Referat af synspunkter fra borgermøde i Bjerringbrohallen den 23. august 2011 om Gudenåens passage af Tange Sø.
|
|
- Rune Christoffersen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Referat af synspunkter fra borgermøde i Bjerringbrohallen den 23. august 2011 om Gudenåens passage af Tange Sø. Synspunkter B1 Jørgen Buch, Viborg Sportsfiskerforening Viborg foreningen har ikke fiskevand i Gudenå. Syntes principielt at søen skal fjernes. Accepterer, at et omløb der kan opretholde fiskebestandene, er hvad der kan opnås enighed om. Forudsætter det ikke strømmende vand i hele passageforløbet for at der kan være fisk? Kan Cowi bekræfte, at vandstanden kan opretholdes i søen uden Gudenåens vand? B2 Åge Damkær, Tange, Privat Vil omløbet medføre en sænkning af vandspejlet i Tange Sø i givet fald, hvor meget? Vil stryget blive etableret med et bygværk eller vil det få lov til at arbejde? Hvordan sikres det, at stryget ikke sander og vokser til som ved udløbet fra Tange Å? B3 Svend Erik Lund, Gang I Tange Med henvisning til formulering i invitationen om Gudenåens passage forbi Tange sø: Troede at alle muligheder var åbne, at man ikke har langt sig fast på noget. At der var hele processen og ikke kun en evt. passage, der skulle diskuteres. Der skal være gennemstrømning i søen og vandspejlet skal bevares. Går ind for kort stryg (2,5 km) med et fald på 5 promille. Søen tilbageholder næringsstoffer. Mener at næsten alle modeller medfører at vandspejlet sænkes ved etablering af et stryg. Mener ikke at stryget behøver at være større end de små bæktilløb til søen. De er fulde af opgangsfisk. Der kan som alternativ etableres et fiskehjul til at føre fiskene forbi. Ifølge COWI-rapporten vil vandspejlet blive sænket. Hvordan vil det påvirke grundvandsspejlet? Er det rigtigt, at Tange Sø ikke påvirker vandet neden for? B4 Alfred Bruus, privat person Mener at Tange Sø vil blive et myggeplaget mudderhul, hvis alt vand ledes udenom søen. Hvorfor vil man tage alt Gudenåens vand fra søen? Kan man ikke lave et kort stryg med lille vandføring? B5 Christian Bach, Tange Sø Golfklub Sætter pris på udmeldingen om, at søen bevares. I Silkeborg er der lavet et kort stryg, der tilsyneladende virker efter hensigten. Kan man ikke lave en løsning a la den i Silkeborg ved Tange? B6 Jakob Riis, beboer Tange Har man inddraget erfaringer fra andre lande, f.eks. Norge? Hvordan er økonomien, er det staten og/eller Viborg Kommune, der skal afholde udgifterne? B7 Ann Johansen, Tange Roklub Væsentligt at lokale kan komme med indlæg. Udløbet fra Tange Å er sandet til og vandet er meget grumset.
2 Vil gerne have en garanti for at vandspejlet ikke ændrer sig fra Kongensbro til Tange. Betænkelig for vandmiljø og rekreative interesser, hvis Tange Å alene skal føde søen. Meget vigtigt, at søens vandspejl overhovedet ikke berøres. Vil hellere have Tangeværket end en vindmølle liggende i baghaven. Hvordan vil søen tilstand blive hvis den kun får vand fra Tange Å? Vil den sande til? Kan vandspejlet garanteres? Ekspertpanelet Jeppe Sikker Jensen, COWI De tidligere projektudredninger viser klart, at vandføringen fra Tange Å alene kan opretholde vandspejlet i Tange Sø. En løsning med et langt omløbsstryg ændrer ikke i sig selv på vandspejlshøjden. Nogle modeller beskrives både med og uden ændringer i vandspejlshøjden. I skitseprojekterne er der vandstandssænkninger eller variationer ved de korte og mellemlange strygløsninger, mens de lange ikke ændrer vandspejlshøjden. Anders Koed, DTU Aqua Laks og ørred vil kunne vandre opstrøms igennem et kort stryg men de udtrækkende smolt vil gå tabt i søen. Undersøgelser viser et tab på ca. 85 %. Dette tab betyder, at der ikke kan opretholdes en selvreproducerende bestand. Sandvandring skyldes erosion i vandløb samt tilførsel af sand fra dræn. Der vil sandsynligvis være en begrænset sandvandring i et omløb ved Tange Sø, da Silkeborg søerne fungerer som sandfang. Det vurderes, at sandvandring ikke vil være et problem så stryget vil ændre sig. Jørgen Jørgensen Angående spørgsmålet om økonomi Udgangspunktet for Viborg Kommunes svar er, at etablering af en passageløsning sker i medfør af Vandrammedirektivet, som det udmøntes i vandplanerne. Når det forudsættes skal finansieringen komme fra Staten, ligesom de nuværende udkast til vandplaner er aftalt finansieret via regeringens plan for Grøn Vækst. Synspunkter B8 Verner Hansen, Formand Danmarks Sportsfiskerforbund Glad for det store lokale fremmøde. Mener ikke, at emnet udelukkende er et lokalt anliggende, idet Gudenåen er landets største vandsystem, målt på oplandsareal. Debatten har handlet meget om laks, men det er ikke kun laks der får glæde af et stryg. Det gælder alle arter i systemet, især vandrende fisk og anden fauna. Alle har interesse i en rig og alsidig natur. I princippet enig i, at Gudenåen bør tilbageføres til det oprindelige forløb. Det vil være den optimale løsning og vil skabe en unik vandløbsstrækning i Danmark. Men Forbundet er ikke politisk tonedøv og har forståelse for lokalbefolkningens ønske om at bevare søen. Derfor finder Forbundet, at det er vigtigt at finde en løsning der tilgodeser alle parter. Som KMU-formand Jens Ravn udtrykte det, en både-og løsning i stedet for en enten-eller løsning. Alle rapporter anbefaler et mellemlangt eller langt omløbsstryg, hvis man vil sikre selvreproducerende fiskebestande. Det er prisen hvis man vil bevare Tange Sø. Et stryg vil ikke blive en kanal men et vandløb, godt nok kunstigt, men det er Tange Sø også. B9 Georg Stenstrup, Direktør Energi Museet Mange fagligheder kommer ikke til udtryk i debatten. Ved natur forstås alene biologi, men hvad med de geologiske interesser, der er i området. Mener et langt stryg vil ødelægge de geologiske interesser i området (istidslandskabet).
3 Mener også at der lægges for lidt vægt på de kulturhistoriske interesser i området. Interesser som har sammenhæng med Tangeværket. Mener driften af værket er vigtig for at fastholde områdets kulturhistoriske værdier. B10 Thorbjørn Lager, Bjerringbro Sportsfiskerforening Udtrykte forståelse for at søen er en del af løsningen. Det rigtige kompromis er at bevare søen med et langt omløbsstryg. Hvilke naturmæssige værdier er der i søen, og hvilke vil der komme ved etableringen af et langt stryg? B11 Erik Albrechsen, Bjerringbro Atletik og Motion Der er mange rekreative interesser knyttet til Tange Sø, herunder også for Atletik og Motion. Ønsker en kompromisløsning, hvor der etableres en fiskepassage og hvor Tange Sø og Tangeværket bevares. Løsningen skal være bæredygtig med tilstrækkelig vandføring i søen til at opretholde en ren sø og til at sikre vandgennemstrømning. B12 Per Andersen, Formand Ans Sejlklub Konstaterede at vandet er blevet klart, at søen har en mangfoldig flora og fauna og udgør en naturperle. Der er mange rekreative interesse ved søen. Mener der er brug for en uændret sø med vandgennemstrømning. I modsat fald gror søen til. Mener at søen er en naturlig del af søerne i gudenå systemet. Til nød kan et lille/kort stryg accepteres. B13 Steffen Nørgaard, medl. af Europabevægelsen og medl. af Tange Sø Golfklub Mener at vand- og naturkvaliteten ved Tange Sø nu lever op til målsætningen. Peger på at Kulturarvsstyrelsen vil bevare både sø og bygninger ved Tange Værket. Mener at det ikke har været EU s hensigt med Vandrammedirektivet at nedlægge vandkraftværker. Det må kunne lade sig gøre at finde en løsning på smoltproblemet. B14 Allan Petersen, bredejer, Tange Skel det være en elv? -kan mindre ikke gøre det? B15 Sanderhof (Sandhoff?), Bjerringbro Mener Tangeværket er en industriel perle. Lidt træt af at høre om fisk. Fisk kan købes på torvet. Der skal tages hensyn til dem, der bare nyder naturen. Tange Sø skal bevares. B16 Jarl, sekretær i Ans Lokalråd Har forståelse for de forskellige interesser. Mener imidlertid omkostningerne er for store ved at anlægge et langt omløbsstryg. Mener at projektet er ude af proportioner, da et stryg vil koste mange mio. Fiskerne må finde deres laksefiskeri andetsteds, eller fiske andre arter end laks opstrøms Tange Sø Ekspertpanelet Anders Koed Hvad er naturværdien af Tange Sø og Gudenå - Der er ikke lavet økonomiske beregninger på laksefiskeriet i Gudenåen. Der er lavet beregninger i 2002 for Skjern Å. På den baggrund er det vurderet, at den nutidige socioøkonomiske gevinst kan opgøres til mio. Mener at Gudenåen formentlig har et større potentiale, hvis der laves passage forbi Tange Sø. Martin Søndergaard Der er ikke belæg for at søen gror hurtigere til hvis vandgennemstrømningen mindskes. Det klare vand giver bedre vækstbetingelser for vandplanter. Tilførsel af færre næringsstoffer vil medføre en forbedret tilstand i søen.
4 Tilgroning er en naturlig udvikling i søer også i Tange Sø. Hvis Gudenåen føres uden om søen, vil den naturlige tilgroning måske komme i et langsommere tempo. Forbedringen i vandkvaliteten i søen har givet øget grødevækst. De større grødemængder er måske årsag til en fornemmelse af at søen sander til. Den forbedrede tilstand de sidste par år skal i høj tilskrives den voldsomme opvækst af vandremuslingen i søen og opstrøms søen. Det er usikkert om denne effekt bevares på længere sigt. Synspunkter B17 Ulf Andersen, Tange Bekymret for vandkvaliteten i Tange Sø, på strækningen hvor et evt. omløb skal etableres. Hvordan bliver vandkvaliteten i søen hvis Gudenå føres uden om? Hvor meget vand ledes igennem fisketrappen? Hvor meget vand skal ledes igennem stryget? B18 Steen Schultz, Tange Har besøg af mange unge fra Århus. Hvis vi får en død sø uden vandgennemstrømning, vil interessen for at besøge søen og Tangeværket mindskes. Mener at Tangeværkets drift har kulturhistorisk betydning. Hvad sker der med søen hvis åen ledes uden om? Får man en død sø? B19 Kent Petersen, tidligere medarbejder i Bjerringbro kommune samt medlem i Tange Roklub Mener der skal være tilførsel af vand fra Gudenåen. Hvis der kun tilføres vand fra Tange å bliver vandet i søen til brakvand. Hvis Tange Å bliver eneste tilløb til søen, vil man så ikke få stillestående vand ved Ans (i den del af søen der ligger opstrøms udløbet fra Tange Å ) - og hvad vil vandet fra Tange Å betyde for vandkvaliteten i søen? B20 Verner Gorridsen, formand for Foreningen til Bevarelse af Tange Sø Henviser indledningsvist til Viborg Kommune, at foreningen har fremsendt et høringssvar. Ønsker bevarelse af den nuværende tilstand. Han henviser til de nuværende opgørelser på passage fra Gudenåcentralens optællinger og mener de viser en tilstrækkelig passage. Naturgenopretning er ikke det rigtige ord for anlæggelse af stryg. Søen er heller ikke naturlig. Tilstanden er en politisk beslutning. Ikke enig i Jørgen Jørgensens konklusion af de tre rapporter/udredninger om passageproblemstillingen. Har en anden fortolkning. Søen fungerer som et bundfældningsbassin. Der tilbageholdes tons kvælstof ved vandets passage i søen. At gedder tager smolten er en del af fødekæden. Hvem skal betale alle udgifterne? B20 Michael Øhrstrøm Er træt af at der kun snakkes om tab af smolt i Tange Sø og ikke i de andre søer i Gudenå systemet. Skal der også laves stryg i de andre søer? B21 Lars fra Langå (siger han repræsenterer fiskere) Mener man skal kikke på helheden. Der skal tages hensyn til alle.
5 Mener dybden i søen bevares hvis man ikke ændrer vandspejlet. Hvad betyder søen for temperaturen i Gudenå nedstrøms Tangeværket? Reguleringen af vandgennemstrømningen fra Tangeværket giver en udjævnet vandføring uden egentlige flomsituationer i åen neden for. Hvad betyder det? Bliver vanddybden i søen ikke lavere over årene ved status quo? B22 Mogens Buhl Jens Ravn nævnte ikke ordet økonomi. Mener der mangler politisk hensyn til økonomien og til den CO 2 neutrale elproduktion. Betyder en mere effektiv grødeskæring en øget udledning af stoffer til Randers Fjord? B23 Kristian Phil Lorentzen, Ans og medlem af Folketinget Takkede Byrådet for afholdelse af mødet. Vigtigt at alle argumenter kommer frem og vigtigt at der er respekt for hinandens synspunkter. Mødet er vigtigt, da den lokale holdning og kommunens høringssvar er vigtig i de beslutningsprocesser, der foregår i Staten. Mener at pramdriften og ikke anlæggelse af Tangeværket var årsag til laksebestandens forsvinden. Mener at sidste laks blev fanget i Det er legitimt at fiskerne vil forbedre forholdene, men i denne sag må man se på proportioner og mål for vandsystemet. De fleste smolt forsvinder, muligvis i Silkeborg søerne. Det foreslås at fange gedderne i søen, i stedet for at anlægge fiskepassage. Henviser til at der allerede svømmer mange laks gennem fisketrappen. Enig med Steffen Nørgaard i, at det aldrig har været meningen med Vandrammedirektivet at vandkraftværker skulle nedlægges. Henviser til at lokale DN afdelinger har anerkendt forholdene og har en afbalanceret holdning til problematikken. Medlem af Folketingets Energipolitisk Udvalg. I den sammenhæng står Tangeværket som et ikon for grøn energiproduktion i Danmark. Selv om elproduktionen ikke er væsentlig, er Tangeværkets fortsatte drift vigtig som symbol for grøn energi. Det er bedst at driften fortsætter i sammenhæng med Elmuseet. Vurderer at et langt stryg koster mio. kr. Det er mange penge. Især i en tid med krise i økonomien. Tror ikke staten vil finansiere et sådant projekt og så må det vel være kommunerne? Mener at søen skal bevares med hele Gudenåens vandføring/gennemstrømning, og Tangeværket bevares som et ikon i Danmark. Hvor stor en del af smolttabet sker i søer beliggende oven for Tange Sø? Hvor godt virker fisketrappen og benyttes den ikke også af store laks og ørreder? Er det et mål at skabe en selvreproducerende laksebestand - hvem har sagt det? B24 Lisbeth Kofoed, Hjarbæk Advarer om, at hvis vandet bliver dårligt, vil det medføre en myggeplage ligesom det var tilfældet i Hjarbæk Fjord. B25 Keld Nielsen, Tange, tidligere ansat ved Tangeværket. Mener ikke man kan garantere, at der vil komme en selvreproducerende laksebestand, hvis der laves et langt stryg. Mener ikke Tangeværket var årsag til den oprindelige laksebestand uddøde.. Det skyldes snarere reguleringerne som blev gennemført af hensyn til pramdragerdriften. Bestanden af laks faldt da man udgravede Gudenåen til prammene. Derfor begynder man at sætte fisk ud. Hvilken viden bygger påstanden om, at Gudenåen kan opretholde en selvreproducerende laksebestand, på?
6 B26 Knud Risgaard, Fodslaw i Bjerringbro Der er mange gode vandretur i området ved Gudenå og Tange Sø- Skal stryget være en kanal eller et slynget vandløb? Hvorfor påvirker de korte løsninger, og ikke de lange løsninger, vandstanden i søen? B27 Jørgen Skårup. lystfisker Siger at han bekymrer sig om naturen. Hvad er natur? Søen har været der i 100 år, Gudenåen har været der i årtusinder. Gudenåen uden opstemning er det naturlige. Mener de 100 mio. kr. til etablering af stryg skal findes for at bevare søen. B28 Flemming Juul Mener at formuleringen Gudenåens forløb forbi Tange Sø indikerer, at svaret om fremtiden næsten er givet ved at antyde at åen skal løbe forbi Tange Sø. Anerkender at Viborg Kommune går ind for søens bevarelse. Hvornår er høringssvaret færdigt? Hvilket dyreliv skal der tages hensyn til? B29 Steffen Toft, Formand Bjerringbro Sportsfiskerforening Efterlyser flere eksempler på steder hvor man har set den økonomiske gevinst ved fiskeriet. Vil gerne høre om eksperterne kender til andre eksempler på tilsvarende naturgenopretningsprojekter? Hvilke løsningsmodeller vil afhjælpe risikoen for oversvømmelserne mellem Silkeborg og Kongensbro? B30 Georg Stenstrup, direktør Energimuseet Efterlyser igen afvejningen mellem geologiske og biologiske interesser. Han oplyser at museet har fået lavet en opgørelse der anslår en værdi af tilstedeværelsen af Gudenåcentralen og Elmuseet som matcher den anslåede værdi af fiskeriet. Der er lavet en beregning for effekterne af opgraderingen af energimuseet. Denne har en større økonomisk værdi end laksefiskeriet. Samtidig bevares Tangeværket som ikon. Er det lavet beregninger af andre rekreative områder end laksefiskeri? B31 Martin Knudsen, Gudenåsammenslutningen Henviser til at Gudenåcentralen er den sidste store spærring, der er tilbage i Gudenåsystemet. Lystfiskerne udfører i dag mange vandløbsprojekter. Sammenslutningen kan også tilbyde frivillig arbejdskraft til at hjælpe til ved Tange Å. Hvor mange spærringer er der skabt passage ved oven for Gudenåcentralen? Hvad er der opnået med projektet ved Vilholt Mølle. Ekspertpanelet Anders Koed Det er korrekt at bestanden af laks falder sidst i 1800 tallet samtidig med udgravningen af Gudenåen. Den sidste laks er fanget omkring Det er uomtvisteligt, at det var etableringen af Tangeværket og Tange Sø, som gjorde det endelig af med laksen. Der har sandsynligvis ikke været en naturlig laksbestand opstrøms Silkeborg, da smoltdødeligheden i Silkeborgsøerne er for stor til at en selvreproducerende bestand kan oppebæres. Men strækningen op til Silkeborg kan godt bære en bestand.
7 De øvrige fiskearter, herunder truede arter som ål og f.eks. de rødlistede lampretter kan heller ikke komme forbi Tangeværket. Jeppe Sikker Jensen Ved et uændret vandspejl i søen vil alene løsningsmodel nr. 7 hvor hele vandføringen ledes udenom søen kunne reducere oversvømmelsesproblemerne mellem Silkeborg og Kongensbro. Det skyldes, at modellen vil sænke vandspejlet opstrøms søen. Martin Søndergaard I dag er opholdstiden i søen 8-9 dage som gennemsnit. Ved etablering af et langt stryg vil opholdstiden blive ca. et ½ år. Det er ikke længere tid end mange andre danske søer, og det betyder ikke nødvendigvis en ringere kvalitet i søen. Det er dog usikkert i hvor grad høj vandet fra Tange å vil kunne blande sig i hele Tange sø, og hvilken betydning det vil have. Forekomst af dansemyg er en naturlig del af danske søer og de vil også være i Tange Sø fremover, men etablering af et stryg forventes ikke at give flere myg. Ved ikke hvad det vil betyde for vandkvaliteten ved Ans, hvis Gudenåen ledes uden om søen. Tange Sø tilbageholder næringsstoffer. Hvis vandet ledes udenom søen øges fosfor- og kvælstoftilførslen nedstrøms søen og det vil have en betydning for tilstanden i Randers Fjord. Peter Kårup Der er ikke fuld klarhed over, hvad Vandrammedirektivet betyder for vandkraftværker. Der er ikke er taget stilling til en løsningsmodel, og der er heller ikke taget stilling til finansieringen. De nuværende passageforhold ved Tangeværket er formentlig ikke tilstrækkelige. Jens Ravn Tak for det store fremmøde, godt engagement og en god tone i debatten. Er blevet bekræftet i, at der er modsatrettede interesser Er blevet bekræftet i, at der skal findes en både-og løsning. Kommunen har ikke forholdt sig til økonomien, da det er staten der vedtager og betaler vandplanerne. I den videre proces vil kommunen også have fokus på geologi og kulturhistorie.
Genoptagelse af behandlingen af Viborg Kommunes høringssvar til Statens vandplaner om Gudenåens forløb ved Tange Sø
Genoptagelse af behandlingen af Viborg Kommunes høringssvar til Statens vandplaner om Gudenåens forløb ved Tange Sø I forbindelse med den offentlige høring af Statens forslag til vandplaner efter Lov om
Læs mereOpsamling af synspunkter fra de skriftlige indlæg og forslag til svar i forbindelse med Borgerinddragelsen om Gudenåens forløb ved Tange Sø.
Opsamling af synspunkter fra de skriftlige indlæg og forslag til svar i forbindelse med Borgerinddragelsen om Gudenåens forløb ved Tange Sø. Nr. Afsender Emne/Spørgsmål Forslag til Byrådets svar H1. Stig
Læs mereTange Sø Gudenåen. - set fra en biologisk synsvinkel
Tange Sø Gudenåen - set fra en biologisk synsvinkel Kurt Nielsen Forskningschef Danmarks Miljøundersøgelser Indhold Tange Sø s nuværende tilstand udgangspunkt for vurdering Løsningsforslag: Tange Sø fjernes
Læs mereTange sø løsningsmuligheder og baggrundsrapporter
Miljøudvalget 2014-15 MIU Alm.del Bilag 278 Offentligt Tange sø løsningsmuligheder og baggrundsrapporter Løsningsforslag 1. Status quo 2. Kort omløbsstryg COWI s Model 3 og 3.1 3. Mellemlangt omløbsstryg
Læs mereViborg Kommune Prinsens Allé 5 8800 Viborg. Vingsted, den 14. februar 2015
Viborg Kommune Prinsens Allé 5 8800 Viborg Vingsted, den 14. februar 2015 Danmarks Sportsfiskerforbunds bemærkninger til Gudenåcentralens ansøgning om nødvendige tilladelser efter ophævelse af Lov om udnyttelse
Læs mereUdkast. Sammendrag af projekt vedr. havørreden i Gudenå. Redigeret af Jan Nielsen Fiskeplejekonsulent, DTU Aqua, Silkeborg 15.
Udkast Sammendrag af projekt vedr. havørreden i Gudenå Redigeret af Jan Nielsen Fiskeplejekonsulent, DTU Aqua, Silkeborg 15. oktober 2018 Danmarks Tekniske Universitet Vejlsøvej 39 Tlf. 35 88 33 00 janie@aqua.dtu.dk
Læs mereNaturgenopretning i danske vandløb hvad virker?
Naturgenopretning i danske vandløb hvad virker? Jan Nielsen Fiskeplejekonsulent, DTU Aqua Naturlige vandløbsprojekter skaber de mest naturlige forhold for fisk, dyr og planter! Men hvad er naturligt nok,
Læs mereAgenda. Hvem er vi, og hvorfor er vi her sammen Vores syn på sagen/situationen Nogle af myterne Tange Sø lige nu En løsning til fremtiden
Miljøudvalget 2014-15 MIU Alm.del Bilag 269 Offentligt Agenda Hvem er vi, og hvorfor er vi her sammen Vores syn på sagen/situationen Nogle af myterne Tange Sø lige nu En løsning til fremtiden Hvem og hvorfor
Læs mereVærdifulde vandløb. Anders Koed, DTU Aqua
Værdifulde vandløb Anders Koed, DTU Aqua 1 Indhold 1. Film om vandløb og ørred 2. Værdifulde vandløb hvad skaber værdi? 3. Vandløbsindsatsen nytter 4. Fremtiden 3g vandområdeplaner 22-27 5. Quiz, 3 minutter
Læs mereAfdeling for Ferskvandsfiskeri
Spærringer Vandløbenes svøbe? Afdeling for Ferskvandsfiskeri Kim Aarestrup & Anders Koed, Danmarks Fiskeriundersøgelser Aftenens program Hvad kræver fisk? Hvor er problemerne i vandløb? Nedstrøms vandring
Læs mereVandløbsrestaurering der både forbedre natur og vandføring
Vandløbsrestaurering der både forbedre natur og vandføring 4 eksempler fra Næstved Kommune 1. Miniådale - (Åsidebækken 2010) 2. Å med diger - (Jydebækken 2011) 3. Klimasøer - (Stenskoven 2015) 4. Fjernelse
Læs mereSTATUS FOR ØRRED OG LAKS I KONGEÅEN
2018 STATUS FOR ØRRED OG LAKS I KONGEÅEN Michael Deacon, V.O.S.F. Lars Hammer-Bek, S.S.F. Forside billed: Gydegravning i tilløbet Gamst Møllebæk. Opsummering Dette notat viser fordeling af gydegravninger,
Læs mereLokaløkonomiske effekter af det udsætningsbaserede laksefiskeri i Gudenåen
Gudenå sammenslutningen, generalforsamling 2013 Lokaløkonomiske effekter af det udsætningsbaserede laksefiskeri i Gudenåen Indhold Om lystfiskeri og samfundsøkonomi Undersøgelsens resultater Kan vi øge
Læs mereVandløbslauget GST - Bestyrelsens beretning
Indledning. Denne generalforsamling er vores 5. ordinære generalforsamling. Vi har således eksisteret nu i ca. 5 ½ år. Det der har samlet os, er den forhøjede sommer vandstand i Gudenå-systemet og herunder
Læs mereINDHOLDSFORTEGNELSE. Etablering af faunapassage ved Høghøj Dambrug
Etablering af faunapassage ved Høghøj Dambrug under vandområdeplan 2015 2021. // december 2017 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vandområdeplanindsats... 3 2. Status før restaurering... 4 3. Gennemført indsats...
Læs mereUNDERSØGELSE AF FISKEBESTANDEN PÅ 13 ANLAGTE GYDESTRYG OG 3 URØRTE VANDLØBSSTRÆKNINGER I GRYDE Å - ET TILLØB TIL STORÅ
UNDERSØGELSE AF FISKEBESTANDEN PÅ 13 ANLAGTE GYDESTRYG OG 3 URØRTE VANDLØBSSTRÆKNINGER I GRYDE Å - ET TILLØB TIL STORÅ Holstebro Kommune 2013 Michael Deacon Jakob Larsen Indledning Gryde Å der har sit
Læs mereNATURGENOPRETNING NEDRE SUSÅ DENNIS SØNDERGÅRD THOMSEN, RAMBØLL
NATURGENOPRETNING NEDRE SUSÅ DENNIS SØNDERGÅRD THOMSEN, RAMBØLL PRÆSENTATION Ca. 30 minutter - Opgave og proces - Natura 2000 - Projektforslag - Konsekvenser - Økonomi - Sammenfatning OPGAVE OG PROCES
Læs mereGUDENÅENS PASSAGE VED TANGEVÆRKET
GUDENÅENS PASSAGE VED TANGEVÆRKET - SAMMENFATNING AF SKITSEPROJEKT MILJØMINISTERIET FØDEVAREMINISTERIET Titel Gudenåens passage ved Tangeværket - sammenfatning af skitseprojekt Udarbejdet af Miljøministeriet,
Læs mereNy Forvaltningsplan for Laks. Anders Koed, Finn Sivebæk, Einar Eg Nielsen & Jan Steinbring Jensen NST og DTU Aqua
Ny Forvaltningsplan for Laks Anders Koed, Finn Sivebæk, Einar Eg Nielsen & Jan Steinbring Jensen NST og DTU Aqua Baggrund I 2004 udkom National Forvaltningsplan for Laks. En drejebog til genskabelse af
Læs mereMiljøudvalget 2013-14 L 44 Bilag 1 Offentligt
Miljøudvalget 2013-14 L 44 Bilag 1 Offentligt Notat - Vurdering af den socioøkonomiske værdi af havørred- og laksefiskeriet i Gudenåen under forudsætning af gennemførelse af Model 4 C og Model 7, Miljøministeriet
Læs mereReferat at møde med øvrige interessenter om Fase B i de nye tekniske forundersøgelser - ved Suså-Life-projektet
Næstved Kommune Team Vand og Natur www.naestved.dk Referat at møde med øvrige interessenter om Fase B i de nye tekniske forundersøgelser - ved Suså-Life-projektet Mødedato 21-3-2018 Tid 17:00-19:00 Sted
Læs mereFra faunaspærring til. Faunapassage. En guide til bedre tilstand af vores vandløb. Af Emil Blichfeldt, Flemming Nygaard Madsen og Torben Sune Bojsen
Fra faunaspærring til Faunapassage En guide til bedre tilstand af vores vandløb Af Emil Blichfeldt, Flemming Nygaard Madsen og Torben Sune Bojsen Du kan læse om: Styrt Rørunderføringer Stryg Omløbsstryg
Læs mereIntroduktion til danske vandløb og deres økosystem
Introduktion til danske vandløb og deres økosystem Af fiskeplejekonsulent Jan Nielsen www.fiskepleje.dk janie@aqua.dtu.dk, mobil 2168 5643 Bemærk: En del aktive links Hvad kendetegner naturlige vandløb?
Læs mereNOTAT. Odense Kommune. og fiskeriet på Fyn. Finn Sivebæk, Jan Nielsen, Kim Aarestrup og Anders Koed Sektion for Ferskvandsfiskeri og -Økologi
NOTAT Til Odense Kommune Vedr. Betydningen af opstemningerne i hovedløbet af Odense Å for fiskebestandene og fiskeriet på Fyn. Fra Finn Sivebæk, Jan Nielsen, Kim Aarestrup og Anders Koed Sektion for Ferskvandsfiskeri
Læs mereOpstemningen i Gudenåen ved Vilholt Mølle blev fjernet den 30. oktober 2008.
dansk ørredrekord i Gudenåen Begejstrede biologer og erfarne vandløbsingeniører oplevede et af karrierens højdepunkter, da det i september 2009 væltede frem med ørredyngel i Gudenåen syd for Mossø. Teknikerne
Læs mereFiskenes krav til vandløbene
Fiskenes krav til vandløbene Naturlige vandløbsprojekter skaber god natur med gode fiskebestande Jan Nielsen Fiskeplejekonsulent, DTU Aqua www.fiskepleje.dk Vandløbene er naturens blodårer Fiskene lever
Læs mereMiljøudvalget 2013-14 L 44 Bilag 1 Offentligt
Miljøudvalget 2013-14 L 44 Bilag 1 Offentligt Jura J.nr. NST-400-00068 Ref. peran Den 16. oktober 2013 Kommenteret høringsoversigt vedrørende udkast til forslag til lov om ophævelse af lov om udnyttelse
Læs mereProjekt hvor bliver havørrederne af?
Projekt hvor bliver havørrederne af? Møde med DTU Aqua BSF holdt 9.januar møde med eksperter fra DTU Aqua: Jan Nielsen, Finn Sivebæk og Gorm Rasmussen. Fra BSF deltog Jon Rose, Jesper Knudsen, Erik Søndergaard,
Læs mere1: Horsens Kommune er projektejer og SKAL skabe kontinuitet (fri passage) i Gudenåen ved Vestbirk Camping:
1: Horsens Kommune er projektejer og SKAL skabe kontinuitet (fri passage) i Gudenåen ved Vestbirk Camping: Kravet står i Bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter ( 5 og bilag 1, se
Læs mereNOTAT. 1. Baggrund. Rambøll Englandsgade 25 DK-5100 Odense C. T F
NOTAT Dato 28-05-2013 Projekt Jordbro Å Kunde Naturstyrelsen Aalborg Notat nr. 1.2 Dato 28-05-2013 Til Fra KS af Kjeld Lundager Jørgensen, Naturstyrelsen Mads Bøg Grue, Rambøll A/S Dennis Søndergård Thomsen,
Læs mereProjektforslag til forbedring af gyde- og opvækstområder i Haulund Bæk
Esbjerg Kommune Att.: Tomas Jensen Teknik & Miljø, Vej & Park Torvegade 74 6700 Esbjerg Ribe, den 7. maj 2013 Projektforslag til forbedring af gyde- og opvækstområder i Haulund Bæk Haulund Bæk (Havlund
Læs mereBilag 1 til den sammenfattende redegørelse Indeholdende samtlige høringssvar til VVM-redegørelsen for Hjeds Sø vådområdeprojekt i Rebild Kommune
Bilag 1 til den sammenfattende redegørelse Indeholdende samtlige høringssvar til VVM-redegørelsen for Hjeds Sø vådområdeprojekt i Rebild Kommune Høringssvar fra Friluftsrådet Aalborg-Himmerland: Høringssvar
Læs mereStorå langs sydsiden af vandkraftsøen - hvorfor og hvad er konsekvenserne?
Storå langs sydsiden af vandkraftsøen - hvorfor og hvad er konsekvenserne? Hvad er nødvendigheden af et omløb forbi vandkraftsøen? De små udvandrende laks dør i vandkraftsøer! Tange Sø ca. 85% Bygholm
Læs mereKlik for at redigere titeltypografi i masteren
Envina Fagmøde Skarrild, den 1. november 2016 Samfundsøkonomiske gevinster ved større fiskebestande titeltypografi i undertiteltypografien i 06-11-2016 Kaare Manniche Ebert, biolog i Danmarks Sportsfiskerforbund
Læs mereHvor bliver havørrederne af i Gudenå?
Antal Hvor bliver havørrederne af i Gudenå? Analyse af Fangst af havørred på BSF s del af Gudenå sammenholdt med udsætning af yngel og smolt i Gudenå nedstrøms Tangeværket til Lilleåens udløb i Gudenå
Læs merePåvirkningsområder omkring Gudenåen
Silkeborg Kommune, Favrskov Kommune, Viborg Kommune & Randers Kommune ANALYSE AF DE VANDSTANDS- OG AREALMÆSSIGE KONSEKVENSER AF DEN ØGEDE GRØDEMÆNGDE SIDEN 2006-2007 OG NUVÆRENDE HEN- HOLDSVIS ÆNDRET GRØDESKÆRINGSPRAKSIS
Læs mereBording Å Restaureringsprojekt Etablering af to gydebanker mellem st m og st m Oktober 2017
Bording Å Restaureringsprojekt Etablering af to gydebanker mellem st. 5825 m og st. 5950 m Oktober 2017 INDHOLDSFORTEGNELSE Oktober 2017 PROJEKTETS BAGGRUND...3 VILKÅR...3 EKSISTERENDE FORHOLD OG KONSEKVENSVURDERING...5
Læs mereTips og værktøjer til at genskabe naturlige gydestryg og gode økologiske forhold i vandløb - uden at skabe oversvømmelser
Tips og værktøjer til at genskabe naturlige gydestryg og gode økologiske forhold i vandløb - uden at skabe oversvømmelser Jan Nielsen Fiskeplejekonsulent DTU Aqua startede som Dansk Biologisk Station i
Læs mereTange sø Natur eller Kultur. Et kuldsejlet naturprojekt
Et kuldsejlet naturprojekt Udarbejdet af: 20021223 Januar 2006 Titel Tange sø Natur eller Kultur Et kuldsejlet naturprojekt Udarbejdet af Stud.nr. 20021223 I forbindelse med: Natur og Miljøforvaltning
Læs mereReferat af generalforsamling i Langå Sportsfiskerforening torsdag den 4. februar 2010 kl i byrådssalen på det gamle rådhus
Referat af generalforsamling i Langå Sportsfiskerforening torsdag den 4. februar 2010 kl. 19.00 i byrådssalen på det gamle rådhus Dagsorden: 1. Valg af dirigent. 2. Formandens beretning. 3. Orientering
Læs mereReferat og dagsorden fra møde i Gudenåkomitéen 24. september 2012
Modtagere: Gudenåkomiteen/VOS en 12. oktober 2012 Referat og dagsorden fra møde i Gudenåkomitéen 24. september 2012 Deltagere: Se side 6. Dagsorden 1. Velkomst v/ Charlotte Green (kl.: 09:00 09:10) Velkommen
Læs mereOpstemninger forarmelse af vandløbene
KIM AARESTRUP (kaa@difres.dk) ANDERS KOED (ak@difres.dk) Danmarks Fiskeriundersøgelser Afd. for Ferskvandsfi s k e r i THORSTEN MØLLER OLESEN (tmo@nja.dk) Nordjyllands Amt Vandmiljøkontoret 38 Opstemninger
Læs mereGudenåens Ørredfond Beretning 2010/2011
Gudenåens Ørredfond Beretning 2010/2011 2010 har været et år mærket af sygdomsproblemerne tilbage i 2009. I 2010 har vi således ikke været i stand til at opfylde udsætningsplanen mht. 1-års, smolt og type
Læs mereTrend Dambrug Fjernelse af spærring
Trend Dambrug Fjernelse af spærring Slutrapport December 2017 1 Indhold Slutrapport... 1 1. BAGGRUND... 3 1.1 Indhold i slutrapport... 3 1.2 Projektlokaliteten... 3 1.2 Vandløbet og den fysiske spærring...
Læs mereKlik for at redigere titeltypografi i masteren
Danmarks Sportsfiskerforbunds ønsker til den kommunale vandløbsservice. titeltypografi i Natur- og Miljø 2014. Odense Congress Center, 20. maj 2014 Lars Brinch Thygesen, miljøkonsulent Danmarks Sportsfiskerforbund
Læs mereSvar Jeg vil besvare spørgsmålene samlet.
Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Bilag 490 Offentligt Miljøministerens besvarelse af samrådsspørgsmålene BK og BL, stillet af Torben Hansen (S) Spørgsmål BK: Er det ministerens opfattelse,
Læs mereHolme Å. Der er i forundersøgelsen regnet på 2 løsninger: Løsning A: Holme Kanal nedlægges og Holme Å tilføjes hele vandføringen.
Dato 17-04-2015 Dok.nr. 52465-15 Sagsnr. 13-15350 Ref. Jan Pedersen Holme Å Varde Kommune fik i efteråret 2014 udarbejdet en forundersøgelse, der skulle belyse muligheden for at gennemføre en vandløbsrestaurering
Læs mereVedskølle Å mellem Vedskøllevej og Egøjevej. Høring af restaureringsprojekt jf. Vandløbsloven
Returadresse: Køge Kommune, Miljøafdelingen Torvet 1, 4600 Køge Dato Teknik- og Miljøforvaltningen Miljøafdelingen Vedskølle Å mellem Vedskøllevej og Egøjevej. Høring af restaureringsprojekt jf. Vandløbsloven
Læs mereSmedebæk. Februar 2014
Smedebæk Restaureringsprojekt Februar 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE PROJEKTETS BAGGRUND... 3 EKSISTERENDE FORHOLD... 3 PROJEKTFORSLAG... 5 KONSEKVENSER... 7 ØKONOMI... 7 UDFØRELSESTIDSPUNKT... 7 LODSEJERFORHOLD...
Læs mere/Anders Koed, juni 2016
Fiskebiologisk vurdering af fem modeller for den fremtidige faunapassage af Gudenåen ved Tange Sø (beskrevet af Rambøll 2016) med fokus på laks og havørred. /Anders Koed, juni 2016 Opgavebeskrivelse Viborg,
Læs meresupplering af beslutningsgrundlag for
supplering af beslutningsgrundlag for GUDENÅENS PASSAGE VED TANGEVÆRKET Titel: Supplering af beslutningsgrundlag for Gudenåens passage ved Tangeværket. Udarbejdet af: COWI A/S for Danmarks Naturfredningsforening.
Læs mereAfgørelse efter vandløbsloven om Gudenaacentralens pligtudsætning af ørred
Gudenaacentralen A.m.b.a Bjerringbrovej 54 Tange 8850 Bjerringbro Vandmiljø og Friluftsliv Ref. DESTH J. nr. MST-004-01538 Den 7. januar 2018 Afgørelse efter vandløbsloven om Gudenaacentralens pligtudsætning
Læs mereScreening af etablering af et omløbsstryg ved Rakkeby Dambrug
Screening af etablering af et omløbsstryg ved Rakkeby Dambrug Jernbanevej 7 7900 Nykøbing Mors Telefon 9970 7000 e-mail: naturogmiljo@morsoe.dk 2 1. Formål....s.3 2. Eksisterende forhold s.4 3. Beskrivelse
Læs mereMiljøminister Ida Auken Højbro Plads 4 1200 København K. Thorsø, den 06. december 2011. Et notat vedr. nedlæggelse af Tange sø.
Side 1 Miljøminister Ida Auken Højbro Plads 4 1200 København K Thorsø, den 06. december 2011 Et notat vedr. nedlæggelse af Tange sø Kære Ida Auken I forbindelse med tidligere rapportering foretaget af
Læs mereDansk Fiskeindeks For Vandløb - DFFV To typer - fordele og ulemper. Jan Nielsen, DTU Aqua, Silkeborg
Dansk Fiskeindeks For Vandløb - DFFV To typer - fordele og ulemper Jan Nielsen, DTU Aqua, Silkeborg 3 miljømål for økologisk tilstand i vandløb i vandområdeplanerne for 2015-2021 Smådyr Fisk Vandplanter
Læs mereLaksen i Danmark Udvikling og strategi for genopbygning af danske laksebestande!
Laksen i Danmark Udvikling og strategi for genopbygning af danske laksebestande! Søren Larsen, Danmarks Center for Vildlaks, (Arbejde) Skjern Å Sammenslutningen og Dansk Laksefond, (Fritid) Laksefangster!
Læs mereFiskepassage i Gudenåen ved Tange
R A P P O R T T I L G U D E N A A C E N T R A L E N Fiskepassage i Gudenåen ved Tange August 2007 RAPPORT UDARBEJDET FOR Gudenaacentralen Bjerringbrovej 54 DK 8850 Bjerringbro Tlf.: 86 68 17 77 Sagsbehandler:
Læs mereOpgavebeskrivelse - teknisk forundersøgelse af naturgenopretning af Nedre Suså Udgave: 29. november 2017
Opgavebeskrivelse - teknisk forundersøgelse af naturgenopretning af Nedre Suså Udgave: 29. november 2017 1 Resumé Opgaven består i at udarbejde de nødvendige tekniske forundersøgelser og konsekvensvurderinger
Læs mereMiljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 390 Offentligt. supplering af beslutningsgrundlag for
Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 390 Offentligt supplering af beslutningsgrundlag for GUDENÅENS PASSAGE VED TANGEVÆRKET Titel: Supplering af beslutningsgrundlag for Gudenåens passage
Læs mereMøde om lystfiskeri ved Gudenåen ved Gudenåkomitéens sekretariat
Møde om lystfiskeri ved Gudenåen ved Gudenåkomitéens sekretariat Tirsdag 13. maj 2014 kl. 15.00-17.30 på Viborg Rådhus Formål GudenåSamarbejdet er i færd med at udarbejde en Gudenå Helhedsplan, som blandt
Læs mereSæby Vandmølle projekt
Sæby Vandmølle projekt Sæby Vandmølle Sæby Vandmølle ligger ved Sæby Å, ca. 700 m opstrøms udløb til Kattegat. Sæby Vandmølle udgør et anlæg med fisketrappen, stemmeværket og en møllesø. Stemmeværket til
Læs mereStatus for laksen i Danmark -siden 2004. Anders Koed, DTU Aqua, Sektion for Ferskvandsfiskeri og -økologi
Status for laksen i Danmark -siden 2004 Anders Koed, DTU Aqua, Sektion for Ferskvandsfiskeri og -økologi Indhold 1. Indledning 2. Historisk udvikling af laksebestanden indtil 2004 3. Udvikling efter National
Læs mereEffekterne af genopretning af Skjern Å på natur, landskab og lokalsamfund
Effekterne af genopretning af Skjern Å på natur, landskab og lokalsamfund IPBES symposium 14. juni 2019, Aarhus Jakob Harrekilde Jensen, Skovrider, Naturstyrelsen Skjern Å Naturprojekt gennemført 1999-2003
Læs mereOver Isen Bæk Restaureringsprojekt Forlægning og etablering af faunapassage i Over Isen Bæk September 2014
Over Isen Bæk Restaureringsprojekt Forlægning og etablering af faunapassage i Over Isen Bæk September 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE PROJEKTETS BAGGRUND... 3 EKSISTERENDE FORHOLD... 3 Afstrømningsmæssige forhold...
Læs mereUdkast til indsatser i Vandplan 2. Foreslået af Ringsted Kommune
Udkast til indsatser i Vandplan 2. Foreslået af Ringsted Kommune Udarbejdet af Ringsted Kommune, 25. juni 2014 Sammensætning af Lokal arbejdsgruppe Ringsted Kommune har afholdt 2 møder, én besigtigelsestur
Læs mereArternes kamp i Skjern Å!
Arternes kamp i Skjern Å Foto: Scanpix. Området omkring Ringkøbing Fjord og Skjern Å ligger centralt på skarvens rute, når fuglene trækker nord og syd på om for- og efteråret. Skarven har tidligere været
Læs mereUDKAST. Bekendtgørelse om kriterier for vurdering af kommunale projekter vedrørende vandløbsrestaurering
UDKAST Januar 2019 Bekendtgørelse om kriterier for vurdering af kommunale projekter vedrørende vandløbsrestaurering I medfør af 37, stk. 5, i lov om vandløb, jf. lovebekendtgørelse nr. 127 af 26. januar
Læs mereUndervisning 2015: Nyheder Grundskoler
Ny udstilling: Blackout! åbner til påske Nyt undervisningstilbud: Fang en fisk i Gudenåen Undervisning 2015: Nyheder Grundskoler 1 Oplevelser og læring for alle Få inspiration til undervisningen på energimuseet.dk
Læs mereHvor bliver havørrederne af i Gudenåen nedstrøms Tangeværket?
Antal Hvor bliver havørrederne af i Gudenåen nedstrøms Tangeværket? 400 350 300 250 Fangster Havørred BSF Gudenå BSF 1993-16 0 150 100 50 0 1990 1995 00 05 10 15 ørred Poly. (ørred) Bjerringbro og Omegns
Læs mereNOTAT. Naturstyrelsen, Himmerland Att. Jørgen Bidstrup
NOTAT Til Naturstyrelsen, Himmerland Att. Jørgen Bidstrup Vedr. Fiskebiologisk vurdering af forslag til vådområdeprojekt ved Flade Sø Fra Jan Nielsen 24. november 2015 Naturstyrelsen planlægger at udføre
Læs mereUdvikling til gavn for helheden
Udvikling til gavn for helheden Januar 2006 Lov nr. 184 af 20. marts 1918 Om udnyttelse af vandkraften i Gudenaa 1 Ministeren for offentlige arbejder bemyndiges til at meddele Viborg Amtsråd og Aarhus
Læs mereVedr. Skitsescenarier for faunapassage ved Bindslev Elværk
NOTAT Dato: 05. maj 2019 Projektnavn: Bindslev Elværk Projekt nr.: 1180793 Udarbejdet af: Esben Astrup Kristensen Modtager: Hjørring Kommune Side: 1 af 8 Vedr. Skitsescenarier for faunapassage ved Bindslev
Læs mereVelkommen til borgermøde
Velkommen til borgermøde Velkomst v/mads Panny, formand for Klima- og Miljøudvalget Viborg Kommunes Klimatilpasningsplan Gudenåen udfordringer, konsekvenser og handlemuligheder Spørgsmål og debat Afslutning
Læs mereABC i vandløbsrestaurering
ABC i vandløbsrestaurering Naturlige vandløbsprojekter skaber naturlige forhold for fisk, dyr og planter Jan Nielsen Fiskeplejekonsulent, DTU Aqua Vandløbene er naturens blodårer Genskab naturlige forhold
Læs mereFISK I UNGFISKESLUSEN
W A T E R F R A M E R Å D G I V N I N G S F I R M A I V A N D M I L J Ø R Y E S G A D E 9 A 8 6 8 0 R Y W W W. W A T E R F R A M E. D K FISK I UNGFISKESLUSEN TANGE, FORÅR 2007 NOTAT JUNI 2007 BAGGRUND
Læs mereKrafttak for Laksen i. Danmark
Krafttak for Laksen i Historie. Tiltag. Udfordringer. Forvaltning. Målsætninger. Danmark Danmarks Center for Vildlaks Hvem arbejder med laksen i Danmark? Naturstyrelsen Overordnet ansvar laksen i Danmark!
Læs mereProjekt: Hvor bliver havørrederne af i Gudenå?
Antal Projekt: Hvor bliver havørrederne af i Gudenå? Delrapport: Opsummering på de opstillede 14 hypoteser med de umiddelbare kommentarer fra DTU Aqua på baggrund af møde 9.januar 2018 400 350 300 250
Læs mereSlutrapport. Vandplanprojekt Albæk. Hovedvandopland 1.1 Nordlige Kattegat og Skagerrak Hjørring Kommune. Den Europæiske Fiskerifond
Slutrapport Vandplanprojekt Albæk Hovedvandopland 1.1 Nordlige Kattegat og Skagerrak Hjørring Kommune Den Europæiske Fiskerifond: Danmark og Europa investerer i bæredygtigt fiskeri og akvakultur Den Europæiske
Læs mereRetningslinjer for terrænregulering indenfor sø- og åbeskyttelseslinjen i Silkeborg Kommune
Retningslinjer for terrænregulering indenfor sø- og åbeskyttelseslinjen i Silkeborg Kommune Retningslinjer for terrænregulering indenfor sø- og åbeskyttelseslinjen i Silkeborg Kommune Dispensation til
Læs mereDanmarks Tekniske Universitet, Institut for Akvatiske Ressourcer
HØRINGSSVAR VEDR. VANDPLANER I FORHOLD TIL FISKEBESTANDE I VANDLØB OG SØER Til Miljøministeriet Naturstyrelsen Vedr. Offentlighedsfase for Vandplaner, 4. oktober 2010 til 6. april 2011 Fra Danmarks Tekniske
Læs mereUNDERSØGELSE AF FISKEBESTANDEN PÅ 13 ETABLEREDE GYDESTRYG I RÅSTED LILLEÅ, ET TILLØB TIL STORÅ
UNDERSØGELSE AF FISKEBESTANDEN PÅ 13 ETABLEREDE GYDESTRYG I RÅSTED LILLEÅ, ET TILLØB TIL STORÅ Holstebro Kommune 2012 Michael Deacon, Jakob Larsen Indledning: Råsted Lilleå, der har sit udspring øst for
Læs mereKlik for at redigere titeltypografi i masteren
Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17 L 34 Bilag 5 Offentligt Uddybning af høringssvar til L 34 og udkast til bekendtgørelse titeltypografi i Foretræde Miljø- og Fødevareudvalget 9. November 2016 11-11-2016
Læs mereVandplanprojekt Røde Møllebæk o8036 Vandområdeplan: Hovedvandopland 1.1 Nordlige Kattegat og Skagerrak Hjørring Kommune
Forundersøgelse VP2 Vandplanprojekt Røde Møllebæk o8036 Vandområdeplan: Hovedvandopland 1.1 Nordlige Kattegat og Skagerrak Hjørring Kommune Indsats Projektet omfatter vandløbsforekomst o8036, der er 8,106
Læs mereDansk Fiskeindeks For Vandløb - DFFV To typer - fordele og ulemper
Dansk Fiskeindeks For Vandløb - DFFV To typer - fordele og ulemper 3 miljømål for økologisk tilstand i vandløb i de kommende vandområdeplaner 2015-2021 Smådyr Fisk Vandplanter Miljømål fastsat BEK nr 1071
Læs mereFORUNDERSØGELSE RIB-00212
FORUNDERSØGELSE RIB-00212 Passage ved Kærbæk Dambrug Juli 2016 Forundersøgelse RIB-00212 Passage ved Kærbæk Dambrug Side 1 Indhold Formål med indsatsen/projektet... 2 Eksisterende forhold... 2 Projektering
Læs mereHøring af Statens Vand- og Natura 2000 planer. Om fosfor-ådale og lidt mere. Af Irene Paulsen Skanderborg kommune
Høring af Statens Vand- og Natura 2000 planer Om fosfor-ådale og lidt mere Af Irene Paulsen Skanderborg kommune Høring af Statens Vand- og Natura 2000 planer Udkast til Vand og Natura 2000 planer er udsendt
Læs mereTerminer for grødeskæring. Lovmæssige rammer for grødeskæring i Gudenåen
Bilag 1. Notat - Nyt regulativ for Gudenåen, forslag til den fremtidige grødeskæring i Gudenåen. Fælles oplæg for de 4 kommuner til den fremtidige grødeskæring i Gudenåen. Baggrund Det gældende regulativ
Læs mereProjektforslag Anlæggelse af gydeområder i Agerbæk (høringsudgave)
Projektforslag Anlæggelse af gydeområder i Agerbæk (høringsudgave) NOVEMBER 2018 Etablering af 6 gydeområder for laks og havørred ved Agerbæk stadion Baggrund og formål har i foråret 2018, sammen med Varde
Læs mereReferat fra 3. vandrådsmøde i Vandråd Nissum Fjord 27. maj 2014
Side 1/5 Til Vandråd Nissum Fjord Dato: 04-06-2014 Sagsnr.: 09.00.06-A30-1-14 Henv. til: Mads Nedergaard Natur og miljø Direkte tlf.: 9611 7822 Afdeling tlf.:9611 7500 teknik.miljoe@holstebro.dk www.holstebro.dk
Læs mereKarup Å Restaureringsprojekt Etablering af to gydebanker ved Munklinde Juli 2015
Karup Å Restaureringsprojekt Etablering af to gydebanker ved Munklinde Juli 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE PROJEKTETS BAGGRUND... 2 EKSISTERENDE FORHOLD... 2 PROJEKTFORSLAG... 3 KONSEKVENSER... 4 ØKONOMI...
Læs mereNATURGENOPRETNING NEDRE SUSÅ DENNIS SØNDERGÅRD THOMSEN, RAMBØLL
NATURGENOPRETNING NEDRE SUSÅ DENNIS SØNDERGÅRD THOMSEN, RAMBØLL PRÆSENTATION Opgave Fase A Tykskallet malermusling formål med naturgenopretning Eksisterende forhold Holløse Mølle Projektforslag Konsekvenser
Læs merePuge Mølle Å - Reguleringsprojekt st st
Vandpleje Fyn v. Søren Knabe Ejlskovvej 10, Hårslev 5471 Søndersø 31. august 2018 Sags id: 18/20193 Puge Mølle Å - Reguleringsprojekt st. 5.700 - st. 5.850 Vandpleje Fyn og Assens og Omegns Sportsfiskerforening
Læs mereGode erfaringer. Af Jan Nielsen, og Anders Koed, DTU Aqua Institut for Akvatiske Ressourcer, Danmarks Tekniske Universitet
Fiskeriet efter havørred er meget populært langs de danske kyster og i de større vandløb. MILJØINDSATSER I ØRREDVANDLØB SKABER OVERSKUD FOR SAMFUNDET Vandløb med sunde fiskebestande er en god forretning.
Læs mereForeløbige vurderinger af konsekvenser af ophævelse af Tangeloven.
Notat Dato: 28. august 2013 Kopi til: Emne: Foreløbige vurderinger af konsekvenser af ophævelse af Tangeloven. Teknik og Miljø Dato: 28. august 2013 Sagsnr.: 13/71998 Sagsbehandler: vproc Den 17. maj 2013
Læs mereFAQ. Det gør vi ved at flytte den eksisterende Stenløse Å uden om byen.
FAQ Hvad er problemet? Stenløse Å løber igennem Stenløse by, og alt regnvandet fra Stenløse by løber ud i åen. Det betyder, at når det regner kraftigt, kommer der meget hurtigt meget store vandmængder
Læs mereVandløbsprojekter. Vandløbsindstasten
Vandløbsprojekter 2016 Vandløbsindstasten 2. Vandløb og søer Udviklingsmål Der udarbejdes en vandløbsplan, som skal indeholde en prioriteret liste over projekter, der skaber synergi med bl.a. Vand- og
Læs mereVådområdeprojekt Vilsted Sø
Vådområdeprojekt Vilsted Sø Tillæg til Regionplan 2001 Regionplantillæg nr. 82 Oktober 2002 Forsidebillede Vilsted by med søen i baggrunden i starten af 1900-tallet. Titel Regionplantillæg nr. 82 Udgivet
Læs mereBekendtgørelse om kriterier for vurdering af kommunale projekter vedrørende vandløbsrestaurering
BEK nr 1023 af 29/06/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 3. februar 2017 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Naturstyrelsen, NST-4200-00051 Senere ændringer til
Læs mereBjerringbro og omegns Sportsfiskerforening
Bjerringbro og omegns Sportsfiskerforening Referat fra generalforsamling 4. december 2014 49 medlemmer deltog i generalforsamlingen. Generalforsamlingen startede med at mindes Orla Jørgensen der døde i
Læs mereFjernelse af spærring i Henrikebæk
TEKNIK & MILJØ Skovløkken 4 Tejn 3770 Allinge Tlf.: 56 92 00 00 Fax: 56 92 58 16 Marts 2014 Bornholms Regionskommune E-mail: TeknikogMiljoe@brk.dk CVR: 26-69-63-48 www.brk.dk Fjernelse af spærring i Henrikebæk
Læs mere