Afdeling for Ferskvandsfiskeri

Transkript

1 Spærringer Vandløbenes svøbe? Afdeling for Ferskvandsfiskeri Kim Aarestrup & Anders Koed, Danmarks Fiskeriundersøgelser

2 Aftenens program Hvad kræver fisk? Hvor er problemerne i vandløb? Nedstrøms vandring smolt Opstemningers betydning? Mølleopstemninger Dambrug Vandkraftværker Overordnede effekter? Opstrøms passage Konklusion og anbefalinger Er det noget værd?

3 Livscyklus - helhedsbetragtning

4

5 Vandringer hele året Technical University of Denmark Laks Ørred Ål Sandart Lampret Aborre Gedde Helt Løje JAN MAR MAY JUN AUG OKT DEC

6 Anadromi Technical University of Denmark Gross 1987

7 Fødevandring Gydevandring Refugievandring

8 Smolt Livshistorie alternativ Karakteriseret ved en række morfologiske og fysiologiske ændringer Forskelle mere udtrykt hos laks Gennemsnitslængde 12,5 17 cm (9 30 cm)

9 Smolt migration Synkroniseret af fotoperiode Initieret af temperatur og/eller vandføring

10 Variable parametre Art, stamme Stadium Tid pååret Tid på døgnet Vandtemperatur (inkl. udvikling) Vandføring (inkl. udvikling) Vandhastighed Vanddybde

11 Opstemningers påvirkning Technical University of Denmark Tab af levesteder Tab og forsinkelse under vandring

12 Opstemningers påvirkning - levesteder Villestrup Å, fald 22 m, knap 9 m i 6 opstemninger (ca. 40 %)

13 Smoltundersøgelser Smolttab udregnes som forskel i fangst af fisk fra de to udsætninger. Udsætning 1 Opstemning Udsætning 2 Forsinkelsen kan beregnes som forskellen i 50% fraktilen for de to udsætninger Smolttabet kan relateres til vandføringen forbi opstemningen Fælde

14 Telemetri Technical University of Denmark

15 Mølleopstemninger Technical University of Denmark

16 Smolt tab og forsinkelse ved mølleopstemninger Art Gns. Forsinkelse (dage) Gns. Tab (%) Ørred 9 (N=1) 32,3 (N=4) Laks - 23,0 (N=1)

17 Dambrug Technical University of Denmark

18 Smolt forsinkelse og tab Lokalitet Forsin kelse (dage) Vandfø ring (Q) l/s Vandf. Til passage (% Q) Medianminimum (mm.) l/s Vandf. Til passage (% mm.) Art Smolt-tab (%) Mattrup Mølle Ørred 18 Breinholm Ørred 31 Dambrug Lystrup Dambrug Ørred 28 Vellingskov Ørred 64 Dambrug Breinholm Dambrug Laks 53

19 Sammenhæng mellem smolt tab og frivandsafgivelse Smolt tab (%) y = 100e -0,0197x R 2 = 0, Vand afgivet til passage (% Q)

20 Vandløbsstørrelse - Tab Technical University of Denmark Smolt tab (%) Ørred tab lakse tab N=1 N=7 N=20 N=2 N=6 N=6 Lille Medium Stor

21 Vandløbsstørrelse Forsinkelse Technical University of Denmark 12 Ørred Laks Smolt forsinkelse (dage) N=6 N=12 N=3 N=5 N=2 0 N=1 Lille Medium Stor

22 Indtrængning Technical University of Denmark

23 Indtrængning Technical University of Denmark

24

25

26 15 1 0,9 0,8 0,7 0,6 0,5 0,4 0,3 0,2 0,1 0 Technical University of Denmark Sandsynlighed for at en smolt med en given længde stoppes af hhv. et 6, 8 og 10 mm gitter 6mm 8mm 10mm 9,3 9,6 9,9 10,2 10,5 10,8 11,1 11,4 11, ,3 12,6 12,9 13,2 13,5 13,8 14,1 14,4 14,7 Længde (cm) 9 Sandsynlighed for tilbageholdelse

27 Predation Technical University of Denmark

28 Afsmoltificering Technical University of Denmark

29 Vandkraftværker (og søer) Technical University of Denmark

30 Tange Sø Technical University of Denmark

31 N W E ALS Powerstation S Dam Randers Ans Bridge Powerstation ALS Lake Tange Silkeborg Kongensbro ALS Lake Julsø Smolt trap Release Lake Mossø 1 km 10 km

32

33 Skæbne i Tange Sø Technical University of Denmark Laks Fugle 20% I live 2% Ukendt 32% Gedde 36% Passeret 10%

34 Dødelighed Technical University of Denmark Forskellige estimater af lakse- og ørred smolt tab i Tange Sø 1996, baseret på 8715 udsatte lakse smolt, 50 radiomærkede lakse smolt, 4560 vilde ørred smolt, og 24 radiomærkede vilde ørred smolt. Laks Ørred Tab (Beregnet ud fra fælde) 86.4 % 81.8 % Tab (radiomærkede smolt) 87.5% 87.5 % Tab pr. km. (Fælde) 15.2 % 13.2 % Tab pr. km. (radiomærkede) 15.9 % 15.9 %

35 ALS Hydro-plant Dam Ans Bridge ALS Kongensbro ALS Smolttrap Release site

36 Tab i Søer: Korrelations analyse Sø størrrelse ( Ha) Ingen korrelation Vandets opholdstid ( Days) (R 2 = 0.349) P < 0.05 Kortest mulige migrations længde ( km) (R 2 = 0.379) P < 0.05

37 Tab vandløb/sø Technical University of Denmark 50 N=8 Vandløb Reservior/Sø Smolt tab km -1 (%) N=8 Ørred N=4 Laks N=10

38 Smolttab ved danske opstemninger Technical University of Denmark Vandløb Antal undersøgte opstemninger Gns. Smolt-tab (%) Mølleopstemninger 5 30 Dambrug Vandkraftværker 7 82

39 Andre Fisk Nedgængere, ål Snæbel, stalling, helt (meget små)

40 Kumulativt tab ved opstemninger Technical University of Denmark Antal overlevende smolt Antal passerede opstemninger Mølledamme Vandkraftværker Dam brug

41 Model Villestrup smolt Technical University of Denmark

42 Model Villestrup havørredopgang Technical University of Denmark Nu Uden smolttab Øvrige problemer også løst Opgangsfisk

43 Kan vi være venner med alle Kongeåens dambrug (model 3!) År Smolt-tab (%)

44 Opstrøms passage Technical University of Denmark

45 Weir Nord Gitter B station C station Fiskedamme Strømretning Rohden Å Udsætningsted A station Lammebæk Forsøgsdesign ved Årup Mølle Dambrug. Beliggende ca. 2 km fra Vejle fjord. Gns. årlig vandføring ca L/s. Medianminimum ca. 270 L/s. Vandføring i omløbstryg 60-80% af medianminimum ( L/s)

46 Observeret og estimeret antal af ørreder som henholdsvis gik op og passerede omløbet ved Årup Mølle Dambrug igennem perioden fra 26/10 1/ (ved 60-80% medianminimum). Antal mærkede ørreder Antal observere de opstrøms søgende Beregnet antal ørreder der gik op i omløbet (station C) Beregnet antal ørreder som passerede (station B) Estimeret andel som gik op i omløbet l Estimeret andel som passerede Total ,3 46% 24% Korrigeret total 47 28,5 16 8,3 56% 29%

47 Nord Dam opstemning D station F station Omløbsstryg E station vandretning Forsøgsdesign ved Tirsbæk Gods. Beliggende ca. 900 m. fra Vejle Fjord. Udsætningsstedca. 300 meters nedstrøms D station. Gns. Årlig vandføring ca. 90 L. Medianminimum 15 L.

48 Opstemningen i Tirsbæk Technical University of Denmark

49 Omløbsstryget og hovedløb i Tirsbæk

50 Observeret og estimeret antal ørreder som henholdsvis gik op og passerede omløbet ved Tirsbæk gods igennem undersøgelsesperioden (ved 300% medianminimum). Antal mærkede ørreder Antal observere de opstrøms søgende Beregnet antal ørreder der gik op i omløbet (Station E) Beregnet antal ørreder som passerede (Station F) Estimeret andel som gik op i omløbet Det blev observeret at 4 af de opstrømssøgende fisk ikke fandt op i omløbstryget: 83-98% fandt stryget. Estimeret andel som passerede Nedstrøms ,5 3,5 75% 35% Opstrøms * 7,1 115% * 55% Total ,5 10,6 98% 46% NOTE: Totalt set blev 17 ørreder registreret i omløbet. 8 af disse gik op i omløbet i 2 perioder på 2 dage med en flom (ca % of medianminimum).

51 Indtrængning af opstrøms søgende fisk Sønderup Å Art Antal målte Antal ej målt Antal total Længde range Aborre cm Havørred cm Bækørred cm Regnbueørred cm (skøn og målt) Skrubbe cm (skøn) Bæklampret ej målt Trepigget hundestejle 5 10 ej målt Ål cm (skøn) Registrerede fiskearter og længde

52 Indtrængning af opstrøms søgende fisk Jedsted Mølle Dambrug, Kongeåen Art Antal målte Længde range Stalling cm Havørred cm Bækørred cm Laks 1 70 cm Regnbueørred 4 ej målt Gedde 3 ej målt Aborre 3 ej målt Ål 3 ej målt

53

54

55 Indtrængning af opstrøms søgende fisk Sig Dambrug, Varde Å Art Antal fangede Skønnet antal Havørred 4 Laks Gedde Adskillige Snæbel 2

56

57 Indtrængning af opstrøms søgende fisk Løjstrup Mølle, Hadsten Lilleå 30 Antal havørreder N = Længde (cm)

58 Technical University of Denmark Andre årsager til tab - Sygdom

59 Andre årsager til tab - Skader Technical University of Denmark

60 Andre årsager til tab - Pheromoner

61 KONKLUSION Technical University of Denmark Næsten alle fisk har vandringsbehov Der er ofte tab af fisk både ved op- og nedstrøms passage af opstemninger Opstemninger er en hovedfaktor for begrænsningen af bestande via tab af habitat og via passageproblemer Tabet ved passage af opstemninger kan være afgørende for selvreproduktionen Modelberegninger indikerer mulighed for en meget stor forøgelse af bestanden af havørred og laks

62 KONKLUSION - NEDSTRØMS PASSAGE Vandføringen er en hovedparameter Jo mere vand jo bedre for passagen Afgitringen er den anden hovedparameter Afgitringen skal ned på 6 mm eller mindre for at virke for smolt og større fisk Hvis der skal tages hensyn til mindre fisk og/eller invertebrater skal afgitringen ned på 1 mm Placeringen af passagen er vigtig. Afgitringen skal være tætsluttende og fastsiddende og flugte med vandløbsbredden

63 KONKLUSION - OPSTRØMS PASSAGE Technical University of Denmark Vandføringen er en hovedparameter Jo mere vand jo bedre for passagen Pas på med strygløsninger de løser ikke nødvendigvis problemerne Afgitringen skal ned på 10 mm eller mindre for at virke for de fleste fisk der søger opstrøms Hvis der skal tages hensyn til alle opstrøms søgende arter (eks. Ål) skal afgitringen være mindre Fisk må ikke kunne springe eller svømme over afgitringen Placeringen er vigtig. Afgitringen skal være tætsluttende og fastsiddende og flugte med vandløbsbredden

64 Anbefalinger: Overvej om opstemningen kan fjernes helt! Hvis ikke den kan det, så overvej om den kan fjernes helt! (Opstemningen er ikke væk ved at lave et omløbsstryg!!!) Dimensioner passagen til at kunne tage en meget stor vandføring (som minimum medianmaksimums-vandføringen) Husk på, at ved opstemninger hvor vandet udnyttes skal både afværgeforanstaltninger og faunapassage være i orden

65 Restaurering af åløb: Model 8 Tangeværket Kort omløb: Model 3 Mellemlangt omløb: Model 7 Mellemlangt omløb: Model 4, 5 og 6 Langt omløb: Model 9 Langt omløb: Model 1 og 2

66 Er det noget værd? 1 kg lystfisker havørred/laks = 3700 kr. (Skjern Å beregning) Beregning for Gudenå ved gennemførelse af anbefalet model (#7) 57 millioner kr. (per år)