Lone Kræmmer nr Eksamensopgave Pædagogik.2006.

Transkript

1 1 Indholdsfortegnelse Indledning og problemformulering. Moderniteten og den kulturelle frisættelse. Opdragelsen i familien eller skolen Samfundet, skolen, læreren. Lærerrollen og autoritet. Konklusion. Litteraturliste

2 2 Indledning Da jeg påbegyndte min uddannelse til lærer drejede debatten sig om læringsmetoderne, fremtidens skole og eleverne. Det sidste år er omdrejningspunktet efter min opfattelse drejet hen på læreren manglende faglighed og læreruddannelsen. Et af mine fokuspunkter i min læreruddannelse har været lærerens autoritet? Jeg mener derfor det er relevant at forsøge at belyse lærerens autoritets grundlag. Hvad indebærer autoritet? Er der brug for autoritet i folkeskolen i dag? Hvorledes kan jeg være med til at danne skole i dagens moderne samfund? Et af pædagogikkens grundproblemer lyder således: Hvorledes kan en lærer udfolde sin myndighed med henblik på at udvikle elevens myndighed? Jeg vil starte med en belysning af moderniteten, familien og opdragelsen. Herefter vil jeg søge at belyse lærerens autoritet samt stille et fremtidsperspektiv indenfor lærerens rolle som autoritet. Problemformulering Hvilke forudsætninger har læreren for autoritet i det moderne samfunds skole. Moderniteten I det moderne samfund er intet givet i samme grad som tidligere og den kulturelle frisættelse, der er sket i og med traditionsopløsningen, stiller individet frit. De konstruerer deres egen biografi, som det er udtrykt (jvnf. Skårderud), de vælger sig selv eller som det siges i en rapport om unge: de er frisatte, frie til at være forskellige og frie til at vælge selv. Det gør de så. Men de gør mere end det: De vælger selv og vælger sig selv Det personlige projekt. Den individualiserede livsstil. Den skræddersyede identitet. 1 Individet kan frit vælge på eget ansvar. Det gør at bevidstheden om at alting kan gøres bedre og anderledes øges. Den kulturelle frisættelse er en opløsningsproces hvor traditionssammenhænge nedbrydes.intet er givet på forhånd man kan tillade sig at stille spørgsmål til alt værdier, symboler, meninger m.m. Aldrig før har så mange haft så meget tid, så mange materielle muligheder, så megen psykisk opmærksomhed, så meget samfundsmæssig symbolik ( ) 2 Udviklingen har frigjort de unge fra traditioner, familie og normer de er overladt sig selv og dermed øges kravet til den enkelte. Man må være selvkonstruerende dette gør den enkelte usikker for der er også flere livskonstruktioner end tidligere. Med den stigende individualisering skabes der en distance mellem individet og fællesskabet. Nære relationer og sociale sammenhænge kan miste kraften fordi individet hele tiden vil være på jagt efter at konstruere og skabe sit eget liv (. ) 3 Opdragelse i familien eller skolen? I modernitetssamfundet er der sket en opfattelse af familien fra en norm til en aftalefamilie, alt kan diskuteres og forhandles. Dette giver børn en ny stilling både i familien og samfundet nye 1 Per Schultz Jørgensen. 2 Sociologi og modernitet Thomas Ziehe s.85 3 Artikel om kulturel frisættelse. Thomas Ziehe

3 3 rettigheder i form af selvstændighed, hvor deres behov imødekommes og samtidig er de voksnes autoritetsgrundlag smuldret hvilket medfører en usikkerhed i de voksnes rolle til børnene. I det daglige sidder familiens medlemmer rundt om et forhandler-bord og fordeler opgaver fyldt med medansvar, selvstændighed og individualisering. I dag er identitetsdannelse ikke mere kun et spørgsmål om at overtage og viderefører forældrenes holdninger og livsmål, det er også et spørgsmål om selv at skabe en sammenhæng og en selvforståelse. Børnene lærer at forholde sig kritiske og at argumentere i hjemmet er opdragelsen er ændret, der prioteres anderledes børnene er i centrum, men det er med tiden og ikke opdragelse. Her sker der så en uligevægt når de nærmer sig skolen som er mere traditionelt opbygget med de fastelagt rammer der er, for at der er plads til alle. Derfor kan der også nemt opstå opdragelseskonflikter mellem familie og skole. Skolen kan virke konservativ og traditionsbunden idet skolen har regler og opdragelsesprocesser som er nødvendige for fællesskabet. Der sker en dobbeltsocialisering, hvor familien som den primære og skolen som den sekundære, nu er fælles om opdragelsen. Der opstår ofte uenighed omkring hvorfra børnene skal få deres sociale kompetence om den skal læres hjemmefra eller om det er institutionens/lærerens ansvar (med institutionen mener jeg både børnehave, skole og skolefritidsordning). Jeg mener at det er forældrenes ansvar at være myndige til at opdrage deres børn, men det er klart at børnenes institutionsliv er øget og derfor må en del af den sociale og personlige opdragelse også dannes her, udfra fællesnormer dannet af forældre og institutioner. Hvad er det så at skolen skal opdrage til? En vigtig del, synes jeg, er at lære en hensigtsmæssig adfærd eller opbygge en social kompetence i forskellige gruppesammenhæng at samarbejde, at lytte til hinanden, at være fleksibel. Opdragelsen er som en bagvedliggende forudsætning for, at mange andre opgaver kan forstås og søges løst. 4 Samfundet, skolen læreren. Indtil slutningen af 1960'erne blev læreren anset som en autoritet. Der lå en respekt og status i arbejdet. Sidst i 60'erne og begyndelsen af 70'erne skete der store forandringer i samfundet, det medførte forandringer også i skolen. Den tidligere opfattelse af læreren som en autoritet blev udhulet. I 1990 blev der vedtaget en ny styrelseslov som lagde op til et hierarki, hvor det var skolelederen, der bestemte. Lærerråd, skolenævn og skolekommission blev nedlagt og afløst af pædagogisk råd og skolebestyrelser. Den nye struktur oplevedes af lærergruppen som tab af kompetence, magt og indflydelse. I 1993 besluttedes en ny folkeskolelov, og kravene til lærerarbejdet ændredes radikalt. Enelærerrollen blev problematiseret, og arbejdet skulle i højere grad tilrettelægges i team. Nu var det undervisningsdifferentiering, og det enkelte barn kom i centrum. Samtidig ændredes også samfundets holdning til lærergruppen. Der blev sået tvivl om 4 Introduktion til pædagogik. S.335

4 4 lærerarbejdets værdi og kvalitet hvilket har ført os frem til i dag hvor evaluering og test skal være med til at kvalificere lærerens arbejde. Lærerens autoritet Der er en fundamental forskel på at være en autoritet og det at være autoritær. Autoritet er den myndighed som personer, institutioner, åndsretninger m.m. har i kraft af deres indre værdi; erkendelsen af denne værdi medfører, at den enkelte frivilligt indordner sig under de krav, som udgår fra autoriteten; begrebet bør ikke forveksles med autoritær der betyder, diktatorisk, enevældig og dominerende. 5 Kravene til lærerarbejdet har forandret sig væsentligt over en relativt kort tidshorisont. Førhen var forholdet mellem lærer og elev entydig, eleven var underordnet den voksnes autoritet. Lærerens status som vidensautoritet er ændret under udviklingen af videns/informationssamfundet nu er rollen en koordinerende læreren er en formidler og vejleder til personlig udvikling. Elevernes viden er ofte igennem informationssamfundet og derfor er det ikke altid helt klart for eleven hvilken funktion læreren egentlig har og hvad han kan tilbyde. Thomas Ziehe fremhæver at skolen og lærerne har mistet tidligere tiders aura altså den respekt og særlige status, der tidligere stod om skolen og lærerpositionen på linje med andre institutioner og autoriteter. Alt dette har gjort arbejdet som lærer mere belastende, fordi det er op til den enkelte lærer igennem sin indsats, at opnå anerkendelse og respekt. 6 Læreren mister sin status som autoritet, tidligere var det traditionen man handlede efter, nu skal der skabes mening og sammenhæng i undervisningen. Læreren skal overbevise eleverne om vigtigheden af dette og tildeles elevernes accept måske forventer eleverne endda at det kan forhandles herved kan der opstå at læreren kan føle sig inkompetent på sin egen rolle. Autoritet indgår i enhver menneskelig situation, hvor en person eller gruppe har et behov for rådgivning for at realisere sine målsætninger. For at forstå mødet i undervisningen, kan man tale om at der er et ulige forhold lærer-elev og elev-lærer. Uligheden ligger i form af lærerens autoritet i hans professionalisme, faglige og personlige viden. 7 For at få et respektfuld forhold må der derfor være en anerkendelse fra begge sider. Læreren anerkender at få respekt fra eleven på elevens vilkår og eleven må anerkende lærerens viden. Autoriteten tildeles derfor læreren af eleven, hvis og så frem læreren tager udgangspunkt i eleven. Derved kan der opstå et respektfuldt forhold lærer-elev og elev- lærer. Hvis læreren skal beholde sin autoritet, mener jeg, det er nødvendigt at læreren kan skabe tillid til eleven og dermed opnå en personlig autoritet dvs.et skift fra ansvar i social sammenhæng til ansvar som et individuelt og 5 Psykologisk/Pædagogisk ordbog. Gyldendal. 6 Per Fibæk Laursen. Den autentiske lærer s.22 7 Holger Henriksen. Samtalens mulighed.s

5 5 personligt anliggende. Tillid, oprigtighed, barmhjertighed avler nye muligheder, for den anden og en selv. De holder liv i tilværelsens karakter af mulighed. 8 Læreren har i forhold til eleven magt, en magt der kun må bruges demokratisk, ikke autoritært. han skal fremstå med en autoritet, der er entydig, troværdig og tillidsfuld, byggende på professionelle kvalifikationer, både fagligt og pædagogisk og didaktisk afhængig af elevens accept. Det er her begrebet tillid kommer ind. Begge parter, elever og lærer må have tillid til, at man vil hinanden det godt, har reelle hensigter og ingen skjulte motiver. Handles der autoritært ødelægges accepten af ligeværd og bruddet på tillid vil være fundamentalt. Autoritet opnås dels i kræft af uddannelse og livserfaringer, og dels ved kvalifikationer med hensyn til undervisningens indhold og form. Løgstrup hævder at autoriteten tildeles læreren af eleverne. Autoritetsgrundlaget må være både en forestilling om læreren som professionel som menneske, personligt, socialt, eksistentielt og politisk. Læreren opnår den største accept af sin autoritet og undervisning, hvis han inddrager eleverne i sine overvejelser og i planlægningen, det gør det nemmere for eleverne at acceptere de krav, der stilles til dem, når de føler en form for medindflydelse og demokrati. Forholdet mellem lærer og elev kan kaldes et autoritets forhold, hvor læren har et forspring i forhold til erfaring og viden. Et vigtigt ord er medindflydelse: eks. hvis en elev har et godt forslag til undervisningsplanen, ser læreren på det og såfremt han ikke mener at det kan bruges i undervisningen må der agumenteres i stedet for neglisering. At skabe sig autoritet kræver evnen til at omsætte sine faglige, personlige og sociale kompetencer til et motiverende læringsmiljø. Det er her det gælder om at læreren finder den rette balance imellem omsorg og undervisning. Konklusion At kunne skabe gensidig tillid, er for mig en af måderne til at kunne skabe autoritet og et godt læringsmiljø. Det at eleven kan stole på læreren, er for mig meget afgørende. Her indgår den ligeværdige dialog hvor læreren bevarer sin autoritet i kraft af sin viden og livserfaring, Elevens synspunkter skal tages i betragtning, det skal opleve sig selv som et værdifuldt menneske med egne meninger og følelser, som læreren skal respektere. Idealet er at se eleven som et tænkende, følende og handlende menneske, et menneske med rettigheder. Der skal skabes udfoldelsesmuligheder for eleven i et ligeværdigt forhold, et symmetrisk subjekt-subjekt forhold i dialogen. Herved mener jeg at læreren kan bevare sin personlige autoritet i anerkendelsen af sin kundskabskompetence. At kunne skabe et fællesskab hvor man viser hensyn til hinanden og lærer at acceptere hinandens forskelligheder kræver kompetencer både for elever og lærere det er en livslang opdragelse. Vi som lærere må udvikle kompetencer for at udvise autoritet på den rette måde. Det anerkendende sprog er en af kilderne for en ligeværdig dialog. Og til sidst men ikke mindst at vide og forstå at 8 Løgstrup. Suveræne livsytringer.

6 6 det er livslang læring at være menneske, at skabe gode relationer og indgå i et fællesskab uden at miste sig selv og med respekt for anderledeshed. Litteraturliste Per Schultz Jørgensen Sociologi og modernitet. Jacobsen,Juul. Columbus.1udg.9opl.2002 Artikel Thomas Ziehe. Om kulturel frisættelse. Introduktion til pædagogik. Held&Olsen. Frydenlund. 1udg.1opl.2001 Psykologisk/Pædagogiskordbog.Gyldendal.12udg.1999 Per Fibæk Laursen. Den autentiske lærer. Gyldendals lærerbibliotek.1udg.1opl.2004 Holger Henriksen. Samtalens mulighed.h.h.forlag.3udg.1997 Løgstrup. Suveræne livsytringer. Kopiark Pædagogiske Grundfortællinger. Niels Reinsholm og Hans S. Pedersen. Kvan1999 Pædagogiske Teorier. 3.udg. Niels Jørgen Bisgaard. Billesø og Baltzer Den anderledes barndom. Per Schultz Jørgensen. Artikel Bent Nabe-Nielsen.s78 Skal skolens undervisning være opdragende? Kvan 24.årg.nr.69 Didaktik. Poul Breindahl. s.94 - Hvad skal vi opdrage til? Kvan 18 årg. Nr.51

7 7