Præsentation af Universitetscenter for Sårheling

Transkript

1 Præsentation af Universitetscenter for Sårheling Oktober 2016 Revideret september 2018 Ina Larsen

2 Præsentation af Universitetscenter for Sårheling Universitetscenter for Sårheling består af Sengeafsnittet Z2 og Sårambulatoriet. Sengeafsnittet er døgnåbent og modtager såvel elektive som patienter akutte patienter, fortrinsvis fra eget ambulatorium. Desuden modtages patienter fra hele OUH på tilsynsstuen. Sengeafsnittet har ca. 300 indlagte patienter årligt. Afdelingens speciale er: Problemsår af alle typer, som kræver ekspertbehandling, specielt tryksår og diabetiske fodsår. Der opereres på Zs operationsgang. Der opereres i både generel anæstesi (GA) og lokal anæstesi (LA). Ved behov for akut intervention samarbejdes med Ortopædkirurgisk operationsgang hele døgnet. Patientgrundlag Afsnit Z2 modtager patienter efter henvisning fra hospitalets læger, praktiserende læger og speciallæger i Region Syddanmark, desuden har afdelingen et omfattende samarbejde med mange af hospitalets afdelinger, i princippet alle afdelinger, hvor patienter er indlagt og fremtræder med et sår, som ikke vil hele og/eller med svær infektion. Der samarbejdes tæt og tværfagligt med Endokrinologisk afdeling, Ortopædkirurgisk afdeling, Dermatologisk afdeling, Karkirurgisk afdeling og Klinisk Mikrobiologisk afdeling. Der udover samarbejdes tæt med Røntgendiagnostisk afdeling, Patologisk afdeling, Klinisk kemisk afdeling og Klinisk foto. Sygeplejefaglige opgaver På Universitetscenter for Sårheling varetager vi helhedssygepleje for indlagte patienter. Nogle patienter kommer ofte, andre kommer en enkelt gang eller to. Vi har en del genindlæggelser, da kroniske sår ofte er livsstilsbetingende. Kontakten er som oftest langvarig og der samarbejdes tæt med ambulatoriet og primærsektor i arbejdet med at overdrage patienten til efter- og viderebehandling, ligesom situationen omkring genindlæggelse også kræver tæt samarbejde mellem alle involverede parter. I forbindelse med operative indgreb varetager vi præ-, per- og postoperativ sygepleje. Derudover kan sygeplejen dreje sig om infektionsprofylakse, råd og vejledning omkring medicin støtte og vejledning i behandlingen af både sår og medicinsk grundsygdom, ernæringsvejledning (både til anorektiske og bariatiske patienter), krisestøtte, samt støtte til patienten fysisk og psykisk i genoptræning og videreførelse af ny eller ændret livsstil og kropsopfattelse. Vi arbejder med kontaktsygepleje på Universitetscenter for Sårheling. Hver patient tildeles derfor en fast kontakt person blandt plejepersonalet, samt en kontaktlæge, som under hele indlæggelsesforløbet (og bagefter, ved behov) vil være den, der holder fast i planer og medvirker til at forløbet opleves så stabilt og progredierende og konstruktivt, som overhovedet muligt. Ligesom lægerne kan have dage, hvor de ikke er i afdelingen, men altid vil følge med i patienten alligevel. Har patienten lyst til at betro sig til en anden person end kontaktpersonen er dette selvfølgelig helt i orden og ved behov bliver denne anden kontaktperson for patienten i stedet for. Det vigtigste er, at patienten føler sig tryg. 1

3 Organisering af sygeplejen Sygeplejepersonalet arbejder for de flestes vedkommende både i afsnittet og i ambulatoriet. Der arbejdes med individuel arbejdsplan på 12 ugers rul. Det vil sige, at hver enkelt medarbejder selv planlægger sin arbejdstid, så ansvaret for fremmødet i det daglige, og det at få afdelingerne til at fungere optimalt i en travl hverdag, er et fælles ansvar. Det giver samtidig mulighed for at arbejdstiden også er optimal set i forhold til privatlivet. Det øger også samarbejdet i personalegruppen. Hver dag har vi ca. 12. plejepersoner på arbejde, fordelt mellem sengeafsnit og ambulatorium. I det daglige vil den/de studerende følges med og varetage patientplejen sammen med den kliniske vejleder, men den studerende vil også kunne følges med og vejledes af det øvrige personale. Vi søger at holde vejledningen på få hænder og der lægges løbende planer løbende for, hvilke mål der arbejdes med. Disse aftaler synliggøres, så det resterende personale er informerede og kan byde ind. Ressoucepersoner på centrale områder, så som diabetes, tryksår, lymfødem, smerter, hygiejne m.m., underviser personalet i afsnittet, samt på hele OUH og har planlagte dage på arbejdsplanen specifikt tilknyttet dette arbejde Sygdom meddeles til afdelingen på tlf tidligst muligt og senest kl. 7 på den første sygedag. Raskmelding meddeles på samme nummer senest kl. 12 dagen før, man igen starter på arbejde. Afsnittets personale og samarbejdspartnere Afsnittet består af en lille tæt knyttet gruppe personale (plejepersonale, sekretærer, læger og tværfaglige samarbejdspartnere) hvor mange har været ansat siden afsnittet startede i Afsnittet ledes af afdelingssygeplejerske Sanne Holm. Plejegruppen består af 25 sygeplejersker og social og sundhedsassistenter. Lægegruppen består af en afdelingslæge (plastikkirurg, en specialeansvarlig overlæge (ortopædkirurg). Hertil kommer fire ortopædkirurgiske læger (heraf en overlæge) samt en ½tidsansat endokrinologisk overlæge. Desuden er der ansat 3 fodterapeuter i afsnittet. I receptionen sidder 2 sekretærer Afdelingen et mangeårigt tæt samarbejde med professorer og overlæger fra Endokrinologisk og Klinisk Mikrobiologisk afdeling, samt dermatologisk-, karkirurgisk- og ortopædkirurgisk afdeling. Øvrige samarbejdspartnere er de afdelinger som vi modtager patienter fra og sender patienter til undersøgelse hos. Typiske patientforløb Lapoperation Paraplegisk patient med decubitus (tryksår) kommer til planlagt lapoperation i afdelingen. Oftest er patienten forinden blevet set i sårambulatoriet og introduceret til operationen og efterforløbet. Inden patienten møder i afdelingen kontrolleres pustesengen og der monteres en aflastende vekseltrykmadras. Er patienten tetraplegiker rekvireres der et pustekald. 2

4 Patienten indlægges dagen før operationen. På indlæggelsesdagen møder patienten kl. 10, lægen optager journal og tager stilling til triagering. Triageringsskema. Plejepersonalet afholder indlæggelsessamtale hvor patienten forbedres til operationen, tørste/fasteregler og indlæggelsen. Verbal/nonverbal dataindsamling klarlægges da denne har betydning for pleje, behandling og udskrivelse. Plejepersonalet måler blodtryk, puls, temperatur, saturation, vægt og højde. Blodprøver og EKG tages hos BFG i forhallen eller på afdelingen. Hvis der er mistanke om ostit (knoglebetændelse) sendes patienten til røntgen. Når journalen er skerevet går patienten til narkosetilsyn i Z-ambulatoriet. Plejepersonalet forbereder patienten på det postoperative forløb hvor patienten skal være sengeliggende fladt på ryggen i 14 dage. Pustesengen afprøves inden operationen da nogle oplever at blive klaustrofobiske. Nogle patienter kan opleve ikke at kunne opretholde sin funktion i forhold til udskillelse, appetitten kan svigte da det er vanskeligt at spise sengeliggende. Det er væsentligt at få italesat ovenstående inden operationen. Patienten hjælpes til et brusebad aftenen inden operationen. Afdelingens fysioterapeuter kobles på forløbet da det er vigtigt at vedligeholde muskelmasse og sikre at patienten kommer så usvækket genne indlæggelsen som mulig. Efter operationen køres patienten på opvågningen og efterfølgende tilbage til afdeling Z2. Ved ankomst foretages postoperative observationer i henhold til afdelingens retningslinjer, herunder observation af operationsområde, i.v. væske mm. samt triagering. Derudover spørges til velbefindende, smerter, kvalme osv. og patienten tilbydes mad og drikke. Hvis planlagt forflyttes patienten til pustesengen. Efter 14 dage med fladt rygleje i sengen påbegyndes mobilisering. Dag 1: 45 garder i 15 minutter 3-4 gange om dagligt Dag 2: 45 grader i 30 minutter 3-4 gange dagligt Dag 3: 45 grader i 1 time 3-4 gange dagligt Dag 4: 90 grader i 30 minutter 3-4 gange dagligt Dag 5: 90 grader i 1 time 3-4 gange dagligt Derefter mobiliseres patienten til kørestol. Ergoterapeut rekvireres til indstilling af kørestol. Processen gentager sig indtil patienten kan sidder i to timer. Ved udskrivelse må patienten være mobiliseret til kørestol i max 2 timer med minimum ½ times liggende aflastning. Det er yderst vigtigt, at regimet holdes både umiddelbart efter 3

5 operationen, men også i årene efter, hvor patienten godt kan opleve at blive både fysisk og socialt begrænset. Diabetes Plantar absces Diabetisk patient indlægges akut fra sårambulatoriet obs. for en plantar absces. Patienten er diabetiker, insulinbehandlet Type 2. Patienten har flere senkomplikationer, neuropati, nefropati og hjerte-kar problemer. Patienten tages imod på afdelingen og skal sendes til akut røntgen og tåtryksmåling, samt rekvireres karkirurgisk(t) og ortopædkirurgisk(o) tilsyn. Læge på sårcenteret optager journal og tager stilling til triagering, medicinsk og antobiotisk behandling. Efter tilsyn fra T og O bookes der en tid til spaltning af patientens fod og amputation af den tå abscessen udgår fra. Dette på ortopædkirurgisk operationsgang i indeværende døgn. Plejepersonale foretager indlæggelsessamtale hvor patienten forbedres til operationen, tørste/fasteregler og indlæggelsen. Verbal/nonverbal dataindsamling klarlægges da denne har betydning for pleje, behandling og udskrivelse. Plejepersonalet måler blodtryk, puls, temperatur, saturation, vægt og højde. Blodprøver og EKG bestilles akut. Hvis der er mistanke om ostit (knoglebetændelse) sendes patienten til røntgen. Afdeling O sørger for at narkosen kommer på afdelingen og foretager narkosetilsyn. Plejepersonale anlægger PVK og opstarter fasteregime for diabetespatienter. Der måles blodglukose hver time og efterblodglukose værdien gives glukoseinfusion eller hurtigtvirkende insulin. Patienten hjælpes med et bruse bad og får operationstøj på. Der hænges fasteskilt på sengen samt labels. Efter operationen køres patienten på opvågningen og efterfølgende tilbage til afdeling Z2. Ved ankomst foretages postoperative observationer i henhold til afdelingens retningslinjer, herunder observation af operationsområde, i.v. væske, vandladning, blodglukose måling mm. samt triagering. Derudover spørges til velbefindende, smerter, kvalme osv. og patienten tilbydes mad og drikke. Dagen efter operationen er der sårtilsyn. Kirurgerne har amputeret storetåen og spaltet foden. Defekten skal behandles med VAC. Efter 2 ugers behandling med VAC er såret i niveau med huden og patienten udskrives til konservativ behandling ved hjemmesygeplejersken. Patienten må påbegynde mobilisering og får lavet specialfodtøj af Sårcenterets fodterapeuter. Patienten udskrives med tætte kontroller i sårambulatoriet. VAC behandling. 4

6 Patienten følges tæt af endokrinologerne ift sin diabetes og han følges tæt af vores kirurger og karkirurgerne mhp bedring af cirkulationen i benene og i sidste ende sårheling. Vores opgave er både at samle trådene i patientens behandling samt at hjælpe patienten med at holde sammen på sig selv i forløbet. Læringsmiljø på Universitetscenter for Sårheling Læring og studierammer Universitetscenter for sårheling fungerer som et stort team, og den studerende kan følge den kliniske vejleder eller andre både i sengeafsnit og ambulatoriet. I det daglige vil den/de studerende følges med og varetage patientplejen sammen med den kliniske vejlekliniske, men den studerende vil også kunne følges med og vejledes af det øvrige personale. Vi søger at holde vejledningen på få hænder og der lægges løbende planer løbende for, hvilke mål der arbejdes med. Disse aftaler synliggøres, så det resterende personale er informerede og kan byde ind. Læring Vi mener at alle kan lære af hinanden uanset hvilken uddannelse man har. Dette gælder både elever, studerende og uddannet personale. Den studerende vil derfor opleve at komme til at følges med forskellige fagpersoner, alt afhængigt af aktuelle læringsmål Vi er meget interesserede i, at de uddannelsessøgende i afsnittet bidrager til den faglige udvikling, og har man har fordybet sig særligt i et sygeplejefagligt emne under en tidligere klinik eller får lyst til at gøre det, mens man er i afsnittet, er man velkommen til at dele sin viden med andre. Vi har stor ekspertise på lige vores område og deler gerne denne viden med alle, der vil lytte og lære, men kan også altid selv lære nyt. At modtage vejledning og at lære kan være en udfordring og skulle der opstå uoverensstemmelser mellem krav og forventninger vil vi gerne høre om dette og ændre praksis i afsnittet. Ærlighed og hurtig feedback både til og fra de studerende vægtes højt, og opstår der en situation, som det er godt at tale om i nuet, vil vi prioritere at gøre dette, både hvis behovet opstår for det uddannede personale og for de uddannelsessøgende. Hvis situationen kræver en dybere snak kan man vælge at tage den op i ved en samtale med den kliniske vejleder. Både den studerende og det øvrige personale kan altid komme til den kliniske vejleder med et ønske om en samtale. 5

7 Studierammer Semesters læringsmål og de aktuelle læringstilbud danner ramme om den studerendes uddannelsesforløb i afdelingen. Vi tilstræber at studerende og elever har tid i afdelingen til at fordybe sig, både teoretisk og praktisk. Der vil i hverdagen være mulighed for at komme med patienterne til relevante undersøgelser og operationer, ligesom der er mulighed for at følge forløb med patienter mellem sengeafsnit og ambulatorium. Der kan også planlægges hele dage i ambulatoriet eller på operationsgangen, hvis dette er relevant i forhold til den studerendes læringsmål. Målet er, at alle uddannelsessøgende i afsnittet skal have pirret deres nysgerrighed under opholdet hos os og skal fastholde denne nysgerrighed gennem hele forløbet. For hvert semester med kliniske studier er med baggrund i semestrets læringsmål udarbejdet en beskrivelse af læringstilbud i Universitetscenter for Sårheling samt forslag til anbefalet litteratur. Der kan forekomme overlap af foreslået litteratur i klinik og teoriperiodens litteraturliste, ligesom generel litteratur relateret til den sygeplejefaglige virksomhed vil være aktuel. Litteratur der er anvendt i teoridelen forventes at være læst. Den specialespecifikke litteratur står i personalestuen og er ikke til hjemlån. Der findes et stort antal artikler i afdelingen. Der er mulighed for at læse relevant litteratur i afsnittet. Vi har både en del af den anbefalede litteratur, samt et stort antal fagrelevante tidsskrifter/artikler. (er ikke til hjemlån) Studietid prioriteres højt, og der kan afsættes tid i dagligdagen til dette, og al ny viden er studierelevant og kan tilegnes på forskellig vis. Har man brug for at trække sig lidt tilbage med litteratur og computer, for at gå i dybden med sine overvejelser eller finde svar på aktuelle spørgsmål, bruge tid til at tale med en patient eller en fagperson kan dette lægges ind i den daglige planlægning Vi forventer også, at den studerende, udover sin ugentlige studiedag, læser hjemme, når det er påkrævet ift. et emne eller en patientsituation. Time outs og konferencer Hver dag efter frokost, når patienterne er lagt til middagshvil, holder vi samlet time-out, som er en kort fælleskonference i plejegruppen. Så vidt muligt deltager alle personalegrupper, og der tages her hånd om både den daglige opgaveløsning (hvem gør hvad?) og om specifikke problemstillinger, som enten kan forberedes til fremlæggelse eller blot præsenteres i plenum, som de opstår. Det er baggrundstanken at man skal forholde sig teoretisk og fagligt til patienterne og i fællesskab reflektere. Hver uddannelsessøgende fremlægger egne patienter. Hver tirsdag er der fælles konference med lægerne, hvor patientsituationer tages op og gennemgås tværfagligt med deltagelse af relevante parter, herunder den studerende, hvis det er en kendt patient. Alle er velkomne til at byde ind med forbedringsmuligheder omkring det aktuelle forløb. Ingen spørgsmål er dumme og alle forholder sig konstruktivt, da det er patienten, der er i centrum. 6

8 Deltagelse i vagter Tilstedeværelsesplan for den første uge udarbejdes af den kliniske vejleder og sendes til den studerende ca. 2 uger inden studiestart i afsnittet. Den efterfølgende tilstedeværelsesplan udarbejdes i samarbejde med den studerende. Som studerende i Universitetscenter for Sårheling er der mulighed for at deltage i alle typer vagter (dag, aften, nat). Aktiviteter vedrørende de fleste af uddannelsens læringsmål vil den studerende kunne udføre i dagvagt, men det kan være relevant at deltage i vagter, som vejleder har eller hvor der sker studierelevante aktiviteter. Dette aftales mellem den studerende og vejleder. Ved deltagelse i aften- nattevagt med særligt læringsfokus og læringsmål på forhånd være aftalt med vejleder. Ligeledes vil evt. dokumentation for læring kunne aftales. Ud over at beskæftige sig med det aftalte læringsfokus, forventes at den studerende også i vagter aktivt deltager i de øvrige plejeopgaver og indgår i praksisfællesskabet. Vejledning og studiemetoder De forskellige kategorier af studieaktiviteter tilrettelægges og aftales i samarbejde med den studerende og klinisk vejleder for at sikre sammenhæng mellem studieaktiviteter og den studerendes mulighed for at anvende personlig arbejdsmåde og læringsstrategi. I klinikken vil den studerende via vejledning få hjælp til at observere og udføre de rigtige handlinger på rette måde og få øvelse i at begrunde disse observationer og sygeplejehandlinger Den rette studiemetode er afhængig af, hvad der skal læres og hvem der skal lære. Refleksion Fast tid til refleksion er ikke planlagt, men søges tilpasset den enkelte studerende og dennes behov. Der vil altid være tid til refleksion med den kliniske vejleder. Er der flere studerende i afsnittet kan planlægges fælles refleksionstid. Ud over de tidligere nævnte 3 længere studiesamtaler, vil der min. hver anden uge være mulighed for en kortere studiesamtale med den kliniske vejleder, hvor der drøftes, hvordan den foregående periode er forløbet, samt hvilke planer den studerende har for den næste periode/ hvad den studerende skal arbejde videre med, hvorfor og hvordan. Det er den studerendes ansvar, at ajourføre den individuelle studieplan kopi til klinisk vejleder. Sygeplejeprocessen Sygeplejeprocessen anvendes som redskab i den daglige pleje og giver mulighed for at komme omkring hele patienten fysisk, psykisk og socialt, og anvendes som udgangspunkt i den daglige helhedspleje. Sygeplejeprocessen giver mulighed for at komme omkring hele patienten både fysisk, psykisk og socialt og skabe et samlet overblik over sygeplejen til én patient. Pædagogisk refleksionsmodel Sygeplejersken er qua sin autorisation, forpligtet til at yde en sygepleje, der er velargumenteret, i overensstemmelse med opdateret faglig og videnskabelig viden, udført teknisk korrekt og tilpasset den specifikke patient. 7

9 Klinisk beslutningstagning indenfor sygepleje bygger på indsigt og viden om den enkelte patient, fagets viden, forskningsbaseret viden og professionel erfaring samt den organisatoriske ramme. Den pædagogiske refleksionsmodel anvendes til at kvalificere den kliniske beslutning. Portfolio En portfolio er en mappe (fysisk eller elektronisk), hvor den studerende samler (skriftligt) materiale relateret til sin læringsproces. En ajourført portfolio medvirker til at synliggøre og dokumentere den studerendes anstrengelser, fremskridt og præstationer i forhold til målene for den kliniske uddannelsesperiode. Skriftligt materiale kan desuden udgøre en god baggrund for relevant og kvalificeret vejledning til den studerende. Gennem samarbejde tilstræber vi, at studerende i afdelingen udvikler sig fagligt og personligt. 8