne til de tre zoner, da de giver meget uhensigtsmæssige associationer. Stillezonen eksempelvis leder tankerne hen på stillezoner i S-togene, hvor man ikke må tale med hinanden. Konfliktløsning gennem dialog ikke zonering Det fremgår af høringsmaterialet, at der i de enkelte lokalenheders driftsplaner kan foretages en prioritering af aktiviteter i den enkelte zone, således at én zone særligt understøtter fx ridning og en anden fx mountainbiking. Friluftsrådet er stærk modstander af denne form for adskillelse af Friluftsaktiviteter. Friluftsrådet mener, det er en helt uholdbar konfliktløsnings- og forebyggelsesmetode. En så markant adskillelse af de forskellige aktiviteter vil føre til en polarisering mellem de forskellige brugergrupper, mens det, der er brug for er at opbygge en respekt og forståelse for hinandens aktiviteter de forskellige brugergrupper imellem. I forlængelse af dette bekymrer det Friluftsrådet, at Naturstyrelsen i gentagne gange i pressen udtrykker, at forslaget til zonering beror på et stigende antal interessekonflikter. En fornemmelse der ofte forstærkes af mediernes søgen efter konfliktfyldte emner. Undersøgelser fra Skov & Landskab på Københavns Universitet viser, at de færreste besøgende i naturen føler, at naturen er overrendt. Således synes 75 % af naturgæsterne, at mødet med andre friluftsudøvere gør fornøjelsen ved naturoplevelsen større. Undersøgelser viser rigtignok, at mountainbikere påvirker andre naturgæsters oplevelser i naturen, ligesom hundeluftere, ryttere og løbere også nævnes. Side 3

4 Hvis Naturstyrelsen etablerer en række nye zoner, med et dertil knyttet nyt regelsæt, skabes kun grundlag for flere konflikter. Hvilke aktiviteter tillades hvor? I henhold til høringsmaterialet vil der som udgangspunkt ikke længere blive givet tilladelse til organiserede aktiviteter i de områder, der udlægges som stillezoner, med undtagelse af organiserede aktiviteter, der har til formål at opleve den stille natur. Friluftsrådet mener, at det er et meget rigidt og helt uhensigtsmæssigt administrationsgrundlag. Det betyder, at en svampeforening, der inviterer til en svampetur på sin hjemmeside, og hvor der kommer 7 tilmeldinger, ikke kan få lov til at samle svampe i de udpegede stillezoner. Deres aktivitet er stille, men har ikke til formål at opleve den stille natur. Det betyder også, at 50 skolebørn og lærere gerne må færdes i stillezonerne, mens 35 medlemmer af Ældresagen ikke må cykle gennem en stillezone. Af høringsmaterialet fremgår det flere gange mere eller mindre direkte, at det er mountainbikere og orienteringsløbere, der skal holdes ude af stillezonerne. Friluftsrådet antager, at jagt ikke kan foregå i stillezonen. Denne antagelse beror på, at formålet med stillezonen er at sikre bedre muligheder for den stille naturoplevelse, uden at denne forstyrres af organiserede aktiviteter. Men Styrelsens forholden sig til jagt fremgår ikke af høringsmaterialet. Sammenhæng med Naturstyrelsens øvrige politikker Det fremgår af høringsmaterialet, at konkrete forslag til zonering skal vurderes i forhold til baggrundskriterier, herunder både overordnede og lokale politikker. Friluftsrådet har imidlertid svært ved at se, at zonering, som redskab, er sat i relation til flere af Naturstyrelsens overordnede politikker. Et eksempel herpå er Nationalparkerne. Nationalpark Thy markedsfører sig med muligheden for at opleve vildmarksfriluftsliv. Det er imidlertid svært at se sammenligningen til vildmarken, hvis alle overnatningsmuligheder skal ligger i umiddelbart nærhed af infrastrukturknudepunkter. Hvilke arealtyper? Det fremgår ikke af høringsmaterialet, hvorvidt Naturstyrelsens forslag også omfatter andre arealtype end skov. Eksempelvis ejer Naturstyrelsen store strandarealer og andre lysåbne arealer. Friluftsrådet anbefaler, at Naturstyrelsen i første omgang fokuserer på planlægningen relateret til skov. Sammenhæng med omgivende arealer En række af Naturstyrelsens skove ligger i forbindelse med private skove. Selvom Naturstyrelsen ikke kan planlægge for de private skove, anbefaler Friluftsrådet, at det kommer til at indgå i Styrelsens overvejelser, om der i umiddelbart nærhed af Styrelsens skove ligger private skove som kan opfylde behovet for mere stille friluftsliv. Det vil eksempelvis være uhensigtsmæssigt at udlægge en stillezone i en bynær rekreativ skov som Boserup, når der i nærheden findes en stille skov som Bognæs. Side 4

5 Dokumentation Friluftsrådet finder det afgørende, at planlægningen for friluftsliv sker på et solidt og veldokumenteret grundlag. En zoneopdeling baseret på medarbejdernes kendskab til hvor og hvornår friluftsaktiviteterne udfolder sig, kan være utilstrækkelig og kan i værste fald overse brugergruppers behov og resultere i en planlægning, der forringer friluftslivet vilkår. Derfor er det vigtigt, at der sker en omfattende afdækning af arealernes brugere og derefter inddragelse i planlægningsprocessen. Friluftsrådet finder, at der er behov for yderligere forskning, som kan sikre, at planlægningen sker på et dokumenteret grundlag. Dialog Friluftsrådet har noteret sig, at der i forbindelse med nye samarbejdsaftaler lægges op til, at der koordineres med eksisterende samarbejdsaftaler. Friluftsrådet indgår gerne i dialog omkring lokale forhold, bl.a. i skovbrugerrådene, så der udvikles gode og hensigtsmæssige facilitetszoner. Friluftsrådet støtter en proces, hvor et bredt interessefelt inviteres til samarbejde igennem flere omgange. Friluftsrådet har allerede på nuværende tidspunkt modtaget invitationer fra enkelte af Naturstyrelsens lokale enheder, i forbindelse med planlægningsmøder for udpegning af natur og friluftsværdier. Med venlig hilsen Lars Mortensen Formand for Friluftsrådet Side 5