De tre produkter udgør til sammen den kommende handicapplan for Randers Kommune.

Transkript

1 Notat Vedrørende: Opsamling på høringssvar til ydelseskataloget 2016 Sagsnavn: Handicapplan 2016 Sagsnummer: A Skrevet af: Kim Fogh Rasmussen Forvaltning: Drift og udvikling social Dato: Sendes til: Socialudvalget Opsamling på høringssvar i forbindelse med høring vedrørende udkast til ydelseskatalog for ny handicapplan i Randers Kommune Handicapplanen består af tre dele, hvoraf ydelseskataloget er andet produkt i en række af tre produkter: 1. Strategigrundlaget vedtaget af socialudvalget den 9. december og siden godkendt af byrådet 18. januar Ydelseskatalog 3. Forslag til organisering af handicapområdet De tre produkter udgør til sammen den kommende handicapplan for Randers Kommune. Ydelseskataloget som har været sendt i høring i perioden 1. marts marts er udarbejdet på baggrund af resultaterne af inddragelsen af mange forskellige interessenter på handicapområdet. Der er således blevet afholdt ydelsesworkshops for medarbejdere og pårørende, hvor forslag til konkrete ydelser er blevet foreslået. Inputs fra borgere med handicap indgår ligeledes i ydelseskataloget baseret på de workshops om Det gode liv og livsbilledeprojektet, som blev afviklet i handicapplanens første fase. Ydelseskataloget skal ses som et samlet katalog over forslag til nye ydelser, indsatser og tilbud for handicapområdet, der støtter og matcher strategigrundlagets mission, vision, værdier og bærende principper samt Social og Arbejdsmarkeds samlede vision, om at understøtte alle borgere i at deltage aktivt i fællesskabet og udnytte deres personlige ressourcer. Mission: Vi understøtter størst mulig mestring i eget liv og høj livskvalitet Vision: Vi vil være kendt for sammenhæng, udvikling og dialog Værdier: Åbenhed, Ordentlighed og respekt for forskellighed Bærende principper: Vi benytter en rehabiliterende, forebyggende, samarbejdende og inkluderende tilgang med udgangspunkt i borgernes behov Hovedlinjerne i ydelseskataloget Ydelseskataloget adresserer de ønsker, som de forskellige interessenter i løbet har processen har givet udtryk for. Nedenunder opstilles ønskerne i hovedoverskrifter: 1. Nye former for råd og vejledning 2. Borgerens selvbestemmelse og involvering 3. Familiemestring og netværksgrupper Side 1 af 15

2 4. Øget fokus på aktiviteter på tværs af tilbuddene og øget fokus på at åbne tilbuddene mere op for omverdenen 5. Mere fleksibel bostøtte 6. Flere borgere med handicap i arbejde eller under uddannelse 7. Fremtidens aktivitetshus med samling af flere forskellige aktiviteter og støttemuligheder 8. Øget fokus på understøttelse af aktiviteter i ferierne og i weekenden Ud fra ovenstående ønsker, foreslår forvaltningen en række nye ydelser på handicapområdet i Randers Kommune, som knytter sig til følgende overordnede temaer: 1. Råd og vejledning 2. Pårørendesamarbejde og inddragelse 3. Borgerstyrede handleplaner og kompetenceudvikling 4. Familiemestring og støtte 5. Fleksibel bostøtte 6. Fortsat udvikling af boligmassen 7. Fremtidens beskæftigelse og uddannelse 8. Fremtidens aktivitetstilbud Indkomne høringssvar til udkast til ydelseskatalog Der er ved høringsfristens udløb indkommet 17 høringssvar fra følgende: Bent Lunø, Pårørenderåd Syd, LEV-Randers 1, Sektor-MED Social, Medarbejderne fra Myndighed for handicap, boligsocialt team og tværgående funktioner, Hjemmevejlederteamet, Samlet høringssvar fra LMU CSV Randers og Skolebestyrelsen for CSV, Bo- og Aktivitetstilbuddene Syd, LMU/Bocenter Harridslev, Marienborgvej og Kastanjebo, Pårørenderåd Nord, LMU på Center for Beskæftigelse og Rehabilitering (CBR) Randers, Handicaprådet, Specialindsats for børn Lucernevej (specialbørnehave og familiekonsulenter), Medarbejderne i myndighed for børn og unge med handicap, LMU på Mellerup Skolehjem, Medarbejderne fra Specialindsats for voksne med autisme samt Specialindsats for børn og unge Holberghus og LMU på Tilbud til senhjerneskadede Hovedpunkterne i høringssvarene overordnet set tilfredshed med udkastet Generelt udtrykkes der i høringssvarene tilfredshed med udkastets overordnede indhold. Der gives udtryk for, at der er gode tanker, konkrete tiltag og ideer i udkastet. Det fremhæves, at udkastet udtrykker nytænkning og indeholder mange fremtidsperspektiver. Derudover roses selve processen med at udarbejde handicapplanen i flere af høringssvarene. Forvaltningen finder det positivt, at såvel pårørende som medarbejdere og interesseorganisationerne på handicapområdet har afgivet grundige og kvalificerende høringssvar. Generel bemærkning borgere med udviklingshæmning dominerer ydelseskataloget Ud over de mere specifikke elementer i høringssvarene, som gennemgås længere ned, gives der i flere af høringssvarene udtryk for en opfattelse af, at målgruppen med borgere med udviklingshæmning dominerer ydelseskataloget. Sektor-MED bemærker, at der i ydelseskataloget synes at blive sat lighedstegn mellem det være en borger med handicap og så det at være udviklingshæmmet og at der er behov for at have 1 LEV-Randers tilkendegiver i deres høringssvar, at de har drøftet kataloget med Pårørenderåd Syd, og Pårørenderåd Syd s bemærkninger falder i tråd med LEV-Randers synspunkter, hvorfor LEV-Randers tilkendegiver deres støtte til Pårørenderåd Syd s høringssvar og supplere det med to bemærkninger. Side 2 af 15

3 opmærksomhed på forskellighederne mellem målgrupperne. Sektor-MED Social bemærker endvidere, at der er manglende fokus på beskæftigelsesindsatsen for de fysisk handicappede, hjerneskadede og autister. LMU på CBR Randers ønsker, at målgruppen vedrørende beskæftigelsestilbud, gøres bredere, sådan at den også dækker borgere med senhjerneskade, autisme og fysisk handicap, og dermed følger målgruppen i servicelovens 103. Medarbejderne i myndighed for handicap, boligsocialt team og tværgående funktioner bemærker, at målgruppen af borgere med fysiske handicap ikke er nævnt i ydelseskataloget, og at der er ikke beskrevet særlige tilbud til denne målgruppe. LMU på tilbud til senhjerneskadede bemærker, at senhjerneskadeområdet overses og at det som foreslås om fx råd og vejledning allerede findes i dag. Medarbejderne i myndighed for børn og unge med handicap bemærker, også at der generelt mangler noget i forhold til fritid for børn og unge både klubtilbud og fritidsaktiviteter. Forvaltningen skal indledningsvis bemærke, at ydelseskataloget primært fokuserer på de nye ydelser, som foreslås til handicapområdet og hvordan deres samspil er til den eksisterende indsats på området. Derudover er der en lang række af eksisterende ydelser, på tværs af målgrupper, som fremgår af bilaget med oversigt over eksisterende ydelser. I forhold til borgere med fysisk handicap er det korrekt, at der ikke i ydelseskataloget er nævnt forslag til decideret nye ydelser for borgere med fysiske handicap. Størstedelen af den eksisterende sociale indsats, der leveres til borgere med fysisk handicap, ydes gennem BPA ordninger. Fremadrettet vil der derudover være et styrket fokus på beskæftigelsesdelen for målgruppen og dette i tæt dialog med jobcentret. I forhold til beskrivelsen af beskæftigelsesindsatsen over for borgere med handicap, vil forvaltningen i, som CBR også gør opmærksom på, præcisere i afsnittet, at målgruppen er bredere, idet den også dækker borgere med senhjerneskade, autisme eller fysisk handicap. I relation til det at sætte lighedstegn mellem at være borger med handicap og så at være borger med udviklingshæmning, vil forvaltningen understrege, at det er ikke hensigten at opstille denne sidestillingen. Ej heller er det hensigten at overse bestemte målgrupper. Gennem hele processen med udarbejdelsen af handicapplanen, er der et fokus på, at netop at tage hensyn til de forskellige behov, som målgrupperne måtte have. Forvaltningen vil derfor, for at tydeliggøre dette, henlede på opmærksomheden på indledningen for strategigrundlaget, hvor følgende fremgår: Handicapbegrebet er dynamisk, og det udvikler sig hele tiden i samspil med det, der i øvrigt sker i samfundet. Men selv hvis man betragtede handicapbegrebet statisk og kigger på det, som det udfolder sig her og nu - er det et komplekst begreb, som dækker over flere typer af handicap. Målgruppen for Handicapplanen i Randers Kommune kan derfor opdeles i fem undergrupper: 1. Borgere med fysisk handicap 2. Borgere med udviklingshæmning 3. Borgere med senhjerneskade 4. Borgere med autisme 5. Børn med handicaps Side 3 af 15

4 Strategigrundlagets vision, mission og værdier og de bærende principper udgør et fælles strategisk fundament, som deles på tværs af de fem målgrupper. Der vil være en rød tråd fra strategigrundlaget over til den konkrete beskrivelse af ydelserne for de fem målgrupper og organiseringen af området. Denne brede og dynamiske forståelse af begrebet handicap vil også fremgå i den samlede handicapplan. Efter ydelseskataloget følger organiseringen som den tredje fase i handicapplanen. Organiseringen beskriver, hvordan de nye ydelser fra ydelseskataloget kan organiseres, og hvordan den eksisterende overordnede struktur skal understøtte og realisere de nye ydelser. Udgangspunktet er den eksisterende økonomiske ramme. Det skal bemærkes, at store dele af ydelseskataloget handler om at omlægge de eksisterende ydelser inden for den økonomiske ramme eller nytænke eksisterende tilbud. Bemærkninger til specifikke forhold i udkastet For overskuelighedens skyld er gennemgangen af de mere specifikke høringssvar, og forvaltningens bemærkninger hertil, opsamlet med udgangspunkt i de otte temaer i ydelseskataloget. Høringssvarene er alene gengivet i hovedtræk. Ønskes detaljerede oplysninger om høringssvarenes indhold, henvises til de fremsendte høringssvar, som også er vedlagt sagsfremstillingen. Ud over de temaopdelte kommentarer, som er sammenfattet i dette høringsnotat, indeholder høringssvarene en række mere tekniske og redaktionelle kommentarer til ydelseskataloget. Disse kommentarer er i relevant omfang indarbejdet i ydelseskataloget eller bilag med oversigt over eksisterende ydelser. Endelig er der foretaget en række mindre ændringer, herunder grammatiske og redaktionelle justeringer i forhold til det udkast, som blev sendt i høring. I forbindelse med høring af ydelseskataloget er der kommet en lang række forslag til organisering. Disse kommentarer vil blive anvendt i organiseringen, der udgør tredje fase i handicapplanen, hvorved de ikke vil blive behandlet i forbindelse med ydelseskataloget. Råd og vejledning 1. Vigtigt at elektronisk råd og vejledning gives som supplement til ansigt-til-ansigt tid LMU i Hjemmevejledertemaet påpeger, at det er vigtigt, at elektroniske råd og vejledning gives som supplement til ansigt-til-ansigt vejledning. LMU på tilbud til senhjerneskadede bemærker, at fx borgerrådgiveren og bostøtten ikke fremgår af afsnit 3. Derudover bemærkes det, at der mangler en beskrivelse af grænsefladen til bostøtten. Ydermere udtrykker medarbejderne mistanke om, at der foreligger en mulig besparelse her i forhold til at sikre den eksisterende støtte. Forvaltningen deler hjemmevejledertemaets opfattelse af, at formen for vejledning altid skal tilpasses den enkelte borger. Den elektroniske platform, skal ses som en form af mange former for rådgivning til borgere med handicap. Det er korrekt, at borgerrådgiveren og bostøtte ikke fremgår i afsnit 3. Forvaltningen skal i den forbindelse henlede opmærksomheden på, at ydelseskataloget primært fokuserer på nye ydelser, og at de eksisterende ydelser der beskrives primært omhandler de ydelser, som socialområdet tilbyder. Den videre grænseflade til bostøtten er først relevant at beskrive i den endelige implementering af handicapplanens elementer. I forhold til mistanken om mulige besparelser, skal forvaltningen henlede opmærksomheden på, at handicapplanen forudsættes gennemført inden for den eksisterende økonomiske ramme. Side 4 af 15

5 Pårørende samarbejde og inddragelse 2. Det er vigtigt, at der er kursustilbud henvendt til søskende til voksne borgere med handicap og gennem hele borgerens livsforløb Flere høringssvar giver udtryk for, at det er vigtigt, at kurserne til pårørende til voksne borgere med handicap også henvender sig til søskende, som på et tidspunkt overtager efter forældrene, og at kursustilbuddene bredes ud over hele borgerens livsfase. Det er derfor vigtigt, at kommunens indsats over for borgeren med handicap ikke er isoleret fra familielivet, men tværtimod er i dialog med og støttende over for familien. LMU på Holberghus foreslår, at kurserne til de pårørende gøres diagnosespecifikke, da der vil være særlige udfordringer/problemstillinger qua diagnosen. Forvaltningen skal gøre opmærksom på at kurserne, som beskrives i ydelseskataloget, ikke er forbeholdt et bestemt udsnit af gruppen af pårørende, men derimod de pårørende, som er interesserede i tilbuddet. Ydermere er der tale om tilbud til pårørende, som dækker hele borgerens livsfase. Det ses blandt andet i afsnit 6.2 familiemestring og netværksgrupper og i afsnit 4.1. kurser til pårørende til voksne borgere med handicap. Det foreslås også i ydelseskataloget, at der fremadrettet skal være et styrket fokus på tættere tværgående samarbejde, familiemestringen, netværksgrupper og mere fleksibel aflastning. Der foreligger også forslag til at udbyde kurser, som fx omhandler det gode samarbejde med fagprofessionelle, herunder hvad tavshedspligt, den udvidede omsorgspligt eller selvbestemmelsesretten indbefatter. Men også kurser om handicapforståelse eller kendskab til det juridiske og praktiske indhold af et værgemål. Forvaltningen foreslår, at følgende tilføjes slutningen af afsnit 4.1: Kurserne vil, i det omfang det er relevant, være diagnose- eller målgruppespecifikke. 3. Ting der foreslås, sker allerede i dag LMU på tilbud til senhjerneskadede udtrykker, at noget af det, der foreslås i forbindelse med fx råd og vejledning eller pårørende aktiviteter allerede sker i dag, som en del af tilbuddene på senhjerneskadeområdet eller er ikke relevant. Forvaltningen finder det meget positivt, at der allerede i dag foregår råd og vejledning på senhjerneskadeområdet og pårørende aktiviteter. Forvaltningen stiller sig undrende over for bemærkningen om, at noget af det ikke er relevant og skal henlede opmærksomheden på, at flere borgere med senhjerneskade har kvitteret positivt for planerne om øget råd og vejledning. Borgerstyrede handleplaner og kompetenceudvikling 4. Det at være noget for andre kan være en udfordring for nogen LMU i Hjemmevejledertemaet gør opmærksom på, at det at være noget for andre, som det beskrives i afsnittet borgerdreven støtte og kompetenceudvikling, kan være en udfordring for borgere med udviklingshæmning. Side 5 af 15

6 Det at være noget for andre er et behov, som mange borgere har givet udtryk for i de målgruppespecifikke workshops. Forvaltningen er af den opfattelse af, at det at være noget for andre kan komme til udtryk på mange forskellige måder og handler i høj grad om den enkeltes livskvalitet. 5. Neurorehabiliteringsplan og tovholderfunktion LMU på botilbud til borgere med senhjerneskade anfører, at det i afsnittet med borgerstyrede handleplaner og kompetenceudvikling er relevant at nævne neurorehabiliteringsplanen og den dertil hørende tovholderfunktion, som var et resultat af projekt senhjerneskade. LMU på botilbud til borgere senhjerneskade foreslår i den forbindelse, at følgende tilføjes til afsnittet: Neurorehabiliteringsplanen er udtryk for en samlet plan for borgeren indeholdende et overblik over involverede parter (social, sundhed, pårørende, børne/familie etc.), tovholder, overblik over møder og aftaler, diagnose, borgerens ønsker, rehabiliteringsforløbets målsætning. Og der er i regi af projektet udarbejdet en arbejdsgangsbeskrivelse af det tværfaglige samarbejde på senhjerneskadeområdet. Forvaltningen er opmærksomme på brugen af neurorehabiliteringsplaner på senhjerneskadeområdet, og foreslår at ovenstående tilføjes afsnittet Borgerstyrede handleplaner og kompetenceudvikling, som et eksempel på arbejdet med sikring af en koordineret handleplan. Familiemestring og støtte 6. Ønske om grundige beskrivelser af, hvordan overgangen fra barn til voksen understøttes Pårørenderåd Syd efterlyser grundige beskrivelser af, hvordan man bedst hjælper overgangen fra barn til ung til voksen på vej. LMU på Mellerup Skolehjem og LMU på Holberghus ønsker ligeledes et øget fokus på overgangen fra barn til voksen i forhold til botilbud og beskæftigelse. Forvaltningen kvitterer for pårørenderådets interesse for at sikre en god overgang fra barn til voksen. Det er og bør være et evigt udviklingspunkt for handicapområdet. I den nye struktur for handicapområdet er det et styrket fokus på at sikre koordinering på tværs af områderne. 7. Manglende opmærksom på den gruppe af unge, der ikke kan være i de eksisterende tilbud grundet timekrav og mulighed for skærmning LMU på Mellerup Skolehjem anfører, at der mangler opmærksomhed på den gruppe af, unge, der ikke kan være i de eksisterende tilbud grundet timekrav og mulighed for skærmning. Forvaltningen er opmærksomme på denne problemstilling og har løbende et solidt fokus på, at sikre, at de eksisterende tilbud matcher behovet. 8. Støtte til familier til børn med handicap må ikke være enten eller Medarbejderne i myndighed for handicap, boligsocialt team og tværgående funktioner gør opmærksom på, at den mere fleksible aflastning ikke må betyde en enten-eller tilgang, da der vil være situationer, hvor der både er behov for hjælp til praktiske opgaver samt for at få sit barn i weekend- eller hverdagsaflastning. Side 6 af 15

7 Medarbejderne i myndighed for børn og unge med handicap finder, at formulering mod ikke at sende barnet i weekendaflastning er en uheldig formulering. Forvaltningen anerkender ovenstående og foreslår, at følgende udgår af sidste afsnit i afsnit 6.3:,mod ikke at sende barnet i weekendaflastning, 9. Weekendaflastning er en uheldig formulering Medarbejderne i myndighed for børn og unge med handicap finder, at ordet weekendaflastning er en uheldig formulering og bemærker, at der skelnes døgnaflastning og dag/time aflastning. Derudover henviser medarbejderne til, at det altid undersøges, om det er tilstrækkeligt med aflastning i hjemmet efter mindst indgribende indsats. Forvaltningen skal henlede opmærksomheden på, at ordet weekendaflastning er blevet benyttet i alle de indtil nu offentliggjorte udgaver af ydelseskataloget. Derfor vil forvaltningen, af hensyn til den fælles forståelse blandt deltagerne i processen med handicapplanen, fastholde benævnelsen weekendaflastning. Forvaltning deler medarbejdernes beskrivelse af det mindst indgribende indsats, som også beskrives i afsnit 6.1. Tættere tværgående samarbejde om tidlig opsporing og støtte, i form af Randers-trappen. 10. Formulering om berettiget til støtte skal blødes op Medarbejderne i myndighed for børn og unge med handicap ønsker, at formuleringen i afsnit 6.1.: Såfremt børnene har en varig funktionsnedsættelse, vil børnene og deres familier være berettiget til støtte gennem socialafdelingen, blødes op, så der står, at det så vurderes om de kan få hjælp. Forvaltningen forslår, at sætningen ændres til: Såfremt børnene har en varig funktionsnedsættelse, vil det blive vurderet, om familien kan få hjælp af socialafdelingen. Fleksibel bostøtte 11. Der ydes ikke individuel bostøtte i dag Bent Lunø gør opmærksom på, at han er af den opfattelse, at der i dag ikke ydes individuel bostøtte til borgere med udviklingshæmning, men at den derimod ydes i grupper. Jævnfør af Byrådet vedtagne kvalitetsstandarder for støtte i eget hjem ( 85 i Serviceloven) ydes der individuel og konkret støtte til blandt andet borgere med udviklingshæmning. Niveaet af støtte fastsættes individuelt og konkret med hensyntagen til den enkelte borgers behov. 12. Fremtidens bostøtte kræver en udvidelse af serviceniveauet og vil kræve øget takst LMU på tilbud til borgere med senhjerneskade anfører, at bostøttedækning aften og weekend er en udvidelse af serviceniveauet og vil kræve øget takst. Derudover anføres det, at den gruppebaserede bostøtte sjældent vil kunne erstatte den individuelle bostøtte, som foregår i borgerens hjem. Den gruppebaserede bostøtte skal endvidere administreres fra udførerne som en del af metodefrihed. Det vil i høj grad afhænge af et konkret match imellem borgere og af være afhængig af at det er muligt. Side 7 af 15

8 Det er korrekt, at fremtidens bostøtte kræver en nytænkning af den måde, som bostøtte arrangeres i dag. Den konkrete udmøntning af fremtidens bostøtte vil blive beskrevet i næste fase organiseringsfasen. 13. Virtuel bostøtte skal anvendes med omtanke LMU på Holberghus gør opmærksom på, at det er meget vigtigt, at den virtuelle bostøtte anvendes med forsigtighed og omtanke i forhold til borgere med autisme spektrum forstyrrelser. Den virtuelle bostøtte må aldrig stå alene, ligesom den ikke må erstatte den fysiske kontakt i dagligdagen, da den er med til at udvikle borgerens sociale kompetencer. Forvaltninger deler synspunktet om, at den virtuelle bostøtte og at den skal ses, som en ud af flere former for bostøtte, hvor fx den gruppebaserede bostøtte kan bruges til at skabe sociale relationer. Kombinationen af de forskellige former for bostøtte skal derfor altid ydes ud fra en konkret og individuel vurdering af den enkelte borgers behov. Fortsat udvikling af boligmassen og fremtidens botilbud 14. Ønske om etablering af et-to yderlige ungetilbud i kommunen Pårørenderådet Syd bemærker, at det bør overvejes, om der kan etableres yderlige et-to ungetilbud i kommunen. Derudover foreslår pårørenderådet, at strategien med at aldersopdele tilbuddene helt forlades, da bofællesskaber omkring beboernes funktion ofte er mest relevant. LMU på Holberghus anbefaler, at der etableres flere botilbud lignende bofællesskabet Nørresundbyvej eller tilbuddet Markedsgade til højtfungerende borgere med autisme. Det anføres endvidere, at der er behov for botilbud til borgere med diagnosen asperger. I forhold til ønsket om at etablere yderlige et-to ungetilbud i kommunen, vil forvaltningen henlede opmærksomheden på, at det i ydelseskataloget foreslås, at der netop skal foretages analyser af muligheden for at etablere nye ungetilbud. I forhold til pårørenderådets forslag om, at princippet om aldersopdelte tilbud helt forlades, vil forvaltningen bemærke, at det løbende vurderes, om der er den rette alderssammensætning på botilbuddene. Det samme gælder i forhold til at etablere flere botilbud. 15. Åbning af botilbud fordrer en balance mellem forskellige hensyn Flere høringssvar giver udtryk for en positiv holdning til at åbne botilbuddene op. Det er dog vigtigt, at man i denne proces er opmærksom på, at botilbuddene er hjem for nogle sårbare borgere, og at eventuelle aktiviteter bør planlægges i respekt for deres privatliv og under forudsætning af eventuelle nødvendige samtykker fra borgerne. LMU på Bocenter Harridslev, Marienborgvej og Kastanjebo udtrykker i deres høringssvar bekymring over, at ydelseskataloget fokuserer meget på de bedst fungerende borgere med udviklingshæmning, og at de har svært ved at se, hvordan de mest handicappede beboere tilgodeses. I den forbindelse foreslås det, at der kommer flere arrangementer ind på handicapinstitutionerne til glæde for mest handicappede borgere. Side 8 af 15

9 Forvaltningen ønsker at henlede opmærksomheden på, at netop det at tænke flere aktiviteter ind på botilbuddene og generelt åbne tilbuddene op for omverdenen er et selvstændigt fokuspunkt i ydelseskataloget, som vil tilgodese de borgere, som fx har svært ved at komme afsted til de aktiviteter, som foregår uden for botilbuddene. Forvaltningen er bevidst om, at der i forbindelse med den endelig implementering af handicapplanen skal være fokus på, at de aktiviteter som planlægges, skal tages hensyn til, at botilbuddene også fungerer som private hjem for de borgere, som bor der. Forvaltningen vil samtidig henlede opmærksomheden på, at dette hensyn skal balanceres med det udbredte ønske om flere aktiviteter på botilbuddene. Forvaltningen er overbevist om, at de ansvarlige ledelser på de enkelte botilbud er bevidste om balancen mellem disse to hensyn. 16. Det er ikke omkostningsfrit at åbne botilbuddene op Bo- og Aktivitetstilbuddene Syd gør i deres høringssvar opmærksom på, at det er ikke er omkostningsfrit at åbne botilbuddene op. Det understreges, at de ressourcer der skal bruges på at åbne tilbuddene op ikke må tage fokus fra arbejdet med at støtte borgeren i hverdagen og livskvalitet men derimod understøtte borgerens livskvalitet. LMU på tilbud til borgere med senhjerneskade finder det bekymring, hvorfra tiden til deltagelse i lokalsamfundets fritidsliv skal tages, da målgruppen i høj grad vil have brug for støtte dertil. Forvaltningen er opmærksomme på, at de ansvarlige ledelser på botilbuddene løbende balancerer disse to mål, og herunder har de tilstrækkelige ressourcer til at sikre dette. 17. Ikke alle har gavn af at bo for sig selv Pårørenderåd Nord gør opmærksom på, at ikke alle borgere med handicap vil have gavn og glæde af at bo selv, og at derfor skal være en opmærksomhed på, at skabe de boliger med de rammer, der passer den enkelte borger. Det er nemt at blive isoleret og ensom, da det kan være svært for mange borgere med handicap at skabe de sociale relationer, der er så vigtige for os alle. Forvaltningen deler Pårørenderåd Nord s synspunkt om, at ikke alle vil have gavn og glæde af at bo selv, hvorfor der også er og vil være tilbud målrettet disse borgere. 18. Ønske om en øvelseslejlighed for borgere, som ønsker at bo selv LMU i hjemmevejlederteamet oplever, at der ville være flere fra de små bofællesskaber, som ville flytte i egen lejlighed, hvis der var en øvelseslejlighed, som man kunne øve sig i at bebo inden, man tager det endelige skridt. I den forbindelse kunne man fx have en øvelseslejlighed, samtidig med at man beholder sin plads i bofællesskaber i fx en tre måneders periode. Forvaltningen er, som det fremgår i ydelseskataloget, opmærksom på behovet for en midlertidige overgangsboliger. 19. Opmærksomhed på borgernes økonomi i forbindelse med oprettelsen af midlertidige botilbudspladser Medarbejderne i myndighed for handicap, boligsocialt team og tværgående funktioner appellerer til, at der tages højde for borgernes økonomi i forbindelse med etableringen af midlertidige botilbudspladser. Side 9 af 15

10 Medarbejderne bemærker, at særligt unge med handicap, som tidligere fik en førtidspension ved det 18. år med den nye kontanthjælpsreform vil være på en lav ydelse i mange år frem. Forvaltningen anerkender det og har en opmærksomhed på det i den videre planlægning af boligmassen. Fremtidens beskæftigelse og uddannelse 20. Bekymring om målsætning for beskæftigelsesområdet I flere af høringssvarene udtrykkes bekymring i forhold til målsætningerne på beskæftigelsesområdet. Der gøres opmærksom på, at social pædagogiske støtte på de almindelige arbejdspladser kan være af meget varierende omfang, og at mange borgere med handicaps eller sindslidelser ikke kan profitere af at være på en almindelig arbejdsplads. Ligeledes kan det øget fokus på beskæftigelse overflødiggøre eksisterende beskæftigelsestilbud. Det er vigtigt med den nødvendige socialpædagogiske støtte på de private arbejdspladser, hvorfor det også i ydelseskataloget fremgår, at der vil blive lavet håndholdte og individuelt tilpassede mentorstøtteforløb, der kan støtte den enkelte borger i forhold til dennes konkrete arbejdssituation. Forvaltningen er af den opfattelse, at det er afgørende at tage hensyn til, at der kan være forskellige måder at og behov for at opfylde ønsket om arbejdsidentitet på, og at dette kan variere på tværs af målgrupperne. Derfor vil også fremover være behov for et øget samarbejde med socioøkonomiske virksomheder, som der også fremgår i afsnit 8.1 i ydelseskataloget. Fremtidens aktivitetstilbud og fremtidens fritidsliv 21. Rekruttering af og koordinering af brugen af frivillige kan være en udfordring I flere høringssvar bemærkes, at det kan være en udfordring at rekruttere frivillige og koordinere brugen af dem i forbindelse med aktiviteterne i aktivitetshuset og at det samtidig er vigtigt, at borgerne har et tillidsforhold til den frivillige, på samme måde, som man har til sin faste ledsager fra kommunen. Der gøres ligeledes opmærksom på, at brugen af frivillige skal være et supplement til det faste personale og ikke må overtage det faste personales arbejde. LMU på tilbud til borgere med senhjerneskade bemærker, at nogle af de aktiviteter, som beskrives under det åbne aktivitetstilbud var en del af intentionen med Hjernecenter Randers. Det betegnes som en god ide, men der stilles spørgsmålstegn ved, hvor meget der kan bæres af frivillige kræfter. Forvaltningen er bevidste om kompleksiteten af den opgave, som er forbundet med at rekruttere frivillige og brugen heraf. Derfor vil den ansvarlige ledelse i det åbne aktivitetshuset også skulle have en særlig opmærksomhed på denne del af opgaven, og drage nytte af de erfaringer, som allerede findes på området. Den konkrete udmøntning af aktivitetshuset vil ske i næste fase organiseringsfasen. Forvaltningen vil dog altid tage udgangspunkt i de erfaringer, som er gjort på andre områder. 22. Fremtidens fritidsliv Side 10 af 15

11 Bent Lunø bemærker, at de eksisterende fritidsaktiviteter henvender sig til borgere, hvor fysikken og motorikken er i top. Det er vigtigt, at der også etableres samarbejder med foreninger, der tilbyder aktiviteter, der ikke kræver god fysik og motorik. Bent Lunø anfører endvidere, at der er behov for at ansætte en projektkoordinator, som kan målrette arbejdet med at etablere samarbejder med foreningerne. Bent Lunø anfører også, at for beboerne i bofællesskaberne vil det være nødvendigt, at personalets arbejdstid udvides eller omlægges, så de kan være til stede under aktiviteterne i foreningerne. Randers Kommune har løbende fokus på at understøtte etableringen af aktiviteter for borgere med handicap i de frivillige foreninger. Forvaltningen finder i den forbindelse forslaget om en koordinator på området for inspirerende, og vil medtage forslaget til næste fase organiseringsfasen. I forhold til at udvide eller omlægge personalets arbejdstid vil et sådan spørgsmål være relevant at belyse nødvendigheden af i organiseringsfasen. Forvaltningen vil medtage forslaget i organiseringsfasen. 23. Ønske om beskrivelse af tiltag og aktiviteter for borgere over 65 år Pårørenderåd Syd og Bo- og aktivitetstilbuddene Syd ønsker sig, at der sættes fokus på borgere over 65 års ønsker om aktiviteter og fritidsinteresser. Det kunne gøres ved at undersøge, hvilke ønsker der kunne styrke deres livskvalitet som folkepensionister og efterfølgende at finde omfordele økonomien, så det kan gennemføres. I afsnit 9.1. i ydelseskataloget foreslås udvikling af aktiviteter for borgere over 65 år i aktivitetshuset og på botilbuddene. De skal inspireres af de aktiviteter, som udbydes på normalområdet til aldersgruppen under hensyntagen til de særlige forhold, som gør sig gældende for målgruppen. Forvaltningen er åbne over for sammen med tilbuddene at undersøge, hvilke ønsker aldersgruppen har til aktiviteter. 24. Ønske om at tankerne om sommerskole for den enkelte voksne nævnes i ydelseskataloget Pårørenderåd Syd foreslår, at for den enkelte voksne skal tankerne om sommerskole nævnes i ydelseskataloget. Forvaltningen skal henlede opmærksomheden på, at der i sidste afsnit under afsnit 9.1. Fremtidens aktivitetshuset fremgår: Der vil herudover være fokus på at skabe aktiviteter i weekender og ferie. Dette skal modvirke ensomhed og social isolation for den enkelte i ferier og i weekender. Derfor vil der eksempelvis blive etableret sommerhøjskoler og andre aktiviteter. Forvaltningen mener derfor, at sommerhøjskole også dækker sommerskole. 25. Aktivitetshuset skal indgå i en renovering eller etableringsplan Bo- og aktivitetstilbuddene Syd påpeger, at det er vigtigt, at der udarbejdes en plan for enten en renoverings- eller etableringsplan for aktivhuset og dernæst, at der afsættes midler til det. Bo- og aktivitetstilbuddene Syd gør samtidig opmærksom på, at Dronningborg Aktivitetscenter er ønskværdigt at se som en fysisk ramme for aktivitetshuset og at det er relevant at fokusere på en arbejdsmæssig identitet i relation til aktivitetshuset. Side 11 af 15

12 Den konkrete realisering af de nye ydelser, beskrives først i næste fase organiseringsfasen. 26. Voksne borgere med autisme spektrum forstyrrelser og netværks- og samværstilbud LMU på Holberghus anfører, at voksne borgere der bor i egen bolig også har behov for netværks- og samværstilbud. Derudover anbefaler LMU på Holberghus, at der efter individuel vurdering ydes ekstra bostøtte til borgeren i opstartsperioden i netværks- og samværstilbud. Der anbefales ydermere kontinuerlig opfølgning via fysisk guidning eller virtuel bostøtte med påmindelse om fremmøde i netværks- og samværstilbuddene. Forvaltningen vil undersøge behovet for netværks- og samværstilbud for voksne borgere med autisme spektrum forstyrrelser. Den konkrete støtte i forbindelse med brug af netværks- og samværstilbud er en decentral lokal opgave, som ikke deltaljeret bør beskrives i det overordnede ydelseskatalog. Øvrige bemærkninger 27. Ydelseskataloget mangler at beskrive, hvordan velfærdsteknologi tænkes ind på området Bo- og aktivitetstilbuddene Syd efterlyser en beskrivelse af, hvordan velfærdsteknologien tænkes ind på handicapområdet. Således at det italesættes, prioriteres såvel i holdning, handlinger som økonomisk. Forvaltningen har opmærksomhed på understøttelsen af brugen af velfærdsteknolig på tilbuddene. Der er blevet afviklet flere tests af, hvordan velfærdsteknologi kan indgå i det daglige arbejde. Ledelsen på socialområdet har netop besluttet at ansætte en medarbejder per 1. maj, som blandt andet får til opgave at understøtte den fortsatte udbredelse af velfærdsteknologi. Området er ligeledes et selvstændigt fokuspunkt i områdernes virksomhedsplaner. Forvaltningen foreslår at følgende tilføjes i ydelseskataloget, som et nyt afsnit 11 Velfærdsteknologi som mestringsteknologi på handicapområdet. Udviklingen inden for det velfærdsteknologiske område går stærkt, og det handler om at tilpasse teknologien løbende. Det kan både være udfordrende og grænseoverskridende. Det er vigtigt for handicapområdet, at brugen af velfærdsteknologien skal træffes som bevidste og gennemtænkte valg. Handicapområdet indfører ikke brug af velfærdsteknologi for teknologiens skyld, men for borgerens skyld. Det er ikke et mål i sig selv at indføre velfærdsteknologi, men derimod at nå et mål om mestring og frihed for den enkelte borger gennem brug af velfærdsteknologi. På handicapområdet forstås velfærdsteknologi derfor som mestringsteknologi 28. Overvejelser om borgernes mulighed for transport til tilbud Medarbejderne i myndighed for handicap, boligsocialt team og tværgående funktioner anfører, at det er vigtigt, at gøre sig overvejelser om, hvordan borgere med handicap kommer til aktiviteterne. Det foreslås i den forbindelse at tænke i følgesvende og peer-to-peer. Forvaltningen kvitterer for ideen om at benytte følgesvende med videre til at understøtte behovet for transport til og fra aktiviteterne, og vil medtage ideen i forbindelse med den konkrete implementering af handicapplanen enkelte elementer. 29. Ønske om opmærksomhed på udvikling af tilbud til unge aktivitetsparate med intellektuelle udfordringer Side 12 af 15

13 LMU på CBR Randers ønsker opmærksomhed på udvikling af tilbud til unge aktivitetsparate med intellektuelle udfordringer, som er forankret i Ungdommens Uddannelsesvejledning Randers. Disse borgere har udtalte vanskeligheder med at tage uddannelse og har behov for tværfaglige støtte til at komme i job. Forvaltningen skal henlede opmærksomheden på, at der allerede i dag ydes en indsats over for disse borgere og at ydelseskataloget primært har fokus på nye ydelser til målgrupperne. 30. Ønske om tilknytning af en koordinator, der kan understøtte den igangværende udvikling inden for personlig IT-anvendelse Pårørenderåd Syd udtrykker ønske om, at der tilknyttes en koordinator til handicapområdet, som kan understøtte den igangværende udvikling inden for personlig IT-anvendelse. Koordinatoren skal samtidig være analytisk og initiativtagende med hensyn til fremtidige muligheder. Forvaltningen deler ønsket om tilknytning af en koordinator, der kan understøtte den igangværende udvikling inden for personlig IT-anvendelse. Per 1. maj 2016 ansættes en projektmedarbejder, på tværs af socialområdet, som blandt andet får til opgave at understøtte den fortsatte udbredelse af velfærdsteknologi og herunder personlig IT-anvendelse. Derudover er forvaltningen af den opfattelse, at det er vigtigt med et solidt kontinuerligt fokus på videreudvikle den personlige IT-anvendelse. 31. Bekymring angående den økonomiske ramme i forhold til nye tiltag Sektor-MED social udtrykker i deres høringssvar bekymring for, at den økonomiske ramme for handicapområdet er tilstrækkelig i forhold de nye tiltag. Det bakkes op af høringssvaret fra Bo- og aktivitetstilbuddene Syd. LMU på tilbud til borgere med senhjerneskade anfører, i forhold til boliger til borgere med senhjerneskade, at spændet i støttebehov er vigtigt og interessant, men at finansieringen af det skal være på plads. Skolebestyrelsen for og LMU på CSV Randers udtrykker også en holdning til, at nogle af de indsatser, der er beskrevet i ydelseskataloget, kræver at der afsættes de nødvendige ressourcer. Forvaltningen er opmærksom på den økonomiske ramme for området. Samtidig skal det bemærkes, at store dele af ydelseskataloget handler om at omlægge de eksisterende ydelser inden for den økonomiske ramme eller nytænke eksisterende tilbud. Derudover vil der behov for at arbejde projektorienteret i perioder, hvor der vil være en opsøgende indsats i forhold til at opnå blandt andet statslige puljemidler. I forhold til finansiering af boliger til borgere med senhjerneskade er forvaltningen enige i, at det er vigtigt, at finansieringen er på plads. 32. Netværksdannelse og etablering af tilbud til unge i overgangen til voksenlivet LMU på Mellerup Skolehjem ønsker en øget opmærksomhed på netværksdannelse og etablering af tilbud til unge i overgangen til voksenlivet. Forvaltningen skal bemærke, at ydelseskataloget primært fokuserer på de nye ydelser, som foreslås til handicapområdet og deres hvordan deres samspil er til den eksisterende indsats på området. Side 13 af 15

14 Derudover er der en lang række af eksisterende ydelser, på tværs af målgrupper, som fremgår af bilaget med oversigt over eksisterende ydelser. 33. Forslag om en række tilføjelser til tilgængelighedsafsnittet i ydelseskataloget LEV Randers foreslår en række konkrete tilføjelser til afsnittet om Randers Kommunes arbejde med at sikre tilgængelighed: 1) Alle eksisterende og nye trapper på/ved private og offentlige bygninger og på private og offentlige gader, veje, stier og broer skal være forsynet med gelænder enten i hver side af trappen eller et dobbelt gelænder i trappens midte, 2) Alle stier såvel eksisterende som nye skal være forsynet med god belysning og med hvilebænke med passende indbyrdes afstand, 3) Ved placering af nye bosteder for handicappede borgere skal iagttages, at der er god kollektiv trafikbetjening med tæt beliggende stoppesteder med læskærm, 4) Alle busser i den offentlige kollektive trafik skal være forsynet med sænkeanordning og rampe, således at gangbesværede passagerer, kørestolsbrugere og brugere af rollator, let kan komme ind og ud af bussen Forvaltningen kvitterer for LEV Randers konkret forslag og vil viderebringe forslagene til forvaltningen Miljø og Teknik. 34. Strukturen i beskrivelsen af eksisterende ydelser ønskes ændret LMU på og bestyrelsen for CSV Randers foreslår i deres høringssvar, at det vil være ønskeligt med en standardisering af beskrivelsen af eksisterende tilbud. Dette i forhold til hvilke oplysninger der skal med, og i hvilken rækkefølge de skal komme. Forvaltningen skal oplyse, at de oplysninger, der fremgår i oversigten over eksisterende tilbud, er sammensat af de oplysninger, som fremgår i tilsynsrapporterne for de enkelte tilbud og i øvrigt de beskrivelser, som tilbuddene offentliggør på deres hjemmesider. 35. Opdatering af beskrivelsen af Specialgruppen LMU på og bestyrelsen for CSV Randers foreslår i deres høringssvar, at beskrivelsen af Specialgruppen i oversigten over eksisterende tilbud opdateres til følgende: Specialgruppen er et samværs- og aktivitetstilbud efter servicelovens 104. Der visiteres via egen sagsbehandler og der er plads til 10 borgere. Målgruppen er voksne med gennemgribende udviklingsforstyrrelser og/eller beslægtede problematikker, som profiterer af en høj grad af struktur og forudsigelighed. I Specialgruppen prioriteres socialt samvær i respekt for den enkeltes grænser samt oplevelser og daglige opgaver og gøremål. Den pædagogiske tilgang tager udgangspunkt i relationspædagogik og en anerkendende tilgang, samt vigtigheden af nærvær og motivation. Der anvendes TEACCH og Boardmaker. Forvaltningen vil opdatere beskrivelsen af specialgruppen til ovenstående ordlyd. 36. Målgruppebeskrivelser er for upræcis LMU på Holberghus anfører, at målgruppe beskrivelserne for Mellerup Skolehjem og Holberghus i afsnit Boliger til børn med handicap er for upræcis. Side 14 af 15

15 Af hensyn til ydelseskataloget omfang og for overskuelighedens skyld, fremgår de mere præcise målgruppebeskrivelser for de enkelte eksisterende tilbud i de tilhørende bilag med eksisterende tilbud. Tanken i ydelseskataloget er, at det beskrive ydelserne i mere generelle vendinger. 37. Ændringer i beskrivelse af Special indsats for børn Lucernevej Medarbejderne på Specialindsats for Børn Lucernevej oplister en række konkrete ændringer i beskrivelsen af ydelsen på deres tilbud (se høringssvar). Forvaltningen indarbejder de foreslåede ændringer i bilag med oversigten over eksisterende tilbud. 38. Tilføjelse til beskrivelsen af senhjerneskadeindsatsen LMU på tilbud til senhjerneskadede ønsker, at beskrivelsen af senhjerneskadeindsatsen i bilaget med eksisterende indsatsen tilføjes følgende: Målgruppen omfatter også visse neurologiske lidelser. Der arbejdes med rehabilitering både ud fra et vedligeholdende og et genoptrænende perspektiv. Området er præget af stor grad af tværfaglighed og faggrupperne på området er socialpædagoger, social-og sundhedsassistenter og hjælpere, fysio- og ergoterapeuter, logopæder, neuroundervisere og værkstedsmedarbejdere. Der arbejdes neuropædagogisk, sanseorienteret og relationspædagogisk. Forvaltningen vil tilføje ovenstående til bilaget med oversigten over eksisterende ydelser. Side 15 af 15