Psykologi Internfagprøve. Pn06s5. Birgitte Hansen pn 1078 Januar 2009.

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Psykologi Internfagprøve. Pn06s5. Birgitte Hansen pn 1078 Januar 2009."

Transkript

1 Psykologi Internfagprøve. Jo mere man erkender barnets egenart, og jo flere af disse forskellige sider der bekræftes, desto rigere udrustet bliver barnet. Børn, som ikke bliver set af nogen, bliver diffuse både for sig selv og for andre..( Brodin, Hylander, 1998,s.20). Side 1 af 8

2 Psykologi Internfagprøve. Indholdsfortegnelse Indledning...3 Case Beskrivelse og diskussion...3 Daniel Stern....4 Hvad er anerkendelse og anerkendende pædagogik...4 Definitionsmagt Er anerkendende pædagogik ægte?... 5 Analyse af casen...6 Konklusion...6 Perspektivering...7 Litteraturliste...8 Side 2 af 8

3 Indledning. Psykologi Internfagprøve. I alle daginstitutioner møder vi børn, som er mere voldsomme i deres adfærd end andre børn. Børn som slår, bider og lignende, for at komme i kontakt med andre børn. Ofte bliver disse børn udråbt til problemet på stuen og er til stor irritation for både børn og voksne. De andre børns reaktioner er ofte, at de ikke gider lege med de vilde børn, og de voksne skælder dem ud og irettesætter dem konstant. Men hvorfor er der nogle, børn som har en voldsommere adfærd end de andre børn? Hvad er det der ligger til grund for denne adfærd? Hvordan er deres selvværdsfølelse? Jeg har valgt at tage udgangspunkt i nedenstående case, hvor jeg vil se på hvad det betyder for et barns selvværd, hvordan pædagogen reagerer på barnets adfærd. Case. Alle navne er ændret. Foregår i børnehaven. Alle børn er 4 år. Emil og Mikkel sidder og leger med biler på gulvet. Anton kommer ind på stuen, står først 2-3 min på afstand og iagttager Emil og Mikkels leg. Han går så direkte hen til de to drenge, som siger hej til Anton. Anton svarer ikke, men sparker til rækken af biler der står på gulvet og løber væk med dem. Pædagogen stopper Anton på vej ud af stuen, og siger til Anton: Anton, du må ikke ødelægge Emil og Mikkels leg. Kan du så give dem bilerne tilbage og sige undskyld! Beskrivelse og diskussion. I ovenstående ser jeg flere problemstillinger: Anton har svært ved at finde ud af, hvordan han skal skabe kontakt med de andre børn. Pædagogens reaktion overfor Anton. Antons selvværdsfølelse. Præcisering. Jeg har valgt, at fokusere på pædagogens reaktion og på, hvordan Antons selvværd kan styrkes. Det fører mig frem til følgende problemformulering: Hvordan kan pædagogen med anerkendende pædagogik være med til at støtte et barn med et ustabilt selvværd? Side 3 af 8

4 Daniel Stern. Psykologi Internfagprøve. Stern taler om barnets selv, og hvordan det udvikles. Han inddeler et barns oplevelser af selv i 5 forskellige typer(det gryende selv; kerneselvet; det subjektive selv; det verbale selv; det fortællende selv.) Til hver af disse typer knytter sig relateringsdomæner, som i samme rækkefølger er: samvær; samspil; samforståelse; samtale, sammenhæng.( Brodin, Hylander, 1998,s.19). Disse relateringsdomæner har betydning for hvordan barnets selvfølelse udvikles/dannes. Det sker ved, at de forskellige oplevelser af selv integreres med hinanden gennem barnets første 3-4 år. Tidligere oplevelser forsvinder ikke, bare fordi nye kommer til; nej de er der hele tiden og udvikles og vokser i samspil med de tidligere oplevelser. Stern mener nemlig ikke, at et barn fødes som et ubeskrevet blad, men at det allerede i fosterstadiet har sin individualitet, og at barnet udvikles i et samspil med andre. På samme måde som forældrenes opgave bliver, at møde og bekræfte lige netop deres unikke barn, og ikke bare at forme det, er det pædagogens opgave at være med til at se og videreudvikle det enkelte barn, ud fra lige netop det barns ressourcer og kompetencer.( Brodin, Hylander, 1998,s.19). Pædagogen kan ikke bare gå ud fra, at alle børn er på én bestemt måde på et givent alderstrin. Hvad er anerkendelse og anerkendende pædagogik. Anerkendelse handler ikke kun om den måde vi verbalt siger tingene på, men også om det vi siger nonverbalt. Et smil, hævede øjenbryn er eksempler på det. ( Suwalski, 2008). Anerkendelse foregår over alt, og når pædagogen anerkender et barn, sker det i møder af ofte kort varighed. Et hej eller et smil om morgenen, er nok til at barnet føler sig set i situationen. Mennesker, både voksne og børn, indgår hele tiden i relationer med andre. Og gennem disse relationer påvirker vi hinanden, og skaber os selv. Det er noget af det, anerkendende pædagogik handler om. Det betyder ikke, at vi skal rose hinanden sådan i flæng. Det handler om, at vi skærper vores opmærksomhed omkring, hvordan vi ser og hører det menneske vi står overfor. At vi ser ham/hende som det mennesker han er, ikke kun for det han/hun gør. Når vi bliver set og hørt som det menneske vi er, giver det selvværd og er med til at skabe vores identitet, og via den anerkendelse gives der mulighed for at spejle sig i den anden og lærer sig selv bedre at kende. Definitionsmagt. Om begrebet definitionsmagt siger Berit Bae i Social Kritik, 4/1996, s.7 Begrebet definitionsmagt henviser til at voksne er i en overmægtig position i forhold til barnet, når det gælder dets oplevelse af sig selv. Børn er meget afhængige af de reaktioner, de får fra deres Side 4 af 8

5 Psykologi Internfagprøve. omsorgspersoner, for at kunne opbygge et billede af hvem de er, for at kunne skabe sig selv, for deres egen selvagtelse. Den måde voksne svarer på barnets kommunikation, hvordan de sætter ord på dets handlinger og oplevelser, hvad de reagere på og ikke- disse processer ligger deres definitionsmagt. Et barns identitet består af alle de forskellige historier/oplevelser, som barnet får i interaktion med andre børn og voksne. Det lille barn er selvfølgelig afhængig af, at de voksne, som er i dets hverdag, hjælper med at etablere denne historie bank. Men for at de forskellige historier skal kunne give mening, er det nødvendigt, at barnet lærer hvilke handlinger der er ønskværdige og hvilke der ikke er. Vores identitetskonklusion udvikles og forandres hele livet(b. Hertz, F. Iversen, 2007, s.26). Identitetskonklusion betyder, hvordan barnets egen forståelse for sig selv og for omverdenen er. Men hvis et barn ofte mødes med kritik og negative forventninger, vil dets egen identitetskonklusion på et tidspunkt blive: Jeg er ikke god nok. Hvis barnet derimod ses og høres som den person det er, bliver identitetskonklusionen positiv, og barnets egen opfattelse bliver Jeg er god nok. Hvilken identitetskonklusion der bliver den dominerende, afhænger af på hvilken måde de forskellige begivenheder/oplevelser i barnets liv, blev tolket. Er anerkendende pædagogik ægte? Når pædagogen har valgt, bevidst at arbejde med anerkendende pædagogik i praksis, kan det rejse nogle spørgsmål. Det kan være spørgsmål, som handler om, hvorvidt interaktionen mellem mennesker bliver kunstig og om pædagogen kan vide, hvad kollegaerne egentlig mener, når det altid siges i en anerkendende form. Eller hvorvidt pædagogen altid skal vise anerkendelse, når hun mødes af flabethed eller aggressioner osv.(b. Lynge, 2007,s.36). Det er på sin plads med disse refleksioner, for skal den anerkendende pædagogik hele tiden udvikle sig, og det skal den, er det nødvendigt med de udfordringer og overvejelser som spørgsmålene giver os. Anerkendende pædagogik handler ikke om at afskære dele af sit følelsesmæssige repertoire, men om til tider at håndtere det på nye måder.( B. Lynge, 2007,s.37) Anerkendende pædagogik i praksis kræver, at institutionen har styr på sine værdier og menneskesyn. Når det er på plads og man bevidst har valgt, at bruge den anerkendende pædagogik, møder pædagogen børnene i øjenhøjde, og lettere ser dem som dem de er og ikke kun for det de gør. Side 5 af 8

6 Analyse af casen. Psykologi Internfagprøve. Pædagogen i casen er ikke anerkendende overfor Anton, og er ikke med til at styrke hans selvværd. Hvis pædagogen, i det hun stopper Anton, f. eks havde sagt til ham: Jeg kan se du også har lyst til, at lege med bilerne, men Emil og Mikkel tror bare du driller, når du sparker til bilerne. Vi kan jo gå hen og spørge om du må være med til at lege. Har du lyst til det? Anton bliver anerkendt for den han er, pædagogen fortæller ham ikke hvad hun mener han lige gjorde, men hvordan Emil og Mikkel kan opfatte Antons handlinger. Han får dermed ikke en negativ reaktion, men mødes med at han er god nok- der er nogen der kan lide ham, men ikke hans handlinger. Når pædagogen reagerer som i casen, har hun definitionsmagten. Hun er i en overmægtig position i forhold til barnet. I det hun definerer Antons handling, definere hun også samtidig han identitet Anton er, hvad han gør, ikke hvem han er (B. Hertz, F. Iversen, 2008, s.25). Anton skal selvfølgelig have at vide, at han gør noget forkert, men det er pædagogen der har definitionsmagten. Han bliver straks udpeget som den der gør noget forkert. Han bliver ikke anerkendt for den han er. Antons egen opfattelse af hvem er jeg, skabes altså ved, at han spejler sig i omgivelsernes reaktioner og ved, at de forskellige oplevelser kædes sammen og gives mening. Det er den slags oplevelser, som er med til at skabe Antons egen identitetskonklusion Anton vil, på baggrund af pædagogens reaktion og udsagn, få en opfattelse af Jeg er ikke god nok. Ganske vist ikke på baggrund af den ene episode, men hvis det er sådan Anton altid mødes, vil hans identitetskonklusion efterhånden blive negativ. Når jeg oplever en dreng som Anton, og ser på Sterns og hans teorier om relateringsdomæner, mener jeg at kunne se tegn på at Antons selv måske er blevet forstyrret allerede i relateringsdomænet for det gryende selv-samværets domæne..( Brodin, Hylander, 1998,s.27). Måske er han ikke blevet set/mødt eller fået dækket de basale behov, som f. eks sult, i den første tid. Dette domæne, som skabes i de første to levemåneder, har at gøre med kernen i det at skabe og lære, og det vil så have betydning for, hvordan han f. eks har lært at få kontakt med andre.( Brodin, Hylander, 1998,s.28). Hvis Antons følelsesmæssige helhedsoplevelse ikke er blevet tilfredsstillet, har det betydning for, hvordan Anton, igennem de øvrige relateringsdomæner, får opfattelsen af sit selv. Konklusion. I analysen af casen kom jeg frem til, at pædagogens reaktion overfor Anton, er afgørende for hans opfattelse af sit selv. Han identitetskonklusion påvirkes af, hvordan omgivelserne reagerer. Side 6 af 8

7 Psykologi Internfagprøve. Pædagogens adfærd er med til at udvikle Antons identitet, og da pædagogen har definitionsmagten i forhold til Antons adfærd, er hun med til at styrke hans selvværd, som jeg opfatter som ustabilt. Det er af stor betydning for hans selvværdsfølelse, at han bliver set og hørt som den han er, og ikke kun for sine handlinger. Pædagogen skal derfor være meget bevidst om sin reaktion. Perspektivering. Jeg er af den overbevisning, at de vilde børn ikke er vilde fordi de vil genere alle i deres omgivelser, de slår ikke fordi de ønsker at være voldsomme. Men hvordan bliver vi som pædagoger opmærksomme på, hvilken andel vi har i adfærdsmønstre som det Anton udviser? Hvilke redskaber kan vi bruge, så vi ikke er så dømmende i vores reaktioner, men netop når disse børn på en anden måde? Hvis alle institutioner brugte den anerkendende pædagogik, er jeg overbevidst om at mange konflikter ville kunne undgås. En metode, som jeg mener, kunne bruges, til at analysere samspillet med Anton, er Marte Meo. Metoden bruges netop til at observere og analyserer samspillet og samspilsformen mellem deltagerne, via videooptagelser. Maria Aarts, udviklede metoden i Holland i 80 erne, siger at metoden netop virker da mange problemer skyldes uhensigtsmæssige samspilsmønstre.(birk Sørensen, 1998,s.14) Pædagogen vil, via videooptagelserne, selv kunne se hvad der konkret sker i samspillet med Anton, og se hans reaktioner. Marte Meo er netop anerkendende i forhold til den enkelte, da den ser på en konkret situation, og ikke er dømmende da pædagogen selv er med til at finde frem til løsningen, og forstå Antons adfærd. Side 7 af 8

8 Litteraturliste. Psykologi Internfagprøve. Brodin, Marianne; Hylander, Ingrid: At blive sig selv, Hans Reitzels Forlag, Hertz, Berit; Iversen, Frank: Mere anerkendelse i børnehøjde, Psykologisk Forlag a/s, Lynge, Bente: Anerkendende pædagogik, Psykologisk Forlag a/s, Sørensen, Birk Jytte: Ser man det, Marte Meo metoden i et udviklings psykologisk perspektiv, Dafolo, 1.udgave, 1.oplag, Tidsskrift: Social Kritik, nr 47,1996 Link. Suwalski, Martin: Frie Børnehaver og Fritidshjem,2008, downloadet. d kl Forsidebillede: lepiaf.geo, flickr.com, downloadet d kl Side 8 af 8

Individ og Specialpædagogik CVU Storkøbenhavn Modul 74445 Uge 8-14, 2008. Vejleder Bente Maribo. Margit Houmøller

Individ og Specialpædagogik CVU Storkøbenhavn Modul 74445 Uge 8-14, 2008. Vejleder Bente Maribo. Margit Houmøller Individ og Specialpædagogik CVU Storkøbenhavn Modul 74445 Uge 8-14, 2008 Vejleder Bente Maribo Margit Houmøller Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 2 Indledning 3 Problemformulering 3 Begrebsafklaring

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION...

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION... Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 HVIS ER BARNET, HALBY, LIS BARNET MELLEM KAOS OG ORDEN... 3 DANIEL N. STERN SPÆDBARNETS INTERPERSONELLE

Læs mere

Hvad er Marte Meo? MARTE MEO - VED EGEN KRAFT

Hvad er Marte Meo? MARTE MEO - VED EGEN KRAFT Hvad er Marte Meo? MARTE MEO - VED EGEN KRAFT Marianne Malmquist, musik- og Marte Meo-terapeut Annette Hedegaard, socialpædagog og Marte Meo-terapeut Marte Meo metoden er en videobaseret metode, der bygger

Læs mere

MARTE MEO I dagtilbuddet

MARTE MEO I dagtilbuddet Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) MARTE MEO I dagtilbuddet Kære forældre Nærvær i øjenhøjde Med denne folder får I de grundlæggende informationer om, hvad et MARTE MEO forløb vil betyde for jeres

Læs mere

Eksamensopgave i pædagogik 1 -

Eksamensopgave i pædagogik 1 - Eksamensopgave i Pædagogik Prøve nr. 7697 Hold 06V UCL Pædagoguddannelsen i Jelling d. 12.03.10 Vejleder: Sanne Fusager Antal anslag: 27.096 12.03.2010 Eksamensopgave i pædagogik 1 - Indledning... 3 Problemformulering...

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Anerkendelse og tidsfaktoren i pædagogisk arbejde Søren Smidt UCC Sm@ucc.dk

Anerkendelse og tidsfaktoren i pædagogisk arbejde Søren Smidt UCC Sm@ucc.dk Anerkendelse og tidsfaktoren i pædagogisk arbejde Søren Smidt UCC Sm@ucc.dk Kontekstualisering Børn & Barndomsliv Moderne barndomsvilkår Dobbeltsocialisering Sommerfuglemodellen Forældresamarbejde Børne(sam)arbejde

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Indledning... 2 Problemformulering Psykologi eksamen april - maj 2006 Pædagogseminariet i Aalborg Lisa Olesen 03221

Indholdsfortegnelse. Indledning... 2 Problemformulering Psykologi eksamen april - maj 2006 Pædagogseminariet i Aalborg Lisa Olesen 03221 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Problemformulering... 2 Problemstilling...3 Afgrænsning...3 Begrebsafklaring...4 Selvværd...4 Undersøgelsesspørgsmål... 4 Hvad er selvværd og hvordan dannes det?...

Læs mere

ICDP opgave Forår 2009

ICDP opgave Forår 2009 ICDP opgave Forår 2009 Det du tror om mig, Den måde du er imod mig på, Den måde du ser på mig på, Det du gør imod mig, Gør mig til den Jeg bliver. Anlægsvejens børnehave. Stine, Annette og Elsemarie Indledning

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 5. Anerkendelse ifølge Hegel 14 5.1 Anerkendelse ifølge Berit Bae 15 5.2 Dialektisk relationteori 16 5.

Indholdsfortegnelse. 5. Anerkendelse ifølge Hegel 14 5.1 Anerkendelse ifølge Berit Bae 15 5.2 Dialektisk relationteori 16 5. Magt og anerkendelse Bacheloropgave Nete Nelly Kragh Mortensen 110850-PF08A Afl. dato: 15-08 2011 Antal normalsider: 34 VIA University College Pædagoguddannelsen i Horsens Vejleders navn: Michal Pilgaard

Læs mere

Visionen for Trøjborg dagtilbud. Alle børn skal have udviklet legekompetencer, inden vi sender dem videre på deres dannelsesrejse

Visionen for Trøjborg dagtilbud. Alle børn skal have udviklet legekompetencer, inden vi sender dem videre på deres dannelsesrejse Visionen for Trøjborg dagtilbud Alle børn skal have udviklet legekompetencer, inden vi sender dem videre på deres dannelsesrejse En udviklingsstøttende metode, i forhold til samspil En metode der tager

Læs mere

SÅDAN EN SOM DIG - Når voksne konstruerer og typificerer børn

SÅDAN EN SOM DIG - Når voksne konstruerer og typificerer børn SÅDAN EN SOM DIG - Når voksne konstruerer og typificerer børn Af: Anne-Lise Arvad, 18 års erfaring som dagplejepædagog, pt ansat ved Odense Kommune. Han tager altid legetøjet fra de andre, så de begynder

Læs mere

Ressourcesyn Innovation. Individ og specialpædagogik. CVU Storkøbenhavn modul 74445 Forår 2008. Vejleder Bente Maribo. Vibeke Bang Jacobsen

Ressourcesyn Innovation. Individ og specialpædagogik. CVU Storkøbenhavn modul 74445 Forår 2008. Vejleder Bente Maribo. Vibeke Bang Jacobsen Teoretisk viden Anerkendende pædagogik Relationskompetence Handlekompetence Ressourcesyn Innovation Individ og specialpædagogik CVU Storkøbenhavn modul 74445 Forår 2008 Vejleder Bente Maribo Vibeke Bang

Læs mere

Når tilknytningen svigter! 1

Når tilknytningen svigter! 1 1 Når tilknytningen svigter! 1 Mennesker i alle aldre synes at være mest lykkelige og bedst i stand til at udvikle deres talenter, når de lever i den trygge forvisning om, at de har en eller flere personer

Læs mere

K.E. Løgstrup (1956)

K.E. Løgstrup (1956) Uddannelsens navn Pædagogisk Diplomuddannelse (PD) Modul nummer 7635908413 Modul navn Social inklusion Eksamens termin (Januar, 2014) Antal tegn med 18074 mellemrum Den enkelte har aldrig med at andet

Læs mere

Anerkendende pædagogik Relationer og anerkendelse i praksis

Anerkendende pædagogik Relationer og anerkendelse i praksis Anerkendende pædagogik Relationer og anerkendelse i praksis LOS landsmøde 27. marts 2017 Først: En lille opvarmning Drøftelse to og to i 5 minutter Hvad er pædagogik? Hvad er anerkendelse? Og hvordan kan

Læs mere

Institution: Vesterlunden. Institutionen består af følgende børnehuse: Kernehuset Kildebækken Nordenvinden Nordlyset Ryttergården Skovlinden

Institution: Vesterlunden. Institutionen består af følgende børnehuse: Kernehuset Kildebækken Nordenvinden Nordlyset Ryttergården Skovlinden Institution: Institutionen består af følgende børnehuse: Skovlinden MEDARBEJDERNES SELVVURDERING Side 1 af 10 MEDARBEJDERNES SELVVURDERING Institutionen Antal besvarelser: 69 Denne tabel viser, hvordan

Læs mere

Rapport for børnehuset 'Holbøllsminde'

Rapport for børnehuset 'Holbøllsminde' Rapport for børnehuset 'Holbøllsminde' MEDARBEJDERNES SELVVURDERING MEDARBEJDERNES SELVVURDERING Børnehuset Holbøllsminde Antal besvarelser: 6 Denne tabel viser, hvordan de ansatte har vurderet den pædagogiske

Læs mere

Det gode børneliv set i et Marte meo perspektiv

Det gode børneliv set i et Marte meo perspektiv Det gode børneliv set i et Marte meo perspektiv Denne artikel tager udgangspunkt i, hvordan vi som professionelle omsorgspersoner i børns liv, kan være medvirkende til, det gode børneliv bliver en mulighed

Læs mere

AI som metode i relationsarbejde

AI som metode i relationsarbejde AI som metode i relationsarbejde - i forhold til unge med særlige behov Specialiseringsrapport Navn : Mette Kaas Sørensen Studienr: O27193 Mennesker med nedsat funktionsevne Vejleder: Birte Lautrop Fag:

Læs mere

Inspirationsmateriale til undervisning

Inspirationsmateriale til undervisning Inspirationsmateriale til undervisning 42918 Udviklet af: Marianne Svanholt Professionshøjskolen UCC, AMU efteruddannelse Sydhavns Plads 4 2450 København SV Tlf.: 4189 8130 Februar 2011 1. Uddannelsesmålets

Læs mere

Rapport for Herlev kommune

Rapport for Herlev kommune Rapport for Herlev kommune FORÆLDRENES BESVARELSER Herlev kommune Svar Antal besvarelser: 241 Denne tabel viser, hvordan forældrene har vurderet den pædagogiske praksis. Forældrene har anvendt følgende

Læs mere

Fokus på det der virker

Fokus på det der virker Fokus på det der virker ICDP i praksis Online version på www.thisted.dk/dagpleje Forord: Gode relationer er altafgørende for et barns trivsel. Det er i det gode samvær barnet udvikler sig det er her vi

Læs mere

5-åriges trivsel i fællesskaber Evaluering af målsætningen om inklusion Dagtilbudsområdet 2014

5-åriges trivsel i fællesskaber Evaluering af målsætningen om inklusion Dagtilbudsområdet 2014 5-åriges trivsel i fællesskaber Evaluering af målsætningen om inklusion Dagtilbudsområdet 2014 Evalueringen består af en analyse af spørgeskemabesvarelser fra 45 børn i Varde Kommunes dagtilbud, omhandlende

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Et essay om anerkendende kommunikation

Et essay om anerkendende kommunikation Et essay om anerkendende kommunikation Eksamens nummer: 5455 Anslag: 12889 Dansk, Kultur og kommunikation Marts 2009 Pædagoguddannelsen U.C. Syd, Kolding Med et smil på læben Jeg sidder og tænker på ordet

Læs mere

Ressourcesyn Innovation. Individ og specialpædagogik. CVU Storkøbenhavn modul 74445 Forår 2008. Vejleder Bente Maribo. Vibeke Bang Jacobsen

Ressourcesyn Innovation. Individ og specialpædagogik. CVU Storkøbenhavn modul 74445 Forår 2008. Vejleder Bente Maribo. Vibeke Bang Jacobsen Teoretisk viden Anerkendende pædagogik Relationskompetence Handlekompetence Ressourcesyn Innovation Individ og specialpædagogik CVU Storkøbenhavn modul 74445 Forår 2008 Vejleder Bente Maribo Vibeke Bang

Læs mere

Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen

Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen den 28/4-15 Præsentation af Mælkevejen Mælkevejen er en daginstitution i Frederikshavn Kommune for børn mellem 0 6 år. Vi ønsker først og fremmest, at

Læs mere

Inspirationsmateriale til undervisning

Inspirationsmateriale til undervisning EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Inspirationsmateriale til undervisning Inkluderende aktiviteter og fællesskaber i klubber 42171 Udviklet af: Puk Kejser

Læs mere

Projekt sociale kompetencer 0-3 år. Udviklingsalder 0-3 år

Projekt sociale kompetencer 0-3 år. Udviklingsalder 0-3 år Projekt sociale kompetencer 0-3 år Udviklingsalder 0-3 år Forebyggende og sundhedsfremmende Marte Meo Naturlig udviklingsstøttende pædagogik: tilrettelagte pædagogiske aktiviteter, der understøtter hvert

Læs mere

Sanderum-Tingløkke Stjernen Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Sanderum-Tingløkke Stjernen Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 11 69 % - Ledere 1 % - Medarbejdere 9 64 % - Observatører 1 % Forældre 38 43 % Ældste børn 10 50 % Rapporten

Læs mere

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN Ved Maj-Britt Nystrøm, leder og Inaluk Jeppesen, inklusionskoordinator Workshop Præsentation Maj-Britt Nystrøm, daglig leder af Integreret institution Konkylien Inaluk Jeppesen,

Læs mere

Sanderum-Tingløkke Dragen Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Sanderum-Tingløkke Dragen Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 15 65 % - Ledere 1 100 % - Medarbejdere 10 56 % - Observatører 4 100 % Forældre 43 45 % Ældste børn 8 35

Læs mere

Netværk 08 Brobækhus børnehave Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Netværk 08 Brobækhus børnehave Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 7 88% - Ledere 0 - Medarbejdere 7 100% - Observatører 0 Forældre 65 58% Rapporten består af fem afsnit,

Læs mere

Sanderum-Tingløkke Midgård Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Sanderum-Tingløkke Midgård Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 7 58 % - Ledere 1 % - Medarbejdere 5 50 % - Observatører 1 % Forældre 19 34 % Ældste børn 2 29 % Rapporten

Læs mere

Sanderum-Tingløkke Dragebakken Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Sanderum-Tingløkke Dragebakken Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 8 % - Ledere 1 % - Medarbejdere 6 % - Observatører 1 % Forældre 19 41 % Ældste børn 4 36 % Rapporten består

Læs mere

Sanderum-Tingløkke Virkensbjerget Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Sanderum-Tingløkke Virkensbjerget Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 8 % - Ledere 1 % - Medarbejdere 6 % - Observatører 1 % Forældre 13 35 % Ældste børn 4 44 % Rapporten består

Læs mere

Odense Kommune Holluf Pile-Tingkjær Områderapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Odense Kommune Holluf Pile-Tingkjær Områderapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING Odense LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 89 89 % - Ledere 8 89 % - Medarbejdere 66 90 % - Observatører 15 83 % Forældre 205 41 % Ældste børn

Læs mere

PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE

PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE BESKRIVELSE AF PRAKTIKSTEDET: Praktikstedets navn Adresse. Postnr. og by. Tlf.nr. Mail-adresse. Hjemmeside og øvrige muligheder for at finde information via internettet Praktikstedets

Læs mere

Odense Kommune Højme-Rasmus Rask Områderapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Odense Kommune Højme-Rasmus Rask Områderapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING Odense LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 84 97 % - Ledere 8 100 % - Medarbejdere 61 97 % - Observatører 15 94 % Forældre 211 46 % Ældste børn

Læs mere

Sanderum-Tingløkke Afrodite Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Sanderum-Tingløkke Afrodite Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 10 91 % - Ledere 1 % - Medarbejdere 7 88 % - Observatører 2 % Forældre 23 43 % Ældste børn 11 58 % Rapporten

Læs mere

Kommunale institutioner Grøftekanten Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Kommunale institutioner Grøftekanten Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 17 100% - Ledere 1 100% - Medarbejdere 16 100% - Observatører 0 Forældre 37 38% Ældste børn 13 38% Rapporten

Læs mere

Vores kommunikation påvirkes af, hvem vi kommunikerer med, i hvilke situationer kommunikationen foregår, og hvad vi tænker om situationen.

Vores kommunikation påvirkes af, hvem vi kommunikerer med, i hvilke situationer kommunikationen foregår, og hvad vi tænker om situationen. Indføring i Marte Meo-metoden Indledning Vores kommunikation påvirkes af, hvem vi kommunikerer med, i hvilke situationer kommunikationen foregår, og hvad vi tænker om situationen. Vi er ikke enten gode

Læs mere

Gimsing dagtilbud 2013 Pædagogiske læreplaner Sociale kompetencer

Gimsing dagtilbud 2013 Pædagogiske læreplaner Sociale kompetencer Gimsing dagtilbud 2013 Pædagogiske læreplaner Social kompetence udvikles i fællesskaber og gennem relationer til, f.eks. i venskaber, grupper og kultur. I samspillet mellem relationer og social kompetence

Læs mere

Læreplaner for vuggestuen Østergade

Læreplaner for vuggestuen Østergade Læreplaner for vuggestuen Østergade Indledning: Vuggestuens værdigrundlag: - Tryghed: Det er vigtigt, at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i vuggestuen, og at vi som personale er trygge ved,

Læs mere

v/lene Metner PsykologCentret ApS

v/lene Metner PsykologCentret ApS v/lene Metner PsykologCentret PsykologCentret ApS www.pcaps.dk 1 PsykologCentret Viborg Lidt om PsykologCentret Privat psykologvirksomhed (Skive-Viborg)med 14 kollegaer Med som underlag : Supervision Kurser,

Læs mere

Børnehaven Sønderled Her skaber vi rammerne for et godt børneliv..

Børnehaven Sønderled Her skaber vi rammerne for et godt børneliv.. Det pædagogiske grundlag i Børnehaven Sønderled Udarbejdet Februar 2016 1 Det pædagogiske grundlag i Børnehaven Sønderled Børnehavelivet er en stor del af et barns liv. De tilbringer mange timer i hænderne

Læs mere

FRI FOR MOBBERI. MOD (Børneord for mod er modig) Ved mod forstår vi: Turde sige fra og stop. Byde sig til. Stå ved det man føler

FRI FOR MOBBERI. MOD (Børneord for mod er modig) Ved mod forstår vi: Turde sige fra og stop. Byde sig til. Stå ved det man føler FRI FOR MOBBERI I børnehuset Skovdalen har vi fokus på børns samspil og fællesskab. Mary Fonden og Red Barnet har udviklet et antimobbe program. Programmet bygger på at mobning blandt børn er de voksnes

Læs mere

Kasperskolens mobbepolitik og strategi.

Kasperskolens mobbepolitik og strategi. Kasperskolens mobbepolitik og strategi. Hvornår mobbes der? Der mobbes, når en elev udsættes for gentagen negativ eller ondsindet adfærd fra et eller flere individer og har vanskeligt ved at forsvare sig

Læs mere

Hvad betyder fællesskaber og deltagelse for børn og unge?

Hvad betyder fællesskaber og deltagelse for børn og unge? UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Hvad betyder fællesskaber og deltagelse for børn og unge? Ida Schwartz, cand. psych., ph.d. og lektor UNIVERSITY COLLEGE Ida Schwartz 2 Dagens tema Børn og unge lærer og udvikler

Læs mere

Barnets udvikling af et sundt selvbillede Psykolog Ole Rabjerg

Barnets udvikling af et sundt selvbillede Psykolog Ole Rabjerg Barnets udvikling af et sundt selvbillede Psykolog Ole Rabjerg 2 statements 1. Du er en god forælder 2. Som forælder skal du hele tiden lære, først og fremmest af dine børn Tidligere: Kvinder havde langt

Læs mere

Kommunerapport Holstebro Kommune Daginstitutioner LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Kommunerapport Holstebro Kommune Daginstitutioner LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING Kommunerapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 433 82% - Ledere 47 56% - Medarbejdere 386 86% - Observatører 0 Forældre 1.041 44% Ældste

Læs mere

Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd?

Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd? Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd? Psykolog, aut. Aida Hougaard Andersen Sædden kirke, aleneforældrenetværket 27. feb. 2015 Aftenens underemner 1. Definitioner

Læs mere

KID 2 kvalitet i dagtilbud Så tæt på det usædvanlige som muligt. oktober 2007 oktober 2009

KID 2 kvalitet i dagtilbud Så tæt på det usædvanlige som muligt. oktober 2007 oktober 2009 KID 2 kvalitet i dagtilbud Så tæt på det usædvanlige som muligt oktober 2007 oktober 2009 KID 2 projektets formål Metoder der skaber bedre forståelse for det de udsatte børns perspektiv Sætte spot på det

Læs mere

Marte Meo metodens principper. At positiv bekræfte initiativ. At sætte ord på egne og andres initiativer. at skabe en følelsesmæssig god atmosfære

Marte Meo metodens principper. At positiv bekræfte initiativ. At sætte ord på egne og andres initiativer. at skabe en følelsesmæssig god atmosfære Marte Meo metodens principper At følge initiativ At positiv bekræfte initiativ At sætte ord på egne og andres initiativer Turtagning Positiv ledelse at skabe en følelsesmæssig god atmosfære at følge, bekræfte

Læs mere

Simi Nielsen Socialisering og Inklusion 16/1 2012. Socialisation and Inclusion. Gruppenr. 15 Anslag 66017. Studerende Simi Nielsen

Simi Nielsen Socialisering og Inklusion 16/1 2012. Socialisation and Inclusion. Gruppenr. 15 Anslag 66017. Studerende Simi Nielsen prøve Prøvetermin: Vinter 2011/12 Pædagoguddannelsen i Thisted Titel Titel (på engelsk) Socialisering og Inklusiom Socialisation and Inclusion Gruppenr. 15 Anslag 66017 Vejleder Lea Ringskou Studerende

Læs mere

For tidligt fødte børn i dagplejen

For tidligt fødte børn i dagplejen For tidligt fødte børn i dagplejen Udarbejdet af Anny Zahlekjær Vejleder: Bente Maribo Synopsis i individ- og specialpædagogik, Modul nr.:74445. Ballerup Kommune hold 2. CVU Storkøbenhavn Afleveringsdato

Læs mere

Arbejdsliste : A s arbejdsliste:

Arbejdsliste : A s arbejdsliste: Marte Meo forløb med A B og C. Beskrivelse af personer. A er pædagog i en vuggestuedel, hvor der pt. er 14 vuggestuebørn i alderen 0-2 år. A er interesseret i at lære om Marte Meo metoden, da A i det daglige

Læs mere

ICDP in a nutshell. Professionel relationskompetence. Psykolog, forfatter og centerchef Anne Linder. Fredag d. 16.juni 2017

ICDP in a nutshell. Professionel relationskompetence. Psykolog, forfatter og centerchef Anne Linder. Fredag d. 16.juni 2017 ICDP in a nutshell Professionel relationskompetence Psykolog, forfatter og centerchef Anne Linder Fredag d. 16.juni 2017 www.danskcenterfor-icdp.dk Rutter 1997 Pædagogisk selvfølgelighed Det har positive

Læs mere

TIL GENNEMSYN. Introduktion til Positiv psykologi...17 Figur 1.6 Lykkefremmende faktorer...18

TIL GENNEMSYN. Introduktion til Positiv psykologi...17 Figur 1.6 Lykkefremmende faktorer...18 Indholdsfortegnelse Vores tilgang til tanker...6 Indledning...7 Baggrunden for materialet og begrebet Kognitiv pædagogik...8 Læreren/ pædagogen som samtalepartner...10 Dette materiale...10 Introduktion

Læs mere

Nyhedsbrev for Januar 2015

Nyhedsbrev for Januar 2015 Nyhedsbrev for Januar 2015 Kære Forældre Først og fremmest vil vi sige godt nytår! Så er alle vel tilbage fra juleferien. Vi håber at i har nydt den og haft nogle hyggelige stunder i familiens skød. Vi

Læs mere

- adfærdsproblemer er ofte en reaktion på et uhensigtsmæssigt samspil -

- adfærdsproblemer er ofte en reaktion på et uhensigtsmæssigt samspil - - adfærdsproblemer er ofte en reaktion på et uhensigtsmæssigt samspil - Mie Frank 4s0606 University College Sjælland Pædagoguddannelsen i Haslev Praktiklærer: Søren Hegstrup 2. lønnede praktik 1. februar

Læs mere

Svar på spørgsmål til brug for samtale om forældretilfredshedsundersøgelsen

Svar på spørgsmål til brug for samtale om forældretilfredshedsundersøgelsen Svar på spørgsmål til brug for samtale om forældretilfredshedsundersøgelsen 1. Den pædagogiske indsats Spørgsmålet med den højeste tilfredshedsprocent: Personalets indsats for at få dit barn til at føle

Læs mere

Grundlæggende undervisningsmateriale

Grundlæggende undervisningsmateriale EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale 44299 Juli 2005 EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG

Læs mere

Rapport for Svendborg kommune. Legestuen 'Dagplejen Østre'

Rapport for Svendborg kommune. Legestuen 'Dagplejen Østre' Rapport for Svendborg kommune Legestuen 'Dagplejen Østre' MEDARBEJDERNES SELVVURDERING MEDARBEJDERNES SELVVURDERING Legestuen Dagplejen Østre 1 = I meget lille grad 2 = I lille grad 3 = I nogen grad =

Læs mere

Giv feedback. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation

Giv feedback. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation 3 Giv feedback Regionshuset Viborg Koncern Kommunikation Indhold Forord... 3 Lær at give fedback... 4 Konstruktiv feedback... 5 Konstruktiv feedback i praksis... 6 Selv iagttagelserne er komplicerede...

Læs mere

Kommunikation dialog og svære samtaler

Kommunikation dialog og svære samtaler Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan

Læs mere

Indledning Problemformulering Afgrænsning Metode Case Inklusion Individet - med eller uden diagnose...

Indledning Problemformulering Afgrænsning Metode Case Inklusion Individet - med eller uden diagnose... Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Problemformulering... 2 Afgrænsning... 3 Metode... 3 Case... 3 Inklusion... 4 Individet - med eller uden diagnose... 4 Narrativt perspektiv... 5 Kritisk psykologisk

Læs mere

Grundlæggende undervisningsmateriale

Grundlæggende undervisningsmateriale EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale Samspil og relationer i pædagogisk arbejde 42665 August 2004 EFTERUDDANNELSESUDVALGET

Læs mere

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup Pædagogisk læreplan 0-2 år Afdeling: Den Integrerede Institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c 8541 Skødstrup I Væksthuset har vi hele barnets udvikling, leg og læring som mål. I læreplanen beskriver vi

Læs mere

Anerkendende klasserumsledelse

Anerkendende klasserumsledelse Anerkendende klasserumsledelse Bodil Wennberg og Sofia Norberg Anerkendende klasserumsledelse 1. udgave, 1. oplag, 2007. 2007 Dafolo Forlag og forfatterne 2004 Bokförlaget Natur och Kultur. Makt, känslor

Læs mere

INKLUSION. i dagtilbud. -forskellighed og fællesskab. FORÆLDREMØDE Børnehuset Svanen Lyngby-Taarbæk Kommune 9. oktober 2013

INKLUSION. i dagtilbud. -forskellighed og fællesskab. FORÆLDREMØDE Børnehuset Svanen Lyngby-Taarbæk Kommune 9. oktober 2013 INKLUSION -forskellighed og fællesskab i dagtilbud FORÆLDREMØDE Børnehuset Svanen Lyngby-Taarbæk Kommune 9. oktober 2013 F O K U S P U N K T E R i en inkluderende pædagogik Et menneskesyn om de gensidige

Læs mere

Familiearbejde - Ydelseskatalog Opdateret 12/6-10

Familiearbejde - Ydelseskatalog Opdateret 12/6-10 Familiearbejde - Ydelseskatalog Opdateret 12/6-10 Familiearbejde er et tilbud til familier, der potentielt kan komme til at fungere tilfredsstillende ved hjælp af råd og vejledning, evt. kombineret med

Læs mere

Myter og realiteter i forældresamarbejdet i dagtilbud

Myter og realiteter i forældresamarbejdet i dagtilbud Myter og realiteter i forældresamarbejdet i dagtilbud Fire fremgangsmåder Udarbejdet for FOA af UdviklingsForum Om fremgangsmåderne Fremgangsmåderne er udarbejdet med henblik på, at den enkelte personalegruppe

Læs mere

Prøvefag: Psykologi _

Prøvefag: Psykologi _ Intern 24 timers skriftlig prøve Prøvefag: Psykologi _ Hold: V06A Prøvenr. 314 _ Disposition: Indledning:... 1 Hvad er selvforvaltning:... 1 Maslows behovspyramide:... 2 Daniel Stern:... 2 Maslows og Sterns

Læs mere

herunder: Samarbejdet mellem forældre & Må jeg være med?

herunder: Samarbejdet mellem forældre & Må jeg være med? Familiepladser i Gullandsgården, herunder: Samarbejdet mellem forældre & personale i Familiepladsregi. Må jeg være med? Hvad er en Familieplads En familieplads er en særlig plads i en almindelig daginstitution,

Læs mere

Juni 2012 GEMSEVEJENS REVISION AF DEN PÆDAGOGISKE LÆREPLAN SPROG OG SOCIALE KOMPETENCER GARTNERVEJENS BØRNEHUSE

Juni 2012 GEMSEVEJENS REVISION AF DEN PÆDAGOGISKE LÆREPLAN SPROG OG SOCIALE KOMPETENCER GARTNERVEJENS BØRNEHUSE Juni 2012 GEMSEVEJENS OG GARTNERVEJENS BØRNEHUSE REVISION AF DEN PÆDAGOGISKE LÆREPLAN SPROG OG SOCIALE KOMPETENCER Revision af Den Pædagogiske Læreplan Nedenstående revision er af den pædagogiske læreplan

Læs mere

Kommunerapport Holstebro Kommune Dagplejen LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Kommunerapport Holstebro Kommune Dagplejen LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING Kommunerapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 166 83% - Dagplejere 166 83% - Dagplejepædagoger 0 Forældre 1.041 44% Rapporten består af

Læs mere

1. PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE: Børnehaven Sct. Georgs Gården

1. PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE: Børnehaven Sct. Georgs Gården 1. PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE: Bekendtgørelsens tekst 14: Praktikstedet udarbejder en praktikstedsbeskrivelse, der skal indeholde følgende: 1)Beskrivelse af praktikstedet, herunder formål, karakteristik af

Læs mere

Gruppenr. 105049 Anslag 71.997. Studerende Jane Blander Jensen Hold S09E

Gruppenr. 105049 Anslag 71.997. Studerende Jane Blander Jensen Hold S09E Bachelorprøve Prøvetermin: Vinter 2012/13 Pædagoguddannelsen i Thisted Titel Titel (på engelsk) Relationens og kommunikationens betydning for barnets socialisering og selvudvikling The importance of the

Læs mere

Børns leg og alsidige personlige udvikling

Børns leg og alsidige personlige udvikling Børns leg og alsidige personlige udvikling Børns leg og alsidige personlige udvikling Indledning Denne opgave beskriver børnehavebørns leg og alsidige personlige udvikling. Jeg er som studerende blevet

Læs mere

Kommunikation der danner basis for relation til personer med demens

Kommunikation der danner basis for relation til personer med demens Kommunikation der danner basis for relation til personer med demens Forskellige forudsætninger at tale kommunikation og relation ud fra Eksempel fra telefonsamtale forleden dag med en borger med moderat

Læs mere

April Læring i Fritids Ordningen Blistrup FO

April Læring i Fritids Ordningen Blistrup FO April 2011 I personalesamarbejdet på Blistrup FO bestræber vi os på at arbejde ud fra en viden om, at også vi hele tiden lærer af vores erfaringer, og dermed også forandrer vores praksis i takt med evalueringer

Læs mere

Narrative fortællinger

Narrative fortællinger Narrative fortællinger i arbejdet med børns identitetsdannelse n - september 2011 Eksamensspørgsmål 4: Identitetsdannelse i samspil med institutionelle rammer Navn: Studienummer: GEN08618 Årgang: 08O (Pædagoguddannelsen

Læs mere

Nr. Søby Børnehave. Værdi: venskaber. Værdi: Selvværd. Vi vil gerne at: Alle børn har nogen at lege med.

Nr. Søby Børnehave. Værdi: venskaber. Værdi: Selvværd. Vi vil gerne at: Alle børn har nogen at lege med. Nr. Søby Børnehave Børnehavens værdier Vi har et fælles værdigrundlag i Nr. Søby Børnehave som danner udgangspunkt for hverdagen. I det følgende afsnit er disse værdier nærmere beskrevet. Værdi: venskaber.

Læs mere

Børn der leger. Udfra principperne i Marte Meo. - i daginstitutionen. Forord

Børn der leger. Udfra principperne i Marte Meo. - i daginstitutionen. Forord Børn der leger - i daginstitutionen Forord Med denne folder vil vi sætte fokus på, hvordan vi som daginstitutionspersonale i praksis bruger Marte Meo elementerne i de ustrukturerede situationer, her afgrænset

Læs mere

Stig Broström. Danmarks Pædagogiske Universitet. Retorik og realitet i daginstitutionspædagogikken Udarbejdelse af brugbare læreplaner

Stig Broström. Danmarks Pædagogiske Universitet. Retorik og realitet i daginstitutionspædagogikken Udarbejdelse af brugbare læreplaner Stig Broström Danmarks Pædagogiske Universitet Retorik og realitet i daginstitutionspædagogikken Udarbejdelse af brugbare læreplaner DLO konference om Pædagogiske læreplaner i praksis 7. September 2004

Læs mere

Giv agt! En beredskabsplan til medarbejdere i Bording Børnehave ved mistanke om overgreb på børn.

Giv agt! En beredskabsplan til medarbejdere i Bording Børnehave ved mistanke om overgreb på børn. Giv agt! En beredskabsplan til medarbejdere i Bording Børnehave ved mistanke om overgreb på børn. Maj 2016 1 Denne folder er lavet til medarbejdere i Bording Børnehave. Du kan finde vores kommunale beredskabsplan

Læs mere

Den professionelle børnesamtale

Den professionelle børnesamtale Den professionelle børnesamtale Program: Socialfaglige perspektiver (modeller) ift. arbejdet med børn og unge. Den Narrative tilgang som grundlag for børnesamtalen. Grundprincipper i Børnesamtalen Den

Læs mere

Øje for børnefællesskaber

Øje for børnefællesskaber Øje for børnefællesskaber At lytte åbent og at indleve sig i et barns oplevelse af en bestemt situation, at acceptere samt at bekræfte er vigtige elementer når vi forsøger at bevare en anerkendende holdning

Læs mere

280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 1. Feedback DANMARK. Kursusafdelingen

280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 1. Feedback DANMARK. Kursusafdelingen 280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 1 Feedback DANMARK Kursusafdelingen 280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 2 Feedback - hvordan, hvad, hvornår? Feedback kan defineres som konstruktiv kritik. Ingen kan

Læs mere

Det pædagogiske grundlag i Børnehaven Sønderled

Det pædagogiske grundlag i Børnehaven Sønderled Det pædagogiske grundlag i Børnehaven Sønderled Børnehavelivet er en stor del af et barns liv. De tilbringer mange timer i hænderne på andre voksne, væk fra deres eget hjem og forældrene. Børnehaven er

Læs mere

Børnehuset Babuska. Forebyggelse af overgreb på børn

Børnehuset Babuska. Forebyggelse af overgreb på børn Skanderborg marts 2014 Børnehuset Babuska Forebyggelse af overgreb på børn Der indhentes en børneattest på alle fastansatte medarbejdere samt løst tilknyttet pædagogisk personale. I Børnehuset Babuska

Læs mere

Forældre- og personaleaften for Børnehaven og SFO Børneboligen Onsdag d. 29. maj 2013

Forældre- og personaleaften for Børnehaven og SFO Børneboligen Onsdag d. 29. maj 2013 Forældre- og personaleaften for Børnehaven og SFO Børneboligen Onsdag d. 29. maj 2013 Tema: Tydelige voksne Pædagogisk metodeværksted. Didde Jensen Indhold Hvad betyder anerkendelse... 3 Anerkendelse,

Læs mere

INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8

INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8 INDHOLD INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8 AKT-vanskeligheder set i et samfundsmæssigt perspektiv 1 Indledning

Læs mere

Praktikopgave for første praktikperiode - Iagttagelse og fortælling

Praktikopgave for første praktikperiode - Iagttagelse og fortælling Praktikopgave for første praktikperiode - Iagttagelse og fortælling Formålet med opgaven er, at den studerende får erfaring med og færdigheder i at anvende fortælling som metode for dokumentation af pædagogisk

Læs mere

a r t s KVALITET I DEN GENERELLE SPROGSTIMULERENDE INDSATS DAGINSTITUTIONEN SOM SPROGLIGT LÆRINGSMILJØ

a r t s KVALITET I DEN GENERELLE SPROGSTIMULERENDE INDSATS DAGINSTITUTIONEN SOM SPROGLIGT LÆRINGSMILJØ AARHUS UNIVERSITET 22 NOVEMBER 2010 KVALITET I DEN GENERELLE SPROGSTIMULERENDE INDSATS DAGINSTITUTIONEN SOM SPROGLIGT LÆRINGSMILJØ V. DITTE WINTHER-LINDQVIST ADJUNKT I LÆRINGSTEORI a r t s INDHOLD Hvad

Læs mere

Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO.

Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO. Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO. Arbejdsgrundlaget består af fem afsnit: Indledning, Leg og venskaber, Indflydelse, rammer og regler, Medarbejdernes betydning/rolle og Forældresamarbejde

Læs mere

Samvær med mennesker med demens LITTERATUR OG UNDERVISNINGSMATERIALE TIL KURSUSGANG 7

Samvær med mennesker med demens LITTERATUR OG UNDERVISNINGSMATERIALE TIL KURSUSGANG 7 Samvær med mennesker med demens LITTERATUR OG UNDERVISNINGSMATERIALE TIL KURSUSGANG 7 2017 Indholdsoversigt: Forslag til kursusprogram Oversigt over litteratur Forslag til kursusprogram Kursusdag 7: Marte

Læs mere

Træneren som kommunikator og konfliktløser

Træneren som kommunikator og konfliktløser Træneren som kommunikator og konfliktløser En praktisk håndbog til dig, der fungerer som leder og rollemodel i Silkeborg IF. Udarbejdet af Eddie Kragelund Børnekonsulent Silkeborg IF Med det formål, at

Læs mere