Vindmøller ved Haugevej syd for Birk. Sammenfattende redegørelse af VVM-redegørelse og miljørapport BILAG 3

Transkript

1 Vindmøller ved Haugevej syd for Birk Sammenfattende redegørelse af VVM-redegørelse og miljørapport BILAG 3

2 Sammenfattende redegørelse for Vindmøller ved Haugevej syd for Birk, VVM-redegørelse og miljørapport I forbindelse med den endelige vedtagelse af planer, der er omfattet af Lov om miljøvurdering af planer og programmer, skal der udarbejdes en sammenfattende redegørelse, der omfatter følgende punkter: 1. Hvordan miljøhensynet er integreret i planen, og hvordan miljørapporten og de udtalelser, der er indkommet i offentlighedsfasen, er taget i betragtning, 2. Hvorfor den vedtagne plan er valgt på baggrund af de rimelige alternativer, der også har været behandlet, og 3. Hvorledes myndigheden vil overvåge de væsentlige miljøpåvirkninger af planen. 1. Miljøhensyn og bemærkninger fra offentligheden Der er udarbejdet et fælles dokument: Vindmøller ved Haugevej syd for Birk, VVM-redegørelse og miljørapport, der omfatter dels en VVM-redegørelse efter Bekendtgørelse omvurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning samt en miljøvurdering efter Lov om miljøvurdering af planer og programmer. VVM-redegørelsen behandler en lang række miljømæssige perspektiver: a) Landskabelige forhold, herunder samspil med eksisterende vindmøller, b) Påvirkning af naboer, herunder påvirkning fra støj, skyggekast og visuelle gener, c) Luftforurening, herunder reducering af CO2-udledning, d) Påvirkning af geologi og grundvand, e) Naturbeskyttelse, herunder forhold til 3-områder, habitatområder og dyreliv i området, f) Ressourcer og affald, herunder brug af råstoffer, g) Socioøkonomiske forhold, h) Forhold til lufttrafik, radiokæder og ledningsanlæg, i) Påvirkning af sundhed, j) Afværgeforanstaltninger og overvågning. Miljøhensynet er integreret i planerne gennem en lang række hensyn, der er indarbejdet i VVM-redegørelsen: a) Landskabelige forhold Vindmøllerne er placeret vest for Knudmose-søerne, syd og vest for motorveje og jernebanelinjer og Herningværket. Landskabet er præget af landbrugslandsskab, det horisontale terræn, levende hegn, de kunstigt anlagte søer og infrastrukturanlæg. Den største ændring af landskabsoplevelsen vil forekomme fra den sydlige del af Birk, hvor vindmøllerne vil opleves som værende markante og dominerende, idet møllerne er væsentlig større end andre landskabselementer i området såsom be-

3 byggelse og beplantning. Møllerenes visuelle påvirkning vurderes ikke at have afgørende betydning for Birk-området, da de står i et blandet bybillede, der også omfatter infrastruktur og andre tekniske anlæg. Vindmøllerne vil opleves markante fra de åbne arealer omkring skulpturen Elia. Elia vil dog vil fremstå som et markant selvstændigt monument pga. sin størrelse og sorte farve, der står i kontrast til de hvide møller. Set fra Herning-motorvejen vil skulpturen Elia ikke blive påvirket af møllerne, da de to anlæg står på hver sin side af vejen. Vindmøllerne har ikke afgørende betydning for oplevelsen af kulturmiljøerne; nationalt industriminde Tekstilbyen Herning samt kulturmiljøet med Knudmosen, da landskabet i forvejen er præget af infrastruktur og andre tekniske anlæg. Vindmøllerne vil være markante fra de nærmeste rekreative områder. Møllerne vil imidlertid ikke være i konflikt med aktiviteterne i det nærmeste rekreative område ved Knudmose-søerne, da området er udlagt til støjende fritidsaktiviteter såsom vandskiløb og sejlads med motordrevne fartøjer. Skyggekast fra vindmøllerne ved Knudmose-søerne vil kun forekomme tidligt om morgenen i sommerhalvåret, men skyggekast og refleksioner fra møllevinger vurderes ikke at udgøre noget væsentligt problem i forhold til aktiviteterne med vandski og sejlads. Støjmæssigt vil vindmøllerne ikke have nogen væsentlig betydning for de rekreative kvaliteter i det rekreative område i udkanten af Birk, da området i forvejen er præget af støj fra jernbanen og motorvejen. I mellemzonen, der bl.a. omfatter det nordvestlige Herning, Snejbjerg, Tjørring og Ikast vil møllerne stadig være markante fra de områder, hvor de er synlige. Synligheden af møllerne vil i højere grad være begrænset af beplantning og terrænforhold, og der vil være mere skalmæssig balance med øvrige landskabselementer. Fra fjernzonen vil vindmøllerne primært være synlige fra åbne områder uden beplantninger eller fra højdedrag, når det er klart og solrigt vejr og møllerne betragtes i medlys. Vindmøllerne vil ikke påvirke oplevelsen af de nærmeste kirker, ligeledes vil udsynet fra kirkerne ikke blive påvirket grundet bebyggelse og beplantning i retning mod vindmølleområdet. Vindmøllerne ved Haugevej vil have et harmoniforhold svarende til 1:1,35, der almindeligvis anses for at være acceptabel, selvom det er større end det anbefalede krav på 1:1,1 1:1,3. Vindmøllerne fremtræder generelt harmoniske i det givne landskab. I nærzonen, hvor der er frit udsyn til møllerne, kan man opfatte møllernes relativt store rotor i forhold til navhøjden. Der er ingen eksisterende vindmøller inden for 28 gange totalhøjden af vindmøllerne ved Haugevej.

4 b) Påvirkning af naboer 10 naboboliger ligger inden for 1 km fra vindmøllerne. Derudover er et offentlig rekreativt areal medtaget som nabobolig i VVM-redegørelsen, da det rekreative areal skal betragtes som støjfølsom arealanvendelse. Vindmølleprojektet overholder regler for afstand til nabobeboelse. Visuelt vil en nabobolig opleve vindmøllerne som markante og dominerende (nabobolig I). To naboboliger vil opleve møllerne som mindre dominerende (nabobolig J og K). To naboboliger vil have frit udsyn til møllerne fra dele af beboelsen eller opholdsarealer i haven, eller have frit udsyn til dele af møllerækken (nabobolig O og B). Fra to naboboliger vil udsynet til vindmøllerne være sløret af beplantning (nabobolig C og M). Ved tre naboboliger vil udsynet til møllerne være begrænset af driftsbygninger (nabobolig A, D og E). Reglerne for støjpåvirkning ved naboer er overholdt for alle boliger. Den mest støjbelastede bolig er nabobolig D. Fire naboboliger bliver udsat for mere end 10 timers udendørs skyggekast om året. Den mest udsatte bolig, nabobolig I, vil teoretisk opleve ca. 17 timers udendørs skyggekast om året. Herning Kommune vil kræve, at der bliver installeret skyggestop, så ingen naboboliger vil blive ramt af mere end 10 timers skyggekast om året. c) Luftforurening Vindenergi er CO2-neutral energi. Det betyder, at der ikke udledes CO2, når energien produceres. Beregninger baseret på almindeligt produceret el leveret til forbrug i Danmark (en blanding af fossile og vedvarende energikilder) viser, at miljøet årligt spares for ca tons CO2 (kuldioxid), ca. 1,4 ton SO2 (svovldioxid) og ca. 6,6 tons NOX (kvælstofoxider), samt ca. 673,5 tons slagger og andet affald ved opsætning af vindmølleprojektet ved Haugevej. En vindmølles forventede levetid er på 20 år, men kan ofte producere i længere tid. I løbet af vindmøllernes levetid vil de således reducere udledningen af CO2, SO2 og NOx henholdsvis op til ca tons, ca. 27,5 tons og ca. 132 tons, samt forhindre produktionen af op til ca ton slagger og andet affald. Det svarer til, at vindmøllerne vil spare miljøet for, hvad der svarer til 14 af Danmarks forpligtelse ifølge Kyoto-aftalen. d) Påvirkning af geologi og grundvand Vindmøllerne opstilles i et område med særlige drikkevansinteresser (OSD) og dele af området er desuden udpeget som nitratfølsomt indvindingsområde. Risikoen for spild eller olieudslip er lille. Skulle uheldet være ude, er der opsamlingskar i bunden af møllen. Jordbunden består primært af humusjord, som kun i nogen grad yder beskyttelse mod forurenede stoffer, der spildes på jordoverfladen. Den sydvestligste mølle opstilles på grovsandet jord, som ikke yder nogen beskyttelse mod nedsivning af forurenende stoffer. Det er vurderet, at vindmølleprojektet ikke vil påvirke drikkevandsinteresser i området. Vindmøllerne opstilles ikke i et geologisk værdifuldt område. e) Naturbeskyttelse

5 Vindmøllerne opstilles på lavtliggende landbrugsjord tæt på Knudmose-søerne. Mod vest ligger Knudmose-søerne, som er foreløbigt registeret som en naturbeskyttet sø med en søbeskyttelseslinje. Mod nordøst er der en mindre sø, som ligeledes er beskyttet og med en søbeskyttelseslinje. Mod nordvest er et fredskovsareal og mod nord et beskyttet vandløb. Derudover findes der flere arealer med naturbeskyttet mose omkring projektområdet. Vindmøllerne opstilles ikke indenfor søbeskyttelseslinje, fredskov eller i de naturbeskyttede mose-arealer, og de vil heller ikke blive berørt under anlægsfasen. Dog vil der være vingeoverslag fra den nordvestligste mølle ind over søbeskyttelseslinjen til Knudmose-søerne og en del af adgangsvejen til den nordvestligste mølle placeres indenfor søbeskyttelseslinjen til Knudmose-søerne. Det er vurderet, at vindmøllerne ikke vil påvirke de naturbeskyttede arealer i væsentligt omfang. Vindmølleområdet ligger ca. 10 km nordvest fra det internationale naturbeskyttelsesområde, Harrild Hede, og mere end 22 km til det nærmeste fuglebeskyttelsesområde, Sønder Feldborg Plantage. På grund af afstanden vurderes vindmøllerne ikke at påvirke disse områder eller de arter, som indgår i udpegningsgrundlaget for områderne. I selve vindmølleområdet er der kun observeret almindeligt forekommende fuglearter. Der er flere fuglelokaliteter inden for en afstand af 5 km fra vindmølleområdet, hvor der bl.a. er observeret sjældne og beskyttelseskrævende arter. Det er vurderet, at vindmøller ikke udgør nogen væsentlig kollisionsrisiko for fugle i et landbrugsområde. Pattedyr vil blive forstyrret af aktiviteterne i anlægsfasen. Dyrene vil ikke påvirkes væsentligt, når vindmøllerne er i drift, da de vænner sig til forstyrrelseskilden. Der er registeret og observeret flere arter af flagermus i området, hvor koncentrationen har været størst ved søerne, grøfter, læhegn og øvrig beplantning. For at minimere risikoen for tab af flagermus vil Herning Kommune kræve i VVM-tilladelsen, at der installeres stop for driften af den nordvestligste vindmølle om natten fra ca. 15. juli til ca. 15. oktober, når vindstyrken i rotorhøjde er under 5-6 m/s. Forvaltningen har vurderet, at med den ovennævnte foranstaltning, vil vindmøllerne ikke få væsentlig negativ effekt på de lokale bestande af flagermus. f) Ressourcer og affald Den energi, der bruges til at fremstille en vindmølle og opstilling mv., har vindmøllen selv produceret på ca. 6-8 måneder under normale vindforhold. På 20 år vil en vindmølle således producere ca. 35 gange den mængde energi, der er brugt til fremstillingen. Ved nedtagning af vindmøllerne kan størstedelen af de anvendte materialer genanvendes med undtagelse af glasfiberdele. Det forventes, at det bliver muligt at genanvende glasfiber i fremtiden. Fundamentet skal fjernes til minimum en meter under terræn, så landbrugsdrift kan genoptages. g) Socioøkonomiske forhold

6 Vindmøllerne vil ikke medføre negative socioøkonomiske effekter for turisme, fritidsinteresser, råstofindvinding, land- og skovbrug eller jagt og fiskeri. Værditab på fast ejendom reguleres af Lov om fremme af vedvarende energi, og betragtes ikke som et socioøkonomisk forhold. h) Forhold til lufttrafik, radiokæder og ledningsanlæg Skinderholm Flyveplads ligger ca. 8 km fra møllerne. Af hensyn til lufttrafiksikkerheden skal lysafmærkningen på vindmøllerne være placeret øverst på generatorhuset og lyset skal altid være synlig 360 grader i et vandret plan, uanset møllevingernes placering, og være aktiveret hele døgnet. Dette er kun muligt ved opsætning af to lamper på hver mølle. Lysene afskærmes nedad, så gener på landjorden mindskes så vidt muligt. Der er en radiokædeforbindelse nord for mølleområdet i en afstand af ca meter fra nærmeste mølle. Radiokædeoperatøren TeliaSonera har accepteret placeringen af møllerne. Der er en fordelingsledning for naturgas i en afstand af ca. 185 meter fra nærmeste vindmølle. Ledningsejeren HMN Naturgas har oplyst, at der ikke vil være restriktioner i forhold til vindmøllerne. i) Påvirkning af sundhed Påvirkning af sundhed kan opdeles i to områder: Dels en generel påvirkning af befolkningen i kraft af reduktion af emissioner, dels en lokal påvirkning i kraft af støj, skyggekast og reflekser for naboer. Reduktion af emissioner har betydning for udledningen af sundhedsskadelige stoffer og partikler. Elektricitet produceret ved hjælp af vindenergi har eksterne omkostninger (i form af samfundsøkonomiske omkostninger og drivhuseffekt) på 0,75 øre pr. kwh. Vindenergi fremmer således den generelle befolkningssundhed. Til sammenligning har el produceret ved hjælp af kulkraft eksterne omkostninger på øre pr. kwh. Elproduktion med vindkraft har de laveste følgeomkostninger, mens et kulkraftværk medfører de største omkostninger. Lokale påvirkninger i form af støj påvirker naboerne til vindmøllerne. Der er ikke fundet en direkte sammenhæng mellem stress og støjniveau. Derimod er der fundet signifikante sammenhænge mellem stresssymptomer og støjgene. Støjgene er den individuelle opfattelse af støjniveauet, der kan påvirkes af mange faktorer. Skyggekast opstår, når vindmøllen står mellem boligen og solen, og vinden samtidig blæser, så rotoren drejer rundt. Genen vil typisk være størst inde i boligen, men kan også opleves som generende udendørs. Skyggekastet kan virke stressende og dermed indirekte forårsage eller forværre sygdomme på længere sigt, hvis det falder på tidspunkter, hvor man er til stede. Derfor anbefales det, at skyggekastet holdes på under 10 timers indendørs skyggekast om året.

7 Refleksion af sollys i møllevinger kan under omstændigheder give gener for nabobeboelser, særligt ved visse kombinationer af nedbør og sollys. Det er vurderet, ligesom ved skyggekast, at der ikke forekommer direkte helbredseffekter. Møllevingerne har konvekse overflader, som vil være med til at sprede reflekser jævnt og møllevingerne overfladebehandles med et lavt glanstal ca. 30, som vil være med til at reducere generne. j) Afværgeforanstaltninger Nogle miljømæssige gener kan afværges. For vindmøllerne ved Haugevej drejer det sig om visuelle gener, gener fra støj og skyggekast. De visuelle gener kan ikke afværges som en del af mølleprojektet, da afskærmning omkring vindmøllerne aldrig vil kunne skjule selve vindmøllen. Afskærmning skal derfor foregå så tæt på beskueren som muligt, hvilket vil sige på naboens egen grund. Afværgning af støjgener vil blive udført som justeringer på møllerne og møllerne kan støjdæmpes, hvis grænseværdierne overskrides. Afværgning af skyggekast vil ske ved hjælp af skyggestop, der er et styreprogram, som standser møllernes rotation i de kritiske tidspunkter, der overstiger 10 timer om året. Bemærkninger fra offentlighedsfasen er behandlet i bilag 2 og indgår som en del af beslutningsgrundlaget for planernes endelige vedtagelse. 2. Valg af forslag Forvaltningen har indstillet vindmølleprojektet ved Haugevej, der omfatter tre vindmøller med en totalhøjde på 140 meter, til endelig vedtagelse. Vindmøllerne ved Haugevej syd for Birk vil bidrage med ca. 15 % af Herning Kommunes mål om ny vindenergi. Dette svarer til knap husstandes årlige elforbrug. Landskabet i området er i forvejen præget af tekniske anlæg, herunder motorveje, jernbanelinjer samt Herningværket, og har derfor karakter af et teknisk landskab. Fra et planlægningsmæssigt synspunkt er det hensigtsmæssigt at opstille vindmøller langs de danske motorveje, da disse områder i forvejen er påvirket støjmæssigt og visuelt. Vindmølleområdet ved Haugevej syd for Birk er det eneste sted i Herning Kommune, hvor der er sammenfald mellem motorvej/teknisk landskab og opfyldelse af afstandskrav til boliger. På den baggrund har forvaltningen vurderet, at hovedforslaget samlet set er det forslag, der bedst opfylder Herning Kommunes samlede målsætninger, da 0-alternativet ikke bidrager til Herning Kommunes målsætning om 60 MW ny vindmølleenergi inden 2030.

8 3. Overvågning af væsentlige miljøpåvirkninger af planen Når der gives VVM-tilladelse til et VVM-pligtigt projekt, følger der en række krav med. Heri kan kommunen regulere forhold omkring støj, skyggekast, afstand til naboer mv. Der er udarbejdet et forslag til et overvågningsprogram. Overvågningsprogrammet fastlægger blandt andet muligheder for at foretage støjberegninger samt kræve dokumentation for installeret og fungerende skyggestopfunktion i vindmøllerne. Det er Herning Kommunes miljøtilsyn, der kontrollerer, at VVM-tilladelsen og overvågningsprogrammet overholdes samt håndterer eventuelle klager. Udkast til overvågningsprogram for vindmøller ved Haugevej syd for Birk Herning Kommune er forpligtiget til at udarbejde en plan for overvågning af, at mølleejerne oveholder miljøkravene. Heri kan både indgå tilsyn og overvågning i anlægsfasen, driftsfasen og afviklingsfasen. Kommunes byggesagsbehandling og miljøtilsyn skal herved sikre, at mølleanlægget etableres, drives og afvikles i overensstemmelse med lokalplanens bestemmelser, og at de fastsatte vilkår i VVM-tilladelsen overholdes. De væsentligste elementer, som forventes at indgå i overvågningsprogrammet, fremgår af nedenstående udkast til overvågningsprogram. Støj I forbindelse med opstilling af møllerne vil det være vigtigt at kontrollere støjpåvirkningen af de nærmeste naboer. Kildestøjen fra de aktuelle mølletyper vil kunne ændres som led i den løbende udvikling, der sker hos møllefabrikanten, fra denne rapports offentliggørelse til møllerne forlader fabrikken og skal opsættes i området. Kontrollen kan bestå i at genberegne støjudbredelsen, på baggrund af data fra møllefabrikanten, på det tidspunkt, hvor møllen skal opsættes. Dette vil typisk ske i forbindelse med anmeldelsen i henhold til bekendtgørelse om støj fra vindmøller, som skal indgives, når der foreligger det nødvendige plangrundlag, og der er meddelt VVM-tilladelse til projektet. Efter opstilling af vindmøllerne vil overvågningen af vindmølleanlægget blive udført efter de almindelige tilsynsregler i bekendtgørelsen om støj fra vindmøller. Dette indebærer, at kommunalbestyrelsen kan stille krav om, at der foretages støjmålinger, når møllerne sættes i drift og op til 1 gang årligt i forbindelse med almindeligt tilsyn eller i forbindelse med behandling af eventuelle naboklager over støj, når kommunalbestyrelsen anser dette for at være nødvendigt. I VVM-tilladelsen til projektet vil der blive stillet krav om, at der foretages en støjmåling, når vindmøllerne er sat i drift. Støjmålingen skal udføres i overensstemmelse med retningslinjerne i bekendtgørelsen om støj fra vindmøller ved først givne lejlighed, hvor kravene til vindforhold er opfyldt. Støjmålingen skal så vidt muligt foretages senest tre måneder efter idriftsættelse, og resultaterne skal indsendes til Herning Kommune så snart de foreligger. Om fornødent kan miljøtilsynet pålægge vindmølleejerne at dæmpe støjen eller stoppe én eller flere af møllerne, hvis kravene i VVM-tilladelsen og bekendtgørelsen om støj fra vindmøller ikke er overholdt.

9 Skyggekast Ændrede klimatiske forhold, såsom flere solskinstimer, vil kunne ændre beregningsresultatet for skyggekastværdierne. Antallet af solskinstimer indgår som en parameter i EMD's program WindPRO, og programmet opdateres løbende. På baggrund af de beregnede værdier for skyggekast, som i enkelte tilfælde ligger over den vejledende grænseværdi, vurderes det, at der kan være behov for at efterprøve skyggekastberegningerne i forhold til klimatiske ændringer. I VVM-tilladelsen til projektet vil der blive stillet krav om, at vindmøllerne forsynes med teknik og software til at håndtere skyggestop, og i henhold til kommuneplanens generelle retningslinjer for vindmøller, skal det ved en realisering af projektet dokumenteres, at ingen nabobeboelse kan få over 10 timers reel skyggekast om året. Skyggekast vil derfor indgå i overvågningsprogrammet med henblik på fastsættelse af det konkrete behov for skyggestop, og der vil eventuelt skulle udføres supplerende beregninger i denne forbindelse for de nabobeboelser, hvor det beregnede skyggekast umiddelbart ligger tæt på eller over grænseværdien på 10 timer. Klager fra naboer kan desuden medføre, at Herning Kommunes miljøtilsyn efter en nærmere vurdering kan pålægge vindmølleejerne at dokumentere, at der er installeret skyggestop, som opfylder kravene i VVM-tilladelsen. Om fornødent kan miljøtilsynet pålægge vindmølleejerne at justere møllernes indstillinger for skyggestop, hvis kravene i VVM-tilladelsen ikke er overholdt. Sikkerhed for befolkningen I henhold til bekendtgørelsen om teknisk certificeringsordning for vindmøller er mølleejeren forpligtet til at indberette udført service til Energinet.dk, og ved større skader og skader af sikkerhedsmæssig betydning har mølleejeren pligt til at indsende oplysninger herom til Energistyrelsens Godkendelsessekretariat for Vindmøller. Arbejdsmiljø og -sikkerhed Tilsyn med arbejdsmiljø og -sikkerhed ved opstilling af vindmøllerne og ved efterfølgende serviceeftersyn og reparation varetages af Arbejdstilsynet. Okker Inden møllerne opstilles foretages jordbundsundersøgelser, som bl.a. undersøges for pyritindhold (okkerindhold). Såfremt der opgraves pyritholdig jord, skal denne håndteres efter nærmere aftale med Herning Kommune, så der ikke ved genplacering sker betydende udvaskning af okker til vandløb og søer. Ved eventuelt behov for grundvandssænkning i forbindelse med støbning af fundamenter, skal Herning Kommune søges om tilladelse. Ved udledning af oppumpet vand til grøfter eller vandløb vil der blive stillet krav om løbende kontrolmålinger samt etablering af renseforanstaltninger såfremt nærmere fastsatte grænseværdier for okkerindhold ikke umiddelbart kan overholdes. Oliespild

10 Der skal foreligge en beredskabsplan for eventuelt oliespild inden vindmøllerne opstilles. I tilfælde af et uheld skal Herning Kommune orienteres efter, at man har rengjort møllerne og fjernet olien m.v. Eventuelt vaskevand fra møllerne skal opsamles og håndteres som spildevand. Retablering Ved ophør af vindmølledriften skal mølleejerne inden ét år fjerne vindmøllerne, herunder fundamenter og tilhørende tekniske anlæg og installationer. Fundamenter skal almindeligvis fjernes i en dybde af mindst 1 meter i henhold til miljømyndighedernes krav. Hvis ejeren af den matrikel, hvorpå vindmøllen er opstillet, ønsker at dele af fundamentet skal forblive liggende i jorden, skal grundejeren søge om tilladelse hertil efter den til enhver tid gældende miljølovgivning. Dette medfører, at miljømyndigheden på nedtagningstidspunktet tager stilling til, om miljømyndigheden vil tillade at lade dele af fundamentet blive liggende. Et eventuelt krav om fuldstændig fjernelse af fundamentet vil blive pålagt grundejeren. Det er således op til ejeren af den pågældende matrikel at indgå en privatretslig aftale med bygherren og mølleejerne om fjernelse af vindmølle og fundament efter endt drift, f.eks. i form af en bankgaranti. Hvis fjernelse og reetablering ikke er sket inden ét år, kan kommunen lade arbejdet udføre for grundejerens regning. Adgangsveje, som udelukkende er etableret af hensyn til vindmølledriften, og som ikke skal benyttes ved den fortsatte landbrugsdrift i området, skal fjernes og retableres til landbrugsjord. Nedlæggelse af veje med betydning for offentlighedens adgang til naturen kræver dog tilladelse fra Herning Kommune i henhold til Naturbeskyttelseslovens 26a, og på nedtagningstidspunktet vil kommunen tage stilling til om vejene har opnået denne status.