Vibeke Munk. Oversættelse & kommentar til. Daniele Del Giudice: 'C orne cometa ' ROMANSK INSTITUT. Københavns Universitet

Transkript

1 Vibeke Munk Oversættelse & kommentar til Daniele Del Giudice: 'C orne cometa ' ROMANSK INSTITUT Københavns Universitet Nr

2 Vibeke Munk Oversættelse & kommentar til Daniele Del Giudice: 'Come cometa'

3 Forfatteren og Romansk Institut Københavns Universitet, 2000 ISSN Romansk Institut Københavns Universitet Njalsgade 80 DK-2300 København S Kort helhedsvurdering af Daniele Del Giudices novelle 'Come cometa' Teksten er skrevet som bachelor-opgave på italiensk Grunduddanne/se sommer 1998 Novellens emne er en natlig udflugt væk fra byen til et øde sted, hvor to mennesker - en mand og en kvinde - ved hjælp af en kraftig kikkert vil iagttage en komet. Novellen præsenteres for læseren fra tre forskellige synsvinkler, idet novellens tre 'hovedpersoner' - manden, kvinden og til sidst kometen - har ordet på skift. Manden og kvinden udtrykker sig i en blanding af indre monolog, referat af direkte tale og ægte direkte tale. Visse steder er det vanskeligt at afgøre, hvor der skiftes mellem de forskellige udtryksformer, og man f'ar ikke megen hjælp aftegnsætningen. Der er ingen anførselstegn om den direkte tale og kun meget få (refererede) inquit. Perioderne er lange og omfatter ofte flere hovedsætninger med forskelligt subjekt, kun adskilt af komma. Jeg har i min oversættelse tilstræbt at genskabe denne uklarhed, idet jeg har bibeholdt orginalens periodelængder og anvendt 'nyt komma'. 1 Manden og kvinden bruger et nutidigt talesprog, som kvinden - der er amatørastronom - tilfører fagsproglige termer, som senere tages op af manden. Sprogtonen er lavmælt, det er som om mørket og koncentrationsbehovet lægger en dæmper på udtrykket. I novellens sidste afsnit tager kometen imidlertid ordet, og det ændrer sproget fra talesprog til en mere litterær stil med mere pathos i ordvalget, flere gentagelser, allitterationer og mere distinkt rytme. Samtidig samler kometen de mange seksuelle undertoner, som novellen rummer, og tydeliggør dem med tilbagevirkende kraft, idet den betegner sig selv som både sæd og æg, taler om befrugtning, skabelse m.v. Efter at kometen har talt, kan man se en klar billedmæssig lighed mellem det sorte rum med den 1 Retskrivningsordbogen, s. 615~32. 3

4 rejsende komet, set gennem kvindens stærke kikkert, og et elektronmikroskops billeder fra uterus med sædceller på vej mod ægget. Der er altså referencer til kønslivet hele vejen gennem novellen, enkelte steder eksplicit, når manden har ordet, men oftest i form af flertydige ord. Henvisningerne er imidlertid så slørede og usystematiske, at teksten på intet tidspunkt nærmer sig pornografi. 2 Jeg har bestræbt mig på at ramme samme grad af dobbelttydighed i oversættelsen. 'Come cometa' er den sidste af seks noveller i samlingen 'Mania'. For at give et indtryk af hvilken sammenhæng novellen indgår i, har jeg valgt også at oversætte teksten på bogens smudsomslag, flapperne. Det drejer sig om en usigneret tekst, formentlig skrevet af en forlagsredaktør, der på forholdsvis begrænset plads har forsøgt at præsentere, 'sælge' hele bogen. Sproget er væsensforskelligt fra novellens, yderst koncentreret med mange ' svære' ord og nominaliseringer. Stilen forekommer en almindelig dansker noget opstyltet, og jeg har bevidst forsøgt at gøre teksten lidt lettere tilgængelig, f.eks. ved at omskrive nogle af nominaliseringerne til hele sætninger. (I betragtning af at teksten skal virke 'dannet', er det lidt pudsigt, at ingen på forlaget har gidet kontrollere, hvordan man staver til 'suspense' (18,30)). Sammenstillingen af de to tekster har givet mig mulighed for at kommentere oversættelse af forskellige teksttyper fra en tekstlingvistisk synsvinkel. I! I Comecometa Som komet I oversættelseskommentaren henviser jeg til teksten med side- og linienununer i parentes: (18,30) er altså side 18, linie Jfr. Almansi, p. 168: '". per non essere pomografica, la costruzione simbolica deve essere, non solo autonoma e giustificabile di per se, ma non-sistematica nellc allusioni sessuali; ".' 4 5

5 Comecometa Tu passi a prendermi tra poco per il tuo compito celeste, passi quando il giomo e ben spento e il buio mette a fuoco il cielo, come al cinema, hai detto, occorre attendere che si affermi 1' oscuritå perche dall' oscuritå qualcosa si crei. Hai un' attrezzatura modesta, almeno cosi s a me pare, mi aspettavo telescopio, treppiede, macchine fotografiche con zoom potente, invece basta un binocolo, e che binocolo!, dici, il "mitico" Fujinon, col quale Yuji Hyakutake ha visto la sua cometa, la cometa Hyakutake, qualche tempo fa. Ormai a scoprire le comete sono soprattutto gli astrofili dilettanti, amatori giapponesi, amatori io australiani, dipendera dal cielo che c'e li. Anch'io sono un amatore, e ho una mappa di corpi celesti-celestiali, che ho visto e scoperto: le donne, il modo in cui conosco cio che e piu lontano da me, donne binocolo, con le donne mi sono appassionato alla vita quotidiana e ai problemi dei carcerati, ai caratteri e alla tassonomia delle l s Annunciazioni, alle ricorrenze e concordanze coraniche, cose che da amatore amavo nelle donne che ho amato, cose che prima di amarle non conoscevo e dopo ho dimenticato dimenticando loro, e questa sera, questa volta, conoscero te, Anita, o della cometografia. Piu tardi, sgusciando dalla metropoli, guidi lentamente, segui nello 20 specchietto l'indebolirsi dell'inquinamento luminoso attraverso le periferie e post-periferie fino alla nerezza totale della radura. Da li, sulla collina, la cittå sembra un'astronave sprofondata in un vapore sanguigno. Non so perche non riesco mai a uscire dalla cittå, il suo mondo sfinito e un incantesimo che non posso oltrepassare, eppure il 2s fuori e cosi vicino, rapido al passaggio, e questo fuori fatto di buio e di rumori animali e talmente strano per me da risultare esotico. Mi e del tutto abituale, invece, essere al seguito e portatore; prendo le torce 6 Som komet Du kommer og henter mig om lidt for at tage mig med i dit himmelprojekt, du kommer når dagens lys er helt forsvundet og mørket bringer himlen i fokus det er lige som i biografen, har du sagt, man må vente til mørket helt har sænke; si~ for at der kan opstå noget af det. Dit udstyr er beskedent, sådan ser det i det mmdste ud for mig, jeg havde ventet mig teleskop, stativ, kameraer med kikk potente zoomobjektiver, men det er åbenbart nok med en kikkert, men hvilk en ert!, si~er du, det er den 'fabelagtige' Fujinon som Yuji Hyakutake brugte da han så sm komet, Hyakutakes komet, for nogen tid siden. Nu om stunder b~ver kometer for det meste opdaget af amatørastronomer, folk der elsker Stjerner med liv og sjæl, de kan være fra Japan, fra Australien, det kommer helt an på hvilke~ himmel de har der. Også jeg elsker med liv og sjæl, og jeg har et kort over ~elske legemer, guddommelige kroppe som jeg har set og opdag:t: kvinde:, gennem dem lærer jeg det at kende der ligger længst fra mig selv'. kikkert-kvinder, med dem i hånden har jeg interesseret mig lidenskabeligt for md~attes dagligdag og problemer, for hvordan man karakteriserer og katalogiserer.fremstillingerne af Mariæ Bebudelse, for gentagelser og konkordanse.r t ~or~en, ting jeg som kvinde-elsker elskede ved de kvinder jeg har elsket, tmg jeg mtet kendte til før dem og siden har glemt med dem, og denne aften, denne gang, bliver det dig, Anita, eller sider afkometografienjeg skal lære at kende. Sen~re, da vi smyger os ud af storbyen, kører du langsomt og følger i bakspejlet hvordan lysforureningen bliver stadig svagere på vej gennem byens yderkvarterer og forstæderne og det er blevet helt sort da vi når det åbne land. Set derfra, oppe fra bjerget, ligner byen et rumskib der er gået under i en blodrød ~s. Jeg ved ikke hvorfor det aldrig lykkes mig at komme ud af byen, d:ns udpmte verden udøver en magi jeg ikke kan rive mig løs fra, og dog ligger det udenfor så tæt ved, det tager ingen tid at komme derud, og dette 'udenfor', skabt afmørke og dyrelyde, er mig så fremmed at det virker helt eksotisk. Til gengæld er jeg fuldstændig fortrolig med at være den der følger efter og bærer; 7

6 dalla macchina, l' astuccio col binocolo, il thermos col caffe e ti segu0 per il pendio, cosi come avevo seguito Elena a Beirut e a Rabat trasportando i libri che acquistava dopo lunghe dissertazioni con librai sapienti di dottrina, o come seguivo Cecilia a Regina Coeli o a San 5 Vittore nel suo lavoro, e come lei le altre. Fiuti lo spazio, Anita, le ombre degli alberi ai margini del buio, sti.mi le posizioni lassu e quaggiu, poi indichi un punto sul terreno come se dovessimo fondare una cittå, e qui che ci metteremo. Ti passo i foglietti di carta rossa, nei quali avvolgi le due torce per schermarle, ti passo le mappe. Dove 10 devo guardare? Non so se sono poi cosi contenta che tu mi abbia accompagnata, da un la to mi fa piacere che ci sia qualcuno, anche se e un posto tranquillo e non ho paura, dall'altro non ti conosco, non vorrei che tu parlassi troppo, ne doverti badare nei momenti in cui sono piu presa. Dove 15 devi guardare? Da nessuna parte adesso, aspetta finche le pupille si dilatino, sette millimetri piu o meno, allora potremo cominciare. Tanto se la cometa c' e e gia li, non si muove cosi velocemente, sai, non e un meteorite ne una stella cadente, bisogna solo trovarla, sil gentile, passami gli atlanti, no, aspetta, devo dirtelo subito, devo dirti subito 20 che forse non vedremo nulla, l' alba viene presto, ho trascorso notti intere in questo modo, ci vuole un buon cielo e forse questo non e il migliore, ma e il piu vicino. Pero qui un corpo l'ho gia visto diverse volte qualche mese fa, in questo stesso luogo, anche ieri sera l'ho visto, ma ci vuole tempo per essere sicuri. Non ti diro che passo dorneniche 25 intere a fare calcoli, ad escludere che si tratti di una semplice stella in fondo campo, di una stella variabile o un asteroide, ne che a casa ho naturalmente un telescopio, dato che il binocolo non ti rassicura; ma in questa materia non si e mai certi, e invece bisogna esserlo, piu che certi, prima di spedire un messaggio al Bureau for Astronomical 30 Telegrams, Cambridge, segnalando una scoperta visuale; ho portato tutti i dati all'osservatorio, ho chiesto di controllare, prima 1' avevo chiesto ai piu esperti della mia associazione. Non so perche tu sia 8 jeg tager stavlygterne fra bilen, tasken med kikkerten, termokanden med kaffe, og.følger efter dig op ad skråningen, ligesom jeg i sin tid fulgte efter Elena i BelIUt og Rabat med de bøger hun erhvervede sig efter lange samtaler med skriftlærd~ ~oghandlere der vidste alt om Koranens doktriner, eller som jeg fulgte Cecilia når hun skulle på arbejde i fængslerne 'Regina Coeli' eller 'San Vittore', og de andre som hende. Du sanser himmelrummet, Anita, og træernes skygger i udkanten af mørket, du bedømmer positioner oppe og nede, så peger d~ på et sted i terrænet med en mine som skulle vi grundlægge en by, det er der vt skal være. Jeg giver dig det tynde røde papir som du svøber om de to lygter for at dæmpe dem, jeg giver dig stjernekortene. Hvor skal jeg se hen?. Jeg ved ikke om jeg nu også er så glad for at du er taget med, på den ene side er det rart at der er nogen, selv om det er et fredeligt sted og jeg ikke er. bange, på den anden side kender jeg dig ikke, jeg vil helst ikke have at du taler for meget, eller at jeg er nødt til at holde øje med dig når jeg er allermest opslugt. Hvor du skal se hen? Ingen steder lige nu, vent til pupillerne har udvidet sig, omkring syv millimeter, så kan vi begynde. Og hvis kometen er der, er den der allerede, den bevæger sig ikke særlig hurtigt, forstår du det er jo.ikke en meteorit eller et stjerneskud, man skal bare finde den, vær rar, at give mtg de der atlas, nej, forresten, jeg må hellere sige det med det samme, sige dig ~ed det samme at vi måske slet ikke får noget at se, det er snart daggry, jeg har tilbragt hele nætter på denne her måde, der skal en god himmel til og måske er denne her ikke den bedste, men den er den nærmeste. Menjeg har nu allerede set sådan et himmellegeme her flere gange for et par måneder siden, lige her på d~~e ste~, og jeg så det også i går aftes, men det tager tid at blive sikker. Jeg vil ikke sige noget om atjeg bruger hele søndage på at lave beregninger, på at udelukke at det kunne dreje sig om en ganske almindelig stjerne i det yderste rwn, om ~n variabel stjerne eller en asteroide, og heller ikke noget om at jeg s~lvfølgelig har et teleskop derhjemme, når nu du ikke er helt tryg ved kikkerten; men når man har med de her ting at gøre, er man aldrig sikker, og det er man lige præcis nødt til at være, mere end sikker, før man sender besked til Burea~ fo~ Astronomica/ Telegrams, Cambridge, om at man har gjort en ny observation; Jeg har afleveret alle mine data til Observatoriet, jeg har bedt dem kontrollere, og inden da havde jeg bedt de mest erfarne i min forening om at 9

7 voluto venire con me, ma non aspettarti grandi cose stasera, almeno non dal punto di vista astronomico, se vedremo qualcosa sara routine, men tre aspettiamo potrei mostrarti 1' atlante stellare e un paio di fotografie della galassia, cosi quando sara il momento saprai. 5 Qualche minuto di buio, hai detto, io eseguo, strano preliminare perche le pupille si aprano come si apre un sesso, ma gia sono ingombrate dalle immagini lattiginose nelle fotografie, galassie arrossate dalla luce della torcia, le sfogli e le commenti nel tono in cui si commenta un album di famiglia, io afferro solo "dei nuclei 10 agglutinati o puntiformi" e "un complessivo senso di spirale", te l'ho detto, il mio limite e la citta, gia qui mi pare strano, figurarsi le galassie; e quella che tu mi indichi come "perturbata", diversa da prima nei mesi in cui l'hai seguita, mi piace piu per il pudore con cui trattieni la tua passione, la tua mania. Se devo essere sincero, ancora 15 non capisco come si possa vedere qualcosa cosi lontano col binocolo, certo i due cannocchiali sono molto piu allungati che nei binocoli normali, e ti credo sulla parola se mi parli di "venticinque per centocinquanta" (sono gli ingrandimenti?), di come il tuo binocolo limita nel campo le stelle fuori fuoco, o di come mette a dettaglio le 20 nebulose, ma capisco soprattutto che e il tuo oggetto, lo capisco bene guardandoti dritta in piedi con quel duplice cannone puntato al cielo mentre misuri a spanne con la mano l'elevazione sull'orizzonte (c'e ancora un orizzonte? in questo buio?), e la declinazione rispetto a chissa quale tuo riferimento. Sei un ammiraglio sulla costa, mi piace la 25 tensione della tua schiena spinta indietro per bilanciare quel doppio coso ritto in alto, mi piace anche il tuo culo magro, ammiraglio. Quante domande, lo sapevo che avresti fatto un sacco di domande, proprio ora che ho individuato il campo, ora che mi sto avvicinando, come faccio a risponderti?, gli ingrandimenti sono ingrandimenti, e a 30 questi ingrandimenti solo aprire le labbra diventa gigantesco, dirti "si" o "no" vale centomila chilometri, e poi si e no con una cometa non conta, troppo fragile, troppo effimera, muta continuamente, si accende 10 gøre det ~amme. Jeg ved ikke hvorfor du har haft lyst til at tage med mig, men du skal ~e vente dig det helt store i aften, i hvert fald ikke på det astronorruske område, hvis vi rar noget at se, vil det være rutine, mens vi v~ter, kunne jeg jo vise dig stjerneatlasset og et par fotografier af galaksen, så vtl du kunne forstå det hele når øjeblikket kommer.. Nogl~ minutters mørke, sagde du, jeg gør som du siger, en underlig mdledning for at pupillerne skal åbne sig som et køn åbner sig, men de er allere~e helt o:ervældet af de mælkeagtige billeder på fotografierne, galakser der bliver rosa 1 lyset fra lygten, du bladrer i dem og kommenterer dem i samme tonefald som hvis du sad med et familiealbum, jeg får kun fat i 'med sammensatt~ eller punktfonnede kerner' og 'overordnet fonn som en spiral', som sa~, mm grænse går ved byen, bare her synes jeg der er underligt, og så t~n_ke SI~ galakserne; og den du betegner som 'perturberet', anderledes end ti~ger~ 1 ~e måneder du har fulgt den, holder jeg især af fordi du så undseligt tøjler dm lidenskab, din mani. Hvis jeg skal være helt ærlig, kan jeg stadig ikke forstå hvordan man kan se noget der er så langt borte med en kikkert de to ~ertrør er godt nok meget længere end på normale kikkerter, og jeg ~or dig pa ordet når du fortæller mig om 'femogtyve gange ethundredehalvtreds' (er det ~orstørrelsen?), om hvordan din kikkert reducerer de stjerner der er ude af fokus 1 synsfeltet, eller om hvordan den kan få detaljerne frem i stjernetågerne men fr~~ for alt indser jeg, at den er dit objekt, jeg indser det til fulde når jeg s~r dig sta hge op og ned med det der dobbelte kæmperør rettet mod himlen mens du med håndsbredder måler højden over horisonten (er der stadig en horisont? i dette her mørke?) og deklinationen i forhold til det referencepunkt du nu har udset dig. Du er en admiral på vej mod kysten, jeg kan godt lide den måde din ryg er sp_æn~t b~gover i en bue for at danne modvægt til den dobbelte tingest der er rejst hge 1 vejret, jeg kan også godt lide din magre røv, admiral. Sikke mange spørgsmål, jeg tænkte nok at du ville stille en pokkers masse spørgsmål, o~ så lige nu hvor jeg har fundet stedet, nu hvor jeg nærmer mig, hvordan skal Jeg kunne svare dig? en forstørrelse er en forstørrelse, og med en forstørrelse som denne her f'ar bare det at bevæge læberne enonne konsekve~ser, at svare 'ja' eller 'nej' kan betyde km, og for øvrigt kan man slet ikke tale om ja eller nej når det drejer sig om en komet, den er for li

8 di colpo per un outburst e di colpo si dissipa, magari si sfracella contro un pianeta, a ogni passaggio il sole le toglie qualcosa, cosf loro si sottraggono, si spengono... Eccola, se e lei... Vuoi sapere se ha la chioma? No, si sta ancora formando. Vuoi sapere da dove viene? Dalla 5 nube di Oort, dai limiti estremi, zona delle comete piu lontane, dove tutto e rimasto come all'inizio, da li vengono quelle di lungo periodo, tre o quattromila anni per un' andata e ritomo verso il sole, del resto il tempo esiste solo per noi, solo noi contiamo i giorni. Caffe? Forse e meglio non interromperla piu, se poi perde la cometa? 10 Caffe va bene, did, ma non mi guardi, tutta presa ad appoggiare il binocolo in un posto sicuro, vedessi com' e diversa la tua faccia adesso, e come ti rivolgi ancora ad occhio nudo verso il cielo per essere sicura che tutto resti cosi. Di quello che mi hai detto non ho capito quasi nulla, sen to solo I' altemarsi tra tensione e rilassamento che c' e in te, 15 un'andata e ritomo?, un'orbita?, pen) mi piace. Con quel binocolo ti allacci a chissa cosa, chissa dove, direttamente, scavalchi tutto, e il tuo ricevitore, un ricevitore per messaggi speciali, non vede le migliaia di volti, corpi, inseguimenti, atrocita, parole, criptati in segnali di cui e satura l' atmosfera che percorre, chissa, forse anche un musical sulle 20 comete, a cominciare da quella di Betlemme. Che buffo, quella non era neanche una cometa, se c' e mai stata forse era una meteora, e poi solo Matteo ne paria, e paria solo di una stella, e ne paria solo quando paria dei Magi, che erano zoroastriani, di religione astronomica. La cometa di Halley passo undici anni prima di 25 Cristo, la videro i cinesi, che studiavano le comete e le riportavano nei loro registri. Credo che per Betlerorne la stella fosse solo un simbolo, un simbolo di luce. Ma non e per quella luce che vengo qui a cercare JO le comete. Non si tratta ne di luce ne di mistero, per questo mi basterebbe una stellina insignificante, una stellina fissa come quella che sta lf, la vedi?, permanente da sempre, e posso guardarla quando voglio. E non e nemmeno una mania, so che lo pensi, o pensi che sia una fuga, o tempo da perdere, o perche no, un modo come un al tro per 12 skrøbelig, for flygtig, den ændrer sig hele tiden, den opstår brat ved et udbrud og opløses lige så brat, måske bliver den oven i købet knust mod en planet, hver gang den passerer tager solen lidt af den, sådan bliver de mindre, sådan slukkes de." Der er den, hvis det da er den". Du vil vide om den har hale? Nej, den er stadig ved at blive dannet. Du vil vide hvor den kommer fra? Fra Oorttågen, fra de yderste grænser, der hvor de fjerneste kometer hører hjemme, hvor alt stadig er som det var i begyndelsen, derfra kommer kometerne med lang omløbstid, tre-firetusinde år tager det dem at nå frem til solen og tilbage igen, forresten eksisterer tiden kun for os, kun vi tæller dagene. Vil du have kaffe? Måske er det bedst ikke at afbryde hende mere, hvad hvis nu hun mister kometen? Ja tak, siger du, men du ser ikke på mig, du er helt opslugt af at få kikkerten anbragt et sikkert sted, du skulle se hvor forandret dit ansigt er nu og hvordan du endnu en gang vender dig mod himlen med det blotte øje for at sikre dig at det hele bliver hvor det skal. Af alt det du har fortalt mig, har jeg næsten ingenting forstået, jeg kan bare føle de bølger af anspændelse og afslappethed der går gennem dig, frem og tilbage?, et kredsløb?, men det føles godt. Med den kikkert knytter du forbindelse til noget, gud ved hvad, gud ved hvor, direkte forbindelse, du stryger lige igennem det hele, den er din modtager, en modtager til særlige meddelelser, den opfanger ikke de tusindvis af ansigter, legemer, forfølgelser, grusomheder, ord som krypteret til signaler fylder atmosfæren den passerer igennem, ja, gud ved, måske er der også en musical om kometer, lige fra den i Bethlehem.. Sikken en pudsig tanke, men det var nu ikke nogen komet, hvis der nogen sinde var noget, var det måske en meteor, og det er jo kun Matthæus der taler om den, og han taler kun om en stjerne, og han taler kun om den der hvor han t~er om de vise mænd, som var zarathustriere, stjernetydere der dyrkede stjernerne som religion. Halleys komet passerede elleve år før Kristi fødsel den så kineserne der studerede kometer og gjorde optegnelser om dem i deres protokoller. Jeg tror at hvad Bethlehem angår var stjernen bare et symbol, et symbol på lys. Men det er ikke for at se det lys jeg tager herud for at lede efter kometer. Det drejer sig hverken om lys eller om mysterier, hvis det var tilfældet, ville jeg have nok i en hvilken som helst lille stjerne, en lille fiksstjerne som den der står der, kan du se den?, som altid har stået samme 13

9 portarmi gli uomini qui al buio, e senza parere. Ma credimi, e tutta un' altra cosa, e che le comete sono diverse, piu strane, piu rischiose, sono qualcosa che nasce in maniera casuale e imprevedibile, che rimescola i liquidi e lo spazio, le comete sono gravide, il loro ventre, il 5 loro nucleo contiene ghiaccio, acqua e polveri cosmiche, e vengono dai margini di tutto portando forse le cose com' erano all' inizio, se mai un inizio, c' e stato. Certo, e sempre una questione di immaginazione. La gran parte del lavoro che faccio qui e proprio un lavoro di immaginazione, forse tu preferisci immaginare qualcos' altro, forse le comete 10 ti fanno paura? E cosi bello che ogni fantasia possa perdersi dove preferisce, fogna o cielo non fa differenza, anche per giocare fogna o cielo sono perfettamente uguali/ Vuoi vedere? Tra poco verrå l'alba, vuoi vedere? Cosi mi alzo, respiro umiditå e buio, tu raccogli il binocolo, riprendi 15 la posizione e mi sistemi accanto a te, spalla contro spalla, aggiustandomi come se fossi un tiratore. Punti il tuo strumento, e un po' alla volta il tuo corpo si rilassa, ti sento intenzionale e abbandonata, non so se per evitare ogni movimento, o se e solo cosi che ti riesce di trovare la cometa, smettendo di cercarla. Il tuo braccio 20 mi passa lentamente dietro la schiena, risale verso la nuca senza che tu ti distacchi dagli oculari, la tua mano mi spinge appena la testa verso il binocolo, si ferma quando siamo guancia a guancia. Par li contenendo le parole, metti l' occhio a un oculare, dici, io guardero dall' altro, devo fare pianissirno, l'immagine non avra profonditå, sarå soltanto a due 25 dirnensioni, ma almeno non la perdiamo. Eseguo, io eseguo sempre per principio, anche pero per il calore della tua guancia che si muove appena insieme alle parole. Sento il duro della gomma attorno all' occhio. Opaco, troppo opaco, troppo abbagliante, non vedo niente, resto schiacciato da tutta quella vicinanza, e come un colpo. Aspetta, JO dici, aspetta, e non spingermi. Aspetto. L' opaco un po' alla volta si definisce, tra migliaia di puntini bianchi viene fuori una palla sfocata con un alone plasmatico, un bulbo gelatinoso e sodo con qualche sted, og som jeg kan se på når jeg vil. Og det er altså heller ikke en mani, jeg ved godt det er det du tror, eller også tror du det er en flugt, eller tidsfordriv, eller, ja, hvorfor ikke, en smart måde at fa lokket mænd med mig her ud i mørket, og uden at det ser sådan ud. Men tro mig, det er noget helt andet, sagen er at kometer er anderledes, mere forunderlige, mere risikable, de er noget der fødes tilfældigt og uforudsigeligt, en ustabil blanding af flydende stof og rum, kometer er svangre, deres skød, deres kerne rummer is, vand og kosmisk støv, og de kommer fra altings udkant og måske er det de bærer med sig stadig som det var i begyndelsen, hvis der da nogensinde har været en begyndelse. Ja, det er hele tiden et spørgsmål om ens forestillingsevner. Det meste af det jeg foretager mig her er netop at bruge min fantasi, men du vil måske hellere forestille dig andre ting, kometer gør dig måske bange? Det er så skønt, at enhver fantasi kan fortabe sig hvor den helst vil, i rendestenen eller himlen, det gør ingen forskel, og det er ligesådan når man leger, rendesten eller himmel kommer ud på et. Vil du se? Om lidt bliver det daggry, vil du se? Så jeg rejser mig, jeg indånder fugt og mørke, du samler kikkerten op, du indtager samme position som før og far mig anbragt ved siden af dig, skulder ved skulder, mens du justerer mig som var du en skarpskytte. Du tager sigte med dit instrument, og lidt efter lidt slapper din krop af, jeg kan føle at du er målbevidst og eftergivende på samme tid, jeg ved ikke om det er for helt at undgå at bevæge dig, eller om det kun er sådan du kan finde kometen, ved at holde op med at lede efter den. Du lader langsomt armen glide om min ryg og videre op mod nakken uden at fjerne dig fra okularerne, din hånd presser ganske let mit hovede ind mod kikkerten og standser da vi står kind mod kind. Du taler med tilbageholdt stemme, sæt øjet til det ene okular, siger du, så ser jeg i det andet, det skal gøres ganske, ganske forsigtigt, billedet vil ikke have nogen dybde, det er kun i to dimensioner, men så mister vi den i det mindste ikke. Jeg gør som du siger, jeg gør altid hvad der bliver sagt, af princip, men også på grund af varmen fra din kind der kun bevæger sig en anelse i takt med ordene. Jeg kan føle det hårde gummi om øjet. Utydeligt, det er alt for utydeligt, alt for blændende, jeg kan ikke se noget, jeg er helt slået ud af al denne nærhed, den er som et slag. Vent, siger du, vent, og lad være med at skubbe til mig. Jeg venter. Lidt efter lidt bliver det utydelige klarere defineret, 14 15

10 filaccio irto a spirale, mentre l' alone si piega controvento, a V con due scie azzurrine, come in un fumetto si disegna la velocitå. e l' attrito. E la cometa? Sf, did, credo proprio di sf, la vedi adesso? Ce ne stiamo immobili cosi, agglutinati nel binocolo. Poi la tua guancia si allontana s dalla mia, nel mio campo lasci scivolare anche 1' al tro oculare. La vedi meglio, adesso?, la vedi piu vera? La vedi? ". La senti?".... Come cometa non ho una grande magnitudo, ma sono feconda, sperma celeste, ovulo celeste, femminile-maschile qui non conta, mi chiameranno Anita, sarebbe adeguato, piccola Anna, meglio Anita che 1 o un impronundabile norne giapponese o la numerazione dei corpi celesti, tanto i nomi non contano niente, coi nomi non si prende niente, non prenderanno nulla di me, non ho spiegazioni, non ho volontå., non ho finalita. Come cometa sono soltanto violenza vitalitå. e catastrofe, astro disastro, la buona stella o la stella discorde, vengo dalla zona di l s chi e stato tagliato fuori, dalla zona es trema dei corpi non nati, trascurati dalla generazione, troppo lontani dal sole al momento in cui tutto si generava per collisione e conflitto, e in quella nube sono rimasta interdetta e confinata, nube di Oort, sono rimasta li ai margini, pianeta mancato, gravida di materia originaria e schegge schizzate da 20 cio che si andava creando e deflagrando, come cometa sono feconda, porto cio che chiamano vita, ma per fecondare devo distruggermi, abbattermi su un corpo e penetrarlo rovinosamente, lacerandomilacerandolo, mescolando i miei liquidi, acqua e ghiacci, alla sua aridita. Fra un milione d' anni puo darsi, fra un milione di probabilitå., magari 2s mai piu. Come cometa sono un viaggiatore perenne, periodico, ad ogni periodo perdo qualcosa, ad ogni periodo orbitale mi assottiglio col sole, come cometa non sono niente, se non i nomi e le motivazioni che mi danno al passaggio, non ho volontå., non ho spiegazioni, non ho alcun fine, non ho memoria, ogni volta e una novita, come cometa, 30 mentre mi osservano, me ne sto andando ". blandt tusindvis af små hvide punkter træder en uskarp bold frem med en lysende ring af plasma, en geleagtig men fast kugle med et par strittende trevler snoet som en spiral, mens ringen bøjer sig mod strømmen, som et V med to lyseblå kølvandsstriber, lige som man tegner fart og friktion i en tegneserie. Er det kometen? Ja, siger du, det tror jeg virkelig det er, kan du se den nu? Vi bliver stående ubevægelige sådan, med øjnene klæbet til kikkerten. Så fjerner du din kind fra min og lader også det andet okular glide over til mig. Kan du bedre se den nu?, bedre begribe den? Kan du se den?.. Kan du føle den? Som komet har jeg ikke nogen stor styrke, men jeg er frugtbar, himmelsæd, himmel-æg, kvinde eller mand, her tæller kønnet ikke, de vil kalde mig Anita, det kan være meget godt, lille Anna, hellere Anita end et eller andet japansk navn man ikke kan udtale eller bare et nummer i rækken af himmellegemer, og egentlig betyder navne ikke noget, man tager ikke noget med et navn, de kommer ikke til at tage noget fra mig, jeg har ingen forklaringer, jeg har ingen vilje, jeg har intet mål. Som komet er jeg kun brutalitet, vitalitet og katastrofe, en skæbnesvanger stjerne, stjernen der bringer godt eller den der bringer ondt, jeg kommer fra den zone hvor de udstødte holder til, fra den yderste zone hvor de ikke-skabte legemer findes, de der blev forbigået af skabelsen, de der var for langt væk fra solen i det øjeblik hvor alt blev skabt i sammenstød og strid, og i den sky er jeg blevet, forvirret og forvist, Corts sky, jeg er blevet der i udkanten, en fejlslagen planet, svanger med urmateriale og stumper som sprang fra alt det der eksploderede og blev skabt på samme tid, som komet er jeg frugtbar, jeg kommer med det de kalder liv, men for at befrugte noget måjeg tilintetgøre mig selv, slå ned på et legeme og trænge ind i det så det ødelægges, slide mig sønder, slide det sønder, blande mine væsker, vand og is, med dets ufrugtbarhed. Om en million år måske blandt en million muligheder, eller måske aldrig nogen sinde. Som ko~et er je~ en evigt rejsende, periodisk tilbagevendende, for hver periode mister jeg noget, for hver omløbsperiode svækkes jeg af solen, som komet er jeg intet, intet andet end de navne og betydninger de giver mig når jeg passerer,jeg har ingen vilje, jeg har ingen forklaringer, jeg har intet mål, jeg har ingen erindring, hver gang er noget nyt, som komet, mens de observerer mig, er jeg på vej bort

11 Flaptekst Sei storie e sei mondi dell'irnrnaginario d'oggi che preme per farsi azione. E cosi che un brano di musica perduto nell' etere costituisce il movente per un omicidio senza assassino; che violare la morte diventa arnmissibile in virtu della persuasione, della seduzione del discorso; in 5 una novella lanciata in Rete il racconto preciso e spietato della lotta corpo a corpo travalica la finzione e diviene sperimentazione diretta del Male; una canagliesca notte napoletana precipita nella geometria senza scampo di una macchina da sepoltura settecentesca; un'antica fortezza, quasi un oggetto magico, convoca corpi in battaglia e una Io vittirna vera nell' epoca della pura virtualita; infine, il passaggio di una cometa trasforrna l' osservare in amare. Mania, dunque, come demone che sconvolge la mente, come vocazione, intimazione al proprio destino, ma anche fonna dei sentirnenti piu radicati e misteriosi, modo estremo della conoscenza. 15 Ogni volta che un racconto si apre, i personaggi, i luoghi e i motivi partecipano all'azione ma non la determinano in modo univoco, e sorprendono continuamente il lettore. Gesti e parole sono di volta in volta fossili o premonizioni di altri gesti e parole. La ricchezza dei linguaggi si unifica nel sentirnento e nella sensazione fisica, 20 nell' onnipresenza del corpo, secondo il percorso annunciato da uno dei personaggi: "Mi piacerebbe condurla fino al punto in cui si smette di capire, si smette di irnmaginare; io vorrei condurla dove si cornincia a sentire". La rnania e anche questo, il gioco a due facce delle fantasie e dei corpi, in cui per diventare cacciatore e necessario farsi preda. E la 25 caccia in cui sono presi Evil Live e Tirnetolose, Santino e l' architetto Fuga, il capitano Marni e il suo colonnello, lo studiosa della polvere, l' astronoma dilettante e il musicista dei pesci. Nei racconti di Del Giudice la scrittura govema una storia in cui primi ad essere coinvolti - a tenere il fiato sospeso - sono il narratore e il lettore, pedine della 30 suspence, eroi del desiderio e della scomrnessa con la morte. Proprio 18 Seks historier og seks scenarier skabt af vor tids fantasi der presser på for at blive til handling. I et sådant scenario kan en stump musik der er blevet hængende i æteren blive motiv til et mord uden morder; eller man kan blive overtalt, forført af ord, til at finde det acceptabelt at krænke døden; i en novelle der sendes ud over Nettet, overskrides fiktionens grænser så den detaljerede og skånselsløse fortælling om en kamp kvinde mod kvinde bliver til egentlig eksperimenteren, styret af det Onde; et natligt napoletansk tyvetogt ender med et styrt ned i en begravelsesanordning fra 1700-tallet hvis geometriske konstruktion ikke rummer nogen udvej; et gammelt fort der har antaget næsten magisk skikkelse kalder enheder til kamp og kræver et virkeligt offer i en tid hvor alt ellers er ren virtualitet; endelig transformeres iagttagelse til en kærlighedsakt ved at en komet passerer. Der er altså tale om Mani i flere betydninger: en dæmon der vender op og ned på ens forestillinger, på en gang kaldelse til egen skæbne og tvang til at tage den på sig; men også gestalt for de mest rodfæstede og uforklarlige følelser, det yderste udtryk for bevidstheden. Hver gang en fortælling tager sin begyndelse, deltager personerne, stederne og motiverne i handlingen, men de bestemmer den ikke entydigt, og overrasker hele tiden læseren. Hver gang er bevægelser og ord levn efter eller forvarsler om andre bevægelser og ord. De sproglige udtryksformer er mange og rigt varierede, men samler sig alle om følelse og følesans, om kroppens allestedsnærværelse. De følger den vej der beskrives af en af personerne: ' Jeg ville gerne føre Dem helt derud hvor man holder op med at forstå, holder op med at gøre sig forestillinger om ting; jeg ville gerne føre Dem dertil hvor man begynder at føle'. Manien har flere former, den er også det dobbeltspil for fantasier og kroppe, hvor man for at blive jæger må gøre sig til bytte. Det er den jagt Evil Live og Timetolose er fanget i, lige som Santino og arkitekten Fuga, kaptajn Marni og hans oberst, støvforskeren, amatørastronomen og musikeren med fiskene. I Del Giudices fortællinger styrer skriften en historie hvor de første der bliver revet med - og må holde vejret - er fortælleren og læseren, de er brikker i et åndeløst spændende spil, lystens helte og helte i 19

12 in questa scommessa, e nell' ironia che essa richiede, la narrazione puo prendere ancora la "parola cosi antica dell' avventura". væddemålet med døden. Og det er netop her, i det væddemål og i den ironi det kræver, fortællingen igen kan tage 'ordet fra dengang eventyret fandtes'. Daniele Del Giudice: Mania. 1997, Giulio Einaudi editore s.p.a., Torino. 'Come cometa' p Teksten er gengivet med original ortografi

13 Tekstlingvistisk tilgang til oversættelse I 'Teoria della traduzione e linguistica testuale' argumenterer Roberto Menin for, at en oversætter må se på en tekst i sin helhed for at kunne oversætte den adækvat. En tekst er en samling, et sammenvæv af elementer med indbyrdes referencer, ordnet i en hierarkisk opbygget struktur. Oversætteren vil kwl være i stand til at formidle tekstens samlede budskab, hvis vedkommende har erkendt denne struktur. Man far ikke øje på tekstens frem- og tilbagevisninger, hvis man starter fra en ende af og oversætter sætning for sætning. Et eksempel er novellens titel 'Come cometa', som jeg ved første øjekast tænkte kunne oversættes ved et spil på verbet 'komme' og 'komet'. Imidlertid dukker ord-sammenstillingen 'come cometa' op flere gange i novellens sidste afsnit(16, ),hvordetkunkanoversættesmed 'somkomet' - og det blev derfor novellens danske titel. Et andet eksempel er de allerede omtalte seksuelle undertoner, hvis eksistens man først bliver helt sikker på, når kometen i sidste afsnit taler klart sprog. En tekst er karakteriseret ved at have både kohæsion og kohærens. 1 Kohæsion er en samlet betegnelse for de elementer, der binder tekstens dele sammen inden for tekstens ramme, f.eks. konnektorer, anaforiske og kataforiske referencer, tema-rema strukturering. Kohærens er den fornemmelse af sammenhæng, som læseren/modtageren tillægger teksten, og på dette punkt stiller novellen en del krav til sin læser. For det første fordi den i de første otte afsnit lader to stemmer tale uden helt klart at tilkendegive, hvem der siger hvad. Læseren må samarbejde og stole på, at en person, der beskriver sig selv som kvinde-elsker, nok er en mand. Det står også klart, at han henvender sig til en kvinde (..., conoscero te, Anita,... (6,18)). Første gang synsvinklen skifter og kvinden tager ordet, er overgangen på italiensk markeret ved to femininumformer ( contenta (8, 11 ); accompagnata (8,11)). En sådan markering er umulig på dansk, og jeg har i stedet lavet en 1 Jeg anvender her termerne som defineret af Maria-Elisabeth Conte, feks. Conte, s

14 modstilling mellem 'for at tage mig med' i novellens første periode ( 6, 1) og 'for at du er taget med' (8,11) for at gøre læseren opmærksom på den nye synsvinkel. Efter dette første skift er overgangene ikke stærkt kønsmarkeret på italiensk, læseren formodes ved hjælp af indholdet at kunne lede sig frem til, hvem af de to der taler. Der er imidlertid den yderligere vanskelighed, at den talende, mens vedkommende har ordet, ofte skifter mellem forskellige udtryksformer: indre monolog, direkte tale, referat af direkte tale. F.eks. opfatter jeg 'Non ti diro ""' (8,24) som en overgang fra direkte tale til indre monolog, menjeg k~ ikke føre bevis for det~ og jeg undrer mig over 'Che buffo,".' (12,21), der abenbart er kvindens reaktion på noget, manden har sagt højt, mens jeg opfatter den sidste periode i afsnittet før som hans indre monolog (12,15-20).. Da denne stadige udfordring til læseren efter min mening er en væsentlig del af novellens kvalitet, har jeg bestræbt mig på at være lige så 'uklar' m.h.t. den talende og dennes udtryksform i oversættelsen. Teksten på bogens flapper er anderledes. Den hører til den type tekster, dermed Menins ord- har en 'funzione vicaria' i forhold til en anden tekst (andre eksempler på sådanne underordnede tekster er: forord, indholdsfortegnelser, bibliografier )2. Teksten forsøger på begrænset plads at sammenfatte indholdet af hele novellesamlingen og give en potentiel læser lyst til at købe bogen. For hvert udsagn henviser den til en eller flere af de seks noveller, hvilket fører til et meget koncentreret sprog med mange opremsninger. Hvad værre er: de mange referencer er netop ikke indbyrdes forbundet som i en normal tekst, m~n retter sig mod noget, der ligger uden for den foreliggende tekst. Den nærmer sig ved sin mangel på kohærens en 'ikke-tekst' og giver ikke megen mening, hvis den står alene. Ideen med en sådan tekst er jo netop, at den skal rejse en mængde spørgsmål, som læseren kun kan få besvaret ved at købe bogen. For at kunne oversætte flapteksten meningsfyldt må man kende hele novellesamlingen og dens gennemgående temaer, 'teksten' må altså udvides til at omfatte hele den tekstmængde, flapteksten forholder sig til. Kun ved at kende referenterne kan man oversætte referencerne adækvat og træffe det rigtige valg, når et sprogligt tegn er flertydigt (f.eks. er 'corpo' i (18,6) en krop, mens 'corpi' i (18,9) er militære enheder), eller opløse en nominalisering og gengive den med en hel sætning (f.eks. {18,3-4) '."; che violare la morte diventa ammissibile in virtu della persuasione, della seduzione del discorso;... ' = eller man kan blive overtalt, forført af ord, til at finde det acceptabelt at krænke døden). Oversættelseskommentarer Jeg vil kommentere oversættelsen fra en 'leksikalsk' synsvinkel, da Del Giudices 'vocabolario' 3 i denne novelle giver anledning til en del overvejelser både af speciel og af generel art. ' En tekst opererer inden for bestemte semantiske felter. I 'Come cometa' er hovedfelterne: 'astronomi' (rum og himmellegemer) og 'skabelse' (verdens og menneskets). Leksikalsk byder 'astronomi'-feltet på en masse fagsprog, mens 'skabelse' -feltet rummer mange dobbelttydige ord. a. Fagsprog Ifølge et interview mener Del Giudice 4, at en forfatters opgave er at møde og udforske verden af i dag og 'incrociare linguaggio e realtå in un nuovo modo'. Han anbringer sine personer i nutidige omgivelser, f.eks. som brugere af infonnationsteknologien eller med viden om de nyeste videnskabelige opdagelser, og anvender relevante fagsproglige termer. Den kvindelige amatørastronom taler fagsprog, og oversætteren er derfor nødt til at sætte sig ind i den 'officielle' terminologi, dels for at begreberne kan overføres præcist, dels for at sikre, at der er tale om fagsprog og ikke bare om 3 Dardano & Trifone, s. 350: 'lessico' er den samlede mængde af ord, som et sprogsamfund kan benytte, mens 'vocabolario' er en delmængde heraf, f.eks. de ord, en bestemt forfatter anvender i en bestemt tekst. ' Chiabergc. l Menin, s

15 forfatterens egne opfindelser. Menin taler om, at en oversætter må have gode 'conoscenze enciclopediche' eller vide, hvor de kan hentes. Han nævne~, at man inden for visse højt specialiserede områder (f.eks. computerteknologien) gør brug af uddannede 'terminologer'. 5 Efter søgning på bibliotek og internet ved jeg nu, at Hyakutakes komet findes at den blev opdaget i 1996 med enfujinon-kikkert (25x150), at kometer dann:s i Oort-skyen, m.v. Der er en række termer, hvis oversættels~ er indlysende, f.eks.: cometa =komet; meteorite ==meteorit; asteroide = asteroide, mens det f.eks. har været nødvendigt at kontrollere at en galakse kan være 'perturberet' (1o,12); en stjerne 'variabel' (8,26); at man taler om kometer med lang omløbstid ('di lungo periodo' (12,6)).. Ifølge Dardano & Trifone6 kan man danne fagsprog på tre forskelltge måd.er: ved lån fra andre sprog; ved at danne nye ord til lejligheden; eller ved at give en ny, klart defineret betydning til ord, der allerede anvendes i d~t a~delige sprog. Et eksempel på dette sidste er 'alone' (14,32; 16,1). I ~deligt spro~ kan det oversættes ved 'glorie' eller 'lysende ring', mens det i astronoidlfagsprog skal oversættes ved 'halo'. Vi har som tidligere nævnt at gøre med en tekst hvor en ekspert (kvinden) taler med en ikke-ekspert (manden). Manden refer~rernogle steder kvindens fagsprog direkte (f.eks. l 0,9-1O+12), og der har jeg brugt de danske fagterroer. Men 'alone' optræder i en sætning, hvor manden beskriver kometens tilsynekomst med sine egne lægmands-ord, han ser en 'bold' (14,31 ), eller en 'kugle' (14,32). Jeg har derfor ment, at det v~ ~est rimeligt at oversætte 'alone' til almindeligt sprog== 'med en lysende nng. Del Giudice viser, at ban behersker andre fagområder, f.eks. hvor kvinden taler om stjernen i Bethlehem (12,22-24). 'I magi' skal i religionshistorisk fagsprog oversættes ved 'magerne'. Magerne var forkyndere af Zarathustras lære, som bygger på dualismen mellem en god gud og en ond gud. Magerne tog tegn af stjernerne, fungerede som astrologer, og udgjorde på den tid, hvor Matthæusevangeliet blev skrevet, en alvorlig trussel mod kristendommen. Man mener derfor, at stjernen i Bethlehem er taget med i evangeliet for at vise kristendommens overlegenhed over magerne. Imidlertid er kvinden ikke religionshistoriker, men en person der interesserer sig lide_nskabeligt for stjerner, og jeg har oversat 'i magi' til almindeligt sprog = 'de_vise ~ænd'. At det er stjernerne og ikke religionshistorien, hun er ekspert 0 på, viser sig ogsa ved, at hun lader zarathustrierne 'dyrke stjernerne som religion' - og ikke blot se dem som tegn på gudernes vilje/magt. Del Giudice strejfer andre specialer, hvor manden taler om sine tidligere kærester. Det drejer sig om studier af Koranen (6,15+8,3-4); om italiensk ~ængsel~væsen ( 6, ,4-5), hvor jeg som hjælp til en dansk modtager har mdført fæn~slerne' foran navnene 'Regina Coeli og San Vittore'. Endelig kommer han md på kunsthistorien ( 6, 14-15), hvor der tales om at karakterisere og katalogisere fremstillingerne af Mariæ Bebudelse. (Valget af bebudelsestemaet er ikke tilfældigt, men indgår i tekstens system af referencer til 'skabelsen'). b. Flertydige sproglige tegn Ferdinand de Saussure gjorde som den første opmærksom på, at sprog består ~ e~ mængde sprogtegn, der hver er en kombination af en udtryksside (s1gmfiant) og en indholdsside (signifie). Han påviste endvidere, at spr~gtegnenes to elementer er kombineret vilkårligt inden for hvert sprog, f.eks. er mdholdselementet 'OKSE' på fransk forbundet med udtrykselementet ' breuf, mens det på tysk er forbundet med 'Ochse'. 1 Desværre for en oversætter er det ikke så enkelt, at der f.eks. til hvert italiensk ord (udtrykselement) svarer et og kun et dansk ord. Som eksempel herpå kan nævnes præ-positionen 'fra' i forbindelsen: 'Fra un milione d'anni ~u~ darsi, fra un_milione di probabilitå,... ' (16,24), som lyder så kønt på italiensk, og som ikke kan gengives lige så smukt på dansk, fordi 'fra' det ene sted må oversættes med 'om' og det andet sted med 'blandt'. Ord kan være homonymer på det ene sprog, men ikke på det andet, f.eks. dansk ' male' = italiensk 'macinare' eller 'dipingere', og grænserne mellem synonymer kan s Menin, s de Saussure, s Dardano & Trifone, s

16 ligge forskelligt8. Det komplicerer sagen yderligere, at ord ikke blot har en denotation (det centrale indhold), men også en række konnotationer (emotionelle overtoner)9. Et givet udtryk udløser altså et helt kompleks af betydninger hos modtageren/sprogbrugeren. Der kan være tale om kulturelt bestemte associative forbindelser, de kan tage udgangspunkt i indholdssiden (f.eks. 'salt' -'peber' ) eller i udtrykssiden ('salt'-'malt') - og idealet for en oversætter må naturligvis være at genskabe alle disse koruiotationer og associationsmønstre hos modtageren af oversættelsen. Men det kan ikke altid lade sig gøre, og som Menin siger: '... la forza associativadel termine originale e le relazioni che istituisce all'interno della lingua e della cultura sono elementi che pesano e costituiscono sempre una sfida per il traduttore' 10. De foreliggende tekster rummer mange sådanne udfordringer, og jeg vil fremdrage nogle typiske eksempler: ' Amatore' ( 6,9-1O+16) bygger så at sige bro mellemnovellens to semantiske hovedfelter, idet teksten spiller på, at ordets betydningsindhold på italiensk strækker sig fra 'amatør' via 'kender' til 'en, der elsker' og 'elsker' (omend det sidste if. lo Zingarelli 1995 er 'arcaico o desueto'). Det anvendes først om amatørastronomerne i Japan og Australien og derefter om novellens mandlige hovedperson, der elsker kvinder. Den direkte oversættelse ' amatør' har på nudansk mistet 'amare'-elementet, men da det netop er vigtigt for sammenhængen i teksten, må der findes på en anden oversættelse. Resultatet af mine overvejelser er blevet, atjeg har oversat 'astrofili dilettanti' (6,9) med 'amatørastronomer', og har indføjet en apposition 'folk der elsker stjerner med liv og sjæl', som betoner '-fili' og 'amare'-elementet, og ladet fortsættelsen være en ny sætning 'de kan være fra... ' uden brug af substantivet 'amatori'. Herefter kan jeg lade manden sige 'Også jeg elsker med liv og sjæl,...' (6,10) og 'som kvinde-elsker' (6,16) med direkte forbindelse til de følgende liniers brug af 'amavo/amato/amarle'. Et andet forbindelsesled mellem de to semantiske hovedfelter er 'corpo', Albertsen, s Hjømager Pedersen i Hjømager Pedersen & Krogh-Hansen. s. 29. hvis danske oversættelser kan være: ' krop, legeme, lig, korps, enhed, m.v.'. Det bruge~ ~te gang i forbindelsen 'corpi celesti' ( 6, 11) = 'himmellegemer', men ~ed tilføjel~en '-celestiali', og en uddybning '".: le donne,...' (6, 11-12), som Viser, at der ikke er tale om himmellegemer, men om menneskelige kroppe, der kan elskes. Min løsning på problemet har været at bruge de to relevante oversættels~r af 'corpo' som en opremsning = 'himmelske legemer, guddommelige kroppe', og det har samtidig givet mig lejlighed til at få to af de mulige aspekter frem i oversættelsen af' celesti-celestiali'. ' Corpo' forekommer andre steder, f.eks. s. 8,22, hvor der alene er tale om et himmellegeme, og s. 16,22, hvor kometen beskriver, hvordan den for at befrugte noget må' abattermi su un corpo e penetrarlo rovinosamente'. Kometen taler om et himmellegeme, men p.g.a. 'fecondare' og ' penetrare' er der tilsigtede associationer til et (voldsomt) samleje, og dem har jeg villet bevare ved at oversætte 'corpo' = legeme. Flapteksten talerom '1' onnipresema del corpo' ( 18,20), og' corpo' optræder virkelig i alle sine betydningsvarianter i novellesamlingen. Jeg har været nødt til at vælge, og i den pågældende forbindelse - lige efter 'sensazione fisica' - forekom det rigtigst at oversætte 'corpo' = ' krop'. I andre noveller er 'corpo' både 'krop' og 'lig' og i en har det som tidligere nævnt også betydningen 'militært korps eller enhed'. Visse steder tænker manden åbenlyst i seksuelle baner (f.eks. 10,6 - 'come si apre unsesso' og 10,26- 'mi piace anche il tuo culo magro,...'). Sammen med kometafsnittets referencer til kønnenes sammensmeltning og livets opståen har dette skærpet opmærksomheden over for de seksuelle associationer, der ønskes fremkaldt teksten igennem. Jeg har så vidt muligt oversat til danske ord med en lignende associativ kraft. F.eks. harjeg som oversættelse af'conoscere' (6,17-18)-i stedet for ' ikke vidste noget om' og 'få noget at vide om' - brugt forbindelser med ' kende' og håber, at læseren vil associere til den betydning, ordet har i danske bibeloversættelser. Et andet eksempel er ' ventre' (14,4), som jeg har oversat 'skød' og ikke f.eks. 'mave' eller ' indre'. '". che e il tuo oggetto,...' (10,20) vil jeg også omtale i denne sammenhæng. 10 Menin, s

17 'Oggetto' kan oversættes med: objekt, genstand, ting, mål, formål m.m. Det 11 kan imidlertid også bruges om en 'persona acui e rivolto l'affetto o l'amore'. I den betydning er ordet oftest kvalificeret med et adjektiv e.l.: amato oggetto, caro oggetto, oggetto d'amore, på samme måde som vi på dansk kan tale om 'den elskede genstand', men i denne sætning er 'oggetto' alene forbundet med possessivet 'tuo'. Jeg opfatter alligevel passagen som følger: manden har r~ttet sine følelser eller snarere sit begær mod kvinden (hoo er hans (seksual)objekt) og indser så pludselig, at kikkerten er målet for hendes. Thomas Harder skriver, at oversætteren skal stræbe efter at 'skabe samme forhold mellem oversættelsen 1 og dens læser som det, der består mellem originalteksten ~g. dennes læser' 2, og min oversættelse skal derfor ikke være tydeligere end ongmale~. Resultatet af mine overvejelser er blevet: '... at den er dit objekt,... ', hvor Jeg håber, at trykstregen vil lede læserens tanker i den ønskede retning. s~~idig får jeg skabt en svag association til 'astronomi-feltet', idet oggetto/objekt både på italiensk og dansk kan bruges om himmellegemer (f.eks. uidentificeret flyvende objekt). Et eksempel på, hvor vanskeligt det kan være at vælge mellem flertydige ords betydninger, når de optræder løsrevet, er passagen '..., modo estremo della, ( ) Den henviser ikke direkte til nogen af novellerne, så conosce nza.,. der er ingen hjælp at hente. De tre nominer 'modo', 'estremo' og 'cono~cenza' har hver adskillige betydninger, der kan kombineres på acceptabel vis. Men hvilken kombination rammer tættest på skribentens intention? 'et ekstremt udtryk for bevidstheden', 'det yderste udtryk for... ', 'et urnådeholdent udtryk for...'; er ' conoscenza' = 'erkendelsen' eller 'bevidstheden'; og skal 'modo' overhovedet oversættes ved 'udtryk'? Jeg har bestemt mig for 'det yderste udtryk for bevidstheden'. c. Allitterationer, lydsammenfald og repetitioner Som eksempler på allitterationer vil jeg nævne: 'la vedi piu vera' (16,6), hvor 11 Salvatore Battaglia: Grande dizionario della lingua italiana, s Thomas Harder: 'Litterær oversættelse i praksis', Florentsen, s ~eg har forholdt mig temmelig frit til originalen og lavet en dansk allitteration: bedre begribe den'; ' violenza vitalitå e catastrofe' (16,13), som er blevet til 'brutalitet, vitalitet og katastrofe', hvor jeg under andre omstændigheder ville have oversat 'violenza' med 'vold' og ' vitali"'" med 11 skraft' ' II.... V ; CO lslone e co~tt~' ~l ~ 17),. som ~eg strengt taget kunne have oversat 'ved kollision og konflikt ; mudlert1dhar Jeg foretrukket det mere danske 'sammenstød og strid' med allitteration på 'st' og ' blødt d'. ' To markante eksempler på delvist lydsammenfald er 'come cometa' 'astro disastro' (16,14). I sjældne tilfælde kan man være heldig at ~de en oversættelse med tilsvarende lydsammenfald, men når det ikke sker, kan man som.f.eks. Niels Brunse anbefaler 13, forsøge at kompensere og skabe lignend~ forbmdelser med lydsammenfald andre steder i teksten, for at give den samme præg.som originalen. Jeg har allerede beskrevet, hvorfor jeg ikke kunne kombmere 'komme' med 'komet' i novellens titel, menjeg har et enkelt sted kunnet lave forbindelsen 'kommer kometerne...' (12,6). D~r er båd.e lydlig og etymologisk forbindelse mellem 'astro' og 'disastro', m~njeg har,~e ~et finde på n~get dansk 'stjerne-ord', der i betydning mmder om disastro (en led ledestjerne rammer ikke rigtig stilen). Jeg har forsøgt at.kompensere for det manglende lydsammenfald ved at lave en reference til 'skabelse' -feltet: 'en skæbnesvanger stjerne'. Jeg har tidligere været inde på 'celesti-celestiali' (6,11), hvor jeg i oversættelsen har betonet indholdssiden og ikke anvendt lydsammenfaldende ord. Andre lignende konstruktioner er f.eks. 'dimenticato dimenticando' ( 6 17) hvo~ jeg har flyttet (næsten)sammenfaldet: '...,ting jeg intet kendte til før,de~ ~g,s1~en h~ glemt me~ dem'. ' lacerandomi-iacerandolo' (16,22-23) er blevet til slide ffil~ sø~der, shde det sønder' - lidt højstemt måske, men som tidligere nævnt er stilen 1 dette kometafsnit mere litterær. d. Fo~a~erens 'egne opfindelser' og usædvanlige ordsammenstillinger Del Gmdice nyder tydeligvis at lege med sproget, og han kombinerer flere steder ord på nye måder. Jeg har nævnt 'astro disastro', andre eksempler er ' il 13 N' tei s B runse: 'L" 1tterær oversættelse', Hjørnager Pedersen & Krogh-Hansen, s