Pædagogisk læreplan for Daginstitutionen Troldblomst:

Transkript

1 Pædagogisk læreplan for Daginstitutionen Troldblomst: Formålet med den pædagogiske læreplan er at sikre at der sættes fokus på det hele barn, med alle dets kompetencer og potentialer. Dette skal sikre at man tilgodeser en alsidig udvikling. Barnet skal være medskaber af sin egen læring ved at det pædagogiske personale, tager udgangspunkt i at støtte og guide ud fra dets aktuelle viden og færdigheder. De seks nedenstående lovpligtige læreplanstemaer har vi beskrevet ud fra et formål om at tydeliggøre vores daglige indsats over for brugerne, men også for at holde den faglige debat i kog, blandt medarbejderne. Det betyder at læreplanen evalueres hvert andet år. NATUR OG NATURFÆNOMENER: Børn har en stor nysgerrighed og interesse i at finde ud af, hvordan ting fungerer, og vil også gerne selv undersøge tingene. Børns tilgang til at forstå kroppen, naturen, teknikken og den øvrige omverden er som naturvidenskabsmanden. Der skal udforskes, undersøges og eksperimenteres sammen med voksne, sammen med andre børn og alene. De voksne er nysgerrige på børnenes nysgerrighed, de lytter til deres spørgsmål og de bliver klogere sammen med børnene. At kravle over og under træer, træstubbe, osv. At lege i højt græs At hoppe/falde i vandpytter Lugten af skovbunden At spise af naturen At høre fugle fløjte At trille ned ad en bakke At være ude i al slags vejr Sidde i skovbunden og kigge rundt Et vuggestuebarn skal Lære: At kende nogle få navne på fugle, træer og insekter Hvor maden kommer fra At kende dyrene omkring os At ikke alle dyr eksisterer i den danske natur Årstidernes karakter At lave ting af naturens materialer At klæde sig fornuftigt på At holde naturen ren At omgå et bål med respekt At genkende steder hvor jeg ofte kommer Et vuggestuebarn skal møde: Naturens lyde Lugten af regn Liv og død

2 Utrolige historier fra naturen Alle vejrtyper og konstatere at alt vejr er godt vejr Is på vandpytter Følelsen af at holde en fisk, krabbe, snegl, regnorm, osv. Naturen på godt og ondt Et vuggestuebarn skal føle: Nysgerrighed Tryghed ved naturen At vores natur er en naturlig del af hverdagen Glæden ved at samle Hvordan det er at overskride sine egne grænser Flowoplevelser og fordybelse Sand, jord, mudder og vand F.eks. at have været våd, stukket sig, og blevet trætte Småkravl i hånden At klatre i træer At lege i højt græs At hoppe i vandpytter At falde i vand Lugten af skovbunden At kravle op et sted, hvor de ikke kan komme ned At en haletudse bliver til en frø At spise af naturen At svinge sig i et tov Høre fugle fløjte Trille ned ad en bakke Bygge huler At spise ude i al slags vejr De skal fiske krabber Bygge dæmninger i åer Flyve med drager og køre med kælke At bruge en dolk og en sav At kende nogle få navne på fugle, træer og insekter Hvor maden kommer fra Ikke at sparke til en myretue At kende dyrene omkring os Børn skal vide at elefanter ikke eksisterer i den danske natur Hvordan man tænder bål, holder det i live og omgå ilden med respekt. Fødekæden: Fra bær til fugl til ræv

3 Årstidernes karakter At lave ting af naturens materialer Selv at klæde sig fornuftigt på At holde naturen ren Naturens lyde Lugten af naturen Liv og død Utrolige historier fra naturen Alle vejrtyper og konstatere at alt vejr er godt vejr Stranden, skoven, heden og engen Is på vandpytter Følelsen af at holde en fisk, krabbe, snegl, regnorm, osv. Nysgerrighed Tryghed ved naturen At vores natur er en naturlig del af hverdagen Glæden ved at samle Hvordan det er at overskride sine egne grænser Flowoplevelser og fordybelse Sand, jord, mudder og vand Finde ro ved at ligge og kigge op i himlen Sidde i et træ og fantasere F.eks. at have været våd, stukket sig, og blevet trætte Småkravl i hånden KULTURELLE UDTRYKSFORMER OG VÆRDIER: Kulturelle udtryksformer og værdier bliver ofte kategoriseret med tre K er: Kultur for børn, kultur med børn og kultur af børn. I Kultur af børn får børn mulighed for at afprøve forskellige æstetiske udtryksformer og teknikker. Det har betydning for børnenes erfaringer og læring, at de får kendskab til fx rim, remser, sange, vitser, lege og også mere æstetiske udtryk som fx at male, synge og danse. Igennem disse æstetiske designprocesser får børnene lov til at undersøge, eksperimentere og fordybe sig, og sætter derved sine egne spor i processen. I arbejdet med at udvikle børns kulturelle udtryksformer og værdier er alle tre K er eller former for kultur vigtige at tænke ind i det pædagogiske arbejde. Da vi er en kulturinstitution, ligger vi også vægt på, at der arbejdes med traditioner, og vores by, som rummer en stor kulturarv. Derudover har vi i institutionen madordning, hvori

4 der i vores måltider ligger mange kulturelle værdier såsom bordskik, andre madvaner, mad m.m. samt en fællesskabsfølelse omkring måltidet. I forbindelse med årstidernes skiften, inddrages naturens spisekammer i de planlagte aktiviteter i særdeleshed i børnehaven. Årets traditioner Madkultur Musik/drama- Æstetiske læreprocesser Historielæsning/fortælling Digitale medier Kendskab til det kulturelle nærmiljø Et vuggestuebarn skal medvirke ved: Påskefrokost/julefrokost Klippe/klistre- Pynte op- Hverdagens rutiner Et vuggestuebarn skal møde: En præst- Julemand/julenisse Teaterforestilling- Årstidens mad/mad som børnene ikke kender -kendskab til forskellige materialer- Nærmiljøet/byvandring- Et vuggestuebarn skal føle: Hygge ved traditioner- forskellen på varm/kold, blød/hård, sur/sød, stærk/mild osv. i forhold til madkultur. -få hænder/fødder i sand, mudder, vand osv. forhold til æstetiske designprocesser- Rytme i kroppen Årets traditioner Madkultur- Musik/drama- Æstetiske læreprocesser- Historielæsning/fortælling- Digitale medier- Kendskab til det kulturelle nærmiljø-bustur (udvide deres verden) - færdsel i trafikken-

5 Klippe/klistre Pynte op Regler og rammer i forhold til samling/madro-kulturforskelle- Hvorfor holder vi jul/påske/pinse osv. Forskellige sange og sanglege/ optræde Hverdagens rutiner- Almen dannelse En præst- julemand/julenisse Teaterforestilling Årstidens mad/mad som børnene ikke kender Forskellige materialer f.eks. citronsaft og mursten med mere- nærmiljøet/byvandring- Fjernmiljøet Kulturforskelle En IPad Et publikum. Hygge ved traditioner- Forskellen på varm/kold, blød/hård, sur/sød, stærk/mild osv. i forhold til madkultur. - Få hænder/fødder i sand, mudder, vand osv. i forhold til æstetiske designprocesser- Rytme i kroppen SPROG OG KOMMUNIKATION: Sproget er et af menneskets vigtigste forudsætninger for at udtrykke sig og Kommunikere med andre. Børn indgår hele dagen i læreprocesser, som udvikler deres sproglige færdigheder og kommunikationskompetencer. Dette sker i hverdagen gennem meningsfulde samtaler med voksne, spontane og planlagte sproglige aktiviteter, socialt samvær, oplevelser, leg med kammerater samt fortællinger. Den sproglige udvikling er en proces, hvor barnet omformer og udvikler sin viden, sin forståelse og sine færdigheder. Derfor er det centralt at sætte fokus på, hvordan det pædagogiske sprogarbejde udføres i hverdagen. At få fortalt historier Sang, leg og spil Rim og remser De skal opleve et læringsmiljø hvor der er mulighed for udvikling af deres sprog

6 At være i små grupper At udvikle deres nysgerrighed og interesse for tegn, symboler, bogstaver og tal Et vuggestuebarn skal Lære: At bruge et nuanceret ordforråd At sætte ord på deres hverdag, følelser, tanker og behov. Fx sige til og fra Bruge sproget i sociale sammenhæng Farver, symboler og begreber At bruge eget kropssprog og tolke andres At genkende eget og andres navne At modtage og forstå beskeder Et vuggestuebarn skal møde : Nærværende voksne Mimik og kropssprog Benævnelse af handlinger Mundmotoriske aktiviteter med vægt på at puste, tygge, slikke og række tunge. Mange gentagelser af handlinger, lyde og ord Et vuggestuebarn skal føle: At han/hun bliver anerkendt når det siger noget og den voksne gentager Glæde ved at fortælle og blive forstået Nysgerrighed for sproget At få fortalt historier Sang, leg og spil Rim, remser og pjattesnak De skal opleve et læringsmiljø hvor der er mulig for udvikling af deres sprog At være i små grupper Tegne, male og fortælle om det At udvikle deres nysgerrighed og interesse for tegn, symboler, bogstaver og tal At bruge et nuanceret ordforråd At sætte ord på deres hverdag, følelser, tanker og behov. Fx sige til og fra Bruge Sproget i sociale sammenhæng Farver, symboler og begreber At bruge eget kropssprog og tolke andres At genkende eget og andres navne

7 Strategier for interaktioner Færdigheder i samtaler At bruge mimik som kommunikation At modtage og forstå beskeder Nærværende voksne Mimik og kropssprog Benævnelse af handlinger Mundmotoriske aktiviteter med vægt på at puste, tygge, slikke og række tunge. Mange gentagelser af handlinger, lyde og ord At han/hun bliver anerkendt når det siger noget og den voksne gentager Glæde ved at fortælle og blive forstået Nysgerrighed for sproget Tryghed og udvikle sit fortællemod KROP OG BEVÆGELSE:. Langt de fleste børn elsker at bevæge sig og kan ikke lade være med at løbe, Hoppe, kravle og klatre. Børn bliver fortrolige med deres krop, når de er fysisk aktive, og udvikler lyst til at lege. Kroppen er barnets værktøj til at bevæge sig Og sanse verden. Under temaet krop og bevægelse skelnes der mellem motorik og sanser, fysisk udholdenhed, styrke og kropsmestring samt kropsforståelse. Børn bruger meget tid i dagtilbud, og det er derfor vigtigt, at dagtilbuddet imødekommer deres generelle behov for at røre sig både fin- og grov motorisk. Desuden skal de have en bevidsthed om kroppens funktioner og behov, herunder også kostens betydning. Vores madordning er medvirkende til at styrke børnenes fysiske og psykiske velvære. At have forskelligt underlag under fødderne. At have mulighed for at bevæge sig i forskellige højder og niveauer (vestibuler sans) At spise selv At blive udfordret både grov og finmotorisk. At have betingelser, som styrker deres fysiske sundhed, herunder forhold som ernæring, hygiejne og et aktivt liv i dagtilbuddet. Et vuggestuebarn skal Lære: At mærke sig selv, f.eks. Hvornår er jeg mæt. At være selvhjulpne.

8 Kendskab til kroppens grundlæggende funktioner og støttes i at udvikle forståelse og respekt for egen og andres kropslighed. Et vuggestuebarn skal møde: Engagerede voksne, som børnene kan spejle sig i. En kultur, hvor de har mulighed for aktivt at udforske og tilegne sig den fysiske, sociale verden gennem alle deres sanser. Et vuggestuebarn skal føle: Glæde ved at bruge kroppen. At komme på usikker grund, (møde det ukendte) styrker deres robusthed. At blive udfordret både grov og finmotorisk. At have betingelser, som styrker deres fysiske sundhed, herunder forhold som ernæring, hygiejne og et aktivt liv i dagtilbuddet. Kendskab til kroppens grundlæggende funktioner og støttes i at udvikle forståelse og respekt for egen og andres kropslighed. At i bevægelse er der aldrig noget der er forkert. Engagerede voksne, som børnene kan spejle sig i. En kultur, hvor de har mulighed for aktivt at udforske og tilegne sig den fysiske, sociale verden gennem alle deres sanser. Et rum hvor der er plads til at vi på forskellig måde opnår et fælles mål. Sig trygge og mærke hvordan kroppen fungerer, dens styrker og muligheder. En glæde og øget livskvalitet ved at være i fællesskab med andre i bevægelse. At komme på usikker grund, (møde det ukendte) styrker deres robusthed. Derudover er det vigtigt at børns sanser hele tiden er i spil. De skal udfordres på deres sanser. Smage, lugte, lytte, se og føle. De skal også have mulighed for at styrke deres vestibulære og kinæstetiske sanser. Sociale kompetencer: De sociale kompetencer udvikles i fællesskab med andre børn og voksne.

9 Barnet gør sig erfaringer med samspil mellem mennesker. Det er i dette samspil man lærer at forhandle og samarbejde. At blive mødt. Et vuggestuebarn skal Lære: At acceptere kammeraters behov Et vuggestuebarn skal møde: Nærværende og støttende voksne Et vuggestuebarn skal føle: Anerkendelse Medinddragelse At udsætte egne behov At acceptere andres behov At lytte At blive lyttet til At vente på tur Nærværende voksne der er støttende omkring relations dannelse. Anerkendelse Medindragelse Sig mødt Alsidig personlig udvikling: Handler om den måde, barnets personlige kompetencer udvikles i samspil med omverdenen.

10 De voksne skal støtte barnet i udviklingen af en positiv selvfølelse og identitetsdannelse, hvor barnet lærer at mærke og håndtere egne følelser. Barnet skal ses og mødes som det menneske det er. Det skal føle sig værdifuldt og værdsat af sine omgivelser. Det er derfor vigtigt at de voksne er anerkendende og nærværende. Venskaber At føle sig mødt Et vuggestuebarn skal Lære: At aflæse kropssprog At aflæse følelser Et vuggestuebarn skal møde: Støtte til at udtrykke egne behov Anerkendende og nærværende voksne Et vuggestuebarn skal føle: Accept og værdsættelse Venskaber At blive lyttet til Støtte til at udtrykke egne behov At sætte grænser for sig selv Kunne sige fra og til At vente på tur At udsætte egne behov At håndtere konflikt Mentalt robusthed Samskabende aktiviteter Anerkendende og nærværende voksne

11 Sig accepteret og værdsat