INDVANDRERES TILKNYTNING TIL ARBEJDSMARKEDET

Transkript

1 Januar 2003 Af Anita Vium - Direkte telefon: Resumé: INDVANDRERES TILKNYTNING TIL ARBEJDSMARKEDET Indvandrere har større ledighed, mindre erhvervsdeltagelse og dermed lavere beskæftigelse end danskere. I den seneste rapport fra Det Økonomiske Råd antyder beregninger, at årsagen til dette i høj grad skyldes ringere kvalifikationer i form af uddannelse og erhvervserfaring og i mindre grad i sig selv skyldes, at indvandrerne er indvandrere. Bl.a. viser resultaterne, at sandsynligheden for at være i beskæftigelse er stort set den samme for danskere og indvandrere, hvis man har erhvervserfaring på 5 år eller mere, mens indvandrere med kort erhvervserfaring har mindre tilknytning til arbejdsmarkedet. Om det skyldes diskriminering eller andre faktorer, analysen ikke tager højde for (f.eks. antallet af år i Danmark), er uvist. Korrigerer man for folks uddannelse, er sandsynligheden for at være i beskæftigelse faktisk større for nogle indvandrergrupper end for danskere. Det tyder på, at det er manglende uddannelse og ikke den etniske oprindelse i sig selv, der har betydning for arbejdsmarkedstilknytningen. Arbejderbevægelsens Erhvervsråd finder, at hypotesen om, at vi ikke nødvendigvis har et indvandrerproblem på arbejdsmarkedet, men i højere grad har et social-, bolig-, og uddannelsesproblem, er interessant. AE foreslår derfor, at vi i den kommende tid fordyber os i spørgsmålet om indvandreres tilknytning til arbejdsmarkedet udfra en hypotese om, at underbeskæftigelse og få i arbejdsstyrken ikke kun er et indvandrerspørgsmål, men et uddannelses-, social- og boligpolitisk problem samt i nogen grad et spørgsmål om manglende efterspørgsel efter arbejdskraften. Med andre ord vil vi mere detaljeret undersøge, om årsagen til, at indvandrere i mindre grad er i beskæftigelse, skyldes, at de er indvandrere eller skyldes, at indvandrere har lavere uddannelse, kortere erhvervserfaring, boligforhold etc. P:\GS\06-til ny hjemmeside\velfærd\2003\indvandrere-av.doc

2 2 INDVANDRERES TILKNYTNING TIL ARBEJDSMARKEDET Indvandreres mindre tilknytning til arbejdsmarkedet i form af lavere deltagelse og lavere beskæftigelse skyldes i høj grad ringere kvalifikationer. Det er en af konklusionerne i den nyeste rapport fra Det Økonomiske Råd (DØR), efterår Resultatet findes i kapitlet om arbejdsstyrken, hvor DØR bl.a. beregner, hvad der har betydning for forskellige typer personers deltagelse i arbejdsstyrken og deres beskæftigelse. Erhvervserfaringens betydning Dør's beregninger viser bl.a., at erhvervserfaring har større betydning for indvandreres sandsynlighed for at være i beskæftigelse end for danskeres. De beregnede sandsynligheder for, at en bestemt type mand er i beskæftigelse, er vist i tabel 1. De fire kolonner angiver sandsynligheden for at være i beskæftigelse for en mand på år, faglært, uden børn i husstanden og med en samlever, der ikke er på kontanthjælp. Det eneste, der adskiller typen af mand i de fire kolonner, er, hvilken etnisk oprindelse han har. I tabellen ses, at hvis den pågældende type mand har 0-4 års erhvervserfaring, er sandsynligheden for, at han er i beskæftigelse, 61,4 procent for danskerens vedkommende, 56,6 procent for tyrkerens vedkommende og kun 41,5 procent for afrikanerens vedkommende. For mænd med lidt erhvervserfaring har den etniske oprindelse altså stor betydning for, hvor stor sandsynligheden for at være i beskæftigelse er. Når erhvervserfaringen stiger til 5-9 år eller mere, reduceres forskellene imellem danskeren og folk af anden etnisk herkomst. Faktisk bliver sandsynligheden for at være i beskæftigelse højere for østeuropæeren og tyrkeren, end den er for danskeren. Tabel 1. Erhvervserfaringens betydning for sandsynlighed for beskæftigelse Mand Danmark Afrika Østeuropa Tyrkiet Beskæftigelse 0-4 år 61,4 41,5 50,9 56,6 5-9 år 80,9 77,3 83,3 86,2 10+ år 93,3 89,6 92,7 94,1 Anm.: Manden er år gammel, faglært, uden børn i husstanden og enten enlig eller med en samlever, der ikke er på kontanthjælp.

3 3 Umiddelbart kan man ikke udfra DØR's beregninger sige noget om, hvorvidt forskellene i sandsynligheden for beskæftigelse for mænd med lille erhvervserfaring skyldes udbuds- eller efterspørgselsproblemer altså om indvandrere med kort erhvervserfaring i mindre grad vælger at gå ud på arbejdsmarkedet og i beskæftigelse, eller om forskellen skyldes, at virksomhederne i mindre grad ønsker at ansætte dem. I tabel 2 er vist tilsvarende beregninger for en kvinde, der er lidt yngre og som har børn. Mønsteret fra tabel 1 går igen. Der er meget store forskelle mellem danskere og invandrere i sandsynligheden for at være i beskæftigelse for kvinder med lille eller slet ingen erhvervserfaring, mens forskellene udjævnes, når erhvervserfaringen stiger. Tabel 2. Erhvervserfaringens betydning for sandsynlighed for beskæftigelse Kvinde Dansker Afrika Østeuropa Tyrkiet Beskæftigelse 0-4 år 65,9 39,0 48,4 54,1 5-9 år 83,8 75,4 81,8 85,0 10+ år 94,4 88,7 92,0 93,5 Anm.: Referencepersonen er år gammel, faglært, børn 0-9 år og enten enlig eller med en samlever, der ikke er på kontanthjælp. Betydning af social baggrund I DØR's beregninger er der ikke mange parametre, der angiver den sociale baggrund. I tabel 3 og 4 er vist betydningen af, at personens samlever modtager kontanthjælp for de samme to typer, som er brugt i henholdsvis tabel 1 og 2. I tabel 3 ses, at for den danske mand falder sandsynligheden for at være i beskæftigelse fra knap 81 procent til godt 62 procent, mens faldet for de forskellige typer indvandrere generelt er større. Tabel 3. Sociale ydelsers betydning for sandsynlighed for beskæftigelse Mand Danmark Afrika Østeuropa Tyrkiet Samlever på kontanthjælp Nej 80,9 77,3 83,3 86,2 Ja 62,1 46,2 55,7 61,2 Anm.: Manden er år gammel, faglært med erhvervserfaring på 5-9 år og uden børn i husstanden.

4 4 Årsagen til forskellen kan dog have teknisk karakter, da der som nævnt kun er en social parameter i beregningen. F.eks. kunne man forestille sig, at boligen kan have en betydning for chancerne for at få arbejde, idet det at komme fra en speciel bydel eller kvarter kan mærke en person og dermed gøre det sværere at få job. Når DØR sorterer efter, om samleveren er på kontanthjælp eller ej, indeholder resultaterne derfor måske også andre sociale forskelle, som man burde tage eksplicit højde for i beregningen. Derfor kan man ikke umiddelbart konkludere, at indvandrere i højere grad reagerer på økonomiske samspilseffekter end danskere. I tabel 4 ses de sociale ydelsers betydning for en kvinde, og igen viser resultaterne, at effekten på indvandrernes beskæftigelse er større end for danskerens. Tabel 4. Sociale ydelsers betydning for sandsynlighed for beskæftigelse Kvinde Dansker Afrika Østeuropa Tyrkiet Samlever på kontanthjælp Nej 83,8 75,4 81,8 85,0 Ja 66,6 43,7 53,2 58,8 Anm.: Referencepersonen er år gammel, faglært, 5-9 års erhvervserfaring og børn 0-9 år. Uddannelsens betydning I tabel 5 og 6 ses betydningen af uddannelse på sandsynligheden for at være i beskæftigelse for en mand og en kvinde. Forskellen imellem danskere og indvandrere er ikke stor, når forskelle i uddannelse tages i betragtning. Faktisk viser DØR'rs beregninger, at i nogle tilfælde har indvandrere større sandsynlighed for at være i beskæftigelse, når man ser på samme type person. Tabel 5. Uddannelsens betydning for sandsynlighed for beskæftigelse Mand Danmark Afrika Østeuropa Tyrkiet Uddannelse Grundskole 67,8 62,5 70,9 75,4 Faglært 80,9 77,3 83,3 86,2 Videregående 88,8 82,5 87,4 89,7 Anm.: Manden er år gammel med 5-9 års erhvervserfaring, uden børn i husstanden og enten enlig eller med en samlever, der ikke er på kontanthjælp.

5 5 Når der på arbejdsmarkedet er forskel i beskæftigelsen for indvandrere og danskere, antyder beregningerne fra DØR altså, at det skyldes forskellige kvalifikationer bl.a. uddannelse og ikke at indvandrere generelt arbejder mindre. I tabel 6 ses, at for kvinder er det kun afrikanere, der har en markant lavere sandsynlighed for beskæftigelse, når man tager højde for niveauet af uddannelse. Tabel 6. Uddannelsens betydning for sandsynlighed for beskæftigelse Kvinde Dansker Afrika Østeuropa Tyrkiet Uddannelse Grundskole 72,0 60,0 68,8 73,4 Faglært 83,8 75,4 81,8 85,0 Videregående 90,6 81,0 86,2 88,7 Anm.: Referencepersonen er år gammel med 5-9 års erhvervserfaring, børn 0-9 år og enten enlig eller med en samlever, der ikke er på kontanthjælp. Mere omfattende beregninger nødvendige Beregningerne i DØR's rapport er interessante, men giver måske anledning til flere spørgsmål end svar, fordi man kan diskutere de grundlæggende antagelser (se boks 1) og de forklarende variable, man har valgt at tage med. Det kunne f.eks. være interessant at se, om antallet af år i Danmark har betydning for beskæftigelsen, om f.eks. bopælen har indflydelse via stigmatisering eller om man kan påvise diskrimination på arbejdsmarkedet. Boks 1. Grundlæggende antagelser i Dørs beregninger Resultaterne fra DØR's beregninger, der er refereret i dette notat, er fremkommet via en såkaldt logistisk regression. Ved denne beregningsmetode antager man, at en person befinder sig i en af to mulige tilstande f.eks. mand eller kvinde, år gammel eller ej etc. Som ved andre økonomiske beregninger ligger der nogle antagelser bag resultaterne. I DØR's beregninger er det antaget, at den marginale effekt af forskellige karakteristika er forskellig mellem danskere og indvandrere, men ens for forskellige typer indvandrere. F.eks. er parameteren, der viser effekten af, at samleveren er på kontanthjælp, ca. 40 procent større for alle typer indvandrere end for danskere. Denne forskel kan både skyldes en reel forskel eller valget af set-up og (manglende) forklarende variable.

6 6 Arbejderbevægelsens Erhvervsråd foreslår derfor, at vi i den kommende tid fordyber os i spørgsmålet om indvandreres tilknytning til arbejdsmarkedet udfra en hypotese om, at underbeskæftigelse og få i arbejdsstyrken ikke kun er et indvandrerspørgsmål, men et uddannelses-, social- og boligpolitisk problem samt i nogen grad et spørgsmål om manglende efterspørgsel efter arbejdskraften. Med andre ord vil vi mere detaljeret undersøge, om årsagen til, at indvandrere i mindre grad er i beskæftigelse, skyldes, at de er indvandrere eller skyldes, at indvandrere har lavere uddannelse, kortere erhvervserfaring, boligforhold etc.