Ansøgning om miljøtilladelse til svineproduktionen på Langstedvej 57, 5690 Tommerup

Transkript

1 Ansøgning om miljøtilladelse til svineproduktionen på Langstedvej 57, 5690 Tommerup 1 OPLYSNINGER OM ANSØGER OG EJERFORHOLD Adresse: Langstedvej 57, 5690 Tommerup Matr.nr.: 4i m.fl. Langsted By, Verninge CVR nr.: Ejer: Klaus Henrik Voldsgaard, Langstedvej 57, 5690 Tommerup Ansøger: Klaus Henrik Voldsgaard, Langstedvej 57, 5690 Tommerup khvoldsgaard@hotmail.com Mobil: Konsulent: Max Jakobsen Miljørådgivning mjb@maxjakobsen.eu Mobil: IT-skema:

2 Indholdsfortegnelse 1 Oplysninger om ansøger og ejerforhold oplysninger om husdyrbruget og det ansøgte Indledning Indretning og drift af anlæg Eksisterende svinestalde Ny svinestald Håndtering og opbevaring af husdyrgødning Nudrift og 8-års drift Afstandskrav Lokalisering og landskab Gener Lugt Støj fra anlæg og maskiner Lys Fluer og skadedyr Støv Transport Driftsforstyrrelser og uheld Affald og kemikalier Ammoniak Naturområder Øvrige naturområder Samlet konklusion naturområder Egenkontrol Bilag 1 Oversigt over anlægget

3 2 OPLYSNINGER OM HUSDYRBRUGET OG DET ANSØGTE 2.1 Indledning Klaus Henrik Voldsgaard, Langstedvej 57, 5690 Tommerup ansøger om miljøtilladelse til svineproduktionen på landbrugsejendommen Langstedvej 57, 5690 Tommerup. Der er indsendt IT-ansøgningsskema nr til Assens Kommune via husdyrgodkendelse.dk Bedriftens ejendomme Ansøger har også husdyrproduktion på følgende ejendomme: Langstedvej 34, 5690 Tommerup (minkproduktion) Langstedvej 63, 5690 Tommerup (svineproduktion) Overlundsvej 1, 5672 Broby (svineproduktion) Ejendommene drives teknisk og forureningsmæssigt adskilte. Det er derfor kun ejendommen på Langstedvej 57, der er omfattet af den konkrete ansøgning. 2.2 Indretning og drift af anlæg Der søges om at opføre en ny stald, der skal bruges som farestald og klimastald. Der søges også om at opføre en fodersilo med en kapacitet på 40 ton. Ansøger vil indrette den nye stald og den eksisterende farestald, så der er mere plads til dyrene. Der vil således i fremtiden være løsgående søer i såvel farestier som drægtighedsstier. Desuden bliver klimastalden blive indrettet med ca. 30 % ekstra plads til grisene. Derfor sker der ikke en udvidelse af antallet af årssøer. På bilag 1 er der et oversigtskort over bygningernes placering og anvendelse. Nedenfor følger en gennemgang af de enkelte stalde og de produktionsarealer, der er i de respektive stalde Eksisterende svinestalde Der to staldanlæg på ejendommen, hvor det ene er placeret ved ejendommens hovedbygninger og anvendes som smågrisestald. Det andet staldanlæg er placeret længere mod syd og anvendes som sostalde. Produktionsareal til smågrise (stalde længst mod nord) Staldene er indrettet med 9 sektioner. I tabellen nedenfor er produktionsarealet vist i de respektive sektioner. 3

4 Tabel 1. Oversigt over produktionsareal (stalde længst mod nord). Staldsystem Dyretype Produktionsareal Sektion 1 Del. spalter (25-49 % fast gulv) Smågrise 110 m 2 Sektion 2 Del. spalter (25-49 % fast gulv) Smågrise 101 m 2 Sektion 3 Del. spalter (25-49 % fast gulv) Smågrise 75 m 2 Sektion 4 Del. spalter (25-49 % fast gulv) Smågrise 68 m 2 Sektion 5 Del. spalter (25-49 % fast gulv) Smågrise 68 m 2 Sektion 6 Del. spalter (25-49 % fast gulv) Smågrise 66 m 2 Sektion 7 Del. spalter (25-49 % fast gulv) Smågrise 60 m 2 Total 548 m 2 Produktionsareal til søer (stalde længst mod syd) Staldene er indrettet med farestald, løbestald og drægtighedsstald. I tabellen nedenfor er produktionsarealet vist i de respektive sektioner. Tabel 2. Oversigt over produktionsareal i den eksisterende sostald. Staldsystem Dyretype Produktionsareal Farestald Del. spalter (25-49 % fast gulv) Søer, diegivende og smågrise 545 m 2 Træning/ babystald Del. spalter (25-49 % fast gulv) Søer, diegivende og smågrise 160 m 2 Løbestald Del. spalter (25-49 % fast gulv) Søer, golde og drægtige 200 m 2 (individuel opstaldning) Poltestald Del. spalter (25-49 % fast gulv) Polte/slagtesvin 50 m 2 drægtighedsstald Del. spalter (25-49 % fast gulv) Søer, golde og drægtige (løsgående) 510 m 2 Total m Ny svinestald Der opføres en ny stald til diegivende søer og smågrise. Dimensioner på svinestald: Længde: 58 meter Bredde: 26 meter Sidehøjde: 2,6 meter Kiphøjde: 7,2 meter Den nye stald placeres 10 meter ved siden af den eksisterende stald, og opføres i samme materiale- og farvevalg (lyse facader og tagplader af lyse stålplader). Stalden indrettes med et produktionsareal på m 2 til dyretypen diegivende søer og smågrise Ny fodersilo Der opføres en ny fodersilo, der skal anvendes til foder til dyrene. Dimensioner på fodersilo: Diameter: 4,5 meter Højde: 8 meter Kapacitet: 40 ton Den nye fodersilo placeres imellem de to stalde. 4

5 2.2.4 Håndtering og opbevaring af husdyrgødning Der produceres udelukkende svinegylle på ejendommen, og der er følgende opbevaringsanlæg til rådighed: Overfladeareal Kapacitet Gyllebeholder (G1) 582 m m 3 Gyllebeholder (G2) 212 m m 3 Gyllekanaler m 3 Total: m 3 I tabel 3 nedenfor er der lavet en opgørelse over den årlige produktion af husdyrgødning. I henhold til 6 i husdyrgødningsbekendtgørelsen skal husdyrbrug råde over opbevaringsanlæg for husdyrgødning med en kapacitet, der er tilstrækkelig til, at udbringningen kan ske i overensstemmelse med reglerne om udbringningstidspunkter m.v. Den tilstrækkelige opbevaringskapacitet vil normalt svare til mindst 9 måneders tilførsel. Tabel 3. Opgørelse af opbevaringsbehov og opbevaringskapacitet, jf. Landbrugets Byggeblade Dyretype Staldtype Antal Gylle m 3 /år/dyr Dybstrøelse m 3 /år/dyr Gylle m 3 /år i alt Slagtesvin/polte Del.spalter 200 0, Smågrise Del.spalter , Søer, (farestald) Del.spalter 400 1, Søer, (løbe- og drægtighedsstald) Del.spalter 400 4, Gødningsproduktion i alt Fradrag for overdækning af gyllebeholder 0 Vand fra befæstede arealer (inkl. vaskevand til redskaber m.m.): 0 Gødningsproduktion inkl. overfladevand og fradrag for overdækning (i alt) Nødvendig opbevaringskapacitet til 9 måneder Opbevaringskapacitet til rådighed Opbevaringskapacitet på ejendommen (antal måneder) 9,5 På ovenstående baggrund vurderes det, at der er tilstrækkelig opbevaringskapacitet til den ansøgte produktion Nudrift og 8-års drift Inden for de seneste år er der ikke foretaget ændringer af husdyrbruget, der har medført ændrede ammoniak- og lugtemissioner. Derfor er produktionsarealerne i nudriften og 8- årsdriften de samme, og beregningerne er således identiske for nudiften og 8-årsdriften 5

6 2.3 Afstandskrav Anlæggets placering i forhold til afstandskrav jf. husdyrbruglovens kap. 2 ( 6 og 8) er angivet i nedenstående tabel 4. Tabel 4. Afstande ift. 6 og 8. Alle afstande er målt som nærmeste afstand fra den nye stald. Afstand fra anlægget Afstandskrav jf. husdyrbrugloven Ikke almene vandforsyningsanlæg >25 meter 25 meter Almene vandforsyningsanlæg >50 meter 50 meter Vandløb (herunder dræn) og søer >15 meter 15 meter Offentlig vej og privat fællesvej >15 meter 15 meter Levnedsmiddelvirksomhed >25 meter 25 meter Beboelse på samme ejendom >15 meter 15 meter Naboskel >30 meter 30 meter Nærmeste nabobeboelse uden landbrugspligt 315 meter 50 meter (Langstedvej 51) Nærmeste samlede bebyggelse (Langstedvej 45) 405 meter 50 meter Nærmeste byzone (ved Verninge) meter 50 meter På ovenstående baggrund vurderes det, at den ansøgte stald overholder husdyrbruglovens afstandskrav. 2.4 Lokalisering og landskab Bygningernes lokalisering og karakter af landskab Ejendommen er placeret i landzonen udenfor områder, der er udlagt som særlige landskabelige- og geologiske beskyttelsesområder, men indenfor et større sammenhængende landskabsområde. Ejendommen er placeret i et særligt værdifuldt landbrugsområde. Den ansøgte stald placeres udenfor byggelinjer omkring, skove, søer, åer, kirker, fortidsminder og påvirker heller ikke beskyttede sten- og jorddiger. Landskabet omkring ejendommen er karakteriseret ved at være relativt fladt med læhegn, beplantninger og mindre skovområder. Området er ligeledes karakteriseret ved, at der ligger flere landbrugsejendomme, enkelte fritliggende huse og mindre landsbyer. Den ansøgte stalds størrelse og karakter afspejler de øvrige ejendomme og driftsanlæg i lokalområdet. Stalden placeres parallelt med en eksisterende stald, og opføres i samme stil, materialer og farvevalg. Vurdering af påvirkning af landskab Der er tale om en tilbygning til et eksisterende produktionsanlæg. Det vurderes derfor, at produktionsanlægget ikke fremstår markant i såvel nudrift som ansøgt drift. I den sammenhæng skal det bemærkes, at den nye stald bygges i tilknytning til den eksisterende stald. 6

7 Endvidere vurderes det, bygningsmassen på ejendommen ikke vil fremstå markant i lokalområdet. Der er derfor ikke planer om at etablere yderligere afskærmende beplantning, end det, der allerede forefindes på og omkring ejendommen. På den baggrund vurderes det, at de ansøgte driftsbygninger ikke vil påvirke landskabet væsentligt. 2.5 Gener Lugt I tabel 5 nedenfor er lugtberegningerne vist. Tabel 5. Lugtberegninger fra IT-ansøgningssystemet ( Den vægtede gennemsnitsafstand svarer til afstanden målt fra et vægtet lugtcentrum af staldanlægget til den nærmeste kant af nabobeboelse eller byzone/sommerhusområde. Den vægtede gennemsnitsafstand er længere end den nærmeste målte afstand fra kant af stald- og/eller husdyrgødningsopbevaringsanlæg (jf. tabel 4 ovenfor). På ovenstående baggrund vurderes det, at alle lugtgenekrav er overholdt Støj fra anlæg og maskiner Beskrivelse af støjkilder Støjkilder fra landbrugsvirksomheden kan forekomme fra følgende kilder: Staldanlæg (fodringsanlæg, vakuumpumper og kompressorer m.m.). Interne og eksterne transporter. Ind- og udlevering af grise. Levering af foder. Beskrivelse af driftsperioder I det omfang det er muligt, vil alle støjende aktiviteter blive lagt indenfor normal arbejdstid, som ansøger definerer som tidsrummet Dog kan der forekomme afvigelser i forbindelse med levering og afhentning af grise, der kan forekomme på alle tider af døgnet. Beskrivelse af tiltag mod støj Levering af foder sker ved indblæsning i kornsilo umiddelbart nord for sostaldene og i fodersiloer imellem de to sostalde (bygning nr. 4-8 på bilag 1). Indblæsning af foder foregår indenfor tidsrummet til Staldanlægget er et moderne anlæg og støjen fra motorer fra fodringsanlæg, vakuumpumper, kompressorer m.m. er minimal. 7

8 Det forventes ikke, at transporter vil give anledning til væsentlige støjgener, da der er relativt langt til nabobeboelser, og da der er gode til- og frakørselsveje til ejendommen. Alle generelle krav vedrørende støj vil blive overholdt. Sammenholdt med ejendommens placering vurderer ansøger, at det ikke er nødvendigt med specielle tiltag for at sikre omboende mod støjgener. Støj søges generelt dæmpet ved valg af støjsvag teknologi Lys Lyset i staldene vil primært være tændt i tidsrummet kl til Der er ingen kraftige udendørs lyskilder. Der sidder orienteringslys over indgangsdørene til staldene. Der er ingen stærke generende lyskilder, som kan genere naboer Fluer og skadedyr Generel beskrivelse af skadedyr Generelt lægges der vægt på en hurtig og effektiv bekæmpelse af skadedyr ved konstatering af deres tilstedeværelse. Forekomst af skadedyr forebygges blandt andet ved daglig oprydning og fjernelse af gødning, halm og foderrester. Beskrivelse af gener fra fluer Der er ingen fluegener fra husdyrbruget. I det omfang det er nødvendigt, vil der blive foretaget fluebekæmpelse i henhold til retningslinjerne fra Skadedyrlaboratoriet, Aarhus Universitet. Beskrivelse af rottebekæmpelse Hvis der opstår problemer med rotter, vil bekæmpelse ske i henhold til retningslinjerne fra Skadedyrlaboratoriet, Aarhus Universitet Støv Der kan forekomme støvgener ved den daglige håndtering af foder m.m. Dette vurderes dog ikke at have en væsentlig påvirkning på naboerne dels på grund af staldanlæggets placering i forhold til naboerne, og dels på grund af afstanden til nærmeste nabobeboelse. For at begrænse støvgener i forbindelse med transport til og fra ejendommen i forbindelse med transporter af husdyrgødning ved udbringning vil grusvejen langs ejendommen til Langstedvej 57 blive vandet i hverdage til og i weekender og helligdage i tidsrummet til 22.00, hvis der er risiko for støvgener. På den baggrund vurderes der ikke at være væsentlige støvgener fra ejendommen som følge af det ansøgte Transport Arbejdskørsel til og fra staldanlægget sker via Langstedvej, og der er en til- og frakørsel til ejendommen. Hovedparten af transporterne udgøres af transporter med husdyrgødning, levering og afhentning af grise og foder. På dage med udbringning af husdyrgødning kan der være en rimelig stor trafik. 8

9 Det forventes ikke, at transporter vil give anledning til væsentlige støjgener, da der er gode tilog frakørselsveje til ejendommen. Transporterne vil primært foregå indenfor normal arbejdstid, men der kan også være tidspunkter med øget trafik på og omkring ejendommen udenfor de anførte tidspunkter. Det forventes, at omkring % af transporterne vil ligge uden for tidsrummet Alle grænser for tilladelig støj vil blive overholdt, og det vurderes, at der ikke vil opstå gener som følge af transport. Transporternes antal og art er vist i tabellen nedenfor: Tabel 6. Oversigt over antal transporter til og fra ejendommen. Art Nudrift (transporter/år) Ansøgt drift (transporter/år) Antal transporter/uge/måned Afhentning af grise pr. uge Afhentning af døde dyr pr. måned Foder pr. uge Husdyrgødning Sæsonbestemt 2-3 uger pr. år Halmtransporter pr. måned Diverse (renovation m.m.) pr. måned I alt (gns.) ca pr. uge Med undtagelse af transporter med husdyrgødning er alle transporter jævnt fordelt henover året. Da der er tale om gode til- og frakørselsforhold, og da der samtidig er tale om et begrænset antal daglige og årlige transporter, vurderes det, at transporter til og fra ejendommen ikke medfører væsentlige gener. I forhold til støvgener fra grusvejen er dette beskrevet i afsnit ovenfor. På den baggrund vurderes der ikke at være væsentlige transportgener fra ejendommen som følge af det ansøgte. 2.6 Driftsforstyrrelser og uheld Af mulige driftsforstyrrelser og uheld kan nævnes: Uheld med overløb, revnet gyllebeholder eller væltet gylletransport vil kunne foranledige forurening. Med henvisning til ovennævnte følger her en beskrivelse af foranstaltninger, der er truffet for at imødegå de nævnte uheld: Såfremt en gyllebeholder revner eller springer læk, vil gældende lovgivning følges. Som udgangspunkt kontaktes kommunens miljøvagt eller der ringes til alarmcentralen. Gyllebeholderne tilses regelmæssigt, og der foretages 10. års beholderkontrol. 9

10 Hvis der skulle ske uheld, kontaktes miljøvagten, og der vælges de bedste oprydnings- og forebyggelsesforanstaltninger, således at gene og risiko bliver mindst mulig (gyllespild kan f.eks. opdæmmes med halmballer, jord og lign.). Alle medarbejdere er instrueret i at kontakte kommunens miljøvagt eller ringe 112 ved uheld. 2.7 Affald og kemikalier Døde dyr Døde dyr (søer og slagtesvin) opbevares under kadaverkappe. Pladsen til døde dyr er placeret syd for eksisterende stalde ved hovedejendommen. Døde smågrise opbevares i kølebokse, hvorfra de bringes ud til pladsen med døde dyr i plasticbeholdere, når de skal afhentes af DAKA. Opbevaring af olie og kemikalier Dieselolie opbevares i en godkendt dieselolietank, der står indendørs på fast bund. Der opbevares ikke motorolie og spildolie på ejendommen. Pesticider Der opbevares ikke pesticider på ejendommen. Medicinrester og emballage Medicinrester og medicinaffald opbevares utilgængeligt i lukkede beholdere. Bortskaffelse af affald Al affaldshåndtering sker i henhold til Assens Kommunes affaldsregulativ. Fast affald og emballage afleveres via godkendt affaldsmodtager/- transportør. Spildolie, kemikalier m.m. afleveres til godkendt modtager. Døde dyr afhentes af DAKA. Samlet vurdering af affald og kemikalier Al affald og kemikalier håndteres på en forsvarlig måde, der betyder, der ikke er en væsentlig forureningsmæssig risiko med virksomhedens affaldshåndtering. På den baggrund vurderes det, at der ikke er en risiko forbundet med virksomhedens affaldsproduktion og håndtering heraf. 2.8 Ammoniak Ammoniakfordampning fra stald og lager Den ansøgte husdyrproduktion har en ammoniakemission større end 750 kg NH 3-N pr. år. Der er derfor foretaget beregninger, der viser, at krav om anvendelse af bedste tilgængelige teknologi (BAT) er opfyldt. Den vejledende grænseværdi for ammoniaktab opnåelig ved anvendelse af bedste tilgængelige teknologi er beregnet til kg NH 3-N/år. Det ansøgte emissionsniveau er beregnet til kg NH 3-N/år. 10

11 Det vejledende BAT-krav er dermed overholdt. Der er anvendt følgende miljøteknologier for at overholde krav om anvendelse af BAT: Gyllekøling i den nye svinestald. Beskrivelse af gyllekølingsanlæg Der etableres gyllekøling i den nye stald. For at opfylde BAT-krav om ammoniakemission, er det nødvendigt at reducere ammoniakfordampningen med 10,7 %. Gyllekølingsanlægget dimensioneres, så der er en ammoniakreduktion på 10,7 %. Gyllekølingen etableres i 600 m 2 gyllekummer med træk/slip. Egenkontrollen på gyllekølingsanlægget er en timetæller. Principperne herfor er beskrevet i miljøstyrelsens vejledning af 15. juli 2015 om anvendelse af timetæller ved gyllekøling til slagtesvin, søer og smågrise. Der installeres en eller flere varmepumper med en samlet varmeydelse på mindst 35 kw. Varmepumpens effektfaktor er mindst 2,5 (COP på 2,5). Varmepumpens køleydelse bliver dermed: (35/2,5) kw = 14 kw. Hvis varmepumpen kører kontinuerligt, vil køleeffekten pr. m 2 gyllekanal være: ( W/600 m 2 ) = 35,00 W/m 2 Det giver en faktisk ammoniakreduktionsprocent på: -0,004 * (35,0 W/m 2 ) 2 + 0,85 * 35,0 W/m 2 = 24,85 % Da det kun er nødvendigt med en ammoniakreduktionsprocent på 10,7 %, behøver anlægget ikke køre kontinuerligt. Det årlige antal driftstimer kan beregnes til: (10,7 %/24,85 %) * timer = timer. Hvis der installeres en varmepumpe med en større kapacitet end de 35 kw reduceres vilkåret om antal årlige driftstimer og vice versa. 11

12 2.8.1 Naturområder Der er foretaget beregninger på afsætning af ammoniak på naturområder i lokalområdet. Tabel 7. Beregning af ammoniakdeposition på naturområder. Kategori 1-naturområder Det nærmeste internationale naturbeskyttelsesområde er Odense Å, Sallinge Å og Lindved Å, der ligger ca. 700 meter sydøst for husdyrbrugets anlæg. Det vurderes, at det nærmeste kategori 1 naturområde er et moseområde, der både ligger indenfor, og samtidig er en del af udpegningsgrundlaget for det internationale naturbeskyttelsesområde. Moseområdet ligger ca. 1,1 km fra staldanlægget. Den totale ammoniakdeposition på naturområdet er 0,1 kg NH 3-N/ha/år. Dermed er kravet om maksimal totaldeposition med ammoniak på kategori 1 naturområder overholdt. Kategori 2-naturområder Kategori 2-natur er nærmere bestemte ammoniakfølsomme naturtyper, der ligger uden for internationale naturbeskyttelsesområder. Det drejer sig om: højmoser lobeliesøer heder der er større end 10 ha, og som er omfattet af naturbeskyttelseslovens 3 overdrev der er større end 2,5 ha, og som er omfattet af naturbeskyttelseslovens 3. 12

13 Det nærmeste kategori 2 naturområde er et overdrevsområde >2,5 ha, der ligger ca. 2,1 km sydøst for staldanlægget. Den totale ammoniakdeposition på naturområdet er 0,0 kg NH 3- N/ha/år. Dermed er kravet om maksimal totaldeposition med ammoniak på kategori 2 naturområder overholdt. Kategori 3-naturområder Kategori 3-naturområder er ammoniakfølsomme naturområder, som ikke er kategori 1-natur eller kategori 2-natur, og som er hede, mose eller overdrev omfattet af naturbeskyttelseslovens 3, eller som er ammoniakfølsom skov. Ifølge husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens beskyttelsesniveau for ammoniak vurderes merbelastninger på indtil 1,0 kg NH 3-N/ha/år ikke at have væsentlige negative konsekvenser for kategori 3-natur. Der er ingen kategori 3-naturområder, der modtager en merbelastning større end 1,0 kg NH 3- N/ha/år. På den baggrund vurderes det, at der ikke sker en væsentlig påvirkning af kategori 3- naturområder Øvrige naturområder Udover kategori 1, 2 og 3 naturområder ligger der et 3-beskyttet engområde øst for ejendommen langs med Åsemose Bæk. Engområder er ikke omfattet af husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens beskyttelsesniveauer for ammoniakdeposition. Da der er tale om et 3-beskyttet engområde, skal det vurderes, om der er risiko for en væsentlig tilstandsændring af det pågældende engområde som følge af den planlagte udvidelse. Engområdet modtager en merdeposition på ca. 1,7 kg NH 3-N/ha/år, og dermed mere end afskæringskriteriet for kategori 3 natur. Den totale ammoniakdeposition på engområdet er ca. 4,3 kg NH 3-N/ha/år. Ved vurdering af om der kan stilles vilkår til maksimal merdeposition, gælder følgende (jf. husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens 35 stk. 4): Der kan alene stilles krav om maksimal deposition, hvis naturområdet er omfattet af udpegninger og/eller har en høj naturkvalitet, samt at ammoniakbidraget fra husdyrbruget ikke er helt uvæsentligt i forhold til den påvirkning af næringsstoffer, naturområdet modtager fra andre kilder. Engområder er generelt ikke ammoniakfølsomme, og det vurderes, at tålegrænsen for engområdet er ca. 30 kg NH 3-N/ha/år. Baggrundsbelastningen i området vurderes at være ca. 13,7 kg NH 3-N/ha/år. Dermed bliver engens tålegrænse ikke overskredet som følge af det ansøgte. 13

14 På den baggrund vurderes det, at der ikke sker en væsentlig påvirkning af det konkrete engområde Samlet konklusion naturområder Der er ingen kategori 1 og 2 naturområder, der modtager en total ammoniakdeposition på mere end hhv. 0,1 kg NH 3-N/ha/år og 0,0 kg NH 3-N/ha/år. Der er ingen kategori 3-naturområder, der modtager en merbelastning på mere end 1,0 kg NH 3-N/ha/år. Af øvrige naturområder, der hverken er kategori 1, 2 eller 3 naturområder, er der et engområde, der modtager en merbelastning på ca. 1,7 kg NH 3-N/ha/år. Ved vurdering af om der kan stilles vilkår til maksimal merdeposition, gælder følgende (jf. husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens 35 stk. 4): Der kan alene stilles krav om maksimal deposition, hvis naturområdet er omfattet af udpegninger og/eller har en høj naturkvalitet, samt at ammoniakbidraget fra husdyrbruget ikke er helt uvæsentligt i forhold til den påvirkning af næringsstoffer, naturområdet modtager fra andre kilder. Der er redegjort for, at de naturområder, der modtager en merbelastning større end 1,0 kg NH 3-N/ha/år, ikke har så høj en naturkvalitet sammenholdt med ammoniakbidrag fra andre kilder (baggrundsbelastning, markbidrag), at det vil medføre væsentlig påvirkning af naturområderne. På ovenstående baggrund vurderes det, at den ansøgte udvidelse af husdyrproduktionen ikke vil medføre en tilstandsændring af sårbare naturområder. 3 EGENKONTROL Bedriftens egenkontrol består primært af det lovpligtige gødningsregnskab, produktionsopgørelser og driftsregnskab samt egne løbende registreringer. 14

15 BILAG 1 - OVERSIGT OVER ANLÆGGET Figur B1. Plantegning og oversigtskort. Tabel B1. Oversigt over ejendommens anlæg i relation til figur B1. Nr. Anlæg Produktionsareal/ produktion Beskrivelse 1 Smågrise 550 m 2 (smågrise) Del.spalter (>25 % fast gulv) 2 Sostald 545 m 2 (Søer, diegivende og smågrise) 160 m 2 (Søer, diegivende og smågrise) 200 m 2 (Søer, golde og drægtige individuel opstaldning) 50 m 2 (slagtesvin) 510 m 2 (Søer, golde og drægtige løsgående) Del.spalter (>25 % fast gulv) 3 Ny sostald m 2 (Søer, diegivende og smågrise) Del.spalter (>25 % fast gulv) G1 Gyllebeholder 212 m 2 (overfladeareal) Naturligt flydelag G2 Gyllebeholder 582 m 2 (overfladeareal) Naturligt flydelag 4 Kornsilo ton Fodersiloer 9 Maskinhus 10 Lade/udhus 11 Privatbolig 2 stk á hver 8 ton 2 stk. á hver 20 ton 1 stk. á 40 ton (ny fodersilo) 15

16 16