Tillæg nr. 2 til Herning Kommuneplan

Transkript

1 Forslag til Tillæg nr. 2 til Rammeområde T20 Teknisk anlæg ved Haugevej syd for Birk Fremlægges fra xx. måned 20xx til xx. måned 20xx (begge dage incl.)

2 Om kommuneplantillægget Et kommuneplantillæg er en del af kommuneplanen. Kommuneplanen er ikke direkte bindende for borgerne. Byrådet har dog mulighed for at modsætte sig byggeri og anlæg, der ikke er i overensstemmelse med kommuneplanens rammer. Kommuneplanen forpligter derimod byrådet. Byrådet er forpligtet til at arbejde for at virkeliggøre kommuneplanen. Det betyder, at kommunen skal fremme tiltag som er i overensstemmelse med planen. Det kan f.eks. ske ved at lade udarbejde lokalplaner, som muliggør realisering af kommuneplanen. Lokalplaner skal være i overensstemmelse med kommuneplanen. Ønsker byrådet at ændre kommuneplanen, kan de lade udarbejde et tillæg til planen for et område eller temaer, som ønskes ændret. Vurdering af virkninger på miljøet (VVM) Baggrunden for udarbejdelse af dette tillæg er et projektforslag, der er omfattet af Planlovens krav om gennemførelse af en VVM. Det betyder, at der skal vedtages nye kommuneplanretningslinjer som forudsætning for realisering af anlægget. Kommuneplantillægget er ligeledes omfattet af Lov om miljøvurdering af planer og programmer. Det betyder at der skal udarbejdes en miljøvurdering. VVM-redegørelse og miljøvurdering er samlet i ét dokument, "Vindmøller ved Haugevej syd for Birk, VVMredegørelse og mljørapport", der er offentliggjort sammen med forslag til kommuneplantillæg nr. 2 og forslag til lokalplan 39.T20.1. Offentlig høring Når byrådet har udarbejdet et forslag til kommuneplantillæg, skal det udsendes i offentlig høring i mindst 8 uger. I den periode har borgerne lejlighed til at komme med bemærkninger, indsigelser eller forslag til ændringer. Når høringen er slut, vurderer byrådet, i hvilken udstrækning, eventuelle indsigelser og ændringsforslag kan imødekommes. Herefter kan planen endelig vedtages. Hvis byrådet efter den offentlige høring vil fortage så omfattende ændringer, så der reelt er tale om et nyt planforslag, starter proceduren forfra med offentliggørelse af et nyt forslag til kommuneplantillæg. Indsigelser Tillæg nr. 2 til vil være offentligt fremlagt i minimum 8 uger fra den xx. måned 20xx til den xx. måned 20xx (begge dage inkl.) på Herning Rådhus (i Borgerservice, indgang B, og i Planafdelingen, indgang C 2. sal), på Herning Bibliotekerne samt på kommunens hjemmeside. Indsigelser imod eller ændringsforslag til tillæg nr. 2 skal indsendes skriftligt til Herning Byråd, Rådhuset, Torvet, 7400 Herning eller på bek@herning.dk senest den xx. måned 20xx. Indsendte indsigelser og ændringsforslag offentliggøres på Herning Kommunes hjemmeside med navn - der er således fuld offentlighed om høringsnavn. Supplerende oplysninger kan indhentes hos By, Erhverv og Kultur, Planafdelingen, tlf

3 Indhold 1.0 Redegørelse Generelle retningslinjer Eksisterende rammer for område T Nye rammer for område T Vedtagelsespåtegning Ikke-teknisk resumé af VVM-redegørelse og miljørapport 12 3

4 1.0 Redegørelse Baggrund og formål Dette tillæg til kommuneplanen er udarbejdet i sammenhæng med VVM-redegørelsen Vindmøller ved Haugevej syd for Birk, VVM-redegørelse og miljørapport fra december Tillægget regulerer mulighederne for at etablere en vindmøllepark med op til tre vindmøller med en totalhøjde på op til 140 meter. Rammeområdet er på ca. 12 ha og består i dag af landbrugsområde. Området er i udlagt til teknisk formål i form af vindmølleområde T20, Birk S. Det nye rammeområde skal kunne rumme tre vindmøller med en maksimal totalhøjde på op til 140 meter. Oversigt over ændringer Med den endelige vedtagelse af dette kommuneplantillæg ændres den eksisterende ramme på følgende områder: Det maksimale antal vindmøller ændres fra fire til tre. Den minimale totalhøjde på vindmøllerne ændres fra 125 meter til 130 meter. Den maksimale totalhøjde på vindmøllerne ændres fra 150 meter til 140 meter. Det tilføjes, at der kan opføres mindre teknikbygninger i tilknytning til arbejdsarealet ved møllerne. Rammen tilpasses det konkrete projekt i henhold til Vindmøller ved Haugevej syd for Birk, VVM-redegørelse og miljørapport. Det er den samme afgrænsning som lokalplanområdet i lokalplan 39. T Vindmølleområde ved Haugevej syd for Birk. Der tilføjes en retningslinje om placering af anlægget inden for rammen. Der udlægges konsekvenszoner til hindring af opførelse af beboelse i det åbne land (zone A) samt støjfølsom arealanvendelse (zone B). 4

5 2.0 Generelle retningslinjer Nedenstående retningslinjer er overført fra. Retningslinjerne er gældende for alle vindmølleområder i Herning Kommune, dvs. også for område T Beliggenheden af vindmølleområder er illustreret på kortet side 6, benævnt med rammenumrene T14, T15, T16, T17, T18, T19, T20, T21 og T Ved etablering af den første vindmølle i et område skal der foreligge en beliggenhedsplan for det antal vindmøller, som rammen åbner mulighed for. 3. Ved realisering af den første vindmølle i et område, skal det dokumenteres, at det samlede støjbidrag fra alle de tilladelige vindmøller kan overholde Miljøministeriets støjkrav. 4. Ved realisering af den første vindmølle i et område, skal det dokumenteres, at ingen nabobeboelse kan få over ti timers reel skyggekast om året. Vurderingen skal omhandle det antal vindmøller, som rammen åbner mulighed for. 5. Vindmøller skal opstilles i et let opfatteligt mønster, således at oplevelsen i landskabet bliver så harmonisk som muligt. 6. Alle vindmøller skal have rørtårn. De skal have tre vinger og omløbsretning med uret set med vinden i ryggen. Farven skal være lys grå med maksimalt glanstal på 30 for alle dele af vindmøllen. Bortset fra et mindre firmalogo på kabinen må vindmøllerne ikke bære reklamer. 7. Alle vindmøller i et område skal have samme farve, højde og tårnkonstruktion. Mindre forskelle kan accepteres, hvis en visualisering kan påvise, at de er uden væsentlig betydning. 8. Vindmøllerne skal have lysafmærkning, hvis det kræves af Statens Luftfartsvæsen. Anden belysning er ikke tilladt. 9. Der skal være harmoni i forholdet mellem rotordiameter og navhøjde. Dette vurderes bl.a. i forhold til vindmøllernes placering i landskabet. 10. I forbindelse med udarbejdelse af landzonetilladelse eller landzonelokalplan med bonusvirkning skal der stilles vilkår om, at vindmøllerne nedtages indenfor et år efter de er ophørt med at producere. 11. Udskiftning af vindmøller kræver en ny tilladelse. Udskiftning af tårnet anses for en nedtagning/udskiftning af møllen. 12. Vindmøllerne og dertil hørende anlæg skal så vidt muligt placeres under hensyntagen til den fortsatte landbrugsdrift. 13. I forbindelse med projektplanlægning vil der omkring vindmølleområdet blive udlagt et konsekvensområde for at hindre, at der etableres nye boliger eller anden ny støjfølsom arealanvendelse. 5

6 Signaturforklaring Vindmølleområde Kommunegrænse A Ramme nr Kilometer Udlagte vindmølleområder i Herning Kommune 6

7 3.0 Eksisterende rammer for område T20 I området kan opsættes maksimalt 4 møller. Maksimal totalhøjde 150 m. Minimal totalhøjde 125 m. Vindmøllerne skal stå på en ret linje med cirka lige stor indbyrdes afstand. I den kommende planlægningsproces skal følgende inddrages: 1. Der skal tages højde for at der forefindes søer, skov, beskyttet natur, samt fredskovsarealer i område T Der skal tages højde for vindmøllernes potentielle påvirkning af fugle- og friluftsliv ved de nærliggende motorvejssøer. 3. Der skal tages højde for at der er en naturgasfordelingsledning beliggende i den vestlige del af området. Der bør være en afstand mellem vindmøllerne og naturgasledningen svarende til minimum 200 meter. Ejeren af naturgasledningen skal kontaktes i forbindelse med planlægning for projekter i området. 4. Opstilling af vindmøller skal vurderes i forhold til trafiksikkerheden på rute 18 - Midtjyske motorvej, og rute 15 - Herningmotorvejen. Vejdirektoratet skal inddrages i forbindelse med planlægning for projekter i området. 5. Der skal tages højde for at der forefindes beskyttede naturtyper i område T20. Skal der opstilles vindmøller i disse områder, skal det forventes, at der opstilles krav om etablering af erstatningsbiotoper. 6. Samspillet mellem vindmølleområdet og de omkringliggende tekniske anlæg og installationer (Herning Værket og Elia) skal vurderes landskabeligt. 7. Når der foreligger en konkret ansøgning om opstilling af vindmøller i dette område, vil Herning Kommune opfordre til, at der tages kontakt til Århus Universitet, Handels- og Ingeniørskolen i Herning, om et eventuelt samarbejde i forbindelse med det planlagte brintprojekt. 7

8 4.0 Nye rammer for område T20 Med den endelige vedtagelse af tillæg nr. 2 til Herning Kommuneplan vil følgende rammebestemmelser være gældende for rammeområde 39.T20: Teknisk anlæg. Vindmølleområde ved Haugevej syd for Birk I området kan opsættes maksimalt 3 møller. Maksimal totalhøjde 140 m. Minimal totalhøjde 130 m. Vindmøllerne skal stå på en ret linje med cirka lige stor indbyrdes afstand. Der kan opføres mindre teknikbygninger i tilknytning til arbejdsarealet ved møllerne. I den kommende planlægningsproces skal følgende inddrages: 1. Der skal tages højde for at der forefindes søer, skov, beskyttet natur, samt fredskovsarealer i område T Der skal tages højde for vindmøllernes potentielle påvirkning af fugle- og friluftsliv ved de nærliggende motorvejssøer. 3. Der skal tages højde for at der er en naturgasfordelingsledning beliggende i den vestlige del af området. Der bør være en afstand mellem vindmøllerne og naturgasledningen svarende til minimum 200 meter. Ejeren af naturgasledningen skal kontaktes i forbindelse med planlægning for projekter i området. 4. Opstilling af vindmøller skal vurderes i forhold til trafiksikkerheden på rute 18 - Midtjyske motorvej, og rute 15 - Herningmotorvejen. Vejdirektoratet skal inddrages i forbindelse med planlægning for projekter i området. 8

9 5. Der skal tages højde for at der forefindes beskyttede naturtyper i område T20. Skal der opstilles vindmøller i disse områder, skal det forventes, at de r opstilles krav om etablering af erstatningsbiotoper. 6. Samspillet mellem vindmølleområdet og de omkringliggende tekniske anlæg og installationer (Herning Værket og Elia) skal vurderes landskabeligt. 7. Når der foreligger en konkret ansøgning om opstilling af vindmøller i dette område, vil Herning Kommune opfordre til, at der tages kontakt til Århus Universitet, Handels- og Ingeniørskolen i Herning, om et eventuelt samarbejde i forbindelse med det planlagte brintprojekt. NORD Herningmotorvejen Haugevej 1: Haugevej 1000 meter V Kortet angiver placeringen af vindmøllerne inden for rammeområdet 1:

10 Miljøforhold For at overholde vindmøllestøjbekendtgørelsens regler for støj ved boliger i det åbne land og støjfølsom arealanvendelse, udlægges konsekvensområder omkring de vindmøller, som kan etableres ved den endelige vedtagelse af lokalplan nr. 39.T20.1. I konsekvenszonerne gælder følgende: I zone A (42 db(a) ved 6 m/s) må der, bortset fra byggeri og anlæg, der er erhvervsmæssigt nødvendigt for jordbrugserhvervene, ikke etableres ny beboelse i det åbne land. I zone B (37 db(a) ved 6 m/s) må der, bortset fra byggeri og anlæg, der er erhvervsmæssigt nødvendigt for jordbrugserhvervene og beboelse i det åbne land, ikke etableres ny støjfølsom arealanvendelse. A B Støjkonsekvenszone A Støjkonsekvenszone B Mål: 1: Kortet viser konsekvenszoner omkring vindmølleområdet ved Haugevej syd for Birk 10

11 5. Vedtagelsespåtegning Foreløbigt vedtaget af Herning Byråd den xx. måned 20xx. På Byrådets vegne Ulrik Hyldgaard / Jørgen Krogh Formand, Byplanudvalget Direktør, By, Erhverv og Kultur 11

12 6. Ikke-teknisk resumé af VVM-redegørelse og miljørapport Det ikke-tekniske resumé indgår i dokumentet "Vindmøller ved Haugevej syd for Birk, VVM-redegørelse og miljørapport" fra november

13 IKKE-TEKNISK RESUMÉ Dette afsnit er et resumé af den kombinerede VVM-redegørelse (Vurdering af Virkninger på Miljøet) og miljørapport for vindmølleprojektet og de udarbejdede forslag til kommuneplantillæg og lokalplan, som skal muliggøre opstillingen af vindmøller ved Haugevej syd for Birk. N Projektforslag Beskrivelser og vurderinger tager udgangspunkt i et projekt bestående af tre 3,0 MW Siemens vindmøller med en totalhøjde på 140 meter fra terræn til vingespids i topposition. Møllernes navhøjde er 83,5 meter over terræn, idet møllerne, der har en tårnhøjde på 82,5 meter, placeres på sokler, der er hævet 1 meter over terræn, og rotorens diameter er på 113 meter. Indenfor de beskrevne rammer vil der ligeledes kunne opstilles tilsvarende 3,3 MW Vestas vindmøller. Disse møller har en navhøjde på 84 meter over terræn og en rotordiameter på 112 meter, hvilket ligeledes svarer til en totalhøjde på 140 meter. 0-alternativ Herudover redegøres der for et såkaldt 0-alternativ, som beskriver konsekvenserne af ikke at gennemføre projektet. Projektbeskrivelse Vindmøllerne opstilles med en indbyrdes afstand på ca. 341 meter på en række, som er orienteret fra sydøst mod nordvest. Dette svarer til ca. 3 gange rotordiameteren. Der anlægges ca. 5 meter brede tilkørselsveje til møllerne, og ved hver af møllerne etableres et permanent arbejdsareal på op til m 2. Herudover skal der opføres to eller tre teknik-/ Projektforslagets mølleplaceringer, arbejdsarealer og adgangsveje. Vindmølle med vingeoverslag er vist med rødt. Veje og permanente arbejdsarealer er vist med hvidt. 5 VINDMØLLER VED HAUGEVEJ SYD FOR BIRK

14 el-kioske på op til i alt 30 m 2 i forbindelse med mølleområdets tilslutning til elnettet. Møllerne opstilles i et område med gode vindforhold, og de tre nye møller vil årligt kunne forsyne hvad der svarer til ca enfamilieshuse med elektricitet i mere end 20 år. I anlægsfasen vil der være øgede aktiviteter med entreprenørmateriel og kørsel med lastbiler mv., og dette kan medføre kortvarige forstyrrelse for nabobeboelserne. I driftsfasen overvåges møllerne af computerudstyr. Ud over almindelig service på møllerne, som foregår med person- og varevogne 2-4 gange årligt, vil der kun undtagelsesvist være behov for kraner og større lastbiler ved reparation af eventuelle større defekter. Møllernes sikkerhedsforanstaltninger sikrer overensstemmelse med gældende sikkerhedskrav, og med en afstand på mere end 600 m til beboelser og til offentlige veje, udgør møllerne ingen væsentlig sikkerhedsrisiko. Møllerne har en levetid på år, og når driften indstilles, vil møllerne og de tilhørende anlæg blive fjernet og materialerne i videst muligt omfang blive genanvendt. De anvendte arealer vil kunne retableres til landbrugsformål. og jernbanelinjer samt Herningværket, men der er også naturarealer med større, kunstigt anlagte søer. Længere mod nord ligger byområderne Birk, Hammerum og Gjellerup. Mod nordvest ligger Herning og mod vest ligger Lind. Særligt fra de mere åbne områder omkring Birk Centerpark med Elia-skulpturen vil der være udsyn til møllerne, men fra de tættere byområder i Lind, Hammerum, Gjellerup og Herning vil møllernes synlighed være begrænset. Landskabelige interesser Det nærmeste særligt værdifulde landskabsområde er i kommuneplanen udpeget langs Herningsholm Å i området nord for Birk og Herning, og på større afstand mod syd er der udpeget et større uforstyrret landskab, som blandt andet omfatter området omkring Høgildgård Plantage. Møllerne vil kunne være synlige fra disse områder, men på grund af afstandsforhold og beplantning vil de ikke være væsentlige for landskabsoplevelsen eller de rekreative værdier i områderne. Landskab Mølleområdet ligger i en mindre kile af Karup Hedeslette omgivet af Skovbjerg Bakkeø mod nord, øst og vest. Området er relativt lavtliggende med intensivt dyrkede markarealer, der spreder sig over det åbne land mod syd og øst. Der er typisk tale om relativt store markstykker med læhegn, som spærrer for det helt frie udsyn over det præget af infrastrukturanlæg i form af motorveje VINDMØLLER VED HAUGEVEJ SYD FOR BIRK Visualisering af projektforslagets vindmøller set fra Herning-motorvejen mod nordøst. 6

15 Landskabelig påvirkning Landskabet opdeles i tre afstandszoner jf. anbefalingerne i rapporten Store vindmøller i det åbne land. Nærzonen er området indtil 4,5 km fra møllerne og omfatter bl.a. Birk, Hammerum, Gjellerup, Lind, de centrale og sydøstlige dele af Herning samt de mindre landsbyer Nørre Kollund og Hauge. I de tilfælde, hvor der er udsyn til møllerne, som eksempelvis fra den sydlige del af Birk, vil de være markante og dominerende, idet de er væsentlig større end andre landskabselementer i området såsom bebyggelse og beplantning mv. I mellemzonen (4,5 10,0 km), der bl.a. omfatter det nordvestlige Herning, Snejbjerg, Tjørring og Ikast vil møllerne stadig være markante fra de områder, hvor de er synlige, men synligheden vil i højere grad være begrænset af beplantning og terrænforhold, og der vil være mere skalamæssig balance med øvrige landskabselementer. I fjernzonen (mere end 10,0 km fra anlægget) vil møllerne fortrinsvis være synlige i klart og solrigt vejr, og hvis møllerne betragtes i medlys, kan de ses fra store afstande. Møllerne vil primært være synlige fra åbne områder uden beplantninger eller fra højdedrag. Eksisterende vindmøller og andre tekniske anlæg Der er mere end 8 km til de nærmeste eksisterende og planlagte vindmølleområder, og møllerne ved Birk vil således klart fremstå som et selvstændigt anlæg. Møllerne vil indgå i et velfungerende visuelt samspil med Herningværkets skorsten og kedelbygning, hvor der vil være en god skalamæssig balance mellem de to tekniske anlæg. Harmoniforhold Generelt vurderes vindmøllerne at fremstå som et harmonisk, samlet anlæg i kraft af det enkle og let opfattelige opstillingsprincip, samt møllernes ensartede indbyrdes afstand. Opstillingen på en linje med en indbyrdes afstand mellem møllerne svarende til ca. 3 gange rotordiameteren og placeringen af møllernes nav i omtrent samme vandrette plan, er i overensstemmelse med Miljøministeriets anbefalinger. Miljøministeriet anbefaler desuden et harmoniforhold mellem navhøjde og rotordiameter på mellem 1:1 og 1:1,3. Vindmøllerne i projektforslaget har en relativt stor rotor, idet harmoniforholdet er på 1:1,35, hvilket dog almindeligvis anses for acceptabelt. På baggrund af visualiseringerne vurderes det, at projektforslagets vindmøller generelt fremtræder harmoniske i det givne landskab. Særligt i nærzonen, hvor der er helt frit udsyn til vindmøllerne, kan man dog opfatte møllernes relativt store rotor i forhold til navhøjden. Møllernes rotor har en omdrejningshastighed på 6-16 omgange pr. minut, hvilket er væsentligt langsommere end på ældre, mindre møller, og dette bidrager til at give mølleanlægget en rolig fremtræden i landskabet. Kulturhistorie Fortidsminder, kulturarvsarealer og beskyttede diger Der er ikke registreret fredede fortidsminder i nærheden af vindmølleområdet, og der er mere end 1 km til de nærmeste lokaliteter med arkæologiske fund, herunder kulturarvsarealer udpeget af Kulturstyrelsen. Det anbefales dog, at Museum Midtjylland kontaktes, og at der foretages en arkæologisk forundersøgelse af de arealer, som berøres af anlægsarbejderne med henblik på at vurdere bevaring og udstrækning af eventuelle fortidsminder, som ligger skjult i jorden. Der er ingen beskyttede diger i området, idet de nærmeste diger ligger syd for Haugevej i en afstand af omkring 800 meter fra de planlagte vindmøller. Kirker Der er i alt otte kirker, heraf to valgmenighedskirker, indenfor en afstand af ca. 5 km. Ved landsbykirkerne i Kollund og Gjellerup er mindre arealer omfattet af de såkaldte Provst Exner-fredninger, der er frivillige deklarationer, som skal sikre de nære kirkeomgivelser mod indgreb, der hindrer kirkernes frie beliggenhed. Ved Kollund Kirke er der desuden i kommuneplanen udpeget aftaleområder (kirkezoner), der ligeledes har til formål at beskytte kirkens omgivelser. På grund af bebyggelse og beplantning har de to kirker ikke egentlig visuel kontakt med det åbne land i retning mod mølleområdet, og tilsvarende gælder for de øvrige kirker indenfor en afstand af ca. 5 km, som ligger i Lind, Hammerum og Herning. Kulturmiljøer I kommuneplanen er der udpeget en række kulturmiljøer, der blandt andet omfatter landsbyen Nr. Kollund mod syd og en række områder mod nord og nordvest i Birk og Herning, som desuden indgår i et større område, der er udpeget som nationalt industriminde. Møllernes synlighed vil være begrænset fra Nr. Kollund og fra store dele af kulturmiljøerne i de tættere bebyggede byområder i Herning og Birk. Særligt Birk Centerpark har en ret åben struktur, og herfra vil møllerne kunne være synlige, men i det blandede bybillede, der også omfatter infrastruktur og andre tekniske anlæg, vurderes møllernes visuelle påvirkning 7 VINDMØLLER VED HAUGEVEJ SYD FOR BIRK

16 ikke at have afgørende betydning. Fra de åbne arealer omkring skulpturen Elia i den sydligste del af Birk Centerpark vil de nye møller være markant synlige i landskabet mod syd. Opstillingen af store vindmøller så tæt på det sydlige Birk kan ikke undgå at præge landskabsbilledet omkring skulpturen, som med sin placering i forvejen ligger i tæt kontakt med det åbne land mod syd. Det vurderes imidlertid, at skulpturen i kraft af sin størrelse og den sorte farve, der står i kontrast til de lysegrå vindmøller, vil fremstå som et markant, selvstændigt monument i det nære landskab mod øst, vest og syd. Set fra motorvejen vil oplevelsen af skulpturen ikke blive påvirket af møllerne, da de to anlæg er placeret på hver sin side af vejen. Selve mølleområdet ligger i den østlige del af et større kulturmiljø, der er udpeget omkring den oprindelige udstrækning af Knudmosen. Vindmøllerne vil være dominerende i denne del af kulturmiljøet, der imidlertid i forvejen er stærkt påvirket af motorvejsanlæggene og Herningværket, og de kulturhistoriske interesser er særligt knyttet til den vestlige del af kulturmiljøet, som ligger omkring den tilbageværende del af Knudmosen, der udgør et stort rekreativt naturområde mellem Herning og Lind. Herfra begrænses udsynet af beplantning, og i de tilfælde, hvor der er udsyn i retning mød møllerne, præges udsynet i forvejen af Herningværket. Fredninger Bortset fra de tidligere omtalte Provst Exnerfredninger omkring landsbykirkerne, er der ingen fredede områder i nærheden af mølleområdet. Møllerne vil dog kunne være synlige fra visse dele af de fredede områder i det omkringliggende landskab, men på grund af afstandsforholdene vil de ikke have egentlig landskabelig betydning. Nabobeboelser Afstandskrav Vindmølleplaceringerne overholder lovgivningens afstandskrav på 4 gange møllernes totalhøjde i forhold til de nærmeste nabobeboelser, hvilket svarer til ca. 560 meter, idet der er ca. 625 meter til nærmeste beboelse. Visuel påvirkning De visuelle påvirkninger fra møllerne vurderes at være mest markante og i nogle tilfælde dominerende ved ejendommene vest for projektområdet, da de ligger ved en sø, som giver frit udsyn mod mølleområdet. Møllerne vil dog også kunne være dominerende i forhold til øvrige nabobeboelser og deres udendørs opholdsarealer, hvor der er mere eller mindre frit udsyn til møllerne. Visualisering af projektforslagets vindmøller set fra Haugevej mod sydøst. VINDMØLLER VED HAUGEVEJ SYD FOR BIRK 8 Støj For projektforslagets vindmøller er der beregnet et samlet støjbidrag på 38,8 db(a) ved en vindhastighed på 6 meter i sekundet og 40,2 db(a)

17 ved en vindhastighed på 8 meter i sekundet ved den nabobeboelse i det åbne land, som påvirkes mest. Her er grænseværdierne henholdsvis 42 db(a) og 44 db(a) for udendørs opholdsarealer indtil 15 meter fra beboelsen. Det rekreative område i den sydlige udkant af Birk er det nærmeste område, der er omfattet af de skærpede støjkrav, som gælder for områder, der anvendes til eller er udlagt til støjfølsom arealanvendelse. Her er grænseværdierne henholdsvis 37 db(a) og 39 db(a). Der er beregnet et støjbidrag på 35,9 db(a) og 37,3 db(a) ved den del af området, som påvirkes mest. Den lavfrekvente støj indendørs er beregnet til 14,6 db og 16,3 db ved vindhastigheder på henholdsvis 6 og 8 meter i sekundet ved den nabobeboelse, som påvirkes mest. Den fastsatte grænseværdi på 20 db er således overholdt med god margin ved begge vindhastigheder. Skyggekast For projektforslagets vindmøller er der beregnet et udendørs skyggekast på 17 timer og 8 minutter pr. år ved den nabobeboelse, som udsættes for mest skyggekast. Der er yderligere tre nabobeboelser, hvor der er beregnet et skyggekast på mere end 10 timer om året, hvilket er den anbefalede grænseværdi, som skal overholdes i henhold til kommuneplanens retningslinjer for vindmøller. Møllerne skal derfor have installeret teknik og software til håndtering af skyggestop, så en eller fang, så ingen nabobeboelser påføres skyggekast i mere end 10 timer om året. Reflekser fremstår med lavt glanstal, hvilket vurderes at Øvrige miljømæssige forhold Luftforurening og klima Vindmøllerne bidrager til at øge produktionen af vedvarende energi uden udledning af blandt andet kuldioxid (CO 2 ), svovldioxid (SO 2 ) og x ), hvilket medvirker til at reducere luftforureningen og den globale opvarmning. Eksempelvis vil projektforslagets møller kunne reducere udledningen af CO 2 med ca tons over en periode på 20 år i forhold til, hvis den samme mængde strøm blev produceret på traditionel vis (en blanding af fossile og vedvarende energikilder). Ressourcer Moderne vindmøller producerer mere end 35 gange mere energi, end der anvendes til deres fabrikation, opstilling, vedligeholdelse og senere bortskaffelse. Ved skrotning af møllerne vil stort set alle dele kunne indgå i genbrugssystemet. I dag genbruges møllevinger almindeligvis ikke, men udviklingen kan have gjort det muligt, når møllerne skal nedtages. Jord og vand Møllerne opstilles i et område med stor risiko for okkerudledning, og ved behov for midlertidig grundvandssænkning i forbindelse med støbning af fundamenter, skal det sikres, at der ikke sker okkerudledning til områdets vandløb og søer. Projektområdet ligger desuden indenfor et område med særlige drikkevandsinteresser. til markvanding i nærheden, men der er ca. 2 km til de nærmeste offentlige vandværker i Birk og Lind. Ved uheld vil der hurtigt kunne træffes de nødvendige foranstaltninger for at forhindre jord- og grundvandsforurening, og møllerne er konstrueret således, at et eventuelt oliespild vil blive opsamlet i møllen. Det planlagte mølleanlæg vurderes således ikke at udgøre nogen risiko for områdets drikkevandsinteresser, og møllerne vil ikke påvirke eksisterende offentlige eller private vandindvindingsanlæg. Naturbeskyttelse International naturbeskyttelse Der er mere end 10 km til de nærmeste EFhabitatområder og mere end 22 km til de nærmeste EF-fuglebeskyttelsesområder. På grund af afstanden vurderes mølleprojektet ikke at påvirke disse områder eller de arter, som indgår i udpegningsgrundlaget for områderne. Fugle I selve mølleområdet er der udelukkende observeret almindeligt forekommende fuglearter, afstand af 5 km, hvor der blandt andet er observeret sjældne og beskyttelseskrævende arter som Pomeransfugl, Bynkefugl og Stor Hornugle. Møllerne vil have en vis forstyrrelseseffekt på fugle, at vindmøller ikke udgør nogen væsentlig kollisionsrisiko for fugle i et landbrugsområde. Andre dyr Pattedyr vil rimeligvis blive forstyrret af aktiviteter- på, at dyrene ikke påvirkes væsentligt af vindmøller i drift, da de vænner sig til forstyrrelseskilden. Habitatdirektivets bilag IV - 9 VINDMØLLER VED HAUGEVEJ SYD FOR BIRK

18 N hegn og øvrige træbevoksninger, og især søerne må betragtes som meget værdifulde fourageringslokaliteter. For at minimere risikoen for tab den nordvestligste mølle om natten fra ca. 15. juli til ca. 15. oktober, når vindstyrken i rotorhøjde er under 5-6 m/sek. Vindmøllerne kan udgøre udelukkes, at der kan ske lejlighedsvise tab af individer, men de planlagte vindmøller forventes ikke at få væsentlig negativ effekt på områdets Odder forventes at forekomme i Hammerum Å nord for mølleområdet samt i søer og grøfter omkring mølleområdet, men de vurderes ikke at blive påvirket af vindmøllerne. Løgfrø, Spidssnudet frø, Strandtudse og Stor Vandsalamander kan potentielt forekomme i området, men vindmøllerne med tilhørende vejanlæg påvirker ikke vandhuller eller øvrige habitater for planter vurderes heller ikke at blive påvirket. Vindmølle Adgangsvej / arbejdsareal Beskyttet vandløb Beskyttet sø Beskyttet mose Beskyttet sø (foreløbig) Søbeskyttelseslinje 500 m Beskyttede naturtyper og vandløb samt beskyttelseslinjer. Beskyttede naturtyper Møllerne opstilles i et lavtliggende område, som er beskyttet i henhold til Naturbeskyttelseslovens 3. Det nærmeste areal med beskyttet mose ligger ca. 150 meter syd for den nordvestligste af møllerne, og adgangsvejen til denne mølle placeres nær mosen, dog uden at berøre det beskyttede areal. Den nærmeste beskyttede sø er den store kunstigt anlagte sø (Knudmose-søerne) ca. 175 m mod sydvest. Søen er omfattet af en søbeskyttelseslinje på 150 m, og en mindre del af adgangsvejen til den nordvestligste af de plan- VINDMØLLER VED HAUGEVEJ SYD FOR BIRK 10

19 lagte vindmøller placeres indenfor beskyttelseslinjen, men selve møllen med tilhørende fundament berører ikke arealer indenfor beskyttelseslinjen. Mod nordøst i en afstand af ca. 500 meter er der ligeledes en større beskyttet sø, som er omfattet af en søbeskyttelseslinje på 150 m, og godt 300 m mod vest er der et mindre vandhul. Herudover er to mindre vandløb/grøfter nord og nordøst for mølleområdet i en afstand af henholdsvis ca. 150 og 375 meter udpeget som beskyttede vandløb, mens der er mere end 600 meter til Hammerum Å på nordsiden af Herningmotorvejen. Øvrige naturinteresser Der er ingen vildtreservater i nærheden, og der er heller ikke udpeget spredningskorridorer nær mølleområdet. Vindmøllerne opstilles indenfor et lavbundsområde, der dog ikke er udpeget som potentielt vådområde. Lavbundsområder skal generelt friholdes for byggeri og anlæg, der kan forhindre, at det naturlige vandstandsniveau kan genskabes. Projektforslagets Siemens-møller placeres på sokler, der er hævet 1 meter over terræn, og møllerne vurderes således ikke at være til hinder for, at der eventuelt gennemføres et naturgenopretningsprojekt, hvor vandstanden i området hæves. Ved eventuel anvendelse af tilsvarende alternative mølletyper, hvor møllerne ikke placeres på sokler, der er hævet over terræn, vil det ikke være muligt at hæve vandstanden i samme omfang, som det er tilfældet med projektforslagets Siemens-møller. Arealerne umiddelbart vest og nord for den nordvestligste mølle, herunder det tidligere omtalte areal med beskyttet mose, er omfattet af fredskovspligt. Arealerne er dog kun delvist beplantede, og møllen placeres ca. 60 meter fra den nærmeste del af fredskovsarealet, der således ikke vil blive berørt af projektet. Der er i øvrigt ikke fastlagt skovbyggelinje omkring skoven. Friluftsliv Vindmøllerne vil være markante set fra de nærmeste rekreative områder. Møllerne vurderes i det nærmeste område, som ligger ved Knudmose-søerne umiddelbart vest for mølleområdet, idet dette område er udlagt til støjende fritidsaktiviteter som vandskiløb og sejlads med motordrevne fartøjer. Der vil kunne forekomme skyggekast tidligt om morgenen i sommerhalvåret, men skyg- ikke at udgøre noget væsentligt problem i forhold til aktiviteterne med vandski og sejlads. I forhold til det rekreative område mod nord i udkanten af Birk, der ligger på noget større afstand, vil vindmøllerne kunne overholde de gældende krav for støjfølsom arealanvendelse, og der vil kun forekomme skyggekast i meget begrænset omfang i vintermånederne. På grund af afstandsforholdene vurderes mølleanlægget heller ikke at give anledning til væsentlige gener ved skydebanen ved Fastrup mod sydøst. Andre forhold Landbrugsinteresser Mølleområdet ligger indenfor et område, der har status som særlig værdifuldt landbrugsområde, men mølleanlægget med tilhørende vejanlæg placeres under hensyntagen til den fortsatte landbrugsdrift. De omkringliggende arealer vil således fortsat kunne drives landbrugsmæssigt, og ved vindmølledriftens ophør vil de anvendte arealer kunne tilbageføres til landbrugsdrift. Øvrige interesser i forhold til arealanvendelse Mølleprojektet vurderes ikke at påvirke interesser vikling eller planer for udvidelse eller omlægning af offentlige vej. Afmærkning af hensyn til lufttrafik deligt gældende regler med to faste, lavintensive røde lys, som placeres på nacellen (generatorhuset). Lysene vil svare til baglygterne på en bil, og denne afmærkning vurderes ikke at give væsentlige gener for de omkringboende. Andre tekniske anlæg Der er en radiokædeforbindelse nord for mølleområdet i en afstand af ca. 65 meter fra nærmeste mølle med vingespids i yderste position. Radiokædeoperatøren TeliaSonera har accepteret placeringen af møllerne. I området nord for vindmøllerne er der desuden en fordelingsledning for naturgas i en afstand af ca. 185 meter fra centrum af nærmeste mølle. Ledningsejeren HMN Naturgas har oplyst, at der ikke vil være restriktioner i forhold til de planlagte vindmøller. Militære anlæg Der er ikke registreret militære anlæg i nærheden af mølleområdet. Socioøkonomiske forhold Vindmølleprojektets miljøpåvirkninger vurderes ikke at have negative socioøkonomiske effekter - 11 VINDMØLLER VED HAUGEVEJ SYD FOR BIRK

20 Det kan ikke udelukkes, at opstilling af vindmøller vil kunne påvirke ejendomspriserne på grund af de påvirkninger, som møllerne medfører. Alle lovpligtige afstandskrav og grænseværdier for støj kan overholdes i forhold til nabobeboelser, og der vil desuden blive installeret skyggestop, så det sikres, at ingen nabobeboelser påføres skyggekast i mere end 10 timers om året. Opstilling af de nye vindmøller vil være omfattet af den gældende lov om fremme af vedvarende energi, der blandt andet fastsætter regler for anmeldelse af krav om værditab på fast ejendom og for udbud af vindmølleandele for lokale borgere. 0-alternativ Dersom der ikke opstilles vindmøller i området vil der ikke forekomme nogen visuel påvirkning af de landskabelige forhold i og omkring mølleområdet. Der vil heller ikke ske en påvirkning med støj og til beboelser eller i forhold til områdets dyreliv og rekreative interesser. Til gengæld opnås ingen reduktion i udledningen af blandt andet CO 2, SO 2 og NO x eller produktio- Sundhed og overvågning Vindmøllernes bidrag til at reducere udledningen af forurenende stoffer fra kraftværkerne vil være til gavn for befolkningens sundhed. Kraftværkernes udledning af CO 2 medfører globale klimaforandringer på grund af drivhuseffekten, mens luftforureningen med SO 2, NO x og partikler mv. VINDMØLLER VED HAUGEVEJ SYD FOR BIRK har lokale og regionale skadevirkninger på menneskers sundhed. Ved at reducere udledningen af forurenende stoffer bidrager vindmøllerne således til at begrænse skadevirkninger som følge af luftforureningen. Støjgener er den væsentligste effekt af støj fra er der fundet sammenhænge med søvnløshed og stress, herunder symptomer som hovedpine, træthed, irritation og anspændthed. Derimod hænge mellem de nævnte symptomer og støjniveauet fra vindmøller eller mellem støjniveauet og diabetes, højt blodtryk og hjerte-kar sygdomme samt andre kroniske sygdomme. ledes give anledning til gener og stress, men der er ikke konstateret direkte helbredseffekter, og ikke at kunne fremkalde epileptiske anfald hos mennesker med fotosensitiv epilepsi. Støjpåvirkningen fra projektforslagets vindmøller overholder de gældende lovkrav, og tilsvarende kan de vejledende danske regler for skyggekast fra vindmøller overholdes ved alle nabobeboelser forudsat der installeres teknik og software til håndtering af skyggestop for at sikre, at ingen nabobeboelser bliver belastet med mere end 10 timers skyggekast pr. år. I VVM-tilladelsen vil der blive stillet krav om støjmålinger, når vindmøllerne er sat i drift, og herefter vil der blive ført tilsyn efter de almindelige tilsynsregler i bekendtgørelsen om støj fra vindmøller. Skyggekast vil indgå i overvågningsprogrammet med henblik på fastsættelse af de konkrete behov for skyggestop. Endvidere vil 12 tilsyn med forskellige generelle miljø- og sikkerhedsmæssige forhold i forbindelse med opstilling, drift og nedtagning af vindmøllerne indgå i overvågningsprogrammet. Herudover overvåges vindmøllernes daglige drift elektronisk af operatøren for hurtigt at kunne gribe ind ved tekniske problemer. Vindmøllen har indbygget et styre- og overvågningsprogram, som registrerer alle fejl og om fornødent automatisk stopper vindmøllen. Den videre procedure Efter at offentligheden har haft mulighed for at kommentere indholdet af VVM-redegørelsen og miljørapporten, vil denne blive suppleret med en sammenfattende redegørelse i forbindelse med den endelige vedtagelse af kommuneplantillæg og lokalplan for mølleområdet.