Viborg Kommune, formand for takstgruppen Sekretariat for rammeaftaler (referent)

Transkript

1 fra DASSOS Dato: 15. november 2017 Sted: kl Regionshuset Viborg Skottenborg 8800 Viborg Sekretariat for Rammeaftaler Midtjylland Prinsens Allé Viborg Dato: 20. november 2017 Sagsbehandler: Maria Eeg Smidt Tlf mesm@viborg.dk Deltagere: Jesper Thyrring Møller (formand) Hedensted Kommune Søren Liner Christensen Herning Kommune Dorte Eastwood Silkeborg Kommune Hanne Beyer Syddjurs Kommune Christina Kaae Simonsen Syddjurs Kommune Ann-Britt Wetche Region Midtjylland Helle Bro Holstebro Kommune Karen Heebøl Ikast-Brande Kommune Inge Marie Vestergaard Ringkøbing-Skjern Kommune Jette Lorenzen Odder Kommune Kate Bøgh Favrskov Kommune Lone Rasmussen Skanderborg Kommune Poul Erik Poulsen Lemvig Kommune Steinar E. Kristensen Randers Kommune Hans Henrik F. Gaardsøe Viborg Kommune Kjeld Berthelsen Struer Kommune Bjarne Hansen Viborg Kommune, formand for takstgruppen Maria Eeg Smidt Sekretariat for rammeaftaler (referent) Afbud Lotte Henriksen Aarhus Kommune Kenneth Koed Nielsen Norddjurs Kommune Lars Kristiansen Skive Kommune Anders Kirkedal Hedensted Kommune Karin Holland Horsens Kommune Margrete Vogt Thuesen Samsø Kommune Eva Glæsner KKR Sekretariat

2 fra DASSOS 15. november Godkendelse af dagsorden og referat Godkendelse af dagsorden Godkendelse af referat 3 2. Beslutningspunkter Afrunding af arbejdet med udviklingsområder i Rammeaftale Forslag til kommissorier for udviklingsområder i Rammeaftale Forslag til plan for arbejdet med Rammeaftale Etablering af 150 nye psykiatripladser generelt og i Midt Samarbejdsaftale med DAS Nord på spiseforstyrrelsesområdet Status for brugen af Ungementorordningen ved Hammel Neurocenter Udfordring med Socialtilsyn Midt ift. fleksibilitet i pladsfordeling på aflastning Erfaringer med implementering af første fase af Skanderborg Kommunes nye takststruktur Udpegning af repræsentanter til Advisory Board for Sølund Orienteringspunkter Orientering fra FU vedr. ledelsesinformation og opgørelse af takstudvikling Orientering fra møde i KL s koordinationsforum Orientering om nyt videns- og ressourcenetværk på voksenhandicapområdet Punkter til næste møde Punkter til næste møde i DASSOS Evt. 22 2

3 1. Godkendelse af dagsorden og referat 1.1 Godkendelse af dagsorden Ved Jesper Thyrring Møller Sagsfremstilling Godkendelse af dagsorden til DASSOS møde den 15. november At dagsorden til DASSOS møde den 15. november 2017 godkendes Godkendt 1.2 Godkendelse af referat Ved Jesper Thyrring Møller Sagsfremstilling Godkendelse af referat fra DASSOS møde den 23. august Bilag Link til referat af DASSOS møde den 23. august 2017 At referatet fra DASSOS møde den 23. august 2017 godkendes Godkendt 3

4 2. Beslutningspunkter 2.1 Afrunding af arbejdet med udviklingsområder i Rammeaftale 2017 Ved Jesper Thyrring Møller Sagsfremstilling Kommunerne og regionen har i regi af Rammeaftale 2017 arbejdet med 3 fælles udviklingsområder: Kommunikationsområdet, Voksenhandicapområdet og Fælles metodeudvikling- og anvendelse. Som afrunding på arbejdet med udviklingsområderne i Rammeaftale 2017 gives DASSOS en kort opsummering af de opnåede resultater og igangsatte aktiviteter i fælleskommunalt regi. 1. Kommunikationsområdet Kommunikationsområdet blev afdækket i de kommunale indberetninger til Rammeaftale De midtjyske kommuner oplever at: Der er sammenhæng mellem kommunikationscentrenes kapacitet og kommunernes behov Kommunikationscentrene besidder relevante kompetencer og metoder Kommunikationscentrene anvender relevant velfærdsteknologi Kommunernes tilbagemeldinger viser desuden, at de enkelte kommuner primært benytter det Kommunikationscenter, der geografisk er placeret tættest på. Undtagelsen er Institut for Kommunikation, som halvdelen af kommunerne anvender, og som drives af Region Midtjylland. DASSOS har yderligere iværksat et kortlægningsarbejde med henblik på at skabe overblik og videndeling om de midtjyske kommunikationscentre. Kortlægningen indeholder bl.a. en oversigt over hvilke ydelser, de enkelte kommunikationscentre tilbyder. I kortlægningen er også medtaget eksempler på kommunal varetagelse af dele af kommunikationsområdet. Forretningsudvalget godkendte kortlægningen på møde den 24. oktober 2017, og gav udtryk for, at der ikke vurderes at være behov for yderligere tiltag eller videndeling i forlængelse heraf. Kortlægningen findes på rammesekretariatets hjemmeside (link), og kan bruges som opslagsværk for kommunerne ift. hvilke ydelser, de enkelte Kommunikationscentre tilbyder. 2. Voksenhandicapområdet For at omsætte KKR-målsætningerne på Voksenhandicapområdet, er der udarbejdet et fælleskommunalt rammepapir, der beskriver fælles målsætninger og tilgange (link). Heri fremsættes forslag til fælleskommunale målsætninger og indsatser inden for 4 indsatsområder: Mestring Det inkluderende arbejdsliv Samskabelse og samarbejde Fokuseret indsats Da mål og indsatser skal være relevante for alle kommuner og give mening i forhold til den lokale kontekst og de politikker og strategier, der i forvejen arbejdes med i de enkelte kommuner, er der ikke fastsat måltal for, hvilket niveau kommunerne skal nå på de enkelte indsatsområder. Så vidt det har været muligt, tager målsætningerne afsæt i regeringens sociale mobilitetsmål 3 om, at flere borgere med handicap skal i uddannelse og beskæftigelse. 4

5 KKR har opfordret kommunerne og regionen til, at rammepapiret indtænkes lokalt i udviklingen af voksenhandicapområdet. Herunder, at man lokalt tager en politisk drøftelse af, hvilke konkrete mål man ønsker at fastsætte i den enkelte kommune for at understøtte den udvikling, der er sat med rammepapiret. Voksenhandicapområdet videreføres som udviklingsområde i Rammeaftale Forslag til implementeringsplan fremgår af dagsordenens punkt Fælles metodeudvikling- og anvendelse DASSOS har i 2017 gennemført et fælles metodeudviklingsprojekt i samarbejde med Metodecentret, kaldet Styrket social integration af borgere med handicap i botilbud. Projektet fokuserer på udvikling og afprøvning af tværsektorielle arbejdsmetoder i støtten til borgere med handicap inspireret af Collective Impact-tilgangen. I projektet er tilgangen afprøvet på 2 voksenhandicap tilbud. Erfaringerne fra projektet peger på at: Der er potentiale i kollektive samarbejdsprojekter, men at Collective Impact anvendt som tilgang på handicapområdet skal suppleres med andre tilgange til samskabelse Ikke-offentlige aktører kan tilbyde værdi for borgerne, som det offentlige ikke kan Der er både barrierer og uudnyttede muligheder, og at lokale initiativer derfor bør understøttes af et bredt samarbejde om at skabe systemiske ændringer Samarbejdsprojekter er langsigtede processer, der kræver tålmodighed, vedholdenhed og ressourcer Til at understøtte det videre arbejde med lokale projekter, har Metodecentret udarbejdet en guide til at skabe kollektiv effekt. Guiden præsenterer en model for, hvordan projekter kan gennemføres med forslag til konkrete projektredskaber. Metodeguiden kan læses her (link). Projektets dialoggruppe har fremsat anbefalinger til, hvordan social integration af borgere med handicap kan styrkes bl.a. via øget samarbejde på tværs af offentlige, private og frivillige aktører på voksenhandicapområdet. Anbefalingerne findes her (link). Som afslutning af udviklingsområdet vedr. fælles metodeudvikling, er der i november 2017 afholdt en fælles temadag om metoder til samskabelse og øget social integration af borgere med handicap. På temadagen deltog 35 ledere og medarbejdere fra de midtjyske kommuner. Der opfordres til at kommunerne danner lokale sparringsnetværk i forlængelse af temadagen for at anvende og udbrede viden og erfaringer fra det fælles metodeprojekt. Bilag Alle materialer, der er udarbejdet i forbindelse med udviklingsområderne i Rammeaftale 2017, findes på hjemmesiden for Sekretariat for Rammeaftaler: Link: Kortlægning af Kommunikationsområdet Link: Rammepapir på voksenhandicapområdet Link: Guide til at skabe kollektiv effekt på handicapområdet Link: Dialoggruppens anbefalinger til øget social integration af borgere med handicap At DASSOS: Drøfter resultater af og erfaringer med det fælleskommunale samarbejde i 2017 i relation til arbejdet med de fælles udviklingsområder Tager afrundingen af arbejdet med udviklingsområderne i Rammeaftale 2017 til efterretning 5

6 DASSOS tog afrundingen af arbejdet med udviklingsområderne i Rammeaftale 2017 til efterretning. Samtidig blev der gjort status på øvrige fælleskommunale temaer og aktiviteter, som DASSOS har arbejdet med i Der er generelt stor tilfredshed med samarbejdet. Der blev peget på en række temaer og tendenser, der går på tværs af kommunerne, som DASSOS ønsker at sætte fokus på i det fremadrettede samarbejde: Tilgang og ændring i målgrupper på voksenhandicapområdet, herunder øget tilgang af borgere med autisme samt et stigende antal ældre borgere med handicap. Der ønskes bl.a. samarbejde om udvikling af tilbud og fagligheder i forhold til målgrupperne. Tilgang af hjemløse, både lokalt i Midtjylland og på landsplan Øget helhedstænkning og sammenhæng - både i forhold til at arbejde på tværs af nabokommuner, men også i forhold til at arbejde mindre fag/sektoropdelt internt i kommunerne Generelt fokus på at bruge DASSOS til at sikre klare principper i tilfælde, hvor der er behov for at afklare snitflader til andre områder o.lign. 2.2 Forslag til kommissorier for udviklingsområder i Rammeaftale 2018 Ved Jesper Thyrring Møller Baggrund I Rammeaftale 2018 er der peget på 2 fælles udviklingsområder: Voksenhandicap implementering af rammepapir samt Effekt og progression hvordan ved vi, at indsatsen virker? Det fremgår af Rammeaftale 2018, at der skal udarbejdes kommissorier med aftaler om, hvordan der vil blive arbejdet med udviklingsområderne i det fælleskommunale samarbejde i DASSOS igangsatte på møde den 23. august 2017 det forberedende arbejde med næste års udviklingsområder. På dagens møde fremsættes forslag til kommissorier for, hvordan der kan arbejdes med udviklingsområderne i det kommende år. 1. Voksenhandicap implementering af rammepapir Sekretariat for Rammeaftaler har udarbejdet forslag til en implementeringsplan for det fælleskommunale rammepapir på voksenhandicapområdet (bilag 1). KKR har opfordret til, at rammepapiret tænkes ind i de politikker og strategier der i forvejen arbejdes med i kommunerne og regionen. Planen indeholder forslag til, hvordan der kan følges op på det lokale arbejde i kommuner og region med at implementere rammepapiret. Herunder: Hvordan vi deler erfaringer med den lokale udmøntning af rammepapiret; læring som følge af de initiativer, der er beskrevet i rammepapiret, samt opfølgning på, om kommunerne og regionen har fastsat måltal og deres erfaringer hermed. Planen indeholder desuden forslag til en række fælleskommunale initiativer, der kan være med til at understøtte den udvikling, der er sat med rammepapiret. 6

7 2. Effekt og progression - hvordan ved vi, at indsatsen virker? En arbejdsgruppe bestående af kommunale og regionale repræsentanter har i samarbejde med Rammesekretariatet udarbejdet forslag til, hvordan der kan arbejdes med effekt og progression som tema i det fælleskommunale samarbejde i 2018 (bilag 2). Inspiration til arbejdet kommer bl.a. fra samarbejdet med Vejle Kommune, herunder den kommende fælles temadag om progression, faglig udvikling og ledelse på handicapområdet. Desuden er der i forslaget indtænkt erfaringer fra KL s projekt om resultat- og effektmålsætning på socialområdet. Bilag Bilag 1: Kommissorium: Implementering af rammepapir voksenhandicap Bilag 2: Kommissorium: Effekt og procession hvordan ved vi, at indsatsen virker? At DASSOS: Drøfter hvordan vi kan sikre fremdrift og videndeling i det fælleskommunale arbejde på de 2 udviklingsområder Drøfter og fremsætter ønsker til evt. justeringer i de fremsatte forslag til kommissorier Godkender forslag til kommissorier for de 2 udviklingsområder i Rammeaftale 2018 Kommissorierne vil blive tilføjet som bilag til Rammeaftale 2018 og gøres tilgængelige på Sekretariat for Rammeaftalers hjemmeside. DASSOS godkendte kommissorierne for de 2 udviklingsområder i Rammeaftale For at sikre fremdrift i det kommende års arbejde med udviklingsområderne blev det besluttet at: Der nedsættes en arbejdsgruppe, som skal bidrage til at indsamle og formidle viden til DASSOS om kommunernes erfaringer med at udmønte rammepapiret på voksenhandicapområdet. Arbejdsgruppen bemandes med repræsentanter fra de kommuner, der var med til at udarbejde rammepapiret. Dvs. Aarhus, Herning, Randers og Holstebro Kommuner samt Region Midtjylland Den arbejdsgruppe, der har været med til at udarbejde kommissoriet vedr. effekt og progression, fortsætter med at følge og dele viden om arbejdet med udviklingsområdet i det kommende år. Arbejdsgruppen består af repræsentanter fra Favrskov, Horsens, Ringkøbing-Skjern og Aarhus Kommuner samt Region Midtjylland Der var enighed om, at det er vigtigt at der arbejdes fleksibelt med udviklingsområderne, så der gives mulighed for at vi kan tage fat om aktuelle udviklingstendenser i løbet af året. Eksempelvis tilgang og udvikling inden for autismeområdet (jf. pkt. 2.1). Samtidig blev det nævnt, at vi i arbejdet med det nye paradigme om øget mestring og progression for borgerne, ikke må glemme den gruppe af borgere, der har behov for omfattende og varige tilbud og hvor målet ikke vil være beskæftigelse, uddannelse mv. 7

8 2.3 Forslag til plan for arbejdet med Rammeaftale Ved Jesper Thyrring Møller Ny lovgivning toårige rammeaftaler Som en del af økonomiaftalen for 2017 er behovet for justering af reglerne om indgåelse af rammeaftaler blevet undersøgt. Forretningsudvalget blev interviewet herom i foråret Det er på baggrund af undersøgelsen Børne- og Socialministeriets opfattelse, at regler og formål med rammeaftaler bør fastholdes i sin grundform, men at der samtidig er behov for at forenkle reglerne om indgåelse af rammeaftaler, så de tilpasses den udvikling, der er sket lokalt i kommuner og regioner, siden reglerne blev vedtaget. Der er derfor fremsat et lovforslag, som forventes at træde i kraft ved årsskiftet. Her forslås det, at rammeaftaler fremover bliver toårige, og at ministerens ret til at udmelde temaer afskaffes. Den første toårige rammeaftale skal indgås for perioden Rammeaftaleparterne får mulighed for at aftale løbende revision og opdatering af rammeaftalen. Forslag til tids- og procesplan for Rammeaftale DASSOS har i udarbejdelsen af Rammeaftale 2018 afprøvet en række nye tiltag for at forenkle og gøre rammeaftalen til et mere lokalpolitisk og strategisk relevant redskab. Selve rammeaftalen er blevet stærkt forenklet og redesignet. Processuelt indbød KKR sidste år de kommunale og regionale politiske udvalg til at komme med lokalpolitisk input til rammeaftalen undervejs. Hovedparten af kommunerne benyttede sig af denne lejlighed til at sætte aftryk på rammeaftalen eller tilkendegive opbakning til de af KKR foreslåede pejlemærker. KKRs formandskab har udtrykt ønske om, at denne mulighed for lokalpolitiske drøftelser fastholdes fremover, så der skabes mulighed for en stærkere lokal forankring af rammeaftalen end tidligere. Samtidig ønsker KKR at komme i tættere dialog med de lokale udvalgsformænd i næste års arbejde med at formulere Rammeaftale Vedlagt findes forslag til en plan for udarbejdelse af Rammeaftale , som afspejler KKR s ønsker til politisk inddragelse undervejs i processen (bilag 2). Planen følger i hovedtræk den proces, der lå til grund for udarbejdelsen af Rammeaftale Dog således at processen omkring indsamling af kommunale indberetninger forenkles på følgende vis. Forslag til forenklet proces for indsamling af kommunale indberetninger Det er et krav i Rammebekendtgørelsen, at kommunerne og regionen i forbindelse med indgåelsen af rammeaftalen skal vurdere sammenhængen mellem udbud og efterspørgsel på det specialiserede social- og undervisningsområde. Denne vurdering er tidligere foregået ved, at Rammesekretariatet har indhentet vurderinger i kommuner og region ved hjælp af spørgeskemaer. DASSOS har udtrykt ønske om, at processen omkring de kommunale indberetninger forenkles. Flere af de andre regionale styregrupper har positive erfaringer med at indhente kommunernes vurderinger via et mundtligt dialogmøde om udviklingstendenser og oplevet sammenhæng mellem udbud og efterspørgsel på socialområdet. 8

9 Det foreslås på denne baggrund, at der gøres forsøg med at afskaffe spørgeskemaerne til kommunale indberetninger i udarbejdelsen af Rammeaftale , og at kommunerne og regionens vurderinger i stedet opsamles via dialog på et fælles møde. På mødet vil hver kommune være repræsenteret ved én deltager, som dermed både skal repræsentere børne- og ungeområdet, voksenområdet, specialundervisningsområdet samt driftsniveau og myndighedsniveau. Deltagerne vil forud for mødet få tilsendt en række spørgsmål, som afklares i egen organisation forud for mødet. Spørgsmålene vil omhandle en indsamling af viden til brug for rammeaftalen i forhold til kommunerne og regionens: Vurdering af, om der opleves sammenhæng mellem udbud og efterspørgsel af tilbud til rammeaftalens forskellige målgrupper på hhv. børne- og ungeområdet og voksenområdet samt i forhold til de lands- og landsdelsdækkede tilbud og sikrede institutioner Planer om at etablere nye tilbud, som kan få indflydelse på sammenhængen mellem udbud og efterspørgsel på det specialiserede social- og undervisningsområde Initiativer eller strategier, som kan have indflydelse på sammenhængen mellem udbud og efterspørgsel på det specialiserede social- og undervisningsområde Mødet foreslås afholdt medio januar 2018, så oplysningerne kan bruges som et fagligt indspil til den indledende drøftelse i DASSOS af pejlemærker og udviklingsområder til Rammeaftale Det kan overvejes, om der skal inviteres andre aktører med til mødet med henblik på at få skabt størst mulig viden om udviklingstendenser på det specialiserede socialområde, eksempelvis Socialtilsyn Midt. Bilag Bilag 3: Forslag til plan for udarbejdelse af Rammeaftale At DASSOS: Drøfter og godkender forslag til plan for udarbejdelse af Rammeaftale (bilag 3) Drøfter og godkender forslag om at erstatte de hidtidige spørgeskemaer til kommunale indberetninger med et møde medio januar 2018, hvor der indsamles viden fra kommunerne og regionen om, hvorvidt tilbudsviften på det specialiserede social- og specialundervisningsområde passer til kommunernes behov DASSOS godkendte det fremlagte forslag til plan for udarbejdelse af Rammeaftale , dog således, at de kommunale indberetninger fastholdes som en skriftlig procedure. Det blev aftalt at skemaet til kommunale indberetninger forenkles i form og indhold, og at oplysningerne indsamles i december Dermed kan tværgående tendenser og resultater af indberetningerne forelægges DASSOS på møde den som input til den indledende drøftelse af pejlemærker for rammeaftalen. Sekretariat for Rammeaftaler forventer at kunne udsende et forenklet skema til kommunale indberetninger primo december 2017 med frist for svar primo januar

10 2.4 Etablering af 150 nye psykiatripladser generelt og i Midt Ved Steinar Eggen Kristensen (Randers Kommune), kommunal repræsentant i styregruppen for planlægningen af de særlige pladser i psykiatrien Status for antal pladser og placeringer Regionerne har valgt at gå hurtigt frem med fuld og permanent etablering af i alt 150 særlige psykiatripladser på landsplan, som de mener er behovet på landsplan. I Midtjylland betyder det, at der allerede nu er truffet politisk beslutning i Regionsrådet om etablering af deres "bloktilskudsandel" på 32 pladser således at: 14 særlige pladser placeres permanent i det nye psykiatriske center i Gødstrup Til dette er etableret placeres der 14 midlertidige pladser i Viborg 16 pladser placeres på Psykiatrisk Center i Skejby ifm. ibrugtagningen i efteråret 2018 Link til Regionsrådets beslutningsreferater 27. september 2017 og 25. oktober Beslutningen indebærer en del omlægninger af eksisterende afdelinger og optageområder, hvorfor Region Midtjylland har udarbejdet en samlet oversigt over ændringerne i sengekapaciteten i psykiatrien før og efter etablering af de særlige pladser (se bilag 4). Regionsrådets beslutning er truffet uden en behovsvurdering med inddragelse af kommunerne. KKR Midtjylland besluttede på møde den 1. september 2017, at kommunerne i givet fald selv skal foretage en behovsanalyse. Rammeaftalesekretariatet har derfor gennemført en behovsanalyse i september 2017, der viser at kommunerne: Samlet set vurderer nu og her behovet til at være ca borgere i målgruppen for de særlige pladser pr Samlet set vurderer, at der på sigt vil være ca borgere årligt i målgruppen for de særlige pladser i Midtjylland Selvom det er vurderingen i flere kommuner, at der er vil være behov for længere ophold end gennemsnittet på 6 måneder, og dermed reelt behov for flere pladser må det konstateres, at de 32 pladser er for mange i forhold til de givne forudsætninger. Der er politisk fokus på dette både i KKR Midtjylland og i KL, og KL er i fortsat dialog med ministeren om sagen (se korrespondance i bilag 5 og 6). Etablering og forberedelse Sideløbende med drøftelserne af pladsbehovet arbejdes der med etablering af pladserne og med planlægning af driften af dem i regionens styregruppe og koordinationsgruppe, hvor kommunerne som besluttet i DASSOS er repræsenteret ved: I styregruppen: Steinar Eggen Kristensen(Randers) og Anders Kjærulf (Silkeborg) I koordinationsgruppen: Kirsten Villumsen, Faglig koordinator på myndighedsområdet (Ringkøbing- Skjern), Niels Schwartz, Chef for socialpsykiatri og udsatte voksne (Aarhus) og Rie Andersen, Souschef, socialområdet (Viborg) Visitationsforum I de regionale grupper søges det bl.a. aftalt hvorledes det kommende visitationsforum skal fungere. Den 1. november har styregruppen behandlet vedhæftede koncept for visitation (bilag 7). Bilaget skal betragtes som et arbejdsudkast, hvor der vil blive foretaget enkelte justeringer på baggrund af styregruppemødet. 10

11 Af bilaget fremgår det, at der både er faste og skiftende repræsentanter i visitionsforum. De stående repræsentanter deltager i alle sager i visitationsforum, mens de skiftende repræsentanter deltager i de konkrete sager, hvori de er involveret. På dagens DASSOS møde lægges der op til, at konceptet for visitationsforum drøftes, at der udpeges en fast kommunal repræsentant til visitationsforum samt at forhold omkring honorering afklares. Der er ikke udarbejdet en fælles model for honorering af den fælles kommunale repræsentant i visitationsforum på tværs af de 5 KKR er. I Midtjylland er der tradition for at sådanne opgaver på fællesskabets vegne varetages uden honorering for 1-2 valgperioder ad gangen. Det sker fx på uddannelsesområdet hvor en såkaldt ankerkommune bidrager til de årlige optagedrøftelser samt forestår koordinering vedr. praktikpladser. Der er imidlertid åbnet for honorering for kommunernes repræsentant i visitationsforum, idet der er afsat DUT-midler til kommunernes samlede administration i forbindelse med visitation til pladserne, svarende til ca årligt pr. kommune. Ønskes der en honorering i Midtjylland kan finansieringen evt. ske af disse midler. Følgende fremgår af supplementskrivelsen til Budgetvejledningen: "Kommunerne bliver DUT-kompenseret med 2,0 mio. kr. til administration. Dette dækker arbejdet med kommunens ansvar for at sikre en samlet plan for borgeren på tværs af de forskellige involverede parter, deltagelse i visitationsforummet mv. Således skal en del af denne DUT-kompensation også gå til finansiering af den fælles udpegede socialfaglige konsulent. Loven indebærer ikke krav om fysisk fremmøde hverken til møderne i visitationsforummet eller i forbindelse med varetagelsen af opgaven med drøftelse af handleplanen med borgeren samt overgangen ved afslutningen af opholdet på de særlige pladser." En samlet plan for borgeren Et omdrejningspunkt i sagerne bliver borgerens samlede plan. Der er udarbejdet et udkast til bekendtgørelse herom, som er sendt i høring i blandt andet KL og Danske Regioner med frist den 8. november Repræsentanterne i de regionale grupper i Midt har ingen bemærkninger til udkastet, der er vedhæftet til orientering (bilag 8). Evt. høringsbemærkninger fra KL vil foreligge til DASSOS-mødet. Afklaring fremadrettet Det må forventes at opstå spørgsmål til fælles kommunal afklaring i de kommende måneder, hvor DASSOS og Forretningsudvalget har holdt sine sidste møder. DASSOS bedes derfor drøfte, om der er andre forhold til fælles kommunal afklaring, og hvorledes sådanne forhold afklares, således at vores repræsentanter i de to regionale grupper kan agere i grupperne på baggrund af et klart mandat fra kommunerne. Styregrupperepræsentanter og sekretariaterne er i løbende dialog med KL om uafklarede spørgsmål, konkret den 9. november hvor bl.a. følgende drøftes: 1. Status på KL's dialog med Sundhedsministeriet om kapacitet og finansiering af tomme pladser jf. tidligere korrespondance til og fra Sundhedsministeren (bilag 5 og 6), samt status på bekendtgørelser sendt i høring (bilag 8) 2. Status ift. monitorering 3. Status på arbejdet i de enkelte regioner/kkr'er 4. Spørgsmål omkring de kommende visitationsfora 5. Samarbejde med regionerne omkring fagligt indhold, visitation, udslusning og lignende 6. Kompetenceforløb for medarbejdere på hhv. særlige pladser og i kommuner Der gives en tilbagemelding fra mødet på DASSOS mødet 11

12 Bilag Bilag 4: Notat om sengekapacitet i psykiatrien før og efter etablering af de særlige pladser Bilag 5: Brev fra KL til Sundheds- og Ældreministeriet, 4. oktober 2017 Bilag 6: Svar på henvendelse til KL fra Sundheds- og Ældreministeriet, 13. oktober 2017 Bilag 7: Udkast til koncept for visitation til de særlige psykiatripladser (opdateret arbejdsudkast) Bilag 8: Udkast til bekendtgørelse om samlet plan for patienter indlagt på særlige pladser Bilag 9: Brev fra Sundheds- og Ældreministeriet til Danske Regioner, 14. november 2017 : At DASSOS: Drøfter udkast til koncept for visitation til de særlige pladser (bilag 7), herunder hvordan den kommunale repræsentant i visitationsforum kan understøttes af og indgå i dialog med DASSOS Udpeger en fast kommunal repræsentant med suppleant til visitationsforum Beslutter om vedkommende skal honoreres med henblik på, at der forelægges KD-net en model herfor (inkl. finansiering) på først kommende møde Drøfter om der er andre forhold til fælles kommunal afklaring Drøfter og beslutter hvorledes der kan ske løbende afklaringer og træffes beslutninger i konkrete forhold af betydning for vores repræsentanters arbejde i de to regionale grupper frem til de næste møder i DASSOS og Forretningsudvalget Steinar Eggen Kristensen gav status for samarbejdet med Region Midtjylland om planlægningen af de særlige psykiatripladser. Det blev præciseret, at det er Sundheds- og Ældreministeriet, der har pålagt Regionerne at der skal etableres 150 pladser på landsplan. Ministeriet har i et brev til Danske Regioner pointeret, at pladserne forventes klar til ibrugtagning primo Brevet er tilføjet som bilag 9 til referatet. DASSOS drøftede koncept for visitation samt hvordan der kan ske udpegning af en fast kommunal repræsentant med suppleant til visitationsforum. Følgende blev besluttet: Der blev udtrykt opbakning til det fremsatte koncept for visitation Udpegning af en fast kommunal repræsentant samt suppleant til visitationsforum ønskes foretaget via en ansøgningsrunde, hvor interesserede kan byde ind Der udarbejdes en stillingsbeskrivelse med angivelse af faglige kompetencer og stillingsindhold. Stillingsbeskrivelsen udarbejdes i samråd med de kommunale repræsentanter i Koordinationsgruppen for de særlige pladser Det ønskes at repræsentant og suppleant udpeges fra 2 forskellige kommuner og at de fungerer som et makkerpar for at sikre sparring og mulighed for at supplere hinanden i visitationsforum Det ønskes at der sker honorering af både repræsentant og suppleant i en opstartsfase på 12 måneder. Afklaring sker via KD-net Der gøres status på repræsentanternes arbejde i visitationsforum efter 6 måneder med henblik på at afklare tidsforbrug og beslutte, om honorering skal fortsætte efter de første 12 måneder Sekretariat for Rammeaftaler forestår det koordinerende arbejde med at udarbejde stillingsbeskrivelse og indsamle ansøgninger Udpegning af repræsentant og suppleant sker i samråd med de kommunale repræsentanter i styregruppen for de særlige pladser, og skal godkendes af DASSOS formand Der vil blive fulgt op på DASSOS møde den Der var enighed om, at driftsherrerne bør have opmærksomhed på så vidt muligt at reducere udgifterne til borgernes botilbud i de perioder, hvor en borger anvender en af de særlige pladser. 12

13 2.4 Samarbejdsaftale med DAS Nord på spiseforstyrrelsesområdet Ved Jesper Thyrring Møller Sagsfremstilling Socialstyrelsen er i gang med at følge op på den centrale udmelding om borgere med svære spiseforstyrrelser, der blev udmeldt som en del af Rammeaftale I den forbindelse har den administrative styregruppe i Nordjylland (DAS Nord) henvendt sig til DASSOS for at undersøge muligheden for at lave en samarbejdsaftale mellem de 2 styregrupper, der synliggør de nordjyske kommuners adgang til matrikelløse indsatser i Midtjylland til borgere med svære spiseforstyrrelser. Aftalen skal bidrage til sikre, at de nordjyske kommuner i den direkte støtte til borgeren kan trække på vidensmiljøer med højt specialiserede kompetencer i Midtjylland. Forslag til en samarbejdsaftale er godkendt i Forretningsudvalgene i både Nord og Midt med henblik på, at aftalen kan forelægges til endelig godkendelse i begge styregrupper. Samarbejdsaftalen forelægges hermed til endelig godkendelse i DASSOS med henblik på, at aftalen kan underskrives af DASSOS formand på vegne af de 19 midtjyske kommuner og regionen. Samarbejdsaftalens indhold Formålet med samarbejdsaftalen er at sikre de nordjyske kommuners forsatte tilgængelighed til den ekspertise, der er i Midtjylland i forhold til borgere med svære spiseforstyrrelser, som har behov for socialt rehabiliterende matrikelløse ydelser. Samtidig har samarbejdsaftalen et eksplicit fokus på at udbrede viden om denne ekspertise således, at samtlige nordjyske kommuner kender de muligheder, der er for at trække på matrikelløse tilbud i Midtjylland. Samarbejdsaftalen vil ikke medføre bindinger på tilbuddenes kapacitet og tilbudsvifte ligesom den ikke medfører økonomisk bindende konsekvenser for hverken de midtjyske tilbud eller de nordjyske kommuner. Samarbejdsaftalen har følgende indhold: De nordjyske kommuner har mulighed for at trække på kompetencer og ekspertise ved de midtjyske tilbud, som aftalen omhandler, på lige fod med de midtjyske kommuner. Såfremt driftsherrerne beslutter at ændre væsentligt på de matrikelløse indsatser, herunder lukke eller ændre kapaciteten, adviseres DAS (de nordjyske kommuner) på lige fod med DASSOS (de midtjyske kommuner). Etablerer driftsherrerne nye matrikelløse ydelser eller kompetencer, adviseres DAS, såfremt driftsherren vurderer, at ydelserne eller kompetencerne er relevante for de nordjyske kommuner. Såfremt de nordjyske kommuners behov ændrer sig markant i forhold til matrikelløse indsatser til målgruppen, så aftales det at DAS kontakter DASSOS eller de enkelte tilbud. Samarbejdsaftalen har været i høring hos de højtspecialiserede midtjyske tilbud, der indgår i aftalen, med henblik på om beskrivelsen af deres indsatser er retvisende, samt om tilbuddene kan tilbyde oplæring/undervisning af de nordjyske tilbud. Bilag Bilag 10: Forslag til samarbejdsaftale vedr. borgere med svære spiseforstyrrelser 13

14 At DASSOS: Godkender at DASSOS formand underskriver samarbejdsaftalen på vegne af alle de midtjyske kommuner og Region Midtjylland, herunder de højtspecialiserede kommunale og regionale tilbud der indgår i samarbejdsaftalen Det er aftalt med det private tilbud Enghaven, der indgår i samarbejdstalen, at aftalen i relation til dette tilbud underskrives af centerchefen på Enghaven. Godkendt 2.5 Status for brugen af Ungementorordningen ved Hammel Neurocenter Ved Jesper Thyrring Møller Sagsfremstilling DASSOS og KD-net godkendte primo 2017, at ungementorfunktionen på Hammel Neurocenter videreføres i en 3-årig periode ud fra en finansieringsmodel med betaling for løbende forbrug. Der er samtidig aftalt en underskudsgaranti, som beregnes efter kommunernes forbrug af mentorordningen i det foregående år. Hammel Neurocenter gjorde i foråret 2017 opmærksom på, at efterspørgslen efter ungementorer er faldet efter ordningen er videreført med betaling efter forbrug. Af denne grund har Forretningsudvalget bedt Hammel Neurocenter om at få forelagt en opgørelse over forbruget af ordningen i Hammel Neurocenter har fremsendt en status for kommunernes forbrug af ungementorordningen (bilag 5). Heraf fremgår det, at der perioden 1. april til 1. september 2017 er igangsat i alt 20 forløb fordelt på 12 kommuner. Økonomisk forventes den samlede udgift til ungementorordningen i 2017 at beløbe sig til kr. Foreløbigt er kr. dækket af indtægter fra de igangsatte mentorforløb (20 forløb à kr.). Forudsat at der ikke startes flere forløb op i 2017 forventes en ekstraudgift på kr. per igangsat forløb ( kr. /20). Hammel Neurocenter anfører, at de samlede udgifter til ungementorordningen i 2018 forventeligt vil modsvare det fulde beløb, der lå til grund for beslutningen om at videreføre ordningen, dvs kr. årligt til finansiering af løn og udgifter til 2 ungementorer. Forretningsudvalgets anbefaling Forretningsudvalget har på møde den 24. oktober 2017 drøftet denne status, herunder hvordan en sandsynlig økonomisk udfordring i 2018 og 2019 kan håndteres. Forretningsudvalget foreslår, at DASSOS anmoder Hammel Neurocenter om til stadighed at tilpasse kapaciteten til kommunernes reelle efterspørgsel, som forventes at være mindre end de i finansieringsmodellen forudsatte 60 årlige borgerforløb. Dette med henblik på at begrænse et muligt underskud i ordningen i de kommende år. Samtidig foreslår Forretningsudvalget, at DASSOS tilkendegiver overfor Hammel Neurocenter, at kommunerne agter at leve op til de aftaler og forpligtelser, der er indgået i den aftale 3 årige periode. 14

15 Beslutning om evt. fortsættelse af ungementorordningen ved aftaleperiodens udløb vil blive dagsordenssat i DASSOS på det første møde i Bilag Bilag 11: Status for ungementorfunktionen fra Hammel Neurocenter At DASSOS: Drøfter Hammel Neurocenters status for forbruget af ungementorordningen Tilslutter sig Forretningsudvalgets forslag om, at anmode Hammel Neurocenter om til stadighed at tilpasse kapaciteten til kommunernes reelle efterspørgsel Tilslutter sig Forretningsudvalgets forslag om at tilkendegive, at kommunerne fortsat agter at leve op til de aftaler og forpligtelser, der er indgået i den aftale 3 årige periode Godkendt 2.6 Udfordring med Socialtilsyn Midt ift. fleksibilitet i pladsfordeling på aflastning Ved behandling af punktet deltager centerchef Tine Hammer, Struer Kommune Sagsfremstilling Struer Kommune oplever udfordringer med Socialtilsyn Midt i forhold til fleksibilitet i pladsfordeling på aflastning SEL 52 stk. 3 ( 66) og 84. Udfordringerne er beskrevet i vedhæftede sagsfremstilling fra Struer Kommune. Struer Kommuner ønsker på denne baggrund at rejse en drøftelse i DASSOS vedr. konsekvenserne af Socialtilsynets fortolkning samt handlemuligheder i denne forbindelse. Bilag Bilag 12: Sagsfremstilling fra Struer Kommune vedr. udfordringer med Socialtilsyn Midt i forhold til fleksibilitet i pladsfordeling på aflastning SEL 52 stk. 3 ( 66) og 84 På anbefaling af Struer Kommune ønskes det: At DASSOS drøfter konsekvenserne for kommunerne og institutionerne af praksis for Socialtilsyn Midt i forhold til tilbud med fleksibel anvendelse af pladser på hhv. 84 og 52 stk 3. At DASSOS drøfter om der skal iværksættes et kortlægningsarbejde som i region Nordjylland i forhold til de oplevede udfordringer i praksis med henblik på at bringe sagen videre til KL. Herudover ønskes en generel drøftelse af, hvordan kommunerne og institutioner samarbejder med Socialtilsyn Midt, med henblik på at fokus både er på lovgivningens retningslinjer og på at få hverdagen til at fungere. Centerchef Tine Hammer fra Struer Kommune orienterede om den aktuelle sag, hvor manglende fleksibilitet i lovgivningen ift. tilsyn med aflastningspladser efter SEL 84 og 52 hindrer, at pladserne kan anvendes fleksibelt og optimalt. Struer Kommune har bl.a. været i dialog med tilsynet, sammenhængskommissionen og ministeren for offentlig innovation om sagen. Problemstillingen har også været drøftet i DAS Nord. Her har man taget initiativ til en bred kortlægning af, hvor kommunerne og regionen oplever behov for øget fleksibilitet i de lovgivninger, der sæt- 15

16 ter rammerne for socialtilsynet. DAS Nord er ved at forberede en henvendelse, hvori de beskriver de konkrete udfordringer og beder KL arbejde for mere hensigtsmæssig lovgivning på området. DASSOS ønsker at bidrage til og tilslutte sig den henvendelse, DAS Nord er ved at forberede til KL. Samtidig opfordrer DASSOS til, at alle 5 regionale styregrupper gives mulighed for at støtte op om henvendelsen. Opfølgning: Det er aftalt med DAS Nord, at alle regionale styregrupper gives mulighed for at bidrage til og tilkendegive opbakning til KL henvendelsen. Der udsendes særskilt information til DASSOS repræsentanter herom. 2.7 Erfaringer med implementering af første fase af Skanderborg Kommunes nye takststruktur Ved Lone Rasmussen, Skanderborg Kommune Sagsfremstilling Skanderborg Kommune har udviklet en ny takststruktur. Første fase af takststrukturen træder i kraft den 1. januar 2018, hvor Bavnebjerg, Bostederne Skanderborg og Kjærsholm overgår til ny takststruktur. Sølund og børnetilbuddet Skovbo overgår til ny takststruktur pr. 1. januar Skanderborg Kommune fremlægger på dagens DASSOS møde deres erfaringer fra dialogen med køberkommunerne om den nye takststruktur. Erfaringerne er beskrevet i vedhæftede sagsfremstilling fra Skanderborg Kommune (bilag 12). Resultaterne af den nye takststruktur, hvad angår den samlede udgift for køberkommunerne, fremgår af bilag 15 og 16. Desuden ønsker Skanderborg Kommune at dagsordensætte problemstillinger omkring den forskellige forståelse kommunerne imellem af, hvordan vi håndterer grå-zone-området mellem sundhedsydelser og servicelovsydelser. Bilag: Bilag 13: Erfaringer med første fase af Skanderborg Kommunes nye takststruktur Bilag 14: Ny takststruktur på Skanderborg Kommunes handicap- og socialpsykiatritilbud Bilag 15: Ny takststruktur oplæg til køberkommuner Bilag 16: Ny takststruktur Skanderborg. Nye takster i balance. Udsendt til kommunerne Bilag 17: Ny takststruktur Skanderborg Ændringsbeløb og takstsum pr 1 nov På anbefaling af Skanderborg Kommune ønskes det: At DASSOS tager Skanderborg Kommunes orientering om resultater og erfaringer med implementering af første fase af ny takststruktur til efterretning At DASSOS sætter et fælles arbejde i gang for at få skabt grundlag for en fælles praksis for håndtering og finansiering af sundhedsydelser i forhold til takster på sociale tilbud At kommuner og region fortsætter med den gældende praksis omkring sundhedsydelser indtil der evt. er indgået en fælles aftale Lone Rasmussen lagde op til fælles dialog om de erfaringer, Skanderborg Kommune og øvrige kommuner har gjort i forbindelse med den første fase af implementeringen af den nye takststruktur. Herunder de principielle drøftelser og spørgsmål til udmålingen af takster, der er dukket op undervejs i dialogen med kommunerne. 16

17 Drøftelserne vedrører bl.a. spørgsmålet om, hvilke ydelser der bør være omfattet af en basistakst, samt grænsefladen mellem sundhedsydelser og sociale ydelser. Det blev understreget, at udgangspunktet altid er, at det er køberkommunen der definerer serviceniveauet, og at der altid skal være rum til forhandling omkring taksterne på borgerniveau. Følgende blev besluttet i relation til implementeringen af Skanderborg Kommunes takststruktur: Skanderborg Kommune tager kommunernes bemærkninger til den nye takststruktur til efterretning og vil foranledige at takststrukturen genovervejes. Skanderborg kommune vender tilbage med en afrapportering på dette til DASSOS mødet den 7. februar Kommunerne i DASSOS forpligter sig på, at den nuværende takst på tilbuddene der er omfattet af fase 1 (dvs. Bavnebjerg, Bostederne Skanderborg og Kjærsholm) fastholdes på det nuværende niveau frem til den Implementering af en ny takststruktur på Sølund og Skovbo, der oprindeligt var fastsat til at starte og skulle træde i kraft pr , udskydes med henblik på, at der er klarhed om den nye takststruktur inden fase 2 igangsættes Af hensyn til den igangsatte proces opfordres der til, at bilaterale dialogmøder omkring den nye takststruktur afventer Skanderborg Kommunes afrapportering Takstudviklingen vil blive fulgt via det eksisterende takstsamarbejde, hvor DASSOS årligt forelægges en redegørelse gældende for takstudviklingen i alle kommuner og regionen Følgende blev besluttet omkring principper ift. sundhedsydelser: Der nedsættes en arbejdsgruppe bestående af repræsentanter fra Skanderborg, Favrskov og Silkeborg Kommuner samt Region Midtjylland som skal udarbejde et oplæg til fælles principper for håndtering og finansiering af sundhedsydelser i forhold til takster på sociale tilbud. Arbejdsgruppen understøttes af Sekretariat for Rammeaftaler Arbejdsgruppen skal afsøge muligheden for, at der kan udarbejdes fælles principper, som også kan omfatte ældreområdet. Der opfordres til, at arbejdsgruppen gør brug af inspiration fra Patientsikkerhedsstyrelsen Kommuner og region fortsætter med den gældende praksis omkring sundhedsydelser indtil der evt. er indgået en fælles aftale 2.8 Udpegning af repræsentanter til Advisory Board for Sølund Ved Lone Rasmussen (Skanderborg Kommune) Sagsfremstilling Forretningsudvalget godkendte på møde den 24. oktober 2017 et kommissorium for Advisory Board for Sølund og opfordrede samtidig til, at antallet af kommunale repræsentanter i Advisory Board udvides til 4 repræsentanter. Evt. med repræsentation fra de store køberkommuner på Sølund. Udpegning til Advisory Board sker på dagens DASSOS møde. I den forbindelse har Skanderborg Kommune har fremsendt følgende sagsfremstilling: Baggrund for Advisory Board I forbindelse med udarbejdelsen af Deloitte rapporten vedr. Sølund i 2015, som blev gennemgået på Forretningsudvalgsmøde i DASSOS den 29. september 2015, foreslog Skanderborg Kommune nedsættelsen af et Advisory Board for Landsbyen Sølund, hvilket Forretningsudvalget tilkendegav ville være et godt initiativ. 17

18 Skanderborg Kommune udarbejdede til det kommende Forretningsudvalgsmøde et udkast til et kommissorium for et Advisory Board. Forud herfor var pågået en dialog med blandt andet Aarhus og Randers Kommuner om indholdet heraf. Udkast til kommissorium blev drøftet på møde i Forretningsudvalget den 1. april På Forretningsudvalgets møde den 22. marts 2017 gav Skanderborg Kommune en kort status på arbejdet med Advisory Board og Forretningsudvalget anbefalede, at Skanderborg Kommune arbejdede videre med at skabe et Advisory Board i samråd med køberkommunerne. Skanderborg Kommune har nu udarbejdet et revideret kommissorium for et Advisory Board, hvor der er foretaget præciseringer af formål og opgaver, samt ændringer i forhold til sammensætning og sekretariatsbetjening. Dette med henblik på en højere grad af match mellem de aktuelle behov for og Advisory Board'ets virke i forhold til den fremtidige udvikling af Landsbyen Sølund. Bilag Bilag 18: Revideret kommissorium for Advisory Board til udviklingen af Landsbyen Sølund På foranledning af Skanderborg Kommune indstilles det, at DASSOS: Udpeger 4 kommunale repræsentanter (direktør eller fagchef) samt socialdirektøren i Region Midt til Advisory Board for Sølund Følgende kommuner ønsker at indgå i Advisory Board for Sølund: - Randers Kommuner - Odder Kommune - Syddjurs Kommune Desuden gives Aarhus Kommune mulighed for at indgå i Advisory Board. 18

19 3. Orienteringspunkter 3.1 Orientering fra FU vedr. ledelsesinformation og opgørelse af takstudvikling Ved Bjarne Hansen, formand for takstgruppen Baggrund DASSOS fik for første gang forelagt en samlet pakke med ledelsesinformation på møde den Der blev i den forbindelse foretaget en væsentlig oprydning og revision af oplysningerne i takstfilen med henblik på, at takstfilen kan danne grundlag for retvisende ledelsesinformation. Forretningsudvalget har på møde den 24. oktober 2017 drøftet forventninger til kvaliteten af den fælles ledelsesinformation med henblik på aftaler om procedurer i forbindelse med udarbejdelse af fremtidig ledelsesinformation. Forretningsudvalget besluttede at: Oversigter, tabeller og detaljeringsniveau i den samlede ledelsesinformation er hensigtsmæssig Opfølgning på takstudviklingen i form af budgettal fremlægges på årets første DASSOS møde fra og med 2018 som fundament for dialogen om takstudviklingen. Resten af den samlede pakke med ledelsesinformation forelægges DASSOS på det årlige august møde Takstfilen låses for rettelser i perioder af året Forretningsudvalget gør samtidig opmærksom på, at fokus på taksterne i realiteten handler om at styre kommunernes udgifter på området. Særligt om selvejende institutioner Der er kommet en ny vejledning til Serviceloven hvoraf det fremgår at private tilbud, herunder selvejende institutioner, der har indgået en driftsaftale med kommunale og regionale driftsherre, ikke er omfattet af Rammeaftalen. Forretningsudvalget har som følge heraf besluttet, at der i dokumentationen for takstudviklingen fremadrettet korrigeres for tilbud, der fra 2017 ikke længere må indgå i Rammeaftalen. Særligt vedr. udmøntning af 5% s reglen i styringsaftalen Det fremgår af kapitel 2 i Styringsaftalen 2017, at kun specialiserede tilbud hvor mere end 5 % af pladserne anvendes af andre kommuner end driftsherren er en del af rammeaftalen. Da der har været usikkerhed om, hvordan 5 % reglen skal administreres, har Forretningsudvalget besluttet at såfremt et tilbud ikke har haft eksternt salg i de seneste 3 år, kan kommunerne og regionen tage tilbuddet ud af Rammeaftalen året efter. At DASSOS tager orienteringen til efterretning Orienteringen blev taget til efterretning 19

20 3.2 Orientering fra møde i KL s koordinationsforum Ved Steinar Eggen Kristensen, Randers Kommune Baggrund Forum for koordination på det specialiserede social- og specialundervisningsområde er et koordinationsforum på tværs af de 5 KKR er. Koordinationsforums funktion er især at forestå den tværregionale koordination i forbindelse med udarbejdelsen af den årlige udviklingsstrategi. Næste møde i Koordinationsforum afholdes den 10. november På dagsordenen er: 1. Udviklingstendenser på socialpsykiatriområdet / KL strategiprojekt 2. Koordination og planlægning på tværs af regionerne i forbindelse med centrale udmeldinger 3. Progression i botilbud og orientering om øvrige MEP-projekter 4. Kofoedsminde visitation og kapacitet 5. Status vedr. afdækning af Center for Døvblindhed og Høretab i Region Nordjylland 6. Dialog med Socialstyrelsen vedr. koordination og planlægning på tværs af regionerne Samlet dagsorden med uddybning af punkterne er vedhæftet. Der vil blive givet en mundtlig orientering om de vigtigste punkter fra mødet i Koordinationsforum. Herunder en opfølgning på sagen om Kofoedsminde, som tidligere har været drøftet i DASSOS. Bilag Bilag 19: fra møde i KL s koordinationsforum, den 10. november 2017 At DASSOS tager orienteringen til efterretning og drøfter, om der er emner fra Koordinationsforum, der skal følges op på i DASSOS Steinar Eggen Kristensen orienterede fra mødet i KL s Koordinationsforum (referat er vedlagt). Repræsentanterne i Koordinationsforum bakker op om den henvendelse, DASSOS har sendt til KL om manglende fleksibilitet i lovgivningen på botilbudsområdet (FU , pkt. 2.9). Der blev bl.a. udtrykt opbakning til, at kommunerne fastholder overfor KL, at der skal ske ændringer i grundlaget for at kommunerne kan anvende bygninger opført efter almenboligloven til andre typer af tilbud. Det blev aftalt, at Aarhus, Holstebro og Randers Kommuner i samarbejde med rammesekretariatet følger op på KL s svar til DASSOS med særligt fokus på at fastholde presset omkring behovet for mere fleksibel anvendelse af bygninger. 20

21 3.3 Orientering om nyt videns- og ressourcenetværk på voksenhandicapområdet Ved Jesper Thyrring Møller Sagsfremstilling Metodecentret opretter et åbent videns- og ressourcenetværk på voksenhandicapområdet med det formål at styrke viden om indsatser, som kan forbedre borgernes muligheder for aktivt medborgerskab samt opnå øget mestringsevne med fokus på livskvalitet. Netværket vil dermed bl.a. kunne bidrage til at understøtte arbejdet med Voksenhandicapområde som fælles udviklingsområde i Rammeaftale 2018 (se pkt. 2.2). Netværket hedder Habilitering i Praksis og skal være et forum, hvor både forskningsviden og viden om kommunale og regionale indsatser samles og deles på tværs. Det skal muliggøre, at gode erfaringer med arbejdet med borgerne på handicapområdet rundt om i regioner og kommuner kan præciseres, kvalificeres og spredes. Det er vigtigt for netværket, at denne viden bliver delt på en sådan måde, at fagprofessionelle formår at omsætte den til praksis i deres hverdag. Netværket vil også kunne give spirer til udviklingen af nye metoder og indsatser og skabe en platform for samarbejder på tværs af kommuner og regioner. Netværkets sekretariat forankres i Metodecentret, som bliver ansvarlig for at koordinere og formidle initiativer, ressourcer og nye projekter mellem netværkets medlemmer. Sekretariatet bliver også ansvarligt for planlægning og gennemførelse af netværksmøder og konferencer samt fundraising i forbindelse med netværkets fælles initiativer. Derudover etableres en koordinationsgruppe for netværket som får det overordnede ansvar for koordinering og planlægning af netværkets aktiviteter. Netværkets drift er finansieret af Metodecentret de første 2 år. Når koordinationsgruppen er samlet melder Metodecentret mere ud om netværkets opstart sammen med en invitation til alle kommuner og regioner om deltagelse At DASSOS tager orienteringen til efterretning Orienteringen blev taget til efterretning 21