Miljøkonsekvensrapport

Transkript

1 Miljøkonsekvensrapport Martin Boe Madsen, Prinsevej 53, 5631 Ebberup 16a ansøgning om miljøgodkendelse af ejendommen, Tøjstedgård, Tøjstedvej 5683 Haarby 1

2 Datablad Ansøger Ejer af ejendommen Martin Boe Madsen Prinsevej Ebberup Tlf: Martin Boe Madsen Prinsevej Ebberup Tlf: Husdyrbrugets navn og adresse Tøjstedgård Tøjstedvej Haarby Ejendomsnummer Matrikel-nr. Ejerlav 29a Haarby By, Haarby Virksomhedens art P-nr Produktion af smågrise og slagtesvin CHR-nummer CVR-nummer IT-skema Rådgiver/konsulent Søren Boe Rasmussen, cand. agro Centrovice Tlf: sbr@centrovice.dk Oplysninger om evt. andre husdyrbrug som husdyrbruget drives sammen med Svineproduktionen drives sammen med husdyrbruget på Prinsevej 53, 5631 Ebberup, men de er miljømæssigt uafhængigt af hinanden. 2

3 Indhold 1. Baggrundsoplysninger Kort beskrivelse Ikke-teknisk resumé Indretning og drift Staldbygninger Gødningsopbevaringsanlæg Oplysninger om sammenhæng med andre husdyrbrug Lokalisering og landskab Afstand til nabo Påvirkning af natur Generelle afstandskrav Øvrige afstandskrav og arealbeskrivelse Ressourcer og management Energi Energibesparende foranstaltninger Vand Vandbesparende foranstaltninger Reststoffer og affaldsproduktion Egenkontrol Sårbarhed og risici Ophør Gener og genebegrænsende foranstaltninger Transport Støj Skadedyr Støv Befolkningens og menneskers sundhed Ammoniakemission og valg af BAT Bedst tilgængelige staldteknologi Bedst tilgængelige opbevaringsteknik Gødningsproduktion og opbevaring

4 1. Baggrundsoplysninger 1.1 Kort beskrivelse Martin Boe Madsen driver en svineproduktion på ejendommen Tøjstedvej 5, 5631 Ebberup i Assens Kommune, hvor der nu søges om ny miljøgodkendelse. På nuværende tidspunkt har ejendommen en tilladelse til at producere smågrise i en eksisterende smågrisestald. I forbindelse med husdyrbruget benyttes to eksisterende gyllebeholdere på hhv. 807 m 3 og m 3 Der søges til at opføre en ny slagtesvinestald i forbindelse med den eksisterende smågrisestald. Den ønskes placeret langs smågrisestalden og forbindes med en gangbro, så grise kan flyttes mellem de to stalde. For at kunne håndtere den øget mængde husdyrgødning, planlægges det at opføre en ny gyllebeholder på m 3. Beholderen placeres i nærhed til den eksisterende beholder på m 2 I alt søges der til 4362 m 2 produktionsareal, samt 3 gyllebeholdere med samlet overfladeareal på 2346 m 2. Med den nye slagtesvinestald skal husdyrbruget godkendes efter 16a i Lovbekendtgørelse nr. 256 om husdyrbrug og anvendelse af gødning m.v. Ved fastlæggelse af produktionsarealerne i 8-års drift og Nudrift er produktionstilladelserne lagt til grund, som de er beskrevet i Assens Kommune afgørelse fra 27. januar 2016 vedr. Emissionsorienteret produktionstilpasning i dagældende husdyrgodkendelsesbekendtgørelse. Ejendommens seneste miljøgodkendelse er tildelt d. 23. september 2010, jf. 11 i Lov nr af 20. december 2006 om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug. Indtil slagtesvinestalden står færdig, ønskes der opstaldning af polte i et eksisterende staldafsnit på ejendommen. Staldafsnittet har ikke være brugt i mere end 8 år. Beskrivelsen af den midlertidige udvidelse fremgår på bilag 2 med tilhørende scenarieberegning på bilag 3 På baggrund af optegnede produktionsarealer, se bilag 4 og 5 er produktionsarealet fordelt på smågrise og slagtesvin som vist i tabel 1 (8-års drift) og 2 (Nudrift). Dyretype Staldtype Antal Vægtinterval, kg Produktionsareal, m 2 Slagtesvin Delvist spaltegulv 1/3 fast gulv I alt 889 Tabel 1. 8-års drift Dyretype Staldtype Antal Vægtinterval, kg Produktionsareal, m 2 Smågrise Delvist spaltegulv 1/3 fast gulv , I alt 889 Tabel 2. Nudrift (jf. anmelderordningen Emissionsorienteret produktionstilpasning, 29. Januar 2016.) 4

5 På baggrund af fremsendt tegningsmateriale, udarbejdet af Gråkjær (se bilag 4), søges der miljøgodkendelse af produktionsareal til smågriseproduktion på 889 m 2 i eksisterende stalde med delvist spaltegulv, toklimastald og 3473 m 2 produktionsareal til slagtesvin, delvist spaltegulv. Dyretype Staldtype Produktionsareal, m 2 Smågrise Delvist spaltegulv, 1/3 fast gulv 889 Slagtesvin Delvist spaltegulv, 1/3 fast gulv 3473 Tabel 3. Ansøgt Eksisterende gylletank på 807 m 2 er en del af 8-års drift og Nudrift og indgår uændret i Ansøgt. Eksisterende gylletank på 2500 m 2 er en del af 8-års drift og Nudrift og indgår i ansøgt, dog med etablering af fast overdækning. Ny gylletank på 5000 m 2 ønskes opført, med fast overdækning. 5

6 2. Ikke-teknisk resumé Der er i forbindelse med ansøgningen til opførelse af ny slagtesvinestald og gyllebeholder, udarbejdet betragtninger og beregninger omkring emissioner vedr. lugt og ammoniak ift. nærliggende beboelse, udpegningsområder og følsom natur. Derudover er der taget stilling til de bedst anvendelige teknikker, ift. ammoniakreduktion, råvare, energi, vand, management m.v. Placering og landskab: Udvidelsen er placeret i forbindelse med eksisterende smågrisestald. Dette er mest optimalt driftsmæssigt og økonomisk med henblik på driftsopgaver og intern logistik. Den nye slagtesvinestald er placeret syd for smågrisestalden Her vurderes det at stalden vil være mindst synlig i landskabet, på grund af de eksisterende læhegn og bevoksede arealer, der findes. Andre placeringer er vurderet i processen, herunder nord for den eksisterende smågrisestald. Dette vil dog medføre, at stalden vil fremstå mere synlig i landskabet, samt konflikte med kulturarvsminder og ammoniakdeposition til naturområder. Yderligere, vil en placering nord for smågrisestalden betyde øget arbejde med flytning af jord. Der søges dispensation til at bygge gyllebeholderen nærmere end 30 m. til naboskel. Den valgte placering giver logistisk mening ift. til vejen. Lugt og nabobebyggelse: Der er foretaget lugtberegninger fra husdyrbruget, til de nærmeste nabobeboelser. Enkeltbolig: Vesemosegyden 17 Samlet bebyggelse i landzone: Kirkemarken 18 Byzone: Haarby By ca. 360 m ca m ca m Jf. de lugtberegninger der er foretaget i husdyrgodkendelse.dk overholder det ansøgte de gældende krav for lugt. Ammoniak og natur: Husdyrbrugets samlede ammoniakemission fra stalde og lager er beregnet til 5502 kg ammoniak N/år. Med de anvendte teknikker for ammoniakreduktion overholder husdyrbruget det gældende krav til BAT med 12 kg ammoniak-n/år Med en samlet ammoniakemission på 5502 kg ammoniak-n/år, vurderes at kunne give kumulative effekter med andre husdyrbrug inden for en radius af m. Omkring husdyrbruget er der ingen kategori 1 og 2-naturområder, der påvirkes af husdyrbrugets ammoniakemission. Der er flere kategori 3-naturområder i området. Herunder to potentielt ammoniakfølsomme skove der ligger hhv. o o Ammoniakfølsom skov nord for udvidelsen: Totaldeposition: 1,9 kgn/år Ammoniakfølsomskov sydøst for udvidelsen: Totaldeposition: 6,7 kgn/år Assens Kommune har i forbindelse med ansøgningsprocessen haft en naturmedarbejder til at undersøge arealet sydøst for udvidelsen. Det er vurderet at merpåvirkningen af ammoniak ikke vil have væsentlig negativ betydning for skovarealerne. 6

7 BAT: Relevante systemer og teknologier er gennemgået med hensyn til management, staldteknologi, vand, energi samt opbevaring af husdyrgødning. Med hensyn til BAT-niveauet for ammoniakfordampning er dette beregnet efter gældende vejledning. Det ansøgte lever op til dette niveau gennem inddragelse af Gyllekøling i smågrisestald med reduktionseffekt på 28 % Gyllekøling i ny slagtesvinestald med reduktionseffekt på 28 % Teltoverdækning på gyllebeholder på m 3 Teltoverdækning på ny gyllebeholder på m 3 Med det ansøgte vurderes BAT inddraget, vurderet og implementeret i påkrævet omfang. Luftrensning eller gylleforsuring er ikke valgt, da projektet økonomisk ikke kan bære disse investeringer. Desuden synes det ikke påkrævet med yderligere ammoniakreduktion, da miljøbeskyttelsesniveauet er overholdt med andre virkemidler. Ophør: Ved ophør tømmes og rengøres stalde. Desuden informeres kommunen for sikker nedlukning af husdyrbruget, så der ikke efterlades miljøskadelig forurening på grunden. Den samlede risiko for skadelig virkning i sundhedsmæssig og miljømæssig sammenhæng vurderes begrænset. 7

8 3. Indretning og drift 3.1 Staldbygninger Se vedlagte bilag 1 og 4 for situationsplan og opgørelse af produktionsareal. Situationsplan er vist i figur 1 Produktionsareal, m 2 Stald Ansøgt Nudrift 8-års drift Eksisterende smågrisestald Ny slagtesvinestald Tabel 4. Produktionsarealer 8

9 Eksisterende smågrisestald Smågrisestalden er bygget med staldsystemet to-klimastald med delvist spaltegulv, 1/3 fast gulv. Stalden har fortsat optimal anvendelse og der foretages derfor ingen godkendelsespligtige ændringer i stalden. Udvidelsen består af etablering af en ny slagtesvinestald og en ny gyllebeholder. Etableringen placeres i umiddelbar tilknytningen til det eksisterende produktionsanlæg, hvilket ansøger vurderer, som det bedste driftsmæssige og økonomiske alternativ. Ny slagtesvinestald: Den nye stald forventes at blive opført i dimensionerne 105 m. x 50 m. Yderbeklædningen af facaden udføres i støbte frilagte bakkestenselementer og tagelementerne udføres af grå bølgeplader. Bygningen vil opnå en højde på ca. 6 m, hvilket er svarende til det eksisterende byggeri. Staldinventaret bygges med delvist spaltegulv, 1/3 fast gulv. I den nordvendte gavl etableres 5 mindre fodersiloer. Hver enkelt af de 5 siloer bliver ca. 2,5 m. i diameter og ca. 9 m. høje. Siloerne opføres i lyse plast. Ny gyllebeholder: Der ansøges om at opføre en ny gyllebeholder på 5000 m 3. Beholderen ønskes placeret i tilknytning til den eksisterende gyllebeholder. Beholderen opføres at grå betonelemeter med en diameter på 31 m. Det forventes at beholderen graves ned, så øverste kant på betonelementerne ikke er mere end 3 m. over jordoverfladen. Den nye gylletank på 5000 m 3, samt den eksisterende gylletank på 2500 m 3 etableres med fast teltoverdækning i grå nuance. Byggeriet vil samlet opnå en byggehøjde på ca. 6 m. 3.2 Gødningsopbevaringsanlæg Der haves to eksisterende gyllebeholdere på hhv. 807 m 3 og 2500 m 3. Derudover bygges der en ny gyllebeholder på 5000 m 3. Beholderen på 2500 m 3 og 5000 m 3 etableres med fast overdækning. Der foretages lovpligtig 10 års beholderkontrol på alle gyllebeholdere. 3.3 Oplysninger om sammenhæng med andre husdyrbrug Svineproduktionen drives sammen med ejendommen Prinsevej 53, 5631 Ebberup. De to ejendomme drives uafhængigt af hinanden, da de kan bedømmes og reguleres adskilt i godkendelsesmæssig sammenhæng. Produktionen på Tøjstedgård er teknisk, forurenings- og driftsmæssigt uafhængigt af andre husdyrbrug. 9

10 4. Lokalisering og landskab 4.1 Afstand til nabo Med hensyn til krav om afstand til omboende som følge af lugt, er det ansøgte vurderet i forhold til følgende: Enkeltbolig: Vesemosegyden 17 Samlet bebyggelse i landzone: Kirkemarken 18 Byzone: Haarby By ca. 360 m ca m ca m I figur 2 er vist beliggenheden af nærmeste enkeltbolig, samlet bebyggelse og byzone. Figur 2. Beliggenhed af relevante omboende der indgår ved beregning af lugtgeneafstand Afstandskrav til omboende som følge af lugt er overholdt jf. beregningsresultater gengivet i figur 3. 10

11 Figur 3. Resultat af lugtberegning jf. IT-skema Påvirkning af natur Som følge af udvidelsen og den dertil større produktionskapacitet, vil det forventes at husdyrbrugets emission af ammoniak. Husdyrbrugets samlede ammoniakemission stiger fra 1991 kg ammoniak-n/år til 5502 kg ammoniak-n/år. Området omkring Tøjstedvej 5 er et udpræget landbrugsområde med intensivt dyrkede arealer. Omkring området er der ikke registreret naturtyper af kategori 1 og 2. Nærmeste Kategori 1 og 2 er beliggende i en afstand á hhv. Kategori 1-natur: ca m (Overdrev på Helnæs) Kategori 2-natur: ca m (Overdrev NØ ved Bodebjergvej) I nærhed til udvidelsen er der registreret enkelte kategori 3-naturområder. Det er primært omkringliggende moser. Merdepositionen af ammoniak til moserne er under 1,0 kg ammoniak-n/år, hvilket må konstateres ikke at have nogen væsentlig negativ effekt på naturområderne. Inden for 250 m af udvidelsen findes to ammoniakfølsomme skove, der udgør kategori 3- natur. Der er tale om mindre arealer 250 m nord for udvidelsen og 100 m. sydøst for udvidelsen. Skovenes tålegrænse for ammoniak afhænger af skovenes jordbundsforhold, historik og tilstedeværelse af kvælstoffølsomme arter. De to nærliggende naturområder (Kategori 3 - potentiel ammoniakfølsom skov) modtager mere end 1,0 kg N/år i merdeposition, hvilket gør det til 11

12 kommunalbestyrelses vurdering om de pågældende områder, kan tolerere ammoniakdepositionen. o o Ammoniakfølsom skov nord for udvidelsen: Totaldeposition: 1,9 kgn/år Ammoniakfølsomskov sydøst for udvidelsen: Totaldepositionn: 6,7 kgn/år Assens Kommune har i forbindelse med ansøgningsprocessen haft en naturmedarbejder til at undersøge arealet sydøst for udvidelsen. Det blev her konstateret at der ikke var kendskab til særligt sjældne, sårbare eller truede arter i skoven. Det er derfor vurderet at merpåvirkningen af ammoniak ikke vil have væsentlig negativ betydning for skovarealet. Grundet placeringen for udvidelsen ift. natur, vurderes det ansøgte ikke at have væsentlige negative indvirkninger på områdets natur og biologiske mangfoldighed. Figur 4: Nærliggende naturområder 12

13 Figur 5: Merdeposition og totaldeposition til nærliggende naturområder. 4.3 Generelle afstandskrav Afstanden fra den nye stald og gyllebeholder overholder afstandskrav på 50 m som beskrevet i Husdyrgødningsbekendtgørelsens 5 til - Nabobeboelse, - Kommuneplanlagt udlagt for fremtidig byzone- eller sommerhusområde samt - Lokalplanlagt område udlagt til boligformål, blandet bolig og erhverv eller offentlige formål. Afstanden fra den nye stald overholder afstandskrav som beskrevet i Husdyrgødningsbekendtgørelsens 6 til Ikke-almene vandforsyningsanlæg: >25 m Almene vandforsyningsanlæg: >50 m Vandløb herunder dræn og søer: >15 m Offentlig vej og privat fællesvej: >15 m Levnedsmiddelvirksomhed: >25 m Beboelse på samme ejendom: >15 m Naboskel: < 30 m De generelle afstandskrav jf. Husdyrgødningsbekendtgørelsen er overholdt for opførelse af slagtesvinestalden. Den nye gyllebeholder overholder dog ikke afstandskrav naboskel. Fra den nye gyllebeholder der ca. 20 m. til naboskel ved matrikel 24au. Matriklen ejes af Jørgen Peder Mikkelsen. Matriklen udgøres af tæt beplantning samt dyrket mark. Der søges dispensation dertil, da afstanden ikke forventes at medføre gener i forbindelse med den valgte placering. 13

14 Den sidste ende af Tøjstedvej er privat. Vejen bliver alene brugt som til- og frakørsel fra Tøjstedvej 5 og den tilhørende bedrift. 4.4 Øvrige afstandskrav og arealbeskrivelse Afstanden fra den nye stald til temaer som angivet i Husdyrgodkendelse.dk er gennemgået. Figur 6. Beliggenhed af diverse relevante temaer De gule markeringer er temaer som er undersøgt nærmere, på grund af umiddelbar nærhed til husdyrbruget: Fortidsmindelinje: ca. 500 m Beskyttede sten- og jorddiger: ca. 45 m 3-beskyttede naturarealer (græs-eng): ca. 70 m Søbeskyttelseslinje: ca. 380 m Beskyttet vandløb: ca. 420 m Potentiel ammoniakfølsom skov ca. 120 m Den ansøgte stald og gyllebeholder synes samlet at harmonere med de landskabelige hensyn. Den udvalgte placering af byggeriet, vurderes som den mest hensigtsmæssige i forhold til områdets landskabelige værdier. Alle de generelle afstandskrav ift. kulturarv og beskyttelseszoner er overholdt. Desuden vil store dele af byggeriet være afskærmet bag skov og læhegn, samt eksisterende byggeri. så det ikke fremstår tydeligt med synsvinkel fra nord, vest og syd. Det vurderes at man vil kunne se byggeriet fra Assensvej, der ligger øst fra husdyrbruget. 14

15 En alternativ placering nord for smågrisestalden er diskuteret, men findes ikke optimal da arealet er et lavt blødt område, hvor der yderligere løber der en drænhovedledning. Denne placering vil kræve ekstra meget jordarbejde og vil i øvrigt medføre konflikt med det beskyttede jorddige, der ligger nordvest for smågrisestalden. Med den valgte placering vurderes således bedst egnet, og mest hensigtsmæssig ift. etablering, jordbund, drift, landskab og miljø. 15

16 5. Ressourcer og management 5.1 Energi Forventet energiforbrug i ansøgt er beregnet på baggrund af normtal 10 kwh/smågris og 11 kwh/slagtesvin (Håndbog for Svinehold, side 119) og ud fra en forventet produktion på smågrise og slagtesvin. Antal producerede er alene et estimat til brug for beregningen og kan variere +/ Et energiforbrug på ca kwh forventes. 5.2 Energibesparende foranstaltninger De væsentlige strømforbrugende aktiviteter er i forbindelse med ventilation, gyllekøling samt belysning. Gennem dagligt tilsyn tilses at installationerne er velfungerende, og der vil blive fulgt op på eventuelle afvigelser. Ventilation Ved byggeriet vil blive anvendt nyeste tekniske installationer, der er energibesparende. Der vil være fokus på at vælge de mest energibesparende motorer. Lys I den nye stald opsættes LED-lyskilder, hvilket vurderes at være blandt markedets mest energibesparende lyskilder. Udendørs belysning er dagslysstyret eller med bevægelsessensorer. Øvrige Logistikken i forbindelse med afhentning af foder til blandeanlæg, er indrettet så afstanden giver færrest muligt driftstimer, hvilket minimerer energiforbruget. Forbruget opgøres og registreres løbende, og der vil blive fulgt op på eventuelle afvigelser. 5.3 Vand Forventet vandforbrug i ansøgt er beregnet på baggrund af normtal 0,32 m 3 /smågris og 1 m 3 / slagtesvin (Håndbog for Svinehold, side 119) og ud fra en forventet produktion på smågrise/ slagtesvin. Antal producerede er alene et estimat til brug for beregningen og kan variere +/

17 Drikkevand [m 3 /år] Vandspild [m 3 /år] Rengøringsvand [m 3 /år] Smågrise 0,28 0,02 0,02 Slagtesvin 0,91 0,07 0,02 Tabel 5. Håndbog for Svinehold, 2008 (side 88 og 89) Der estimeres et vandforbrug på ca m Vandbesparende foranstaltninger Dyrene har adgang til drikkevand over krybber eller via drikketrug for at minimere vandspildet. I den nye slagtesvinestald vil alle drikkevandsinstallationer i staldene være tidssvarende. Derved reduceres vandforbruget til et minimum. Grundet den nye stald med følgende forventet optimal foderudnyttelse og tilvækst forventes udnyttelsen af drikkevand at være høj. Bedriftens drikkevandsinstallationer rengøres og efterses jævnligt med henblik på at undgå spild. Ved vask af stalde anvendes iblødsætningsanlæg, hvorefter staldene vaskes med højtryksrenser med koldt vand. Både iblødsætning og vask med højtryksrenser er vandbesparende. Der vil gennem dagligt tilsyn blive observeret eventuelle hændelser der forårsager vandspild. Eventuelle lækager identificeres og små reparationer udføres hurtigst mulig. Service tilkaldes, hvis der er behov for det. Forbruget opgøres og registreres løbende, og der vil blive fulgt op på eventuelle afvigelser. Det synes ikke muligt at foretage yderligere vandbesparende foranstaltninger, da det ikke vurderes at der forbruges mere end nødvendigt. 5.5 Reststoffer og affaldsproduktion Fast affald Brændbart affald (plastic, sække o. lign.) opsamles og bortskaffes til genbrugsplads. Jern- og metalaffald bortskaffes via afhentningsordning. 17

18 Døde dyr Døde dyr opbevares hygiejnisk og forsvarligt jf. angivelserne i bekendtgørelse om opbevaring m.m. af døde produktionsdyr, se situationsplan. Olie- og kemikalierester Der opbevares ikke olie- eller kemikalie på ejendommen. Der håndteres begrænset mængde veterinære lægemidler. De opbevares forsvarligt i kontoret i smågrisestalden. Eventuelle rester og affald bringes returneres herfra til kommunal modtagerstation. 5.6 Egenkontrol Der vil alene blive produceret grise på det angivne produktionsareal. Gødningen fra produktionen håndteres i obligatorisk gødningsregnskab og der udarbejdes foderplan i samarbejde med svinebrugsrådgivningen. Bedriftens egenkontrol består således primært af det lovpligtige gødningsregnskab, produktionsopgørelse i svineproduktionen, driftsregnskab samt egne løbende registreringer. Ansøger er med i egenkontrolprogrammet DANISH Produktstandard. Egenkontrolprogram sammenfatter kravene til produktion af grise under DANISH. Den omfatter især dyrevelfærd, fødevaresikkerhed, og sporbarhed i primærproduktionen. Vand- og el-forbruget vil blive fulgt løbende som tidligere beskrevet med henblik på at lokalisere eventuelle opståede fejl samt vurdere på muligheden for at reducere forbruget. Eventuelle automatiske foranstaltninger til dette overvejes løbende. De tekniske installationer og hjælpemidler kontrolleres løbende for at imødegå driftsforstyrrelser og uheld. Gyllen pumpes med overvåget traktorpumpe fra tank til gyllevogn med traktordreven læssekran (sugepumpe). Al læsning overvåges. 5.7 Sårbarhed og risici Der er redegjort for de tænkelige driftsforstyrrelser, scenarier og uheld der kan medføre væsentlige forurening eller gener ift. miljø og sundhed. Lækage på gyllesystem: I tilfælde af lækage tilkaldes beredskab. Desuden orienteres kommunen herom. Gylle fra den bristede gyllebeholder vil sandsynligvis løbe mod marken sydøst for beholderne, hvor der er en terrænmæssig lavning. (matrikel 20aq) For at undgå eventuelle lækager, er alle gyllebeholdere er tilmeldt 10-årig beholderkontrol. 18

19 Uheld ved gylleudbringning: I tilfælde af uheld ved gylleudbringning, tilkaldes beredskab og kommunen orienteres Ved havari på mark omlastes gyllen. Ventilationsstop: Ved stop genstartes ventilationsanlægget. Ved fortsat problemer kontaktes ventilationsfirma. Der er gennem forholdsregler og almindelig påpasselighed sørget for minimering af risiko. Der er i forbindelse med driften af husdyrbruget ikke generel fare for eventuelle uheld og katastrofer, der kan medføre væsentlig forurening i forhold til normal drift. 5.8 Ophør I forekommende tilfælde tages der kontakt til kommune med henblik på at sikre en hensigtsmæssig nedlukning af husdyrbruget. Staldende vil blive tømt og rengjort. 19

20 6. Gener og genebegrænsende foranstaltninger 6.1 Transport Se oversigtskort for til- og frakørselsforhold i forbindelse med husdyrgødning, foder, og ind- og udlevering af dyr. Transporttype Antal læs pr. år, ca. Tidspunkt Hyppighed Lastbil: Foder 56 Dagtimerne 1 gange/uge Sækkevarer/løsvarer 4 Dagtimerne 1 gang/kvartal Døde dyr 56 Dagtimerne 1 gang/uge Brændstof 2 Dagtimerne 1 gang/ halvårligt Smågrise ind 56 Dagtimerne 1 gang/uge Smågrise ud 0 Dagtimerne 1 gang/uge Slagtesvin ind 0 Dagtimerne 1 gang/uge Slagtesvin ud 90 Dagtimerne 1 gang/uge Gylle 383 Dagtimerne Primært vinterhalvår Traktor: Gylle Korn Dagtimerne Dagtimerne Tabel 6. Oversigt over transporter v. ansøgt produktion Februar oktober I høst Lastbiltransporter Antal af transporter med sækkevarer/løsvarer vil være tilnærmelsesvist uændret med det ansøgte, da lastbiltransporterne afstemmes kapacitetsmæssigt. Dog vil der forekomme en stigning i transporter med husdyrgødning. Det forventes at der bringes fodervare med lastbil á 30 tons ca. én gang om måneden. Afhentning af slagtesvin tager udgangspunkt i læs á 220 slagtesvin Traktortransporter Antal transporter med korn forventes øget. For at dække foderbehovet i produktionen forventes det, at der til produktionen skal bruges ca tons korn. En del af dette kan produceres på markere omkring husdyrbruget. Men det kan i yderste tilfælde antages, at alt kornet bliver fragtet til husdyrbruget med traktor á 20 tons/læs, hvilket samlet er svarende til 190 læs. 20

21 Husdyrgødningstransporter. Det anslås at der ca. udbringes 2000 m 3 gylle på ejendommen. Gyllen bringes ud med gyllevogn á 20 ton/læs, svarende til 100 læs. Den resterende mængde gylle bringes til anden ejendom med lastbil á 30 t/læs Overvejelser vedr. udbringning Gylleudbringning søges planlagt til at være så effektiv som mulig og jf. gældende regler. Der planlægges efter at det udbringes under mest mulig hensyntagen til området. Normalt udbringes mandag-fredag kl Der vil være fokus på at holde vejene rene så vidt det er muligt. 6.2 Støj De væsentligste støjkilder vurderes at være driftsstøj ved aflæsning af foder, udfodring og ventilation, samt trafikstøj i forbindelse med husdyrgødning og ind- og udlevering af grise. Alle svinestaldene har mekanisk frekvensstyret ventilation med et moderat støjniveau i sær ved nattetid, hvor ventilationsbehovet er lille. Der kan lejlighedsvis forekomme støj fra af- og pålæsning. Dertil kommer kortvarig støj fra kørsel med vare- og lastbiler samt traktorkørsel m.v. til og fra ejendommen. Der forventes ingen driftsstøj i øvrigt, og alt i alt vurderes det ansøgte ikke at give støjgener for omgivelserne grundet ejendommens placering. 6.3 Skadedyr Der lægges vægt på hurtig og effektiv bekæmpelse af skadedyr ved konstatering af deres tilstedeværelse. Deres tilstedeværelse forebygges gennem daglig oprydning af foderrester m.m. Fluegener Staldfluer bekæmpes kemisk efter gældende regler. Rottebekæmpelse Ansøger har en aftale med bekæmpelsesfirmaet Kryb-væk, som gennemgår ejendommen jævnligt. Desuden bekæmpes rotter efter behov. 21

22 6.4 Støv Al indblæsning af foder sker via lukkede rørsystemer. Der er således ingen kilder til væsentlige støvgener for naboerne. Alt i alt vurderes det, at naboerne ikke vil blive udsat for væsentlige støvgener. 6.5 Befolkningens og menneskers sundhed I forhold til menneskers sundhed, vurderes driften ikke at have nogen væsentlig påvirkning. Der forekommer ikke væsentlige sundhedsskadelige emissioner fra driften. Der vil driftsmæssigt dog forekomme flere transporter til- og fra husdyrbruget som følge af øget transport med husdyrgødning og foder. Det vurderes dog ikke at udgøre nogen sundhedsrelateret fare for samfundet i lokalområdet. 22

23 7. Ammoniakemission og valg af BAT 7.1 Bedst tilgængelige staldteknologi Eksisterende smågrisestald Stalden er toklimastald med delvis spaltegulv. Emissionen fra denne staldtype opfylder de vejledende krav til BAT. Der er yderligere i stalden indlagt gyllekøling. Pumpen er fastsat til at kunne bidrage til en ammoniakreduktions-effekt på 28 % Da der er tale om en velfungerende stald med miljøteknik, planlægges der ikke foreløbing renovering. Ved eventuel fremtidig renovering vil det til den tid blive vurderet, om det er muligt at tage yderligere BAT-teknik i anvendelse. Ny slagtesvinestald Den ansøgte stald ønskes etableret med delvist spaltegulv, 1/3 fast gulv. Emissionen fra denne staldtype, lever ikke i sig selv op til det vejledende BAT-krav. Den etableres derfor med gyllekølingsteknink opfylder samlet de vejledende krat til BAT. Gyllekøling kan levere en maksimal effekt på 30 %, men pumpen er fastsat til at kunne bidrage til en ammoniakreduktions-effekt på 28 % Luftrensning eller gylleforsuring er ikke valgt, da projektet økonomisk ikke kan bære disse investeringer. Desuden synes det ikke påkrævet med yderligere ammoniakreduktion, da miljøbeskyttelsesniveauet er overholdt med andre virkemidler. Efter Miljøstyrelsens vejledning er de foretagede beregninger i IT-skema baseret på, at staldene indgår med BAT-krav svarende til nye stalde og af staldene med BAT-krav svarende til eksisterende stalde. I BAT-beregningsresultat vist i figur 7 indgår, at de to gyllebeholder på hhv m 3 og 5000 m 3 bliver etableres med fast overdækning. Det ses at BAT er overholdt med en margin på 12 kg ammoniak-n/år. Figur 7. Resultat af samlet BAT-beregning jf IT-skema

24 7.2 Bedst tilgængelige opbevaringsteknik Der er i nudrift ingen overdækning på de eksisterende gyllebeholdere. I det ansøgte forventes det at der etableres fast overdækning på den eksisterende gyllebeholder på m 2 og på den nye gyllebeholder på m 3. Ammoniakfordampningen fra de to store gyllebeholdere beregnes derved halveret i forhold til naturligt flydelag. 8. Gødningsproduktion og opbevaring Med udgangspunkt i en forventet produktion på ca smågrise og slagtesvin kan der jf. Normtal 2017 for husdyrgødning beregnes en produktion på 2640 tons/år baseret på 0,132 tons/smågris og tons/år baseret på 0,54 m 3 /slagtesvin. Produktionen af smågrise og slagtesvin kan variere +/ Vaskepladsen foran maskinhuset er ca. 72 m 2 og bidrager samlet til ca 50 m 3 regnvand årligt. Dette løber til gylleboholderen og medregnes i kapacitetsberegningerne. Samlet opsamles der ca m 3 gylle. Der er gyllebeholder på 807 m 3 og m 3 og der planlægges at bygge ny gyllebeholder på m 3. Dertil haves mindre kapacitet i gyllekanaler og fortank. Med fast overdækning på de to store gyllebeholdere øges kapaciteten med ca. 636 m 3, da regnvand svarende til ca. 0,4 m 3 /m 2 ikke opsamles. Der haves en samlet opbevaringskapacitet på m 3 Der er således i alt opbevaringskapacitet til 8 måneder på ejendommen. Husdyrgødningsbekendtgørelsens krav om tilstrækkelig opbevaringskapacitet svarende til 9 måneder opfyldes gennem opbevaring på anden ejendom. 24