Hører til journalnummer: P Udskrevet den

Transkript

1 1 - Holstebro Museum fremsend udtalelse til jo: t den

2 til jo: t den Holstebro Kommune Teknik og Miljø Planafdelingen Kirkestræde Holstebro Holstebro, den 6. juli 20 Udtalelse i forbindelse med lokalplansforslag 1115, Område til bolig, natursø, offentlige - og centformål d Alstrup, Holstebro i henhold til Museumslons Holstebro Kommune har den 6. juli 20 lagt lokalplansforslaget ud i offentlig høring. I den forbindelse vil Holstebro Museum gi en udtalelse angående risikoen for ødelæggelse af væsentlige fortidsmind i forbindelse med lokalplansforslag 1115, Område til bolig, natursø, offentlige - og centformål d Alstrup, Holstebro i henhold til Museumslons 25. Inden for projektområdet d tidlige registret tre fund fra stenalden (to flintplett og en skafttapøkse). Fundene indik muligheden for fund af stenaldboplads i området. Lige syd for det børte areal ligg Døeshøjene, som et stort kompleks af fredede gravhøje fra forskellige piod. Gravhøjenes tilstedeværelse indik, at området har været beboet i oldtiden, og at området kan ha haft en særlig karakt, hvor særligt anlæggelse af gravplads har hørt til i området. Midt i lokalplansområdet har d tidlige været en sø på ca. 9 ha. Man skal være opmærksom på, at d i tilknytning til søen kan findes offplads fra forskellige piod i oldtiden. Det Holstebro Museums vurding, at d meget stor risiko for at påtræffe væsentlige fortidsmind, hvorfor det anbefales, at d las en forudgående forundsøgelse for at få afklaret, hvorvidt d fortidsmind i jorden. Med nlig hilsen Mette Klingenbg Museumsinspektør 2 De Kulturhistoriske Muse i Holstebro Kommune. Museumsj 2B Holstebro. Tlf info@kulmus.dk.

3 2 - ingssvar fra Enginet.dk til kommuneplantillæg til jo: t den

4 til jo: t den Holstebro Kommune Kirkestræde Holstebro Sendt til planafdelingen@holstebro.dk ingssvar fra Enginet.dk til Holstebro Kommunes kommuneplantillæg nr. Boligområde d Alstrup 3. august 20 BSI/GMA Enginet.dk har modtaget information fra PlansystemDK om, at kommuneplantillæg nr. for Område til bolig, natursø, offentlige formål og centformål d Alstrup, Holstebro i høring. ingsfristen den 31. august 20. Det fremgår, at kommuneplantillæggets formål, at ændre et areal fra fritidsformål til boligformål. Kortbilag angir at ændringen omfatt matr.nr. 2e og 2-l Alstrup By, Navr. Information om Enginet.dk Til information kan det oplyses, at Enginet.dk ej gastransmissionsnettet samt eltransmissionsnettet på 400 kv, 150 kv og 132 kv. Bemærkning Nærværende høringssvar omhandl udelukkende eltransmissionsnettet. Opmærksomheden henledes til kortudsnittet på sidste side, hvoraf det fremgår, at d hen or bl.a. matr. nr. 3o Alstrup By, Navr (gult market område), forløb vores 400 kv luftledning (vist med rød linje) vores Tjele-Idumlund linje samt 150 kv luftledning vores Idumlund-Stru linje (vist med sort linje, 2-system). D ligeledes et par fibkabl, som vist med blå. Luftledningne sit d tinglyst deklaration (dato/løben: ). Enginet.dk s ledningsanlæg bør indarbejdes i det fremtidige lokalplanarbejde, efthånden som rammeområdet 02.B.31, d udlagt til boliganndelse, lokalplanlægges. Det bolig-udlagte område græns tæt op til ledningsanlægget, 4 Dok. / Klassificing: Til arbejdsbrug/restricted 1/3

5 til jo: t den hvormed orjels om magnetfelt bør indgå i lokalplanarbejdet, jf. nedenstående beskrilse om forsigtighedsprincip. (Ledningsanlægget ikke nævnt i kommuneplan 2013, afsnit om Nordst Alstrup Området) Forsigtighedsprincip og magnetfelt: Oralt, hvor vi brug, produc ell transport elektrisk strøm, vil d være magnetfelt. Det betyd, at d vil være magnetfelt tæt på alle elforsyningsanlæg og el-apparat, uanset om det transforme, luftledning ell jordkabl. Feltnes størrelse afhæng af, hvor megen strøm, d går i ledningen ell apparatet, og de aftag kraftigt med afstanden. I Danmark har vi ingen minimumsafstande ell grænseværdi, d angår entuelle langtidsvirkning af magnetfelt fra højspændingsanlæg. Det vurd Sundhedsstyrelsen, at d ikke tilstrækkelig videnskabelig baggrund for. I stedet har vi et forsigtighedsprincip, som en anbefaling fra Sundhedsmyndighedne. Forsigtighedsprincippet omfatt eksponing fra magnetfeltet og formulet således: Nye bolig og institution, hvor bø ophold sig, ikke bør opføres tæt på eksistende højspændingsanlæg. Nye højspændingsanlæg bør ikke opføres tæt på eksistende bolig og bøeinstitution. Begrebet tæt på kan ikke defines genelt, men må afgøres i den konte situation ud fra en vurding af den konte eksponing. Forsigtighedsprincippet hennd sig således både til plan- og byggemyndighed og til eje af højspændingsanlæg. Enginet.dk ønsk forsigtighedsprincippet fulgt d plan-/anlægsarbejde og anbefal, at man følg Vejledning i forvaltning af forsigtighedsprincippet d miljøscreening, planlægning og byggesagsbehandling. Vejledningen udgit af Elbranchens Magnetfeltudvalg i samarbejde med Kommunnes Landsforening se nligst denne dhæftet. For ydlige oplysning om magnetfelt se nligst vores hjemmeside Fremtidige plan Før folketingsvalget 2015 præsentede den tidlige reging en Vækstpakke 2015, som indeholdte en række initiatir til at løfte væksten i Danmark. Et af de områd, d indeholdt i vækstpakken, "Me effektivt byggi og billige forsyning", hvor d præsentet 9 initiatir, hund et initiativ drørende "Tilpasning af kabelhandlings- og forskønnelsesplanne". Se ydligt om vækstpakken på Finansministiet hjemmeside h D lat analys og forskellige scenari, d belys konseknsne d at tilpasse kabelhandlingsplanen. Det betyd kont, at d stor usikkhed 5 Dok. / Klassificing: Til arbejdsbrug/restricted 2/3

6 til jo: t den om realisingen af Enginet.dk s kabelhandlingsplan og de demonting af luftledning den indehold. Dfor har Enginet.dk sat beslutning, d relatet til kabelhandlingsplansprojekt, som ikke allede dtaget som anlægsprojekt i Enginet.dks bestyrelse, i bo, indtil d skabt en politisk afklaring. Enginet.dk har også besluttet ikke at offentliggøre en Netudviklingsplan 2015 på grund af en igangværende udredning af konseknsne d en tilpasning af kabelhandlings- og forskønnelsesplanne. Udredningen, som foranlediget af en samlet vækstpakke, udarbejdes med deltage fra Engi- Forsynings- og Klimaministiet, Engistyrelsen (formand), Finansministiet og Enginet.dk. Vækstpakken kan studes ydligt på finansministiet hjemmeside h. Udredningen kan føre til, at de nuværende principp for kabellægning og etabling af transmissionsnettet revides, hvilket i så fald vil betyde, at rammne for Enginet.dk s Netudviklingsplan vil bli ændret. Kontakt gne undtegnede d evt. spørgsmål. Kortudsnit Med nlig hilsen Bolette Helms Skiell Landinspektør Plan og Miljø - Team 3. part Tlf.: part@enginet.dk 6 Dok. / Klassificing: Til arbejdsbrug/restricted 3/3

7 til jo: MAGNETFELTER OG HØJSPÆNDINGSANLÆG ÆG t den Vejledning Forvaltning af forsigghedsprincip d miljøscreening, planlægning og byggesagsbehandling Udarbejdet i et samarbejde mellem Elbranchens Magneeltudvalg og KL (Kommunnes Landsforening). 7 1

8 til jo: t den INDHOLD VEJLEDNING OM FORVALTNING AF FORSIGTIGHEDSPRINCIP MAGNETFELTER OG SUNDHEDSRISIKO FORSIGTIGHEDSPRINCIP HVORNÅR BØR MAN TÆNKE PÅ FORSIGTIGHEDSPRINCIPPET? HVAD SKAL EN NETEJER/PLAN- OG BYGGEMYNDIGHED KONKRET GØRE? HVEM HAR ANSVAR FOR HVAD? HVAD BØR UDREDNINGERNE INDEHOLDE? Denne publikation blev første gang udgit i Bag udviklingen af den stod en redaktion bestående af: Repræsentan for Elbranchens Magnetfeltudvalg, KL (kommunnes landsforening) samt Sikkhedsstyrelsen. Elbranchens Magnetfeltudvalg dlighold løbende publikationen, når d behov for mindre ændring. 7. HVAD BØR INDGÅ I MILJØSCREENING? METODER TIL AT NEDBRINGE MAGNETFELTERNE HVILKEN RELEVANT LOVGIVNING OG HVILKE REGELSÆT FINDES? BILAG 1: EKSEMPLER PÅ HÅNDTERING OG AFGØRELSER BILAG 2: KILDER TIL BAGGRUNDSVIDEN BILAG 3: HVEM EJER HØJSPÆNDINGSNETTET UDGAVE APRIL Senest revidede rsion kan altid indes på 8 2

9 til jo: t den VEJLEDNING OM FORVALTNING AF FORSIGTIGHEDSPRINCIP Denne jledning handl om, hvordan sundhedsmyndighednes forsigtighedsprincip for nærhed mellem bolig/bøeinstitution og højspændingsanlæg kan forvaltes i dagligdagen. Vejledningen udarbejdet i et samarbejde mellem de daglige bruge af forsigtighedsprincippet, kommunne (KL) og netejne (Elbranchens Magnetfeltudvalg). Desuden har en repræsentant fra Sikkhedsstyrelsen deltaget i arbejdet. Vejledningen beskæftig sig ikke med magnetfelt på arbejdsplads ell magnetfelt fra fx mobilantenn og lignende. For disse forhold gæld særskilte regl (se afsnit 9). Forsigtighedsprincippet hennd sig både til plan- og byggemyndighed og eje af højspændingsanlæg. Vejledningen kan anndes i forbindelse med miljøscreening d lokalplanlægning og byggesagsbehandling, når d: tykkes areal til bolig/bøeinstitution i nærheden af højspændingsanlæg Bygges, ombygges/udbygges bolig/bøeinstitution nær højspændingsanlæg Bygges/ombygges højspændingsanlæg nær bolig/bøeinstitution. I nærværende udga d foretaget få ændring, som udelukkende af redaktionel art. I det tilhørende Katalog: Magnetfelts størrelse d forskellige typ højspændingsanlæg indføjet et selvstændigt appendiks om magnetfelt d kørestrømsanlæg til jnban. 9 3

10 til jo: t den MAGNETFELTER OG SUNDHEDSRISIKO FAKTA Magnetfelt måles i mikrotesla (μt). 1 μt = 1 miliontedel Tesla FAKTA Jo større strøm, d går i en ledning ell et apparat, des større magnetfeltet. Feltets størrelse aftag kraftigt med afstanden. D magnetfelt oralt, hvor d går en elektrisk strøm. Det har betydning, når d skal bygges nær eksistende højspændingsanlæg, og når d skal bygges nye højspændingsanlæg. Siden en undsøgelse i 1979 rejste spørgsmålet, om hvorvidt magnetfelt ell det at bo nær højspændingsanlæg kunne være årsag til bøeleukæmi, d gennemført en omfattende forskning på området. Forske or hele rden har siden arbejdet på at afdække, om magnetfelt fra elforsyning kan udgøre en sundhedsrisiko. Det har endnu ikke været muligt at svare endegyldigt ja ell nej på spørgsmålet. Konklusionne fra de danske sundhedsmyndighed og Vdenssundhedsorganisationen (WHO) sig at: Bø, d udsættes for særligt høje 50 Hz magnetfelt (me end 0,4 μt i gennemsnit or tid) muligvis har en øget risiko for leukæmi. FAKTA 50 Htz (Hz) angir, hvor mange gange i sekundet kselstrømmen skift retning. I Danmark det 50 gange i sekundet for normal elforsyning. Magnetfeltne har samme frekns. D fortsat væsentlige usikkhed om årsagssammenhængen, idet vurdingen bygg på befolkningsstatistiske undsøgels, og de statistiske resultat ikke støttes af ekspimentel forskning. 0,4 μt må ikke ses som en tærskelværdi, men som en værdi, d i undesøgelsne bygg på forskellige eksponingsmål, fx tidsvægtet gennemsnit. Forskningsresultatne vis ikke en sundhedsrisiko for voksne med bolig nær højspændingsanlæg. 10 Baggrundsinformaon: Se fx folden: Om Magneelt 2012 fra Elbranchens Magneeltudvalg ell Sundhedsstyrelsens hjemmeside 4

11 tilj jo: e m: k re t de n Mastække med et 400 kv ledningssystem og et 150 kv system. Når to system samles på én mastække, blir magneeltne ikke automask dobbelt så store. De kan i nogen grad udligne hinanden. 11 5

12 2. FORSIGTIGHEDSPRINCIP til jo: t den De danske sundhedsmyndighed og WHO vurd samstemmende, at fx 0,4 μt ikke kan anndes som en grænseværdi, da d ikke tilstrækkeligt videnskabeligt grundlag for at vælge en eksakt værdi. I stedet vurd de, at d grundlag for at annde et forsigtighedsprincip. De danske sundhedsmyndighed introducede første gang et forsigtighedsprincip i Dette senest opdatet i 2007 eft WHO s nyeste omfattende vurding af forskningen. Forsigtighedsprincippet formulet således: Nye bolig og institution, hvor bø ophold sig, bør ikke opføres tæt på eksistende højspændingsanlæg. Nye højspændingsanlæg bør ikke opføres tæt på eksistende bolig og bøeinstitution. Begrebet tæt på kan ikke deines genelt, men må afgøres i den konte situation ud fra en vurding af den konte eksponing. BEMÆRK: Forsigtighedsprincippet en anbefaling fra sundhedsmyndighedne, men ikke en tvangsmæssig foranstaltning, som kan håndhæs d lov ell andre bindende bestemmels. Forsigtighedsprincippet gæld for både neteje, plan- og byggemyndighed samt lodseje, som udstykk areal. Sundhedsmyndighedne anbefal ikke genelle tiltag i relation til eksistende højspændingsanlæg. Forsigtighedsprincippet gæld ikke jævnstrømsanlæg, da felt d jævnstrømsanlæg ikke mistænkt for at udgøre en sundhedsrisiko. Jævnstrømsanlæg kan i øvrigt af tekniske årsag kun anndes på ganske få strækning i elsystemet. Sundhedsstyrelsens forsigtighedsprincip omhandl afstand til bolig og institution for bø (inkl. skol), da forskningen ikke tyd på en sundhedsrisiko for voksne. Leukæmi hos bø og leukæmi hos voksne forskellige sygdomme. 12 6

13 til jo: t den HVORNÅR BØR MAN TÆNKE PÅ FORSIGTIGHEDSPRINCIPPET? GHEDSPRINC PPET? Både planlægnings-/byggemyndighed og neteje bør forholde sig til forsigtighedsprincippet: Når d skal bygges/udvides/ombygges bolig ell bøeinstitution nær eksistende ell planlagte højspændingsanlæg. Når d skal udstykkes areal til bolig/bøeinstitution. Når d skal bygges nye/ombygges højspændingsanlæg nær bolig og bøeinstitution. De danske sundhedsmyndighed dein som omtalt s. 6 ikke begrebet tæt på kont, da myndighedne ikke vurd, at d baggrund for at beskri en eksakt grænseværdi ell minimumsafstand. Det har til tid gjort det vanskeligt at forvalte forsigtighedsprincippet og at kommunike om det i dagligdagen. For at gøre forsigtighedsprincippet me opationelt og kommunikbart beskrir denne jledning: a) Nogle afstande fra forskellige typ højspændingsanlæg (målt fra tracémidte), hvor feltne faringsmæssigt kan antages at være små. b) Situation, hvor en nærme undsøgelse af feltnes størrelse bør gennemføres for at vurde, om d bør gøres noget for at mindske feltne. 13 Baggrundsinformaon: Se Katalog: Magneelts størrelse d forskellige typ højspændingsanlæg. 7

14 til jo: t den HVAD SKAL EN NETEJER/PLAN N OG BYGGEMYNDIGHED KON KRET FORETAGE SIG? En model for, hvordan forsigtighedsprincippet kan administres, best hund: TRIN 1 Plan-/byggemyndighed: Afstandsvurding Er afstanden til: 400 kv luftledning: < (korte end)100 m kv luftledning: < 50 m kv luftledning: < 25 m 400 kv kabel: < 30 m kv kabel: < 10 m NEJ kv kabel: < 4 m JA Forsigtighedsprincippet opfyldt. TRIN 2 Plan-/byggemyndighed: Anlægstype Afgør d hjælp af katalog (s.9 n.): Kan magnetfeltet bedømt ud fra mastetype/ kabelforlægning m.v. som årsmiddel ntes at være: > (større end) 0,4 μt? NEJ JA Forsigtighedsprincippet opfyldt. TRIN 3a Netej: Udredning dr. magnetfelt Udred magnetfeltet d (påtænkte) bolig/bøeinstitution nær det specifikke anlæg. TRIN 3b Netej: Vurd om magnetfeltet d bolig/ bøeinstitution vil være >0,4 μt som årsmiddel ell vil bli det inden for en horisont på 10 år. NEJ JA Forsigtighedsprincippet opfyldt. TRIN 4 Netej/ Plan-/byggemyndighed *: Udredning dr. tiltag Udred, om d med rimelige omkostning (teknisk/økonomisk/miljømæssigt/sikkhedsmæssigt/menneskeligt) kan iværksættes tiltag for at mindske magnetfeltet. JA NEJ Individuel vurding - af om projektet kan/ bør gennemføres i nuværende form evt. med rådg. fra sundhedsmyndighed og/ell andre relevante part. Relevante tiltag beskris. 14 *Note til trin 4. Afhængig af situationen kan både netej og plan-/byggemyndighed bidrage til denne udredning. Se side 11 samt eksempl på side 19 ff. 8

15 Eksempel: En kommune ønsk at bygge bolig nær en eksistende 400 kv luledning. Er afstanden l ledningen større end 100 m, magneeltne små, og forsigghedsprincippet automask opfyldt. Er afstanden mindre end 100 m, bør man nærme undsøge feltnes størrelse. Ved fle anlægstyp kan forsigghedsprincippet være opfyldt på korte afstand. Se katalog*, ell bed netej udrede feltne.? < 100 m til jo: t den kv > 100 m De afstande, som angit i rutediagrammet s. 8, må ikke opfattes som minimumsafstande til bolig ell bøeinstitution, men alene som en indikation af, hvoår man i den konte situation bør undsøge den faktiske eksponing nøje. 0,4 μt kan hell ikke opfattes som en tiltagsgrænse, som angir, hvoår tiltag, som mindsk magnetfeltne, for enhr pris skal gennemføres, men som et pejlemærke for, hvoår de bør udredes og orjes. Hvor d le højspændingsledning i nærheden af én lokalitet kan det ofte være en god idé at måle magnetfeltne på stedet. Felt fra le nærtstående anlæg kan indvirke på hinanden, og til tid vil det samlede felt fx være mindre end sen af de begnede felt d de to ell le anlæg. 15 *Baggrundsinformaon: Katalog: Magneelts størrelse d forskellige typ højspændingsanlæg : Kataloget angir feltstørrels d forskellige anlægstyp, og kan anndes und vurdingen i diagrammets punkt 2. For konte enkeltanlæg skal d udføres en begning/måling, hvis det usikkt, om feltne vil være større end 0,4 μt. D ikke i rutediagrammet s. 8 angit udredningsafstande for transformstation, da de ofte me komplekse anlæg og indbyrdes forskellige. Eksempl kan ses i kataloget. Hell ikke for køreledning til jnbanne d angit udredningsafstande. Ledningne ejes af Banedanmark og dris d en spænding på 25 kv. Læs me om magnetfelt d køreledning: Katalog: Magnetfelts størrelse d forskellige typ højspændingsanlæg. 9

16 til jo: Ud st de n Omkring transformstaon d af sikkhedshensyn et hegn, en bygning ell anden afskærmning. Udenfor hegnet ell bygningen magneeltne små og stamm især fra kabl og ledning, som går l og fra staonen. 10

17 5. HVEM HAR ANSVAR FOR HVAD? til jo: D? t den Når d skal udstykkes areal/bygges bolig ell institution, hvor bø ophold sig: Kommunen vurd, om en udredning af magnetfeltets størrelse nødndig, (se skema s. 8 pkt. 1+2). Kommunen bør kunne henvise til relevante kild til viden. Se fx bilag 2 på s. 24. Hvis en udredning nødndig: Netej gennemfør udredningen, (skema, pkt. 3+4). Netej og kommune peg på konte handlemulighed. Se afsnit 8. Når d skal bygges nye højspændingsanlæg: Netej foretag den indledende vurding af, om en udredning af feltstørrels nødndig. Hvis en udredning nødndig: Netej gennemfør udredningen. Netej peg på og vurd fordele og ulemp d konte handlemulighed. Netejen bør være i stand til at gi/henvise til relevant og opdatet viden om magnetfelt og sundhedsrisiko samt i relevant omfang være i stand til at redegøre for feltnes størrelse d sine anlæg. 17 Baggrundsinformaon, fx: og (søg på magneelt) Magneeltudvalgets brochure: Om magneelt

18 til jo: HVAD BØR UDREDNINGERNE INDEHOLDE? t den Hvis d som best i diagrammet side 8 punkt 3-4 behov for, at netej gennemfør en udredning af magnetfeltnes størrelse, så bør den indeholde: En redegørelse for eksponingen i bolig og institution for bø, som kan fote at være udsat for magnetfelt større end 0,4 μt som årsmiddel inden for en horisnt på 10 år. Antal bolig/institution og magnetfeltniau oplyses. Hvis netej og plan- og byggemyndighed udfør en udredning af tiltag (punkt 5a), som kan mindske feltne, så bør den indeholde: Orjelse or mulige tiltag for at reduce magnetfeltne, hund vurding af momkostning, fordele, ulemp og mulige konlikt mellem resultatne af forskellige tiltag. D bør indgå en helhedsvurding, som omfatt sikkhed, visuelle hensyn, borges mulige bekymring, praktiske mulighed og økonomiske omkostning. NETEJER: Kan bidrage med vurding af fx mulighed for og omkostning d at place det nye anlæg i større afstand og ell foretage tekniske ændring på anlægget, som kan mindske feltne. Som hodregel vil det ikke være muligt at lytte ell foretage væsentlige ændring på større eksistende højspændingsanlæg. Se i øvrigt afsnit 8 om metod til at nedbringe magnetfeltne. PLAN- OG BYGGEMYNDIGHEDER: Når d tale om udstykning ell ny-/ombygning af bolig ell institution for bø, kan plan- og byggemyndighedne bidrage med en vurding af mulighed for andledes placing af boligne og ell bøeinstitutionen. Se afsnit 8 samt cases og eksempl i bilag 1. BEMÆRK AT: 0,4 μt ikke en grænseværdi og dfor hell ikke en grænse for, hvoår tiltag skal iværksættes. Værdien anndes h alene som udredningsværdi dvs. den værdi, d beting, at en udredning bør foretages. Forholdene bør vurdes i det enkelte tilfælde, og resultatne kan dfor bli, at forskellige afstande og feltniau acceptes i de enkelte tilfælde. Andre vigtige hensyn kan også gøre, at d lægges større ell mindre vægt på magnetfeltne i det enkelte tilfælde. Er d lat en udredning, skal den være tilgængelig for boligejen ell institutionen på adressen, ligesom den skal være tilgængelig for fremtidige eje/bruge på adressen. 12

19 til jo: t den En ældre 60 kv ledning på træmast. Fle og fle af disse ledning vil bli lagt i jordkabl i de kommende år

20 til jo: HVAD BØR INDGÅ I MILJØSCREENING? N t den Hvis d foretaget udredning af magnetfeltnes størrelse, så bør d i en miløscreening indgå: a) Hodkonklusion fra de udførte udredning, hvis det har været nødndigt at gennemføre dem. b) Kortfattet information ell henvisning til information om magnetfelt og sundhedsrisiko. Se fx afsnit 1 og c) Citat fra ell henvisning til Sundhedsstyrelsens forsigtighedsprincip. Se fx formulingen i afsnit 2 og 20 Baggrundsinformaon: Se fx folden: Om Magneelt 2012 fra Elbranchens Magneeltudvalg ell Sundhedsstyrelsens hjemmeside samt bilag 2 i denne jledning. 14

21 8. METODER TIL AT NEDBRINGE MAGNETFELTERNE Ved planlægning af nye bolig/institution for bø: til jo: t den For nye bolig og institution vil det mest almindelige tiltag være at øge afstanden til ledningen/højspændingsanlægget. Det kan fx allede i planlægningsfasen ske d at place je, plads og garageanlæg, depotrum m.v. nærmest anlægget og place rum/områd, hvor bø sor og ophold sig i væsentlig tid, længst væk fra højspændingsanlægget. Ved planlægning af nye højspændingsanlæg: For nye højspændingsanlæg vil mulige tiltag fx være øget afstand til bolig og bøeinstitution, ændret mastetype ell optiming af måden ledningne ophængt på. For højspændingsanlæg or 100 kv vil tilfælde, hvor magnetfeltne større end 0,4 μt som årsmiddel dog sædvanligvis falde inden for den afstand, hvor d ud fra en helhedsvurding (dvs. visuelle gen, værditab og andre forhold) gis købstilbud på bolig. BEMÆRK: At anbefale, hvilke rum d anndes til hvad, naturligvis først og fremmest relevant d ændret anndelse af eksistende bygning nær højspændingsanlæg, se fx case nr. 4, bilag 1. Væsentlig tid et upræcist begreb, men d ikke baggrund for at antage, at d en risiko for relativt kortvarigt at opholde sig/passe fx på cykel, hvor d et magnetfelt fra elforsyningsanlæg. Kabellægning af eksistende og nye anlæg alene for at begrænse magnetfelt i en gin afstand vil være uforholdsmæssigt omkostningskrænde. Se evt. orsigt or anndelse af luftledning og kabl på s. 25. Ønsk en privat lodsej at udbygge/ombygge sin eksistende bolig nær et eksistende højspændingsanlæg, skal han kunne tilbydes orienting om forsigtighedsprincippet og om magnetfeltnes størrelse på ejendommen. Det samme gæld, hvor en lodsej ønsk at bygge bolig til eget brug på sin egen grund. Kommunen kan om nødndigt indhente oplysning hos netejen samt de i bilag 2 omtalte kild

22 til jo: t den I en kabelstaon føres ledningne ned i jorden. En pæl mark, hvor kablne nedgrat. Også d jordkabl d magneelt. Se eksempl i Katalog or magneeltnes størrelse d forskellige anlægstyp. 22

23 til jo: t den HVILKEN RELEVANT LOVGIVNING ING OG HVILKE REGELSÆT FINDES DER? Forsigtighedsprincippet ikke lovfæstet. Det en anbefaling fra sundhedsmyndighedne. Det tag afsæt i mistanken om en øget risiko for bøeleukæmi. En risiko ikke påvist, men kan hell ikke afvises. D indes dog jledende grænseværdi, men de fastsat af andre hensyn og meget høje end de felt, d vil være, nær elforsyningsanlæg, hvor offentligheden har adgang. GRÆNSEVÆRDIER D indes jledende grænseværdi af hensyn til kendte akutte virkning af store magnetfelt. Grænseværdine på μt for arbejdsmiljøet og 200 μt for almenbefolkningen: Magnetfelt på arbejdspladsen: Endnu ikke implementet direktiv. EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2004/40/EF af 29. april 2004 om minimumsforskrift for sikkhed og sundhed i forbindelse med arbejdstagnes eksponing for risici på grund af fysiske agens (elektromagnetiske felt) Direktit ntes dtaget i Vejledende grænseværdi for befolkningens eksponing: EU-Henstilling: RÅDETS HENSTILLING af 12. juli 1999 om begrænsning af befolkningens eksponing for elektromagnetiske felt (0 Hz-300 GHz) Se endvide AT-jledning om ikke-ionisende stråling samt for gravide og ammendes arbejdsforhold: ELSIKKERHED Stærkstrømsbekendtgørelsen revides løbende af Sikkhedstyrelsen. Stærkstrømsbekendtgørelsen indehold en lang række bestemmels som populært sagt skal si, at ingen komm til skade med elforsyningsanlæg, installation og apparat: STØJ Miljøstyrelsens jledende grænseværdi for virksomhedsstøj. D kan forekomme støj d større ledningsanlæg og transformstation: D indes naturligvis et meget stort antal øvrige lo og regl, som skal orholdes i forbindelse med planlægning og sagsbehandling, men h kun omtalt dem, som har særlig relevans i forhold til højspændingsanlæg og/ ell magnetfelt

24 til jo: t den I fremden blir mange højspændingsforbindels lagt som jordkabl. Når d bygges/ombygges luledning, arbejdes d med at udvikle nye mastetyp. Både det visuelle indtryk og magneelt indgår i orjelsne

25 til jo: BILAG 1: EKSEMPLER PÅ HÅNDTERING OG AFGØRELSER t den I det følgende opridses en række tænkte eksempl, på situation, hvor forsigtighedsprincippet kan komme i anndelse. De enkelte cases opdigtede, men bygg på faring fra virkeligheden. De kan evt. anndes til en prøkørsel af jledningen. Eftfølgende gengis nogle afgørels, som truffet i Norge, hvor det nationale strålevæ har best en lignende forvaltning af forsigtighedsprincippet for nogle år tilbage. 1. CASE KOMMUNE UDSTYKKER AREALER Kommunen ej et område, som passes af en højspændingsledning. Området ligg på en sydndt skråning ned til sø og å. D vil være plads til 30 attrakti bolig i forskudte plan og åbne områd mellem dem. (D ligg i forjen et boligområde, småindustri og en skole fra 1980 ne nær ledningen, men lidt tætte på byen.) Antag, at det en 400 kv luftledning, ell antag, at det en 132 kv luftledning, ell antag, at det en 60 kv luftledning. Kommunen vil gne vide, hvor tæt på ledningen den kan place boligne. Kommunen lægg vægt på, at området komm til at fremstå som et boligområde, d oples som en organisk helhed og ønsk ikke en korridor langs ledningen tværs gennem sin nye bydel. Kommunen opfatt det som et økonomisk tab, hvis de attrakti areal ikke kan udnyttes. Hvad vil planlæggen gøre? Planlæggen gennemgår punkt 1-2 i rutediagrammet, men ind måske stadig, at det kunne være attraktivt at place nogle af boligne tætte på ledningsanlægget end det angivne antal met. Et opslag i kataloget or felt d forskellige anlægstyp vis, at d i den ønskede byggeafstand muligvis kan være felt større end 0,4 μt. Planlæggen hennd sig til netejen og bed om en udredning af feltne d det aktuelle anlæg. Hvad vil netejen foretage sig? Netejen lar en vurding af magnetfeltet, som bygg på en antagelse om årsmiddel af strømmen på 10 års sigt. Magnetfeltets størrelse vurdes dels i skellet til grundene, dels i byggelinien, og d las en vurding af hvor stor afstanden til ledningen skal være, hvis feltet skal være mindre end 0,4 μt i bolig/bøeinstitution. Netejen send en kort rapport til planlæggen. Hvad gør netej og planlægg/sagsbehandl i fællesskab? Såfremt planlæggen vurd, at d behov for at bygge, hvor d fo

26 til jo: tes et felt, d orstig 0,4 μt i bolig/bøeinstitution, i anmodes led- t den ningsejen om en vurding af mulighedne for at reduce feltet. Baset på denne vurding, må netejen og planlæggen aftale rammne for det vide forløb. 2. CASE KABLER OG AFSTAND Netej skal anlægge en ny kabelstrækning på 400 kv niau. Kablne komm til at passe bolig i knapt 20 mets afstand. Planmyndighed/lodseje/NGO (ell andre) ønsk, at kablne lægges på større afstand med begrundelse i forsigtighedsprincippet (ell altnativt, at de lægges i tæt trekant). De men, at bebones eksponing øges urimeligt i forhold til det som de ells udsættes for. Hvad vil netej fortage sig? På 20 mets afstand vil feltne d lad forlægning i dette tilfælde ligge mellem 0,1 og 0,3 μt, og d at lægge kablne i tæt trekant fås et felt på mellem 0,03 og 0,2 d de nærmeste bolig. Forsigtighedsprincippet kan dfor anses for at være orholdt i begge situation. Netejen fremlægg sin vurding af de tekniske og økonomiske konsekns d at vælge lad forlægning ell tæt trekant på den pågældende strækning sammen med en begrundelse for rutevalget. Kun tiltag, som kan gennemføres uden nævneværdige økonomiske og tekniske ulemp, gennemføres. 3. CASE LUFTLEDNING SKAL OMBYGGES D samles le system på mastækken, som hidtil kun har båret 400 kv (fx 1x400 kv + 2 x 150 kv). Lokale kræft men, at det uforsvarligt, da det øg magnetfelteksponingen i nærliggende bolig/bøeinstitution (75 m). Hvordan behandles sagen? Når d bygges/foretages væsentlige ombygning af anlæg med en spænding på 100 kv ell me, skal d i henhold til lovgivningen udarbejdes en formel VVM-redegørelse. I den skal også entuelle virkning på mennesk indgå, og altnati placing ell tekniske løsning skal orjes. Ligg en bolig nærme end 80 m fra den ydste faseledning på mastækken, gis (ell d git) et købstilbud på ejendommen. Dette ikke begrundet i magnetfeltnes størrelse, men i en helhedsvurding af de gen, som det i øvrigt kan gi for lodsejen at bo nær et højspændingsanlæg. Netejen lar en rapport som vis, hvordan feltet vil være eft bygningen/ombygningen af ledningen. Disse information indarbejdes som en del af VVM-redegørelsens behandling af emnet om magnetfelt. Myndighedne beslutt, om d skal gis tilladelse til anlægget CASE BØRNEHAVE I X-KØBING Kommunen ønsk at indrette en integret bøeinstitution i det gamle rådhus - en dejlig bygning med højt til loftet og charmende rum. Man opdag, 20

27 til jo: at d: t den beind sig en gammel (dvs. ikke-kompakt ell på anden måde magnetfeltoptimet konstruktion) rum i hus -transform (vælg spændingsniau og typisk kapacitet for at gennemtænke forskellige scenari) i et rum i den høje kældetage og/ell et 10 kv kabel i fortot langs bygningens facade. Forældregruppen krær dokumentation for, at des bø ikke udsættes for magnetfelt, som kan skade dem. Man kan altnativt antage: at bygningen i stedet en ældre bygning, som tidlige har været sygehus/ diakonissestiftelse /plejehjem i København, hvor transformen placet i nabobygningen, som del væg med huset, og at kablet et 30 kv kabel. 30 kv-kablet lagt helt inde d husmuren op ad væggen til den høje kældetage. Hvad gør kommunen? D h snare tale om en kommunikationssag end en sag, d udelukkende kan løses d hjælp af jledningen. D bør foregå en god formidling af viden om emnet. Kommunen kan tage kontakt til netejen og bede om en vurding af magnetfeltnes størrelse d begning ell måling. Ahængigt af konstruktionen af transformen, vil det formentlig ikke være i orensstemmelse med forsigtighedsprincippet at place en bøeinstitution direkte or ell d siden af transformen. Felt fra sådanne anlæg aftag imidltid meget hurtigt med afstanden. Hvis de rum, d ligg nærmest transformen, anndes til fx depotrum ell lignende, kan d være tale om ganske små felt i andre lokal. Felt fra kablne i forskellige afstande kan indledningsvis vurdes ud fra kataloget. Er d tvivl om størrelsen af feltne, kan de måles/begnes. 5. CASE DEN PRIVATE UDSTYKKER En privatpson ej et areal, som hidtil har været anndt til afgræsning. Arealet krydses af en højspændingsledning. Kommunen byudvikl på tilgrænsende areal, og den private ej ønsk at udstykke sit areal i et antal attrakti grunde, d kan indgå i en harmonisk helhed med de nye boligkvart, d skal bygges på de omkringliggende areal. Han ønsk naturligvis at få det optimale udbytte af arealet. Man kan i forskellige scenari antage: at ledningen en 50/60 kv-ledning. at ledningen en 400 kv-ledning. 27 Hvad gør kommunen? I begge tilfælde kan kommunen annde denne jledning i forvaltning af forsigtighedsprincippet til at afgøre, hvordan udstykningen kan foretages. D vil ikke være baggrund for at foretage ændring på en 400 kv-ledning af hensyn til ønsket om udstykning. For en 50 ell 60 kv-ledning d set 21

28 til jo: tilfælde, hvor d fundet en forhandlingsløsning, l i som fx kan bestå i at t den fremrykke en allede planlagt kabellægning mod en rimelig fordeling af omkostningne mellem partne. Som hodregel det dog udstykken, som betal omkostningne, når d som h tale om et eksistende og lovligt opført anlæg. 6. CASE NYBYGNING/UDBYGNING PÅ EGEN GRUND? En privatpson ej en grund, som ligg tæt (30 m) på en højspændingsledning (400 kv). Ejen ønsk at bygge ny bolig/udbygge eksistende bolig på grunden. Hvad sig kommunen? Kommunen inform om eksistensen af forsigtighedsprincippet og kan gennemgå de første trin i rutediagrammet for lodsejen. Desuden bør kommunen henvise til netejen for ydlige information og en vurding af feltne d det faktiske anlæg. I sidste ende det lodsejen selv, d beslutt, om han vil bygge/udbygge på sin egen grund for så vidt, at lovgivningen i øvrigt orholdes. Kommune og netej bør dog si, at lodsejen linformet om forsigtighedsprincippet. Entuelle måling/begning af magnetfelt bør følge ejendommen. Grundejen nd tilbage en tid eft. Grunden så stor, så han vil gne udstykke den i to og selv beholde den ene. Hvad gør kommunen? Kommunen bed netejen udføre en udredning af magnetfeltnes størrelse, og vurd eftfølgende, om d bør gis tilladelse til udstykning/ byggetilladelse. EKSEMPLER PÅ AFGØRELSER, NORGE: Da jledningen inspiret af det norske strålevæs jledning om forvaltning af et forsigtighedsprincip, som lign det danske meget, gengir vi h nogle eksempl på afgørels fra Norge. Eksemplne h lånt fra Statens Strålns publikation: Bebyggelse nær høyspenntanlæg ( 28 a) En højspændingsledning skal bygges om og lyttes dd nærme til nogle bolig. I dag feltnivauet 0,6 μt. Ombygning, hvor fasne hæng side om side gir 0,8 μt. Ombygningen af strækningen kost 1 mil. kron. Ombygning, hvor fasne anbringes i trekant kost kr. ekstra og gir 0,6 μt som før. Kabellægning kost 3 mil. kr. og jn magnetfelt d boligne. Strålnets vurding: Ved en ændring af eksistende ledning bør man søge at reduce magnetfeltne og i hrt fald undgå en øgning. Siden feltne und alle omstændighed vil være la, det tvivlsomt, om en reduktion af feltne vil gi en sundhedsmæssig gevinst. Man anbefal at ændre fra den parallelle ophængning til trekantophængning af fasne. Størst 22

29 til jo: reduktion får man d kabellægning, men dette vil være for kostbart i forhold t den til nytteværdien. b) Udvidelse af skole ind mod højspændingsledning. En skole blet for lille og skal udvides. Skolen ligg d en eksistende højspændingsledning. Feltniauet d nærmeste husmur på 0,4 μt. D ligg le huse på den anden side af ledningen, og den kan ikke lyttes. Udbygning ind mod ledningen kost 4 mil. kr. og gir et feltniau på 0,5 μt. Altnativ udbygning længst fra ledningen gir praktiske problem og kost 7 mil. kr. Feltniauet blir d 0,3 μt. Norsk Strålns vurding: 0,5 μt en lav værdi, ikke væsentligt or 0,4 μt og indebær en lav risiko. Omkostningen vurdet op mod nytteværdien af et mindre felt tilsig bygning nærmest ledningen. Men for at tilstræbe mindst mulig eksponing bør rum, som bruges mindst, lægges nærmest højspændingsledningen. c) Rækkehus nær højspændingsledning. D skal bygges et rækkehus parallelt med en større højspændingsledning med trekantophæng. Grunden lille, og anden placing umulig. Alle boligenhedne får samme eksponing og laste feltværdi d væggen længst fra ledningen begnet til 4,7 μt. Bør kommunen dtage lokalplanen? Norsk Strålns vurding: Værdine ligg langt or udredningsniauet, og det anbefales, at kommunen søg altnati løsning, eksempelvis andre grundareal

30 til jo: BILAG 2: KILDER TIL BAGGRUNDSVIDEN DEN t den Sundhedsstyrelsen (Statens Instut for Strålebeskyelse): Rådgir om sundhedsforhold i relation til magnetfelt, Cent for Kræforskning, Kræftens Bekæmpelse: Har gennemført en lang række danske undsøgels af mulig sammenhæng mellem magnetfelt og sygdom. Engistyrelsen: Godkend større engiforsyningsanlæg (>100 kv), Sikkhedsstyrelsen: Genelt om teknisk elsikkhed d højspændingsanlæg og andre elforsyningsanlæg. Fx i relation til anlæggenes konstruktion, samt sikkhed d byggi, markvanding og andre aktivitet nær elforsyningsanlæg, Banedanmark: Ej og drir bl.a. nettet af kørestrømsanlæg til jnbanne, Naturstyrelsen: Står for bl.a. for VVM-redegørels i forbindelse med engiforsyningsanlæg > 100 kv. D således ikke VVM-pligt for anlæg med lare spænding, Natur- og miljøklagenævnet: Afgør ankesag i forbindelse med lokal og regional planlægning. Kommun: Forestår kommunale planlægningsopgar, byggesagsbehandling, miljøvurding af plan og projekt, udstykning m.v. ell den enkelte kommune. Neteje: Oplysning om højspændingsanlæg, mastetyp, magnetfelt d des anlæg m.v. Kontaktoplysning: ell Se bilag 3 om hm d ej hvilke dele af nettet. Magneeltudvalget: Indsaml og formidl viden på elbranchens gne. Støtt og følg forskning. ( ell und Netteknik.) Relevante hjemmesid WHO s magnetfeltprojekt: Kræftens Bekæmpelse: Grænseværdi elektriske og magnetiske felt: Systemansvarlig og ej af det orordnede og de regionale højspændingsnet: Brancheforening for engiselskab og eje af det øvrige højspændingsnet Dokument (baggrund): Sundhedsstyrelsens første definition af forsigtighedsprincip fra 1993 Sundhedsstyrelsens brev til amt og kommun, 1993 Denne jledning især inspiret af norsk praksis, som den best i følgende jledning fra Statens Stråln i Norge ( Bolig nær høyspenntanlæg Bebyggelse nær høyspenntanlæg, kommun og utbygge Veiled, neteis opgar 24

31 BILAG 3: HVEM EJER HØJSPÆNDINGSNETTET NGSN T til jo: t den Fakta, som kan bidrage til den første identiicing af, hvilken anlægstype d tale om, og hm d ej anlægget. Ej Kabl Luledning Fremdig udbygning 400 kv Enginet.dk Anndt i bymæssig bebyggelse og særlige naturområd 150/132 kv Enginet.dk Anndt i bymæssig bebyggelse og særlige naturområd. 60/50/30 kv Eldistribuonsselskab i området 25 kv Banedanmark Køreledning l nban 20/10 kv Eldistribuonsselskab Mastehøjd: Anndt i bymæssig bebyggelse, naturområd og en del landområd. Anndt i bymæssig bebyggelse, naturområd og mange landområd. Størstedelen af neet (ca. 90 %) Størstedelen af neet (ca. 85 %) En stor del af neet (66 %) Kabl og enkelte luledning Kabl Kabl 100 % Luledning En mindre del af neet (10 %) Kabl 400 kv Ca m Til nstre ses eksempl på højspændingsmast og nogle typiske højd. Dette tænkt som en hjælp til indledningsvis at identiice, hvilken type anlæg d tale om. En anden hjælp kan være at kigge på isolatorkædne, som bær ledningne. Som hodregel, så d på de højeste spændingsniau også de længste isolatorkæd. Det gæld dog ikke altid. Ca m 150/132 kv Ca. 20 m 60/50/30 kv 31 25

32 3 - Alstrupj 14 fremsend bemærkning i forlængels til jo: t den

33 33 ø ør ø Hø Hø ø Hø Hø Hø ø Hø Hø Hø Hø ø Hø Hø ør ør ø ør ør ør ør ør H r H r e ti til ti ti til til til ti ti ti t l jo jo jo jo jo jo jo jo jo jo jo jo jo jo jo r ur ur ur ur ur ur r ln ln al ln ln ln ln a um mm mm mm mm mm um um um um mm mm mm m um u : : : : r : : : : : r : e s ds ds Ud Ud Ud Ud Ud ds d Ud Ud Ud ds ds ds ds ds ds ds ds kr kr kr r r kr re re r kr kr kr kr kr kr t et t et t et t e t t t t t t t t t t et t e v de de den 2 n

34 34

35 til jo: ingssvar til lokalplan lan 1115 t den og kommuneplantillæg nr., Kortbilag DATO Nyskolen Holstebro centrum Luftfoto af Holstebro Alstrupj og Nyskolens byggegrund Alstrupj og Nyskolens byggegrund 35 ingssvar til lokalplan 1115 og kommuneplantillæg nr., Kortbilag - Dato

36 MODEL A - Orsigtsskitse af området til jo: : t et den Orordnet beskrilse af model A I model A etables skolen på grunden nord for Idrætscent Vest. Nuværende Alstrupj udvides, så det blir en lfungende adgangsj til det nye fremtidige boligområde mod st og skolen. Fra Alstrupj d ind/udkørsel til skolen. Dagligvarebutik etables på arealet mellem skole og idrætscent. Fordele d model A * Gode gang/cykel forbindels mellem skole, idrætscent og boligområd. * God adskillelses mellem tung og blød trafik. * Disp. af skolens grund: Adgangs - og parkingsareal mod nord, udendørs lege/opholdsareal mod syd hensigtsmæssig disponing i forhold til bl.a. solforhold, trænforhold, trafik mv. * God mulighed for fremtidig udvidelse af fx. skole og boligområde (areal st for skolegrund). Signaturforklaring Byggegrund (skolen). Skole (eksempel på placing). Evt. fremtidig dagligvarebutik. Idrætscent Vest. Adgangsje til skolen ( tung trafik). Cykel / gang sti til skolen ( blød trafi k). Ulemp d model A * Dagligvarebutik adskill skole og idrætcent. * Dagligvarebutik gemt fra adgangsj. 36 ingssvar til lokalplan 1115 og kommuneplantillæg nr., Kortbilag - Dato

37 MODEL A - Orsigtsskitse af skolens byggegrund og nærområdet r til jo: t den Signaturforklaring Primær adgangs-og parkingszone. Zonen må bebygges inden for byggelinien, og d må etabeles lege/opholdszon mv. i arealet d ikke anndes til parking. Primær bebyggelseszone og udendørs lege/opholdszone. I zonen må d i udvalgte områd etables p.plads, cykel p.pl. mv.. Skel. Byggelinie (på skolens grund). Adgangsje til skolen. Gang / cykelsti til skolen. Ind/udkørsel (til skolens grund). 37 ingssvar til lokalplan 1115 og kommuneplantillæg nr., Kortbilag - Dato

38 MODEL B - Orsigtsskitse af området til jo: : t et den Orordnet beskrilse af model B I model B etables skolen på grunden nord for Idrætscent Vest. Nuværende Alstrupj sløjfes. D etables en ny adgangsj som forbind Mozartsj med nyt fremtidig boligområde mod st. Fra ny adgangsj d ind/udkørsel til skolen. Dagligvarebutik etables på arealet mellem skole og idrætscent. Fordele d model B * Ingen. Ulemp d model B * Placing af ny adgangsj til boligområdet, del området. Fodgænge og cyklist til skolen, skal krydse adgangsjen, når de færdes mellem boligområdet, skolen og idrætscent. Det ikke hensigtsmæs sigt, at den bløde og tunge trafik blandes. * Adgangsjen til boligområdet bygges på skolens byggegrund, skolens areal reduces væsentligt pga. j. * Dagligvarebutik adskill skole og idrætcent. 38 Signaturforklaring Byggegrund (skolen). Skole (eksempel på placing). Evt. fremtidig dagligvarebutik. Idrætscent Vest. Adgangsje til skolen ( tung trafik). Cykel / gang sti til skolen ( blød trafi k). ingssvar til lokalplan 1115 og kommuneplantillæg nr., Kortbilag - Dato

39 MODEL B - Orsigtsskitse af skolens byggegrund og nærområdet r til jo: t den Signaturforklaring Primær adgangs-og parkingszone. Zonen må bebygges inden for byggelinien, og d må etabeles lege/opholdszon mv. i arealet d ikke anndes til parking. Primær bebyggelseszone og udendørs lege/opholdszone. I zonen må d i udvalgte områd etables p.plads, cykel p.pl. mv.. Skel. Byggelinie (på skolens grund). Adgangsje til skolen. Gang / cykelsti til skolen. Ind/udkørsel (til skolens grund). 39 ingssvar til lokalplan 1115 og kommuneplantillæg nr., Kortbilag - Dato

40 MODEL C - Orsigtsskitse af området til jo: : t et den Orordnet beskrilse af model C I model C etables skolen og dagligvarebutik på grunden nord for Idrætscent Vest. Nuværende Alstrupj udvides, så det blir en lfungende adgangsj til det nye fremtidige boligområde mod st og skolen. Fra Alstrupj d ind/udkørsel til skolen. Fordele d model C * Optimal gang/cykel forbindelse mellem skole, idrætscent og boligområd, blød trafik, ingen kontakt med tung trafik. * Direkte forbindelse mellem skole og idrætscent/ boldban. * Disp. af skolens grund : Adgangs - og parkingsareal mod nord, udendørs lege/opholdsareal mod syd, hensigtsmæssig disponing i forhold til bl.a. sol forhold, trænforhold, trafi k mv. * God mulighed for fremtidig udvidelse af fx. skole og boligområde (areal st for skolegrund). * Dagligvarebutik, får en ydst synlig placing d je og rundkørsel, hvilket ideelt. Ulemp d model C 4* Ingen. Signaturforklaring Byggegrund (skolen). Skole (eksempel på placing). Evt. fremtidig dagligvarebutik. Idrætscent Vest. Adgangsje til skolen ( tung trafik). Cykel / gang sti til skolen ( blød trafi k). ingssvar til lokalplan 1115 og kommuneplantillæg nr., Kortbilag - Dato

41 MODEL C - Orsigtsskitse af skolens byggegrund og nærområdet r til jo: t den Signaturforklaring Primær adgangs-og parkingszone. Zonen må bebygges inden for byggelinien, og d må etabeles lege/opholdszon mv. i arealet d ikke anndes til parking. Primær bebyggelseszone og udendørs lege/opholdszone. I zonen må d i udvalgte områd etables p.plads, cykel p.pl. mv.. Skel. Byggelinie (på skolens grund). Adgangsje til skolen. Gang / cykelsti til skolen. Ind/udkørsel (til skolens grund). 41 ingssvar til lokalplan 1115 og kommuneplantillæg nr., Kortbilag - Dato

42

43 Vand Udarbejdet af: Bo Bjre Dam Notat Udarbejdet den: Emne: Kommentar til forslag til ny lokalplan nr og tillæg nr. - Område til bolig, natursø, offentlige og centformål d Alstrup i Holstebro Formål: At lokalplanen kan gi mulighed for at byggemodne arealet d Alstrupj. Myndighed: Holstebro Kommune. Ledning: D skal las nye forsyningsledning i området. D ligg en større forsyningsledning til Krundup. D skal være mulighed for, at området kan forsynes fra forsyningsledning, som ligg i cykelstien til Krundup Specielle forhold: Ingen

44 Spildevand Udarbejdet af: Jette Fleng Christensen Notat Udarbejdet den: Emne: Kommentar til forslag til ny lokalplan nr og tillæg nr. - Område til bolig, natursø, offentlige og centformål d Alstrup i Holstebro Formål: Byggemodning af området Alstrup Vest for Idrætscent Vest. Myndighed: Holstebro Kommune. Ledning: D ingen ledning i området for nuværende. Området skal forsynes fra pumpestationen d Idrætscent Vest. Specielle forhold: Kommunen har meddelt, at de vil byggemodne området omkring søen først (etape 3N og 5), hvilket gir en forsyningsmæssig udfordring, da vi skal ud og la aftale med private lodseje om køb af jord til føring af hodledning. Jord som sene skal hrs til etape 1 og 2.

45 Varme Udarbejdet af: Erik Andsen/Jens Notat Krog Jensen Udarbejdet den: Emne: Kommentar til forslag til ny lokalplan nr og tillæg nr. - Område til bolig, natursø, offentlige og centformål d Alstrup i Holstebro Formål: Byggemodning af området Alstrup Vest for Idrætscent Vest. Myndighed: Holstebro Kommune. Ledning: Vestforsyning Varme forsyn i dag Idrætscent Vest via Mozartsj, så d ligg eksistende forsyning op ad den nye udstykning. Området kan forsynes d udvidelse af distributionsnettet fra Mozartsj. Det kan komme på tale at etable en mindre booststation i området for at skabe tilstrækkelig drivtryk hos forbrugne. Specielle forhold: D udarbejdet projektforslag for tidlige lokalplan 1093 og d eftfølgende fremsendt notat til Holstebro Kommune med konsekns af de ændring d foretaget i LP Samtlige ejendomme indenfor området forpligtet til at være tilsluttet kollektiv varmeforsyning. Kommunen har eft planlons 19 stk. 4 pligt til at dispense for tilslutningspligten til kollektiv varmeforsyning, hvis boligen opfyld bygningsreglementets krav til langibebyggelse BR20.

46 El Udarbejdet af: Jan M. Hansen Notat Udarbejdet den: Emne: Kommentar til forslag til ny lokalplan nr og tillæg nr. - Område til bolig, natursø, offentlige og centformål d Alstrup i Holstebro Formål: Byggemodning af området Alstrup Vest for Idrætscent Vest. Myndighed: Holstebro Kommune. Ledning: Det delvis / orjende udenfor Vestforsyning Net s forsyningsområde. Den østlige del af området forsynes af Vestforsyning Net (Idrætscent Vest), og vi l de ønskede ampe fra eksistende station. Specielle forhold: Ingen.

47 Belysning Udarbejdet af: Helle Søkilde Notat Udarbejdet den: Emne: Kommentar til forslag til ny lokalplan nr og tillæg nr. - Område til bolig, natursø, offentlige og centformål d Alstrup i Holstebro Formål: Byggemodning af området Alstrup Vest for Idrætscent Vest. Myndighed: Holstebro Kommune. Ledning: Ingen ledning i området. Specielle forhold: Gadebelysning etables i henhold til Aftale om ling af gadelys, og bestemmelsne i Holstebro Kommunes Belysningsplan.

48 5 - Alstrupj 14 fremsend ydlige bemærkning til jo: t den

49 43 til jo: t den

50 44 ø ør ø Hø Hø ø Hø Hø Hø ø Hø Hø Hø Hø ø Hø Hø ør ør ø ør ør ør ør ør H r H r e ti til ti ti til til til ti ti ti t l jo jo jo jo jo jo jo jo jo jo jo jo jo jo jo r ur ur ur ur ur ur r ln ln al ln ln ln ln a um mm mm mm mm mm um um um um mm mm mm m um u : : : : r : : : : : r : e s ds ds Ud Ud Ud Ud Ud ds d Ud Ud Ud ds ds ds ds ds ds ds ds kr kr kr r r kr re re r kr kr kr kr kr kr t et t et t et t e t t t t t t t t t t et t e v de de den 2 n

51 til jo: t den

52 6 - Intlex Advokat fremsend høringssvar for Alst til jo: t den

53 til jo: k s t den pr. mail: planafdelingen@holstebro.dk Holstebro Kommune Teknik og Miljø Planafdelingen Kirkestræde Holstebro Strandjen 94 Postboks 1 DK 8100 Aarhus C Tlf Fax office@intlex.dk CVR-nr. DK Gt Lund Advokat (H), partn gl@intlex.dk Dato: J.nr.: Setær: Annette Sørensen Dir. tlf as@intlex.dk Vedr.: ingssvar Forslag til tillæg nr. til Kommuneplan 2013 og Lokalplan nr Sagsnr Jeg hennd mig som advokat for Eli Højbjg Andsen, Alstrupj 5, 7500 Holstebro, på baggrund af høringsbrev af 4. juli 20 drørende forslag til lokalplan nr På gne af min klient skal jeg fremkomme med følgende bemærkning til forslaget. Min klient ej blandt andet matr. nr. 2m St. Støvl Gde., Sir, d ifølge den foreslåede lokalplangrænse delvis omfattet af lokalplanen. Matr.nr. 2m et landbrugsareal, som d gennemførelse af lokalplanforslaget vil være uegnet til landbrugsdrift, dels på grund af den betydelige formindskelse af arealet, dels på grund af at arealet vil bli indeklemt mellem boligområdet mod syd og Alstrupj mod nord. I den forbindelse har jeg notet mig, at Alstrupj påtænkes udvidet som hodfordelingsj. 47 professionel rådgivning psonligt fokus

54 - 2 - til jo: t den Min klient ej endvide matr.nr. 2a, d ligg umiddelbart nord for matr.nr. 2m. Matr.nr. 2a har hidtil været udlagt som potentielt fremtidig område til byzone. Matr.nr. 2a vil bli indeklemt mellem ringjen mod nord og Alstrupj og boligområdet mod syd. Den samlede ejendom, Alstrupj 5, d omfatt matr.nr. 2a og 2m, vil dmed være væsentligt forringet og uegnet til landbrugsdrift syd for ringjen. Jeg skal på denne baggrund på gne af min klient anmode om, at den foreslåede lokalplangrænse udvides til at omfatte hele arealet fra den foreslåede lokalplangrænse til ringjen mod nord, således at min klients areal matr. nr. 2a og matr.nr. 2m inddrages und lokalplanforslaget og omdannes til byzone. Subsidiært anmod jeg på gne af min klient om, at hele matr.nr. 2m som minimum inddrages und lokalplanforslaget, således at lokalplangrænsen følg Alstrupj til og med matr.nr. 2m mod nordøst. Med nlig hilsen Gt Lund 48

55 7 - Intlex fremsend høringssvar til 1106 og 1115 til jo: t den

56 til jo: k s t den pr. mail: planafdelingen@holstebro.dk Holstebro Kommune Teknik og Miljø Planafdelingen Kirkestræde Holstebro Strandjen 94 Postboks 1 DK 8100 Aarhus C Tlf Fax office@intlex.dk CVR-nr. DK Gt Lund Advokat (H), partn gl@intlex.dk Dato: J.nr.: Setær: Annette Sørensen/bnc Dir. tlf as@intlex.dk ingssvar Forslag til tillæg nr. til Kommuneplan 2013 og Lokalplan nr Sagsnr Jeg hennd mig som advokat for Niels Hyldgaard og Kresten Hyldgaard, Dellupj 2, 7500 Holstebro, på baggrund af høringsbrev af 4. juli 20 drørende forslag til lokalplan nr På gne af mine klient skal jeg fremkomme med følgende bemærkning til forslaget. Mine klient ej blandt andet matr. nr. 2n St. Støvl Gde., Sir, d ifølge den foreslåede lokalplangrænse delvis omfattet af lokalplanen. Mine klient drir landbrugsvirksomhed, og restejendommen matr.nr. 2n vil d gennemførelse af lokalplanforslaget være uegnet til landbrugsdrift, idet arealet vil være væsentligt formindsket, og idet ejendommen vil være indeklemt mellem boligområdet mod syd og Alstrupj mod nord. I den forbindelse har jeg notet mig, at Alstrupj påtænkes udvidet som hodfordelingsj. Mine klient ej endvide matr. nr. 1g, matr.nr. 2o, matr.nr. 14a og matr.nr. 14l, d ligg umiddelbart nord for den foreslåede lokalplangrænse. Disse matrikl vil for så vidt angår den del af arealne, d ligg syd for den nye ringj - bli indeklemt mellem ringjen mod nord/øst og Alstrupj mod syd, og de pågældende areal vil dmed være uegnede til landbrugsdrift syd for ringjen. 50 professionel rådgivning psonligt fokus

57 - 2 - til jo: t den Mine klient vil således ikke kunne dri arealne på en hensigtsmæssig måde. Arealne må dimod antages at være højst anndelige til andre formål. Dette undstøttes af, at matr.nr. 2o (for så vidt angår arealet syd for ringjen) hidtil været udlagt som potentielt fremtidig område til byzone. Jeg skal på denne baggrund på gne af mine klient anmode om, at den foreslåede lokalplangrænse udvides til at omfatte hele arealet fra den foreslåede lokalplangrænse til ringjen mod nord, således at mine klients areal matr. nr. 2n (i sin helhed) og matr.nr. 1g, matr.nr. 2o, matr.nr. 14a samt matr.nr. 14l (for så vidt angår den del af arealne, d ligg syd for ringjen) inddrages und lokalplanforslaget og omdannes til byzone. Subsidiært anmod jeg på gne af mine klient om, at hele matr.nr. 2n som minimum inddrages und lokalplanforslaget, således at lokalplangrænsen følg Alstrupj til og med matr.nr. 2n mod nordøst. Med nlig hilsen Gt Lund 51

58 til jo: k s t den pr. mail: planafdelingen@holstebro.dk Holstebro Kommune Teknik og Miljø Planafdelingen Kirkestræde Holstebro Teknik & Miljø Strandjen 94 Postboks 1 DK 8100 Aarhus C Tlf Fax office@intlex.dk CVR-nr. DK Gt Lund Advokat (H), partn gl@intlex.dk Dato: J.nr.: Setær: Annette Sørensen/bnc Dir. tlf as@intlex.dk ingssvar Forslag til lokalplan nr Sagsnr Jeg hennd mig som advokat for Niels Hyldgaard og Kresten Hyldgaard, Dellupj 2, 7500 Holstebro, på baggrund af høringsbrev af 4. juli 20 drørende forslag til lokalplan nr På gne af mine klient skal jeg fremkomme med følgende bemærkning til forslaget. Indledningsvis bemærk jeg, at mine klient ikke har indsigels imod den foreslåede lokalplangrænse mod motorjen mod nord, hvoreft mine klients ejendom matr. nr. 3i, matr.nr. 4i og 9v ifølge lokalplanforslaget vil bli omfattet af lokalplanen og omdannet til byzone for så vidt angår de dele af føævnte matrikl, d ligg syd for motorjen. Mine klient ej imidltid også ejendommen matr.nr. 10o, d gennemskæres af motorjen umiddelbart st for den foreslåede lokalplangrænse. Matr.nr. 10o har tidlige været udlagt til fremtidig byzone hrv for så vidt angår den del af matr.nr. 10o, d ligg syd for motorjen. 52 professionel rådgivning psonligt fokus