Præsentation af Z- operation og Ambulatorium

Transkript

1 Præsentation af Z- operation og Ambulatorium Oktober 2016 revideret september 2018 Else Margrete Larsen

2 Præsentation af Sengeafsnit Z-operation og ambulatorium Operationsafsnittet fungerer normalt med 5-6 operationsstuer og personalet har døgnvagt alle ugens dage for akutte patienter. I det daglige opereres elektive (planlagte) patienter. Patienterne er dels ambulante, dvs. de møder til planlagt operation fra hjemmet og går efterfølgende hjem igen, dels indlagte fra afsnit Z1 eller Z2 og BKC (bryst kirurgisk center) eller andre afdelinger (KFMK dagkirurgisk afdeling) Derudover er der et ambulatorium med 4 undersøgelsesstuer. Patientgrundlag Ambulatoriet og operationsgangen modtager patienter efter henvisning fra praktiserende læger, speciallæger i Region Syddanmark samt flere af OUH s øvrige afdelinger. Patientgrundlaget er meget varierende, og behandlingstiden (undersøgelses- /operations tiden) kan vare fra 15min. til adskillige timer. Sygeplejefaglige opgaver På operationsgangen varetages præ-, per- og postoperativ sygepleje i forbindelse med operative indgreb. En del patienter opereres i lokal anæstesi (LA), hvor der er mulighed for god kommunikation med patienten. Andre patienter opereres i generel anæstesi (GA). Her er der mulighed for det korte møde med patienten og pleje af den bevidstløse patient i tæt samarbejde med sygeplejersker med erfaren sygeplejefaglig kompetence. I forbindelse med operative indgreb varetages præ-, per- og postoperativ sygepleje med god mulighed for at lære sygepleje inden for følgende temaer: hygiejne på operationsstue at observere og bistå patienten med at tage vare på kroppens fysiologiske reaktioner relateret til: - at trække vejret normalt - at opretholde væskebalance samt betydning af at faste i forbindelse med operation - at udskille/ miste legemets affaldsstoffer/næringsstoffer - at patienten indtager den rigtige stilling i forbindelse med lejring til operation og samtidig være opmærksom på at patienten undgår skader på væv, kar og nerver - at hjælpe patienten til at holde kropstemperaturen inden for normalområdet. varetage patientsikkerhed i forbindelse med serviettælling, omgang med el-apparatur, lejring og infektionsrisici. at skabe relation sygeplejerske patient, så denne får mulighed for at give udtryk for følelser, behov og angst, både verbalt eller nonverbalt. information og vejledning dokumentation af sygepleje i elektronisk patientjournal (EPJ) her COSMIC mono og tværfagligt samarbejde, samt at arbejde i team kommunikation i det korte møde mellem patient og sygeplejerske medicinhåndtering

3 Af andre områder indenfor sygeplejen kan nævnes: at pt. opnår tryghed og tillid i modtagelses-, forberedelses-, undersøgelses- og behandlingssituationer at yde optimal pleje og behandling efter pt.`s individuelle behov at tage udgangspunkt i den enkelte pt.`s oplevelse og vurdering af egen situation at medvirke til at bevare kontinuitet i sundheds- og sygepleje at principperne omkring hygiejne og infektionsprofylakse overholdes at etablerer et godt samarbejde i såvel plejegruppen som tværfagligt at motiverer hinanden til a jour føring og videreudvikling af egen viden og kvalitetssikring at afd s ressourcer anvendes på en økonomisk og forsvarlig måde Organisering af sygeplejen Den daglige arbejdstid er 8 timer og personalet møder kl Hver dag er der en vagthavende sygeplejerske til henholdsvis kl.18 eller Derudover er der en vagthavende sygeplejerske alle døgnets 24 timer hele ugen. Sygeplejerskerne har fast samarbejde med ortopædkirurgisk operationsgang i vagten. Sygdom meddeles til afdelingen på 1. sygedag, på tlf lidt før 7.30 (personale møder kl.7.30). Raskmelding meddeles på samme nummer gerne dagen før, man igen starter i afdelingen. Fordelingen af personalet til de forskellige operationsstuer og ambulatoriet varetages af koordinator 1-2 dage før afhængig af operationstyper og personale. Koordinator er medansvarlig for afviklingen af operationsprogrammet, og er ligeledes den gennemgående person i forhold til al kommunikation til og fra afdelingen vedrørende programmet. Læger og sygeplejersker arbejder i teams på operationsstuerne (GA team og LA-team) Det plastikkirurgiske ambulatorie varetages af afdelingens læger og 1-2 sygeplejersker. 3 dage om ugen bemandes et sygeplejeambulatorie med 1 sygeplejerske fra Z1 eller Z-opr. Der afholdes informationsmøde hver onsdag kl.8-9. Personalemøde afholdes ca. hver anden måned om eftermiddagen. Enkelte personalemedlemmer er faglige ressourcepersoner og nøglepersoner på centrale områder som f.eks. hygiejne, kvalitetssikring, forskellige operative indgreb, sår pleje, ambulatorie virksomhed, afdelingens tekniske udstyr og vareindkøb. Afsnittets personale og samarbejdspartnere På sygeplejesiden er ansat ca. 22 sygeplejersker, en social og sundhedsassistent På lægesiden er ansat overlæger, 1.reservelæger og reservelæger. Z s sekretariat er beliggende på 2.etage i Penthouse, og bemandet med en ledende sekretær, et antal sekretærer og en sekretærelev. Desuden er serviceassistenter tilknyttet afsnittet.

4 Af andre samarbejdspartnere kan nævnes: Genbehandlingsenheden, anæstesi afdelingen, nuklearmedicinsk afd., røntgendiagnostisk afd., patologisk afd., klinisk kemisk afd., klinisk foto og andre operationsafdelinger. Typisk patientforløb Da afsnittet behandler flere forskellige diagnosegrupper er nedenfor præsenteret 2 typiske patientforløb relateret til to forskellige diagnosegrupper. En operation i lokal anæstesi (LA) og en operation i generel anæstesi (GA) Patient forløb ved operation i LA - Modermærkekræft (Malignt Melanom) Patienten får efter henvisning fra egen læge samme dag eller 1-2 dage efter, fjernet et modermærke på afd. Z s operationsgang i MM ambulatoriet. Patienten møder i ambulatoriet, herfra bliver han hentet til operationsstuen. Patienten møder i Z ambulatoriet, hvor han/hun henvender sig til sekretæren og melder sin ankomst. Derefter tager han/hun plads i venteværelset. Lægen eller sygeplejersken henter patienten i venteværelset. De går til operationsstuen. Patienten identificeres ud fra hans udsagn og journal/labels. Lægen kommunikerer med patienten om den forestående operation. Patienten bliver bedt om at afklæde sig operationsområdet og lægge sig på operationslejet, der tilbydes et tæppe fra varmeskab. Lægen lægger nu lokalbedøvelsen. Tidsmæssigt opnår den sin virkning, når der er klargjort til operation. Nu henvender operationssygeplejersken sig til patienten for at desinficere huden og operationsafdækker herefter. Lægen kommer iført sterile handsker og foretager operationen. Både per-og post operativt kommunikerer sygeplejersken og lægen med patienten, og er i den forbindelse opmærksom på at udvise omsorg overfor patienten. Sygeplejersken går til hånde med udpakning af effekter samt modtager præparatet (det fjernede væv). Den skriftlige forsendelse foregår elektronisk. Selve præparatet bringes til opbevaring til senere forsendelse til patologisk institut via serviceassistent, efter at sygeplejersken har overhældt det med formalin for fiksering og sikret præparatet med patientens navn og data. Der dokumenteres i EPJ (elektronisk patientjournal), COSMIC Post-operativt får patienten et plaster og evt. en forbinding på såret. Patienten må stå op og tage sit tøj på. Der gives vejledning i pasning af operationssåret. Er der behov for hjemmesygeplejerske bestilles denne. Vejledning ifølge pjece Efter ambulant operation. Her informeres om smerter, badning, infektion og blødning. Desuden information om suturfjernelse og svar på prøven. Efter 10 dage møder patienten i MM ambulatoriet til svar på prøven. Er modermærket benignt (godartet), afsluttes patienten. Er modermærket malignt (ondartet), tilbydes patienten reexcision (der fjernes væv i yderligere afstand) med det samme. Kan denne operation ikke foretages i lokalbedøvelse, indkaldes patienten til en indlæggelse på Z1. Afhængig af, hvor på kroppen det maligne melanom er lokaliseret, samt størrelsen af den opståede defekt lukkes operationsområdet på forskellig vis. Er det muligt lukkes defekten direkte eller den dækkes vha. lokal lap eller et delhuds transplantat.

5 Nogle patienter får i forbindelse med operationen i GA foretaget en speciel undersøgelse, sentinel node diagnostik (SN), hvor man undersøger om kræften har spredt sig til lymfeknuderne. Hvis der findes kræftceller i lymfeknuden tilbydes patienten at få foretaget glandelexairese (alle lymfeknuder og fedt i området fjernes). Operationen foregår i fuld anæstesi, og patienten genindkaldes til indlæggelse. Alle patienter tilbydes efterkontrol på onkologisk afdeling. Ved genetisk disposition livslang kontrol. Patient forløb ved operation i GA Lap operation Patient indlægges til planlagt lap operation. En lap operation er en rekonstruktion af det parti på kroppen (oftest sædepartiet eller området omkring os sacrum), hvor der er opstået et decubitus.som ikke kan hele af sig selv Patienten ankommer i seng til operationsafdelingen med en service assistent. Den sygeplejerske som er tilknyttet operationsstuen, hvor patienten skal opereres, hilser på patienten. Det vil oftest være den sygeplejerske, som skal være løs på gulvet, da det er hende, der overvejende vil have kontakten til patienten. Præ- operativ sygepleje Når patienten ankommer på operations afsnittet, hilser op.sygeplejersken på patienten. Når anæstesisygeplejersken er klar, følger op.sygeplejersken patienten ind på op.stuen. Sammen med anæstesisygeplejersken identificeres patienten ud fra hans /hendes udsagn, det påsatte armbånd og journal/anæstesi skema/labels. Patienten forespørges om vandladning, hvis det er mere end ½time siden, følges patienten på toilettet. Patienten får hårnet på og plastovertræk på fødderne, et tæppe om sig og følges med op.sygeplejersken ind på operationsstuen, hvor patienten lægger sig op på operationslejet. Kan patienten ikke selv gå, køres sengen ind på stuen og en service assistent og sygeplejersken hjælper patienten over på lejet. Anæstesi og operationssygeplejersken drager i fællesskab omsorg for patienten. Operationssygeplejersken sørger for, at patienten ligger godt på operationslejet, under hensyntagen til decubitusprofylakse og muskel- og nerveskader. Der gives knæpude og underbenspude for at undgå tryk på hæle. Armborde monteres på lejet. For at undgå at patienten afkøles, får patienten et varmetæppe (bairhuggertæppe) over sig. Anæstesisygeplejersken sætter monitorerings udstyr på patienten, tilkalder en anæstesilæge og patienten bedøves (lægges i generel anæstesi), hvis operationssygeplejersken skønner, at patienten har brug for det, holder hun patienten i hånd. Per-operativ sygepleje Når patienten er intuberet, klargør den usterile sygeplejerske(sygeplejersken på gulvet) patienten til operation: lejringstjek, lår rem og afdækning af operationsfeltet. Under operationen overvåger sygeplejersken lejring af patienten, varmetab, blodtab. Derudover går hun til hånde med udpakning af instrumenter og servietter, sender podning og væv til mikrobiologerne på patologisk institut på OUH. Den udførte sygepleje dokumenteres i EPJ (elektronisk patientjournal), COSMIC.

6 Den sterile sygeplejerske (som har op.kittel og sterile handsker på) får pakket sterile utensilier ud af sygeplejersken på gulvet. Den sterile sygeplejerske dækker sit op.assistancebord op. Når pt. er klargjort afspritter hun patienten og dækker af med sterile papirstykker. Post-operativ sygepleje Når operationen er afslutet, hjælper den usterile sygeplejerske med at sætte forbinding på operationssåret, observerer funktion af dræn. Når patienten er vækket af anæstesien tilkaldes serviceassistent for at hjælpe med at flytte patienten over i seng. Patienten lægges til rette og, lejres i forhold til operation og fysiognomi, dræn og forbindingen tjekkes en sidste gang. Patienten får ilttilskud på næsekateter under transporten til opvågningsafdelingen, hvor patienten ligger til han/hun er klar til at komme tilbage til sengeafsnittet. Læringsmiljø på Z-operation og ambulatorium Læring og studierammer På ZO arbejder vi i teams på de enkelte operationsstuer, 1-2 læger og 1-2 sygeplejersker. Den kliniske vejleder varetager den overordnede planlægning af studieforløbet, herunder individuel studieplan. I det daglige vil den studerende hovedsagelig følges med den kliniske vejleder, hvor de sammen varetager patientplejen, og indgår i behandlingen/plejen af operationspatienter. Ind imellem vil den studerende følges med og vejledes af de øvrige sygeplejersker, hvor der er mulighed for at iagttage, reflektere og dermed udvikle faglige kompetencer. Læring At modtage vejledning og at lære kan være en udfordring og skulle der opstå uoverensstemmelser mellem krav og forventninger vil vi gerne høre om dette og finde en overensstemmelse på praksis i afsnittet. Respekt, ærlighed og hurtig feedback både til og fra de studerende vægtes højt, og opstår der en situation, som det er godt at tale om i nuet, vil vi prioritere at gøre dette.

7 Situationen kan også kræve at man vælger at drøfte den i en samtale med den kliniske vejleder. Studierammer Semesters læringsmål og de aktuelle læringstilbud danner ramme om den studerendes uddannelsesforløb i afdelingen. Overordnet er hensigten med den kliniske del af uddannelsen at skabe sammenhæng mellem teoretisk og klinisk kundskab. Der vil i hverdagen være mulighed for at følge kortere eller længere patientforløb og i den sammenhæng efter aftale at følge afsnittets patienter præ-, per-, og postoperativt samt følge med patienter til undersøgelse. Målet er, at studerende i afsnittet skal blive inspireret og have vækket deres nysgerrighed og fastholde denne nysgerrighed gennem hele forløbet. Studietid kan prioriteres efter aftale med vejleder, så der kan afsættes tid til dette i dagligdagen. Har man som studerende brug for at trække sig lidt tilbage med litteratur og computer, for at gå i dybden med sine overvejelser eller finde svar på aktuelle spørgsmål, bruge tid til at tale med en patient eller en fagperson kan dette lægges ind i den daglige planlægning For hvert semester med kliniske studier er med baggrund i semestrets læringsmål udarbejdet en beskrivelse af læringstilbud i afsnit ZO samt forslag til anbefalet litteratur. Der kan forekomme overlap af foreslået litteratur i klinik og teoriperiodens litteraturliste, ligesom generel litteratur relateret til den sygeplejefaglige virksomhed vil være aktuel. Litteratur der er anvendt i teoridelen forventes at være læst. Deltagelse i vagter Tilstedeværelsesplan for den første uge udarbejdes af den kliniske vejleder og sendes til den studerende ca. 2 uger inden studiestart i afsnittet. Den efterfølgende tilstedeværelsesplan udarbejdes i samarbejde med den studerende. Aktiviteter vedrørende de fleste af uddannelsens læringsmål vil studerende på Z-opr. afsnit kunne udføre i dagvagt. Undtagelsesvis kan der være få dagvagter af længere end 8 timers varighed, hvis et patientforløb der følges strækker sig ud over de 8 timer. Ud over at beskæftige sig med det læringsfokus der er aftalt med vejleder, forventes at den studerende indgår i praksisfællesskabet og deltager i øvrige opgaver i afsnittet. Ved deltagelse i patientplejen på andet afsnit end ZO vil læringsfokus, læringsmål og evt. dokumentation for læring på forhånd være aftalt med vejleder. Vejledning og studiemetoder De forskellige kategorier af studieaktiviteter tilrettelægges og aftales i samarbejde med den studerende og klinisk vejleder for at sikre sammenhæng mellem studieaktiviteter og den studerendes mulighed for at anvende personlig arbejdsmåde og læringsstrategi. I klinikken vil den studerende via vejledning få hjælp til at observere og udføre de rigtige handlinger på rette måde og få øvelse i at begrunde disse observationer og sygeplejehandlinger Den rette studiemetode er afhængig af, hvad der skal læres og hvem der skal lære.

8 Refleksion Fast tid til refleksion er ikke planlagt, men søges tilpasset den enkelte studerende og dennes behov. Tid til refleksion aftales med den kliniske vejleder og afdelingssygeplejersken. Den kliniske undervisning og vejledning tilrettelægges ud fra den enkelte studerendes ståsted. Klinisk vejleder og studerende vil ved en samtale eller løbende sammen drøfte, hvordan den foregående periode er forløbet, samt hvilke planer den studerende har for den næste periode/ hvad den studerende skal arbejde videre med, hvorfor og hvordan. Det er den studerendes ansvar, at ajourføre den individuelle studieplan kopi til klinisk vejleder. Sygeplejeprocessen Sygeplejeprocessen anvendes som redskab i den daglige pleje og giver mulighed for at komme omkring hele patienten fysisk, psykisk og socialt, og anvendes som udgangspunkt i den daglige helhedspleje. Sygeplejeprocessen giver mulighed for at komme omkring hele patienten både fysisk, psykisk og socialt og skabe et samlet overblik over sygeplejen til én patient. Pædagogisk refleksionsmodel Sygeplejersken er qua sin autorisation, forpligtet til at yde en sygepleje, der er velargumenteret, i overensstemmelse med opdateret faglig og videnskabelig viden, udført teknisk korrekt og tilpasset den specifikke patient. Klinisk beslutningstagning indenfor sygepleje bygger på indsigt og viden om den enkelte patient, fagets viden, forskningsbaseret viden og professionel erfaring samt den organisatoriske ramme. Den pædagogiske refleksionsmodel anvendes til at kvalificere den kliniske beslutning. Portfolio En portfolio er en mappe (fysisk eller elektronisk), hvor den studerende samler (skriftligt) materiale relateret til sin læringsproces. En ajourført portfolio medvirker til at synliggøre og dokumentere den studerendes anstrengelser, fremskridt og præstationer i forhold til målene for den kliniske uddannelsesperiode. Skriftligt materiale kan desuden udgøre en god baggrund for relevant og kvalificeret vejledning til den studerende. Gennem samarbejde tilstræber vi, at studerende i afdelingen udvikler sig fagligt og personligt