75 ECTS Sidefagsuddannelsen i Psykologi på kandidatniveau fagstudieordningen
|
|
- Ejvind Lindholm
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 D E T S A M F U N D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T 75 ECTS Sidefagsuddannelsen i Psykologi på kandidatniveau fagstudieordningen Gældende fra 1. september 2018
2 1 Indledning Ikrafttrædelse Titel og tilknytning Uddannelsens formål og kompetenceprofil Formål Kompetenceprofil Adgangskrav og adgangsbegrænsning Uddannelsens indhold og faglige profil Tilvalgsuddannelsens overordnede indhold Moduler Tilmelding til fag og prøver Eksamen Bedømmelse og censur Pensumopgivelser Eksamensgrundlag Fagkatalog... 7 Kognitionspsykologi teori og metode... 8 Pædagogisk psykologi Udviklingspsykologi Klinisk psykologi Valgfag
3 Fagstudieordning for Sidefagsuddannelsen i Psykologi på kandidatniveau 1 Indledning Til denne uddannelsesspecifikke fagstudieordning knytter sig også Rammestudieordning for Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, som er gældende for alle bachelor- og kandidatuddannelser ved Det Samfundsvidenskabelige Fakultet. Rammestudieordningen indeholder regler gældende for alle fakultetets uddannelser. Studieordningen er godkendt af Dekan Troels Østergaard Sørensen den 20. maj Ikrafttrædelse Studieordningen træder i kraft den 1. september 2016 og gælder for studerende, der påbegynder uddannelsen 1. september 2016 eller senere. Denne revision vedrører eksamensbestemmelserne i samtlige fagelementer undtagen valgfag. Revisionen er godkendt af dekanen d. 25. maj 2018 og har virkning for studerende omfattet af denne studieordning pr. 1. september Titel og tilknytning Uddannelsen er tilknyttet Studienævnet ved Institut for Psykologi og Censorkorpset for Psykologi. 3 Uddannelsens formål og kompetenceprofil 3.1 Formål Sidefagsuddannelsen i Psykologi på kandidatniveau (45 ECTS) har til formål at 1. bibringe studerende med Tilvalgsuddannelse i psykologi på bachelorniveau på 45 ECTS supplerende viden om psykologiske teorier og metoder med henblik på erhvervelse af grundlæggende kendskab til alle psykologiens grunddiscipliner samt introducere den studerende til enkelte af psykologiens professionsrettede fagområder 2. gøre de studerende i stand til at identificere og kritisk reflektere over psykologiske problemstillinger og andre sagsforhold, der rummer psykologiske dimensioner, på et omfattende psykologisk grundlag 3. give den studerende grundlag for udøvelse af erhvervsfunktioner, herunder undervisning i psykologi på gymnasialt niveau 3.2 Kompetenceprofil En kandidat med tilvalgsuddannelse i psykologi (75 ECTS) har viden om og forståelse af psykologiens grundlæggende begreber, teorier og metoder. Kandidaten kan forholde sig kritisk refleksivt til de psykologiske teorier, deres tilblivelse og forklaringsværdi og har endvidere erhvervet kendskab til 3
4 psykologiens mest centrale professionsrettede fagområder. Kandidaten kan anvende sine kvalifikationer til videnskabeligt begrundet refleksion over teoretiske såvel som praktiske problemstillinger. En kandidat med tilvalgsuddannelse i psykologi er eksempelvis i stand til at identificere og videnskabeligt analysere psykologiske problemstillinger eller problemstillinger med psykologiske aspekter formidle viden om psykologiske problemstillinger til andre med en tydeliggørelse af den videnskabelige tilgangs særkende over for hverdagslivets opfattelser tilrettelægge og gennemføre undervisningsforløb i psykologi ved eksaminer, der giver adgang til højere læreanstalter. 3.3 Adgangskrav og adgangsbegrænsning Forudsætningen for optag på Sidefagsuddannelsen i psykologi på kandidatniveau på 75 ECTS er følgende: 1. en bacheloruddannelse med gymnasiefag som grundfag samt 45 ECTS tilvalgsuddannelse i Psykologi på bachelorniveau eller tilsvarende kvalifikationer. Studerende inden for samfundsvidenskab eller inden for humaniora med centralt fag i dansk, filosofi eller religion skal dog læse efter Sidefagsuddannelsen i psykologi på kandidatniveau på 45 ECTS. 4 Uddannelsens indhold og faglige profil 4.1 Tilvalgsuddannelsens overordnede indhold Uddannelsen består af konstituerende fagelementer for uddannelsens særlige faglige kompetence og identitet svarende til 60 ECTS. Der indgår endvidere valgfag på 15 ECTS. Bachelortilvalgets videnskabelige introduktion til socialpsykologien og personlighedspsykologien suppleres med videnskabelige indføringer i kognitionspsykologien og udviklingspsykologien som teoretiske og metodiske grunddiscipliner. 4.2 Moduler Nedenfor er anført det anbefalede studieforløb. Kurserne udbydes kun i semestrene som det fremgår af oversigten Valgfag kan dog frit placeres på 2. og/eller 3. semester. 1. semester (efterår) 2. semester (forår) 3. semester (efterår) Kognitionspsykologi (20 ECTS) Pædagogisk psykologi (10 ECTS) Udviklingspsykologi (15 ECTS) Valgfag (7,5 ECTS) Klinisk psykologi (15 ECTS) Valgfag (7,5 ECTS) 4
5 Konstituerende fagelementer (i alt 60ECTS) Kognitionspsykologi 20 Udviklingspsykologi 15 Klinisk psykologi 15 Pædagogisk psykologi 10 Valgfag (i alt 15 ECTS) Arbejds- og organisationspsykologi, Videregående anvendt teori og metode 7,5 Klinisk psykologi, Videregående anvendt teori og metode 7,5 Neuro- og informationspsykologi, Videregående anvendt teori og metode 7,5 Social udviklings- og integrationspsykologi, Videregående anvendt teori og metode 7,5 For valgfagene henvises til KA 2015-studieordningen hvor indhold, målbeskrivelser samt øvrige detaljer er beskrevet. Der henvises i øvrigt til Kapitel 6 Fagkatalog, hvor indhold og målbeskrivelser samt øvrige detaljer er beskrevet for resten af uddannelsens fagelementer. Supplerende og uddybende oplysninger findes i det elektroniske kursuskatalog på Tilmelding til fag og prøver Administrationen tilmelder de studerende til undervisning og eksamen på sidefagsuddannelsens første semester. Dog er studerende, som har fået dispensation fra aktivitetskravet, selv ansvarlige for, at de er tilmeldt den rigtige undervisning og de rigtige eksaminer. Studerende på resten af uddannelsen tilmelder sig selv til undervisning og eksamen i tilmeldingsperioderne. 5 Eksamen 5.1 Bedømmelse og censur Bedømmelses- og censurform fremgår af de enkelte fagbeskrivelser i fagkataloget. 5.2 Pensumopgivelser De af faglærerne sammensatte, og af Studienævnet godkendte, obligatoriske pensumlister foreligger primo januar, hhv. primo august. I alle fagelementer skal pensum indeholde faglig central og aktuel litteratur. 5
6 Selvvalgt litteratur kan godkendes af den eksaminationsberettigede underviser senest en måned inden aflevering af opgaven. I den selvvalgte litteratur skal mindst en tredjedel være primærlitteratur. Primærlitteratur defineres som litteratur, hvori forfatteren (eller forfatterne) yder et nyt og originalt bidrag til faglitteraturen inden for pågældende område. Dette bidrag kan være af empirisk eller teoretisk karakter. Primær litteratur omfatter litteratur, der i moderat omfang kan inkludere elementer af referat af anden litteratur, videnskabelige bøger, kapitler fra sådanne bøger samt oversigtsartikler (review-artikler). Lærebøger af redegørende karakter er ikke omfattet af definitionen på primær litteratur. Selvvalgt litteratur skal være på samme niveau (eller højere) som den obligatoriske litteratur. Som selvvalgt litteratur inden for den krævede pensumramme for et fagelement kan ikke opgives litteratur, der er opgivet som obligatorisk eller selvvalgt litteratur inden for andre fagelementer. Der skal altså være tale om nyt pensumlitteratur. Udover den krævede pensumramme må der dog gerne anvendes supplerende litteratur, som har været anvendt tidligere. Al faglig litteratur, der opgives som selvvalgt pensum til større skriftlige opgaver, skal bruges og refereres direkte i opgaveteksten Når der henvises til antal sider i studieordningen menes der normalsider. En normalside ved pensumopgivelser er mellem enheder (inklusiv tegn og mellemrum). En normalside ved opgaveaflevering er 2400 enheder (inklusiv tegn og mellemrum). 5.3 Eksamensgrundlag Eksamensgrundlaget udgøres af fagelementets mål og senest godkendte pensum. Der henvises i øvrigt til Kapitel 6 Fagkatalog, hvor indhold og målbeskrivelser samt øvrige detaljer er beskrevet for alle uddannelsens fagelementer. Supplerende og uddybende oplysninger, samt det enkelte semesters udbud findes i det elektroniske kursuskatalog på 6
7 6 Fagkatalog Kognitionspsykologi teori og metode... 8 Pædagogisk psykologi Udviklingspsykologi Klinisk psykologi Valgfag
8 Kognitionspsykologi teori og metode Cognitive Psychology theory and methods 20 ECTS Formål og indhold Kognitionspsykologien beskæftiger sig med menneskets grundlæggende mentale og erkendelsesmæssige processer og forskellige videnskabelige metoder til at studere disse. Der introduceres til en bred vifte af kognitive fænomener: sansning og perception, opmærksomhed, adfærds- og kognitiv indlæring, hukommelse, sprog, tænkning og problemløsning, kognitiv styring samt emotionelle processer og social kognition. Formål er at introducere grundlæggende teorier og empirisk forskning inden for kognitionspsykologien, som den aftegner sig internationalt i forskningen. Der lægges derfor særlig vægt på eksperimentelle kognitionspsykologiske og neurovidenskabeligt baserede forskningsmetoder samt kvantitativ statistisk analyse af forsøgsresultater fra disse. Den studerende vil blive introduceret til muligheder og begrænsninger ved brugen af disse metoder. Mål for læringsudbytte Ved afslutning af modulet kan den studerende samlet set redegøre for og anvende kognitionspsykologisk teori og metode og anvende disse analyserende i forhold til centrale begreber og problemstillinger i kognitionspsykologien. Den studerende kan forholde sig analytisk selvkorrigerende til kognitionspsykologisk metode og empiri: - Redegøre for og anvende udvalgte kognitionspsykologiske teorier, begreber og empiriske undersøgelser i forhold til den afsluttende mundtlige prøve. - Analysere de anvendte teoriers og metoders fordele og begrænsninger. - Identificere centrale elementer ved udvalgte kognitionspsykologiske forskningsartikler. Delmål for arbejdet med empiriske metoder, anvendt inden for den kognitionspsykologiske disciplin - Udføre kognitionspsykologiske eksperimenter og undersøgelser under anvendelse af kognitionspsykologiske metoder og analysere disses muligheder og begrænsninger i forhold til kognitionspsykologiske teorier. - Vurdere og selvkorrigere eget metodisk-empirisk arbejde i lyset af metodens foreskrevne principper, genstandens egenart og etiske rammer. Undervisning og arbejdsform Undervisningen består af forelæsninger (generel teori og metodik), seminarhold (generel teori og metodik), artikelhold (udvalgte videnskabelige artikler) og øvelseshold (praktisk eksperimentel metode). - Til forelæsningerne forventes den studerende at forberede sig gennem litteraturstudier. Anbefalet litteratur angives i forelæsningsplanen. 8
9 - På seminarholdene behandles de forskellige teoretiske retninger og begreber via forskellige læringsaktiviteter. Af den studerende kræves aktiv deltagelse i disse læringsaktiviteter. - På artikelholdene undervises der i analyse af konkrete videnskabelige artikler. Af den studerende kræves aktiv deltagelse i form af aflevering af responspapirer, fremlæggelser samt diskussioner i grupper og plenum. - På øvelsesholdene indgår konkret empirisk metodisk arbejde (kognitionspsykologiske eksperimenter), kvantitativ statistisk analyse af forsøgsresultaterne og diskussion af disse i forhold til teorierne. Af den studerende kræves aktiv deltagelse herunder udarbejdelse af øvelsesrapporter. Pensum 1600 siders obligatorisk. Heraf udgør ca. 100 sider et antal eksamensartikler, hvorfra den studerende trækker 1 artikel som spørgsmål til eksamen. En liste over eksamensartiklerne offentliggøres 1 måned før eksamensperiodens start. Eksamensbestemmelser o PRØVEFORM: Mundtlig prøve med forberedelse. o CENSURFORM: Ekstern prøve. o BEDØMMELSESFORM: 7-trins-skalaen. o GRUPPEPRØVEBESTEMMELSE: Prøves kan kun aflægges som individuel prøve. o OMFANG: Eksaminanden afleverer inden eksamen i alt 5 øvelsesrapporter. Emnerne for de 5 øvelsesrapporter bestemmes af fagets undervisere. Ved eksamen trækker eksaminanden blindt 1 spørgsmål i form af en artikel fra listen af eksamensartikler og 1 ud af de 5 øvelsesrapporter. Eksamenstiden er ca. 45 minutter inklusiv ca. 10 min votering og feedback. Eksaminanden forbereder sig i ca. 15 minutter inden eksamen. Under forberedelsen er øvelsesrapporten tilgængelig for eksaminator og censor. Under eksaminationen kan rapporten inddrages i den studerendes præsentation og i den efterfølgende diskussion. Øvelsesrapporterne indgår ikke i bedømmelsen af eksaminandens præstation. o HJÆLPEMIDLER: Eksaminanden kan medbringe alle hjælpemidler (inkl. elektroniske, dog ikke mobiltelefoner) til forberedelsen. o SÆRLIGE BESTEMMELSER: Prøven har form af en ca. 5 minutters fremstilling af eksamensartiklen fulgt af ca. 15 minutters af eksaminator ledet diskussion mellem eksaminand, eksaminator og censor. Diskussionen tager udgangspunkt i eksamensartiklen, som diskuteres og perspektiveres i forhold til det øvrige pensum. Herefter følger ca. 5 minutters introduktion af øvelsesrapporten ved den studerende igen fulgt af ca. 10 minutters af eksaminator ledet diskussion mellem eksaminand, eksaminator og censor. o FORUDSÆTNING FOR DELTAGELSE I EKSAMEN: Det er en forudsætning for opgaveaflevering, at den studerende har fået godkendt aktiv deltagelse i de i kursusudbuddet fastlagte øvelser, aktiviteter, opgaver, præsentationer m.v. - Aktiv deltagelse på artikelholdene: ét gruppebaseret mundtligt oplæg samt aflevering af ét gruppebaseret responspapir, som godkendes af artikelholdsunderviseren. - Aktiv deltagelse på øvelsesholdene: 8 forsøg (hvoraf ét kan udskiftes med et afløsningsforsøg) samt udarbejdelse af 8 øvelsesrapporter. De 3 første afleveres som gruppeopgaver og godkendes af instruktoren, mens de resterende 5 (eksamensrapporter) afleveres individuelt og indgår i den afsluttende mundtlige prøve. Derudover skal man deltage i ét gruppebaseret mundtligt oplæg. 9
10 Pædagogisk psykologi - Educational Psychology 10 ECTS Formål og indhold Den pædagogiske psykologi udforsker de psykiske aspekter ved pædagogiske processer og praksisformer. Faget handler om undervisning og læring hos børn og voksne i forskellige sammenhænge, og hvordan psykologen på forskellige måder og ud fra forskellige betingelser kan intervenere f.eks. overfor indlæringsvanskeligheder, problemadfærd og andre pædagogisk relaterede udfordringer. Formålet er at introducere til grundlæggende teorier, metoder og forskellige forskningstraditioner inden for pædagogisk psykologi. Der introduceres til fagets forskellige praksisformer, felter og traditioner, som de udformer sig både i Danmark og internationalt. Konkrete interventionsproblematikker og metoder, udrednings- og interventionsformer som de udspiller sig i forskellige konkrete praksissammenhænge, f.eks. en skole, vil blive analyseret. Mål for læringsudbytte Ved afslutning af modulet kan den studerende samlet set redegøre for og anvende pædagogisk psykologisk teori og metode og analysere disse i forhold til en konkret interventionsproblematik inden for en bestemt praksissammenhæng. Den studerende kan forholde sig analytisk til pædagogisk psykologisk teori, metode og empiri: - Identificere centrale emner ved pædagogisk psykologiske problemstillinger. - Redegøre for og udvælge pædagogisk psykologiske teorier, begreber og interventionsmetoder i forhold til den tematisk bestemte skriftlige hjemmeopgave og den givne problematik, herunder redegøre for centrale ligheder og forskelle mellem de behandlede begreber, teorier og empiri. - Analysere de anvendte teoriers og metoders muligheder og begrænsninger i forhold til problemfeltet. Undervisning og arbejdsform Undervisningen består af forelæsninger (teori, metode og praksisformer), seminarhold (teori, metode, praksisformer). - Til forelæsningerne forventes den studerende at forberede sig gennem litteraturstudier. Anbefalet litteratur angives i forelæsningsplanen. - På seminarholdene behandles de forskellige teoretiske retninger og metoder via forskellige læringsaktiviteter. Via cases introduceres den studerende til forskellige interventions- og praksisformer. Pensum 1000 siders obligatorisk litteratur. 10
11 Eksamensbestemmelser Ordinær prøve: o PRØVEFORM: Bunden skriftlig ugeopgave. o CENSURFORM: Intern prøve. o BEDØMMELSESFORM: 7-trins-skalaen. o GRUPPEPRØVEBESTEMMELSER: Prøven kan aflægges som gruppeprøve med op til 3 deltagere. Ved gruppeprøver skal den enkelte studerendes bidrag kunne konstateres, så det sikres, at en individuel bedømmelse finder sted. En mindre del af opgaven kan dog være fælles jf. rammestudieordningens pkt o OMFANG: Omfanget af den bundne skriftlige hjemmeopgave er max 12 sider ved 1 studerende, max 18 sider ved 2 studerende og max 21 sider ved 3 studerende. o SÆRLIGE BESTEMMELSER: Det er en forudsætning for opgaveaflevering, at den studerende har fået godkendt aktiv deltagelse i de i kursusudbuddet fastlagte øvelser, aktiviteter, opgaver, præsentationer m.v. - Aktiv deltagelse på seminarholdene: Af den studerende kræves aktiv deltagelse i form af tre øvelsesrapporter af tre sider hver samt ét responspapir på én side. Ekstraordinær prøve + syge-/reeksamen: o PRØVEFORM: 72-timers opgave. o CENSURFORM: Intern prøve. o BEDØMMELSESFORM: 7-trins-skalaen. o GRUPPEPRØVEBESTEMMELSE: Prøven kan kun aflægges som individuel prøve. o OMFANG: Omfanget af opgaven er max 10 sider. o SÆRLIGE BESTEMMELSER: Det er en forudsætning for opgaveaflevering, at den studerende har fået godkendt aktiv deltagelse i de i kursusudbuddet fastlagte øvelser, aktiviteter, opgaver, præsentationer m.v. - Aktiv deltagelse på seminarholdene: Af den studerende kræves aktiv deltagelse i form af tre øvelsesrapporter af tre sider hver samt ét responspapir på én side. 11
12 Udviklingspsykologi - Developmental psychology 15 ECTS Formål og indhold Udviklingspsykologi beskæftiger sig med, hvorledes individet udvikler sig som person og som kulturmedlem gennem barne- og ungdomsårene. Udviklingspsykologien betoner, at individet på én gang gennemgår en generel menneskelig udvikling, en udvikling som deltager i særlige kulturelle sammenhænge, og en udvikling som en person med et unikt perspektiv og særpræg. Modulet har til formål at introducere grundlæggende teorier og empirisk forskning inden for det udviklingspsykologiske felt med særlig henblik på børns og unges udvikling og den flerhed af udviklingskontekster, de lever i. Endvidere vil modulet introducere metoder anvendt i det udviklingspsykologiske felt og præsentere og diskutere deres muligheder og begrænsninger. Endelig er det sigtet at præsentere dominerende samtidige diskurser om børn og unge og deres udvikling, samt diskutere disse i forhold til relevante udviklingsteoriers perspektiver. Mål for læringsudbytte Ved afslutning af modulet kan den studerende samlet set redegøre for og anvende udviklingspsykologisk teori og metode analyserende over for udviklingsproblemstillinger og opgaver i børne- og ungdomslivet og forholde sig analytisk selvkorrigerende til eget empirisk-metodisk arbejde: - Afgrænse og formulere en problemstilling inden for et givent udviklingspsykologisk tema. - Redegøre for udviklingsbetingelser og udviklingsopgaver, der er betydningsfulde for børn og/eller unge set i lyset af den selvvalgte problemstilling. - Redegøre for og anvende udvalgte udviklingspsykologiske teorier, begreber og empiriske undersøgelser, der videnskabeligt kan belyse den tematisk bestemt skriftlige hjemmeopgave og den udvalgte problemstilling. - Analysere de anvendte teoriers og metoders fordele og begrænsninger i forhold til at kunne belyse problemstillingen. Delmål for arbejdet med empiriske metoder, anvendt inden for den udviklingspsykologiske disciplin - Anvende udviklingspsykologiske metoder i konkret empiriske kontekster og analysere disses muligheder og begrænsninger i forhold til den givne problemstilling (genstand). - Vurdere og selvkorrigere eget metodisk-empirisk arbejde i lyset af metodens foreskrevne principper, genstandens egenart og etiske rammer. Undervisning og arbejdsform Undervisningen består af forelæsninger (teori, metode og udviklingspsykologiske temaer), seminarhold (teori og udviklingspsykologiske temaer) og øvelseshold (metode). 12
13 - Til forelæsningerne forventes den studerende at forberede sig gennem litteraturstudier. Anbefalet litteratur angives i forelæsningsplanen. - På seminarholdene kræves den studerendes aktive deltagelse, herunder aflevering af responspapirer. Studerende får vejledning på holdniveau i forbindelse med udarbejdelse af den tematisk bestemte hjemmeopgave. - På øvelsesholdene indgår konkret empirisk metodisk arbejde (interview, observation og eksperiment) med børn og unge samt udarbejdelse af øvelsesrapporter. Pensum 1500 siders obligatorisk og 300 siders selvvalgt litteratur. Eksamensbestemmelser Ordinær prøve: o o o o PRØVEFORM: Afsluttende 6 ugers tematisk bestemt skriftlig hjemmeopgave. CENSURFORM: Ekstern prøve. BEDØMMELSESFORM: 7-trins-skalaen. GRUPPEPRØVEBESTEMMELSE: Den tematisk bestemte skriftlige hjemmeopgave kan aflægges som gruppeprøve med op til 4 studerende. Ved gruppeprøver skal den enkelte studerendes bidrag kunne konstateres, så det sikres, at en individuel bedømmelse finder sted. En mindre del af opgaven kan dog være fælles jf. rammestudieordningens pkt Øvelsesrapporterne kan skrives i grupper på op til 4 studerende: 1 studerende: 5 sider, 2 studerende: 7 sider, 3 studerende: 9 sider, 4 studerende: 11 sider. Responspapirer skal udarbejdes individuelt. o OMFANG: Omfanget af den tematisk bestemte skriftlige hjemmeopgave er max 12 sider ved 1 studerende, max 18 sider ved 2 studerende, max 21 sider ved 3 studerende og max 24 sider ved 4 studerende. o FORUDSÆTNING FOR DELTAGELSE I EKSAMEN: Det er en forudsætning for opgaveaflevering, at den studerende har fået godkendt aktiv deltagelse i de i kursusudbuddet fastlagte øvelser, aktiviteter, opgaver, præsentationer m.v. - Aktiv deltagelse på seminarholdene: aflevering af 2 responspapirer (á 1 side, afleveres individuelt) samt 2 gruppe-baserede tekst-fremstillinger som led i undervisningen på holdet. - Aktiv deltagelse på øvelsesholdene: Udformning af 3 øvelsesrapporter (ved hhv. eksperiment, interview og observation). Øvelsesrapporterne kan udformes som gruppe-prøver. Ved øvelsesrapporten i eksperiment er omfanget: 1 studerende 3 sider, 2 studerende 5 sider, 3 studerende 6 sider og 4 studerende 8 sider. Ved observation og interview er omfanget: 1 studerende: 5 sider, 2 studerende: 7 sider, 3 studerende: 9 sider, 4 studerende: 11 sider. (bestået ikke bestået, intern bedømmelse) Deltagelse i 1 metodekonference. Ved fravær på metodekonferencen skal den studerende skriftligt (2-3 sider) behandle et metoderelevant tema på tværs af de tre metoderapporter. Fraværsrapporten skal godkendes af koordinator. 13
14 14
15 Klinisk psykologi - Clinical Psychology 15 ECTS Formål og indhold Den kliniske psykologi beskæftiger sig med problemstillinger vedrørende udvikling, udredning, intervention samt evaluering af intervention over for psykiske lidelser. Sundheds - og kulturpsykologiske problemstillinger belyses og sættes i forhold til forskellige sygdoms- og sundhedsbegreber. Formålet med fagelementet er at introducere forskellige psykologiske teorier og modeller vedrørende psykiske lidelser, spændende fra normale livskriser til alvorlig psykopatologi og belyse disse ud fra aktuel forskning. Klinisk udredning af psykopatologiske tilstande gennem brug af kliniske screeningsredskaber, interview og test vil blive behandlet, ligesom interventionsmetoder til forebyggelse og behandling af psykisk lidelse inden for den kliniske psykologis arbejdsfelter vil være en del af fagelementet. Den kliniske psykologs konkrete arbejde med kulturelle og sundhedspsykologiske problemstillinger og forhold til tilgrænsende fagområder som f.eks. det psykiatriske og sociale område vil også være en del af forløbet. Mål for læringsudbytte Ved afslutning af modulet kan den studerende samlet set redegøre for, anvende og analysere klinisk psykologisk teori, metode og dens arbejdsformer i forhold til konkrete kliniske problemstillinger: - Identificere centrale elementer ved givne klinisk psykologiske problemstillinger. - Redegøre for og udvælge teorier, metoder og arbejdsformer i forhold til de givne kliniske problemstillinger, herunder at redegøre for centrale ligheder og forskelle mellem de behandlede begreber, teorier og empiri. - Vurdere og analysere de anvendte teorier, metoder og arbejdsformers muligheder og begrænsninger i forhold til problemfeltet. Undervisning og arbejdsform Undervisningen består af forelæsninger (teori, metode, empiri og arbejdsformer) og seminarhold (teori, metode, empiri og arbejdsformer). - Til forelæsningerne forventes den studerende at forberede sig gennem litteraturstudier. Anbefalet litteratur angives i forelæsningsplanen. - På seminarholdene behandles de forskellige teoretiske retninger og metoder via forskellige læringsaktiviteter, herunder cases, som kan illustrere klinisk psykologiske problemstillinger såsom udredning af psykopatologi. 15
16 Pensum 1500 siders obligatorisk. Eksamensbestemmelser Ordinær prøve: o PRØVEFORM: Skriftlig ugeopgave omhandlende en specifik klinisk problematik. o CENSURFORM: Intern prøve. o BEDØMMELSESFORM: 7-trins-skalaen. o GRUPPEPRØVEBESTEMMELSER: Prøven kan aflægges som gruppeprøve med op til 3 deltagere. Ved gruppeprøver skal den enkelte studerendes bidrag kunne o konstateres, så det sikres, at en individuel bedømmelse finder sted. En mindre del o af opgaven kan dog være fælles jf. rammestudieordningens pkt o OMFANG: Omfanget af den bundne skriftlige hjemmeopgave er max 14 sider ved 1 studerende, max 21 sider ved 2 studerende og max 24 sider ved 3 studerende. o FORUDSÆTNING FOR DELTAGELSE I EKSAMEN: Det er en forudsætning for opgaveaflevering, at den studerende har fået godkendt aktiv deltagelse i de i kursusudbuddet fastlagte øvelser, aktiviteter, opgaver, præsentationer m.v. - Aktiv deltagelse på seminarholdene: 1 responspapir (ca 2 sider) og 2 refleksionspapirer (ca 2 sider) som afleveres til holdunderviser. Herudover skal der gives feedback på medstuderendes opgaver samt modtages feedback fra medstuderende. Feedback vil bliver givet/modtaget som en del af 3 holdundervisningsgange. EKSTRAORDINÆR PRØVE + SYGE-/REEKSAMEN: o PRØVEFORM: 72-timers opgave. o CENSURFORM: Intern prøve). o BEDØMMELSESFORM: 7-trins-skalaen. o GRUPPEPRØVEBESTEMMELSE: Prøven kan kun aflægges som individuel prøve. o OMFANG: Omfanget af opgaven er max 12 sider. o SÆRLIGE BESTEMMELSER: Det er en forudsætning for opgaveaflevering, at den studerende har fået godkendt aktiv deltagelse i de i kursusudbuddet fastlagte øvelser, aktiviteter, opgaver, præsentationer m.v. - Aktiv deltagelse på seminarholdene: 1 responspapir (ca 2 sider) og 2 refleksionspapirer (ca 2 sider) som afleveres til holdunderviser. Herudover skal der gives feedback på medstuderendes opgaver samt modtages feedback fra medstuderende. Feedback vil bliver givet/modtaget som en del af 3 holdundervisningsgange. Forudsætning for tilmelding Det anbefales, men kræves ikke, at Udviklingspsykologi bestås forud for Klinisk 16
17 Valgfag - Elective course 15 ECTS Formål og indhold Målet med fagelementerne er at muliggøre udbygning eller perspektivering af det psykologfaglige genstandsområde gennem teoretisk eller empirisk arbejde med emneområder inden for eller relateret til psykologien. Følgende fagelementer kan tages som valgfag (i alt 15 ECTS): Fra kandidatuddannelsen 2015-studieordning: Arbejds- og organisationspsykologi Fagelement 101: Videregående anvendt teori og metode 7,5 Klinisk psykologi Fagelement 201: Videregående anvendt teori og metode 7,5 Neuro- og informationspsykologi Fagelement 301: Videregående anvendt teori og metode 7,5 Social udviklings- og integrationspsykologi Fagelement 401: Videregående anvendt teori og metode 7,5 - se formål og indhold, læringsudbytte, undervisningsform og eksamensbestemmelser i KA studieordningens Modul 100, Modul 200, Modul 300 og Modul
45 ECTS Sidefagsuddannelsen i Psykologi på kandidatniveau fagstudieordningen
D E T S A M F U N D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T 45 ECTS Sidefagsuddannelsen i Psykologi på kandidatniveau 2016 - fagstudieordningen Gældende
Læs mere45 ECTS Sidefagsuddannelsen i Psykologi på kandidatniveau fagstudieordningen
D E T S A M F U N D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T 45 ECTS Sidefagsuddannelsen i Psykologi på kandidatniveau 2016 - fagstudieordningen Gældende
Læs mere75 ECTS Sidefagsuddannelsen i Psykologi på kandidatniveau fagstudieordningen
D E T S A M F U N D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T 75 ECTS Sidefagsuddannelsen i Psykologi på kandidatniveau 2016 - fagstudieordningen Gældende
Læs mere45 ECTS Sidefagsuddannelsen i Psykologi på kandidatniveau fagstudieordningen
D E T S A M F U N D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T 45 ECTS Sidefagsuddannelsen i Psykologi på kandidatniveau 2016 - fagstudieordningen Gældende
Læs mere75 ECTS Sidefagsuddannelsen i Psykologi på kandidatniveau 2016 - fagstudieordningen
D E T S A M F U N D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T 75 ECTS Sidefagsuddannelsen i Psykologi på kandidatniveau 2016 - fagstudieordningen Gældende
Læs mereFagstudieordning Bachelortilvalg i sprogpsykologi 2019
Fagstudieordning Bachelortilvalg i sprogpsykologi 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel 2. Normering
Læs mereFagstudieordning Kandidattilvalg i kommunikation og it 2019
Fagstudieordning Kandidattilvalg i kommunikation og it 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel 2. Normering
Læs mereFagstudieordning Kandidattilvalget i film- og medievidenskab 2019
Fagstudieordning Kandidattilvalget i film- og medievidenskab 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2018 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel
Læs mereFagstudieordning for bachelortilvalg i sprogpsykologi 2018-ordningen
Fagstudieordning for bachelortilvalg i sprogpsykologi 2018-ordningen Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel 2. Normering og tilhørsforhold...
Læs mereFagstudieordning Bachelortilvalget i køn, seksualitet og forskellighed 2019
Fagstudieordning Bachelortilvalget i køn, seksualitet og forskellighed 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel...
Læs mereFagstudieordning Kandidattilvalget i klassisk arkæologi 2019
Fagstudieordning Kandidattilvalget i klassisk arkæologi 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel 2.
Læs mereFagstudieordning Bachelortilvalg i kommunikation og it 2019
Fagstudieordning Bachelortilvalg i kommunikation og it 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel 2. Normering
Læs mereFagmodul i Historie. Ændringer af 1.september 2014, 1.september 2016 og 1. september 2017 fremgår sidst i dokumentet. Formål
ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Kultur og Identitet Fagmodul i Historie DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2017 2012-904 Ændringer af 1.september 2014, 1.september 2016 og 1. september 2017
Læs mereStudieordning for tilvalg på bachelorniveau i. Dansk. 2014-ordningen. Rettet 2015
Studieordning for tilvalg på bachelorniveau i Dansk 2014-ordningen Rettet 2015 Institut for Nordiske Sprog og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel,
Læs mereFagstudieordning Kandidattilvalget i urban kultur 2019
Fagstudieordning Kandidattilvalget i urban kultur 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel 2. Normering
Læs mereStudieordning for kandidatdelen af sidefaget i billedkunst ordningen
D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Studieordning for kandidatdelen af sidefaget i billedkunst 2019-ordningen Institut for Kunst- og Kulturvidenskab
Læs mereFagstudieordning Bachelortilvalget i komparative kulturstudier 2019
Fagstudieordning Bachelortilvalget i komparative kulturstudier 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel
Læs mereFagstudieordning Kandidattilvalget i forhistorisk arkæologi 2019
Fagstudieordning Kandidattilvalget i forhistorisk arkæologi 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel
Læs mereFagmodul i Psykologi
ROSKILDE UNIVERSITET Fagmodul i Psykologi DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 4. november 2015 2012-900 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse udstedes i henhold til studieordningerne for Den Samfundsvidenskabelige
Læs mereFagstudieordning Bachelortilvalg i europæisk etnologi 2019
Fagstudieordning Bachelortilvalg i europæisk etnologi 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel 2. Normering
Læs mereModerne Europastudier,
Studieordning for tilvalg på kandidatniveau i Moderne Europastudier, 2013-ordningen Saxo-Instituttet Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Tilhørsforhold, hjemmel, normering
Læs mereROSKILDE UNIVERSITET. Fagmodul i Historie. 1. september
ROSKILDE UNIVERSITET Fagmodul i Historie DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2015 2012-904 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse udstedes i henhold til studieordningerne for Den Samfundsvidenskabelige
Læs mereFagstudieordning Kandidattilvalg i pædagogik 2019
Fagstudieordning Kandidattilvalg i pædagogik 2019 Justeret 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttrædelse: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel
Læs mereFagstudieordning Kandidattilvalget i køn, seksualitet og forskellighed 2019
Fagstudieordning Kandidattilvalget i køn, seksualitet og forskellighed 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel...
Læs mereFagstudieordning Kandidattilvalget i religionsvidenskab 2019
Fagstudieordning Kandidattilvalget i religionsvidenskab 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel 2.
Læs mereFagstudieordning Bachelortilvalg i renæssancestudier 2019
Fagstudieordning Bachelortilvalg i renæssancestudier 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel 2. Normering
Læs mereStudieordning for enkeltstående tilvalg på bachelorniveau i. Dansk ordningen. Revideret 2016 Justeret 2018
Studieordning for enkeltstående tilvalg på bachelorniveau i Dansk 2015-ordningen Revideret 2016 Justeret 2018 Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet
Læs mereFAGMODULBESKRIVELSE for. Psykologi
FAGMODULBESKRIVELSE for Psykologi ROSKILDE UNIVERSITET 1. februar 2019 0 Indhold Fagmodulet i Psykologi... 1 Formål... 1 Kompetenceprofil Faglige og erhvervsrelaterede kompetencer... 1 Indhold og overordnet
Læs mereFagmodul i Filosofi og Videnskabsteori
ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Filosofi og Videnskabsteori Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-906 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse
Læs mereStudieordning for enkeltstående tilvalg på bachelorniveau i. Dansk ordningen. Justeret 2016
Studieordning for enkeltstående tilvalg på bachelorniveau i Dansk 2015-ordningen Justeret 2016 Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel
Læs mereFagmodul i Journalistik
ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Kommunikationsfagene Fagmodul i Journalistik DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 213 med ændringer af 1. februar 2016 2012-1166 Ændringerne af 1. februar 2016
Læs mereCentralasien- og Afghanistanstudier,
Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i Centralasien- og Afghanistanstudier, 2013-ordningen Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold
Læs mereFagstudieordning Bachelortilvalg i retorik 2019
Fagstudieordning Bachelortilvalg i retorik 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel 2. Normering og
Læs mereStudieordning for SUPPLERINGSFAG I ETIK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET
Studieordning for SUPPLERINGSFAG I ETIK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET August 2005 Senest revideret marts 2007 Indhold Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4 Kapitel 5: Kapitel 6: Kapitel
Læs mereFagstudieordning Kandidattilvalget på Institut for Informationsstudier
Fagstudieordning Kandidattilvalget på Institut for Informationsstudier 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel...
Læs mereSkabelon for. Det Humanistiske Fakultets Uddannelser Studieordning for det enkeltstående tilvalgsstudium på BA-niveau
Skabelon for Det Humanistiske Fakultets Uddannelser Studieordning for det enkeltstående tilvalgsstudium på BA-niveau Mellemøstens litteraturer i oversættelse 2007-ordningen Under Uddannelsesbekendtgørelsen
Læs mereSkabelon for. Curriculum for the Elective Studies in Film and Media Studies The 2007 Curriculum. Justeret 2008 Adjusted 2008. Rettet 2015 Emended 2015
Skabelon for Studieordning for enkeltstående tilvalgsmoduler på BA-niveau i Film- og Medievidenskab 2007-ordningen Under Uddannelsesbekendtgørelsen af 2004 Curriculum for the Elective Studies in Film and
Læs mereStudieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I M E D I E V I D E N S K A B. August 1997
AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I M E D I E V I D E N S K A B August 1997 Senest revideret august 2007 2 KAPITEL 1: FORMÅL OG FAGLIG BESKRIVELSE
Læs mereDanskfagligt projektorienteret
Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i Danskfagligt projektorienteret forløb 2014-ordningen Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold
Læs mereTilvalg på kandidatniveau udbudt som sommerkurser på INSS,
D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Studieordning for Tilvalg på kandidatniveau udbudt som sommerkurser på INSS, 2015-ordningen Institut for Nordiske
Læs mereFagstudieordning Bachelordelen af sidefaget i arabisk 2019
Fagstudieordning Bachelordelen af sidefaget i arabisk 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel 2. Normering
Læs mereFagstudieordning Bachelordelen af sidefaget i billedkunst
Fagstudieordning Bachelordelen af sidefaget i billedkunst og design 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3
Læs mereVejledende karakterbeskrivelse for Bacheloruddannelsen i Psykologi 2011 studieordningen. 1. september 2011
Vejledende karakterbeskrivelse for Bacheloruddannelsen i Psykologi 2011 studieordningen 1. september 2011 Indledning....3 Niveaumodellen....4 Fagkrav og eksamenspræstationer....5 Bedømmelsesform: 7-trins-skalaen...5
Læs mereVALGFAGSMODULER Bachelor- og Kandidatuddannelserne under Studienævnet for Psykologi
VALGFAGSMODULER Bachelor- og Kandidatuddannelserne under Studienævnet for Psykologi BILAG TIL: STUDIEORDNING FOR BACHELORUDDANNELSEN I PSYKOLOGI VED AALBORG UNIVERSITET STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN
Læs mereFagmodul i Psykologi
ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Psykologi og Pædagogik Fagmodul i Psykologi DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1.september 2017 2012-900 Ændringerne af 1. september 2016 og ændringer af 1. september 2017
Læs merePsykologi B valgfag, juni 2010
Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.
Læs mereStudieordning for tværfag udbudt på KA-studieordningerne ved. Institut for Engelsk, Germansk og Romansk
Foreløbig version Studieordning for tværfag udbudt på KA-studieordningerne ved Institut for Engelsk, Germansk og Romansk Formulering af studieelement til indsættelse i de respektive KA-studieordninger
Læs merePsykologi B valgfag, juni 2010
Bilag 33 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne
Læs mereStudieordning for tilvalget på bachelorniveau i. Sprog og faglighed, 2015-ordningen
Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i Sprog og faglighed, 2015-ordningen Institut for Engelsk, Germansk og Romansk Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel,
Læs mereFaculty of Humanities Curriculum for the Elective Studies in Art History. The 2007 Curriculum. Justeret 2009
Det Humanistiske Fakultets Uddannelser Studieordning for enkeltstående tilvalgsmoduler på BA-niveau i Kunsthistorie 2007-ordningen Under Uddannelsesbekendtgørelsen af 2004 Faculty of Humanities Curriculum
Læs mereSTUDIEORDNING CAND.PHIL. OG CAND.MAG.
STUDIEORDNING FOR CAND.PHIL. OG CAND.MAG. I SAMFUNDSFAG VED AALBORG UNIVERSITET Gældende fra 1. september 1999 INDHOLDSFORTEGNELSE: Indledning... 3 1. Studienævns- og fakultetstilhørsforhold... 3 2. Adgangskrav
Læs mereStudieordning for enkeltstående tilvalg på bachelorniveau i. Dansk. 2015-ordningen
Studieordning for enkeltstående tilvalg på bachelorniveau i Dansk 2015-ordningen Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel,
Læs mereFagstudieordning Kandidattilvalg på filosofi 2019
Fagstudieordning Kandidattilvalg på filosofi 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel 2. Normering og
Læs mereStudieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I O R G A N I S A T I O N S A N T R O P O L O G I. September 2003
AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I O R G A N I S A T I O N S A N T R O P O L O G I September 2003 Senest revideret august 2007 1-årig suppleringsuddannelse
Læs mereFagstudieordning Bachelortilvalget i grønlandske og arktiske studier 2019
Fagstudieordning Bachelortilvalget i grønlandske og arktiske studier 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel...
Læs mereFagmodul i Filosofi og Videnskabsteori
ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Kultur og Identitet Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2017 2012-906 Ændringer af 1. september 2015, 1. februar 2016
Læs mereFAGMODULBESKRIVELSE for. Psykologi ROSKILDE UNIVERSITET
FAGMODULBESKRIVELSE for Psykologi ROSKILDE UNIVERSITET 0 Indhold Fagmodulet i Psykologi... 1 Formål... 1 Kompetenceprofil Faglige og erhvervsrelaterede kompetencer... 1 Indhold og overordnet opbygning...
Læs mereStudieordning for tilvalget på kandidatniveau i. Sprog og faglighed, 2015-ordningen
D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Studieordning for tilvalget på kandidatniveau i Sprog og faglighed, 2015-ordningen Institut for Engelsk, Germansk
Læs mereFagstudieordning Kandidattilvalg i historie 2019
Fagstudieordning Kandidattilvalg i historie 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel 2. Normering og
Læs mereFagstudieordning Bachelortilvalg i indoeuropæisk 2019
Fagstudieordning Bachelortilvalg i indoeuropæisk 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel 2. Normering
Læs mereStudieordning for bacheloruddannelsen i religion, 2011
Rettelsesblad til Studieordning for bacheloruddannelsen i religion, 2011 Rettelsen vedrørende antal eksaminatorer samt nr. 1 og 8 træder i kraft pr. 1. september 2012 og gælder for alle studerende på alle
Læs mereFagmodul i Psykologi (Engelsk)
Side 1 Fagmodul i Psykologi (Engelsk) DATAO/REFERENCE JOURNALNR. 30. november 2017 2012-900 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse udstedes i henhold til studieordningerne for Den Samfundsvidenskabelige
Læs mereStudieordning for Propædeutik i Latin, 2012-ordningen
Studieordning for Propædeutik i Latin, 2012-ordningen Justeret 2014, 2015 og 2017 Revideret 2018 Saxo-Instituttet Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Tilhørsforhold, hjemmel,
Læs mereStudieordning for bachelortilvalget i. Renæssancekundskab, 2013-ordningen
Studieordning for bachelortilvalget i Renæssancekundskab, 2013-ordningen Institut for Engelsk, Germansk og Romansk Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel, tilhørsforhold,
Læs mereArkæologisk feltarbejde, dokumentation og analyse,
D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Studieordning for tilvalget på kandidatniveau i Arkæologisk feltarbejde, dokumentation og analyse, 2015-ordningen
Læs mereRettelsesblad til. Studieordning for kandidatuddannelsen i Designledelse, ver. 02. Gælder for studerende indskrevet pr. 1.
Rettelsesblad til Studieordning for kandidatuddannelsen i Designledelse, ver. 02 Gælder for studerende indskrevet pr. 1. september 2016 For studerende indskrevet 2016 ændres studieordning fra 1. september
Læs mereStudieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I K I N A - S T U D I E R. September 1998
AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I K I N A - S T U D I E R September 1998 Senest revideret maj 2007 Kapitel 1: Formål og faglig beskrivelse 1.
Læs mereForsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014
Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt
Læs mereFagstudieordning Bachelordelen af sidefaget i historie 2019
Fagstudieordning Bachelordelen af sidefaget i historie 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel 2. Normering
Læs mereVALGFAGSMODULER Bachelor- og Kandidatuddannelserne under Studienævnet for Psykologi
VALGFAGSMODULER Bachelor- og Kandidatuddannelserne under Studienævnet for Psykologi BILAG TIL: STUDIEORDNING FOR BACHELORUDDANNELSEN I PSYKOLOGI VED AALBORG UNIVERSITET STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN
Læs mereStudieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I B I L L E D A N A L Y S E. September 1998
AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I B I L L E D A N A L Y S E September 1998 Senest revideret september 2007 1-årig suppleringsuddannelse i Billedanalyse
Læs mereArabisk til samfundsfaglige studier,
D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i Arabisk til samfundsfaglige studier, 2015-ordningen Justeret 2016 Institut for Tværkulturelle og Regionale
Læs mereRettelsesblad til BA-uddannelsen i Historie Odense
Rettelsesblad til BA-uddannelsen i Historie Odense (grundfag - 135 ECTS), 2005, senest revideret i 2009. For studerende påbegyndt senest 2009 gælder følgende til faget 14 Informationssøgning og dokumentation:
Læs mereSkabelon for. Curriculum for the Elective Studies in Music/Arts Management The 2007 Curriculum. Justeret 2008 og 2016
Skabelon for Studieordning for tværhumanistisk tilvalgsstudium på BA-niveau i Music/Arts Management 2007-ordningen Under Uddannelsesbekendtgørelsen af 2004 Curriculum for the Elective Studies in Music/Arts
Læs mereStudieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk psykologi
Studieordning for Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk psykologi Danmarks Pædagogiske Universitet November 2005 Indhold Indledning... 1 Kapitel 1... 1 Uddannelsens kompetenceprofil...
Læs mereVejledning for modulet
Vejledning for modulet Et modul fra PD i psykologi Februar 2011-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet på PD i Psykologi, bygger på følgende forudsætninger: At indholdet på modulet skal leve op til studieordningens
Læs mereFagmodul i Pædagogik og Uddannelsesstudier
ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Pædagogik og Uddannelsesstudier Fagmodul i Pædagogik og Uddannelsesstudier DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-899 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse
Læs mereFagstudieordning Kandidattilvalg i japanstudier og kinastudier
Fagstudieordning Kandidattilvalg i japanstudier og kinastudier 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel
Læs mere2. semester. 3. semester. Her læses centralt fag i et andet fag 1. X 5 Litteratur på Engelsk: Her læses 20 ECTS. og 10.
Rettelsesblad til Studieordning for kandidatuddannelsen tilvalg i engelsk 2011 Gældende for studerende indskrevet pr. 1. september 2011 og fremefter på tilvalg (50 ECTS og 75 ECTS) B. Forløbsmodel og eksamensoversigt
Læs mereBacheloruddannelsen Fag: Social- og personlighedspsykologi
Bacheloruddannelsen Fag: Social- og personlighedspsykologi Social Psychology and Personality Psychology Konstituerende fag Mål og indhold Formålet med grundkurset i social- og personlighedspsykologi er
Læs mereStudieordning for SUPPLERINGSFAG I ANTROPOLOGI OG ETNOGRAFI DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET
Studieordning for SUPPLERINGSFAG I ANTROPOLOGI OG ETNOGRAFI DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET August 2005 Senest revideret august 2007 Kapitel 1: Formål og faglig beskrivelse 1. Suppleringsuddannelsen
Læs mereArabisk til samfundsfaglige studier,
Studieordning for tilvalget på kandidatniveau i Arabisk til samfundsfaglige studier, 2015-ordningen Justeret 2016 Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet
Læs mereTILLÆG til Studieordning for bacheloruddannelsen i Politik & Administration Gældende fra februar 2010
TILLÆG til Studieordning for bacheloruddannelsen i Politik & Administration Gældende fra februar 2010 Tillægget omfatter 2. semester af bacheloruddannelsen (modul 2) 2 Studienævn og fakultet Bacheloruddannelsens
Læs mereFagstudieordning Kandidattilvalg i retorik 2019
Fagstudieordning Kandidattilvalg i retorik 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttrædelse: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel 2. Normering og
Læs mereStudieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I M E D I C I N S K A N T R O P O L O G I. September 1999
AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I M E D I C I N S K A N T R O P O L O G I September 1999 Senest revideret august 2007 Studieordning for 1-årig
Læs mereFAGMODULBESKRIVELSE for Filosofi og videnskabsteori
0 FAGMODULBESKRIVELSE for Filosofi og videnskabsteori ROSKILDE UNIVERSITET Indhold Fagmodulet i Filosofi og videnskabsteori... 1 Formål... 1 Kompetenceprofil Faglige og erhvervsrelaterede kompetencer...
Læs mereB. Forløbsmodel og eksamensoversigt
Rettelsesblad til Studieordning for bacheloruddannelsen centralt fag og tilvalg i Engelsk 2010 Gælder for studerende optaget pr. 1. september 2011 og fremefter B. Forløbsmodel og eksamensoversigt Forløbsmodel
Læs merePædagogisk Diplomuddannelse (PD) Modulvejledning Voksenliv og læring. Voksenliv og læring
Vejledning for modulet Voksenliv og læring Et modul fra PD i Voksenlæring Februar 2011-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet Voksenliv og læring på PD i Voksenlæring, bygger på følgende forudsætninger:
Læs mereStudieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk filosofi
Studieordning for Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk filosofi Danmarks Pædagogiske Universitet November 2005 Indhold Indledning... 1 Kapitel 1... 1 Uddannelsens kompetenceprofil...
Læs mereStudieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I H I S T O R I E. September 1999
AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I H I S T O R I E September 1999 Senest revideret maj 2007 2 1-årig suppleringsuddannelse i Historie ved Aarhus
Læs mereArabisk til samfundsfaglige studier,
Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i Arabisk til samfundsfaglige studier, 2015-ordningen Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold
Læs mereStudieordning for uddannelsen til bibliotekar DB, 2008-ordningen. Justeret 2015
Studieordning for uddannelsen til bibliotekar DB, 2008-ordningen Justeret 2015 Det Informationsvidenskabelige Akademi Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel, tilhørsforhold,
Læs mereBacheloruddannelsen i Historie ved Aalborg Universitet. Tillæg til. Studieordning for bacheloruddannelsen i almen Historie og
Bacheloruddannelsen i Historie ved Aalborg Universitet Tillæg til Studieordning for bacheloruddannelsen i almen Historie og Studieordning for bacheloruddannelsen med Historie som centralfag samt tilvalgsfag
Læs mereKognitions- og neuropsykologi
Vejledning for modulet Et modul fra PD i Psykologi August 2010-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet på PD i Psykologi, bygger på følgende forudsætninger: At indholdet på modulet skal leve op til studieordningens
Læs mereStudieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i didaktik (dansk)
Studieordning for Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i didaktik (dansk) Danmarks Pædagogiske Universitet November 2005 Indhold Indledning... 1 Kapitel 1... 1 Uddannelsens kompetenceprofil...
Læs mereStudieordning for FAGLIG SUPPLERING I F R A N S K
AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for FAGLIG SUPPLERING I F R A N S K November 2002 Senest revideret september 2003 Faglig supplering i fransk Kapitel 1: Formål og faglig beskrivelse
Læs mereKandidatuddannelsen i Psykologi fagstudieordningen
D E T S A M F U N D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Kandidatuddannelsen i Psykologi 2015 - fagstudieordningen Gældende fra 1. september 2015 1 Indholdsfortegnelse
Læs mereVejledning for modulet
Vejledning for modulet Et modul fra PD i Psykologi August 2010-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet på PD i Psykologi, bygger på følgende forudsætninger: At indholdet på modulet skal leve op til studieordningens
Læs mereStudieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE (TYPE B) I T Y S K. September 1998
AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE (TYPE B) I T Y S K September 1998 Senest revideret juli 2007 1 Indholdsfortegnelse 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE
Læs mere