Børn med psykisk syge forældre Psykologieksamen: Maj 2008 Eksamensnummer: A380. Uddybning af emnet...1. Indledning...2. Problemformulering...

Transkript

1 Børn med psykisk syge forældre Psykologieksamen: Maj 2008 Eksamensnummer: A380 Indholdsfortegnelse Uddybning af emnet...1 Problemstillinger:...1 Indledning...2 Problemformulering...2 Emneafgrænsning...3 Teorigennemgang...3 Betydning af den psykiske lidelse for forældrefunktionen...3 Reaktioner hos barnet, som lever med en psykisk syg forælder...5 Daniel Stern...5 John Bowlby...9 Pædagogens rolle i forhold til at støtte det enkelte barn med en psykisk syg forælder...10 Konklusion...12 Opgaven indeholder anslag uden mellemrum

2 Uddybning af emnet Barn med psykisk syg forælder: Jeg har valgt dette emne, da jeg kun har meget lidt kendskab til det, i forhold til at jeg kan komme til at stå over for problematikken i praksis. Jeg synes også der over den senere tid er blevet sat mere fokus på det og det viser at problematikken er større end først lige antaget. Problemstillinger: Hvilken betydning har den psykiske lidelse for forældrefunktionen? Hvilke reaktioner ser man hos barnet i alderen 3-6 år, der lever sammen med en psykisk syg forælder? Hvad er pædagogens rolle i forhold til at støtte det enkelte barn med psykisk syg forælder? Hvilke problematikker kan pædagogen blive stillet over for i forhold til at støtte det enkelte barn med psykisk syg forælder? 1

3 Indledning Psykisk syge forældre får den støtte de har brug for, men hvad med børnene som lever under disse, til tider psykiske hårde forhold? Det skønnes at der er ca børn, der lever sammen med en psykisk syg mor eller far i Danmark 1. Inddragelsen af børnene er først sket i de seneste år, og med et større fokus på problemet, giver det mig som kommende pædagog en væsentlig rolle i arbejdet med disse børn. Overstående leder mig hen mod denne problemformulering: Problemformulering Hvilke reaktioner ser man hos et barn i alderen 0-6 år der lever sammen med en forælder, der har en psykisk lidelse og hvordan kan jeg som kommende pædagog, støtte barnet i daginstitutionen? 1 2

4 Emneafgrænsning Jeg har valgt at tage udgangspunkt i børn i alderen 0-6 år, som lever sammen med en psykisk syg forælder, jeg synes det er relevant i forhold til, at jeg kan komme til, at møde disse børn i mit kommende arbejde som pædagog, og fordi jeg mener det er vigtigt at sætte tidligt ind i forhold til at forbygge evt. udviklingsforstyrrelser hos barnet. Opgaven omhandler specifikt danske børn, som lever sammen med en forælder der er svært belastet af en kronisk psykisk lidelse, hvor perioden kan vare fra måneder og op til flere år. Jeg er dog opmærksom på, at psykiske lidelser er forskellige og de giver derfor anledninger til forskellige problemer, men der er nogle problematikker der er generelle og det dem jeg vil komme ind på i opgaven. Teorigennemgang Jeg vil bruge dele af Lene Lier m.fl. s undersøgelse i bogen Psykisk syge forældre og deres børn, som handler om danske forældre med kronisk psykisk sygdom, og deres børn. Så vil jeg inddrage Daniel Sterns teori om Affektiv afstemning, den har jeg valgt, da den kan belyse noget om hvordan barnets selv, kan blive påvirket af, at leve med en psykisk syg forælder. Til sidst vil jeg komme kort ind på John Bowlbys teori om tilknytning, den vil jeg bruge til at belyse hvad tilknytningen for mor-barn relationen betyder, når moren er psykisk syg. Betydning af den psykiske lidelse for forældrefunktionen Den psykiske lidelse kan medføre, at den syge forælder bliver så optaget af sin egen situation, at den ikke har nok ressourcer til at forstå og efterkomme barnets behov og sikre det en tryg opvækst. Den psykisk syge har heller ikke samme overskud som en rask forælder ville have, og kan til tider pga. sygdommen udsætte barnet for omsorgssvigt, både socialt, følelsesmæssigt og fysisk. 2 Det er dog sværest for barnet, hvis det er moren der er psykisk syg og især hvis hun har været det fra barnets fødsel. Moren kan finde det uoverskueligt, at tage vare på sit barn, og der en risiko for, at mor-barn samspillet belastes. Mor-barn kontakten i barnets første leveår, har en meget stor betydning for barnets udvikling, men også på længere sigt, fordi grundlaget for barnets evne og tillid til samspil med omverdenen bliver skabt, i den tidlige kontakt med barnets vigtigste 2 Blinkenberg s. 36 3

5 omsorgspersoner. 3 Undersøgelsen af Lier m.fl. har vist at moren svinger mellem at være eftergivende og opgivende i småbørnsalderen og er derfor ude af stand til at kunne sætte relevante grænser for barnet, vekslende med streng og straffende adfærd. Der er i denne periode stor risiko for at børnenes udvikling bliver påvirket, som senere kan føre til emotionelle vanskeligheder og adfærdsproblemer. 4 Det er her den onde cirkel starter, at hvis der ikke ydes den rette hjælp og støtte her, er der en risiko for at morens vanskelige opvækst gentages i barnet. I familier med en psykisk syg forælder, er der oftest også er en rask forælder. Den raske forælder, uanset om det er moren eller faren, kan have en krævende og vanskelig rolle, da den både skal hjælpe den syge og være primær omsorgsperson for barnet. Den raske forælder kan derfor senere hen have meget svært ved, at magte at tilgodese barnets behov for samværet med den raske. Jeg kan godt sætte mig i den raske forælders situation, det at skulle kunne tilgodese barnets behov og samtidig den syges, må være hårdt og krævende. Forælderen er formentlig samtidig på arbejdsmarkedet og skal klare det hele i hjemmet også. Jeg forstiller mig at den raske forælder, kan have tanker om skyldsfølelse, både over for sit barn, men også den syge forælder, da han/hun ikke kan overskue situationen. Jeg mener, at den raske forælder selv kan blive påvirket af, at leve under disse forhold. Jeg forstiller mig, at det kan komme til udtryk som stress symptomer, da den raske forælder dybest set er alene med barnet. Jeg ser det lidt som en ond cirkel, der kan være svær, at bryde men jeg vil ikke mene det er umuligt. Det kræver en stor indsats fra den raske forælder, som skal indrømme overfor sig selv, at den ikke kan tilgodese barnets behov og forælderen må søge hjælp i sit netværk. At man som forælder, skal indrømme at man ikke magter at tilgodese sit eget barn, er et meget stort nederlag for forælderen, da den raske forælder vil føle sig inkompetent. Et barn har brug for forudsigelighed i sin opvækst og nogle dage, kan en forælder med en psykisk lidelse ikke formå at leve op til sine forpligtelser som forælder, pga. sin sygdom. Hvis den syge forælder ikke får vist interesse for barnet og dets verden, kan barnet tidligt blive et stille passivt barn, der ikke forventer eller kræver opmærksomhed, og så tilpasser barnet sig og holder op med, at henvende sig til forælderen med sine oplevelser, følelser eller problemer. Forælderen udviser heller ikke samme kærlighed eller hengivenhed som en rask forælder ville gøre over for sit barn, som kan medføre følelser af skyld og utilstrækkelighed hos forælderen. Det kan lede til irritabilitet eller en åben konflikt med barnet, da det gør for ondt på forælderen, at være skyldneren selv. Jeg er klar over, at den syge forælder gør det der er muligt for den selv, og ønsker 3 Blinkenberg s Lier m.fl. s. 23 4

6 at barnet har det godt, men da forælderen ikke kan tilsidesætte egne behov pga. sin sygdom, kan påvirkningen fra forælderen medføre barnet problemer fremover. Barnets selvværd svækkes i takt med de gentagne svigt fra forælderen, også her mener jeg, at et netværk ville være yderst vigtigt, da andre omsorgspersoner kunne bryde ind og støtte barnet og forælderen i situationen. Lene Lier m.fl. s undersøgelse peger ikke på bestemte indsatser, men på at der ud fra en konkret vurdering af den enkelte familie, er brug for at etablere et tværfagligt netværk, som kan støtte familie og børn. Heller ikke forældrene selv er i stand til at pege på, hvordan de konkret ønsker hjælp, der er dog fire forhold fra forældrenes side som gentagende gange dukkende op i samtalerne omkring det at bede og hjælp og støtte: At blive opfattet som en dårlig mor/far Angsten for at barnet/børnene vil blive fjernet fra hjemmet Ambivalensen m.h.t. at modtage hjælp Et psykologisk forsvar hos den psykisk syge forælder, hvor man undgår at beskæftige sig med, evt. bekymringer for barnet 5 Når jeg ser på de forhold der spiller en væsentlig rolle for de interviewede forældre, synes jeg det er tankevækkende, at det at blive opfattet som en dårlig mor/far, er et af forholdene. Jeg tror det kan have sammenhæng med, at forælderen ikke har noget socialt netværk, da jeg vil mene, at hvis man har et netværk der er med til at bakke op og anerkende den syge, må dette sætte sine spor i den psykisk syge forælder. Reaktioner hos barnet, som lever med en psykisk syg forælder Daniel Stern Til at beskrive hvad der kan ske hos barnet der lever med en psykisk syg forælder, har jeg valgt at bruge Daniel Sterns teori om udvikling af selvet. Stern mener at barnet har et selv, og en fornemmelse af dets selv, lige fra fødslen og er i stand til at skelne mellem sig selv og omverdenen. Han taler også om et andet begreb, affektiv afstemning, det er det der sker i relationen mellem selvet og de primære omsorgspersoner, der grundlæggende handler om, at vise barnet empati og opmærksomhed, for dets følelsesmæssige udviklingstilstande og oplevelser. 5 Lier m.fl. s. 87 5

7 Udviklingsforstyrrelser i barnets selv, kan forekomme fordi den/de primære personer ikke kan etablere et forhold til at barnet, der tilgodeser dets behov for omsorg, nærhed og spejling. I tilfælde hvor der ikke er nogen rask forælder til, at tage vare på barnet, kan forælderen der lider af en psykisk lidelse, have en større opgave i at forsørge sit barn. Da en stor del af den psykisk syges energi handler om, at forsøge at holde sammen på sig selv og leve, kan det være yderst belastende for forælderen, at skulle hjælpe sit barn i at udvikle et sammenhængende selv samtidig. Stern opdeler udviklingen i fem forskellige selvfornemmelser, den anden selvfornemmelse, fornemmelsen af kerneselvet har jeg valgt at beskrive, da det er denne periode der anses som den mest sociale periode i livet, som bekræfter og godkender barnets emotionelle oplevelser og tilstande. Selvfornemmelsen bliver dannet, når barnet er mellem to og syv måneder gammelt. Barnet som har en psykisk syg forælder, kan i denne periode opleve manglende kontakt til den syge forælder. Dette kan skyldes at den syge forælder ikke forstår de signaler som barnet sender og er derfor ikke i stand til at reagere på dem. Den syge forælder er altså ikke i stand til, at aflæse barnets stemning og reagere derfor ikke hensigtsmæssigt. Dette kan være med til, at udvikle et depressivt mønster hos barnet, da det ved gentagende understimulerede kontaktepisoder ikke har modtaget respons fra den syge forælder. Dette kan komme til udtryk i barnets voksenliv ved, at den voksne ikke kan relatere sig til andre, fordi den har en manglede empatisk forståelse og pga. tillidsbristet til, at andre er interesseret i at se og acceptere den som den man er. 6 Den tredje selvfornemmelse, er fornemmelsen af et subjektivt selv, som barnet danner i syv til ni måneders alderen. Ifølge Stern(1995) er det vigtigt, at forældrene er med til at udvikle selvet hos barnet. De skal bl.a. forsøge at stimulere og frustrere barnet på en passede måde, i forhold til barnets alder og udvikling. Det er også vigtigt, at forældrene er i god kontakt med barnet og kan fornemme hvordan barnet har det. Stern operere også med begrebet Affektiv afstemning, som er den følelsesmæssige delte tilstand mellem moren og barnet. Det viser sig ved, at barnet og moderen stiller sig på hinandens følelsesudtryk og gennem de følelsesmæssige gensvar, det får fra sine omsorgspersoner, regulere barnet i betydelig grad sin handling i verden. Dette kan være problematisk at opnå for en psykisk syg forælder, da det er individuelt hvor meget sygdommen påvirker og afhænger af forælderens ressourcer, begavelse og familienetværk samt graden af den psykiske lidelse. 7 6 Wigen s Wigen s. 69 6

8 Et barn som lever sammen med en psykisk syg forælder, kan være svær, at få øje på da barnet kan opbygge facader, som gør at barnet ikke direkte udtrykker, at det har det svært i hjemmet. Men det er heller ikke alle børn der reagerer emotionelt på at leve sammen med en psykisk syg forælder, da alle børn er forskellige og nogle er mere psykiske robuste end andre. Disse mere robuste børn kaldes mælkebøttebørn, de bliver tilsyneladende ikke berørt af deres forælders sygdom, på trods af påvirkninger, som set udefra, burde belaste dem alvorligt. Det anslås, at denne gruppe børn udgør en tredjedel og halvdelen af børnene. Ifølge Aalbæk og Glistrup spiller børnenes eget temperament en rolle, så at sige, at de nemme børn klarer sig bedre end børnene med et besværligt temperament. Børn med et besværligt temperament kaldes Risikobørn. Risiko-børn er den gruppe børn der viser tegn på, at være berørt af forælderens sygdom, i større eller mindre grad, denne gruppe udgør imellem halvdelen og to tredjedele. Ordene mælkebøtte-børn og risikobørn, er begreber jeg forbinder med negativ social arv, hvor mælkebøttebørn er de børn der bryder ud af arven og klare sig godt i fremtiden og risikobørn dem der er i en ond cirkel og højst sandsynligt følger i forældrenes fodspor. Der er også andre ting der gør, at barnet trives i familier med en psykisk syg, det kan være børnenes medfødte intelligens og kognitiv kompetence, der gør det nemmere for barnet, at abstrahere fra sin forælders sygdom. Har barnet et socialt netværk eller er det er isoleret i hjemmet, spiller også en væsentlig rolle i forhold til barnets trivsel. Nogen børn har evnen til at begå sig socialt og mestre sociale belastningssituationer, mens andre ikke har fået tillært sig denne evne og isolerer sig i hjemmet. 8 Jeg synes det er vigtigt, at påpege, at i familier med en psykisk syg forælder, har barnet meget brug for, at have et godt solidt netværk omkring sig, da barnet ellers ikke vil have lov til at være barn, også kaldet de små voksne, da barnet vil påtage sig alt for meget ansvar, i en alt for tidlig alder. Karen Glistrup skriver også i sin bog, Hvad børn ikke ved har de ondt af, at de små voksne udvikler deres kompetencer af nød, da de hurtigt fornemmer forælderens manglende nærvær samt erfare, at forælderen ikke formår at drage omsorg for sig selv eller resten af familien. Børnene udvikler i nogle tilfælde antenner som er med til øge deres evne til at fornemme hvad forælderen har brug for og også til, at forudse hvordan forælderens tilstand forandre sig. Dette kan ses som en forsvarsmekanisme for barnet, da det støtter barnet i dets behov for at være værdifuld over for forælderen samt beskyttende overfor barnet i uforudsigeligheden som barnet er vant til i hjemmet. Men det bevirker også, at barnet ikke mærker sine egne behov og ikke bliver tilgodeset, og det er 8 Ahlgreen s. 22 7

9 med til, at svække dets selvfølelse. Barnet kender ikke sine egne grænser som gør at det overskrider dem igen og igen, og konsekvensen er at barnets selvværd svækkes for hver gang det svigtes og deres grænser bliver overtrådt. Som nævnt tidligere har børn forskellige reaktioner på at leve sammen med en psykisk syg forælder, da det afhænger af en række forhold. Det er for eksempel hvor langvarig sygdommen har været, hvor gammelt barnet er når sygdommen bryder ud og om barnet lever alene med den syge, eller om der er en rask forælder tilstede. Et barn med en psykisk syg forælder kan udvise mange forskellige symptomer på manglende trivsel, for små børn kan det komme til udtryk ved vakt uro eller gråd, eller utryghed ved kropskontakt. 9 Barnet får ofte skyldfølelse, da det tror at den syge forælders tilstand skyldes noget det har sagt eller gjort, da barnet sjældent bliver informeret nok om forælderens sygdom og derfor er overladt til sine egne forestillinger og fantasier. Jeg synes er det er foruroligende, at barnet ofte tror, at det er deres skyld at moderen eller faderen er syg, det kan efter mine øjne få alvorlige konsekvenser for barnet senere sen, hvis der ikke bliver sat ord på det fra enten den raske forælder eller netværkets side. Jeg kunne godt tro, at et barn der har denne forestilling kan udvikle et had til sig selv, og vil tro, at dem der nærmer sig vil komme til skade og holder derfor alle på afstand. Dette kan også hænge sammen med, at barnet ikke har nogen nære relationer i eller uden for hjemmet, som er med til at bremse barnet i sin udvikling. Da mennesker er sociale væsener og har brug for den sociale kontakt, da det er gennem det sociale, vi udvikler vores identitet, formidler til omverdenen hvem vi er, og hvad vi står får. Barnet har behov for at have balance mellem udfordringer og tryghed, mellem grænser og frihed. Balancen kan kun etableres af voksne som har nært forhold til barnet og forholdet mellem den nære voksne og barnet må være så stabilt, at barnet oplever sin verden som forudsigelig. Overskuelighed og forudsigelighed er vigtigt for barnet, da det er fundamentet for at kunne udfolde og udvikle sine evner og ressourcer i selvstændiggørelsesprocessen. 10 Et barn som lever med en psykisk syg forælder oplever ikke forudsigelighed, men må altid være på vagt, da det ikke ved om det får et ja eller nej, og om der er tegn på uroligheder og ubalance. 11 Mange børn af en psykisk syg forælder er ensomme, det kan skyldes at sygdommen måske er hemmelig. Da de aldrig er klar over tilstanden i hjemmet, tager de sjældent legekammerater med hjem, eller de føler ikke, de har tid, da de skal hjem og passe den syge. Det er ligeledes svært at 9 SUS 2 S Børn med psykisk syge forældre S SUS 8

10 finde kammerater, og da netværket i mange tilfælde er ikke eksisterer, har de ingen tæt tilknytning til andre personer. John Bowlby Jeg hat valgt at inddrage John Bowlbys teori om Tilknytning, da det er der, den vigtigste kommunikation for barnet begynder. I tilknytningsfasen får barnet tillid til sine nære omsorgspersoner, eksempelvis føler spædbarnet behov for nærhed, og begynder at græde for at signalere overfor forældrene, at det behøver noget. Alt efter om barnet må vente på forældrenes reaktion kan dets gråd og frustration intensiveres. Forældrene kan "svare" på barnets behov på forskellig vis f.eks. ved at tage det op, give det mad, trøste med rolige ord, have øjenkontakt m.m., jeg mener at bristen i tilknytningen med en psykisk syg forælder, allerede kan være opstået her, da forælderen ikke har magtet at tilgodese barnets behov. Forælderens sygdomsforløb har været for krævende for de voksne, enten om barnet boede alene med den psykisk syge eller om der har været en rask forælder også. Muligheden for tilknytning findes, sker ved at barnet erfarer, at forældrene kontinuerligt møder dets behov, og derefter opbygger barnet tilliden til, at forældrene tager hånd om det og beskytter det. Tilknytningscirklen afprøves et utal af gange i barnets første leveår og udgør fundamentet for alle andre udviklingstrin i menneskets liv. Det kan derfor også være svært for den psykiske syge, at opnå tilknytning til sit barn, da den psykiske lidelse kan være så krævende, at forælderen ikke magter at tilgodese barnets behov. Socialt netværk er vigtigt for alle mennesker, og børn af psykisk syge forældre, kan jeg godt forstille mig det kunne være en brist fra forælderens side, at der ikke har været nok overskud og energi til at udvikle barnet socialt. Dette kan hænge sammen med, at forælderen ikke har formået, at vise interesse og har ikke snakket med barnet i dets tidlige barndom, og efter gentagende afvisninger, vil barnet ikke forsøge, at opnå kontakt med forælderen, alt dette hænger sammen med hvordan barnet vil agere over for andre børn og mennesker, det er med til at forme dem. 12 Ifølge Lier og Ahlgreen har de mindre børn problemer i forhold til deres følelsesmæssige og sociale kontakter, som får konsekvenser for deres selvværd og selvvurdering. Da de på mange punkter ikke 12 Wigen s. 47 9

11 er børn. De er blevet frarøvet deres barndom og er små voksne. De får aldrig lov at være rigtige børn og derved danne relationer til jævnaldrende. 13 Pædagogens rolle i forhold til at støtte det enkelte barn med en psykisk syg forælder Karen Glistrup beskriver i sin bog, Hvad børn ikke ved har de ondt af, at man skal have faglig viden omkring barnets udvikling og være opmærksom på de signaler barnet sender. Hvis man så har at gøre med et barn af en psykisk syg, skal man opsøge viden om psykiske sygdommes indflydelse på relationen mellem barnet og den voksne, for bedre at kunne forstå barnets situation. 14 Derudover mener jeg, at pædagogen må besidde nogle kompetencer, for at kunne støtte det enkelte barn der lever sammen med en psykisk syg forælder. Nogle af de kompetencer, som jeg ser som vigtige, er ikke nødvendigvis noget, man har lært igennem sin uddannelse, i og med vi ikke er behandlere, men som man så på eget initiativ må opsøge. Det kunne som Karen Glistrup skriver, være viden om sindslidelser og konsekvenserne heraf for barnet. Pædagogen skal også kunne sætte sig i barnets sted og udvise empati, på en måde så barnet føler sig trygt som gør at barnet har tillid til pædagogen og tør dele sine problemer med hende/ham. Følgende sætninger har jeg hentet fra en bogen, Karl og Emmas mor er blevet rundtosset det er en bog til børn i alderen 3-6 år, om det, at have en psykisk syg mor. Forfatteren ønsker: Mit ønske med bogen er, at den må skabe forståelse og inspirere til samtaler med børnene om, hvordan det er at have en psykisk sygdom. Jeg synes de er væsentlige og tage med, når jeg tænker på hvordan jeg som kommende pædagog kan hjælpe og støtte et barn i daginstitutionen med en psykisk syg mor. Det er vigtigt, at vi er ærlige overfor vores børn. Vi er nødt til at sætte os i børnehøjde for at kunne forstå og hjælpe vores børn. Der er vigtigt, at kærlighedsbehovet og sager mellem barn og voksen tages alvorligt. Der kan aldrig gives nok knusere og samtaler om psykisk sygdom. Jo ærligere man er, des færre spørgsmål er der. Derfor: Jo ærligere, jo bedre. Behovet for at tale om tingene, fx om, hvordan man bedst viser kærlighed, må tages meget alvorligt. Det gælder for både barnet og den syge Glistrup s Glistrup s

12 Nogle af disse overstående punkter, er for mig en selvfølge, bl.a. at man ikke lyver over for barnet, da det kan medføre mistillid. Ærlighed er en vigtig ting og ikke mindst når det handler barnets opfattelse af sig selv og andre. Jeg har valgt, at inddrage alle punkterne, da jeg synes den er meget godt dækkende for hvad man skal være opmærksom på hos et barn, og tror at den vil gøre det nemmere for pædagogen, at tale om det svære emne. Selvom at bogen er skrevet til børn i alderen 3-6 år, kunne jeg godt forstille mig at den ville kunne bruges til børn i 2 års alderen også, da det er en billedbog. Jeg ligger mig på linje med Karen Glistrup, når hun siger, at barnet bruger ofte facader til at skjule hvordan det egentlig har det. Og det er her det er pædagogens rolle, at forsøge at vinde barnets tillid, så barnet ved at det har nogen at tale med det om, når det er svært. Et af de nøgleord, jeg er blevet optaget af i arbejdet med opgaven, er de usynlige børn. Det er de børn der forsøger, at fremstå som et ubekymret og gør det derfor svært for de mennesker, som møder børnene i dagligdagen, da de ikke har en chance for og kende til barnets situation. Voksne som har kendskab til barnets forælders psykiske sygdom, fokusere som regel på barnets positive adfærd og bliver derigennem overbevist om, at barnet ikke er mærket af de konsekvenser som det kan have, at leve sammen med en psykisk syg forælder. Det er med til, at gøre det svært, at se disse børn i daginstitutionerne, og i og med, at jeg som kommende pædagog kan komme til at stå over for problematikken, så føler jeg mig bedre rustet til opgaven nu, da jeg gennem opgaven har fået nogle midler til hvilke signaler man skal være opmærksom på, og at det ofte ikke er til, at se med til blotte øje. For at komme med et forslag til hvordan man som pædagog kunne handle ud fra et barn, med en psykisk syg forælder, vil jeg opstille et konkret eksempel: Som udgangspunkt, vil jeg bruge bogen som jeg har nævnt tidligere, Karl og Emmas mor er rundtosset, da jeg tror det kan være en god hjælp til, at snakke om det der er svært for barnet. Uden at det selv behøves at sætte ord på hvordan det har det. Gennem bogen får barnet formidlet det rigtige, på en måde som er forståeligt for et børnehavebarn. På den rigtige måde mener jeg, f.eks., at barnet måske har en opfattelse af, at det er barnets skyld at moren er syg, da det aldrig har fået forklaret hvad det vil sige at være psykisk syg. Igennem samtale med pædagogen og læse bogen får barnet afkræftet denne forestilling, som kan få særlige konsekvenser for barnet. 11

13 Jeg kan desværre ikke sige noget om bogen vil være en mulighed for at snakke om dette emne, da jeg ikke selv har prøvet det i praksis, men jeg tænker at børn i børnehavealderen vil kunne have nemmere ved at snakke om det, når det ikke er dem selv der er hovedpersonen, men børnene i bogen og som nævnt tidligere, at det er en billedbog gør den bare endnu mere spændende. Så hvis jeg skulle møde et barn med en psykisk syg forælder, ville jeg forsøge at åbne for det svære emne gennem bogen. Til sidst synes jeg det er yderst vigtigt, at påpege at det er uvisheden omkring den syge der gør det svært at snakke om, hvis forælderen var ærlig og sagde det til pædagogerne, vil det ikke være et lige stort tabuemne. Dette mener jeg set ud fra et pædagogisk synspunkt, at han/hun kan fristes til, at lukke øjnene for at sete, da pædagogen ikke vil være den der siger noget om en anden, for er bange for at tage fejl og konsekvenserne af det. Konklusion Igennem mit arbejde med børn af psykisk syge forældre, er jeg blevet over klar hvilke reaktioner man evt. vil kunne se hos barnet, som lever sammen med en forælder der er psykisk syg, og kan ud fra det konkludere, at det ikke er samme reaktioner hos alle børn. De børn som lever sammen med en psykisk syg forælder, lever ofte et liv hvor det er børnene der har det ansvar, som burde være forældrenes. Denne omvendte verden forstiller børnene er en nødvendighed, da de ikke ønsker at der er andre end familien der kender til forælderens psykiske tilstand. De udvikler antenner så de har en følelse af hvordan den syge forælder har det og kan aflæse hvad forælderen har brug for. Dvs. at hvis barnet udviser en positiv adfærd er det ikke sikkert, at det har det godt i hjemmet, den positive adfærd, kan være en facade, fordi som sagt, at barnet ikke ønsker, at der er nogen andre end familien selv der skal kende til forælderens situation. Jeg kan også konkludere, at den psykiske lidelse sætter begrænsninger, om det så er morens og farens forældreevne, for hvor end hvor meget forældrene vil gøre det bedste for deres børn, sætter sygdommen grænser for hvorledes forælderen er til stede både følelsesmæssigt og konkret over for børnene. Dvs. at bo sammen med en psykisk syg forælder, kan være psykisk belastende for barnet, da forælderen ofte ikke har overskud til, at tilgodese barnets behov. Hvis den syge forælder ikke formår at vise interesse for barnet og dets verden, kan det medføre, at barnet forsøger, at tilpasse sig og dermed bliver et stille passivt barn, der ikke forventer eller kræver forælderens opmærksomhed. 12

14 I sådanne tilfælde vil det være positivt for barnet og ikke mindst den syge forælder, hvis der er en rask forælder der kan tage sig af barnet. Men den raske forælder, kan også blive påvirket af den syges lidelse og kan medføre, at den raske forælder heller ikke har overskud til, at tilgodese barnets behov, da alle forpligtigelserne ligger på denne. Et godt socialt netværk, vil her kunne gøre en forskel for barnet og dets forældre, da andre omsorgspersoner vil kunne støtte familien og dermed mindske risikoen for at barnet udvikler sig uhensigtsmæssigt. Barnet kan ifølge Stern, udvikle udviklingsforstyrrelser i selvet, som han kalder affektiv afstemning. Disse forstyrrelser kan opstå ved at forælderen ikke kan etablere et stabilt forhold til barnet, hvor forælderen tilgodeser barnets behov for omsorg, nærhed og spejling. Sterns anden selvfornemmelse, fornemmelsen af kerneselvet omhandler grundlægende, at det er i denne periode, at barnet ønsker socialt samspil. Men hvis den syge forælder ikke forstår barnets signaler og barnet gentagende gange bliver understimuleret kan det resultere i at barnet udvikler et depressivt mønster og ikke forsøger at få opmærksomhed og kontakt. Dette kan dermed få konsekvenser for barnet i voksenlivet, at det som voksen ikke vil kunne relatere sig til andre, da barnet har en manglede empatisk forståelse og et tillidsbristet til, at andre er interesseret i at se den som den man er. Ifølge J. Bowlby er tilknytning en vigtig del af barnets barndom, det er i tilknytningen at barnet får tillid til sine nære omsorgspersoner. Muligheden for at tilknytning findes er at barnet erfare, at dets forældre reagere på dets behov, men et barn som lever med en psykisk syg forælder kan som Stern også mener blive misforstået eller overset, da den syge ikke har overskud til at tage sig af sit barn. For at kunne støtte et barn der har en psykisk syg forælder, er det vigtigt at den professionelle viser empati for barnet, da det vil give barnet en tryghedsfølelse af, at man gerne vil lytte. Men for bedre at kunne forstå barnets situation, kunne pædagogen have gavn af at indsamle viden om den aktuelle psykiske lidelse. Det kræver også et tillidsforhold mellem pædagogen og barnet, og at pædagogen kan sætte sig i barnets sted. Igennem opgaven har jeg fået nogle nye handlemuligheder til at tilgodese et barn der lever sammen med en psykisk syg forælder, og det har givet mig mere gå på mod, da det var uvisheden der gjorde det svært. 13

15 Litteraturliste Bøger: Ahlgreen, Birgitte, Usynlige unge en bog om børn og unge med psykisk syge forældre, 2001, Hans Reitzels Forlag A/S. Blinkenberg, Søren, Når børn lever sammen med psykisk syge forældre, 1. Udgave, 1. Oplag 2003, Psykiatrifondens Forlag 2003 Glistrup, Kirsten, Hvad børn ikke ved har de ondt af familiesamtaler om psykiske lidelser, 2. Udgave, 1. Oplag, 2006, Hans Reitzels Forlag. Holm, Per & Møller, Bjarne & Perlt Birger, Når mor eller far er psykisk syg 2, 1999 Lier, Lene & Nielsen, Bernadette-Buhl & Knudsen, Hans, Psykisk syge forældre og deres børn, 1. Udgave, 2000, Forlaget Nordisk Bog Center. Reinholt, Marianne Kierulff & Wigen, Tina, Selvet og dets forbundtheder selvpsykologi i forhold til børn af psykisk syge forældre, 1. Udgave, 1. Oplag 2004 Forlaget DPU Internetsider: