UDKAST TIL BETÆNKNING

Transkript

1 EUROPA-PARLAMENTET Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed 2013/2113(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om en europæisk strategi for plasticaffald i miljøet (2013/2113(INI)) Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed Ordfører: Vittorio Prodi PR\ doc PE v01-00 Forenet i mangfoldighed

2 PR_INI INDHOLD Side FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING...3 BEGRUNDELSE...7 PE v /9 PR\ doc

3 FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING om en europæisk strategi for plasticaffald i miljøet (2013/2113(INI)) Europa-Parlamentet, der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/98/EF af 19. november 2008 om affald og om ophævelse af visse direktiver (rammedirektivet om affald), der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/66/EF af 6. september 2006 om batterier og akkumulatorer og udtjente batterier og akkumulatorer samt om ophævelse af direktiv 91/157/EØF, der henviser til Rådets direktiv 96/59/EF af 16. september 1996 om bortskaffelse af polychlorbiphenyler og polychlorterphenyler (PCB/PCT), der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/53/EF af 18. september 2000 om udrangerede køretøjer, der henviser til Rådets direktiv 86/278/EØF af 12. juni 1986 om beskyttelse af miljøet, navnlig jorden, i forbindelse med anvendelse i landbruget af slam fra rensningsanlæg, der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/62/EF om emballage og emballageaffald (emballagedirektivet), der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1013/2006 af 14. juni 2006 om overførsel af affald, der henviser til Rådets direktiv 1999/31/EF af 26. april 1999 om deponering af affald, der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/76/EF af 4. december 2000 om forbrænding af affald, der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/19/EU af 4. juli 2012 om affald af elektrisk og elektronisk udstyr (WEEE), der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 af 18. december 2006 om registrering, vurdering og godkendelse af samt begrænsninger for kemikalier (REACH), der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/56/EF af 17. juni 2008 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets havmiljøpolitiske foranstaltninger (havstrategirammedirektivet), der henviser til sin beslutning af 13. september 2011 om en effektiv råvarestrategi for Europa 1, der henviser til Kommissionens meddelelse af 13. februar 2012 benævnt Nye veje til 1 EUT C 51E af , s. 21. PR\ doc 3/9 PE v01-00

4 bæredygtig vækst: Bioøkonomi i Europa (COM(2012)0060), der henviser til Kommissionens meddelelse af 26. januar 2011 Flagskibsinitiativet Et ressourceeffektivt Europa under Europa 2020-strategien (COM(2011)0021), der henviser til Kommissionens grønbog om en europæisk strategi for plasticaffald i miljøet (COM(2013)0123), der henviser til forretningsordenens artikel 48, der henviser til betænkning fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed (A7-0000/2013), A. der henviser til, at plasticaffald ikke indgår specifikt i EU-lovgivning; B. der henviser til, at affald kan bestå i miljøet i flere hundrede år og derved fremkalde toksiske reaktioner og frigive hormonforstyrrende stoffer, kræftfremkaldende stoffer og persistente organiske miljøgifte til økosystemer; C. der henviser til, at ringe gennemførelse og håndhævelse af EU s affaldslovgivning, ulovlig dumping og uhensigtsmæssig transport af plasticaffald har forårsaget betydelig skade på miljøet og livet i havet og ført til stigninger i eksporten af affald, hvilket har medført tab af ressourcer og job i EU; D. der henviser til, at miljøinnovation og miljøvenligt design inden for plasticprodukter er afgørende for europæisk konkurrencedygtighed, idet det hjælper erhvervslivet med at tilpasse sig høje ressourcepriser og materialeknaphed og udvikle centrale støtteteknologier (KET) for et bæredygtigt samfund; E. der henviser til, at EU kunne få fordele i form af jobskabelse og vækst af en håndfast indsats i retning af en velbalanceret, vugge-til-vugge cirkulær økonomi, der behandler affald som en ressource; 1. udtrykker tilfredshed med Kommissionens grønbog, og anerkender behovet for specifik EU-lovgivning om plasticaffald samt en mere stringent gennemførelse af den eksisterende affaldslovgivning; 2. påpeger, at det for at gøre Kommissionens tilgang til affaldsstrømme mere konsistent inden for rammerne af den igangværende egnethedskontrol af lovgivningen og på baggrund af, at cirka 40 % af plasticaffald stammer fra emballage, mens emballagedirektivet er det eneste direktiv, som indeholder et specifikt mål for indsamling af plasticaffald, er nødvendigt at foretage en hurtig revision af det direktiv ved at adskille affaldsstandarderne på miljøområdet fra produktbestemmelser og standarder, som samles under industri- eller handelslovgivningen; 3. betoner, at EU s lovgivning om plasticaffald bør fastsætte specifikke mål for affaldsindsamling og -sortering og obligatoriske kriterier for genanvendelighed (afklare sondringerne mellem mekanisk/organisk genanvendelse og genvinding/forbrænding med det formål at nå et genanvendelighedsmål for plasticaffald på mindst 75 % inden 2020), PE v /9 PR\ doc

5 en specifik mærkning af materialer med henblik på at informere forbrugerne om materialernes mekaniske eller organiske genanvendelighed og til sidst fastsætte kriterier for udskiftningen af engangsplasticprodukter og plasticprodukter med kort levetid med genanvendelige og mere holdbare materialer; 4. er enig i, at plasticaffald bør behandles som en værdifuld ressource ved at fremme genbrug, genanvendelse og genvinding heraf; slår i alle tilfælde til lyd for, at deponering bør forbydes inden 2020 uden dog som følge heraf at favorisere muligheden for energiudnyttelse frem for genanvendelse; mener, at det foruden de ovenfor nævnte mål for genanvendelse derfor er tilrådeligt at indføre passende sanktioner for forbrænding af genanvendeligt og bionedbrydeligt plastic for at skabe lige konkurrencevilkår mellem forskellige plastictyper; påpeger, at dette forhold ligeledes vil ændre den ubæredygtige tendens, som indtil videre har favoriseret anvendelsen af oprindelige produkter frem for de dyrere genanvendte produkter; 5. er af den holdning, at de farligste plastictyper, som er mest til gene for menneskers sundhed og miljøet (såsom mikro- og oxo-nedbrydeligt plastic), og de typer, som indeholder tungmetaller, der endvidere kan vanskeliggøre genanvendelsesprocesser, snarest muligt inden 2020 bør udfases af markedet eller direkte forbydes; mener desuden, at tiden som krævet af størstedelen af europæiske borgere (og forbrugere) endelig er inde til at udfase eller forbyde engangs-, ikke-bionedbrydelige og ikkekomposterbare plasticprodukter, ligeledes inden 2020; 6. fremhæver, at der for bionedbrydeligt, biobaseret og komposterbart plastics vedkommende bør vedtages hensigtsmæssige foranstaltninger til at fremme dem, såfremt deres produktion ikke har negative indvirkninger på landbrugets produktion af fødevarer og foder; slår derudover til lyd for, at der bør stilles klarere oplysninger om deres karakteristika til rådighed for forbrugerne; 7. opfordrer til mere investering i forskning og teknologier, der sigter på at opnå mere bæredygtigt plastic og en bedre integration af forskellige plastictyper i produktionsprocesser og oparbejdningsaktiviteter uden at påvirke kvaliteten af materialerne; mener, at nye teknologier ligeledes er påkrævet for at styrke bionedbrydningsprocesser for plastic, affaldssorteringsmetoder, mekanisk genanvendelse, miljøvenligt design og intelligent emballage; mener med henblik herpå, at Horisont 2020 kan skabe muligheder for at imødekomme dette vigtige samfundsbehov og vidtrækkende fordele, for både miljøet og borgerne, fra skabelsen af nye økonomiske aktiviteter til en reduktion af affald i havet og sundhedsrelaterede risici; 8. er af den opfattelse, at der skal tages mere markante skridt for at bekæmpe ulovlig eksport af plasticaffald, derunder strengere håndhævelse af EU s overførselsregler samt strammere overvågning og inspektionsplaner for havne og alle faciliteter for affaldshåndtering; bemærker, at anvendelse af princippet om producentansvar samt forbrugerbevidsthed har medvirket til at forebygge ulovlig eksport; mener derudover, at EU bør fremme en sammenhængende tilgang til affaldshåndtering i alle tænkelige internationale fora, aftaler og institutioner; anser det også som yderst vigtigt at have adgang til pålidelige, sammenlignelige data om affaldsstrømme ind og ud af Europa, affaldsmængder og affaldshåndteringssystemer; PR\ doc 5/9 PE v01-00

6 9. stoler på, at kommunerne og de lokale myndigheder i Europa vil gøre deres yderste for at tilskynde borgerne til at vedtage et koncept om cirkulær økonomi med hensyn til plasticaffald ved at fremme effektive indsamlings- og genanvendelsesordninger og oprette hensigtsmæssige indsamlingspunkter for plasticaffald, navnlig i kystområder; mener endvidere, at de kan yde et væsentligt bidrag til at harmonisere aktiviteter for håndtering af plasticaffald over hele Europa ved at nå til enighed om fælles standarder og praksisser; 10. opfordrer til, at der tilrettelægges en europæisk dag for plasticaffald, hvor borgerne kan indlevere en given mængde plasticaffald ved forudbestemte steder og som modydelse få en passende godtgørelse, som et middel til at sikre forsyningen af genanvendeligt plastic og øge den offentlige bevidsthed om genanvendelse; er af den holdning, at denne begivenhed også kan omfatte kommunale kystrensningsaktiviteter som et symbolsk bidrag til at inddæmme kystforurening, som er forårsaget af plasticaffald; 11. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen. PE v /9 PR\ doc

7 BEGRUNDELSE Plasticindustrien i Europa genererer en årlig omsætning på cirka 300 mia. EUR og beskæftiger 1,54 mio. mennesker, men affaldsdata er ikke konsolideret, men svinger mellem 25 mio. ton i 2008 ifølge Europa-Kommissionen og 13 mio. ton i 2010 i henhold til Det Europæiske Miljøagentur. Uden pålidelige og sammenlignelige data om produktion, indsamling, sortering, genanvendelse, genvinding og bortskaffelse af plastic er det svært at udforme en målrettet og effektiv politik, navnlig med hensyn til indgriben over for ulovlige affaldsstrømme. Det er åbenlyst, at plastics konsekvenser for miljøet fortsat bliver undervurderet. Som et led i den igangværende egnethedskontrol af direktiver om affaldsstrømme udgør grønbogen en belejlig mulighed for at tage sigte på en sammenhængende og ambitiøs harmonisering af lovgivningen. Det første trin bør derfor være at skabe en specifik EUlovgivning om plasticaffald med tilhørende mål samt at opfordre til en streng håndhævelse af de nuværende bestemmelser. I betragtning af at 40 % af affald stammer fra emballage, er det klogt at indlede vurderingen på dette område. Der er ikke opstillet nogle mål for plasticaffald ud over i direktivet om emballage og emballageaffald, som har været uændret siden 1994, og som fastlagde den plasticmængde, som skal indsamles, til 22,5 %. Tiden er inde til at tilpasse standarder til den nye produktionsvirkelighed og gøre dem forenelige med miljøkrav i andre sektorer med hensyn til det hierarki, som er fastsat i rammedirektivet om affald. Hvis ikke direktivet om emballage og emballageaffald omstruktureres ved at adskille standarder og normer for handel/industri/konkurrence fra miljøkrav, vil man ikke være i stand til at håndtere 40 % af problemet. Revisionen af det direktiv bør indeholde bestemmelser om miljøvenligt design, som giver mulighed for at indsamle og sortere affald med sigte på en effektiv genanvendelse ved at indsætte ny teknologi (infrarød og specialmærkning for eksempel) og genanvendelige materialer. Dette ville ligeledes give den europæiske industri mulighed for at fastsætte standarder, samtidig med at den globale konkurrenceevne fastholdes eller endda øges. Desuden skal industrien yde en større indsats med hensyn til gennemsigtighed på oplysninger for klart at definere karakteristika for de produkter, der bringes på markedet. Forbrugerne har brug for at vide, om det plastic, de køber, er genanvendeligt, komposterbart, bionedbrydeligt eller genvindeligt for at lette sorteringsprocessen. Denne form for nytænkning vil stimulere aktiviteter inden for forskning og udvikling og fremme jobskabelse, samtidig med at det gavner miljøet. Disse tiltag vil fuldende affaldshierarkiet og indplacere genanvendelse efter genbrug af plastic, men før energiudnyttelse ved forbrænding. Den almene holdning er, at deponeringsanlæg end ikke bør tages i betragtning som en rimelig løsning for håndtering af plasticaffald, og forhåbentlig vil der blive fastsat en endegyldig dato til forbud af disse anlæg (Parlamentet foreslår 2020, da visse medlemsstater stadig har problemer med udbredt adskilt affaldsindsamling og ikke kan tage andre muligheder op til overvejelse). Plastic er en for værdifuld ressource til at blive deponeret eller slet og ret brændt. Hvis der skal skabes sammenhæng i det europæiske flagskibsinitiativ om ressourceeffektivitet og også indføres et koncept om cirkulær økonomi for plastic, er støtten, som ydes til visse aktiviteter, PR\ doc 7/9 PE v01-00

8 der giver forrang til ubæredygtige bedrifter, såsom deponeringsanlæg eller forbrænding af genanvendeligt plastic, nødt til at ophøre. Af særlig betydning er behovet for klart at definere, hvad genvinding består af og aflive myten om, at det er det samme som genanvendelse (især hvis der med genvinding menes energiudnyttelse gennem forbrænding af plastic). Det bør ikke være nødvendigt at træffe et valg mellem den ene eller anden mulighed, men bør derimod være en lineær fremgangsmåde, der først tilskynder til affaldsreduktion, dernæst genbrug og til sidst genanvendelse. Hvordan kan genanvendeligt plastic gøres mere attraktivt i lyset af, at de aktuelle markedspriser er for høje til at sikre en bedre integration af genbrugt plastic i de nye fremgangsmåder for plasticproduktion? Hvorfor er genanvendeligt plastic dyrere end nyproducerede plastictyper? Bør der så ikke tilskyndes til genanvendelsesaktiviteter i stedet for forbrænding (som man har gjort indtil videre), sådan at det vil blive dyrere og gammeldags at forbrænde genanvendeligt og bionedbrydeligt plastic? I sidste instans er det et problem, som ses i stadigt større omfang. Hvad har Europa tænkt sig at gøre med sine forbrændingsanlæg, som er blevet holdt i drift med direkte eller indirekte subsidier for at imødegå deres overkapacitet? Tiden er inde, hvor der i stedet ydes direkte eller indirekte støtte til genvindingsanlæg. Man er nødt til at bringe mere genanvendt materiale på markedet for at nedbringe enhedsomkostningerne i produktionen og udvikle det til et mere levedygtigt element i det nuværende system, samtidig med at der skabes flere miljøvenlige arbejdspladser. Med henblik herpå vil indførelsen af målet om en andel på 75 % af genanvendt plastic inden 2020, obligatoriske kriterier for genanvendelighed og specialmærkning for at hjælpe sorteringen starte en diskussion og give nye impulser til etablering af mere avancerede og effektive ordninger til håndtering af affaldsstrømme. Denne proces vil blive styrket yderligere (under sikring af, at målene imødekommes) gennem finansiering af forskning og udvikling inden for bedre genanvendelse, indsamlings- og sorteringsteknikker samt avancerede materialer, navnlig vedrørende mulighed for genbrug og holdbarhed. De plastictyper, som ikke passer ind i denne model, de farligste for miljøet og menneskers sundhed og de typer, som ikke er i tråd med køreplanen for ressourceeffektivitet, såsom oxonedbrydelige, mikro- og engangstyper, bør udfases af markedet eller direkte forbydes. Et andet grundlæggende skridt er at sikre et kollektiv engagement fra borgernes, producenternes og de offentlige forvaltningers samt erhvervsorganisationernes side. På denne baggrund er det også afgørende at styrke bevidstgørelsen gennem oplysningskampagner, der fremmer bevidstgørelse af offentligheden såsom en europæisk dag for plasticaffald. Den største indsats kræves i denne forbindelse fra de lokale myndigheder, som er ansvarlige for organiseringen af alle aktiviteter, der er knyttet til bortskaffelse af plastic, ikke blot husholdningsaffald, men også industriaffald og farligt affald og sidst, men ikke mindst affald fra anlæg ved og i havet. Affald i havet er et alvorligt problem, som ikke kan løses via en kampagne alene. Frivillig indsats vil være af afgørende betydning for at øge bevidstheden og fremme en anderledes, ansvarlig tilgang til, hvordan havene skal forvaltes, og hvordan der opnås biodiversitet, som også er en væsentlig fødevarekilde. En del af problemet hænger sammen med den internationale trafik og den svage PE v /9 PR\ doc

9 gennemførelse af Baselkonventionen. Dette aspekt nødvendiggør et større engagement fra såvel EU s som de nationale regeringers side. Indledningsvist bør der sikres en strengere kontrol af affaldsstrømme og mere entydige bestemmelser i internationale aftaler, endda i bestemmelser, som tydeligvist er knyttet til ikke-relevante områder, såsom teknologisk udveksling eller uddannelse. Der bør gøres en større indsats for at fremme miljøvenlige materialer, fremgangsmåder og projekter for at få en europæisk standard vedtaget på globalt plan. PR\ doc 9/9 PE v01-00