Vi er langtfra i mål der mangler meget mere vildere (skov)natur Ord og fotos Rune Engelbreth Larsen

Transkript

1 Vi er langtfra i mål der mangler meget mere vildere (skov)natur Ord og fotos Rune Engelbreth Larsen SNOEGEN, JÆGERSPRIS

2 Vi er langtfra i mål der mangler meget mere vildere (skov)natur 1. Dansk natur har aldrig haft det værre 2. Dansk skovnatur har måske aldrig haft det værre 3. Vi er langtfra i mål der mangler meget mere vildere (skov)natur LANGÅ EGESKOV

3 1. Dansk natur har aldrig haft det værre»det altoverskyggende problem er tabet af areal og plads. Alt andet er mindre væsentligt. Det handler om plads, plads og atter plads.«professor Carsten Rahbek (Teknologirådet, 2007)»Mangfoldigheden er på retur i verden. Biologer taler om den sjette masseuddøden i Jordens historie, for første gang forårsaget af et levende væsen, mennesket.«seniorforsker Rasmus Ejrnæs (Global Økologi, 2010)

4 1. Dansk natur har aldrig haft det værre»der er nogle alarmerende tendenser. For 11 ud af de 17 naturtyper, hvor vi har overvågningsdata fra perioden 2004 til 2015, er der tegn på en forværring af tilstanden.«bettina Nygaard, seniorrådgiver ved Institut for Bioscience (Altinget, )»Det er alarmerende, at alle vurderinger af levesteder i skove er af typen ugunstig-ringe, og det samme gælder for de fleste levesteder i græsarealer, sumpe eller moser og kystområder. Danmark er et af de lande, der rapporterer flest levestedsvurderinger med ugunstig status.«revision af gennemførelsen af EU s miljøregler landerapport for Danmark (februar 2017) NB: Totredjedele af alle arter i Danmark er tilknyttet skov.

5 1. Dansk natur har aldrig haft det værre Danske lokaliteter RØDLIG PERLEMORSOMMERFFUGL

6 1. Dansk natur har aldrig haft det værre RØDLIG PERLEMORSOMMERFFUGL

7 2. Dansk skovnatur har måske aldrig haft det værre Flashback til 1996 Karsten Thomsen:»Naturen behøver plads mere end pleje. ( ) I det mindste 10 procent af vores skovareal kunne udlægges som urørt skov Man kunne kalde det selvplejende natur.de største skovdyr og bæveren kan man med udbytte betragte som redskaber til naturpleje. Af store dyr kan man overveje både køer og heste, og man kan genindføre dyr som bisoner og elge.«thomsen, K. 1996: Alle tiders urskov. Danmarks vilde skove i fortid og fremtid (Nepenthes Forlag)

8 2. Dansk skovnatur har måske aldrig haft det værre Fra naturnær skovdrift i 2005 til»gunstig bevaringsstatus«? Såkaldt»naturnær skovdrift«blev besluttet som driftsform i Det nationale Skovprogram i 2002 og igangsat som driftsform i statsskovene i F.eks. bevares minimum 3-5 træer pr. hektar til naturlig død og henfald, og som udgangspunkt oprenses grøfter i statsskovene ikke længere. I 2007 fastslog den daværende miljøminister Connie Hedegaard, at naturen skulle have det meget bedre i statsskovene, og at den naturnære skovdrift skulle sikre, at de vigtigste naturtyper i skovene opnåede»gunstig bevaringsstatus«. Miljøminister Connie Hedegaard (Jyllands-Posten, ) d) Produktionsophør Og hvordan gik dét så?

9 2. Dansk skovnatur har måske aldrig haft det værre Skovnaturens tilstand 11 år senere Salg Bevaringsstatus for de 10 oprindelige danske skovtyper (naturlignende løvskov), der er beskyttet i henhold til EU s habitatdirektiv, er 100 procent»stærkt ugunstig«stærkt ugunstig Ukendt status Moderat ugunstig Gunstig

10 2. Dansk skovnatur har måske aldrig haft det værre Hvorfor? Salg»Den største trussel mod skovenes biodiversitet er tab af levesteder på grund af især afvanding, tilplantning, hugst og opdyrkning.«ejrnæs m.fl.: Danmarks biodiversitet 2010 Status, udvikling og trusler Stærkt ugunstig Ukendt status Moderat ugunstig Gunstig

11 2. Dansk skovnatur har måske aldrig haft det værre Naturnær skovdrift:»det er stadig en driftsform, som har til formål at producere tømmer. Navnet lyder meget godt, men det er ikke ret venligt over for biodiversiteten.«hans Henrik Bruun, lektor i økologi og evolution Altinget.dk, BIDSTRUP SKOVENE

12 2. Dansk skovnatur har måske aldrig haft det værre Hvilke virkemidler kan fremme biodiversiteten i danske skove? Biodiversitetsgavn af virkemidler i skov (Johannsen, V.K. m.fl. 2013: Evaluering af indsatsen for biodiversiteten i de danske skove IGN)

13 2. Dansk skovnatur har måske aldrig haft det værre Intet er så biodiversitetsgavnligt som urørt skov med græsning Biodiversitetsgavn af virkemidler i skov (Johannsen, V.K. m.fl. 2013: Evaluering af indsatsen for biodiversiteten i de danske skove IGN) Point: Urørt skov Græsning Skovrejsning Point: 3

14 2. Dansk skovnatur har måske aldrig haft det værre Urørt skov var ikke historisk mørkt og lukket, men stærkt præget af græsning Den gamle opfattelse af urskovslandskabet i Danmark som ensformigt og tæt skovdækket holder ikke:»for Jylland passer pollendiagrammerne generelt godt med et græsningslandskab med en mosaik af skov, krat og % lysåbne områder på tør bund. Landskabet på Øerne har nok haft en mindre grad af åbenhed, men dog større end den, man ser i vore dages urørte skove. Også her findes stærke indikatorer for græsning og overdrev.undersøgelsen giver støtte til Frans Veras teori om, at urskovslandskabet var præget af græssende dyr. ( ) Det viste sig at der var langt flere arter i de græssede skovområder (i snit 252 arter) i forhold til de ugræssede skovområder (154 arter). ( ) Undersøgelsen peger samlet set på, at kombination af urørt skov og græsning ligner de oprindelige forhold mest og giver det højeste artsindhold. Nielsen A.B., & Buchwald, E., 2010:»Urskovslandskabets åbenhed og græsningens betydning«(skoven nr. 2/2010, s ) GRAFIK KARSTEN THOMSEN /

15 2. Dansk skovnatur har måske aldrig haft det værre Urørt skov = masser af dødt ved og gamle træer skovnaturens guld Op imod en tredjedel af alle svampe og dyr i skovene er afhængige af gamle træer og dødt ved over halvdelen af billearterne i nordeuropæiske løvskove er tilknyttet dødt ved (Bruun m.fl. 2012). Antallet af fuglearter og tætheden af fugle forøges med en øget andel af dødt ved (Forslund 2003). I Strødam Naturreservat i Gribskov har der stort set ikke været skovdrift i år, og her lever i dag en af Danmarks største tætheder af ynglende skovfugle (Meltofte m.fl. 2016). Urørt skov giver simpelthen den største sikkerhed for arternes bevarelse på lang sigt (Petersen m.fl. 2016). Bruun, H.H. & Heilmann-Clausen, J. 2012:»Hvordan sikrer vi skovenes biodiversitet?«(i Meltofte, H. (red.): Danmarks Natur frem mod 2020 om at stoppe tabet af biologisk mangfoldighed, s ; Det Grønne Kontaktudvalg) Forslund, M. 2003: Fågelfaunan i olika skogsmiljöer en studie på beståndsnivå (Rapport nr. 2, Skogsstyrelsens förlag) Meltofte, H., Hansen, B.G., Rigét, F. & Dabelsteen, T. 2016:»Ynglefuglene i Strødamreservatet i Nordsjælland med en diskussion af danske skovfugles trivsel«(dansk Ornitologisk Forenings Tidsskrift nr. 110, s ) Petersen, A.H. m.fl. 2016: Bevarelsen af biodiversiteten i de danske skove (Center for Makroøkologi, Energi & Klima, Kbh. Universitet)

16 2. Dansk skovnatur har måske aldrig haft det værre Men hov er vi ikke allerede godt på vej?»danmarks skove bliver et stadigt bedre levested for både fugle, svampe og insekter, der holder til i skovens døde træer. Mængden af dødt træ i skovene har været helt i bund i et par hundrede år. Men nu er udviklingen vendt. Det skyldes især, at stadigt mere skov får lov til at stå urørt hen, og at man bevarer såkaldte livstræer. Og de kommende år kommer der endnu mere dødt træ i skoven. Det viser en ny undersøgelse, som Københavns Universitet har lavet for Naturstyrelsen.«Naturstyrelsen,

17 2. Dansk skovnatur har måske aldrig haft det værre Men hov er vi ikke allerede godt på vej? Er mere urørt skov nødvendigt? Alt dødt ved (kurver beregnet ved at gange skovarealet med gennemsnitlig mængde dødt ved pr.ha). Mørk farve er det forventede niveau, lys indikerer usikkerheder (V.K. Johansen, 2015: 'Opgørelsesmetoder og udvikling i dødt ved, 1. udg., Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning). Men hov hvad er y-aksens enhed?

18 2. Dansk skovnatur har måske aldrig haft det værre Skønmaleri? Graf»strider mod god faglig praksis«eksplosion af dødt ved ikke underbygget af reelle tal Stigningen i skovarealet overestimeres med 46% i Ellevedoblet dødt ved passer ikke med målte værdier Der er kun målte værdier af dødt ved siden 2002 I perioden stiger de målte værdier kun fra 4,7 til 5,7m3»Er det sjusk eller fusk? Alle fejlene påvirker i hvert fald rapporten i samme retning, mod én bestemt konklusion.«h.h. Bruun, J. Heilmann-Clausen, R. Ejrnæs, A.H. Petersen & C. Rahbek (Politiken, )

19 2. Dansk skovnatur har måske aldrig haft det værre Skønmaleri? Samme graf, ny skala. Internationalt anerkendte tærskelværdier for dødt ved (jf. Nygaard mfl. 2013; Heilmann- Clausen mfl. 2014)

20 2. Dansk skovnatur har måske aldrig haft det værre

21 2. Dansk skovnatur har måske aldrig haft det værre Urørt skov 2012: ha = 1,2% af Danmarks skovareal Urørt skov 2018: ha = 1,5% af Danmarks skovareal Urørt skov 2025: ha = 2,7% af Danmarks skovareal Urørt skov 2065: ha = 3,2% af Danmarks skovareal Grafik: Fakta-ark, Naturstyrelsen, 2016

22 3. Vi er langtfra i mål der mangler meget mere vildere (skov)natur Og hvordan svarer udpegningerne til anbefalinger i officiel rådgivningsrapport? Forskellige forskere rådgav Naturstyrelsen om prioriteringerne af urørt statsskov i 2017, men anbefalingerne blev ikke altid fulgt. I et notat fra 2018 skriver en gruppe universitetsforskere bl.a.:»mange steder omfatter Naturstyrelsens forslag imidlertid væsentligt mindre areal i de enkelte omra der end anbefalet.«et eksempel:»i Rold Skov foreslås ikke blot betydeligt mindre udpegninger end anbefalet, men udpegningen falder også i to isolerede områder på hhv. ca. 415 og 270 ha ( ). Herved udnyttes ikke som anbefalet muligheden for at skabe ét stort sammenhængende naturområde på omkring 1300 ha.«petersen, A.H, Bladt, J., Bruun, H.H., Ejrnæs, R., Heilmann-Clausen, J. & Rahbek, C. 2018: Udpegning af skov til biodiversitetsformål på statens arealer: Sammenligning af Naturstyrelsens forslag med anbefalingerne fra KU og AU (CMEC, KU)

23 3. Vi er langtfra i mål der mangler meget mere vildere (skov)natur Og hvordan svarer udpegningerne til anbefalinger i rådgivningsrapport? 46% af Naturstyrelsens udpegninger af løvskov er fra anbefalingernes 1. prioritet, 21% fra 2. prioritet og 20% fra 3. prioritet. 7% er fra skovkomplekser, der er anbefalet som 1. eller 2. prioritet, men uden for anbefalingernes konkrete arealer, mens de sidste 6% er helt uden for anbefalingerne. I nåleskovene er 8% fra 1. prioritet og 15% helt udenfor. Summa summarum: Der er brug for og potentiale til betydeligt mere urørt skov i Danmark. Udpegninger i løvskovegne fordelt på rådgivningsrapportens anbefalinger. Petersen, A.H, Bladt, J., Bruun, H.H., Ejrnæs, R., Heilmann- Clausen, J. & Rahbek, C. 2018: Udpegning af skov til biodiversitetsformål på statens arealer: Sammenligning af Naturstyrelsens forslag med anbefalingerne fra KU og AU (CMEC, KU)

24 3. Vi er langtfra i mål der mangler meget mere vildere (skov)natur Vi ligger stadig alt for lavt nationalt ha er ifølge en rapport fra 2016 minimumsarealet for urørt skov, hvis tabet af biodiversitet skal have en chance for at standse i skovene (med mange forskerforbehold for den konkrete udpegnings betydning for regnestykket). Kommuner med megen skov kan også gøre en forskel for urørt græsningsskov. Petersen, A.H., Lundhede, T.H., Bruun, H.H., Heilmann-Clausen, J., Thorsen, B.J. Strange, N. & Rahbek, C. 2016: Bevarelse af biodiversiteten i de danske skove. En analyse af den nødvendige indsats, og hvad den betyder for skovens andre samfundsgoder (CMEC, Københavns Universitet)

25 3. Vi er langtfra i mål der mangler meget mere vildere (skov)natur Græsning skal med i naturligningen, skov eller ej:»et flersidigt sæt af vilde dyr vil være mest effektivt ift. at generere naturlig dynamik og variation...«rahbek, Agger, Bruun, Ejrnæs, Sand- Jensen, Strange & Svenning: Danmarks natur frem mod 2020 om at stoppe tabet af biologiskmangfoldighed (2010) Illustration: Karsten Thomsen GRAFIK KARSTEN THOMSEN /

26 3. Vi er langtfra i mål der mangler meget mere vildere (skov)natur F.eks. helårsgræssende vildokser uden tilskudsfodring GALLOWAY VILDOKSER, MOLSLABORATORIET

27 3. Vi er langtfra i mål der mangler meget mere vildere (skov)natur NGO-proportioner og -prioritering: Mange arter lider nød, fortrænges og forsvinder. Men nogle arter er trods alt mere trængte end andre NGO er slår alarm over faldet af ynglende vibepar her sammenlignes det samlede maksimale antal ynglepar med samtlige 29 rødlistede skovfugle i Danmark i GRAF ANDERS HORSTEN / VIBE

28 3. Vi er langtfra i mål der mangler meget mere vildere (skov)natur Håb forude? Vildere natur er generelt rykket op på den politiske dagsorden Danmarkshistorisk udspil: ha urørt skov ha vilde naturparker! HALD EGE