Kategorisk og statistisk diskrimination

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kategorisk og statistisk diskrimination"

Transkript

1 ANALYSE April 2009 Kategorisk og statistisk diskrimination Mehmet Ümit Necef Denne artikel diskuterer to former for diskrimination, den kategoriske og den statistiske, og fremhæver, at man i dansk forskning mangler en forståelse for den anden form.

2 Mehmet Ümit Necef: Kategorisk og statistisk diskrimination 2 D en dominerende fortælling om diskrimination i forskningen i Danmark lyder således: For at opretholde deres hierarkiske magtposition pådutter danskerne indvandrerne en række negative træk. Med andre ord konstruerer danskerne en række negative forestillinger om indvandrere for at bevare deres magtposition og gruppeinteresser. Dernæst bruger de disse forestillinger til at diskriminere dem og holde dem fra samfundets goder og muligheder såsom attraktive dele af boligmarkedet og arbejdsmarkedet (se eksempelvis Hervik 1999, 2003; Hjarnø og Jensen 1997; Thomsen og Moes 2002; Andreassen 2007; Diken 1998). Ifølge denne fortælling har disse projicerede negative træk ikke meget med minoriteternes reelle egenskaber at gøre. De er blot irrationelle forestillinger og fordomme, der har mere at gøre med danskernes egen identitetskonstruktion og ønske om at bevare deres magtposition end indvandrernes reelle egenskaber. Denne fortællings vigtigste teoretiske svaghed er dens a priori præmis, der går ud på, at danskernes holdning til etniske minoriteter hovedsagligt påvirkes af fordomme, dvs. irrationelle forestillinger, der ikke har hold i virkeligheden. Danskerne er styret af diskurser, som de selv har konstrueret i en essentialiseret dikotomi mellem sig selv og de etniske minoriteter. At danskere, for at være mere præcis: danskere i forskellige roller såsom arbejdsgivere, dørmænd, udlejere eller blot intimitetssøgende, kan diskriminere medlemmer af etniske minoriteter, og at denne diskriminations udgangspunkt kan være rationelle kalkuler eller tommelfingerregler, er utænkeligt i denne teoretiske ramme. Derfor vil jeg præsentere en teori, som a priori ikke afviser, at diskrimination kan være rationel, nemlig tesen om statistisk diskrimination. At sammenkoble diskrimination og rationalitet kan virke selvmodsigende. Men der er to pointer, der bør understreges: For det første at vi i høj grad er præget af oplysningstidens optimistiske forventning om, at jo mere vi får mere at vide om andre mennesker, jo mere vi vil blive tolerante og ikke-diskriminerende. Men man kan sagtens være rationel og have relativt korrekte oplysninger eller fornemmelser om en bestemt gruppe og være intolerant og diskriminerende over den. Som Nannestad siger, Rationalitet og intolerance kan udmærket gå i spænd (Nannestad 1999: 38). For det andet bør man ikke forveksle betegnelsen af en bestemt diskriminerende handling som rationel med moralsk blåstempling af den pågældende handling. At en handling er rationel, siger intet om, hvorvidt den er moralsk.

3 Mehmet Ümit Necef: Kategorisk og statistisk diskrimination 3 Arbejdsgiveren vil ikke ansætte en tyrker, fordi... I store dele af den internationale forskning skelnes der faktisk mellem to hovedformer for diskrimination: Kategorisk diskrimination og statistisk diskrimination (Phelps 1972, Banton 1998, Sowell 1983, 1994; Tagiueff 2001: ; Baumle og Fosset 2005). Forskellige forskere bruger lignede begreber til at betegne den samme skelnen. I stedet for kategorisk diskrimination bruger Baumle og Fosset eksempelvis begrebet traditionel fordomsbaseret diskrimination og Kirschenmann og Neckerman (1991: 204) ren diskrimination ( pure discrimination ). For at illustrere forskellen mellem kategorisk og statistisk diskrimination, lad os tage nogle eksempler: En arbejdsgiver vil ikke ansætte tyrkerne, fordi han ikke kan lide dem. De passer bare ikke til hans smag. Han synes, de er dumme og ubehagelige at være sammen med, og han kan ikke lide deres hudfarve og deres udseende. Denne arbejdsgiver vil kategorisk og af princip ikke ansætte en tyrker uanset tyrkerens faglige og relevante kompetencer. Mange vil umiddelbart betegne dette som direkte, åbenlys og ren diskrimination, da denne form for diskrimination er motiveret af fordomme, affekter, negative følelser, irrationelle forestillinger og ubegrundede stereotyper i forhold til en kategori af mennesker, tyrkerne. Men der er andre situationer, hvor mange vil tøve med at bruge betegnelsen uberettiget diskrimination, som tager udgangspunkt i irrationelle og ubegrundede fordomme. Lad os tage tre eksempler: Forsikringsselskabernes diskrimination går mest ud over yngre mænd uanset etnisk herkomst, da de betaler de højeste bilforsikringer. For nylig har forsikringsselskaber næsten fordoblet præmierne for yngre mandlige bilister og sænkede dem til gengæld for de ældre bilister. Selskabernes begrundelse er, at der statistisk kan dokumenteres, at unge mænd har mere tendens til at køre for stærkt og til at blive involveret i flere ulykker end kvinder og ældre mennesker. Dette betyder, at lovlydige unge mænd også straffes, blot fordi de tilhører en køns- og aldersmæssig kategori, som begår flere ulovligheder og derfor har et dårligt, men velfortjent, ry. 1 Et andet eksempel er, at de danske myndigheder med hensyn til visumpligt behandler borgere i forskellige lande forskelligt: Der skelnes mellem statsborgere i visumpligtige lande, som skal have visum for at rejse ind i Danmark (138 lande) og borgere i lande, som ikke behøver visum for at rejse ind i Danmark (58 lande). I den første 1 Oplysningerne er taget fra diverse presseartikler lagt ude i internet. Se for eksempel Dyre præmier. Forsikringer til unge bilister bliver dyrere. 24timer Syd,

4 Mehmet Ümit Necef: Kategorisk og statistisk diskrimination 4 gruppe placerer man igen landene i tre kategorier i forhold til, om deres statsborgere med diplomat-, special- og tjenestepas er visumfrie eller ej. Det tredje eksempel er den omstændighed, at grænsekontrollen i en række internationale lufthavne stopper yngre mænd af tydelig mellemøstlig afstamning for kontrol hyppigere end ældre kvinder med europæisk udseende (Baumle og Fosset 2005: 1251). De tre sidste er også eksempler på forskelsbehandling, dvs. diskrimination, men de baserer sig ikke på de uberettigede og irrationelle fordomme overfor henholdsvis yngre mænd, borgere i visumpligtige lande eller unge mænd af tydelig mellemøstlige afstamning. Eksempelvis er det vanskeligt at betegne visumpligt for en række lande som racistisk diskrimination, da den kan begrundes med, at der er stor sandsynlighed for at folk, der netop kommer fra disse lande med turistvisum vil forsøge at blive i landet som indvandrere. Hvis man synes at rejse frit til andre lande er en ukrænkelig menneskeret, kan man fremføre, at der tale om en (racistisk) krænkelse af menneskerettighederne. Men hvis man synes Danmark, som alle andre nationalstater, skal have ret til at kontrollere indvandring ind i sit nationale territorium, kan man betegne denne diskrimination som rationel og berettiget. Forskel i motivation Mens den første form for diskrimination, den kategoriske, tager udgangspunkt i fordomme, følelser, irrationelle forestillinger, ubegrundede stereotyper og lignende, baserer statistisk diskrimination sig på rationelle overvejelser om produktivitet og risiko (Baumle og Fosset 2005: 1251). Mens den første form er ufordelagtig behandling af alle personer, der tilhører en bestemt gruppe, stammer den anden form fra en rationel sandsynlighedskalkule, der går ude på, at folk tilhørende den pågældende kategori, muligvis ikke vil have de egenskaber, som diskriminatoren efterlyser (Michael Banton 1983: 270; Banton og Cashmore 1988: 79). Diskriminatorens forestillinger om en bestemt kategori stammer ikke fra frit cirkulerende diskurser eller irrationelle fordomme, men fra sin egne eller andre arbejdsgiveres erfaringer og generaliseringer, i uformelle tommelfingerregler, almenviden og beretninger i medierne. De kan sågar begrundes i formel statistisk analyse (Baumle og Fosset 2005: 1253; Kirscheman og Neckerman 1991: 209). Den kendte britiske racisme- og diskriminationsforsker Michael Banton påpeger, at denne form for diskrimination ofte foregår i situationer, hvor antallet af ansøgere betragteligt stiger antallet af ledige stillinger. Som et eksempel på kategorisk

5 Mehmet Ümit Necef: Kategorisk og statistisk diskrimination 5 diskrimination nævner han behandlingen af afroamerikanerne i Sydstaterne i USA, indtil de fik borgerrettigheder. Den vigtigste forskel mellem de to former er diskriminationens motivation. Adfærden, der henholdsvis kendetegner den kategoriske diskrimination og statistisk diskrimination, kan i nogen grad ligne hinanden, og konsekvenserne kan også, men motivationerne er forskellige: Mens den første er en manifestation af en form for fordom, er den anden en form for optimerende opførsel (Banton 1983: 270). Banton mener, at kategorisk diskrimination under et frit markedsforhold uden for meget politisk indblanding vil forsvinde efterhånden, da arbejdsgiverne vil gå op i at ansætte folk, der kan skabe mest profit/afkast, og ikke i at ansætte folk, hvis etniske eller racemæssige kategori, de synes mest om. Men omkostningerne ved at opnå information om den enkelte jobsøgende kan selv under et konkurrencepræget marked få arbejdsgiverne til at praktisere statistisk diskrimination (s. 271). Dette kan føre til en situation, hvor et individ er bedømt ifølge den gennemsnitlige karakteristika af den gruppe, hun/han antages at tilhøre frem for hans/hendes personlige karakteristika (s. 271). Grunden til, at arbejdsgiveren frasorterer medlemmer af en bestemt gruppe, er ikke hans/hendes fjendskab eller racistiske fordomme over en bestemt gruppe, men et ønske om at brug så lidt tid og energi som muligt i sorteringsprocessen. I stedet for i detaljer at se på hver enkel ansøger vil han forlange basale viden og betragte gruppe- og kategoritilhørsforhold som en effektiv måde at sortere på (s. 272). Han har ikke noget incitament til at afsøge mulige kandidater blandt de dele af arbejdstagergruppe, som han intet eller lidt kendskab til. Banton illustrerer statistisk diskrimination ved at tage en hypotetisk situation, hvor problematikken vedrører kønnet, ikke etniske eller racemæssige gruppe:... [C]onsider the situation in which two equally qualified people apply for a post. One belongs in a category (say, male) in which the expected probability of proving satisfactory and remaining in post for five years is 95 per cent. The other belongs in a category (in this case, female) in which that probability is 85 per cent. The rational employer will engage the first person, and on successive occasions, people like him, because in that way he can avoid the costs of hiring an additional 10 per cent of his labour force. Eighty five per cent of the applicants from the second category... are not hired because they are presumed to belong in a category which has a lower probability of staying the course... The motivation behind the statistical discrimination is the desire to minimize costs; this could be important even

6 Mehmet Ümit Necef: Kategorisk og statistisk diskrimination 6 in a competitive market in circumstances in which the costs of recruiting and training workers make up a large proportion of the firm s expenditure on personnel. (272-3). Systematiske og længerevarende fejltagelser Andre teoretikere skelner også mellem de to former, selv om de nogle gange bruger andre ord. For eksempel skriver Levitt at, der er to fremtrædende teorier om diskrimination: Den første, teorien om den smagsbaserede diskrimination, fremfører, at nogle økonomiske aktører ikke fortrækker at interagere med en bestemt gruppe af personer, og at de er parat på at betale en økonomisk pris for at undgå interaktioner med dem. Den anden forklaringsmodel, informationsbaseret diskrimination, har to versioner: Den første påstår, at en gruppe har forkerte oplysninger, ubegrundede og uberettigede forestillinger, fordomme, negative generaliseringer og lignende om en anden gruppes sproglige og erhvervsmæssige kompetencer, dens opførsel og arbejdsmoral. Levitt synes, at denne model ikke er tilfredsstillende, da den antager, at individer foretager systematiske og længerevarende fejltagelser, når de bedømmer andre. Man ville fremfører han ellers forvente, at beslutningstagere med tiden vil opdage, at de fejlbedømmer gruppen. Han mener derfor, at den anden model for informationsbaseret diskrimination, statistisk diskrimination, kommer uden om denne kritik, fordi individerne - i følge denne forklaringsmodel - diskriminerer imod bestemte grupper, da de ikke kan aflæse og gennemskue den pågældende gruppes positive egenskaber. I følge denne model - i modsætning til smagsbaserede modeller - har økonomiske aktører nemlig intet fjendskab imod en bestemt gruppe (s. 423). Hvorfor er det vigtigt at skelne? Erkendelsen af skelnen mellem de to former har to gevinster: En politisk og en teoretisk. Den politiske gevinst består som Banton påpeger - i, at man bedre kan bekæmpe racisme og diskrimination, hvis man er klar over, at moralske og altruistiske kampagner eventuelt vil virke overfor kategoriske diskriminatorer, men sandsynligvis ikke overfor de statistiske. Det er nemlig vanskeligere at overbevise statistiske diskriminatorer om, at de skal holde op med at bruge sorteringsmetoder, som de tror, gavner de-

7 Mehmet Ümit Necef: Kategorisk og statistisk diskrimination 7 res materielle interesser (s. 281). Han understreger, at det er urealistisk at arbejde på at reducere diskrimination uden at analysere diskriminationens økonomiske påvirkninger på diskriminatorerne. De metoder man bruger imod kategorisk diskrimination har sandsynligvis ikke den store effekt på den statistiske diskrimination, da dens motivation er anderledes. Ved siden af den politiske er der også en teoretisk gevinst: Ved at drage paralleller mellem diskrimination vedrørende etniske og racemæssige grupper på den ene side og aldersgrupper og kønnene på den anden kan vi undgå at stirre os blinde på etnicitet og race og overdrive deres betydning ude i det virkelige liv. Selv om forskere, der har tendens til at kategorisere deres iagttagelser under kategorisk diskrimination ofte beskylder danskerne eller arbejdsgiverne for at kulturalisere, dvs. overdrive de kulturelle forskelle mellem danskere og indvandrere, mangler de selv en forståelse for, at der også er andre ting end kulturelle fordomme, ikke mindst økonomiske interesser, på spil. Det er nemlig ikke kun etniske minoriteter, der bliver (statistisk) diskrimineret, men også unge mænd og kvinder, og der er ikke grund til at gøre enhver forfordeling til en etnisk eller racemæssig diskrimination. Gammel vin på nye flasker? En oplagt indvending imod tesen om statistisk diskrimination er, at de to former i bund og grund er det samme, og at den såkaldte statistiske diskrimination blot er en form for efterrationalisering eller den traditionelle racistiske diskrimination skjult under mere acceptabel fernis, dvs. gammel vin på nye flasker. De traditionelle forklaringsmodeller for at forklare diskrimination opererer med begreber som fordomme og myter om etniske minoriteter, flertalssamfundets gruppeinteresse, magt, dominans, essentalistisk kulturalisering osv. Det er sandsynligvis derfor statistisk diskriminations -tilgangen ikke har vundet indpas i dansk forskning. Statistisk diskrimination skyldes ikke irrationelle forestillinger, dvs. fordomme, og heller ikke majoritetsgruppens ønske om at bevare sin magtposition over for en minoritetsgruppe. Statistisk diskrimination tager udgangspunkt i aktørernes ønske om at reducere risiko og omkostningerne i udvælgelsen af folk, man ønsker at interagere med. På arbejdsmarkedet er det tale om arbejdsgivernes ønske om at reducere omkostningerne ved udvælgelse af nye medarbejdere.

8 Mehmet Ümit Necef: Kategorisk og statistisk diskrimination 8 Forskere, der forklarer forskellige fænomener såsom forskelle i flertalsgruppens og minoriteternes arbejdsløshed eller en del unge mandlige indvandreres problemer ved at komme ind i diskotekerne til henvisning til kategorisk og ren diskrimination, gør sig skyldige i reduktionisme, da alt for meget bliver reduceret til racisme. En anden ting, de gør sig skyldige i, er at undgå at forholdes sig til den sociale virkeligheds kontroversielle aspekter såsom etniske minoriteters sproglige og erhvervsmæssige kompetencer, uhensigtsmæssig opførsel i nattelivet osv. Det er nemlig ikke nok at konstatere, at arbejdsgiverne bruger bl.a. navnet eller hudfarven som et hurtigt og billigt pejlemærke (proxy) til at vælge nye medarbejdere, eller at dørmænd bruger bl.a. hudfarven og evt. accenten til at sortere, hvem der må komme ind på diskotekerne. Forskere, der hurtigt henviser til racistiske eller essentialistiske fordomme stopper der, hvor det vanskelige begynder, nemlig en nøgtern undersøgelse af problemstillinger såsom, om der virkelig er problemer ved etniske gruppers sproglige og erhvervsmæssige kvalifikationer, opførsel i nattelivet osv., som mange arbejdsgivere eller dørmænd tilsyneladende antager? Baumle og Fossett (2005) medgiver, at der kan være noget om påstanden om, at den gamle traditionelle fordomsbaserede diskrimination nu bliver rationaliseret på nye og mere acceptable måder. Men denne indvending tilbageviser de alligevel ved at påpege, at en række undersøgelser viser, at der ikke er store forskelle mellem, hvordan arbejdsgivere og beslutningstagere, der tilhører både minoritetsgrupperne og majoritetsgrupper i USA, vurderer de samme grupper: Research suggests that minority and majority decision makers alike sincerely, and some cases correctly, believe that nontrivial differences on characteristics relevant to decision-making sometimes exist between demographic groups (s. 1253). Som et eksempel henviser de til Moss og Tilly (2001), som rapporterer, at arbejdsgivere har tendens til at påpege, at afroamerikanerne sakker bagud både med hensyn til målbare færdigheder ( hard skills ) såsom læsedygtighed, sprog, basal matematik og computerfærdigheder og bløde færdigheder såsom attitude, motivation, professionalisme, venlighed og pålidelighed i sammenligning med andre grupper herunder andre minoritetsgrupper (Moss and Tilly 2001: ). Men deres vigtigste konklusion ifølge Baumle og Fossett - i denne sammenhæng er den følgende: Significantly, Moss and Tilly reported that this view is evident for managers of all races, including African-American managers (pp ). They

9 Mehmet Ümit Necef: Kategorisk og statistisk diskrimination 9 also stressed that although unfounded stereotyping may be involved, the general weight of the evidence suggests that managers and employers are often reporting differences that are real in some degree (Moss and Tilly 2001: 131). Undersøgelsen af arbejdsgivere i Chicago Alle forskere, der har undersøgt gruppeforskellene, som arbejdsgiverne er klar over og handler efter, bruger forståelig nok et forsigtigt sprog. Eksempelvis skriver Neckerman og Kirschenman (1991) og Kirschenman and Neckerman (1991), at forskere, der bruger begrebet statistisk diskrimination er uenige om, hvorvidt arbejdsgivernes opfattelser og fornemmelser om forskelle i gruppernes produktivitet afspejler virkeligheden. De synes selv statistisk diskriminations -tilgangen kan bruges med fordel, uanset om arbejdsgiverne har ret eller ej med hensyn til kvaliteten af en bestemt gruppes arbejdskraft. Dette spørgsmål - skriver de - er ikke et spørgsmål, som de kan løse med den data, de har samlet, og denne problemstilling er desuden et meget kompliceret empirisk spørgsmål (Kirschenman and Neckerman 1991: 204-5). Med andre ord vil de ikke tage stilling til, hvorvidt arbejdsgiverne tager udgangspunkt i rationelle sandsynlighedskalkulationer eller i myter og fordomme. Men i deres undersøgelse, hvor de har interviewet arbejdsgivere i Chicago om deres overvejelser i forbindelse med ansættelse af nye medarbejdere, fremlægger de alligevel data, der tyder på, at arbejdsgiverne ser tingene relativt nuanceret og tager udgangspunkt i reelle forskelle, dvs. i den sociale virkelighed. For det først fordi, arbejdsgivere, der praktiserer statistisk diskrimination, skelner mellem forskellige etniske grupper. Eksempelvis finder de gennemsnitligt indvandrere fra Polen mere motiverede end hispanics. For det andet skelner de mellem forskellige subkategorier eksempelvis i forhold til kvarter og klassebaggrund. En arbejdsgiver giver udtryk for en differentieret holdning, når hun siger: The Blacks that are employed are just not as good, not that there aren t good blacks, but it s a smaller percent than it would be of whites, for whatever reasons, cultural things, or family background, whatever (Kirschenman and Neckerman 1991: 440).

10 Mehmet Ümit Necef: Kategorisk og statistisk diskrimination 10 Arbejdsgiverne er også i stand til at skelne mellem forskellige subkategorier blandt de hvide. Til spørgsmålet om, hvorvidt de hvide har den bedste arbejdsetik, svarer en arbejdsgiver: Ikke med hensyn til ethvert tilfælde, men som en gruppe, ja (s. 211). Som et andet eksempel på arbejdsgivernes differentieret holdning noterer Kirschenman and Neckerman (1991), at selv om arbejdsgiverne rekrutterer mest fra katolske skoler og fravælger public schools, og at denne form for rekruttering begunstiger de hvide studerende, betragtes dette valg ikke som relateret til racen: Black Catholic school students were also viewed as more desirable employees than black public school students (s. 438). Som endnu et eksempel på differentiering inden i den sorte gruppe, refererer Kirschenman and Neckerman (1991: 212) til en konflikt mellem afrikanske indvandrere og afroamerikanere: A service employer in the suburbs mentioned that some black American workers had filed discrimination suits against their Nigerian supervisors (s. 212). Forfatterne har iagttaget, at selv om sort for mange arbejdsgivere betyder inner-city poor, var mange andre - vel at mærke både sorte og hvide - arbejdsgivere i stand til at se opdelinger inden for den sorte population (s. 212). Efter at have præsenteret en stor mængde data konkluderer forfatterne, at de sorte bliver ramt af statistisk diskrimination. Arbejdsgiverne bruger nemlig racetilhørsforholdet som en stedfortræder (proxy) for egenskaber, som, de synes, er kostbare og tidskrævende at vurdere individuelt. Men de betragter ikke den enkelte sorte som et offer, fastlåst i en uforanderlig og statisk skæbne. Hun kan omgå racebaserede generaliseringer ved at markere overfor arbejdsgiveren, at hun tilhører middel- eller arbejderklasse. De typiske markører, folk i nedvurderede kategorier benytter sig af, er korrekt accent og korrekte sproglige former, god adresse, påklædning, kropssprog samt dokumenter på udannelse og kurser. Det vil sige sorte ansøgere bør i modsætning til deres hvide kollegaer vise overfor arbejdsgivere, at stereotyperne ikke gælder for dem selv (s. 1991: 231). Negative konsekvenser af statistisk diskrimination Man kan rette to typer af kritik imod statistisk diskriminations-praksis. Den første er af samfundsøkonomisk karakter: Denne form for diskrimination kan have en selvopfyldende effekt, da den vil tage modet fra enkelte medlemmer af lavprestigegrupper, som

11 Mehmet Ümit Necef: Kategorisk og statistisk diskrimination 11 ønsker at investere i supplerende uddannelse og at forbedre arbejdsvaner, hvis de er klar over, at arbejdsgiverne tager beslutninger på basis af gruppeegenskaber. Det vil skabe en ond cirkel, hvor en del medlemmer af minoritetsgrupperne ikke vil forbedre sig, og statistiske vurderinger vil blive bekræftet (Baumle og Fossett 2005: 1260; Lundberg og Startz 1983; Arrow 1988). Den anden type kritik er af en mere etisk karakter, og som i følge Baumle og Fosset (2005: 1256) derfor kan virke stærkere, og den går ud på, at man bør skelne mellem en tilskreven og en opnået kategori. Den første kategori handler om en række karakteristika, som er i høj grad er udenfor individets kontrol, og som ikke i sig selv er relateret til produktivitet og risiko.. Derfor er det uretfærdigt at bruge tilskrevne kategorier på sådan en måde, hvor man forfordeler individer, der fortjener en bedre behandling. Den anden kategori, den opnåede kategori, handler om kunnen, egenskaber og færdigheder, som et individ gennem uddannelse eller arbejde har tilegnet sig. Man kan derfor med rimelighed forsvare princippet om, at gruppe- og kategoriforskelle i færdigheder og kvalifikationer kun kan legitimt blive anvendt, når der er tale om en opnået kategori. Men en ting skal slås fast: Det kan godt være, at statistisk diskrimination som praksis er skadelig for samfundsøkonomien og for den enkeltes ønsker om social mobilitet, og det kan godt være, at den er uretfærdig over for individer, der bliver fejlbedømt og uretfærdigt behandlet. Men tilskrevne karakteristika så som race hænger ofte sammen med færdigheder og kvalifikationer. Denne korrelation er netop den fundamentale begrundelse for, hvorfor statistisk diskrimination praktiseres. Ellers kan vi ikke forklare, hvorfor så mange arbejdsgivere, hvis primære formål højst sandsynligvis er at tjene penge, og ikke at beskæftige sig med etniske eller racemæssige problemstillinger, tyer til statistisk diskrimination. Litteratur: Andreassen, Rikke 2007: Der er et yndigt land. Medier, minoriteter og danskhed. København: Tiderne Skifter. Banton, Michael: Categorical and statistical discrimination. Ethnic and Racial Studies, volume 6 Number 3, Banton, Michael og Ellis Cashmore: Discrimination, Dictionary of Race and Ethnic Relations, 1988.

12 Mehmet Ümit Necef: Kategorisk og statistisk diskrimination 12 Baumle, Amanda K. og Fossett, Mark: Statistical Discrimination in Employment. Its Practice, Conceptualization, and Implications for Public Policy, American Behavioral Scientist, Vol. 48 No. 9, 2005, s Diken, Bülent: Strangers, Ambivalence and Social Theory (Aldershot, Ashgate, 1998). Hervik, Peter: På jagt efter danskheden, Grus, nr. 68, Hervik, Peter: Den generende forskellighed (København, Hans Reitzel, 1999). Hjarnø, Jan og Jensen, Torben, Diskriminering af unge med indvandrerbaggrund ved jobsøgning, Dansk national rapport efter oplæg fra ILO, (Esbjerg, Sydjysk Universitetsforlag, 1997). Levitt Steven D.: Testing Theories of Discrimination: Evidence from Weakest Link. University of Chicago Journal of Law and Economics, vol. XLVII (October 2004)] Nannestad, Peter, Solidaritetens pris. Holdninger til indvandrere og flygtninge i Danmark (Aarhus, Aarhus Universitetsforlag, 1999). Phelps, E. S., The Statistical Theory of Racism and Sexism, American Economic Review 62, 1972, s Sowell, Thomas, The Economic and Politics of Race (New York, William Morrow, 1983). Sowell, Thomas, Race and Culture (New York, Basic Books, 1994). Thomsen, Margit Helle og Moes, Mette, 2002: Kompetencer mellem kulturalisering og mangfoldighed. AMID Working Papers 9/2002. Taguieff, Pierre-André, The force of prejudice: on racism and its doubles (Minneapolis, University of Minnesota Press, 2001).

KAN TRO FLYTTE BJERGE?

KAN TRO FLYTTE BJERGE? KAN TRO FLYTTE BJERGE? - OM FORVENTNINGER OG FORDOMME SIDE 1/8 HURTIGSKRIV OVER TEMAETS OVERSKRIFT: KAN TRO FLYTTE BJERGE? -----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Biblioteker og publikumsudvikling eller hvorfor kommunikation og PR ikke virker

Biblioteker og publikumsudvikling eller hvorfor kommunikation og PR ikke virker Biblioteker og publikumsudvikling eller hvorfor kommunikation og PR ikke virker Katrine Winther Adelsparre, Leder Bibliotek og Medborgercenter Hedemarken Søren Mørk Petersen, Udviklingschef Albertslund

Læs mere

NEW AUDIENCE DEVELOPMENT - en kulturpolitisk og organisatorisk vinkel -

NEW AUDIENCE DEVELOPMENT - en kulturpolitisk og organisatorisk vinkel - NEW AUDIENCE DEVELOPMENT - en kulturpolitisk og organisatorisk vinkel - Hvad er det? Hvilke erfaringer er der? Hvilke strategier kan anvendes? Hvordan kan bibliotekerne indbygge Audience Development i

Læs mere

Hvor er mine runde hjørner?

Hvor er mine runde hjørner? Hvor er mine runde hjørner? Ofte møder vi fortvivlelse blandt kunder, når de ser deres nye flotte site i deres browser og indser, at det ser anderledes ud, i forhold til det design, de godkendte i starten

Læs mere

Talentudvikling på DTUs MBAuddannelse

Talentudvikling på DTUs MBAuddannelse Talentudvikling på DTUs MBAuddannelse (MMT) Torben Andersen direktør, cand.merc. og ph.d. Torben Andersen Team Copenhagen efterår 2007 1 Indhold Talent management en af tidens buzz words Den større eksterne

Læs mere

How do we know bias when we can t even see it in ourselves? (Hvordan forstår vi fordomme, når vi ikke kan se dem I os selv?)

How do we know bias when we can t even see it in ourselves? (Hvordan forstår vi fordomme, når vi ikke kan se dem I os selv?) God eftermiddag How do we know bias when we can t even see it in ourselves? (Hvordan forstår vi fordomme, når vi ikke kan se dem I os selv?) Howard Ross April 27, 2007 Først og fremmest vil jeg sige, hvor

Læs mere

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG 3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG STATUS 3.4.1 FORVALTNING I GRØNLAND. MELLEM NATIONALSTAT OG KOMMUNE. ANNE SKORKJÆR BINDERKRANTZ Et ofte overset aspekt i nordisk forvaltningsforskning drejer

Læs mere

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Jørgen Goul Andersen (email: goul@ps.au.dk) & Henrik Lolle (email: lolle@dps.aau.dk) Måling af lykke eksploderer!

Læs mere

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning?

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? eller knudramian.pbwiki.com www.regionmidtjylland.dkc Indhold Professionsforskning til problemløsning eller som slagvåben? Hvad er forskning? Hvad

Læs mere

Diskrimination? Nej, ikke hos os!

Diskrimination? Nej, ikke hos os! Diskrimination? Nej, ikke hos os! Diskrimination sker ofte utilsigtet. Denne pjece giver dig, som er leder, viden og gode råd, så du undgår, at det sker i din virksomhed. - plads til rummelighed Fakta

Læs mere

how to save excel as pdf

how to save excel as pdf 1 how to save excel as pdf This guide will show you how to save your Excel workbook as PDF files. Before you do so, you may want to copy several sheets from several documents into one document. To do so,

Læs mere

Implementering af evidensbaseret viden lederskab som bærende faktor

Implementering af evidensbaseret viden lederskab som bærende faktor Implementering af evidensbaseret viden lederskab som bærende faktor Bianca Albers Familie og Evidens Center Fokus for oplægget Evidens Ledelse Implementering Outcome Evidensbaseret vs. evidensinformeret

Læs mere

Frugt, grøntsager og fuldkorn Beskyttelse mod kræft? - Set med en epidemiologs øjne. Anja Olsen Institut for Epidemiologisk Kræftforskning

Frugt, grøntsager og fuldkorn Beskyttelse mod kræft? - Set med en epidemiologs øjne. Anja Olsen Institut for Epidemiologisk Kræftforskning Frugt, grøntsager og fuldkorn Beskyttelse mod kræft? - Set med en epidemiologs øjne Anja Olsen Institut for Epidemiologisk Kræftforskning Kræftens Bekæmpelse Frugt og grønt: Historisk Lang interesse (epidemiologiske

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingerne til 2013 I dag nåede vi op på 85 tilmeldte både. Det er stadig lidt lavere end samme tidspunkt sidste år. Tilmeldingen er åben

Læs mere

Marie Louise Schultz-Nielsen Curriculum Vitae

Marie Louise Schultz-Nielsen Curriculum Vitae Marie Louise Schultz-Nielsen Curriculum Vitae Home Adress: Work Adress: Tordenskjoldsvej 39 The Rockwool Foundation Research Unit DK-3000 Elsingore Sølvgade 10, 2 tv. Denmark DK-1307 Copenhagen K +45 41

Læs mere

LANDSCAPE SPRAWL. Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d.

LANDSCAPE SPRAWL. Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. LANDSCAPE SPRAWL Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. LANDSKABSSPREDNING Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. I Center for Strategisk Byforskning har vi de sidste 10 år

Læs mere

LEDERSKAB (OG MOTIVATION) I DANSKE GYMNASIER

LEDERSKAB (OG MOTIVATION) I DANSKE GYMNASIER LEDERSKAB (OG MOTIVATION) I DANSKE GYMNASIER Christian Bøtcher Jacobsen Adjunkt SLIDE 2 INDLEDNING Ledelse fremhæves i disse år ofte som afgørende for offentlige organisationers performance og effektivitet.

Læs mere

Medfødt grammatik. Chomskys teori om sprogtilegnelse efterlader to store stridspunkter i forståelsen af børnesprog:

Medfødt grammatik. Chomskys teori om sprogtilegnelse efterlader to store stridspunkter i forståelsen af børnesprog: Medfødt grammatik I slutningen af 1950 erne argumenterede lingvisten Noam Chomsky for, at sprogets generativitet måtte indeholde nogle komplekse strukturer. Chomskys argumentation bestod primært af spørgsmålet

Læs mere

Blomsten er rød (af Harry Chapin, oversat af Niels Hausgaard)

Blomsten er rød (af Harry Chapin, oversat af Niels Hausgaard) Blomsten er rød (af Harry Chapin, oversat af Niels Hausgaard) På den allerførste skoledag fik de farver og papir. Den lille dreng farved arket fuldt. Han ku bare ik la vær. Og lærerinden sagde: Hvad er

Læs mere

Medlemmer. Strategi og handling Loyalitet og fastholdelse Rekruttering. Medlemmet i centrum

Medlemmer. Strategi og handling Loyalitet og fastholdelse Rekruttering. Medlemmet i centrum Medlemmer Strategi og handling Loyalitet og fastholdelse Rekruttering Medlemmet i centrum Lidt om os Kort runde Hvilken organisation kommer I fra? Hvor mange medlemmer har I? Hvordan arbejder I med loyalitet?

Læs mere

Why Diversity Matters!

Why Diversity Matters! Etnisk X-Faktor Why Diversity Matters! 25. Maj 2010 Mette Skovbjerg msk@cifs cifs.dk Mangfoldighed Mangfoldighed handler om at se det enkelte menneske som unikt, og om at betragte forskelle mellem mennesker

Læs mere

Subject to terms and conditions. WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR

Subject to terms and conditions. WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR ITSO SERVICE OFFICE Weeks for Sale 31/05/2015 m: +34 636 277 307 w: clublasanta-timeshare.com e: roger@clublasanta.com See colour key sheet news: rogercls.blogspot.com Subject to terms and conditions THURSDAY

Læs mere

EVIDENSBASERET COACHING

EVIDENSBASERET COACHING EVIDENSBASERET COACHING - SAMTALER BASERET PÅ DEN BEDST TILGÆNGELIGE VIDEN VED FORMAND FOR SEBC, EBBE LAVENDT STIFTER@SEBC.DK, WWW.EVIDENSBASERETCOACHING.DK Der vil være en times forelæsning efterfulgt

Læs mere

Fra problem til fortælling Narrative samtaler. www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk

Fra problem til fortælling Narrative samtaler. www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk Fra problem til fortælling Narrative samtaler www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk Denne dag er ambitiøs Forskellene (post-strukturalistisk filosofi) Fortællingen (Narrativ teori) Traumet (Hukommelse

Læs mere

Integration på arbejdsmarkedet 2004

Integration på arbejdsmarkedet 2004 Integration på arbejdsmarkedet 2004 Ledernes Hovedorganisation Marts 2004 Indledning I februar 2002 gennemførte Ledernes Hovedorganisation en større undersøgelse om lederens rolle i integrationen på arbejdsmarkedet

Læs mere

Kenneth Reinicke Roskilde Universitet 8.Maj 2011

Kenneth Reinicke Roskilde Universitet 8.Maj 2011 Kenneth Reinicke Roskilde Universitet 8.Maj 2011 Indhold Eksistensbetingelser for at studere mænd generelt Debatten om mænd som prostitutionskunder Anbefalinger Vigtige spørgsmål Hvordan vi får mænd til

Læs mere

Dødelighed i ét tal giver det mening?

Dødelighed i ét tal giver det mening? Dødelighed i ét tal giver det mening? Jacob Anhøj Diagnostisk Center, Rigshospitalet 2014 Hospitalsstandardiseret mortalitetsrate, HSMR Definition HSMR = antal d/odsfald forventet antal d/odsfald 100 Antal

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingerne til 2013 I dag nåede vi op på 77 tilmeldte både. Det er lidt lavere end samme tidspunkt sidste år. Til gengæld er det glædeligt,

Læs mere

Healthcare Apps. OUH Odense University Hospital & Svendborg Hospital. Kiel, Germany, November 2013 1 05/12/13

Healthcare Apps. OUH Odense University Hospital & Svendborg Hospital. Kiel, Germany, November 2013 1 05/12/13 Healthcare Apps OUH Odense University Hospital & Svendborg Hospital Kiel, Germany, November 2013 1 05/12/13 Jesper Lakman Senior Consultant Digital InnovaGon (4 employees) IT Department (140 employees)

Læs mere

Hvad gør Klubhus-fællesskaber til sande klubhus-fællesskaber? Robby Vorspan, ICCD. 13. Internationale Konfrence, Plenary Session

Hvad gør Klubhus-fællesskaber til sande klubhus-fællesskaber? Robby Vorspan, ICCD. 13. Internationale Konfrence, Plenary Session Gennem årene har det verdensomspændende klubhusfællesskab lagt mere og mere vægt på "fællesskabs" aspektet i sin definition af, hvad der gør et klubhus til et klubhus. Vi har erkendt, at det faktum at

Læs mere

KEA The sky is the limit 20. November 2013

KEA The sky is the limit 20. November 2013 KEA The sky is the limit 20. November 2013 Agenda Kort om Dansk Standard og standarder Dansk Standard er den nationale standardiseringsorganisation i Danmark Omsætning DKK 194 mio.kr. 160 medarbejdere

Læs mere

TRAFIKFORSKNING. de gamle køre bil

TRAFIKFORSKNING. de gamle køre bil TRAFIKFORSKNING an de gamle køre bil SIDE 8 PSYKOLOG NYT NR. 2 2011 Ældre bag rattet bliver ofte betragtet som farlige i trafikken, selv om de generelt er den sikreste gruppe af bilister. Det fastslår

Læs mere

Redegør for problematikken om intelektuelle ophavsrettigheder via en diskussion af de strategier de forskellige sociale aktører benytter.

Redegør for problematikken om intelektuelle ophavsrettigheder via en diskussion af de strategier de forskellige sociale aktører benytter. Redegør for problematikken om intelektuelle ophavsrettigheder via en diskussion af de strategier de forskellige sociale aktører benytter. Indholdsfortegnelse: 1. Problemformulering 2 2. Quinuasagen. 2

Læs mere

Som mentalt og moralsk problem

Som mentalt og moralsk problem Rasmus Vincentz 'Klimaproblemerne - hvad rager det mig?' Rasmus Vincentz - November 2010 - Som mentalt og moralsk problem Som problem for vores videnskablige verdensbillede Som problem med økonomisk system

Læs mere

(Text with EEA relevance)

(Text with EEA relevance) 24.4.2015 EN Official Journal of the European Union L 106/79 COMMISSION IMPLEMENTING DECISION (EU) 2015/646 of 23 April 2015 pursuant to Article 3(3) of Regulation (EU) No 528/2012 of the European Parliament

Læs mere

Jakob Lauring. Ledelse af kreativitet stiller nye krav til ledere

Jakob Lauring. Ledelse af kreativitet stiller nye krav til ledere Ledelse af kreativitet stiller nye krav til ledere Oversigt Præsentation Innovation i komplekse organisationer Ledelsesformer Præsentation Jakob Lauring, Professor, Forskningsleder Tidligere projekter

Læs mere

Effekter af eksportfremme for danske virksomheder. Jakob Munch University of Copenhagen Georg Schaur University of Tennessee

Effekter af eksportfremme for danske virksomheder. Jakob Munch University of Copenhagen Georg Schaur University of Tennessee Effekter af eksportfremme for danske virksomheder Jakob Munch University of Copenhagen Georg Schaur University of Tennessee Hvad ved vi om eksportfremme? De fleste lande bruger betydelige ressourcer på

Læs mere

Vejledning til brugen af bybrandet

Vejledning til brugen af bybrandet Vejledning til brugen af bybrandet Indhold Hvorfor bruge bybrandet? s. 3-4 Inspiration/ big idea s. 5-10 Syv former for bybranding s. 11-18 Brug af logoet s. 19-21 Find desuden flere cases, designelementer

Læs mere

Anmeldelse: Writing. Tre overordnede anbefalinger til hvordan skrivning kan fremme læsning

Anmeldelse: Writing. Tre overordnede anbefalinger til hvordan skrivning kan fremme læsning Anmeldelse: Writing to Read - Evidence for How Writing Can Improve Reading Henriette Romme Lund, kommunikationskonsulent, Nationalt Videncenter for Læsning - Professionshøjskolerne Steve Graham og Michael

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Det vigtigste først. Vores guide til et godt CV

Det vigtigste først. Vores guide til et godt CV Det vigtigste først Vores guide til et godt CV Hos Kelly Services vil vi gerne hjælpe dig til at lykkedes på arbejdsmarkedet. Derfor har vi dedikeret noget tid, til at udarbejde en guide, som skal hjælpe

Læs mere

4. Oktober 2011 EWIS

4. Oktober 2011 EWIS 4. Oktober 2011 EWIS EWIS 1.Hvad betyder EWIS 2.Historien bag bestemmelserne 3.Implementering i Part M / 145 4.Konklusion Hvad er EWIS Electrical Wiring Interconnection System Men i denne sammenhæng: Særlig

Læs mere

BESLUTNING OM GULDINDIKATOR FOR RETTEN TIL UDDANNELSE ARTIKEL 24

BESLUTNING OM GULDINDIKATOR FOR RETTEN TIL UDDANNELSE ARTIKEL 24 28. JANUAR 2015 BESLUTNING OM GULDINDIKATOR FOR RETTEN TIL UDDANNELSE ARTIKEL 24 På baggrund af 4. følgegruppemøde den 19. november 2014 samt efterfølgende drøftelser har Institut for Menneskerettigheder

Læs mere

Brug af gamification til samarbejde og motivation af universitetsstuderende

Brug af gamification til samarbejde og motivation af universitetsstuderende Brug af gamification til samarbejde og motivation af universitetsstuderende David Lindholm, AAUE DUNk12 Hvem er jeg? PhD fellow ved Centre for Design, Learning & Innovation, Inst. for læring og filosofi,

Læs mere

Spredningsnetværk. Spredningsnetværk Forskelle og ligheder ift. læringsteori Opinionsledere Kritisk masse. Efter denne lektion skal du:

Spredningsnetværk. Spredningsnetværk Forskelle og ligheder ift. læringsteori Opinionsledere Kritisk masse. Efter denne lektion skal du: Spredningsnetværk Spredningsnetværk Forskelle og ligheder ift. læringsteori Opinionsledere Kritisk masse Slide no.: 1 Efter denne lektion skal du: Kende og kunne forklare begreberne spredningsnetværk og

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingen åbner om to uger Mandag den 3. december kl. 8.00 åbner tilmeldingen til Trolling Master Bornholm 2013. Vi har flere tilmeldinger

Læs mere

Skilsmisse - Alvorlige tal om bløde temaer. Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet

Skilsmisse - Alvorlige tal om bløde temaer. Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet Skilsmisse - Alvorlige tal om bløde temaer Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet Fakta ca. 15.000 skilsmisser om året i Danmark. ca. 40% af alle ægteskaber opløses ved skilsmisse. ca.

Læs mere

INDEKS 3.19.0 - Mangfoldighedspolitik

INDEKS 3.19.0 - Mangfoldighedspolitik Side: [1] Indledning I henhold til Lov om Finansiel virksomhed 70 stk. 1, nr. 4 skal bestyrelsen fastlægge en mangfoldighedspolitik for bestyrelsen, til fremme af en tilstrækkelig mangfoldighed i kvalifikationer

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

10 praktiske tips når du skal udvikle dine medarbejdere 27.09.13

10 praktiske tips når du skal udvikle dine medarbejdere 27.09.13 10 praktiske tips når du skal udvikle dine medarbejdere 27.09.13 Ny forskning viser, at mænd og kvinder er tilbøjelige til at løse problemer på vidt forskellige måder. Det er en vigtig pointe, når du som

Læs mere

Afbestillingsforsikring

Afbestillingsforsikring Afbestillingsforsikring Sygdomsafbestillingsforsikring ved akut sygdom, ulykke. Da afbestilling på grund af akut sygdom, ulykke m.m. ikke fritager deltagerne for betaling, kan det anbefales, at der tegnes

Læs mere

Integrationsrepræsentant-uddannelsen

Integrationsrepræsentant-uddannelsen Integrationsrepræsentant-uddannelsen Baggrund: Det er formålet med Integrationsrepræsentant-uddannelsen at udvikle mulighederne i den del af funktionen hos tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter, der retter

Læs mere

Hvad er et navn? Om navneskift blandt nydanskere

Hvad er et navn? Om navneskift blandt nydanskere ANALYSE December 2011 ANALYSE December 2010 Hvad er et navn? Om navneskift blandt nydanskere Mehmet Ümit Necef En række nydanskere har brugt danske dæknavne, da de arbejdede som telefonsælgere. Skal man

Læs mere

Hvordan inddrager man offentligheden i beslutningerne?

Hvordan inddrager man offentligheden i beslutningerne? Hvordan inddrager man offentligheden i beslutningerne? Professor Lone Kørnøv Aalborg Universitet Dansk Center for Miljøvurdering Hvorfor, hvorfor ikke og hvordan a. Holdningsladet emne b. Rationaler bag

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Pets Fag: Engelsk Målgruppe: 4. klasse Titel: Me and my pet Vejledning Lærer

www.cfufilmogtv.dk Tema: Pets Fag: Engelsk Målgruppe: 4. klasse Titel: Me and my pet Vejledning Lærer Me and my pet My dogs SVTV2, 2011, 5 min. Tekstet på engelsk Me and my pet er en svenskproduceret undervisningsserie til engelsk for børn i 4. klasse, som foregår på engelsk, i engelsktalende lande og

Læs mere

Unge og uddannelsesvalg i lyset af motivation, kultur og traditioner.

Unge og uddannelsesvalg i lyset af motivation, kultur og traditioner. Unge og uddannelsesvalg i lyset af motivation, kultur og traditioner. Peter Koudahl koudahl@phmetropol.dk Dagens oplæg Hvor er vi? Hvordan kan vi forstå at vælge? Kombinationsprojektet Tid som en afgørende

Læs mere

BILAG 8.1.B TIL VEDTÆGTER FOR EXHIBIT 8.1.B TO THE ARTICLES OF ASSOCIATION FOR

BILAG 8.1.B TIL VEDTÆGTER FOR EXHIBIT 8.1.B TO THE ARTICLES OF ASSOCIATION FOR BILAG 8.1.B TIL VEDTÆGTER FOR ZEALAND PHARMA A/S EXHIBIT 8.1.B TO THE ARTICLES OF ASSOCIATION FOR ZEALAND PHARMA A/S INDHOLDSFORTEGNELSE/TABLE OF CONTENTS 1 FORMÅL... 3 1 PURPOSE... 3 2 TILDELING AF WARRANTS...

Læs mere

DEBAT-ANALYSE August 2014. Gæt Hvem Der Kommer til Middag Pardannelse mellem Gammel- og Nydanskere Mehmet Ümit Necef

DEBAT-ANALYSE August 2014. Gæt Hvem Der Kommer til Middag Pardannelse mellem Gammel- og Nydanskere Mehmet Ümit Necef DEBAT-ANALYSE August 2014 Gæt Hvem Der Kommer til Middag Pardannelse mellem Gammel- og Nydanskere Mehmet Ümit Necef. Nøgleord: Tarek Omar, interetniske ægteskaber, interetniske kæresterier, fordom. Opsummering:

Læs mere

Erhvervsastrologi fjernundervisning/overbygning

Erhvervsastrologi fjernundervisning/overbygning Kurset er baseret på undervisning i erhvervsastrologi som selvstuderende og indeholder 6 moduler: Modul 1: Modul 2: Modul 3: Modul 4: Modul 5: Modul 6: Strukturanalyse Strategiplanlægning Entrepreneurship

Læs mere

Samfundsøkonomisk cost-benefit-beregning

Samfundsøkonomisk cost-benefit-beregning Samfundsøkonomisk cost-benefit-beregning Rasmus Højbjerg Jacobsen CENTRE FOR ECONOMIC AND BUSINESS RESEARCH EN DEL AF COPENHAGEN BUSINESS SCHOOL Program Hvem er jeg? Hvad er rationalet bag analyserne?

Læs mere

From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design

From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design ? VAD From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design? VEM Skrevet af Liam J. Bannon Director of the IDC and Professor of Computer Science,

Læs mere

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Kapitel 5 At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Robin Millar Praktisk arbejde er en væsentlig del af undervisningen i naturfag. I naturfag forsøger vi at udvikle elevernes kendskab til naturen

Læs mere

ØKONOMI AKADEMIET FOR TALENTFULDE UNGE. Carsten Paysen T. Rosenskjold. d. 24 marts. Department of Economics and Business, Aarhus University

ØKONOMI AKADEMIET FOR TALENTFULDE UNGE. Carsten Paysen T. Rosenskjold. d. 24 marts. Department of Economics and Business, Aarhus University ØKONOMI AKADEMIET FOR TALENTFULDE UNGE Carsten Paysen T. Rosenskjold Department of Economics and Business, Aarhus University d. 24 marts 19. marts 2015 1 / 16 Min baggrund Student Marselisborg Gymnasium

Læs mere

Sunlite pakke 2004 Standard (EC) (SUN SL512EC)

Sunlite pakke 2004 Standard (EC) (SUN SL512EC) Sunlite pakke 2004 Standard (EC) (SUN SL512EC) - Gruppering af chasere igen bag efter. På den måde kan laves cirkelbevægelser og det kan 2,787.00 DKK Side 1 Sunlite pakke 2006 Standard (EC) LAN (SUN SL512EC

Læs mere

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Den skabende skole makers mindset FabLab Innovation, Odense d. 28/4 2014 Helle Munkholm Davidsen, ph.d. Centerleder Innovation og Entreprenørskab Forskning og innovation, UCL

Læs mere

Undervisning. Verdens bedste investering

Undervisning. Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Lærerne har nøglen The principles show how important are design and the orchestration of learning rather than simply providing

Læs mere

Baltic Development Forum

Baltic Development Forum Baltic Development Forum 1 Intelligent Water Management in Cities and Companies developing and implementing innovative solutions to help achieve this objective. Hans-Martin Friis Møller Market and Development

Læs mere

Guide om ligestilling og ansættelse. Praktiske råd om hvad du kan gøre

Guide om ligestilling og ansættelse. Praktiske råd om hvad du kan gøre Guide om ligestilling og ansættelse Praktiske råd om hvad du kan gøre Drejebog til brug for rekruttering og ansættelsesinterview Kære ansætter! Din arbejdsplads står overfor at skulle ansætte en ny medarbejder.

Læs mere

INDUSTRIAL relations

INDUSTRIAL relations Carsten Strøby Jensen INDUSTRIAL relations indenmark - from conflict-based consensus to consensus-based conflict DJØF Publishing Industrial Relations in Denmark From conflict-based consensus to consensus-based

Læs mere

Forebyggelse af mobning, konflikter og bagtalelse

Forebyggelse af mobning, konflikter og bagtalelse NOTAT Forebyggelse af mobning, konflikter og bagtalelse Udarbejdet af LAU Området for Sundhedsuddannelser Endelig udgave 31.03.2015 Indhold 1. Introduktion... 1 2. Begrebsdefinitioner... 1 2.1.1 Mobning...

Læs mere

Effekt af offentlig intervention i lånemarkedet

Effekt af offentlig intervention i lånemarkedet VÆKSTFONDEN INDSIGT Effekt af offentlig intervention i lånemarkedet Resumé: Public intervention in UK small firm credit markets: Valuefor-money or waste of scarce resources? (Marc Cowling and Josh Siepel,

Læs mere

Bookingmuligheder for professionelle brugere i Dansehallerne 2015-16

Bookingmuligheder for professionelle brugere i Dansehallerne 2015-16 Bookingmuligheder for professionelle brugere i Dansehallerne 2015-16 Modtager man økonomisk støtte til et danseprojekt, har en premieredato og er professionel bruger af Dansehallerne har man mulighed for

Læs mere

Hvad motiverer den sundhedsprofessionelle til at yde god kvalitet i pleje og behandling?

Hvad motiverer den sundhedsprofessionelle til at yde god kvalitet i pleje og behandling? Hvad motiverer den sundhedsprofessionelle til at yde god kvalitet i pleje og behandling? Årsmøde i Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedssektoren Hotel Nyborg Strand d. 13. 14. januar 2012 Christian Bøtcher

Læs mere

Skatteudvalget 2011-12 (Omtryk - 24/08/2012 - Bilagsnummer genbrugt til ny henvendelse) L 195 Bilag 12 Offentligt

Skatteudvalget 2011-12 (Omtryk - 24/08/2012 - Bilagsnummer genbrugt til ny henvendelse) L 195 Bilag 12 Offentligt Skatteudvalget 2011-12 (Omtryk - 24/08/2012 - Bilagsnummer genbrugt til ny henvendelse) L 195 Bilag 12 Offentligt Fra: Michael Prehn [mailto:mip@danskemaritime.dk] Sendt: 24. august 2012 09:37 Til: Thea

Læs mere

Plads til alle. Mangfoldighedspolitik for personalesammensætningen. Plads til alle - mangfoldighedspolitik for

Plads til alle. Mangfoldighedspolitik for personalesammensætningen. Plads til alle - mangfoldighedspolitik for Plads til alle Mangfoldighedspolitik for personalesammensætningen Plads til alle - mangfoldighedspolitik for personalesammensætningen I Frederikshavn Kommune ønsker vi at tilbyde vores ansatte de bedste

Læs mere

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Hovedkonklusioner 143.000 borgere i Region Hovedstaden er læsesvage, 134.000 er regnesvage og 265.000 har meget ringe

Læs mere

VidenForum Fokus på viden Viden i fokus

VidenForum Fokus på viden Viden i fokus VidenForum inviterer til seminarrække - Learn how to improve your intelligence and market analysis capabilities VidenForum har fornøjelsen at præsentere en række spændende seminarer i samarbejde med Novintel

Læs mere

Kriterie for at bestå: Deltagelse i undervisningstiden, udarbejdelse af e-magasin, deltagelse i fælles fremlægning.

Kriterie for at bestå: Deltagelse i undervisningstiden, udarbejdelse af e-magasin, deltagelse i fælles fremlægning. 1. E-MAGASINER (Herning) Hvem kan deltage: Studerende i Herning Kriterie for at bestå: Deltagelse i undervisningstiden, udarbejdelse af e-magasin, deltagelse i fælles fremlægning. På kurset lærer du at

Læs mere

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet 1 Catharina Juul Kristensen, lektor ved Institut for samfundsvidenskab og erhvervsøkonomi, RUC. Indledning I dette

Læs mere

Indlæg d. 28.1.09. Rapporterne 1-4

Indlæg d. 28.1.09. Rapporterne 1-4 Indlæg d. 28.1.09 Tænketankens rapporter og forslag. Erik Bonnerup Rapporterne 1-4 Udlændinges integration i det danske samfund (august 2001) Den mulige befolkningsudvikling i perioden 2001-2021 (januar

Læs mere

Oplæg fra NHS`s baggrund for deres nye sundhedsprogram 2013-2016 - med fokus på ledelse. Oplægsholder: Inge Pia Christensen

Oplæg fra NHS`s baggrund for deres nye sundhedsprogram 2013-2016 - med fokus på ledelse. Oplægsholder: Inge Pia Christensen Oplæg fra NHS`s baggrund for deres nye sundhedsprogram 2013-2016 - med fokus på ledelse Oplægsholder: Inge Pia Christensen Improving the safety of patients in NHS 2013-16 The National Health Service (NHS)

Læs mere

Æresmord. forklaringer og bortforklaringer

Æresmord. forklaringer og bortforklaringer ANALYSE Juni 2008 Æresmord forklaringer og bortforklaringer En del danske forskere har en længere tradition for at forklare fænomenet æresmord/drab med henvisning til individuel patologi, sociale problemer

Læs mere

Nyhedsmail, april 2014 (scroll down for English version)

Nyhedsmail, april 2014 (scroll down for English version) Nyhedsmail, april 2014 (scroll down for English version) Kære Omdeler Forår og påske står for døren, og helligdagene i forbindelse med påsken betyder ændringer i omdelingen. Derudover kan du blandt andet

Læs mere

KORT OM SOCIAL KAPITAL

KORT OM SOCIAL KAPITAL KORT OM SOCIAL KAPITAL Det er ikke kun den enkelte medarbejder, der skaber værdi på Velfærdsområdets arbejdspladser. Det er i lige så høj grad samspillet mellem medarbejdere og ledere. Via samarbejde kan

Læs mere

Power of Pre-school forskning fra Storbrittanien Effective Pre-school, Primary and Secondary Education Project - EPPSE 1997-2014 Børnetopmøde 2014

Power of Pre-school forskning fra Storbrittanien Effective Pre-school, Primary and Secondary Education Project - EPPSE 1997-2014 Børnetopmøde 2014 Power of Pre-school forskning fra Storbrittanien Effective Pre-school, Primary and Secondary Education Project - EPPSE 1997-2014 Børnetopmøde 2014 Et forskningsprojekt støttet af Storbritanniens Department

Læs mere

Lean Production: Virker det og kan virkningen måles

Lean Production: Virker det og kan virkningen måles Lean Production: Virker det og kan virkningen måles Lean er det seneste skud på stammen af ledelsesteknikker. En række private og offentlige virksomheder er begejstrede gået i krig med at indføre Lean.

Læs mere

Vi vil præsentere teori der er relevant i forhold til vores BA-rapportskrivning omkring etik.

Vi vil præsentere teori der er relevant i forhold til vores BA-rapportskrivning omkring etik. ETIK Plan for i dag Intention Hvad er hensigten med det, vi skal igennem? Vi vil præsentere teori der er relevant i forhold til vores BArapportskrivning omkring etik. Det kan være nyttigt at kende sin

Læs mere

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene.

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Indledning I det følgende vil vi give en kort oversigt over noget af den eksisterende forskning

Læs mere

Socialisering. - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt. Hunden har et medført socialt behov. Racens betydning for socialisering.

Socialisering. - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt. Hunden har et medført socialt behov. Racens betydning for socialisering. Socialisering - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt Skrevet af Eksamineret Hundeadfærdsinstruktør & -specialist Ane Weinkouff WEINKOUFF HUNDEADFÆRDSCENTER Hunden har et medført socialt behov Socialisering

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

What s Love Got to Do With It?

What s Love Got to Do With It? What s Love Got to Do With It? Gram Grid Present Continuous Vi sætter verberne i ing-form, når vi vil beskrive at noget er i gang. Der er fire hovedkategorier af ing-form: 1 Den almindelige form (common

Læs mere

SÅDAN håndterer DU MOBNING

SÅDAN håndterer DU MOBNING TEMA: MOBNING SÅDAN HÅNDTERER DU MOBNING SÅDAN håndterer DU MOBNING Mobning finder desværre sted på rigtig mange arbejdspladser og ødelægger både livskvaliteten for dem, som det går ud over, og produktiviteten

Læs mere

Aalborg Universitet. Banker i Danmark pr. 22/3-2012 Krull, Lars. Publication date: 2012. Document Version Pre-print (ofte en tidlig version)

Aalborg Universitet. Banker i Danmark pr. 22/3-2012 Krull, Lars. Publication date: 2012. Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Aalborg Universitet Banker i Danmark pr. 22/3-2012 Krull, Lars Publication date: 2012 Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Link to publication from Aalborg University Citation for published

Læs mere

Etiske retningslinjer for Event-marketing bureauer

Etiske retningslinjer for Event-marketing bureauer Etiske retningslinjer for Event-marketing bureauer Forord I Kreativitet & Kommunikation finder vi det naturligt at tage et medansvar for den samfundsmæssige udvikling og støtte vore medlemmer i at have

Læs mere

Rekruttering og brug af sociale medier i marinebranchen

Rekruttering og brug af sociale medier i marinebranchen Rekruttering og brug af sociale medier i marinebranchen Jakob le Fevre General Manager Job2sea.com 28-01-2011 www.job2sea.com 1 Rekruttering og brug af sociale medier i marinebranchen Situationen i marinebranchen

Læs mere

THE SCANDINAVIA-JAPAN SASAKAWA FOUNDATION

THE SCANDINAVIA-JAPAN SASAKAWA FOUNDATION THE SCANDINAVIA-JAPAN SASAKAWA FOUNDATION Beretning Udfyldes på dansk eller engelsk Denne forside findes også i elektronisk form på vores webside. Vi foretrækker at modtage en digital version, såfremt

Læs mere

Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling

Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Line Brink-Jensen kandidat i musikterapi, juni 2010. Kontakt: line.brink.jensen@gmail.com Fokus Denne artikel er baseret på mit kandidatspeciale (Brink-Jensen,

Læs mere

Fremtidens erhverv og uddannelse:

Fremtidens erhverv og uddannelse: Fremtidens erhverv og uddannelse: Hellere en god håndværker end en dårlig akademiker Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,6% p.a.) 8000 Mængdeindeks 7000 6000

Læs mere