Social- og Sundhedsudvalget

Transkript

1 Social- og Sundhedsudvalget Referat 2. november 2017 kl. 08:00 Udvalgsværelse 1 - ekstraordinært møde Indkaldelse Bodil Kornbek Finn Riber Rasmussen Curt Købsted Karsten Lomholt Hanne Agersnap Aase Steffensen Jørn Moos Jørn Moos var fraværende. I stedet deltog Søren P Rasmussen. Derudover deltog: Pernille Holmgaard Edda Heinskou Sofie Strandgaard (referent)

2 Indholdsfortegnelse Pkt. Tekst Side 1 Frikommuneprojekt - Oplæg til fælles akutfunktion i 4-Kommunesamarbejdet 3 2

3 Punkt 1 Frikommuneprojekt - Oplæg til fælles akutfunktion i 4-Kommunesamarbejdet Resumé Gentofte, Lyngby-Taarbæk, Gladsaxe og Rudersdal kommuner (4K) blev i oktober 2016 godkendt som frikommunenetværk med henblik på at etablere en fælles, tværkommunal akutfunktion fra 1. januar Regeringen forhåndsgodkendte i sommer en revideret ansøgning. Folketinget forventes senest i december 2017 at vedtage de ansøgte forsøgshjemler. I denne sag præsenteres en anbefalet model for den fælles tværkommunale akutfunktion samt alternativet i form af en fortsættelse af nuværende egen akutfuktion, udvidet med natdækning. Såfremt det politisk besluttes at arbejde videre med en fælles tværkommunal akutfunktion, skal der i de fire kommuner træffes en række principbeslutninger, som skal danne grundlag for det videre arbejde med at etablere den fælles tværkommunale akutfunktion. Indstilling Forvaltningen foreslår, at 1. der etableres en fælles tværkommunal akutfunktion bestående af Lyngby-Taarbæk, Gentofte, Gladsaxe og Rudersdal Kommuner 2. den fælles tværkommunale akutfunktion er åben døgnet rundt alle ugens dage og leverer akutte sygeplejefaglige ydelser på tværs af de fire kommuner 3. den overordnede henvisningsmodel samt den beskrevne model for lægedækning kan ligge til grund for den endelige udformning af den fælles akutfunktion 4. de overordnede økonomiske rammer for den fælles tværkommunale akutfunktion godkendes 5. 4K styregruppen bestående af fagdirektører bemyndiges til at ansætte en leder af den fælles tværkommunale akutfunktion med start primo K styregruppen bemyndiges til at udpege den fysiske placering af den fælles tværkommunale akutfunktion inden for de principper, der er beskrevet i nærværende sag 7. forvaltningen forelægger primo 2018 en sag, hvor kvalitetsstandarder, driftsbudget, anlægsbudget og juridisk aftale skal behandles. Sagsfremstilling 1. Fælles tværkommunal akutfunktion Baggrund formål og mål Med Sundhedsstyrelsens kvalitetstandard for kommunale akutfunktioner er der krav om, at alle kommuner skal have en døgndækkende akutfunktion fra 1. januar K ønsker at løfte denne opgave sammen i en fælles tværkommunal akutfunktion for i fællesskab at sikre borgerne den bedst mulige kvalitet i behandlingen af akut opstået sygdom. Udgangspunktet for at indgå i samarbejdet om en fælles akutfunktion er forskelligt i kommunerne. I Gentofte Kommune varetages opgaven af hjemmesygeplejersker, der har som funktion ved siden af deres arbejde som hjemmesygeplejersker også at rotere i et akutberedskab i hjemmesygeplejen. Lyngby-Taarbæk Kommune har oprettet et Mobilt Akutteam (MAT), der er en organisatorisk enhed med akutsygeplejersker, der udelukkende løser akutte opgaver. I Gladsaxe og Rudersdal kommuner varetages de akutte opgaver af hjemmesygeplejen. Med den nye fælles akutfunktion vil kommunerne understøtte en fremtidssikring af indsatsen på sundhedsområdet i en kontekst med stigende efterspørgsel efter sygeplejersker med akutte kompetencer, flere komplekse opgaver og skærpede krav til kommunernes opgavevaretagelse. 4K vil sammen opnå en større organisatorisk bæredygtighed i det tværsektorielle samarbejde med fokus på at skabe mere sammenhængende forløb for borgerne med ensartede og aftalte sektorovergange til almen praksis, hospital og

4 Model for fælles tværkommunal akutfunktion Den fælles, tværkommunale akutfunktion lever som minimum op til Sundhedsstyrelsens kvalitetsstandarder for kommunale akutfunktioner i hjemmesygeplejen hele døgnet. Henvisninger fra kommunale enheder går via kommunale sygeplejersker eller via social- og sundhedsassistenter, hvis dette er aftalt med tilstedeværende eller vagthavende sygeplejerske. Udover de fire kommuner er det aftalt, at også almen praksis, hospitalet og Akuttelefonen 1813 kan henvende sig direkte til den fælles, tværkommunale akutfunktion. Lægedækning Den fælles akutfunktion har lægedækning hele døgnet. I tidsrummet ligger det lægelige behandlingsansvar i almen praksis inden for rammerne af den gældende overenskomst. I tidsrummet på hverdage, weekender og helligdage ligger det lægelige behandlingsansvar hos Akuttelefonen 1813 hos Region Hovedstaden. Øvrige samarbejdsflader Der er i regi af Planområde Midt udarbejdet samarbejdsaftale med Akuttelefonen 1813, herunder bl.a. om at akutfunktionens sygeplejersker til enhver tid kan få direkte adgang til prioriterede læger med fortrinsvis almen medicinsk speciale. Der arbejdes ligeledes på en samarbejdsaftale om udskrivelse af borgere med komplekse sygepleje- og behandlingsbehov med Herlev og Gentofte Hospital. Der tilknyttes en almen praktiserende læge til den fælles akutfunktion som praksiskonsulent. Organisering af udarbejdelsen af den foreslåede model Frikommunenetværkets styregruppe, projektgruppe og arbejdsgrupper har bred repræsentation fra alle tre sektorer samt fra de øvrige kommuner i kommuneklyngen. Alle samarbejdsparter har dermed været involveret i udarbejdelsen af den beskrevne model for en fælles tværkommunal akutfunktion, ligesom der er løbende dialog med relevante organisationer, fagforeninger og MED-systemet i de fire kommuner. Udarbejdelsen af den beskrevne model for den fælles akutfunktion har trukket på erfaringerne fra Gentofte Kommune og MAT-teamet i Lyngby-Taarbæk Kommune samt andre lignende funktioner så som Specialiseret Hjemmesygeplejeteam (SHS) i Ballerup, Furesø og Herlev kommuner. Placering Den fælles, tværkommunale og udgående akutfunktion placeres på én matrikel, hvor de fysiske rammer opfylder akutfunktionens behov for opbevaring af sygeplejefaglige artikler, medicin, eventuelt apparatur til analyser, arbejdsstationer og IT, afholdelse af møder, omklædning, parkeringsforhold, m.v. Akutfunktionen placeres centralt inden for de fire kommuners geografi. 4K-styregruppen udpeger den fysiske placering. Organisering og ansvar Det overordnede politiske, økonomiske og juridiske ansvar for de opgaver, der bliver løst i den fælles tværkommunale akutfunktion, ligger hos kommunalbestyrelserne i de fire frikommuner. Det overordnede ledelsesansvar vil ligge i en tværkommunal styregruppe bestående af de deltagende kommuners fagdirektører, som er ansvarlige for funktionen. Lederen af funktionen refererer til den tværkommunale styregruppe og ansættes af denne. Tidsplan de næste skridt Folketinget forventes at godkende frikommunernes ansøgning senest medio december Politisk mødesag i februar 2018 vedr. driftsbudget, anlægsøkonomi, kvalitetsstandard og fælles visitationskriterier for den fælles tværkommunale akutfunktion samt den juridiske aftale. 4

5 Idriftsættelse af den fælles, tværkommunale akutfunktion vil afhængigt af tidsplan for tilpasning af de fysiske forhold kunne ske senest i april Perspektiver og udfordringer Perspektivet ved at være en del af den fælles tværkommunale akutfunktion er væsentligst fire forhold. For det første vil det på et arbejdsmarked med stor efterspørgsel efter specialiserede sygeplejersker formentlig være lettere at tiltrække de relevante kompetencer til en større faglig enhed. For det andet vil fire kommuner i fællesskab kunne opnå en større organisatorisk bæredygtighed og indvirkning i det tværsektorielle samarbejde med blandt andet hospital og Dette vil alt andet lige for det tredje også kunne fremme, at der skabes mere sammenhængende forløb for borgerne, herunder gennem mere ensartede og aftalte sektorovergange. For det fjerde vil der formentlig på sigt kunne opnås driftsmæssige fordele. Udfordringerne ved at indgå i en fælles tværkommunal akutfunktion er omvendt, at der er tale om et forsøg og derfor en række ubekendte. Der vil formentlig undervejs i forsøget blive identificeret uhensigtsmæssigheder, som vil skulle håndteres med andre løsninger i fællesskabet. Særligt vil der ved at indgå i en større enhed alt andet lige ikke kunne fastholdes samme nærhed mellem akutfunktionen og de decentrale enheder i kommunen samt kommunens praktiserende læger. Model for fælles tværkommunal akutfunktion er uddybet i bilag. 2. Alternativ -Fortsættelse af nuværende egen akutfuktion, udvidet med natdækning En udvidet MAT-funktion Et alternativ til en tværkommunal fælles akutfunktion er, at Lyngby-Taarbæk Kommune fortsætter med den eksisterende mobile akutfunktion (MAT) udvidet med natdækning. For at leve op til kravet om natdækning vil det kræve, at Vagtcentralens kapacitet og kompetencer er tilstrækkelige om natten. Vurderingen er, at der er i gennemsnit er så få opkald om natten, at det ikke vil kræve flere personaleressourcer, men evt. øgede kompetencer indenfor akutområdet. Lægedækningen i denne løsning er anderledes i tidsrummet på hverdage og øvrige dage end den fælles tværkommunale akutfunktion, idet der er indgået kontrakt med to almen praktiserende læger i kommunen om at varetage det telefoniske lægevagtberedskab ift. MAT. De øvrige samarbejdsflader vil ligne dem, der kendetegner den fælles tværkommunale akutfunktion. Samarbejdsaftalen med Herlev og Gentofte Hospital omfatter alle kommuner i Planområde Midt og vil derfor også gælde, hvis kommunen fortsætter med egen akutfunktion. Det samme gælder samarbejdsaftalen med Akuttelefonen med den nævnte forskel beskrevet ovenfor ift. lægevagtberedskabet. Perspektiver og udfordringer Perspektivet ved at fortsætte med egen akutfunktion er væsentligst, at funktionen er kendt, velkonsolideret og understøtter et princip om nærhed i sundhedsvæsenet. MAT har allerede ansat højt specialiserede sygeplejersker med lokalkendskab til såvel institutionerne på ældreområdet samt den lokale praksissektor. Der er et velfungerende samarbejde med praksissektoren om udvidet lægedækning. Udfordringerne ved at fortsætte med en egen funktion er blandt andet, at alle kommuner fra årsskiftet skal have etableret akutfunktioner. Derfor vil efterspørgslen efter højt specialiserede sygeplejersker alt andet lige stige, og det vil måske blive vanskeligere at tiltrække de relevante kompetencer til en lille enhed. En anden udfordring er, at kommunens aftale med praksissektoren om udvidet lægedækning er sårbar. Praksissektoren er ikke forpligtet til at indgå aftaler om udvidet lægedækning, idet regionen er ansvarlig for lægedækning uden for 5

6 praksissektorens åbningstider. Kommunens mulighed for at fortsætte med udvidet lægedækning beror derfor på, at der er læger med interesse for en sådan aftale. CenterMED i Center for Sundhed og Omsorg har behandlet saget på møde 5. oktober. Bemærkninger er bilagt sagen. Sagen er endvidere sendt i høring i Seniorrådet, som behandler sagen den 9. oktober Evt. høringssvar eftersendes pr. mail forud for udvalgsmødet. Lovgrundlag Kommunerne er efter Sundhedslovens 138 ansvarlige for, at der ydes vederlagsfri hjemmesygepleje efter lægehenvisning til personer med ophold i kommunen og for at afgøre tildeling af hjemmesygepleje. Med hjemmel i sundhedslovens 139 kan sundhedsministeren fastsætte nærmere regler om omfanget af og kravene til den kommunale hjemmesygeplejerskeordning. De kommunale akutfunktioner er en del af den kommunale hjemmesygepleje og følger dermed bekendtgørelse og vejledning for hjemmesygeplejen. Økonomi 1. Etablering af fælles tværkommunal akutfunktion Den økonomiske ramme for den driften af den fælles tværkommunale akutfunktion forventes at være ca. 13 mio. kr. årligt. Derudover forventes der at skulle afholdes etableringsomkostninger for ca. 1,6 mio. kr. Fordelingen af udgifterne mellem de fire kommuner vil ske efter en fordelingsnøgle, der ligeligt vægter antallet af +65 årige og befolkningsstørrelsen. Lyngby-Taarbæks andel heraf er 21,7 %, svarende til 0,3 mio. kr. i etableringsomkostninger og 2,8 mio. kr. i løbende driftsomkostninger. Overgangen til det fælleskommunale samarbejde forventes at være udgiftsneutralt i forhold til den nuværende ramme, men vil medføre ekstraudgifter i forbindelse med opstart af projektet i Tabel 1: Økonomiske konsekvenser ved overgang til fælleskommunalt samarbejde. Mio. kr. i priser Fælles akutfunk. - 0,345 2,805 2,805 2,805 2,805 LTK andel Egen akutfunk ,751-3,751-3,751-3,751 ved lukning Afledte 0 0,968 0,968 0,968 0,968 udgiftsstigninger Total 0,345 0,022 0,022 0,022 0,022 Ved opstart af den fælleskommunale akutfunktion vil kommunen skulle afholde omkostninger i 2017 og frem, som beskrevet ovenfor i forbindelse med etableringen og årlig drift. Ved lukningen af Lyngby-Taarbæk Kommunes egen akutfunktion (MAT), vil kommunen spare de løbende driftsudgifter på 3,75 mio. kr. årligt. Det mobile akutteam (MAT) varetager på nuværende tidspunkt en række opgaver for hjemmeplejen og træningsenheden i forbindelse med akutforløb, som ikke fremadrettet vil indgå i det fælleskommunale samarbejde. Det forventes dermed, at kommunen vil have afledte udgiftsstigninger i hjemmeplejen og træningsenheden på samlet set 1,0 mio. kr. årligt ved lukningen af det mobile akutteam (MAT). Samlet giver dette en udgiftsstigning i 2017 på 6

7 0,35 mio. kr. svarende til etableringsomkostninger, og en forventet udgiftsstigning i 2018 og frem på 0,02 mio. kr. 2. Alternativ: Fortsættelse af nuværende egen akutfuktion, udvidet med natdækning Hvis kommunens nuværende mobile akutteam (MAT) skal fortsætte med udvidet natdækning, vil det kræve at en sygeplejerske i Vagtcentralens natdækning erstattes af en akutsygeplejerske. Det forventes, at en akutsygeplejerske kan ansættes med en årlig lønforskel på 0,045 mio. kr. fra 2018 og frem. Tabel 2: Økonomiske konsekvenser ved fastholdelse af egen akutfunktion. Mio. kr. i priser Fælles akutfunk. - 0,000 0,045 0,045 0,045 0,045 LTK andel Total 0,000 0,045 0,045 0,045 0,045 Finansiering Det foreslås, at midler - reserveret til styrkelse af de kommunale akutfunktioner i forbindelse med udmøntning af den nationale handlingsplan for den ældre medicinske patient - fortsat reserveres til at dække udgifterne på området. Beslutningskompetence Kommunalbestyrelsen. Beslutning Social- og Sundhedsudvalget, den 10. oktober 2017 Ad 1-7) For stemte: 3 (C (2), F (1)) Imod stemte: 4 (A (2), V (2)). Økonomiudvalget, den 26. oktober 2017 Oversendt til ekstraordinært Social- og Sundhedsudvalgsmøde med det sigte at undersøge muligheden for yderligere lægedækning m.v. Supplerende sagsfremstilling I den fremlagte model for den fælles akutfunktion indgår, at 1813 står for lægedækning efter kl. 16 på hverdage og i weekender/helligdage. Den tværkommunale styregruppe for frikommuneprojektet drøftede på sit møde den 27. oktober 2017 muligheden for, at Lyngby- Taarbæk Kommune kan videreføre nuværende model for lægedækning, hvor praktiserende læger er tilknyttet akutfunktionen fra kl på hverdage og kl øvrige dage. Styregruppen er indstillet på, at Lyngby-Taarbæk Kommune mod egenbetaling i en overgangsperiode på op til et halvt år kan fortsætte med denne model. Styregruppens perspektiv er, at frikommuneforsøget vil kunne opsamle erfaringer med forskellige modeller for lægedækning i denne overgangsperiode. Inden overgangsperiodens udløb vil der blive foretaget en evaluering til politisk forelæggelse med henblik på en fremadrettet model for lægedækning. Forvaltningen har søgt at vurdere de mulige konsekvenser ved en tidsbegrænset fortsættelse med lægedækning i Lyngby-Taarbæk Kommune som skitseret af styregruppen. For det første vil en fælles kommunal akutfunktion betyde flere og nye midlertidige arbejdsgange for personalet og de praktiserende læger, som kan påvirke arbejdsforhold og kvaliteten i arbejdet. 7

8 Sygeplejersker og leder i den fælles akutfunktion skal således differentiere mellem borgere i Lyngby-Taarbæk og de øvrige kommuner, så der vil være én arbejdsgang, der gælder for Lyngby-Taarbæk Kommune borgere og én, der gælder for borgerne i de øvrige kommuner. Dertil kommer, at de praktiserende læger skal forholde sig til mange flere sygeplejersker. En tidsbegrænset særlig løsning for Lyngby-Taarbæk Kommune vil også betyde, at der skal ske implementering af nye arbejdsgange m.m. to gange på et år. Sådanne ændringer vil altid i en periode have betydning for driften og dermed for den kvalitet, der kan ydes til borgerne. For det andet vil de ændrede arbejdsgange for de praktiserende læger kunne få afledt effekt på honoreringen af lægerne, idet sparring, rådgivning mv. skal ske i forhold til langt flere sygeplejersker. Eventuelle merudgifter vil afhænge af resultatet af genforhandling af kontrakten med lægerne. Merudgiften kan dog ud fra den nuværende kontrakt med de praktiserende læger anslås til kr. for et halvt år. Forvaltningen har rettet henvendelse til de læger, der i dag er tilknyttet MAT for at høre om interessen for at fortsætte samarbejdet i en midlertidig løsning. Tilbagemeldingen fra disse læger er, at det ikke vil have interesse. Dette begrundes bl.a. i, at implementeringen i de andre kommuner tager længere tid end de 6 måneder, og der derfor ikke vil være et rimeligt sammenligningsgrundlag. Samtidig peges der på, at det vil det være en stor opgave at skulle opnå en faglig relation til alle sygeplejerskerne i den fælles akutfunktion, især for en så begrænset periode. Forvaltningen orienterede i øvrigt de deltagende praktiserende læger på det seneste møde i det Kommunal Lægelige Udvalg (KLU) om arbejdet med frikommuneforsøget og en fælles akutfunktion. Referat af dagsordenspunktet er bilagt. Forvaltningen kan på baggrund af ovenstående ikke anbefale, at der arbejdes videre med en anden model for lægedækning i Lyngby-Taarbæk Kommune indenfor frikommuneforsøget i en overgangsperiode. Social- og Sundhedsudvalget, den 2. november 2017 Ad) 1-7 For stemte: 2 ( F (1), C (Karsten Lomholt)) Imod stemte: 4 (A (2), V (2)), idet det ønskes, at forvaltningen kommer med et oplæg til, hvordan kommunen kan videreudvikle det Mobile Akutteam i samarbejde med de decentrale enheder og dermed yderligere styrke det borgernære sundhedsvæsen. Aase Steffensen (C) undlod at stemme. Jørn Moos (V) var fraværende. I stedet deltog Søren P. Rasmussen (V). Uddrag af referat fra Styregruppemøde i Frikommunenetværk den 27. oktober vedlagt som bilag. Bilag Uddrag af referat fra 4K styregruppemøde frikommunenetværk Frikommuneprojekt Bemærkninger fra ekstraordinært CenterMED den Høringssvar vedr oplæg til fælles akutfunktion i 4-K samarbejdet Referat af møde i Kommunalt-lægeligt udvalg

9

10

11 Bilag Punkt 2 Frikommuneprojekt - Oplæg til fælles akutfunktion i 4-Kommunesamarbejdet Resumé Gentofte, Lyngby-Taarbæk, Gladsaxe og Rudersdal Kommune (4K) blev i oktober 2016 godkendt som frikommunenetværk med henblik på at etablere en fælles, tværkommunal akutfunktion fra 1. januar Regeringen forhåndsgodkendte i sommer en revideret ansøgning. Det forventes, at Folketinget senest i december 2017 vil vedtage de ansøgte forsøgshjemler. I denne sag præsenteres en anbefalet model for den fælles, tværkommunale akutfunktion. Den politiske ledelse i de fire kommuner skal træffe en række principbeslutninger, som skal danne grundlag for det videre arbejde med at etablere den fælles, tværkommunale akutfunktion. Baggrund formål og mål Med Sundhedsstyrelsens kvalitetstandard for kommunale akutfunktioner er der krav om, at alle kommuner skal have en døgndækkende akutfunktion fra 1. januar K ønsker at løfte denne opgave sammen i en tværkommunal akutfunktion for i fællesskab at sikre sine borgere den bedst mulige kvalitet i behandlingen af akut opstået sygdom. Udgangspunktet for at indgå i samarbejdet om en fælles akutfunktion er forskelligt i kommunerne. I Gentofte Kommune varetages opgaven af hjemmesygeplejersker, der har som funktion ved siden af deres arbejde som hjemmesygeplejersker også at rotere i et akutberedskab i hjemmesygeplejen. Lyngby-Taarbæk Kommune har oprettet et Mobilt Akutteam (MAT), der er en organisatorisk enhed med akutsygeplejersker, der udelukkende løser akutte opgaver. I Gladsaxe og Rudersdal Kommuner varetages de akutte opgaver af hjemmesygeplejen. Ved at gå sammen på tværs af de fire kommuner er målet at skabe en effektiv, driftssikker og sammenhængende varetagelse af akutområdet, hvor borgerne modtager den fornødne pleje og akutte behandling i hjemmet eller på kommunale institutioner, så unødige indlæggelser og genindlæggelser undgås. Den fælles løsning forventes fremadrettet som minimum at kunne leve op til Sundhedsstyrelsens kvalitetsstandard. Herudover vil den sygeplejefaglige pleje og behandling af akut syge borgere udelukkende ydes af specialiserede sygeplejersker og dækning af det lægelige behandlingsansvar ske gennem et formaliseret samarbejde med almen praksis, Herlev og Gentofte Hospital og Akuttelefonen 1813 i aften og nat. Med en døgndækket løsning med ens henvisningskriterier til akutfunktionens ydelser fra praktiserende læger på tværs af de fire kommuner samt ved udskrivning fra hospital vil den akut syge borger og pårørende opleve større patientsikkerhed og mere sammenhængende overgange mellem sektorerne på sundhedsområdet. Med den nye fælles akutfunktion vil kommunerne understøtte en fremtidssikring af indsatsen på sundhedsområdet i en kontekst med stigende efterspørgsel efter sygeplejersker med akutte kompetencer, flere komplekse opgaver og skærpede krav til kommunernes opgavevaretagelse. 4K vil sammen opnå en større organisatorisk bæredygtighed i det tværsektorielle samarbejde med fokus på at skabe mere sammenhængende forløb for borgerne med ensartede og aftalte sektorovergange til almen praksis, hospital og Tilsvarende er det målet også at udvikle en større faglig bæredygtighed, der vil kunne tiltrække og fastholde de nødvendige kompetencer inden for akut sygepleje og dermed understøtte og videreudvikle høj kvalitet i opgavevaretagelsen i den fælles akutfunktion. Akutfunktionens sygeplejersker skal dække et stort borgergrundlag og vil dermed kunne opnå et højt specialiseringsniveau. 1

12 Det tætte samarbejde med kommunernes øvrige sundhedspersonale forventes også at videreudvikle de attraktive sygeplejefaglige miljøer og løfte kompetenceniveauet yderligere på kommunernes samlede pleje- og sundhedsområde. Model for fælles tværkommunal akutfunktion Den fælles, tværkommunale akutfunktion lever som minimum op til Sundhedsstyrelsens kvalitetsstandarder for kommunale akutfunktioner i hjemmesygeplejen hele døgnet. Den fælles, tværkommunale akutfunktion adskiller sig fra Sundhedsstyrelsens kvalitetsstandardved udelukkende at være sygeplejerskebetjent, så der hurtigt kan leveres sygeplejeydelser i borgerens hjem døgnet rundt alle ugens dage. Akutfunktionen bliver organiseret som en mobil, udgående enhed, der kan rekvireres af kommunernes øvrige funktioner (hjemmeplejen, midlertidige pladser, plejecenter og bosteder), almen praksis, hospitaler og Akuttelefonen Henvisninger fra kommunale enheder går via kommunale sygeplejersker eller via social- og sundhedsassistenter, hvis dette er aftalt med tilstedeværende eller vagthavende sygeplejerske. Henvendelserne til akutfunktionen vil typisk ske, når der er behov for sparring eller behov for at løse en opgave, hvor hjemmesygeplejen i den pågældende kommune vurderer, at der er behov for akutfunktionens kompetencer. Udover de fire kommuner er det aftalt, at også almen praksis, hospitalet og Akuttelefonen 1813 kan henvende sig direkte til den fælles, tværkommunale akutfunktion. Lægedækning Den fælles akutfunktion har lægedækning hele døgnet. Lægedækningen er tilrettelagt på følgende måde: I tidsrummet ligger det lægelige behandlingsansvar i almen praksis inden for rammerne af den gældende overenskomst. Der forventes dog at skulle forhandles en projektaftale med PLO Hovedstaden for at dække ydelser, der ligger uden for overenskomsten. I tidsrummet på hverdage, weekender og helligdage ligger det lægelige behandlingsansvar hos Akuttelefonen 1813 hos Region Hovedstaden. Det giver den fælles akutfunktion lægedækning i den eksisterende vagtlægetjeneste samt systematisk lægefaglig dokumentation af henvendelser fra akutfunktionens sygeplejersker. Borgerens egen læge får automatisk en epikrise fra 1813, hvis der har været en henvendelse og indsats mellem Øvrige samarbejdsflader Beskrivelsen af de øvrige samarbejdsflader fremgår nedenfor. Akuttelefonen 1813: De fire frikommuner og de øvrige kommuner i midtklyngen har sammen med Den Præhospitale Virksomhed/ Akuttelefonen 1813 udarbejdet en samarbejdsaftale for akutfunktionerne i planområde Midt. Samarbejdsaftalen rummer klare aftaler om bl.a. at akutfunktionernes sygeplejersker til enhver tid kan få direkte adgang til prioriterede læger med fortrinsvis almen medicinsk speciale. Samarbejdsaftalens enkelte elementer vil fra kommunal side blive fulgt tæt med henblik på at sikre, at de almen medicinske kompetencer er til stede som aftalt. Herlev og Gentofte Hospital: Tilsvarende har kommunerne i planområde Midt udarbejdet et udkast til en samarbejdsaftale med Herlev og Gentofte Hospital vedr. samarbejdet om de borgere, der efter udskrivelse stadig har komplekse sygepleje- og behandlingsbehov, som kræver særlige sygeplejefaglige kompetencer, men kan behandles i hjemmet af akutfunktionen. Denne samarbejdsaftale dækker samarbejdet hele døgnet med klare aftaler 2

13 om, hvordan borgernes særlige behov bedst varetages. I de situationer, hvor borgerne udskrives til hjemmet har hospitalet behandlingsansvaret, hvis dette ikke formelt er videregivet til den praktiserende læge. Praksiskonsulentordning: Der vil blive tilknyttet en almen praktiserende læge til den fælles akutfunktion som praksiskonsulent. Praksiskonsulenten skal bygge bro til almen praksis samt føre tilsyn med akutfunktionens instrukser for lægeforbeholdt arbejde, og bidrage til medarbejdernes kompetenceudvikling i akutfunktionen. Organisering af udarbejdelsen af den foreslåede model: Frikommunenetværkets styre- og projektgruppe og arbejdsgrupper har bred repræsentation fra alle tre sektorer, samt de øvrige kommuner i kommuneklyngen. Alle samarbejdsparter har dermed været involveret i udarbejdelsen af den beskrevne model for en fælles, tværkommunale akutfunktion, ligesom der er løbende dialog med relevante organisationer, fagforeninger og MED-systemet i de fire kommuner. Udarbejdelsen af den beskrevne model for den fælles akutfunktion har trukket på erfaringerne fra Gentofte Kommune og MAT-teamet i Lyngby-Taarbæk Kommune, samt andre lignende funktioner så som Specialiseret Hjemmesygeplejeteam (SHS) i Ballerup, Furesø og Herlev Kommuner. Placering Den fælles, tværkommunale og udgående akutfunktion placeres på én matrikel, hvor de fysiske rammer opfylder akutfunktionens behov for opbevaring af sygeplejefaglige artikler, medicin, eventuelt apparatur til analyser, arbejdsstationer og IT, afholdelse af møder, omklædning, parkeringsforhold, m.v. Akutfunktionen placeres centralt inden for de fire kommuners geografi og så tæt på motorvej som muligt med fokus på at sikre så korte køretider til alle de fire kommuners borgere. Dertil vil økonomiske kriterier og tidsplan for evt. ombygninger blive vægtet sammen med målet om at etablere akutfunktionen så hurtigt og omkostningsbevidst som muligt. Eksisterende sygeplejelokaliteter (f.eks. sygeplejeklinikker eller distriktskontorer) i de forskellige kommuner kan døgnet igennem og efter behov tjene som lokale baser for akutsygeplejerskerne. Kendskab og nærhed til kommunernes øvrige funktioner kan understøttes i den konkrete planlægning af opgaver og kørsler, hvor akutfunktionens sygeplejersker i det daglige kan være primært allokeret til bestemte kommuner. Tidsplan de næste skridt Folketinget forventes at godkende frikommunernes ansøgning senest medio december Politisk mødesag i februar 2018 vedr. driftsbudget, anlægsøkonomi, kvalitetsstandard og fælles visitationskriterier for den fælles tværkommunale akutfunktion, samt den juridiske aftale. Idriftsættelse af den fælles, tværkommunale akutfunktion vil afhængigt af tidsplan for tilpasning af de fysiske forhold kunne ske senest i april Organisering og ansvar Det overordnede politiske, økonomiske og juridiske ansvar for de opgaver, der bliver løst i den fælles, tværkommunale akutfunktion ligger hos kommunalbestyrelserne i de fire frikommuner. Det overordnede ledelsesansvar vil ligge i en tværkommunal styregruppe bestående af de deltagende kommuners fagdirektører, som er ansvarlige for funktionen. 3

14 Lederen af funktionen refererer til den tværkommunale styregruppe. Lederen ansættes formelt i en af de deltagende kommuner og udlånes til akutfunktionen. De øvrige medarbejdere ansættes i de deltagende kommuner efter aftalt fordelingstal og udlånes derefter til funktionen. Økonomi Den foreløbige overordnede økonomiske ramme for den årlige drift af den fælles, tværkommunale akutfunktion forventes at ligge i størrelsesordenen 13 mio. kr. og omfatter de forventede merudgifter, der følger af de nye nationale krav til akutfunktioner, som træder i kraft den 1. januar De beregnede driftsudgifter er derfor ikke udtryk for de enkelte kommuners aktuelle udgifter, ligesom der ikke er taget højde for finansiering i de enkelte kommuner. Fordelingen af udgifterne mellem de fire kommuner vil ske efter en fordelingsnøgle, der ligeligt vægter antallet af +65 årige og befolkningsstørrelsen. Forslag til den endelige nøgle til fordeling af både etablerings- og driftsudgifter vil fremgå af den juridiske aftale, der bliver politisk fremlagt primo Tabel 1: Foreløbige økonomiske ramme for den fælles akutfunktion Gentofte Gladsaxe Lyngby-Taarbæk Rudersda l Anslået årlig udgift Anm.: Fordelingen af omkostningerne er vægtet med antallet af +65 årige og befolkningsstørrelsen I alt Lyngby-Taarbæk Kommune Overgangen til det fælleskommunale samarbejde forventes at være driftsneutralt i forhold til den nuværende ramme, men vil medføre ekstraudgifter i forbindelse med opstart af projektet i Tabel 2: Økonomiske konsekvenser ved overgang til fælleskommunalt samarbejde. Mio. kr. i priser Fælles akutfunk. - 0,345 2,805 2,805 2,805 2,805 LTK andel Egen akutfunk ,751-3,751-3,751-3,751 ved lukning Afledte 0 0,968 0,968 0,968 0,968 udgiftsstigninger Total 0,345 0,022 0,022 0,022 0,022 Som det fremgår af tabel 2 ovenfor, forventes Lyngby-Taarbæks andel af de løbende driftsudgifter at være 2,8 mio. kr. i 2018 og frem. Der vil være yderligere 0,35 mio. kr. i etableringsudgifter, som indtil videre forventes at blive afholdt i 2017, men som kan blive udskudt til den endelige opstart i Ved lukningen af Lyngby-Taarbæks egen akutfunktion (MAT), vil kommunen spare de løbende driftsudgifter på 3,75 mio. kr. årligt. Det mobile akutteam (MAT) varetager på nuværende tidspunkt en række opgaver for hjemmeplejen og træningsenheden i forbindelse med akutforløb, som ikke fremadrettet vil indgå i det fælleskommunale samarbejde. Det forventes dermed at kommunen vil have afledte udgiftsstigninger i hjemmeplejen og træningsenheden på samlet set 1,0 mio. kr. årligt, ved lukningen af det mobile akutteam (MAT). 4

15 Samlet giver dette en udgiftsstigning i 2017 eller 2018 på 0,35 mio. kr., i forbindelse med fordelingen af projektets etableringsomkostninger, og en forventet udgiftsstigning i 2018 og frem på 0,02 mio. kr. Omkostninger til drift af den fælles akutfunktion Udgifter til drift af den fælles akutfunktion omfatter udgifter til primært løn til leder og akutsygeplejersker, udgifter til praksiskonsulent, IT og telefoni, sygeplejefaglige artikler, biler og husleje. Det har særlig stor betydning for omkostningerne, hvor mange sygeplejersker der er på vagt døgnet igennem. I beregningerne af den foreløbige overordnede økonomiske ramme er der taget udgangspunkt i, at der i hverdage er 7 akutsygeplejersker på vagt om dagen og i weekend/helligdage 3 akutsygeplejersker på vagt om dagen. I aftentid er der på hverdage 4 akutsygeplejersker på vagt og i weekend/helligdage 3 akutsygeplejersker på vagt. I nat er der 1 sygeplejerske på vagt ad gangen alle dage. Til sammenligning er der i dag 3 akutsygeplejersker i dagvagt i MAT-teamet og 4 akutsygeplejersker i SHS-teamet. Fremmødemodellen i beregningen bygger på et forsigtigt skøn for det nødvendige antal sygeplejersker i dag, aften og nattevagt - og trækker på erfaringer fra bl.a. Gentofte Kommune og MAT-teamet i Lyngby-Taarbæk Kommune, samt fra SHS-teamet i Ballerup, Furesø og Herlev Kommuner. Omkostninger til etablering Der vil være etableringsomkostninger forbundet med selve klargøringen af funktionen. Disse omkostninger vil afhænge af behovet for istandsættelse af lokaler, samt i hvor stort omfang indretning, IT og eventuelt apparatur er tilstede i de fire kommuner allerede og kan tilvejebringes uden indkøb af nyt. Finanisering Det foreslås, at de midler der er reserveret til styrkelse af de kommunale aktufunktioner ifm udmøntning af den nationale handlingsplan for den ældre medicinske patient fortsat reserveres. Dels fordi den foreslåede model starter op med lavere bemanding, end vi har været vant til i Lyngby-Taarbæk Kommune og dels for at dække etableringsudgifter i forbindelse med opstart af den ny fælles akutfunktion. Den anbefales derfor, at midlerne på nuværende tidspunkt reserveres til et eventuelt behov for opnormering af den fælles akutfunktion. 5

16 REFERAT Fra ekstraordinært møde i Center - MED for Sundhed og Omsorg ang. Data om mødet Dato: Tid: Sted: Mødedeltagere: Gæster: Referent: Camilla Nakel Burrild Ordstyrer: Jette Juul Sørensen Afbud fra: Mangler svar fra: Dagsorden 1. Frikommuneprojekt - Oplæg til fælles akutfunktion i 4- Kommunesamarbejdet ved Edda og Jeanette. Bilag vedlagt. Mål/delmål Baggrund Gentofte, Lyngby-Taarbæk, Gladsaxe og Rudersdal Kommune (4K) blev i oktober 2016 godkendt som frikommunenetværk med henblik på at etablere en fælles, tværkommunal akutfunktion fra 1. januar Regeringen forhåndsgodkendte i sommer en revideret ansøgning. Det forventes, at Folketinget senest i december 2017 vil vedtage de ansøgte forsøgshjemler. I denne sag præsenteres en anbefalet model for den fælles, tværkommunale akutfunktion. Den politiske ledelse i de fire kommuner skal træffe en række principbeslutninger, som skal danne grundlag for det videre arbejde med at etablere den fælles, tværkommunale akutfunktion. Formål CenterMED drøfter vedlagte bilag. Referat Jeanette Nygård Madsen og Edda Heinskou gennemgik den politiske sagsfremstilling, der lægges op til behandling i Social- og Sundhedsudvalget. CenterMED støtter op om LokalMED Trænings bemærkninger og besluttede at indsætte træningsenhedens høringssvar i sin fulde ordlyd i høringssvar se Høringssvar fra LokalMED Træning nedenfor. CenterMED supplerede med følgende: CenterMED kan se fordele og ulempe ved begge modeller men der er en bekymring for at vi kan tabe nærheden til akutfunktionen og kontakten til de praktiserende læger, hvilket på nuværende tidspunkt vil betyde en forringelse for kvalitet og serviceniveau for kommunens borgere i forhold til eksisterende model. CenterMED finder tidsplanen forhastet. Der bør anvendes tidligere erfaringer fra tværkommunale samarbejder, herunder de overvejsler der har været om nye arbejdsgange for medarbejderne, arbejdsmiljø,

17 ekstra personaleressourcer i overgangen, fælles instrukser med mere. CenterMED har forståelse for pointen i oplægget om fokus på at fremtidssikre indsatsen på akutområdet. Såfremt det besluttes, at der arbejdes videre med en tværkommunal akutfunktion var der en bemærkning om, at SoSu-assistenter tænkes ind i modellen. Bemærkninger fra LokalMED Træning Det er vores vurdering at akut-enheden, hvis det lever op til formålet, skulle kunne servicere Træningsenheden, hjemmeplejen og Plejecentrene som i dag. Vi har dog følgende bemærkning: 1. I forhold til lægedækningen, mener vi det er en forringelse at 1813 skal være aften/nat læger, da vi kommer til at miste den nære kontakt til almen praksis (Jacob og Liselotte). Det er vores vurdering at det kommer til at betyde noget for behandlingen af borgerne i LTK, da nærheden og lokalkendskabet til borgerne bortfalder ved at 1813 tager over, efter kl. 16 på hverdage og i weekender og helligdage. MAT sygeplejerskerne fortæller, at det er meget afhængigt af hvilken læge, de får kontakt med i 1813, ift hvilken udfald deres henvendelse får. På den baggrund frygter vi et øget antal af unødige indlæggelser og genindlæggelser. Vi har nu siden foråret 2014 arbejdet tæt sammen med de praktiserende læger i LTK, hvoraf 2 læger har haft en særlig tilknytning. Det har betydet at samarbejdet er blevet meget tæt, i sær på grund af at lægerne kender MAT sygeplejerskernes kompetencer meget indgående. Dette vil blive svært i en fælles akut enhed, hvor der vil blive ansat op til sygeplejersker, som skal arbejde sammen med op til 160 praktiserende læge. I LTK er der 6 akutsygeplejersker og 45 praktiserende læger. 2. Træningsenheden har 6 sygeplejersker ansat til 82 døgnpladser (rehab og midlertidige pladser). Der er ingen sygeplejersker i aften- og nattevagt og kun delvis dækning i weekender og helligdage (kun på Møllebo har sygeplejerskerne weekend og helligdags vagter). Dette har gjort at Træningsenheden har trukket meget på MAT-teamets kompetencer i forhold til de svært syge og meget komplekse borgere, der er indlagt på døgnpladser i Træningsenheden. Døgnpladser, hvor data viser, at der err et stadig stigende flow af borgere og hvor vi ser en støt stigende kompleksitet. Dette skyldes blandt andet de kortere og kortere indlæggelser i hospitalsregi. Som illustration for dette kan nævnes at MAT: - I 2016 blev anvendt på Møllebo i en periode på ½ år, da en sygeplejerske var langtidssyg. Det drejede sig om 2-3 hverdage/uge samt alle weekender. I weekenderne var 2 / 4

18 MAT sygeplejerskerne udelukkende på tilkald. På hverdag var de inde på Møllebo dele af dagen, og tog kun MAT opgaver, hvis der blev for travlt der. - I 2017 blev anvendt på Møllebo i 12 uger til at dække weekender, hvis der var særligt syge borgere dette ved siden af deres MAT opgaver. Begrundelse var at der på det tidspunkt kun var ansat 2 sygeplejersker, da vi havde været nødt til at opsige en sygeplejerske på grund af manglende kompetencer. - På samme tidspunkt støttede på 5. sal på Møllebo med 1 MAT-sygeplejerske, da der på dette tidspunkt manglede faglige kompetencer. Derudover har MAT siden sommer været kaldt ud til: - Plejecentre gange i aftenvagt, med den begrundelse at der manglede sygeplejefaglige kompetencer ved ferieafholdelse og sygdom. - Hjemmeplejen gange med samme begrundelse. Samlet set mener vi, at ovenstående viser den store sårbarhed som vil komme i kølvandet, hvis MAT-funktionen ændres, idet back-up-funktion for Plejecentre, Hjemmepleje og Træningsenhed bortfalder. En sårbarhed der kan påvirke patientsikkerheden i negativ retning, og som potentielt også kan påvirke medarbejdernes arbejdsmiljø og trivsel, da de yderligere kommer til at stå med opgaver og ansvar, der overskrider deres kompetencer. 3. I forhold til MAT sygeplejerskernes kompetencer, så mener vi, at det er væsentligt, at det er specialiserede sygeplejersker med akuterfaring, det kommer til at fungerer i den nye Akutfunktion. 4. Fremmødet i den nye Akutfunktion bør minimum være på 7 sygeplejersker, hvorved det er vores vurdering at ydelsesniveauet for LTK s borgere ikke bliver væsentligt forringet i forhold til de akutte henvendelser. 5. Andre opgaver/funktioner som i dag varetages af MAT sygeplejersker, og som skal varetages på anden vis: - Avaleo ambassadør - UTH sagsbehandler/patientsikkerhedsansvarlig - Hygiejne ansvarlig - Hjertestarter undervisning - Depotansvar for sygeplejerskedepotet - I dag er der 2 kliniske vejledere, hvoraf den ene er en MAT sygeplejerske. - Undervisningsopgaver internt i Træningsenheden samt i CSO som helhed Alle disse funktioner skal placeres på Møllebos 3 tilbageværende sygeplejersker, hvilket kommer til at udfordre den i forvejen ringe sygeplejerskenormering. 6. Vi mener der skal være en opmærksomhed på 3 / 4

19 sygeplejerskerne i den nye akutfunktion skal kunne tilgå omsorgssystemerne i alle 4 kommuner mhp. at kunne varetage akut-opgaven sufficient. 7. Potentielt forringet arbejdsmiljø (3 holds-skift) for de sygeplejersker, der skal indgå i en eventuel kommende 4 kommunal akutfunktion. På den baggrund kan der være fare for at det kan blive vanskeligt at rekruttere kvalificerede akutsygeplejersker. Med venlig hilsen LokalMED i Træningsenheden 4 / 4

20 Høringssvar af 9. oktober 2017 Kommunen har bedt Seniorrådet om et høringssvar vedrørende oplæg til fælles akutfunktion i 4-K samarbejde. Seniorrådet anbefaler Social- og Sundhedsudvalget en periode på 2 år med en kontraktlig mulighed for at trække sig ud af ordningen efter en evaluering. På Seniorrådets vegne Tommy Wedel Ordinært møde i Seniorrådet den XX. XX XXXX 1

21 Dato: Ref.: J.nr.: ninag A Møde i Kommunalt-Lægeligt Udvalg Mandag den 4. september 2017 kl Toftebækvej 12, 1. sal, mødelokale A Deltagere fra Lægeselskabet Lone Borelli-Kjær Praktiserende læge Thomas Løkkegaard Praktiserende læge Kaare Rossel Praktiserende læge Deltagere fra Lyngby-Taarbæk Kommune Edda Heinskou Centerchef Jeanette Nygård Madsen Sundhedschef Elisabeth Millang Souschef Afbud Jacob Jønsen Praksiskonsulent Charlotte Dorph Lyng Projektleder Nina Gath Specialkonsulent (referent) REFERAT 1. Orientering om frikommuneforsøg om etablering af en fælles kommunal akutfunktion Til orientering v. Jeanette Nygård Madsen Lyngby-Taarbæk Kommune er en del af et frikommuneforsøg, som har til formål at etablere en fælles kommunal akutfunktion sammen med Rudersdal, Gladsaxe og Gentofte kommuner. Der er udarbejdet en samarbejdsaftale mellem akutfunktionen og 1813 (hvori 1813 lægger op til, at det vil være speciallæger i almen medicin, der betjener kommunerne), ligesom der er udarbejdet en samarbejdsaftale mellem akutfunktionen og praktiserende læger. Der arbejdes ligeledes på en samarbejdsaftale mellem akutfunktionen og Gentofte-Herlev Hospital. Der arbejdes pt. på at beskrive akutfunktionen mere konkret ift. blandt andet bemanding, kompetencer og model for lægedækning. Social- og Sundhedsudvalget skal på sit møde i oktober 2017 beslutte, om Lyngby-Taarbæk Kommune skal være en del af den tværkommunale akutfunktion.

22 Side 2/2 KLU skal: Tage orienteringen til efterretning KLU tog orienteringen til efterretning med bemærkning om: - at lægerne i kommunen generelt er meget glad for MAT-teamet og den måde det er organiseret på - at lægerne i 1813 vil skulle opkvalificeres, hvis de skal kunne betjene de kommunale akutfunktioner - at den nærhed, som har betydning for en hurtig beslutning i de akutte funktioner, vil gå tabt i et samarbejde med mange læger og sygeplejersker.