Mål og indholdsbeskrivelse Askov-Malt SFO 2016.

Transkript

1 Mål og indholdsbeskrivelse Askov-Malt SFO 2016.

2 Fakta. Den ældste del af Askov-Malt skole er fra SFO er fra SFO i Askov- Malt er for alle børn fra 0.klasse til og med 6.klasse. I 2013 er der indført rullende skolestart. Personalet i SFO består af en SFO leder, souschef, 6 pædagoger og 3 pædagogmedhjælpere. Heraf har 1 pædagog en læringsvejleder baggrund. SFO er funktionsopdelt. Mad værksted. Kreativværksted. Ude værksted. Lege værksted. Hal. Børnene tjekker ind på touch skærme. Børnene må færdes i alle SFO lokaler samt: Torvet Legeplads og sportsplads. Skolegårde. Skolens faglokaler efter undervisning ifølge med en voksen, eller med aftale med en voksen, som føre tilsyn. Hallen Rullende skolestart (rullende SFO start) Rullende skolestart vil foregå 3 gange i løbet af et skoleår. Marts. August. November. Fritidspædagogik. Det pædagogiske arbejde tager afsæt i erkendelsen af, at SFO har en væsentlig rolle i børnenes udvikling, læring, dannelse og trivsel, samt i fritidspædagogikkens grundlæggende værdier: fællesskab, venskab, leg, medbestemmelse, valgfrihed, selvforvaltning, fordybelse og mangfoldighed. Fritidspædagogikken fokuserer på at opbygge positive og inkluderende sociale fællesskaber, hvor børn i tryghed kan undersøge, afprøve, erfare og lære i samvær med andre, og derved udvikle selvforståelse, forståelse for andre mennesker og for omverdenen. Gennem deltagelse og samspil i sociale fællesskaber øver børn sig på aktivt borgerskab. De lærer om samfundets spilleregler og om de kulturelle værdier, herunder de demokratiske værdier og processer. Det handler om at skabe plads til børnenes indflydelse og selvbestemmelse, så de har mulighed for at bidrage aktivt, træffe valg og handle under hensyntagen til andre. Der arbejdes med aktiviteter i forskellige læringsmiljøer, der veksler mellem pædagogiske tilrettelagte aktiviteter og børnenes selvvalgte aktiviteter. Alt sammen i læringsmiljøer som giver dem mulighed for at lære at forholde sig til andre og verden, tage stilling, træffe selvstændige valg og kunne handle derpå. SFO er et socialt læringsmiljø. Barnet skal udvikle sine sociale ressourcer i fællesskab med andre. Samtidig skal barnet bevare egne styrker og personlighed, med særlig fokus på at opbygge selvværd. Selvværd er at blive elsket for den man er og ikke kun for det man gør. Et barn i god trivsel er et barn, der hviler i sig selv, som kan klare modgang, fungere i et større fællesskab, magte ydre krav og forventninger. Barnet lærer egne potentialer at kende og træner sit temperament, sådan at det tilpasses den situation, barnet befinder sig i. Barnet skal lære at sætte sig i andres sted og som udgangspunkt tro på det bedste i andre.

3 Menneskesyn. Det grundlæggende forebyggelsesarbejde er baseret på helhed og sammenhæng i forhold til hele barnets liv/familie, dagtilbud/skole og fritid. Barnet skal ses og forstås ud fra de sammenhænge og relationer, hvor det befinder sig og udvikler sig i. Vores menneskesyn er baseret på ligeværdighed, anerkendelse, mangfoldighed og vigtigheden af, at være en del af fællesskabet. Der tages udgangspunkt i styrkerne, ressourcerne og potentialet i det enkelte barn, for dermed at skabe mest mulig rum for læring samt personlig og social udvikling. Børn i udsatte positioner sikres deltagelse i fællesskabet ved fokuserede indsatser. Dette grundlæggende syn danner baggrund for vores møde med børn og forældre. Pædagogisk grundlag i Askov-Malt SFO. Læring via leg og bevægelse er fundamentet for vores udviklingsfokus i Askov-Malt SFO. Derfor er vores vision: Askov-Malt SFO En SFO i bevægelse. Vi er certificeret som en leg og bevægelses SFO, der dagligt skaber læring og udvikling gennem forskellige lege og bevægelses aktiviteter. SFO er et lære og værested, hvor barnet kan udvikle erkendelse og lyst til at lære, og hvor børns evner og lyst til at indgå i livslang læring fremmes. Robusthed og vedholdenhed er 2 kerneværdier, som for børnene har afgørende betydning for på sigt at kunne begå sig i det samfund de bliver en del af. Derfor har værdierne en central betydning i det pædagogiske arbejde. I SFO skal børnene ses og høres for de forskellige individer de er. Der skal lægges vægt på, at børnene har medindflydelse og kan træffe valg. De kan slappe af, være sammen med andre i fællesskab på tværs af alderstrin og deltage i forskellige aktiviteter. I SFO lærer barnet at blive menneske mellem mennesker. Det er særligt de personlige relationer mellem børn og voksne og børnene imellem, der er i centrum, og at der er tid, rum og plads til det børnene er optaget af. I SFO kommunikerer vi positivt og arbejder bevidst med den anerkendende tilgang. At blive set, mødt og forstået har indflydelse på trivsel og udvikling. Vi skal stå ved og tage ansvar for egne handlinger. Vi skal lære, at ærlighed kan betale sig. Vi skal respektere forskellige meninger og forskelligheder generelt. Beskrivelse af pædagogens rolle. Alle voksne er rollemodeller. Barnet spejler sig i det de voksne gør. Voksne skal være motiverende og bevidste om deres kommunikation. Tænke innovativt på tilgange og metoder i mødet med det enkelte barn 1. De voksne arbejder ud fra følgende værdier: Anerkendelse. Opmuntring. Værdsættelse. Nærvær. Ærlighed. Positiv livsindstilling. Omsorg. Imødekommenhed. Refleksion over egen praksis. Ressourceorienteret. Inklusion 1 RM model

4 Arbejdsformer og læringsrum. Personalets rolle i de 3 læringsrum Læringsrum 1 Læringsrum 2 Læringsrum 3 Vi er tydelige voksne autoriteter der selv praktiserer de egenskaber, vi ønsker fremmet hos børnene. Vi guider og støtter børnene i at bruge de erfaringer, de har tilegnet sig. Vi deltager aktivt i børnenes leg og hjælper med at aflæse de skrevne og uskrevne normer i social samspil. Børnene bruger selvstændigt de erfaringer og den viden, de har tilegnet sig, såvel i forhold til sig selv som i forhold til andre. Voksenskabt læring Voksenstøttet læring Den voksne går bag barnet Vores tilgang til barnet er: Barnet indeholder ressourcer og egenskaber. Hvert barn skal mødes som et særligt barn. Vi tilbyder os. Vi handler på dårlig trivsel. Vi sætter os ind i barnets netværk, for at kende barnet. Vi vejleder/ deltager sammen med barnet. Vi giver muligheder frem for begrænsninger. Vi følger barnets initiativer, interesser og kompetencer. Samarbejde. Et velfungerende samarbejde er med til at styrke barnets trivsel. Et ligeværdigt samarbejde, hvor respekten for hinandens synspunkter og perspektiver er vigtig. Med de mange samarbejdspartnere, som børn, forældre, pædagoger og lærere møder i det daglige, er det vigtigt at have afklaret de forskellige interessenters ansvar og roller. Et gensidigt samarbejde i hverdagen skal sikre barnets udvikling. Forældrene inddrages i børnenes liv i SFO en i forhold til trivsel og den forebyggende indsats. Pædagoger og forældre er gensidigt forpligtede til at informere om forhold, der har betydning for barnets trivsel, så en mulig forebyggende indsats iværksættes. Forældresamarbejde. Skolebestyrelsen tager del i SFOen, da SFO er en ligeværdig del af skolens virksomhed og derfor omfattet af de almindelige regler for folkeskolens formålsparagraf. Skolelederen har det administrative og pædagogiske ansvar for ordningen, mens skolebestyrelsen varetager tilsynet. Forældresamtaler. SFO holder ved behov forældresamtaler løbende. Forældrene har via skoleintra altid adgang til at orientere sig i forhold til deres barn/børns trivsel og læring i SFO. Samarbejde mellem lærer og pædagog. Med udgangspunkt i de kommunale værdier skal pædagoger og lærere i et tæt samarbejde skabe det bedste miljø for børnene. Formålet med samarbejdet er at sikre det enkelte barns optimale vilkår for læring og trivsel samt at skabe sammenhæng og tryghed for børnenes udvikling både i skole og SFO.

5 Et tværfagligt tema, bestående af inklusionsvejledere (lærer) og læringsagent (pædagog), arbejder med forebyggelse, trivsel og udvikling. Et netværk som arbejder alsidigt og innovativt i sikringen af handleplaner for børn, som af en eller anden årsag, i en kortere eller længere periode, befinder sig i en udsat position. 2 SFO har 2 pædagoger, som udover timer i SFO, også har timer ind i skolen i den understøttende undervisning. Pædagoger og lærere har i fællesskab udviklet følgende samarbejdsværdier: Læring, anerkendelse, fællesskab, ansvarlighed og glæde. Værdierne danner grundlag for vores samarbejde på alle niveauer og i alle sammenhænge. Pædagoger og pædagogmedhjælpere arbejder med refleksion over egen praksis og herunder temaerne, som metode og middel til at opfylde vores læringsmål for børnene. Sundhed, ernæring, krop og bevægelse. Udtryk, musik og drama. Værksted, natur og teknik. Medier og kreativitet. Inklusion i et fritidsperspektiv. Inklusion handler om at skabe et udviklende fællesskab for den enkelte og fællesskabet. Inklusion bygger på gensidighed og det fælles ansvar, for alles mulighed for legitim deltagelse i fællesskabet. I en inkluderende kultur forholder vi os til, hvordan deltagelse for alle muliggøres. Vi reagerer på de små tegn tidligt med henblik på at ruste til fremtidige krav. Vi arbejder med de udfordringer, der måtte være i mødet mellem barnet og dets omgivelser. Vi er hele tiden parate til at ændre metoder og organisering for at skabe og opretholde den inkluderende kultur. Barnet med særlige behov og forudsætninger af fysisk, psykisk eller social karakter skal sikres udvikling og passende udfordringer, i forhold til kompetencer. Derfor arbejdes der med en anerkendende tilgang, hvor vejledt deltagelse er i fokus, som en inkluderende vej ind i fællesskabet. Inklusion er en faglig målsætning for velfærdsprofessionerne i stræben efter at skabe inkluderende lærings-og udviklingsmiljøer, hvor alle har ret til at være aktive deltagere. Definition af et barn i udsat position. Et barn som i kortere eller længere perioder har særlige behov i forhold til sin udvikling. Et barn som er truet i sin udvikling, hvis det ikke på en professionel måde mødes på sine særlige behov. Barn med forskellige handicaps. Barn fra belastede familieforhold ( i en periode eller permanent) Barn med forsinket udvikling Barn der opfattes som skæve, nørdede eller lignende. Barn der har svært ved sociale relationer. Barn med anden etnisk kulturel baggrund, hvis dette giver særlige besværligheder. Barn der mistrives. Definition af barn med særlige forudsætninger. Et barn med intellektuel potentiale, tænker nuanceret og er abstrakt i sin tankegang. Et barn med særlig interesse for specifikke faglige områder. Et barn med udprægede kreative evner og potentiale, hvor de kan udvise stor intuition og særlig forudsætninger for optræden af en slags. Et barn med særlige lederegenskaber, hvor de udstråler autoritet og en forståelse for kammeraternes situation og velfærd. 2 Bilag. Procedure for børn der ikke er i trivsel.

6 Et barn med særlige forudsætninger indenfor idræt, mestrer fysisk udfoldelse i høj grad og er intellektuel som gennemsnittet. Kendetegn for barn med særlige forudsætninger. Bevidst og årvågen gennem barndommen. Opmærksom på mange fænomener. Højt aktivitetsniveau. Avanceret udvikling. Ivrigt observerende. Ekstrem nysgerrig. God hukommelse. Tidlig og veludviklet ordforråd. Lærer hurtigt. Kan tænke og ræsonnere abstrakt. Følsom. Perfektionist. På møder og sammen med relevante ressourcepersoner iværksættes handlinger, der tilgodeser barnet. For at afdække tiltag og udvikling vil vi bl.a. bruge nogle af følgende relevante metoder. Talecirklen 3, børneinterview 4, anerkendelsestrappen 5 og ressourceprofil og handleplan, 6 SIPA 7 samt Bliv klog på mig 8 Metoderne vil vi bruge til at afdække problemstillinger og udfordringer i relationer mellem voksen/voksen, voksen/barn, barn/barn. Visuelle skemaer. I perioder kan det for et barn være en god idé, at have enkelte og tydelige rammer for dets muligheder for det sociale og relationelle samvær i fællesskabet samt mulighederne for leg og aktiviteter. Mulighederne er beskrevet via billeder. På den måde tydeliggøres og forenkles barnets valg og gør det nemmere at begribe. Differentieret fællesskab. Vi giver mulighed for at deltage og være i forskellige fællesskaber. Samtidig tilrettelægger vi rammer for fællesskaber med et specifikt formål. Drenge/piger, store/små m.m. Opgaver/aftaler. En opgave eller aftale som at være den der tømmer opvaskemaskinen, eller dækker frugtbord kan i en periode være det, som kan være med til at gøre, at barnet trives og på ny får overskud til at indgå i fællesskaber. 3 Bilag. Talecirklen. 4 Bilag. Børneinterview. 5 Bilag. Anerkendelsestrappen. 6 Bilag. Ressource og handleplan. 7 Bilag. Reflekterende inklusionsredskab SIPA. 8 Bilag. skema Bliv klog på mig

7 Det teoretiske grundlag. Martin Seligmans 24 Styrker. Vi besidder alle de 24 styrker. Ifølge Seligman er 5 af disse styrker vores nøgle styrker. Nøglestyrkerne er en del af os fra fødslen en del af vores personlighed og den vi er som menneske. Formål: Vi giver barnet indblik i, hvad de forskellige styrker betyder og hjælper med at finde frem til deres nøglestyrker. Styrkerne er et pædagogisk redskab til at hjælpe barnet med at få sat ord på det barnet er god til, og derved at arbejde med at udvikle selvværd og selvtillid. Når der arbejdes med barnets styrker arbejdes der også med barnets svagheder. Som når en styrke som humor kan blive til sarkasme, eller når mod bliver til dumdristighed. Derfor gælder det også om, at lære barnet at skrue op og ned for dets styrker, så de er tilpas i situationen. Vi arbejder forskelligt med styrkerne, alt efter alder og det enkelte barns nærmeste udviklingszone. Styrkerne er samtidigt et gensidigt udgangspunkt og grundlag for vores skole-hjem samtaler. Et fælles sprog og et positivt afsæt via styrkerne, i forhold til en forældresamtale øger muligheden for, at vi efterfølgende sammen kan sætte fokus på de udviklingspunkter, der måtte være 9. Flow. 9 Helle Fisker & Gry Bastiansen. Positiv Psykologi og styrketræning.

8 Flow er for barnet en mental tilstand af koncentration, engagement og fordybelse. I flow er al opmærksomhed fokuseret og fastholdt på en bestemt aktivitet eller leg. En oplevelse af at tidsfornemmelsen forsvinder og barnet befinder sig 100% fordybet i det, som barnet er i gang med 10. Flow tilstand forudsætter 5 grundlæggende opmærksomhedspunkter: 1. Opstilling af klare, konkrete og realistiske mål. 2. Feedback og løbende tilbagemeldinger om hvordan barnet klare sig. 3. En passende balance mellem færdigheder og viden på den ene side og udfordringer på den anden side. 4. Fjerne distraherende faktorer. 5. Håndterlige, forståelige og præcise regler for aktiviteter og lege. Antonovsky. Læreprocesser -> Følelsen af sammenhæng forudsigelighed -> begribelighed belastningsbalance -> håndterbarhed delagtighed/deltagelse -> meningsfuldhed I stedet for at bruge alle resurserne på at forhindre folk i at falde i floden og drukne, er det bedre at give dem mulighederne for at lære at svømme i den.(aaron Antonovsky) Begribelighed barnet, som har en høj grad af begribelighed, forstår hvad der sker omkring sig. Barnet har forventninger til en forudsigelig dag. Når barnet alligevel støder på overraskelser kan sådanne hurtigt bringes ind i en forståelig sammenhæng. Håndterbarhed barnet, som har en høj grad af håndterbarhed, har tiltro til at de altid kan handle. Barnet kender udstrækningen af sine egne evner og kompetencer, og har tiltro til at der altid vil være ressourcer til rådighed for at kunne klare opgaverne. Meningsfuldhed Barnet, som har en høj grad af meningsfuldhed, føler at tingene er værd at engagere sig i. Barnet føler sig delagtiggjort og som en vigtig del af helheden. Meningsfuldhed er en meget stærk motivationsfaktor 11. Læring. Formålet med læring i SFO er hovedsagelig at bidrage til børnenes læring, dannelse, personlig og sociale udvikling. Læring er alsidig og mangfoldig. Derfor tilbydes forskellige aktiviteter med et forskelligt læringsfokus. I vores arbejde med læring, er vi bevidste om at skabe rammer for læring med et specifikt mål. Overordnet arbejdes der med læring på 2 niveauer. Læring som bygger på udvikling af selvtillid og viden. Og læring som bygger på de sociale og relationelle kompetencer, der udvikler selvværd. Værdier der arbejdes med: Empati Sprog Kompetencer 10 Knoop, H.H & Lyhne J.(red) (2005). Et nyt læringslandskab Flow. Intelligens og det gode læringsmiljø. Dansk Psykologisk Forlag. 11 Kjeld Fredens, Tommy J. Johnsen og Peter Thybo. Sundhedsfremme i hverdagen.

9 Ansvar Mål: Trives og udvikles i et socialt fællesskab med de personlige kompetencer barnet har i sin rygsæk, og blive så dygtig det kan, til at håndtere de sociale spilleregler. Metoder. Den overordnede ramme for indholdet i værkstederne er ud fra målet med læringen at skabe aktiviteter som implicit rummer temaerne: Sundhed, ernæring, krop og bevægelse. Udtryk, musik og drama. Værksted, natur og teknik. Medier og kreativitet. Mad værksted. Askov Malt SFO er en del af en sundhedsaktiv skole, og vi har i den forbindelse udarbejdet en folder, der fortæller om vores kostpolitik. Folderen kan læses på skolens hjemmeside. Sunde, mætte og udhvilede børn fungerer bedst i såvel sociale som i indlæringsmæssige sammenhænge, og det har derfor stor betydning, hvad børnene spiser hen over dagen. For at børnene skal få det bedste ud af deres dagligdag, er det vigtig for os, at arbejdet med kosten foregår i dialogen i et tæt og positivt forældresamarbejde. Gode vaner indarbejdes fra barnsben. Det er et fælles ansvar at støtte børnene i at få de gode vaner præsenteret. Det betyder for dagligdagen i SFO, at vi tilbyder sund morgenmad hver morgen til dem, der har behov for det. I løbet af dagen er det forældrenes ansvar, at madpakken er så stor og så god, at den giver sund energi til hele den tid, barnet skal tilbringe på skolen. Vi tilbyder lejlighedsvis en lille eftermiddagssnack. Indholdet kan variere, derfor kan det ikke regnes som en erstatning for et fuldt eftermiddags måltid. Derfor ser vi gerne, at børnene medbringer eftermiddagsmad/frugt. I forbindelse med fester og traditioner vil vi også af og til servere noget mad, og vi ønsker ligeledes her at leve op til at være en del af en sundhedsaktiv skole. Vi er bevidste om, at kosten er et fælles ansvar og vi er altid klar til en snak om, hvordan børnene trives bedst hele dagen. Udover at koble aktiviteterne på målene, så supplerer værkstedet den faglige læring, når der skal måles ingredienser af, læses opskrifter eller skrives indkøbslister m.m.

10 Idræts sal og Ude værksted. Børn er ikke kun hoved, men i høj grad krop. Det er vigtigt at de bruger kroppen og oplever glæde ved det. Både i forhold til den frie leg og mere tilrettelagte fysiske udfordringer. Det er også væsentligt at de befinder sig i et miljø, der lægger vægt på en aktiv livsstil. Kroppen er ikke bare et fysisk redskab, men også en måde at sanse og kommunikere med verden på. I kroppen lagres erfaringer, følelser og viden. Derfor skal børn støttes i at udforske, nyde og forstå det fysiske miljø, naturen og kulturen. De skal have stimuleret alle sanser gennem brug af forskellige materialer og redskaber. Det er vigtigt, at børn får erfaringer med forskellige former for kropslig nærhed og tryghed, men også at de lærer at forstå og respektere egne og andres kropslige reaktioner, grænser og integritet. Er man tryg ved sin krop og kender dens styrker og muligheder, har man et godt fundament til at mestre verden. Der skal arbejdes målrettet med fysiske aktiviteter, der inkluderer alle børn aktiviteter der fremmer børnenes motorik og fysiske aktivitetsadfærd, samt en sundhedsadfærd, der bygger på børns fysiske, psykiske og sociale ressourcer. Der skal arbejdes med en sundhedspædagogisk indsats, der skal rumme demokratiske tilgange og være med til at sikre børn en sund og aktiv hverdag, hvor krop og bevægelser er et væsentligt omdrejningspunkt. Bevægelsesglæde er et vigtigt incitament for trivsel og udvikling af sunde bevægelsesvaner. Glæden eller lysten til bevægelse opstår i leg og bevægelsesmæssige situationer, hvor barnet oplever tryghed, motivation og udfordringer, der giver mulighed for fordybelse og mestringsfølelse. Vi har derfor fokus på følgende: Sociale udvikling. Emotionel udvikling. Sansemotorisk udvikling. Fysisk udvikling. Kognitiv udvikling Bilag 10. Askov-Malt SFO: Bevægelsespolitik.

11 Kreativ værksted. Skabe et kreativt miljø, via kunstneriske processer der udvikler børnenes kreativitet, evnen til at skabe nyt, finde usædvanlige løsninger på ideerne/udfordringer. At barnet styrkes i at udvikle handlingskompetence i balancen mellem voksenorganiserede og selvvalgte idéer. Skabe et åbent værksted, hvor kreativitet og fantasi kan videreføres, lære færdigheder og bevidstgøre værdierne i egne og andres arbejde. Motivation og idéer er som drivkraft for indholdet. Vi vil skabe rum for at værkstedet er for alle børn. Vi vil både arbejde inde i værkstedet og på legepladsen/ skolegården. Vi vil forsøge at motivere børnene med forskellige aktiviteter i bred skala. Børnene fastholdes i de valg de træffer, og at de projekter de sætter i gang gøres færdige. Lege værksted. Legen er en selvstyrende aktivitet, som er altafgørende for barnets udvikling og er derfor en central del af fritidspædagogikken. Legen er barnets måde at indtage verden på. I legen sker der bearbejdelse og forståelse af den verden, som barnet er en del af. I legen er der mulighed for at eksperimentere, ræsonnere, bruge nysgerrigheden og prøve sig selv af i forskellige situationer og i samspil med andre børn og voksne. De lærer at lege gennem konflikter, etablere venskaber, vælge til og fra mellem diverse aktiviteter, og ved at være aktive medskabere af eget fritidsliv. Det er i legen, at barnet lærer at navigere i det sociale rum, finder ud af regler, grænser og kompromisser, prøver nye idéer af og eksperimenterer med virkeligheden. Her udfoldes fantasi og fordybelse, imens hverdagslivet øves. Legen prioriteres højt, fordi barnet gennem leg oplever, erkender og udvikler sig til hele og selvstændige mennesker. Leg karakteriseres ved at være en umiddelbar, spontan og frivillig aktivitet. Til forskel fra andre aktiviteter kan legen ikke bestemmes og reguleres udefra. Det er barnet og kun barnet, den legende, der råder over legen, dens indhold og form. Legen er en autotelisk virksomhed. Det betyder, at målet (telos) ligger i virksomheden, i selve legen. Barnet leger ikke for at lære og heller ikke for at fremstille et produkt. Legen er som at lade som om, det er evnen til at agere inden for en fiktiv verden. Den psykiske forudsætning for at kunne lade som om er forestillingsevnen og fantasien. For at kunne lege skal barnet kunne være sammen med andre og opbygge selvstyrede regellege uden at bryde sammen, når uenigheder opstår. Lære at skabe en konstruktiv kontakt til andre legende børn. Kunne give, afvente og gå på kompromis. Sige pyt, når noget udfordrer ens temperament.

12 Fantasi. Fantasien er evnen til at bearbejde, omforme og overskride virkeligheden. Fantasien er en del af forestillingsevnen, som overvejende henter sit stof fra billeder, sansninger, fornemmelser, stemninger, indtryk og drømme. Heri ligger blandt andet kimen til kreativitet og den abstrakte tænkning. I legen øver barnet sig i at forholde sig søgende, udforskende og skabende i forhold til dets omgivelser. Hermed skabes i legen alternative muligheder til det her og nu givne og kendte. Mesterlære. Aldersintegration giver mangfoldighed og læringspotentiale, bl.a. fordi børn spejler sig i hinanden og lærer af hinanden. De forskelligartede fællesskaber på tværs af alder og køn er et miljø, hvor børn har mulighed for at udvikle sig personligt og socialt. Sammenhængende læring. I deres dagligdag bærer børnene de erfaringer og den læring, som sker i SFO med ind i skolen. Sammen med fritidspædagogikkens fokus på fællesskabets værdier og børnenes trivsel, er det med til at skabe et godt læringsmiljø i skolens sociale rum som helhed. Dette understøtter de læreprocesser, som finder sted i undervisningstiden. SFOén er desuden med til at understøtte børnenes bearbejdning og læring af skolestof, når noget af det de lærer i undervisningen, kommer i spil i praktiske situationer i SFO ens hverdag.

13 Bilag 1. RM Model. Metode til refleksion over udvikling af læringsledelse. En case af en given eller opdigtet situation fra vores praksis. Kort opsummering af hvad der sker i casen/situationen uden at tolke eller analysere. Efter opsummeringen dykker vi ned i casen og vil med udgangspunkt i os selv forholde os til hvad der sker og hvilken betydning det har for vores mål for børnene. MÅL: Trives og udvikles i et socialt fællesskab med de personlige kompetencer barnet har i sin rygsæk og blive så dygtige barnet kan, til at håndtere de sociale spilleregler. Processen: Igennem processen er opgaven at holde fokus på den voksnes tilgang til det der sker, og om det er udviklende for barnets læring (vores mål) Vi arbejder i 5 faser: 1: Oprids af hvad der sker i casen. 2: Undersøgelsen, analysen, bringe sig selv i spil. 3: Teori - Antonovsky og læringsrum. 4: Afrunding og evt. konstruktion af bedre praksis. 5. Evaluering hvad lærte jeg.

14 Bilag 2. Askov - Malt Skole/SFOs procedure ved børn, der ikke er i trivsel. Individuel bekymring - tages op på et teammøde 1. Læreren/pædagogen, der gør sig bekymringen, har ansvar for at sætte barnet på som et punkt på dagsordnen til teammøde. Der udveksles gode råd og forslag til handlemuligheder og de afprøves. Husk en tidshorisont. Teamet / SFO og evt. Drivhuset 2. Ved fortsat bekymring skrives en praksisfortælling, problemstillingerne omkring barnet drøftes på teammødet hvor personen, der indkalder søger for, at både SFO og skole er repræsenteret. Tovholder udpeges. Tovholderen er den, der er højest på anerkendelsestrappen. Hvis der er en tovholder for både SFO og Skole, har de et fælles ansvar i forhold til kontakt til hjemmet. Ud fra praksisfortællingen arbejdes der med SIPA, for at finde nye handlemuligheder. Mål og handlinger skrives ind i handleplanen og ressourceprofilen, husk at være nysgerrig på barnets eget perspektiv. Drivhuset hjælper gerne med udfyldelsen. Handleplanen findes på Fællesnettet. Aftal deadline for ønsket effekt husk at evaluere. Drivhuset modtager handleplanen og ressourceprofilen. Forældrene indkaldes til møde. Forud for mødet er handleplanen/ressourceprofilen sendt til forældrene. Forældrenes tilføjelser føres ind i forældredelen, og de underskriver. Drivhuset deltager efter aftale. Handleplanen lægges i elevarkivet på skolens kontor og i mappen på SFOs kontor. Teamet / SFO og evt. Drivhuset 3. På teammødet Skole/SFO efter 1. evaluering: Ved stadig bekymring vurderes nye handlemuligheder. Arbejde igen med SIPA for at finde nye handlemuligheder. Handleplanen tilrettes. Aftal igen evalueringstidspunkt for ønsket effekt. Ved alle ændringer ny forældreunderskrift. Samme procedure som i pkt. 2 prik 5. Drivhuset 4. Efter 2. Evaluering og fortsat bekymring sættes eleven på dagsordnen til kommende Udvidet Drivhus møde, hvor Drivhuset, psykologen og tovholder aftaler justeringer i handleplanen evt. indstilling til PPR eller lign.

15 Bilag 3. Formålet med talecirklen er at arbejde med refleksion og supervision i et team med henblik på at skabe inspiration til at forbedre praksis og få skabt udvikling. Talecirklen består af en fokusperson, der ejer et dilemma eller en problemstilling, og en gruppe der er cirklens reflekterende og inspirerende team. Fokuspersonen fremlægger dilemmaet eller problemstillingen. ( max. 3 minutter) og slutter med at stille et spørgsmål til cirklens team. Spørgsmålet skal være konkret og specifikt. Eks: jeg oplever at Henrik ikke leger sammen med de andre børn. Fortæl derefter om Henrik, dine oplevelser med ham og kom med eksempler. Afslut med at stille det konkrete spørgsmål: Hvordan får jeg Henrik til at være mere sammen med de andre børn? Alle reflekterer i 1 min i stilhed. Hvert medlem svarer nu med én sætning. Vær også konkret og specifik samt kortfattet. Det kan være et udsagn, et spørgsmål eller en undren. Sig pas når du som reflekterende person ikke har mere at tilføje. Fokusperson lytter og skriver ned hvad det reflekterende team inspirerer med. Fokuspersonen er her dirigent. Undlad dialog samt kommentar på spørgsmål, udsagn eller undren. Når runden er slut får fokuspersonen ca. 1 min til at reflektere over hvilke brugbare elementer der kan bruges fra det reflekterende teams inspiration. Det fortæller fokuspersonen til teamet. Vær også her konkret og specifik, derved sikres, at der er noget at skabe handling på. Det aftales at fokuspersonen giver en tilbagemelding for udviklingen omkring dilemmaet eller problemstillingen senest på næste møde.

16 Bilag 4. Børneinterview. Barnets navn Klasse Dato Leg 1. Hvem leger du med? 2. Er der nogen du kunne tænke dig at lege med? 3. Ser du nogen gange nogen der går rundt alene og ikke har nogen at lege med? 4. Hvordan opfører en god kammerat sig? 5. Er du en god kammerat? Faciliteter/aktiviteter 1. Hvad vil du helst lave, når du er i SFO? 2. Inde? 3. Ude? 4. Er der plads til de vilde lege? 5. Er der steder man kan slappe af? 6. Er der noget, du syntes vi skal gøre mere af/have mere af (legetøj/aktiviteter)? De voksne 1. Hvilke voksne snakker du med? 2. Føler du de voksne lytter til dig og tager dig alvorligt? 3. Syntes du, de voksne skælder ud? 4. Er der noget de voksne kan gøre for, at du har det bedre, når du er i SFO? Interesser Hvad interesserer dig/hvilke interesser har du? (fodbold, heste,tegnefilm,computer osv) 1. Hvordan har du det i SFO. Skalering: (fra en skala på 1-10) 2. Hvordan har du det i skolen? Skalering: (fra en skala på 1-10)

17 Hvordan kan det være du siger det? Hvordan kan det være du siger det? Hvad skal der til for at det bliver 10? Hvad skal der til for at det bliver 10? 3. Hvordan har du det hjemme? Skalering: (fra en skala på 1-10) Hvordan kan det være du siger det? 4. Hvordan har du det i fritiden? Skalering: (fra en skala på 1-10) Hvordan kan det være du siger det? Hvad skal der til for at det bliver 10? Hvad skal der til for at det bliver 10? De 24 styrker: Nysgerrighed, videbegærlig, åbenhed, kreativitet, social intelligens, visdom, mod, vedholdenhed, ærlighed, kærlighed, samarbejde, fair, lederskab, selvkontrol, omtanke, beskedenhed, værdsættelse af det skønne, taknemmelighed, håb, åndelighed, tilgivende humor, begejstring. Hvilke styrker er dine 5 top styrker? I dialog med barnet finde frem til barnets 5 top styrker. ( streges over med en grøn tusch) Nogle styrker du skal øve dig i? I dialog med barnet finde frem til 2 styrker barnet skal øve sig i. (streges over med en rød tusch) 1. 2.

18 Bilag 5. Anerkendelsestrappen.

19 Bilag 6. Ressourceprofil og handleplan Principper Forældrene er deltagere i et forpligtende samarbejde fra starten. Der udarbejdes ensartet ressourceprofil i hele Vejen Kommune for alle elever, hvor skolen skal have ekstern supervision fra konsulenter, psykologer etc. (se under punkt 7 i skema for ressourceprofil). Ved mindre specifikke problemstillinger aftales det med eksterne fagpersoner om der skal udarbejdes en ressourceprofil. o Målsætningen for ressourceprofilen er at få indsigt i de problemer eleven er i, således at der kan iværksættes en pædagogisk indsats med det samme. o Ressourceprofilen skal følge det gule indstillingsskema til psykologenheden. Den pædagogiske handleplan skal tage udgangspunkt i elevens styrkesider, en anerkendende tilgang. Der arbejdes med handleplaner i teamet. o Der skal foreligge dokumentation for tiltag der er afprøvet i klassen, og for at handleplanen er fulgt. Såfremt eleven går i SFO og SFO ikke er en del af teamet, skal en vurdering herfra med for, at få så nuanceret et billede af eleven som muligt. Elevplanen tænkes ind i handleplanen. Uddannelsesplanen tænkes ind ved de ældste elever, eventuelt i samarbejde med UUvejlederen.

20 Ressourceprofil Ressourceprofil (status) Navn: Udfyldt af: Dato: 1. Styrkeområder: Sociale funktioner. Personlige karakteristika (selvtillid, selvværd, ansvarlighed, selvstændighed m.m.) Faglige funktioner. Hvad er barnet god til? Hvad kan barnet lide at beskæftige sig med? Hvad er barnet interesseret i? Til hvem har barnet positive relationer (eks: forældre, lærer/pædagog, jævnaldrene)? 2. Behov: Hvilke specielle behov har barnet? Hvad skal der til, for at barnet fungerer godt? Hvilke behov har barnet i forhold til de fysiske omgivelser, de voksne, de andre børn, struktur, tid etc. 3. Barnets selvopfattelse, motivation og arbejdsvaner: Udfyldes i samarbejde med barnet 4. Vanskeligheder: Beskriv de sammenhænge hvor barnet er i vanskeligheder. I hvilke sammenhænge går det mindre godt? I hvilke sammenhænge går det godt? Prøv i beskrivelsen at se sagen fra barnets side 5. Ressourcepersoner Internt: Hvilke ressourcepersoner har været rådgivende undervejs i forløbet? Det kunne være: Skolelederen, læsevejlederen, koordinatoren for specialpædagogisk bistand, pædagogisk servicecenter, IT - vejlederen, AKTvejlederen etc.

21 6. Ressourcepersoner Eksternt: Hvilke ressourcepersoner har været rådgivende undervejs i forløbet? Det kunne det være: Læsekonsulenten, psykologen, socialrådgiveren, AKT- konsulenten, IT konsulenten, tale/høre konsulenten, PLC konsulent, fysioterapeut, etc. 7. Forældrenes kommentar: Til ressourceprofilen Handleplan Mål: Korte, få og præcise pædagogiske mål (2-4) Skab enighed mellem elev, forældre og team om målene. (Eksempler) 1. Færre konflikter med lærerne og eleverne 2. Forældre som aktiv ressource i forhold til at nå mål 3. Lave lektier 9. Inkluderende læringsmiljø: (Tiltag) Hvilke former for undervisningsdifferentiering og holddannelser har været forsøgt? På hvilken måde tages der hensyn til eleven i problemer? Hvilke alternative undervisningsformer har været anvendet(eks: bordopstilling, lektieaftaler, fokuspunkt, forskellige måder at lærer på) 10. Hvad vil vi gerne se? (Tegn) Hvordan indsamles dokumentation for tegn løbende? Aftal hvad der skal skrives, fotograferes eller optages. (Eks: antal konflikter i forhold til i sidste uge, støtter forældrene barnet i for at kunne opfylde mål, hvor ofte er der lavet lektier) 11. Rollefordeling: 13 Handleplanen tager udgangspunkt i begreber fra SMTTE-modellen, se mere på EMU(klik her, hold ctrl nede)

22 Hvem gør hvad? (se afsnit om Inkluderende læringsmiljø, en tovholder på hvert tiltag) - forældre - pædagoger/lærere - leder - barnet - andre 12. Evaluering: Hvordan? Med hvem? Hvornår? Hvilke tiltag virker godt? Hvilke tiltag skal stoppes? Vurder om der skal laves en ny handleplan? 13. Eventuel kommentar fra forældre: Forældrene skal have mulighed for at kommentere handleplanen. Forældreunderskrift Dato

23 Bilag 7. Refleksionsguide metode til skabelse af inkluderende praksis for elever/børn. SIPA model: Askov-Malt. Afklaring af rammer og mål Hvilken fortælling, kort rids af rammen? Hvad er jeg nysgerrig på at udforske? Hvad undrede jeg mig over? Hvordan skabes udsatte positioner? Fra en tænkning om et barn med vanskeligheder til et barn i vanskeligheder en udsat position. Fra et psykologisk til et systemisk/sociologisk perspektiv. Positioner kan ændres. Hvad skete der? Er der i fortællingen en udsat position? A:Hvordan og hvorfor er positionen udsat? Hvis der ikke er tale om en udsat position B: Hvordan og hvorfor er positionen ikke udsat? Hvad ville kunne have ført til en evt. udsat position? vvvvvcgggggghhhcjjjlk Hvad giver adgang til deltagelse? Hvad giver adgang til meningsfuld deltagelse? Hvor i fortællingen, er det at den udsatte inviteres ind til at være en del af et fællesskab? Skabes der i fortællingen andre invitationer ind, til at være en del af et fællesskab? Hvordan ses det, at der gives adgang til deltagelse? Hvilke handlinger skaber adgang til deltagelse? Hvilken adfærd skaber adgang til deltagelse? Hvordan kan det ses, at der er tale om adgang til deltagelse (aktiv) og ikke bare at være med (passiv)? Hvordan ser det ud fra barnets /børnenes perspektiv? Foretage perspektivskifte, hvad er på spil for barnet/børnene? Hvordan vil barnet/børnene have oplevet sin position i fortællingen? Hvad vil barnet kunne fortælle? Hvilken værdi vil det have, at spørge ind til den gode grund for den eventuelle handling? Hvilken viden vil det tilføre analysen af fortællingen, ved at inddrage barnets/børnenes perspektiv? Hvad invitere barnet os til at se?

24 Hvilke dilemmaer befinder de professionelle sig i? Hvad er dilemmaet? Dilemmaer Hvilke valg som skal modsætninger, træffes? der på sin vis er uløselige, men hele tiden kræver stillingtagen. Hvad er vigtigst lige nu? Hvad kan jeg udsætte/vende tilbage til? Hvilke muligheder har jeg for at søge hjælpe hos mine kolleger? Hvilke pædagogiske og organisatoriske handlingsalternativer findes der? Hvordan skabes forankring såvel som forandring i den pædagogiske praksis? Hvad kunne have skabt en anden fortælling? Hvilke nye tiltag kunne der med fordel iværksættes? Hvilke refleksioner har det skabt, i forhold til min egen tilgang og praksis? Hvad skal der til for at holde fast i de gode fortællinger? Evaluering Hvilke nye opmærksomhedspunkter/læring tager jeg med mig videre?

25 Bilag 8. (Billede af barnet) Jeg hedder: Jeg bor sammen med: Vi har husdyrene: Min ynglings mad er: Mit ynglings dyr er: Når jeg leger ude, elsker jeg at: Når jeg leger inde, elsker jeg at: I min fritid går jeg til: Mit ynglings legetøj er: Jeg er god til: SKAL VI LEGE?

26 Bilag 9. Bevægelsespolitik. En SFO med aktive og alsidige lege og bevægelses tilbud. Engagerede voksne, som påtager sig opgaven. Formål. Vision Når forældre og andre kommer ind i SFO en skal de kunne fornemme på kulturen, at her er der meget leg og bevægelse Værdigrundlag. Tryghed Vedholdenhed, tålmodighed. Vi bliver ved med at sætte lege i gang både nye lege og gamle lege, så alle børn har mulighed for at blive trygge i/ved aktiviteten. Motivation Fællesskab, glæde. Vi vil skabe flow ved tilpas forstyrrelse. Opleve glæde ved at være med. Udfordringer Vi vil arbejde med nærmeste udviklingszone. NUZO. Mål og indsatser. Mål: Vi vil skabe bevægelsesappetit. Indsatser for at nå målet: Vi vil sætte emnet leg og bevægelse på dagsorden til fælles personalemøde, som et fast punkt. Vi vil have leg og bevægelses ambassadører. Voksne som agerer tovholdere. Vi vil have periodevis legepatruljer. Børn som agerer leg og bevægelsesassistenter. Vi vil skabe lege og bevægelses miljøer i vores lokaler. Grupperum, uderum, torvet, gymnastiksalen. Hvilken mål gruppe Alle børn. prioriteres. Vi prioriterer forskellige grupper, alt efter indhold og mål for den enkelte leg /bevægelse. Vi differencerer ud fra køn, rummelighed, alder. Vi er særlig opmærksom på at ramme børn, som ikke almindeligvis er med i leg og bevægelse. Succeskriterier. Når børnene deltager i aktiviteter. Når vi vækker en interesse hos de børn, som ikke har deltaget før. Når vi ser at flere voksne kommer med ideer og sætter lege i gang. Organisatoriske Alle tiltag og idéer med relevans for leg og bevægelse, skal så vidt rammer/ressourcer muligt imødekommes positivt. personalemæssigt, Plads til mangfoldige voksne, som bidrager på forskellig vis til leg og økonomisk, tid m.m. bevægelse. Så vidt muligt en fast voksen på torvet og i gymnastiksalen. Afsætte et beløb, som på 2-4 forskellige tidspunkter af året skal anvendes til tilkøb af øvrige leg og bevægelses kompetente konsulenter/instruktører, som kan bidrage med alternative aktiviteter.

27 Dokumentation/ evaluering. Intra Billeder. Løbende dialog på fælles personalemøder. Team møder. Forankring og opfølgning. Ambassadører Punkt på fælles personalemøder Forældremøder. At vi starter med at lege inden vores møder. Samarbejdspartnere. Forældre. Idrætsforeninger Højskolen Musikskolen Efterskolen.

28 Bilag 10. SMTTE modellen som redskab til værdisætning. Beskrivelse og vurdering. SMTTE modellen kan anbefales som redskab til fælles værdisætning, beskrivelse og vurdering, fordi den: Skaber klarhed over, hvad man vil arbejde målrettet med. Kan bruges til beskrivelse af læreproces/udviklingsplan. Gør det enklere at planlægge og evaluere sammen. Udvikler kompetencer undervejs. Stimulerer til systemisk og kreativ tænkning. Kan bruges som rettesnor, når organisationen skriftligt skal redegøre for, hvad den vil forbedre. Forslag til disposition, værdisætning, vurdering og udvikling. Sammenfattende er det erfaringen, at SMTTE modellen er en god ramme for værdisætning og vurdering, fordi den kan bruges på alle planer i organisationen. Desuden kan den også bruges som rammesætning for en handleplan for den enkelte medarbejder eller mindre teams. Styrken herved er, at modellen kan medvirke til at skabe sammenhæng mellem de forskellige niveauer, hvilket synes at være en udfordring, som forestår mange steder. Uddybende beskrivelse af SMTTE-modellen: Sammenhæng: Hvor er vi? Baggrund, forudsætninger og rammer, som vi må tage hensyn til, når vi skal sætte mål. Hvad er situationen, og hvad er det mest vigtig at gøre noget ved? Hvad har fået os til at være optaget af det, vi vil arbejde med at udvikle? Hvilke ressourcer kan vi trække på i det videre arbejde? Hvorfor er det vigtigt at bruge tid og kræfter på netop det valgte område? Hvilke værdier og prioriteringer ligger bag? Hvordan er situationen nu?

29 Mål: Hvad vil vi? Hvad er det konkret vi gerne vil opnå? Vores forestillinger om en ønsket tilstand på et givent tidspunkt. Målet skal være realistisk, relevant, samlende, forståeligt, vurderbart og positivt formuleret i nutidsform og fastsat i tid. Mål giver retning: vi ved, hvorfor vi gør det, vi gør. Mål skal ses i lyset af den sammenhæng, de bliver lavet i. Mål kan ændres undervejs som følge af ændringer i sammenhængen. Mål er situationsbeskrivelse skrevet på forhånd. Det vil sige, at målet skal blive en del af sammenhængen. Tegn: Hvad skal vi registrere ( skal være iagttagelige) De sanseindtryk, som højest sandsynlig betyder, at arbejdet går mod målet. Tegn indebærer konkretisering af målet, skærper opmærksomheden og skaber forventninger. Tegn udløses af de tiltag, vi iværksætter og kan registreres. Tegn styrer vor opmærksomhed. Jo mere målet gælder menneskelig adfærd, desto vigtigere er det, at vi har mange og væsentlige tegn. Jo mere målet gælder fysiske forhold, jo mindre vigtig er det med tegn. Altså: Hvad skal vi se og høre på vej mod, og når, målet er nået? Tiltag: Hvad skal skabe ændringer? Planlagte initiativer og handlinger frem mod målet. Tiltag er det, vi faktisk gør for at bevæge os frem mod målet. Tiltag skal være virkekraftige og hensigtsmæssige. Hvad kræver det vi siger vi vil, af os? Hvem har ansvaret for hvad hvornår? Evaluering: Hvordan går det? Hvor langt kom vi? Hvad er resultatet af det, vi har valgt at udvikle? Dvs: Vi må gå lidt til siden og betragte det, der er gjort og svare på 3 vigtige spørgsmål: 1. Hvad har vi set og hørt? Vi undersøger og registrerer( ved hjælp af spørgeskema, iagttagelse, logbog, kulturundersøgelse m.m.) 2. Hvad synes vi og andre om det, vi har opnået? Vi sammenligner med målet og det, vi har ønsket at udvikle inden for sammenhængen. 3. Hvad skal vi herefter gøre ny planlægning.

30 Skabelon til SMTTE. TEMA Status Baggrund og forudsætninger Mål Hvad vil vi opnå? Læringsmål Hvad skal barnet opnå? Læringsrum Hvilke/ hvilket læringsrum kræver det af mig, jeg skal bevæge mig i for at nå målet. Tegn På hvilke måder kan vi se, at vi er på vej mod målet? (succeskriterier) Tiltag. Hvilke handlinger vil vi igangsætte? Dokumentation og evaluering. Hvordan vil vi dokumentere og evaluere, om vi har nået målet? Anbefalinger til fremadrettet planlægning.

31