VEJLEDNING TIL CENSORER VED UDDANNELSERNE:

Transkript

1 VEJLEDNING TIL CENSORER VED UDDANNELSERNE: Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed (PBES) Bachelor of Global Nutrition and Health (GNH) Opdatering: 17. september 2014 Den foreliggende vejledning bygger på uddrag og redigering af tekst fra bekendtgørelser og censorvejledninger, der findes på og Censorformandskabet har ansvaret for vejledningens indhold og modtager gerne kommentarer til vejledningen. REGISTRERING I PROFESSIONSHØJSKOLERNES CENSORSEKRETARIAT Som censor er man registreret i det elektroniske system, der administreres af Professionshøjskolernes Censorsekretariat med de oplysninger, som censor selv har indtastet i systemet i forbindelse med ansøgningen om at blive censor. Det er disse oplysninger, der danner grundlag for allokering til konkrete censoropgaver. Det er censors ansvar at sikre, at censors kontakt- og beskæftigelsesoplysninger i systemet er opdaterede. Oplysningerne kan ses på hvor censor logger sig ind med det brugernavn og den adgangskode, censor har modtaget fra Professionshøjskolernes Censorsekretariat. Oplysning om privat adresse opdateres automatisk på basis af censors CPR-nummer. ALLOKERING TIL CENSOROPGAVER I god tid før en eksamen bestiller uddannelsesstederne en censor hos Professionshøjskolernes Censorsekretariat, som derpå pr. forespørger et vist antal censorer, om de vil påtage sig opgaven. Censorerne skal kun melde tilbage, hvis de er interesserede i dette. Censorerne skal normalt melde tilbage inden for 24 timer. Herefter udvælger systemet en censor, som modtager en såkaldt allokeringsmail. Hvis flere censorer opfylder de faglige kriterier, foretager systemet en automatisk prioritering, hvor den censor, som har medvirket ved det færreste antal eksamener (målt ved antal studerende), vælges. Systemet er med til at sikre, at eksamensbekendtgørelsens regler overholdes, herunder også i forhold til reglen om gensidig/gentagen censur og reglen om, at man ikke kan fungere som ekstern censor på en professionshøjskole, hvor man selv er ansat eller har været ansat inden for de sidste 2 år. Censor er også selv ansvarlig for, at disse regler overholdes. Hvis en censor bliver opmærksom på et evt. forestående brud på disse regler, skal censor give Professionshøjskolernes Censorsekretariat og uddannelsesstedet besked, således at en ny allokering kan foretages. Reglen om gensidig/gentagen censur betyder, at de samme bedømmere ikke sammen må medvirke ved censur inden for en periode på 2 år ud over én eksamenstermin, ét semester eller ét halvår. Det betyder, at en censor højst én gang inden for en periode på 2 år må have udført bedømmelse (som censor eller evt. underviser) sammen med en bestemt anden bedømmer (i rollen som underviser hhv. censor). To bedømmere må således højst én gang inden for 2 år foretage bedømmelse sammen. Undtaget er bedømmelser, der foretages inden for én eksamenstermin, herunder ét halvår/ semester bl.a. i forbindelse med reeksamen og sygeeksamen. CENSORS OPGAVER 1

2 Censors opgaver er fastsat i eksamensbekendtgørelsen: 1. Censor skal påse, at prøverne er i overensstemmelse med de mål og øvrige krav, som er fastsat i bekendtgørelser eller i henhold til bekendtgørelser. Det betyder bl.a., at censor skal påse, at prøverne er i overensstemmelse med bekendtgørelsen for uddannelsen, studieordningen og eksamensbekendtgørelsen. 2. Censor skal medvirke til og påse, at prøverne gennemføres i overensstemmelse med de gældende regler. Det betyder bl.a., at censor skal medvirke til og påse, at prøverne gennemføres i overensstemmelse med uddannelsens eksamensbestemmelser for den pågældende prøve og øvrige regler, jf. pkt Censor skal medvirke til og påse, at de studerende får en ensartet og retfærdig behandling, og at deres præstationer får en pålidelig bedømmelse, der er i overensstemmelse med reglerne om karaktergivning og øvrige regler for uddannelsen. Ved prøver sker der en bedømmelse af de studerendes individuelle præstationer. Der kan ikke gives karakter for en gruppes præstation. Det gælder også, når prøven afvikles som en gruppeprøve. Ved en skriftlig opgavebesvarelse udarbejdet af flere studerende kan der kun gives selvstændige individuelle karakterer for den skriftlige besvarelse, såfremt den enkeltes bidrag kan konstateres. Ved en mundtlig gruppeprøve kan der kun gives selvstændige individuelle karakterer for den mundtlige præstation, såfremt eksaminationen sker således, at der kan foretages individuel bedømmelse af de studerendes præstationer. I de tilfælde, hvor der i henhold til reglerne for den pågældende eksamen ikke skal gives selvstændig bedømmelse af en gruppefremstillet skriftlig opgavebesvarelse, kan denne besvarelse dog indgå i bedømmelsen ved en efterfølgende individuel mundtlig prøve eller mundtlig gruppeprøve. Bedømmelsen (karakteren) gives med udgangspunkt i karakterbekendtgørelsen og målbeskrivelsen (læringsmålet) for det pågældende prøvefag. Hvis den studerendes præstation svarer til fuld målopfyldelse, gives karakteren 12. Jo flere mangler og jo mere væsentlige manglerne er, des lavere karakter. Dette hovedprincip om absolut karaktergivning er kernen i karakterbekendtgørelsen. Uden godt kendskab til målbeskrivelse og karakterbekendtgørelse kan en censor ikke give en pålidelig bedømmelse i overensstemmelse med reglerne. I øvrigt fastsætter karakterbekendtgørelsen bl. a. følgende: Når en prøve er begyndt, skal der gives en bedømmelse, med mindre prøven afbrydes på grund af bortvisning eller på grund af sygdom, der berettiger til sygeprøve. Karakterfastsættelsen sker på baggrund af en samlet vurdering af, i hvilken grad præstationen eller standpunktet opfylder de mål, som skal bedømmes efter reglerne for de enkelte uddannelser. Bedømmelse af præstationer og standpunkter skal ske på grundlag af de faglige mål, der er opstillet for det pågældende fag eller flerfaglige forløb (absolut karaktergivning). Præstationen og standpunktet skal bedømmes ud fra såvel fagets eller forløbets formål som undervisningens beskrevne indhold. Der må ikke tilstræbes nogen bestemt fordeling af karaktererne (relativ karaktergivning). Hvor der ved bedømmelsen medvirker både en censor og en eksaminator, fastsættes karakteren efter drøftelse mellem dem. Hvis censor og eksaminator ikke er enige om en 2

3 fælles bedømmelse, giver de hver en karakter. Karakteren for prøven er gennemsnittet af disse karakterer afrundet til nærmeste karakter i karakterskalaen. Hvis gennemsnittet ligger midt imellem to karakterer, er den endelige karakter nærmeste højere karakter, hvis censor har givet den højeste karakter, og ellers den nærmeste lavere karakter. Hvor der er uenighed om, hvorvidt præstationen eller standpunktet skal bedømmes til Bestået eller Ikke bestået, er censors bedømmelse afgørende. Eksamensbekendtgørelsen tilføjer om bedømmelseskriterierne: Ved bedømmelsen af et professionsbachelorprojekt skal der ud over det faglige indhold også lægges vægt på den studerendes formulerings- og staveevne. Uddannelsesinstitutionen kan dispensere herfra for studerende, der dokumenterer en relevant specifik funktionsnedsættelse. Det fastsættes i studieordningen, hvorledes formulerings- og staveevne indgår i den samlede bedømmelse af eksamenspræstationen, idet det faglige indhold dog skal vægtes tungest. Formulerings- og staveevne kan indgå i bedømmelsen af andre prøver. 4. Konstaterer censor, at de forhold, der er omtalt under pkt. 1, 2 og 3 ikke er opfyldt, eller får censor formodning om væsentlige problemer eller mangler i uddannelsesinstitutionens varetagelse af en uddannelse, afgiver censor indberetning herom til institutionen med kopi til censorformandskabet. Institutionen videresender indberetningen til Styrelsen for Videregående Uddannelser med sine bemærkninger. En indberetning er således en alvorlig sag og må ikke forveksles med en censorberetning (censorrapport), som omtales nedenfor. 5. Censor og eksaminator skal gøre notater om præstationen og karakterfastsættelsen til personligt brug ved udarbejdelse af en udtalelse i en eventuel klagesag. Notaterne skal opbevares i 1 år. Censor har således notatpligt både om den studerendes præstation og om karakterfastsættelsen (voteringen). Notaterne er til personligt brug i forbindelse med en evt. klagesag. Censor må således ikke videregive notaterne, men kun anvende dem ved udarbejdelse af en udtalelse i en evt. klagesag. 6. Censorernes virksomhed er omfattet af forvaltningslovens bestemmelser om inhabilitet og tavshedspligt. Tavshedspligt: Kun eksaminator og censor må være til stede under voteringen ved praktiske og mundtlige prøver, herunder mundtligt forsvar af projekter. Institutionen kan dog bestemme, at kommende eksaminatorer kan overvære en votering. En censor må ikke videregive oplysninger om voteringen og drøftelsen mellem censor og eksaminator undtagen: a) i forbindelse med tilbagemelding til den studerende og efter udtrykkelig aftale med eksaminator; b) i forbindelse med afgivelse af udtalelse i en klagesag. Habilitet: Som hovedregel gælder, at en censor skal være uafhængig af eksaminator og ikke må kende den studerende på forhånd. Hvis en censor er det mindste i tvivl om, hvorvidt habilitetskravet er opfyldt, skal censoren afstå fra at påtage sig censuropgaven. Formelt vurderes habilitet efter reglerne i forvaltningsloven. Inhabilitet kan bl.a. forekomme, hvis censor har en særlig personlig eller økonomisk interesse i sagen (fx eksamens udfald) eller er beslægtet med nogen, der har en sådan interesse, eller der i øvrigt foreligger omstændigheder, som 3

4 er egnede til at vække tvivl om censors upartiskhed. Kun ikke-faglige omstændigheder kan føre til, at en censor er inhabil. Almindelig faglig uenighed og faglige diskussioner kan ikke medføre inhabilitet. En censor vil typisk i enkeltstående tilfælde kunne være inhabil i forhold til at censurere en bestemt studerende, et hold eller være bedømmer sammen med en bestemt underviser. En censors mulige inhabilitet afgøres ud fra en konkret vurdering i det enkelte tilfælde. Censor selv, eksaminator eller andre kan gøre opmærksom på risikoen for inhabilitet. Det vil så være institutionslederen eller den, institutionslederen bemyndiger til det, der træffer afgørelse om inhabilitet efter at have hørt censor. Censor skal orienteres om afgørelsen, der skal begrundes. 7. En censor skal ved eksamensterminens afslutning afgive en rapport om eksamensforløbet til uddannelsesinstitutionen og censorformandskabet. Rapporten afgives elektronisk via Professionshøjskolernes Censorsekretariat på et dertil indrettet skema, der er udarbejdet af censorformandskabet og uddannelseslederne ved de to uddannelser inden for ernæring og sundhed. Censorrapporten udfyldes ved at logge sig ind på med det brugernavn og den adgangskode, som censor har modtaget fra Professionshøjskolernes Censorsekretariat. Såfremt censor glemmer at indsende censorrapporten, vil Professionshøjskolernes Censorsekretariat rykke censor. Censorrapporterne danner grundlag for den årsberetning, som censorformandskabet har pligt til at udarbejde, jf. eksamensbekendtgørelsen. 8. En censor skal medvirke ved behandling af klager over prøver. Studerende kan individuelt klage over en prøve. Klagen sendes til uddannelsesinstitutionen. Klagen kan vedrøre eksaminationsgrundlaget (fx eksamensspørgsmål og stillede opgaver), prøveforløbet (fx forhold knyttet til en mundtlig eksamination) eller bedømmelsen (karakteren). Uddannelsesinstitutionen forelægger straks klagen for bedømmerne, der hver skal afgive en faglig udtalelse med egne synspunkter og argumenter i forhold til klagepunkterne, herunder evt. divergens i forhold til den oprindelige samlede bedømmelse. Censor har på denne måde pligt til at medvirke ved behandlingen af klager i overensstemmelse med reglerne i eksamensbekendtgørelsen. Hvis den studerende ikke får medhold i klagen, kan den studerende anke. Uddannelsesinstitutionen nedsætter så et ankenævn med fire medlemmer, heraf to censorer. En censor har pligt til at medvirke i et ankenævn, hvis censorformanden anmoder den pågældende om det. 9. En censor skal ifølge eksamensbekendtgørelsen endelig medvirke i forbindelse med censorformandskabets kvalitetssikring af uddannelsen. Denne medvirken kan fx bestå i at besvare spørgsmål fra censorformandskabet eller fremsætte synspunkter i censorrapporterne. Censor kan også på eget initiativ formulere synspunkter til uddannelsesinstitutionen eller censorformandskabet fx om uddannelsens kvalitet og hensigtsmæssighed i forhold til arbejdsmarkedet og i forhold til videre uddannelsesforløb. GOD CENSORSKIK God censorskik omfatter ud over ovennævnte også bl.a. følgende: Censor bør bestræbe sig på at etablere et godt og tillidsfuldt samarbejde med uddannelsesstedet, herunder eksaminator. Censor bør sikre sig, at uddannelsesstedet forud for eksamen/ bedømmelse har forsynet censor med alle relevante regler og dokumenter (eller links hertil), der ikke i findes på eller 4

5 En mundtlig eksamination ledes af eksaminator. Censor har hverken pligt eller ret til at deltage aktivt i eksaminationen, men har ret til at bede om lov til at stille spørgsmål. Eksaminator kan beslutte, at censor i et eller andet omfang har mulighed for at medvirke aktivt i fx dialog med studerende. Censors aktive medvirken bør ske under fuld hensyntagen til eksaminators rolle. Censor bør påse, at eksaminationstiden overholdes. Censor bør udvise korrekt, neutral adfærd, nærvær og opmærksomhed samt forståelse for, at eksamenssituationen forløber på en måde, så eksaminandens særlige situation (fx nervøsitet) håndteres hensynsfuldt og professionelt. Censor bør være opmærksom på eksaminandernes sensitivitet både under eksaminationen og ved tilbagemelding om bedømmelse og karakter. Der bør skabes en god og tryg stemning, så eksaminanden får de bedste forudsætninger for at demonstrere sine kvalifikationer. I denne proces bør censor også være opmærksom på sit sproglige og generelle personlige udtryk og i øvrigt udvise adfærd tilpasset situationen. Når eksaminanden forlader eksamenslokalet forud for voteringen, anbefales det, at eksaminanden tager alle sine ejendele med ud af lokalet, da der har været eksempler på, at eksaminanden lydoptager voteringen, hvilket ikke er tilladt. Det er god censorskik, at censor under voteringen afgiver sin bedømmelse og karakter først, dvs. før eksaminator gør det. Tilbagemelding om karakter og præstation til den studerende bør foregå i eksamenslokalet. Nogle studerende bryder sig ikke om, at tilbagemelding sker på gangen. Der er lang tradition for, at den studerende sammen med karakteren får nogle uddybende bemærkninger fra bedømmerne. Her må der ikke refereres til voteringssamtalen. Karakteren og begrundelse kan afgives af eksaminator eller af eksaminator og censor i fællesskab. Eventuelle uenigheder under voteringen er en del af det lukkede møde, som der ikke må refereres fra. Eksaminator og censor kan have aftalt, hvad man vil melde ud af begrundelse for karakterfastsættelsen og hvem, der skal gøre det. Ved mundtlig eksamen bør karakteren altid fastsættes umiddelbart efter den enkelte eksamination. Det gælder også, hvis flere studerende i en gruppe er til individuel mundtlig eksamen med udgangspunkt i en gruppefremstillet skriftlig opgavebesvarelse. I sidstnævnte tilfælde kan karakteren meddeles til den enkelte studerende umiddelbart efter, at karakteren er fastsat, eller de individuelle karakterer kan meddeles samlet til gruppen efter, at alle i gruppen har været til den individuelle mundtlige prøve. Hvis en censor får mistanke om eller opdager uredelighed, snyd eller plagiering forud for bedømmelse af et skriftligt arbejde eller forud for en mundtlig eksamen med udgangspunkt i et skriftligt produkt, meddeles dette til straks til eksaminator. På basis af kommunikationen med eksaminator beslutter censor, om der er grundlag for at foretage sig yderligere i sagen fx anmode uddannelsesstedet om at bekræfte eller afkræfte mistanken om plagiat. En censor, der opdager og dokumenterer, at et skriftligt produkt indeholder plagiat uden, at eksaminator har påtalt det, bør foretage indberetning til uddannelseslederen. Hvis en censor efter mødet med eksaminator og efter gennemførelsen af censuren får mistanke om plagiat, bør censor bede uddannelsesstedet om at bekræfte eller afkræfte mistanken. Dette er relevant, fordi der ikke er nogen forældelsesfrist på denne type forseelser. En én gang afgivet karakter i forbindelse med en censur kan trækkes tilbage og annulleres. 5

6 AFBESKIKKELSE En censor kan under særlige omstændigheder afbeskikkes, dvs. afskediges. Hvis et uddannelsessted fx oplever at have belastende samarbejdsrelationer med en bestemt censor, er den mulige reaktion, at uddannelsesstedet indberetter det til censorformandskabet, der herefter hører censor om klagepunkterne og evt. indstiller til Ministeriet om afbeskikkelse. Inden for ernæring og sundhed har uddannelseslederne og censorformandskabet aftalt følgende retningslinjer for håndtering af evt. oplevede problemer med en censor: Såfremt en eksaminator oplever problemer med en censor, orienterer eksaminatoren sin uddannelsesleder. Såfremt uddannelseslederen skønner det påkrævet, orienteres censorformanden, som vurderer sagen og eventuelt tager en drøftelse med den pågældende censor eller tager initiativ til et fælles møde med uddannelsesinstitutionen og censor. I alvorligere tilfælde, herunder tilfælde hvor en eventuel indstilling om afbeskikkelse kan komme på tale, bør sagen dokumenteres skriftligt overfor censorformanden, i første omgang fra uddannelsesinstitutionens side. AFLØNNING Aflønning af censorvirksomhed sker ud fra principperne i Personalestyrelsens cirkulære om timelønnet undervisning samt cirkulære om censorvederlag af 17. januar Der aflønnes efter sats B. Den aktuelle sats pr. 1. april 2014 er 348,75 kr. pr. time + feriegodtgørelse. Der udbetales transportgodtgørelse. Ved evt. overnatning i forbindelse med censorvirksomhed ydes time-dagpenge efter statens regler. For både skriftlig og mundtlig eksamen fastsætter uddannelsesinstitutionen normer for det tidsforbrug, der afsættes til censur af hver enkel skriftlig eksamensopgave, henholdsvis mundtlig eksamenspræstation. På grundlag af disse tidsnormer og den nævnte timesats beregnes censorvederlag. Der ydes ikke særskilt vederlag for den tid, hvor censorer forbereder eksamensstoffet, til forudgående eller efterfølgende censormøder mv. Honorering herfor er inkluderet i censorvederlaget. Normerne forudsættes ifølge nævnte cirkulære fastsat således, at de angiver det faktiske gennemsnitlige tidsforbrug, og at betalingen pr. censortime kommer til at svare til den ovenfor nævnte timesats. Nævnte cirkulære nævner også, at hvis uddannelsesinstitutionen ønsker at foretage en ændring i normerne, sker det efter drøftelse med vedkommende forhandlingsberettigede organisation. Ændring af en gældende norm kan alene ske, hvis ændring i arbejdsindsatsen ved censur begrunder det, eller hvis normfastsættelsen er sket på et fejlagtigt grundlag. Allokerede censorer vil fra uddannelsesstedet modtage oplysning om censornormerne for den pågældende eksamen. Censornormerne vil på et senere tidspunkt også komme til at indgå i den foreliggende vejledning. 6