Vurdering af udviklingen i bestanden af fritlevende mink i Danmark
|
|
- Christina Larsen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Vurdering af udviklingen i bestanden af fritlevende mink i Danmark Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 30. oktober 2017 Tommy Asferg Institut for Bioscience Rekvirent: Miljøstyrelsen Antal sider: 11 Faglig kommentering: Aksel Bo Madsen, Institut for Bioscience Kvalitetssikring, centret: Jesper R. Fredshavn AARHUS AU UNIVERSITET DCE NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI Tel.: dce@au.dk
2 Indhold Indledning 3 Forekomst af mink i Danmark 3 Jagtudbyttet som indikator for bestanden af mink i naturen 5 Konklusion 9 Referencer 10 Summary / Conclusion 11 2
3 Indledning Miljøstyrelsen arbejder på at revidere forvaltningsplanen for mink (Naturstyrelsen 2012) og har derfor bedt DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet gennemføre dels en evaluering af indsatsen mod mink i Danmark og dels en vurdering af bestandsudviklingen hos mink i Danmark. Vurdering af bestandsudviklingen afrapporteres i nærværende notat, mens evalueringen af bekæmpelsesindsatsen afrapporteres i særskilt notat. Vurdering af bestandsstørrelsen skal ifølge bestillingen fra Miljøstyrelsen inddrage Vildtudbyttestatistikken, oplysning om antal mink der er undsluppet fra minkfarme samt eventuelle andre relevante kilder. Vurderingen af bestandsstørrelsen skal gå så langt tilbage i tid som muligt, og mindst tilbage til I vurderingen skal indgå oplysning om særlige faktorer, der kan have haft indflydelse på bestandsstørrelsen, såsom antal minkfarme, priser på skind, lovgivning om minkfarme og om jagt og regulering af mink, metoder til indfangning/regulering m.m. Forekomst af mink i Danmark Introduktion til pelsdyrfarme De første pelsdyrfarme i Danmark blev etableret i 1928, og de første eksemplarer af amerikansk mink (Neovison vison) blev indført til landet omkring Den første officielle opgørelse af pelsdyrholdet i Danmark blev foretaget i 1932, hvor der var i alt 109 farme med et beskedent antal dyr, hovedsageligt sølvræve, ildere og fritter, og hertil nogle få sumpbævere og blåræve samt 44 mink (Dansk Pelsdyrblad 5 (10): 77, 1942 citeret i Andersen 1981). Minkavl blev dog først et egentligt erhverv efter 2. verdenskrig, hvor der skete en eksplosiv udvikling. I 1967 var antallet af minkfarme således steget til ca og antallet af avlstæver (ungeproducerende hunmink) til ca. 1 mio. Forekomst i naturen Det vides ikke, hvor mange dyr der er undsluppet i tidens løb, men det faktum, at minken i begyndelsen af 1950 erne gik fra at være totalfredet i sin egenskab af husdyr til at måtte jages hele året i henhold til en revision af Markog vejfredsloven i 1953, siger vel noget om, at fritlevende mink på det tidspunkt var et tiltagende problem. Den stigende mængde af fritlevende mink i naturen afspejler sig også i, at minken fra og med jagtsæsonen 1968/69 kom med i den officielle Vildtudbyttestatistik. Vildtudbyttestatistik Indtil 1985 var det årlige udbytte mindre end 1.500, men derfra og frem til år 2000 skete der en markant stigning til ca (Fig. 1). Efter 2000 har der været en faldende tendens, dog med nogen variation fra år til år, og i sæsonerne 2014/ /17 har det årlige udbytte ligget på Det er bemærkelsesværdigt, at den beskrevne udvikling udelukkende skyldes ændringer i udbyttet i Jylland, mens det relativt lave udbytte på Øerne forblev stabilt eller svagt stigende (Fig. 2). Frem til slutningen af 1970 erne var udbyttet pr. 100 km 2 i Jylland kun marginalt højere end udbyttet på Øerne, men derefter steg det markant frem til år 2000 for så igen at falde, så det i sæsonen 2016/17 igen kun er marginalt større end udbyttet på Øerne. 3
4 Figur 1. Jagtudbytte af mink i perioden 1968/ /17. Hunting bag of mink in Denmark during 1968/ /17. Figur 2. Jagtudbytte af mink pr. 100 km 2 i Jylland og på Øerne i perioden 1968/ /17. Hunting bag of mink per 100 km 2 in regions of Denmark (Jylland and Øerne) during 1968/ /17. Den detaljerede geografiske fordeling af fritlevende mink kan primært dokumenteres gennem jægernes indberetninger til Vildtudbyttestatistikken, først på amtsniveau og efter 2006 på kommuneniveau. Derudover har opfølgende spørgeskemaundersøgelser vedrørende mink nedlagt i jagtsæsonerne 1970/71 og 1972/73 (Andersen 1981) og 1996/97 (Hammershøj & Asferg 1999) skabt basis for et endnu mere detaljeret overblik over forekomsten af fritlevende mink. Sidstnævnte datasæt udgør således langt den største del af grundlaget for kortet i Dansk Pattedyratlas, der viser udbredelsen af fritlevende mink i kvadrater på 10x10 km i perioden (Hammershøj m.fl. 2007). Ifølge Andersen (1981) var det allerede i begyndelsen af 1970 erne muligt at nedlægge mink i praktisk taget alle egne af landet. Hovedparten af udbyttet blev nedlagt i Vendsyssel, på Esbjerg-Varde-egnen og omkring Slagelse-Sorø, og det er karakteristisk, at der blev nedlagt relativt mange mink omkring byer med fiskerihavne. Den relative geografiske fordeling af nedlagte mink i midten af 1990 erne ser ikke ud til at have ændret sig meget i forhold til begyndelsen af 1970 erne 4
5 (Hammershøj & Asferg 1999). Ringkøbing Amt havde suverænt det største udbytte pr. 100 km 2 (33,0) efterfulgt af Nordjyllands Amt (18,6), Ribe Amt (17,2), Bornholms Amt (14,6) og Vejle Amt (12,8). I de øvrige amter blev der nedlagt 10 eller færre mink pr. 100 km 2. Såvel ved undersøgelsen i begyndelsen af 1970 erne som undersøgelsen fra midten af 1990 erne var der en god overensstemmelse mellem tætheden af minkfarme og tætheden af fangede/nedlagte mink i naturen (Andersen 1981, Hammershøj & Asferg 1999). I perioden blev der registreret mink i langt størstedelen af kvadraterne i Dansk Pattedyratlas (Hammershøj m.fl. 2007). Kun i den sydlige del af Jylland samt på Lolland-Falster var der større sammenhængende områder uden registrering af mink. Ifølge Vildtudbyttestatistikken forekommer der stadig fritlevende mink overalt i landet, idet der sammenlagt for sæsonerne 2014/ /17 blev indberettet nedlagte mink fra alle landets 98 kommuner bortset fra Fanø kommune og 9 kommuner i det storkøbenhavnske område. Jagtudbyttet som indikator for bestanden af mink i naturen For en række naturligt forekommende vildtarter kan jagtudbyttet bruges som indikator, dels for svingninger i bestanden fra sæson til sæson eller fra en periode til en anden, dels for relative geografiske forskelle i bestandstæthed. Det gælder formodentlig også for mink, men ud over svingninger i bestanden på grund af populationsdynamiske forhold som ungeproduktion og dødelighed, som det er tilfældet hos naturligt forekommende arter, så kan bestanden og dermed jagtudbyttet af mink yderligere være påvirket af en række faktorer, som vil blive behandlet i det følgende. Antal minkfarme og farmmink I begyndelsen af 1970 erne var der ca. 1 mio. avlstæver i danske minkfarme. Fra 1975 og frem til 1989 steg antallet markant til ca. 3 mio., men faldt straks igen, så det i 1993 var 1,5 mio. Derefter har antallet med relativt små udsving været jævnt stigende, og i 2016 var det 3,4 mio. avlstæver (Fig. 3). Den aktuelle, årlige produktion af minkskind i Danmark ligger på ca. 17 mio. I de første årtier blev minkavlen i Danmark hovedsageligt drevet som bierhverv af fiskere, som jo havde let adgang til fiskeaffald, der var farmminkenes vigtigste fødekilde på det tidspunkt (Andersen 1981). Det forklarer også, hvorfor minkavlen i de første årtier især var koncentreret omkring byer med fiskerihavne, og hvorfor der var et relativt stort antal farme med et relativt lille gennemsnitligt antal avlstæver (Fig. 3 og 4). Mange af de små farme havde dog en kort levetid, og selvom antallet af farme har udvist store udsving, så har den overordnede tendens været, at avlen efterhånden er samlet på færre, men større farme (Fig. 4). I 2017 blev der i Dansk Pelsdyravlerforenings årlige avlsdyrtælling registreret minkfarme med gennemsnitligt avlstæver (Clausen 2017). Farmene er ikke længere afhængig af kort afstand til fiskerihavne, idet minkfoder i dag er et højt specialiseret produkt, der leveres af et lille antal fodercentraler spredt over hele landet. Fx består foderet fra Holstebro Minkfodercentral hovedsageligt af afskær fra fiskeindustrien og fra svine- og fjerkræslagterier blandet med hele fisk, korn, vitaminer, aminosyrer og tørret protein (Thomsen 2014). 5
6 Figur. 3. Antal avlstæver og minkfarme i Danmark i perioden baseret på de årlige avlsdyrtællinger offentliggjort i Dansk Pelsdyravl. Number of breeding female mink (red) and mink farms (blue) in Denmark during Figur 4. Gennemsnitligt antal avlstæver på danske minkfarme i perioden (baseret på Fig. 3). Average number of breeding females in Danish mink farms during Udslip fra farme Der er gennem tiden sluppet en del mink ud fra farmene. Det er dels sket ved utilsigtede udslip af enkelte eller forholdsvis få dyr ad gangen i forbindelse med flytning mellem bure eller håndtering i pelsningsperioden. Andre utilsigtede udslip, hvor større antal mink er sluppet ud, er sket, hvor storme eller store snemængder har væltet såvel minkhaller som hegn omkring farmene. Endelig har der inden for de seneste 20 år været en række bevidste udslip, idet dyreaktivister har gennemført befrielsesaktioner, hvor de har brudt ind på farme og lukket et ofte meget stort antal mink ud i naturen. 6
7 Der foreligger desværre ikke nogen form for opgørelse over antallet af mink, som utilsigtet er undsluppet fra farmene gennem tiden. Risikoen for sådanne udslip har givetvis varieret meget, siden de første mink kom til landet. Udslip har formentlig ikke været ualmindelige i de første årtier, hvor minkavl ofte blev drevet som bierhverv, og minkene i mange tilfælde blev holdt i udhuse eller dårligt hegnede, åbne minkhaller. Men efterhånden som erhvervet blev mere og mere professionaliseret og samlet på større og større farme må risikoen for utilsigtede udslip være aftaget. Det endelige og mest afgørende tiltag for at minimere udslippet vurderes dog at være indførelse af strammere regler for hegning omkring minkfarme fra 1999, og ikke mindst en konsekvent kontrol af hegnene, som udføres i forbindelse med Fødevarestyrelsens ordinære velfærdskontrol. Undersøgelser af stabile isotoper i mink fanget i naturen i årene , 204 fra Thy og 22 fra Bornholm, har samstemmende med genetiske undersøgelser af 156 mink fra Thy (86 fra naturen og 70 fra farme) vist, at omkring 80% af minkene var undslupne farmdyr (Hammershøj m.fl. 2005). Det vides ikke, om disse undersøgelser var repræsentative for hele landet. Det vides heller ikke, hvor stor en del af de mink, der i dag findes i den danske natur, der er undslupne farmmink, men det kunne være relevant at gennemføre en ny undersøgelse af fritlevende minks oprindelse for at be- eller afkræfte formodningen om, at der stort set ikke længere sker utilsigtede udslip fra farmene. Tabel 1. Antal mink sluppet ud ved dyreaktivisters befrielsesaktioner i perioden (baseret på oplysninger fra forsikringssager, Dansk Pelsdyravlerforening). Ifølge branchens oplysninger er der ikke kendskab til denne type udslip før 1999 og efter Number of mink released intentionally from mink farms by animal liberation activists during År Antal mink Antallet af farmmink, der bevidst er lukket ud af dyreaktivister, er kendt i det omfang, at aktionen har ført til en forsikringssag. Dansk Pelsdyravlerforening har oplyst de tal, der er gengivet i Tabel 1. Det kunne måske tænkes, at så store udslip ville sætte sig spor i det antal mink, der efterfølgende er blevet indberettet til Vildtudbyttestatistikken, men det lader ikke til at være tilfældet. Det er branchens egen opfattelse, at langt den største del af de undslupne mink hurtigt bliver genindfanget eller dræbt, enten på eller i umiddelbar nærhed af farmen. Hertil kommer, at lokale jægere i dagene efter udslippene også har nedlagt et antal dyr. Sådanne dyr skal ikke indberettes som vildtudbytte, da der er tale om undslupne pelsdyr, der har været på fri fod i mindre end 2 måneder. Og selv om man ikke umiddelbart kan se, om en mink har været på fri fod i mere eller 7
8 mindre end 2 måneder, så vil de omkringboende naboer nok høre om det, hvis en farm i lokalområdet har været udsat for en aktion, og dermed vide, at der sandsynligvis er tale om en nyligt undsluppet farmmink. Jægernes motivation Jægernes begrundelse for at fange og nedlægge mink synes oftest at være frygt for, at minken skal gøre skade på fjerkræ, vildtfugleopdræt eller den vilde fauna (Andersen 1981). Der foreligger desværre ikke nogen viden om, hvor stor en del af jagtudbyttet af mink, der efterfølgende bliver udnyttet til pelsværk. Det sker formentlig kun i begrænset omfang, og kvaliteten af skindet fra en vildtlevende mink ligger nok i de fleste tilfælde langt under kvaliteten på et skind fra en farmmink. Der er derfor ingen grund til at antage at perioder med høje priser på minkskind vil få jægerne til at yde en ekstra indsats for at fange og nedlægge mink og dermed påvirke det årlige jagtudbytte. I perioden steg den gennemsnitlige pris på minkskind fra 240 til 612 kr., hvorefter den frem til 2017 faldt til 275 kr. Jagtudbyttet faldt forholdsvis brat gennem hele perioden (Fig. 1), så Vildtudbyttestatistikken giver ikke noget belæg for, at der er en sammenhæng mellem skindpriser og jagtudbytte. Tabel 2. Gennemsnitspris på minkskind i perioden (Dansk Pelsdyravlerforening). Average price of mink pelts during År Gns.-pris kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr. Selvom der således ikke ser ud til at være noget særligt økonomisk incitament for jægerne til at prioritere minkfangst og minkjagt, så er der andre forhold, der kan påvirke motivationen. Det kunne fx være nationale eller lokale bekæmpelseskampagner i regi af centrale myndigheder eller lokale jagtforeninger, eller det kunne være afgørende ændringer i mulighederne for at fange eller jage mink som følge af nye fangstredskaber. Skov- og Naturstyrelsen gennemførte i perioden et forsøg med inddragelse af frivillige personer i bekæmpelsen af mink, herunder også en afprøvning af dræbende fælder (slagfælder) som supplement til de levendefangst-fælder, som indtil da havde været den eneste tilladte fældetype til fangst af mink. Slagfælder kræver ikke de to daglige tilsyn, som det er tilfældet med levendefangst-fælderne, og kan derfor sættes til fangst på lokaliteter, som ligger mere afsides, eller som på anden måde er besværlige at komme til. Det samme gælder for en anden nyskabelse, hvor en sms-enhed monteres på en levendefangst-fælde og sender et signal, hvis fælden bliver udløst. Sådanne ændringer kan virke stærkt motiverende på jægerne og give dem lyst til at indgå i lokale samarbejder om fangst af mink i udvalgte områder. Det er 8
9 nogle af de erfaringer, som man kan drage af Naturstyrelsens minkbekæmpelsesprojekt, der har kørt i perioden Projektet er en opfølgning på anbefalinger i den forvaltningsplan, der blev udarbejdet efter den første forsøgsperiode (Naturstyrelsen 2012). I perioden blev der fanget i alt 938 mink i minkbekæmpelsesprojektets regi. Dette udbytte har udgjort en stigende andel (fra 3,8% i 2012 til 10,8% i 2016) af det samlede jagtudbytte af mink i den pågældende periode. Fangstresultaterne og effekten af bekæmpelsesprojektet vil blive vurderet i et særskilt notat. Tabel 3. Antal mink fanget ved Naturstyrelsens minkbekæmpelsesprojekt i perioden (Uffe Strandby, Naturstyrelsen). Indberetningen af data for 2017 er ikke komplet. Number of mink taken in the control campaign run by the Danish Nature Agency during Data incomplete for År Mink Konklusion Der gennemføres ikke nogen form for direkte overvågning af den fritlevende bestand af mink i Danmark. De eneste systematiske overvågningsdata indsamles i form af jægernes indberetninger til Vildtudbyttestatistikken, dvs. et indirekte indeks som i bedste fald kan give et billede af ændringer i bestanden over tid, men ikke noget brugbart, fagligt forsvarligt estimat af bestandsstørrelsen. Hvis man tager udviklingen i jagtudbyttet som indikator for udvikling i bestanden, så var antallet af mink i den danske natur stigende indtil omkring år 1999 og derefter faldende. Det er DCE s vurdering, at størrelsen af den fritlevende bestand af mink indtil for år siden har været stærkt påvirket af antallet af utilsigtede udslip fra farmene. Dette begrundes bl.a. med, at det er påvist, at omkring fire ud af fem mink fanget i det fri, primært i Thy, med stor sandsynlighed var undslupne farmmink. Det vides ikke, om den pågældende undersøgelse var repræsentativ for hele landet, men det forhold, at der generelt kan påvises en sammenhæng mellem tætheden af minkfarme og tætheden af nedlagte mink i det fri, peger på, at utilsigtede udslip må have bidraget væsentligt til bestanden af fritlevende mink. Der er ikke sket ændringer i det lovmæssige grundlag for jagt og regulering af mink, som kan forklare jagtudbyttets markante nedgang fra Den faldende tendens i jagtudbyttet efter år 1999 som antages at være en afspejling af en nedgang i minkbestanden kan forklares med, at der i 1999 skete nogle afgørende opstramninger af reglerne for hold af mink og hegning omkring farmene, som hvis reglerne ellers blev fulgt markant ville reducere risikoen for, at mink kunne slippe ud. De første markante stramninger skete i 1999, hvor der blev fastsat specifikke krav til hegn, fælder og andre foranstaltninger, der tager sigte på at hindre udslip. Utilsigtede udslip synes nu at være bragt ned på et absolut minimum. 9
10 Bevidste udslip, fx ved dyreaktivisters befrielsesaktioner, synes derimod ikke at have sat sig varige spor i hverken minkbestand eller jagtudbytte. Det årlige jagtudbytte er på det laveste niveau i 30 år. Om det er udtryk for, at den fritlevende bestand også er på det laveste niveau i 30 år, vides ikke, men det er DCE s vurdering at bestanden må være faldet væsentligt, siden udbyttet toppede i Det er påvist i England, at en stærk odderbestand kan virke dæmpende på minkbestanden (Bonesi m.fl. 2006). Der er ikke umiddelbart noget belæg for, at odderen, der bredte sig fra det nordvestlige Jylland til den dansk-tyske grænse fra ca til 2004 (Madsen m.fl. 2007), har haft en betydning for faldet i minkbestanden efter 1999, men det er ikke undersøgt. Derimod er det måske ikke umuligt, at en stærk odderbestand kan medvirke til at holde minkbestanden på lavt niveau i en situation, hvor minkbestanden skal holde sig selv ved lige gennem egen reproduktion og kun i begrænset omfang får tilført undslupne dyr fra farmene. Referencer Andersen J (1981). Minken (Mustela vison) og minkjagten i Danmark 1970/71 og 1972/73. Danske Vildtundersøgelser, Hæfte 34. Vildtbiologisk Station. 24 sider. Bonesi L, Strachan R & Macdonald DW (2006). Why are there fewer signs of mink in England? Considering multiple hypotheses. Biological Conservation 130: Clausen J (2017). Avlsdyrtælling Dansk Pelsdyravl 80 (5): Hammershøj M & Asferg T (1999). Mink Mustela vison og ilder M. putorius. Mink- og ilderjagten i Danmark 1996/97 og problemer med de to arter i forhold til små fjerkræhold. Faglig rapport fra DMU, nr Danmarks Miljøundersøgelser. 56 sider. Hammershøj M, Madsen AB & Asferg T (2007). Mink Mustela vison Schreber, I: Baagøe HJ & Jensen TS: Dansk Pattedyratlas. Gyldendal. Side Hammershøj M, Pertoldi C, Asferg T, Møller TB & Kristensen NB (2005). Danish free-ranging mink populations consist mainly of farm animals: Evidence from microsatellite and stable isotope analyses. Journal for Nature Conservation 13: Madsen AB, Elmeros M, Søgaard B & Asferg T (2007). Odder Lutra lutra Linnaeus, I: Baagøe HJ & Jensen TS: Dansk Pattedyratlas. Gyldendal. Side Naturstyrelsen (2012). Forvaltningsplan for mink (Neovison vison) i Danmark. Miljøministeriet. 34 sider. Thomsen EB (2014). Her laver de verdens bedste minkfoder. LandbrugsAvisen, 7. februar (25. oktober 2017) 10
11 Summary / Conclusion The only systematic monitoring of feral and free-roaming American mink (Neovison vison) in Denmark is the mandatory annual report on personal game bag, including American mink, from hunters to the Danish Game Bag Record. At best, however, the hunting bag will reflect temporal changes in population size, but it is not considered a useful, reliable estimate of the population size. Using the development in the hunting bag as an indicator of the population development, the number of American mink in the Danish nature increased strongly from the mid-1980s until 1999 followed by a rather steady decrease lasting until today (Fig. 1). Until years ago, the number of feral and freeroaming mink has been strongly affected by the number of mink escaping from farms. This is supported by results of investigations of the origin of feral mink showing that around four out of five mink caught in nature, primarily in NW Jutland, most probably were escaped farm mink (Hammershøj et al. 2005). It is not known if this investigation is representative for all of Denmark, but the fact that there is a strong correlation between the density of mink farms and the density of mink taken by hunters indicates that unintentionally escaping farm animals have contributed essentially to the feral and free-roaming mink population. The decrease in the hunting bag of mink after 1999 (Fig. 1) cannot be explained by changes in the legislation controlling the hunting and regulation (control) of mink in nature. However, the decreasing trend probably reflecting a decreasing trend in the population is most probably a consequence of tighter rules introduced in 1999 for keeping and housing mink, i.e. specific demands on fencing, deployment of traps in and around farms, and other measures aiming at reducing the risk of escape. Today, the number of unintentional escapes appear to have been reduced to a minimum. Apparently, farm mink released intentionally into nature, for instance by the actions of animal liberation activists, have not had any significant effect on either population or hunting bag. The annual hunting bag of American mink in Denmark is at its lowest in 30 years. It is not known if this is a reflection of the fact that the population of feral and free-roaming mink is also at its lowest in 30 years, but it is taken as a strong indication that the population has decreased significantly since the bag peaked in It has been demonstrated, in England, that a strong otter (Lutra lutra) population can reduce local mink populations through interspecific competition (Bonesi et al. 2006). There is no indication that the otter, spreading from NW Jutland to the Danish-German border during , has played a role in the decline of the mink population after 1999, but this has not been investigated. However, it is not impossible that a strong otter population can help keep the mink population on a low level in a situation where the mink population has to sustain itself almost entirely through reproduction in the wild. 11
Vurdering af udviklingen i bestanden af fritlevende mink i Danmark
Vurdering af udviklingen i bestanden af fritlevende mink i Danmark Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 30. oktober 2017 Tommy Asferg Institut for Bioscience Rekvirent: Miljøstyrelsen
Læs mereVildtudbyttestatistikkens anvendelighed som indikator for tilstedeværelsen af reproducerende bestande af visse invasive arter
Vildtudbyttestatistikkens anvendelighed som indikator for tilstedeværelsen af reproducerende bestande af visse invasive arter Notat fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 31. oktober 2014 Tommy
Læs mereIndberetning af vildtudbytte for jagtsæsonen 2014/15 første sæson med reglen om vildtudbytte før jagttegn
Indberetning af vildtudbytte for jagtsæsonen 2014/15 første sæson med reglen om vildtudbytte før jagttegn Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 23. maj 2016 Tommy Asferg Institut for
Læs mereKvalitetssikring af indberetninger af vaskebjørn til Vildtudbyttestatistikken for jagtsæsonen 2012/13
Kvalitetssikring af indberetninger af vaskebjørn til Vildtudbyttestatistikken for jagtsæsonen 2012/13 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 10. juni 2014 Tommy Asferg Institut for
Læs mereFAGLIG VURDERING AF SPØRGSMÅL VEDR. FALDENDE UDBYTTE FOR ARTER DER ER I FREMGANG
FAGLIG VURDERING AF SPØRGSMÅL VEDR. FALDENDE UDBYTTE FOR ARTER DER ER I FREMGANG Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 8. september 2017 Thomas Kjær Christensen og Jesper Madsen Institut
Læs mereVildtudbyttestatistik for jagtsæsonen 2010/11
Vildtudbyttestatistik for jagtsæsonen 2010/11 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 18. november 2011 Tommy Asferg Aarhus Universitet, Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen
Læs mereIndberetning af vildsvin til Vildtudbyttestatistikken
Indberetning af vildsvin til Vildtudbyttestatistikken for sæsonen 2011/12 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 4. juni 2013 Tommy Asferg Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen
Læs mereJagt- og reguleringsindsatsen i forhold til ræv på ejendomme med biotopplan
Jagt- og reguleringsindsatsen i forhold til ræv på ejendomme med biotopplan Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 5. juli 2013 Tommy Asferg Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen
Læs mereVildtudbyttestatistik og vingeundersøgelsen for jagtsæsonerne 2015/16 og 2016/17
Vildtudbyttestatistik og vingeundersøgelsen for jagtsæsonerne 2015/16 og 2016/17 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 15. august 2017 Thomas Kjær Christensen Thorsten S. Balsby Peter
Læs mereYnglende ringduer i september, oktober og november
Ynglende ringduer i september, oktober og november Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 30. juni 2015 Kevin Kuhlmann Clausen & Thomas Kjær Christensen Institut for Bioscience Rekvirent:
Læs mereVildtudbyttestatistik for jagtsæsonen 2011/12
Vildtudbyttestatistik for jagtsæsonen 2011/12 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 15. oktober 2012 Tommy Asferg Aarhus Universitet, Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen
Læs mereDÅVILDT I DANMARK STATUS FOR BE- STAND OG UDBYTTE 2017
DÅVILDT I DANMARK STATUS FOR BE- STAND OG UDBYTTE 2017 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 30. november 2017 Thomas Kjær Christensen og Lars Haugaard Institut for Bioscience Rekvirent:
Læs mereAnskydning af kortnæbbet gås - opdatering 2016
Anskydning af kortnæbbet gås - opdatering 2016 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 9. maj 2016 Jesper Madsen og Lars Haugaard Institut for Bioscience Antal sider: 5 Faglig kommentering:
Læs mereTrolling Master Bornholm 2012
Trolling Master Bornholm 1 (English version further down) Tak for denne gang Det var en fornøjelse især jo også fordi vejret var med os. Så heldig har vi aldrig været før. Vi skal evaluere 1, og I må meget
Læs mereEvaluering af bekæmpelsesindsatsen mod fritlevende mink i Danmark
Evaluering af bekæmpelsesindsatsen mod fritlevende mink i Danmark Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 30. november 2017 Tommy Asferg Institut for Bioscience Rekvirent: Miljøstyrelsen
Læs mereKøbenhavns Universitet. Fremskrivning af minkbestanden Hansen, Henning Otte. Publication date: Document Version Også kaldet Forlagets PDF
university of copenhagen Københavns Universitet Fremskrivning af minkbestanden Hansen, Henning Otte Publication date: 2019 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published version (APA):
Læs mereRastefugle trækfugle på Tipperne og i Ringkøbing Fjord, 2014
Rastefugle trækfugle på Tipperne og i Ringkøbing Fjord, 2014 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 23. januar 2015 Ole Amstrup, Mogens Bak & Karsten Laursen Institut for Bioscience
Læs mereForslag vedr. jagt på gæs på landjorden i januar
Forslag vedr. jagt på gæs på landjorden i januar Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 9. april 2013 Thomas Kjær Christensen Jesper Madsen Tommy Asferg Institut for Bioscience Rekvirent:
Læs mereFOREKOMST OG REGULERING AF FRITLEVENDE MINK I DANMARK I JAGTSÆSONEN 2007/08
FOREKOMST OG REGULERING AF FRITLEVENDE MINK I DANMARK I JAGTSÆSONEN 2007/08 Faglig rapport fra DMU nr. 789 2010 DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER AU AARHUS UNIVERSITET [Tom side] FOREKOMST OG REGULERING AF FRITLEVENDE
Læs mereDNA analyse til artsidentifikation af spytprøver fra to dødfundne får
DNA analyse til artsidentifikation af spytprøver fra to dødfundne får Notat fra DCE -Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 22. oktober 2013 Liselotte Wesley Andersen Institut for Bioscience Rekvirent:
Læs mereAnskydning af vildt. Status for undersøgelser 2014
Anskydning af vildt. Status for undersøgelser 2014 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 10. december 2014 Thomas Eske Holm Lars Haugaard Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen
Læs mereTitel: Afrapportering af minkprojektet 2010. Udgivet af Skov- og Naturstyrelsen 2010. Redaktion: Dorte Flindt-Egebak og Thomas Borup Svendsen
Titel: Afrapportering af minkprojektet 2010 Udgivet af Skov- og Naturstyrelsen 2010 Redaktion: Dorte Flindt-Egebak og Thomas Borup Svendsen Forsidefoto: Helge Sørensen Fotos: Gert Hansen, Sten Christoffersen,
Læs mereUddybende kommentarer til opdatering af forvaltningsplan for ulv
Uddybende kommentarer til opdatering af forvaltningsplan for ulv Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 22. august 2018 Aksel Bo Madsen Rekvirent: Miljøstyrelsen Antal sider: 7 Faglig
Læs mereÅrsrapport 2013, kæbeindsamling Djursland
Årsrapport 2013, kæbeindsamling Djursland Lars Haugaard Institut for Bioscience Aarhus Universitet Grenåvej 14, 8410 Rønde. E. post.: laha@dmu.dk Faglig kommentering: Aksel Bo Madsen 1 1. Baggrund for
Læs mereScreening af sprængninger i forbindelse med ammunitionsrydning i Hullebæk skydeområde ved Raghammer Odde
Screening af sprængninger i forbindelse med ammunitionsrydning i Hullebæk skydeområde ved Raghammer Odde Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 9. september 2013 Ib Krag Petersen Jakob
Læs mereIdentifikation af DNA-sekvenser fra ulv og hund i spytprøver fra bidsår på husdyr og vildt samt i ekskrementer
Identifikation af DNA-sekvenser fra ulv og hund i spytprøver fra bidsår på husdyr og vildt samt i ekskrementer Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11. april 2014 Liselotte Wesley
Læs mereOdder og stopriste/spærreanordninger i fiskeredskaber i visse salte vande
Odder og stopriste/spærreanordninger i fiskeredskaber i visse salte vande Supplement til notat af 10. november 2011 vedr. anvendelse af stopriste/spærreanordninger i fiskeredskaber for at undgå drukning
Læs mereResultater af DNA-analyser udført på indsendte spytprøver fra nedlagte husdyr fra 2. og 3. kvartal 2015
Resultater af DNA-analyser udført på indsendte spytprøver fra nedlagte husdyr fra 2. og 3. kvartal 2015 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 19.oktober 2015 Liselotte Wesley Andersen
Læs mereVildtudbyttestatistik for jagtsæsonen 2012/13
Vildtudbyttestatistik for jagtsæsonen 2012/13 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 8. november 2013 Tommy Asferg Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen Antal sider: 9 Faglig
Læs mereOmfanget af bifangster af fugle i nedgarn i fritidsfiskeriet i to NATURA2000- områder Statusrapport, april 2015
Omfanget af bifangster af fugle i nedgarn i fritidsfiskeriet i to NATURA2000- områder Statusrapport, april 2015 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 9. april 2015 Ib Krag Petersen
Læs mereKrondyr, dådyr og sika i Danmark
Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Krondyr, dådyr og sika i Danmark Forekomst og jagtlig udnyttelse i jagtsæsonen 21/2 Faglig rapport fra DMU, nr. 512 [Tom side] Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet
Læs mereModtagelse af svært tilskadekomne.
Modtagelse af svært tilskadekomne. Siden 1996 har vi på Odense Universitetshospital haft en særlig registrering af svært tilskadekomne, både fra trafikuheld og fra øvrige ulykker. Disse registreringer
Læs mereDNA analyse af spyt-prøver fra et får, et rådyr samt et formodet ulve-ekskrement
DNA analyse af spyt-prøver fra et får, et rådyr samt et formodet ulve-ekskrement Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 4. juni 2013 Liselotte Wesley Andersen Institut for Bioscience
Læs mereDNA analyse af mulige odderekskrementer
DNA analyse af mulige odderekskrementer indsamlet på Sjælland Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 7. august 2017 Liselotte Wesley Andersen & Bjarne Søgaard Institut for Bioscience
Læs mereUdviklingen i luftkoncentrationen af svovldioxid i Danmark set i forbindelse med svovlreduktion i skibsbrændstof
Udviklingen i luftkoncentrationen af svovldioxid i Danmark set i forbindelse med svovlreduktion i skibsbrændstof Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 27. oktober 2016 Thomas Ellermann
Læs mereOptællinger af ynglefugle i det danske Vadehav 2012
Optællinger af ynglefugle i det danske Vadehav 2012 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 24. april 2013 Ole Thorup Karsten Laursen Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen
Læs mereDanmarks rapportering af bevaringsstatus for naturtyper og arter til EU jf. Habitatdirektivets
Danmarks rapportering af bevaringsstatus for naturtyper og arter til EU jf. Habitatdirektivets Artikel 17 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 28. juni 2013 Hanne Bach & Jesper Fredshavn
Læs mereNye tal for anskydning af ræve og kortnæbbede gæs
Nye tal for anskydning af ræve og kortnæbbede gæs Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) har i februar og marts 00 undersøgt, hvor store andele af bestandene af ræv og kortnæbbet gås der har hagl i kroppen
Læs mereIdentifikation af DNA-sekvenser fra ulv og hund i spytprøver fra bidsår på husdyr og ekskrementer
Identifikation af DNA-sekvenser fra ulv og hund i spytprøver fra bidsår på husdyr og ekskrementer Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 1. oktober 2014 Liselotte Wesley Andersen Institut
Læs mereAnskydning af vildt. Status for undersøgelser
Anskydning af vildt. Status for undersøgelser 2013 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 29. november 2013 Thomas Eske Holm Lars Haugaard Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen
Læs mereMinisteriet for Fødevarer, landbrug og Fiskeri Enheden for økonomisk analyse Den 13. marts 2014
Ministeriet for Fødevarer, landbrug og Fiskeri Enheden for økonomisk analyse Den 13. marts 2014 Økonomien i pelsdyrproduktionen samt erhvervsøkonomiske konsekvenser ved et forbud mod af mink Økonomien
Læs mereRastefugle på Tipperne 2013
Rastefugle på Tipperne 2013 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 4. marts 2014 Ole Amstrup, Mogens Bak & Karsten Laursen Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen Antal sider:
Læs mereDNA analyse til artsidentifikation af spytprøver fra kalve, får og lam
DNA analyse til artsidentifikation af spytprøver fra kalve, får og lam Notat fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 5. september 2013 Liselotte Wesley Andersen Institut for Bioscience Rekvirent:
Læs mereUdvikling i udvalgte parametre i vandløb og søer samt for udvalgte arter
Udvikling i udvalgte parametre i vandløb og søer samt for udvalgte arter Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 4. januar 2018. Revideret 10. januar 2018 Poul Nordemann Jensen DCE -
Læs mereKommunal Rottebekæmpelse tal og tendenser
Kommunal Rottebekæmpelse tal og tendenser Siden 1938 har de danske kommuner haft pligt til årligt at indberette oplysninger om den kommunale rottebekæmpelse til de centrale myndigheder. Myndighederne anvender
Læs mereRådgivning om krabbefiskeriet for 2015 2016 samt status for krabbebestanden. Opdatering
Rådgivning vedrørende krabbefiskeriet 15/1 Rådgivning om krabbefiskeriet for 15 1 samt status for krabbebestanden. Opdatering Den grønlandske vestkyst er i forhold til krabbeforvaltningen inddelt i seks
Læs mereUdvikling i aktivitetsdata og emission
Udvikling i aktivitetsdata og emission Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 17. marts 2019 Rikke Albrektsen, & Mette Hjorth Mikkelsen Institut for Miljøvidenskab Rekvirent: Miljøstyrelsen
Læs mereTrolling Master Bornholm 2013
Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingerne til 2013 I dag nåede vi op på 77 tilmeldte både. Det er lidt lavere end samme tidspunkt sidste år. Til gengæld er det glædeligt,
Læs mereRastende trækfugle på Tipperne og i Ringkøbing Fjord, 2015
Rastende trækfugle på Tipperne og i Ringkøbing Fjord, 2015 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 28. januar 2016 Ole Amstrup, Mogens Bak og Karsten Laursen Institut for Bioscience
Læs mereNotat vedr. tidlig såning af vintersæd i Landovervågningen
Notat vedr. tidlig såning af vintersæd i Landovervågningen Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 1. februar 217 Anton Rasmussen Institut for Bioscience Rekvirent: Landbrugs- og Fiskeristyrelsen
Læs mereTrolling Master Bornholm 2014?
Trolling Master Bornholm 214? (English version further down) Trolling Master Bornholm 214? Den endelige beslutning er ikke taget endnu, men meget tyder på at vi kan gennemføre TMB i 214. Det ser nemlig
Læs mereVildtudbyttestatistik og vingeundersøgelsen for jagtsæsonerne 2016/17 og 2017/18
Vildtudbyttestatistik og vingeundersøgelsen for jagtsæsonerne 2016/17 og 2017/18 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 29. maj 2018 Thomas Kjær Christensen, Thorsten S. Balsby og Peter
Læs mereStruktur for en adaptiv forvaltningsplan med ulv som eksempel
Struktur for en adaptiv forvaltningsplan med ulv som eksempel Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 14. marts 2019 Jesper Madsen og Hans Peter Hansen Center for Adaptiv Naturforvaltning
Læs mereSKEMA TIL AFRAPPORTERING EVALUERINGSRAPPORT
SKEMA TIL AFRAPPORTERING EVALUERINGSRAPPORT OBS! Excel-ark/oversigt over fagelementernes placering i A-, B- og C-kategorier skal vedlægges rapporten. - Følgende bedes udfyldt som del af den Offentliggjorte
Læs mereTrolling Master Bornholm 2014
Trolling Master Bornholm 2014 (English version further down) Ny præmie Trolling Master Bornholm fylder 10 år næste gang. Det betyder, at vi har fundet på en ny og ganske anderledes præmie. Den fisker,
Læs mereIndivid identifikation af ulve fra spytprøver fra bidsår på husdyr og vildt samt fra ekskrementer
Individ identifikation af ulve fra spytprøver fra bidsår på husdyr og vildt samt fra ekskrementer Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 12 juni 2014 Liselotte Wesley Andersen Institut
Læs mereScreening af BALTOPS 13 øvelsesaktiviteter i relation til Natura 2000 habitatområder
Screening af BALTOPS 13 øvelsesaktiviteter i relation til Natura 2000 habitatområder Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 16. april 2013 Thomas Eske Holm Karsten Dahl Jonas Teilmann
Læs mereAgerhøns i jagtsæsonen 2003/04
Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Agerhøns i jagtsæsonen 2003/04 en spørgebrevsundersøgelse vedrørende forekomst, udsætning, afskydning og biotoppleje Faglig rapport fra DMU, nr. 588 [Tom side]
Læs mereOvervågning af bæver i Danmark 2011
Overvågning af bæver i Danmark 2011 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 3. juli 2012 Jørn Pagh Berthelsen Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen Antal sider: 7 Redaktion:
Læs merePræcisering af trendanalyser af den normaliserede totale og diffuse kvælstoftransport i perioden
Præcisering af trendanalyser af den normaliserede totale og diffuse kvælstoftransport i perioden 2005-2012 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 7. april 2014 30. april 2014 Søren
Læs mereBlue Reef. Status for den biologiske indvandring på Læsø Trindels nye rev i 2011 AARHUS AU UNIVERSITET
Blue Reef Status for den biologiske indvandring på Læsø Trindels nye rev i 2011 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 20. juni 2013 Karsten Dahl Institut for Institut for Bioscience
Læs mereSamrådstale Det talte ord gælder Til brug ved samråd den 15. december 2005 i Folketingets udvalg for Fødevarer, Landbrug og fiskeri
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FLF alm. del - Bilag 179 Offentligt KONTOR FOR DYREVELFÆRD, KVALITET OG MARKEDSFØRING J.nr.: 2005-20-26-01012/SKL 06.12.2005 Samrådstale Det talte ord gælder
Læs mereDispensationsansøgning til sælsafari i Rødsand Vildtreservat
Dispensationsansøgning til sælsafari i Rødsand Vildtreservat Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 23. april 2018 Jonas Teilmann Institut for Bioscience Rekvirent: Miljøstyrelsen Antal
Læs mereDemografiske udfordringer frem til 2040
Demografiske udfordringer frem til 2040 Af Niels Henning Bjørn, NIHB@kl.dk Danmarks befolkning vokser i disse år som følge af længere levetid, store årgange og indvandring. Det har især betydningen for
Læs mereUgrasharving En generell vurdering av bekjempelsesmetoden. Jesper Rasmussen Det Biovidenskabelige Fakultet (LIFE Københavns Universitet)
Ugrasharving En generell vurdering av bekjempelsesmetoden Jesper Rasmussen Det Biovidenskabelige Fakultet (LIFE Københavns Universitet) jer@life.ku.dk Taastrup campus Main campus (Frederiksberg) Department
Læs mereden af kortnæbbet gås, og fuglene flyver sydpå fra Danmark når det sætter ind med længerevarende frost og sne.
Figur 10. Antal og fordeling af kortnæbbet gås ved midvintertællingen i Figure 10. Numbers and distribution of pink-footed goose during the mid-winter survey in den af kortnæbbet gås, og fuglene flyver
Læs mereRotternes liv i de danske kloakker
Aarhus Universitet Rotternes liv i de danske kloakker Aarhus Universitet Biologisk grundlag for målrettet pesticidanvendelse til bekæmpelse af kloakrotte Påbegyndt sommeren 26 Afsluttet foråret 29 Finansieret
Læs mereNotat om basisanalyse: Opgave 2.2 Stofbelastning (N, P) af søer og kystvande
Notat om basisanalyse: Opgave 2.2 Stofbelastning (N, P) af søer og kystvande Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11. oktober 2013 Rev.: 2. december 2013 Jørgen Windolf, Søren E.
Læs mereBasic statistics for experimental medical researchers
Basic statistics for experimental medical researchers Sample size calculations September 15th 2016 Christian Pipper Department of public health (IFSV) Faculty of Health and Medicinal Science (SUND) E-mail:
Læs mereNaturtilstanden på kommunernes 3- områder og habitatområdernes småsøer
Naturtilstanden på kommunernes 3- områder og habitatområdernes småsøer Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 25. november 2016 Jesper Fredshavn DCE Nationalt Center for Miljø og Energi
Læs mereTraffic Safety In Public Transport
Traffic Safety In Public Transport 13 October 2014 Arriva Denmark 2 Arriva Denmark Arriva has been part of public transport in Denmark since 1997 Arriva Denmark provides passenger transport by bus, train
Læs mereScreening af sprængninger i forbindelse med gennemførsel af undervandssprængningskursus
Screening af sprængninger i forbindelse med gennemførsel af undervandssprængningskursus ved Flakfortet Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 27. maj 2013 Jonas Teilmann Ib Krag Petersen
Læs mereTrolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 3
Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 3 English version further down Den første dag i Bornholmerlaks konkurrencen Formanden for Bornholms Trollingklub, Anders Schou Jensen (og meddomer i TMB) fik
Læs mereVildtudbyttestatistik og vingeundersøgelsen for jagtsæsonerne 2017/18 og 2018/19
Vildtudbyttestatistik og vingeundersøgelsen for jagtsæsonerne 2017/18 og 2018/19 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 19. juni 2019 Thomas Kjær Christensen, Thorsten S. Balsby, Peter
Læs mereTMC - Klima
NOTAT TMC Klima 97218 CO 2regnskab 217 Ifølge HøjeTaastrup Kommunes KlimaKommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening skal der udarbejdes og offentliggøres et årligt regnskab over kommunens CO 2 udledning.
Læs mereTrolling Master Bornholm 2014
Trolling Master Bornholm 2014 (English version further down) Populært med tidlig færgebooking Booking af færgebilletter til TMB 2014 er populært. Vi har fået en stribe mails fra teams, som har booket,
Læs mereProject Step 7. Behavioral modeling of a dual ported register set. 1/8/ L11 Project Step 5 Copyright Joanne DeGroat, ECE, OSU 1
Project Step 7 Behavioral modeling of a dual ported register set. Copyright 2006 - Joanne DeGroat, ECE, OSU 1 The register set Register set specifications 16 dual ported registers each with 16- bit words
Læs mereFejlbeskeder i Stofmisbrugsdatabasen (SMDB)
Fejlbeskeder i Stofmisbrugsdatabasen (SMDB) Oversigt over fejlbeskeder (efter fejlnummer) ved indberetning til SMDB via webløsning og via webservices (hvor der dog kan være yderligere typer fejlbeskeder).
Læs mereTrolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 8
Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 8 English version further down Der bliver landet fisk men ikke mange Her er det Johnny Nielsen, Søløven, fra Tejn, som i denne uge fangede 13,0 kg nord for
Læs mereVildtudbyttestatistik for jagtsæsonerne 2014/15 og 2015/16
Vildtudbyttestatistik for jagtsæsonerne 2014/15 og 2015/16 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 28. juni 2016 Tommy Asferg Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen Antal
Læs mereAlgeovervågningsområde ved Agger Tange
Algeovervågningsområde ved Agger Tange Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 8. oktober 2018 Hans Jakobsen Institut for Bioscience Rekvirent: Fødevarestyrelsen Antal sider: 7 Faglig
Læs mereNotat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11. august 2016 Rev.: 6. oktober 2016
Tillæg til Notat om omfordeling af arealdelen af husdyrgodkendelser i den nuværende regulering og ved forslag til ny husdyrregulering og effekter på kvælstofudledningen Notat fra DCE - Nationalt Center
Læs mereRastende trækfugle på Tipperne 2012
Rastende trækfugle på Tipperne 2012 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11. april 2013 Ole Amstrup 1 Mogens Bak 1 Karsten Laursen 2 1 Amphi Consults 2 Institut for Bioscience Rekvirent:
Læs mereVÆGTDATA PÅ EDDERFUGLE 2009/2010
FAGRAPPORT Oktober 2011... VÆGTDATA PÅ EDDERFUGLE 2009/2010 Kolofon Forfatter: Claus Lind Christensen Foto: Claus Lind Christensen Udgivelsesår: 2011 Redaktion: Afdelingschef Niels Søndergaard, Uddannelses-
Læs mereVederlagsfri fysioterapi Region Nordjylland Ydelses- og udgiftsudvikling
Vederlagsfri fysioterapi Region Nordjylland Ydelses- og udgiftsudvikling 2012-2016 MAJ 2017 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 1. Indledning... 2 2. Vederlagsfri fysioterapi (speciale 62) regionalt
Læs mereAARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 13. maj Karsten Dahl. Institut for Bioscience
Videnskabelig gennemlæsning og vurdering af indhold i Fødevareministeriets forslag til fiskeriregulering i udvalgte Natura 2000 områder, med henblik på beskyttelse af revstrukturer Notat fra DCE - Nationalt
Læs mereFejlbeskeder i SMDB. Business Rules Fejlbesked Kommentar. Validate Business Rules. Request- ValidateRequestRegist ration (Rules :1)
Fejlbeskeder i SMDB Validate Business Rules Request- ValidateRequestRegist ration (Rules :1) Business Rules Fejlbesked Kommentar the municipality must have no more than one Kontaktforløb at a time Fejl
Læs mereMiljøudvalget 2013-14 L 44 Bilag 1 Offentligt
Miljøudvalget 2013-14 L 44 Bilag 1 Offentligt Notat - Vurdering af den socioøkonomiske værdi af havørred- og laksefiskeriet i Gudenåen under forudsætning af gennemførelse af Model 4 C og Model 7, Miljøministeriet
Læs mereUdgået dokument - se ny version 6. juni 2018
Titel: Overvågning af klokkefrø Bombina bombina Dokumenttype: Teknisk anvisning til intensiv overvågning TA. nr.: A15 Version: 2 Oprettet: 17.04.2012 Forfattere: Bjarne Søgaard¹ & Kåre Fog² Gyldig fra:
Læs mereTrolling Master Bornholm 2013
Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingen åbner om to uger Mandag den 3. december kl. 8.00 åbner tilmeldingen til Trolling Master Bornholm 2013. Vi har flere tilmeldinger
Læs mereDen nedenstående tabel opsummerer udstedelsen af virksomhedspanter i 2016 og 2017.
ANALYSE Behov for at justere virksomhedspantet Erhvervsvirksomheder har mulighed for at stille pant i forskellige aktivklasser som sikkerhed for eksempelvis et lån eller en kassekredit. Det er noget, især
Læs mereTrolling Master Bornholm 2015
Trolling Master Bornholm 2015 (English version further down) Panorama billede fra starten den første dag i 2014 Michael Koldtoft fra Trolling Centrum har brugt lidt tid på at arbejde med billederne fra
Læs mereNotat om afstrømning generelt og udvaskning i LOOP oplandene i august/september 2010 samt vinteren 2010/11
Notat om afstrømning generelt og udvaskning i LOOP oplandene i august/september 1 samt vinteren 1/11 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 1. marts 12 Revideret marts 13 Poul Nordemann
Læs mereSport for the elderly
Sport for the elderly - Teenagers of the future Play the Game 2013 Aarhus, 29 October 2013 Ditte Toft Danish Institute for Sports Studies +45 3266 1037 ditte.toft@idan.dk A growing group in the population
Læs mereAf seniorforsker Tove Hels og seniorforsker Ivanka Orozova-Bekkevold, Danmarks TransportForskning
Mere trafik færre ulykker Af seniorforsker Tove Hels og seniorforsker Ivanka Orozova-Bekkevold, Danmarks TransportForskning Trafikmængden i Danmark stiger, mens antallet af dræbte og skadede i trafikken
Læs mereBrug sømbrættet til at lave sjove figurer. Lav fx: Få de andre til at gætte, hvad du har lavet. Use the nail board to make funny shapes.
Brug sømbrættet til at lave sjove figurer. Lav f: Et dannebrogsflag Et hus med tag, vinduer og dør En fugl En bil En blomst Få de andre til at gætte, hvad du har lavet. Use the nail board to make funn
Læs mereTrolling Master Bornholm 2014
Trolling Master Bornholm 2014 (English version further down) Så er ballet åbnet, 16,64 kg: Det er Kim Christiansen, som i mange år også har deltaget i TMB, der tirsdag landede denne laks. Den måler 120
Læs mereKildeopgørelse for H.C. Andersens Boulevard i 2016
Kildeopgørelse for H.C. Andersens Boulevard i 2016 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 28. februar 2018 Steen Solvang Jensen og Matthias Ketzel Institut for Miljøvidenskab Rekvirent:
Læs mereVaredeklaration for Vildtudbyttet
Danmarks Statistik 14. januar 2015 Varedeklaration for Vildtudbyttet 0 Administrative oplysninger om statistikproduktet 0.1 Navn Vildtudbyttet 0.2 Emnegruppe Miljø og energi 0.3 Ansvarlig myndighed, kontor
Læs mereASUSI-projektet - et projekt om Arbejdsmiljø, Sygefravær, Udstødning, Social Arv og Intervention Projektansvarlig: Sigurd Mikkelsen
ASUSI-projektet - et projekt om Projektansvarlig: Sigurd Mikkelsen Delprojekt: Sygefravær og sygedagpenge i Danmark gennem de sidste år v/ Kristina Johansen - Elsebeth Lynge September 8 Center for Forskning
Læs mere