Opstemninger forarmelse af vandløbene
|
|
- Randi Bertelsen
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 KIM AARESTRUP ANDERS KOED Danmarks Fiskeriundersøgelser Afd. for Ferskvandsfi s k e r i THORSTEN MØLLER OLESEN (tmo@nja.dk) Nordjyllands Amt Vandmiljøkontoret 38 Opstemninger forarmelse af vandløbene Mange af vore vandløb har pga. opstemninger ikke længere et sammenhængende forløb fra kilde til udløb i fjord eller hav. Opstemningerne har en stor indvirkning på dyrelivet i vandløbene, og især fiskene er blevet påvirket i negativ retning. Ligesom landbruget har ændret det danske landskab, så har menneskelig aktivitet i og omkring vandløb også påvirket deres dyreliv. Spørgsmålet er hvor stor en påvirkning der er acceptabel? At svare på dette kræver viden om opstemningernes effekter. Med baggrund i de seneste års forskning på området beskriver vi i denne og de følgende to artikler opstemningernes væsentligste effekter på fiskene. Opstemninger deler mange af vores vandløb op og bremser vandet inden det når ud i havmiljøet. Sådan har det været i mange år. De første rigtige opstemninger vi kender til, blev bygget af munke for mange hundrede år siden. Formålet var at udnytte vandet til især mølledrift eller fangst af fisk. I de seneste hundrede år har formålet med de mange nye opstemninger især været dambrugsdrift, elproduktion og engvanding. Dengang opstemningerne blev etableret, kom overvejelser om deres miljøeffekter ikke i første række; det gjaldt først og fremmest om at udnytte vandets kræfter og gode kvalitet i produktionsøjemed. Senere viste konsekvenserne sig dog. Der findes ikke nogen samlet opgørelse over antallet af opstemninger i de danske vandløb, men i Århus Amt blev antallet af opstemninger i 1997 estimeret til 830. Det er på den baggrund næppe urimeligt at antage at der i Danmark findes flere tusinde registrerede opstemninger, ligesom der formodentlig findes en del som myndighederne ikke har kendskab til. I mange år er der gjort et stort stykke arbejde for at afhjælpe opstemningernes negative konsekvenser for opvandringen af fisk og en del steder med gode resultater. Der er findes dog stadig mange spærringer i de danske vandløb. Effekt på vandløbet Et ofte overset problem er den reduktion af vandløbets fysiske variation som en opstemning medfører på de opstrøms liggende strækninger. Længden af den opstuvede strækning afhænger af højden på opstemningen og vandløbets faldforhold. Generelt opstemmes vandløbene hvor faldet er størst. Den placering skyldes selvfølgelig at vandets kraft, og dermed muligheden for at udnytte denne, er størst her, men også at afvandingsforholdene opstrøms kun forringes over en relativt kort strækning. I vandløb med godt fald kan der således være mange opstemninger. Et eksempel er Grejs Å ved Vejle, der på sit cirka 15 km lange løb falder 55 højdemeter. I 1986 var der på disse 15 km hele 11 opstem-
2 FISK & HAV 2006 NR. 60 A B Figur 1 OPSTEMNING Opstemning ved kraftværk i Uggerby Å. Her er der bygget en fisketrappe i tilknytning til opstemningen, men som det fremgår af næste artikel, så er fisketrapper ikke nogen god løsning. FOTO: FINN SIVEBÆK ninger i åen. Omvendt er der ofte få opstemninger i vandløb med ringe faldforhold. Et stort fald på en vandløbsstrækning medfører generelt en stor fysisk variation, både med hensyn til strømhastigheder, bundforhold og dybde. Hvis vandløbet opstemmes, opstår der en zone oven for opstemningen hvor den store variation erstattes af større ensartethed, dvs. større vanddybde, mindre strømhastighed og mindre varierede bundforhold. Denne zone kaldes opstuvningszonen (Figur 2). Højde over havet vandløbsbund opstemning a vandløbsoverflade opstemning b Afstand for udspring Figur 2 OPSTUVNINGS- ZONEN Skematisk tegning over et teoretisk vandløbs fald og effekten af opstemninger. Der er to opstemninger (A og B) med samme højde indlagt forskellige steder i vandløbet. Strækningen der påvirkes af en opstemning er længere, jo længere ned i vandløbet man kommer, fordi faldet er lavere. De to vandrette linier angiver opstuvningszones længde. 39
3 En stor del af vore truede vandløbsdyrearter, der kendetegnes ved at de kræver hurtigstrømmende og iltrigt vand samt varierede bundforhold, har på denne måde mistet en stor del af deres levesteder. For laks og ørred er stort fald på vandløbet en nøglefaktor, fordi de både bruger strækningerne som opvækstområder og ikke mindst til gydning. Disse arter har det specielt svært i de opstemmede vandløb. Danske vandløb er nemlig typiske lavlandsvandløb, med en meget mindre hældning end eksempelvis elvene i Norge og Sverige. Hvor et vandløb i Norge nemt kan have et samlet fald på over 500 højdemeter, er det i de danske oftest et godt stykke under 100 højdemeter. Gode faldforhold og dermed større variation i vandløbet er med andre ord en begrænset ressource i Danmark, og derfor er sådanne strækninger overordentligt vigtige for dyrelivet. Mistede højdemeter ved opstemninger betyder at dyrelivet ændres og typisk bliver mindre varieret. Derfor kan antallet af mistede højdemeter bruges som en indikator for hvor stor en del af den fysiske variation og dermed muligheden for at vandløbet kan indeholde et alsidigt dyreliv der er gået tabt. Vandløbets størrelse spiller også ind. En opstemning på f.eks. to meters højde øverst oppe i et vandløb betyder ikke så meget som en tilsvarende opstemning længere nede (se Figur 2). Det skyldes at vandløbets fald generelt er størst på de øvre dele. Således påvirkes en mindre strækning af vandløbet af en opstemning hér i forhold til opstemning længere nedstrøms. Samtidig er vandløbet også smallere heroppe end længere nedstrøms, så det samlede vandløbsareal der påvirkes er betydeligt mindre. På trods af disse forbehold er de tabte højdemeter alligevel et godt mål for tabet af naturværdier i vore vandløb. I Tabel 1 gives en række konkrete eksempler på hvordan faldet i tre af vore vandløb afvikles, henholdsvis via opstemninger eller naturligt på vandløbsstrækningerne. I tabellen er værdierne beregnet ud fra vandløbets samlede fald. Som det ses, er en stor del af vandløbenes samlede fald afsat i opstemningerne. I selve Gudenåens hovedløb findes der syv mølle- eller vandkraftopstemninger. Gudenåen er, som så mange andre danske vandløb, kendetegnet ved et stort fald på den øverste strækning, hvor vandløbet er relativt lille. Hvis den samme beregning foretages uden de øverste 15 km af åen, hvor den er relativt lille, er andelen af faldet, som afsættes i opstemninger omkring 60 %. Tabel 1 Samlet fald, andel og relativ andel af faldet afsat i opstemninger i hovedløbene af tre udvalgte danske vandløb. Tallene i parentes er antallet af opstemninger. 40 vandløb samlet fald (m) fald i relativ opstemninger (m) andel af fald i opstemninger (%) Villestrup Å (6) 22 8,8 40 % Omme Å (14) 75 17,7 24 % Gudenå (7) 69 24,9 36 %
4 FISK & HAV 2006 NR. 60 Ved A dambrugsopstemninger, som dem i Villestrup Å og Omme Å, er tabet af højdemeter i realiteten ofte større, idet der også er et tab af fald på den såkaldte døde åstrækning. Dette er betegnelsen for den strækning af vandløbet der ligger mellem et dambrugs vandindtag og dambrugets udløb, hvor vandføringen ofte er betydeligt reduceret. Produktionen af fisk vil her være begrænset alene som følge af den reducerede vandføring. Specielt Omme Å er kendt for lange afstande mellem dambrugets vandindtag og udløb, og dermed også store strækninger af vandløbet med reduceret vandføring nedstrøms opstemningen. Oplysninger om størrelsen dette fald er ikke umiddelbart tilgængelige da de ikke fremgår af vandløbsregulativerne, men for Omme Ås vedkommende drejer det sig i hvert fald om samme størrelsesorden som selve opstemningshøjderne. Hertil kommer så en række andre opstemninger i form af de betonstyrt, der blev lavet i forbindelse med udretning og reguleringen af Omme Å. I dag er de fleste lavet om til stenstryg, men disse er normalt konstrueret med et meget større fald end det oprindelige for strækningerne. Strygene kan for eksempel ikke anvendes til gydning af laksefisk på grund af det unaturligt store fald, og derfor er det måske rimeligt også at medregne højdemeterne i disse stryg til i det samlede tab af højdemeter. Fremtiden ser dog lysere ud for Omme Å, fordi en del af opstemningerne i åen er planlagt fjernet. Det er i øvrigt ikke kun i Jylland man finder vandløb hvor en stor del af faldet sidder i opstemninger. Den B cirka 13 km lange Mølleå, der er afløb fra Furesøen og udmunder i Øresund nord for København, er et grelt eksempel. Vandløbet har ni mølle-opstemninger og har mistet over 75 % af faldet her! Man kunne fristes til at kalde Mølleåen for Danmarks mest mishandlede vandløb. Under alle omstændigheder er en meget betydelig del af de potentielle naturværdier i disse og mange andre vandløb borte eller de er drastisk reduceret alene på grund af opstemninger. Oven i dette kommer så en række andre faktorer der også har en dokumenteret negativ effekt på dyrelivet, såsom udretning, sandvandring og hårdhændet vedligeholdelse osv. I betragtning af det begrænsede antal højdemeter der er til rådighed i de danske vandløb, er opstemninger en vigtig faktor, der bør medtages i vurderinger af vandløbenes tilstand. En reel forbedring af disse forhold vil i mange vandløb betyde at man i et vist omfang er nødt til at lægge vandløbet tilbage med det oprindelige fald, i stedet for som i dag at bygge opstemningen om til et stryg med unaturligt stort fald. Hvad er vandring? Et hovedproblem ved opstemninger er den hindring de udgør for vandløbsfiskenes vandring mellem de forskellige levesteder. Der har hidtil været tendens til at fokusere på de lange og mere spektakulære vandringer. Et godt eksempel på disse er laksens eller ålens vandringer mellem gyde- og opvækstområderne. Men de senere års forskning har vist at stort set alle fiskearter der opholder sig i ferskvand, foretager vandringer i et eller andet omfang. Figur 3 viser en række udvalgte danske fiskearter der opholder sig helt eller delvist i 41
5 Figur 3 VANDRINGSBEHOV Vandringsbehov hos udvalgte danske ferskvandsfisk. På alle tider af året er der fiskearter som har behov for at vandre. LAKS ØRRED ÅL SANDART LAMPRET ABORRE GEDDE HELT LØJE JAN MAR MAY JUN AUG OKT DEC 42 ferskvand, samt de tider på året hvor i hvert fald en del af bestanden har et behov for at vandre. Som det ses, er der på alle tider af året fiskearter som har behov for at vandre. Det vigtige i denne forbindelse er at det kan være livsvigtigt for det enkelte individ, og dermed populationen, at foretage en vandring også selvom denne er af begrænset omfang og længde. Tre typer vandring For fiskenes vedkommende deles vandringer som regel op i tre hovedtyper: Gydevandring, fødevandring og refugievandring. Formålet med gydevandringen er selvfølgelig formering. Fødevandringens formål er også ret åbenlys: Et forsøg på at udnytte forskelle i de tilgængelige føderessourcer i omgivelserne. Refugievandringen er lidt mere kompleks, men sagt i korthed er der tale om at fisken prøver at undgå et eller andet som den ikke kan tåle. Flugt fra områder med lavt iltindhold er en af de mere åbenlyse. Disse vandringer behøver ikke at være ret lange i fysisk forstand. For eksempel vandrer en lille hundefiskeart (mudminnow Umbra limi) om vinteren under isdækket væk fra bunden og de dårlige iltforhold og ganske få meter op mod de øvre vandlag under isen, hvor iltindholdet er højere pga. små luftlommer og algernes fotosyntese. Refugievandring kan også være en flugt fra høj salinitet i kombination med lav temperatur. Det er sandsynligvis grunden til at ikke-kønsmodne havørreder de såkaldte grønlændere svømmer mod ferske vande om vinteren. Vandringen hos laks og ørred kan relativt let klassificeres som en af de tre nævnte typer. Med hensyn til en række andre arters vandringer stiller tingene sig straks mere vanskeligt. Vandringssystemerne kan være komplekse, og det er ofte kun en del af bestanden der vandrer. Samtidig har den førnævnte fokus på laks og ørred betydet at vandringen hos en lang række af de andre arter i ferskvand er forholdsvis dårligt undersøgt. Vi ved fra DFU s egne undersøgelser at også sandart, gedde, knude, aborre, skalle og løje vandrer. Homing det vil sige evnen til at
6 FISK & HAV 2006 NR. 60 vende A tilbage til det vandløb, hvor fisken er klækket er veldokumenteret for både laks og ørred. Der er også indikationer på at bl.a. sandart og aborre også udviser homing-adfærd. Det har med andre ord vist sig at næsten alle de ferskvandsfiskearter der hidtil er studeret, foretager en eller anden form for vandring. Dette indebærer ikke nødvendigvis at de skal ud i havet. Mange arter foretager deres vandringer inden for vandløbssystemet. Formodentlig er de fleste også i stand til at finde tilbage til det vandløb de kom fra. Antallet af fiskearter der har behov for at kunne vandre frit, stiger generelt med vandløbets størrelse. I mindre vandløb vil det ofte kun være få arter, såsom ørred, ål og lampretter, der har passagebehov, mens antallet af arter er langt højere længere nedstrøms, hvor vandløbene er større. I Gudenåen ved Tangeværket er der således mere end 15 arter som har behov for at kunne passere. Hindringer B for vandring Den typiske hindring er en menneskeskabt spærring i form en opstemning af vandløbet. Men der findes andre former for fysiske spærringer. Der er for eksempel steder i England hvor et kraftigt forurenet område af vandløbet tidligere forhindrede passage af fisk. En kraftig forurening af den nederste del af Themsen var i mange år hovedårsagen til at der ikke var laks i floden. Der eksisterer også tilfælde hvor udnyttelsen af et vandløb til opsamling af drikkevand eller vanding af afgrøder har været så kraftig at det helt har været tørlagt i perioder. Dette sker dog kun meget sjældent nu til dags i Danmark, så opstemningerne er hovedproblemet for vandringen af fisk i vandløb i dag. De forskellige opstemninger har en række negative konsekvenser for fiskenes vandringer. Disse gennemgås i de følgende to artikler. 43
Afdeling for Ferskvandsfiskeri
Spærringer Vandløbenes svøbe? Afdeling for Ferskvandsfiskeri Kim Aarestrup & Anders Koed, Danmarks Fiskeriundersøgelser Aftenens program Hvad kræver fisk? Hvor er problemerne i vandløb? Nedstrøms vandring
Læs mereTips og værktøjer til at genskabe naturlige gydestryg og gode økologiske forhold i vandløb - uden at skabe oversvømmelser
Tips og værktøjer til at genskabe naturlige gydestryg og gode økologiske forhold i vandløb - uden at skabe oversvømmelser Jan Nielsen Fiskeplejekonsulent DTU Aqua startede som Dansk Biologisk Station i
Læs mereOpstrøms vandring og opstemninger
Opstrøms vandring og opstemninger KIM AARESTRUP (kaa@difres.dk) ANDERS KOED (ak@difres.dk) Danmarks Fiskeriundersøgelser Afd. for Ferskvandsfi s k e r i THORSTEN MØLLER OLESEN (tmo@nja.dk) Nordjyllands
Læs mereNOTAT. Odense Kommune. og fiskeriet på Fyn. Finn Sivebæk, Jan Nielsen, Kim Aarestrup og Anders Koed Sektion for Ferskvandsfiskeri og -Økologi
NOTAT Til Odense Kommune Vedr. Betydningen af opstemningerne i hovedløbet af Odense Å for fiskebestandene og fiskeriet på Fyn. Fra Finn Sivebæk, Jan Nielsen, Kim Aarestrup og Anders Koed Sektion for Ferskvandsfiskeri
Læs mereFiskenes krav til vandløbene
Fiskenes krav til vandløbene Naturlige vandløbsprojekter skaber god natur med gode fiskebestande Jan Nielsen Fiskeplejekonsulent, DTU Aqua www.fiskepleje.dk Vandløbene er naturens blodårer Fiskene lever
Læs mereDansk Fiskeindeks For Vandløb - DFFV To typer - fordele og ulemper. Jan Nielsen, DTU Aqua, Silkeborg
Dansk Fiskeindeks For Vandløb - DFFV To typer - fordele og ulemper Jan Nielsen, DTU Aqua, Silkeborg 3 miljømål for økologisk tilstand i vandløb i vandområdeplanerne for 2015-2021 Smådyr Fisk Vandplanter
Læs mereIntroduktion til danske vandløb og deres økosystem
Introduktion til danske vandløb og deres økosystem Af fiskeplejekonsulent Jan Nielsen www.fiskepleje.dk janie@aqua.dtu.dk, mobil 2168 5643 Bemærk: En del aktive links Hvad kendetegner naturlige vandløb?
Læs mereFisk i forskellige typer vandløb fysiske forhold og fiskeindex
Fisk i forskellige typer vandløb fysiske forhold og fiskeindex Jan Nielsen, DTU Aqua, Silkeborg Fiskebestandene har været undersøgt i 100 år Elektrofiskeri har været anvendt siden 1950 erne DTU Aqua forsker
Læs mereSTATUS FOR ØRRED OG LAKS I KONGEÅEN
2018 STATUS FOR ØRRED OG LAKS I KONGEÅEN Michael Deacon, V.O.S.F. Lars Hammer-Bek, S.S.F. Forside billed: Gydegravning i tilløbet Gamst Møllebæk. Opsummering Dette notat viser fordeling af gydegravninger,
Læs mereABC i vandløbsrestaurering
ABC i vandløbsrestaurering Naturlige vandløbsprojekter skaber naturlige forhold for fisk, dyr og planter Jan Nielsen Fiskeplejekonsulent, DTU Aqua Vandløbene er naturens blodårer Genskab naturlige forhold
Læs mereNedstrøms vandring og opstemninger
Nedstrøms vandring og opstemninger KIM AARESTRUP (kaa@difres.dk) ANDERS KOED (ak@difres.dk) Danmarks Fiskeriundersøgelser Afd. for Ferskvandsfi s k e r i THORSTEN MØLLER OLESEN (tmo@nja.dk) Nordjyllands
Læs mereEffektundersøgelse i øvre Holtum Å
2016 Effektundersøgelse i øvre Holtum Å Kim Iversen Danmarks Center for Vildlaks 05-12-2016 For Ikast-Brande Kommune Indhold Indledning... 2 Formål... 2 Fiskeundersøgelsen... 2 Effektvurdering... 5 Kommentarer...
Læs mereNaturgenopretning i danske vandløb hvad virker?
Naturgenopretning i danske vandløb hvad virker? Jan Nielsen Fiskeplejekonsulent, DTU Aqua Naturlige vandløbsprojekter skaber de mest naturlige forhold for fisk, dyr og planter! Men hvad er naturligt nok,
Læs mereUdkast. Sammendrag af projekt vedr. havørreden i Gudenå. Redigeret af Jan Nielsen Fiskeplejekonsulent, DTU Aqua, Silkeborg 15.
Udkast Sammendrag af projekt vedr. havørreden i Gudenå Redigeret af Jan Nielsen Fiskeplejekonsulent, DTU Aqua, Silkeborg 15. oktober 2018 Danmarks Tekniske Universitet Vejlsøvej 39 Tlf. 35 88 33 00 janie@aqua.dtu.dk
Læs mereINDHOLDSFORTEGNELSE. Etablering af faunapassage ved Høghøj Dambrug
Etablering af faunapassage ved Høghøj Dambrug under vandområdeplan 2015 2021. // december 2017 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vandområdeplanindsats... 3 2. Status før restaurering... 4 3. Gennemført indsats...
Læs mereNOTAT. Varde Kommune Att: Flemming Sørensen. Ref: SBE/ J.nr. 09/00241
NOTAT Til Varde Kommune Att: Flemming Sørensen Vedr. Fiskebestanden i Møllekanalen ved Nørholm Mølle sommeren 217 Fra Søren Berg, DTU Aqua 26. marts 218 Ref: SBE/ J.nr. 9/241 Møllekanalen ved Nørholm Vandmølle
Læs mereNaturlig og dårlig restaurering grundkursus. Af fiskeplejekonsulent Jan Nielsen www.fiskepleje.dk janie@aqua.dtu.dk, mobil 2168 5643
Naturlig og dårlig restaurering grundkursus Af fiskeplejekonsulent Jan Nielsen www.fiskepleje.dk janie@aqua.dtu.dk, mobil 2168 5643 Arbejd aktivt med vandløbets fald, så det udnyttes Det skal ikke udlignes.
Læs mereVandløbsrestaurering der både forbedre natur og vandføring
Vandløbsrestaurering der både forbedre natur og vandføring 4 eksempler fra Næstved Kommune 1. Miniådale - (Åsidebækken 2010) 2. Å med diger - (Jydebækken 2011) 3. Klimasøer - (Stenskoven 2015) 4. Fjernelse
Læs mereIltindholdet i vandløb har afgørende betydning for ørreden
Iltindholdet i vandløb har afgørende betydning for ørreden For ørred er iltindholdet og temperaturen i vandet af afgørende betydning for fiskenes trivsel. For høj temperatur i kombination med selv moderat
Læs mereFISK I UNGFISKESLUSEN
W A T E R F R A M E R Å D G I V N I N G S F I R M A I V A N D M I L J Ø R Y E S G A D E 9 A 8 6 8 0 R Y W W W. W A T E R F R A M E. D K FISK I UNGFISKESLUSEN TANGE, FORÅR 2007 NOTAT JUNI 2007 BAGGRUND
Læs mereDansk Fiskeindeks For Vandløb - DFFV To typer - fordele og ulemper
Dansk Fiskeindeks For Vandløb - DFFV To typer - fordele og ulemper 3 miljømål for økologisk tilstand i vandløb i de kommende vandområdeplaner 2015-2021 Smådyr Fisk Vandplanter Miljømål fastsat BEK nr 1071
Læs mereFiskeundersøgelser i Karstoft Å og tilløb
Fiskeundersøgelser i Karstoft Å og tilløb 2009 ---------------------------------------------- - Forundersøgelser til Naturprojekt ved Blåhøj Danmarks Center for Vildlaks Vandløbsrådgivning 1 Fiskeundersøgelser
Læs mereNATURGENOPRETNING NEDRE SUSÅ DENNIS SØNDERGÅRD THOMSEN, RAMBØLL
NATURGENOPRETNING NEDRE SUSÅ DENNIS SØNDERGÅRD THOMSEN, RAMBØLL PRÆSENTATION Ca. 30 minutter - Opgave og proces - Natura 2000 - Projektforslag - Konsekvenser - Økonomi - Sammenfatning OPGAVE OG PROCES
Læs mereOver Isen Bæk Restaureringsprojekt Forlægning og etablering af faunapassage i Over Isen Bæk September 2014
Over Isen Bæk Restaureringsprojekt Forlægning og etablering af faunapassage i Over Isen Bæk September 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE PROJEKTETS BAGGRUND... 3 EKSISTERENDE FORHOLD... 3 Afstrømningsmæssige forhold...
Læs mereUNDERSØGELSE AF FISKEBESTANDEN PÅ 13 ANLAGTE GYDESTRYG OG 3 URØRTE VANDLØBSSTRÆKNINGER I GRYDE Å - ET TILLØB TIL STORÅ
UNDERSØGELSE AF FISKEBESTANDEN PÅ 13 ANLAGTE GYDESTRYG OG 3 URØRTE VANDLØBSSTRÆKNINGER I GRYDE Å - ET TILLØB TIL STORÅ Holstebro Kommune 2013 Michael Deacon Jakob Larsen Indledning Gryde Å der har sit
Læs mereProjektområde: Lindenborg Å hovedløb fra vejbroen mellem Nysum og Ravnkilde fra station 1 i FFI-rapport og ca. 320 meter nedstrøms.
Projektforslag gydebanker i Lindenborg Å-hovedløb Sammenslutningen af Sports- og Lystfiskerforeninger ved Lindenborg å (SSL) Åplejeudvalget v/ Karsten Jensen og Bjarne Christensen Rapport udarbejdet på
Læs mereVedr. Skitsescenarier for faunapassage ved Bindslev Elværk
NOTAT Dato: 05. maj 2019 Projektnavn: Bindslev Elværk Projekt nr.: 1180793 Udarbejdet af: Esben Astrup Kristensen Modtager: Hjørring Kommune Side: 1 af 8 Vedr. Skitsescenarier for faunapassage ved Bindslev
Læs mereScreening af etablering af et omløbsstryg ved Rakkeby Dambrug
Screening af etablering af et omløbsstryg ved Rakkeby Dambrug Jernbanevej 7 7900 Nykøbing Mors Telefon 9970 7000 e-mail: naturogmiljo@morsoe.dk 2 1. Formål....s.3 2. Eksisterende forhold s.4 3. Beskrivelse
Læs mereAfgørelse om VVM-pligt i forbindelse med indvinding af vand fra Mønsted Å til dambrugsdrift på Mønsted Dambrug
Mønsted Dambrug Skovvej 19 B, Mønsted 8800 Viborg Miljøforvaltningen Natur Søvej 2 DK-8800 Viborg Tlf.: 87 87 87 87 Fax.: 8787 5599 natur@viborg.dk www.viborg.dk Afgørelse om VVM-pligt i forbindelse med
Læs mereIndtjeningen vil relativt let kunne fordobles hvis en række tiltag gennemføres:
Fisk og fiskeri i Randers Fjord Potentialet er vurderet højt, og der er en meget høj diversitet i fiskearter, bl.a. pga. den konstant skiftende ændring i saltindholdet. Mange af fiskearterne er populære
Læs mereAlle lodsejere og interessenter 24-01-2014 Sags id.: 13/1782 Sagsbehandler: Kristiina Mardi
Alle lodsejere og interessenter 24-01-2014 Sags id.: 13/1782 Sagsbehandler: Kristiina Mardi Offentlig høring af restaureringsprojekt i Gammelby Mølleå Fredericia Kommune ønsker at gennemføre restaureringstiltag
Læs mereProjektforslag til faunapassage ved Huul Mølle i Binderup Å
Til Fra Vokslev Samråd Aalborg Kommune Vandmiljøafdelingen 16-04-2008 Sagsnr.: 2008-8960 Dok.nr.: 2008-77873 Init.: KBF Projektforslag til faunapassage ved Huul Mølle i Binderup Å Indeværende projektforslag
Læs mereProjektforslag til forbedring af gyde- og opvækstområder i Haulund Bæk
Esbjerg Kommune Att.: Tomas Jensen Teknik & Miljø, Vej & Park Torvegade 74 6700 Esbjerg Ribe, den 7. maj 2013 Projektforslag til forbedring af gyde- og opvækstområder i Haulund Bæk Haulund Bæk (Havlund
Læs mereNATURGENOPRETNING NEDRE SUSÅ DENNIS SØNDERGÅRD THOMSEN, RAMBØLL
NATURGENOPRETNING NEDRE SUSÅ DENNIS SØNDERGÅRD THOMSEN, RAMBØLL PRÆSENTATION Opgave Fase A Tykskallet malermusling formål med naturgenopretning Eksisterende forhold Holløse Mølle Projektforslag Konsekvenser
Læs mereANALYSE AF VANDLØB OG VIRKEMIDLER CASEVANDLØB REJSBY Å
ANALYSE AF VANDLØB OG VIRKEMIDLER CASEVANDLØB REJSBY Å Dato: 26. juni 2018 Udarbejdet af: Esben Astrup Kristensen og Jane Rosenstand Poulsen Kvalitetssikring: Kasper A. Rasmussen Modtager: Landbrug & Fødevarer
Læs mereVandløbsrestaurering af Ginderskov Bæk ved udlægning af gydegrus og fjernelse af rester af gammelt stemmeværk projektforslag
TEKNIK OG MILJØ Herning Kommune Miljø og Klima Rådhuset, Torvet 7400 Herning Tlf.: 9628 2828 Lokal 9628 8057 miksn@herning.dk www.herning.dk Sagsnummer. 06.02.03-P20-6-13 Vandløbsrestaurering af Ginderskov
Læs mereTange Sø Gudenåen. - set fra en biologisk synsvinkel
Tange Sø Gudenåen - set fra en biologisk synsvinkel Kurt Nielsen Forskningschef Danmarks Miljøundersøgelser Indhold Tange Sø s nuværende tilstand udgangspunkt for vurdering Løsningsforslag: Tange Sø fjernes
Læs mereSkarv SKARV. De væsentligste problemer. Hvorfor konflikter. Skarvernes prædation i bundgarn i fjordene og i havet af laksefisk
TEMADAG OM KONFLIKTARTER 27. JANUAR 2016 SKARV Skarv Thomas Bregnballe, Institut for Bioscience Steffen Ortmann De væsentligste problemer Skarvernes prædation i bundgarn i fjordene og i havet af laksefisk
Læs mere1: Horsens Kommune er projektejer og SKAL skabe kontinuitet (fri passage) i Gudenåen ved Vestbirk Camping:
1: Horsens Kommune er projektejer og SKAL skabe kontinuitet (fri passage) i Gudenåen ved Vestbirk Camping: Kravet står i Bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter ( 5 og bilag 1, se
Læs mereTrend Dambrug Fjernelse af spærring
Trend Dambrug Fjernelse af spærring Slutrapport December 2017 1 Indhold Slutrapport... 1 1. BAGGRUND... 3 1.1 Indhold i slutrapport... 3 1.2 Projektlokaliteten... 3 1.2 Vandløbet og den fysiske spærring...
Læs mereProjektforslag Anlæggelse af gydeområder i Agerbæk (høringsudgave)
Projektforslag Anlæggelse af gydeområder i Agerbæk (høringsudgave) NOVEMBER 2018 Etablering af 6 gydeområder for laks og havørred ved Agerbæk stadion Baggrund og formål har i foråret 2018, sammen med Varde
Læs mereOpstemningen i Gudenåen ved Vilholt Mølle blev fjernet den 30. oktober 2008.
dansk ørredrekord i Gudenåen Begejstrede biologer og erfarne vandløbsingeniører oplevede et af karrierens højdepunkter, da det i september 2009 væltede frem med ørredyngel i Gudenåen syd for Mossø. Teknikerne
Læs mereRestaureringsprojekt Genåbning af rørlagt strækning og restaurering ved Kastkær Bæk
Restaureringsprojekt Genåbning af rørlagt strækning og restaurering ved Kastkær Bæk Foto: Kastkær Bæk nedstrøms for omløbsstryget. Indholdsfortegnelse Formål 3 Baggrund og fysiske forhold 3 Planlagte typer
Læs mereNOTAT. Varde Kommune Att.: Flemming Sørensen. af vandet 21. juni Ref: SBE/tik J.nr. 09/00241
NOTAT Til Varde Kommune Att.: Flemming Sørensen Vedr. Fiskebestanden i kanalen ved Nørholm Mølle før og efter opstemning af vandet 21. juni 2015 Fra DTU Aqua 17. februar 2016 Ref: SBE/tik J.nr. 09/00241
Læs mereProjektbeskrivelse for reguleringsprojekt i vandløbet Tudserenden
Projektbeskrivelse for reguleringsprojekt i vandløbet Tudserenden Vandløb: Tudserenden Projekt: Etablering af sandfang, udlægning af gydegrus og sten i Tudserenden. Sted: Tudserenden st. 1906-4045 m, Langeland
Læs mereVandløbsrestaurering Thorup-Skallerup bæk. Vandområdeplan Jylland-Fyn ( )
Vandløbsrestaurering Thorup-Skallerup bæk Vandområdeplan Jylland-Fyn (2015-2021) 0 Baggrund I Thorup-Skallerup bæk er der i udpeget tre vandløbsindsatser (kort 1). de udpegede indsatser, omhandler restaurering
Læs mereSkovsø Å øvre del projekt 2014
Skovsø Å øvre del projekt 2014 Slagelse Kommune har sammen med en lang række lodsejere restaureret mere end 50 km vandløb de sidste ti år. Det har medført en klar forbedring af vandløbstilstanden generelt
Læs mereØrredsmoltens vandringer forbi tre dambrug i Åresvad Å, Viborg Amt, foråret 2005.
Ørredsmoltens vandringer forbi tre dambrug i Åresvad Å, Viborg Amt, foråret 2005. Biotop, rådgivende biologfirma v. Jan Nielsen, Ønsbækvej 35, 8541 Skødstrup Tlf. 26 73 99 06 eller 75 82 99 06, mail jn@biotop.dk
Læs mereKarup Å Restaureringsprojekt Etablering af to gydebanker ved Munklinde Juli 2015
Karup Å Restaureringsprojekt Etablering af to gydebanker ved Munklinde Juli 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE PROJEKTETS BAGGRUND... 2 EKSISTERENDE FORHOLD... 2 PROJEKTFORSLAG... 3 KONSEKVENSER... 4 ØKONOMI...
Læs mereSådan laver man gydebanker for laksefisk
Sådan laver man gydebanker for laksefisk - genskabelse af naturlige stryg med et varieret dyre- og planteliv Af DTU Aquas fiskeplejekonsulenter Jan Nielsen og Finn Sivebæk Udlægning af gydegrus og sten
Læs mereSådan laver man gydebanker for laksefisk
Sådan laver man gydebanker for laksefisk Af DTU Aquas fiskeplejekonsulenter Jan Nielsen og Finn Sivebæk. Danmarks Tekniske Universitet Vejlsøvej 39 Tlf. 35 88 31 00 janie@aqua.dtu.dk Institut for 8600
Læs mereVANDET FRA LANDET DEN FAUNAPASSABLE VANDBREMSE AARHUS D. 6 OKTOBER 2016 TORBEN KREJBERG OG ANDERS LUND JENSEN (ORBICON A/S)
VANDET FRA LANDET DEN FAUNAPASSABLE VANDBREMSE AARHUS D. 6 OKTOBER 2016 TORBEN KREJBERG OG ANDERS LUND JENSEN (ORBICON A/S) IDÈEN OM DEN FAUNAPASSABLE VANDBREMSE IDÉEN UDSPRINGER AF PROJEKTET LANDMANDEN
Læs mereFaldet (bundhældning) aftager fra vandløbets udspring, hvor faldet er stort, til vandløbets udløb, hvor faldet er lille.
Vands forløb i forhold til fald, opgravninger, vandstande i Fjorden m. v. Nedenstående skal ses som generelle betragtninger/oplysninger, men er i hovedtrækkene fuldt gyldige. Vandløbs vandføringsevne:
Læs mereVejledning i etablering af vadeog vandingssteder ved vandløb.
Vejledning i etablering af vadeog vandingssteder ved vandløb. Vejledning i etablering af vade - og vandingssteder ved vandløb. 1 Titel: Vejledning i etablering af vade- og vandingssteder ved vandløb. Forfatter:
Læs mereNOTAT. Naturstyrelsen, Himmerland Att. Jørgen Bidstrup
NOTAT Til Naturstyrelsen, Himmerland Att. Jørgen Bidstrup Vedr. Fiskebiologisk vurdering af forslag til vådområdeprojekt ved Flade Sø Fra Jan Nielsen 24. november 2015 Naturstyrelsen planlægger at udføre
Læs mereVarde Å 50 km forhindringsløb for laks
Varde Å 50 km forhindringsløb for laks LAKS I VARDE Å Niels Jepsen (nj@dfu.min.dk) Danmarks Fiskeriundersøgelser, Afdeling for Ferskvandsfiskeri Michael Deacon (mde@ribeamt.dk) Ribe Amt Laks, laks, laks...
Læs mereFeltrapport elektro iskeri i Ovnstrup Bæk, Vendsyssel.
Feltrapport elektro iskeri i Ovnstrup Bæk, Vendsyssel. Artsdiversitet og bestandsestimater for ørred. Feltrapport 03-2015 d Denne feltrapport omfatter en beskrivelse af elektrofiskeri udført den 4. marts
Læs mereFORSIDE NYHEDER GEDDER I TRYGGEVÆLDE Å VANDRER SJÆLDENT UD I KØGE BUGT. FREDAG 06 NOV 15 Af Finn Sivebæk
1 af 5 09-11-2015 09:52 FORSIDE NYHEDER GEDDER I TRYGGEVÆLDE Å VANDRER SJÆLDENT UD I KØGE BUGT FREDAG 06 NOV 15 Af Finn Sivebæk Adfærd hos gedder i Tryggevælde Å er undersøgt i 450 dage og det viser sig,
Læs mereFisks vandring forbi opstemninger i vandløb
Fisks vandring forbi opstemninger i vandløb Undersøgelser har dokumenteret problemer ved fisks nedstrøms vandring forbi opstemninger. Villestrup Å modellen belyser konsekvensen når flere opstemninger skal
Læs mereVærdifulde vandløb. Anders Koed, DTU Aqua
Værdifulde vandløb Anders Koed, DTU Aqua 1 Indhold 1. Film om vandløb og ørred 2. Værdifulde vandløb hvad skaber værdi? 3. Vandløbsindsatsen nytter 4. Fremtiden 3g vandområdeplaner 22-27 5. Quiz, 3 minutter
Læs mereUdsætningsplan for mindre tilløb til Kolding Fjord
Udsætningsplan for mindre tilløb til Kolding Fjord Distrikt 12 Vandsystem 01a Odderbæk Vandsystem 01b Grønsbæk Vandsystem 02 Binderup Mølleå Vandsystem 04 Dalby Mølleå Vandsystem 05a Marielundsbækken Vandsystem
Læs mereHøringsudkast til projektforslag. Etablering af sandfang og udlægning af gydegrus i Surbæk (Kommunevandløb 4231)
Høringsudkast til projektforslag Etablering af sandfang og udlægning af gydegrus i Surbæk (Kommunevandløb 4231) Byg, Natur og Miljø Januar 2019 Journal nr.: 18/40827-1 - Forord Restaureringsprojekt til
Læs mereRestaurering af vandløb nedstrøms Halkevad Mølle.
Miljø og Natur Dahlsvej 3 4220 Korsør Tlf.: 58 57 36 00 thhil@slagelse.dk www.slagelse.dk Restaurering af vandløb nedstrøms Halkevad Mølle. Baggrund for projektet Slagelse Kommune er gennem regionplanen
Læs mereSunds Nørreå. Forslag til Reguleringsprojekt
Forslag til Reguleringsprojekt Sunds Nørreå, tilløb til Storå Sunds Nørreå Forslag til Reguleringsprojekt Foto: Vandløbet oven for dambruget hvor stemmepladen er placeret. April 2015 1 - - Forslag til
Læs mereNy Forvaltningsplan for Laks. Anders Koed, Finn Sivebæk, Einar Eg Nielsen & Jan Steinbring Jensen NST og DTU Aqua
Ny Forvaltningsplan for Laks Anders Koed, Finn Sivebæk, Einar Eg Nielsen & Jan Steinbring Jensen NST og DTU Aqua Baggrund I 2004 udkom National Forvaltningsplan for Laks. En drejebog til genskabelse af
Læs mereAfgørelse i sagen om etablering af sandfang i Åkær Å i Lunderskov Kommune
NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 E-mail: nkn@nkn.dk Web: www.nkn.dk CVR: 18210932 18. december 2006 NKN-131-00003 AUP Afgørelse i sagen om etablering
Læs mereFaunapassageløsninger. - en opfølgning på Faunapassageudvalgets arbejde
NOTAT Til Miljøstyrelsen Vedr. Faunapassageløsninger Fra Jan Nielsen, Kim Aarestrup og Anders Koed DTU Aqua, Sektion for Ferskvandsfiskeri og -økologi 26.marts 2010 J.nr.: 10/01760 Faunapassageløsninger
Læs mereHvor bliver havørrederne af i Gudenå?
Antal Hvor bliver havørrederne af i Gudenå? Analyse af Fangst af havørred på BSF s del af Gudenå sammenholdt med udsætning af yngel og smolt i Gudenå nedstrøms Tangeværket til Lilleåens udløb i Gudenå
Læs mereANALYSE AF VANDLØB OG VIRKEMIDLER CASEVANDLØB TUDE Å
ANALYSE AF VANDLØB OG VIRKEMIDLER CASEVANDLØB TUDE Å Dato: 26. juni 2018 Udarbejdet af: Esben Astrup Kristensen og Jane Rosenstand Poulsen Kvalitetssikring: Kasper A. Rasmussen Modtager: Landbrug & Fødevarer
Læs mereR A P P O R T Etablering af gydebanker i Egebæk samt etablering af omløbsstryg ved Egebæk dambrug.
R A P P O R T Etablering af gydebanker i Egebæk samt etablering af omløbsstryg ved Egebæk dambrug. // maj 2017 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Udført projekt... 3 2. Forventet effekt... 3 3. Forprojektet.... 3
Læs mereSmedebæk. Februar 2014
Smedebæk Restaureringsprojekt Februar 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE PROJEKTETS BAGGRUND... 3 EKSISTERENDE FORHOLD... 3 PROJEKTFORSLAG... 5 KONSEKVENSER... 7 ØKONOMI... 7 UDFØRELSESTIDSPUNKT... 7 LODSEJERFORHOLD...
Læs mereVedligeholdelse og restaurering af vandløb
Vedligeholdelse og restaurering af vandløb Jan Nielsen, biolog/cand. scient. Fiskeplejekonsulent Direkte tlf. 89 21 31 23 Mobiltlf. 21 68 56 43 Mail: janie@aqua.dtu.dk Vores rådgivning: http://www.fiskepleje.dk/raadgivning.aspx
Læs mereAnsøgning om udlægning af Gydegrus og skjulesten i Annebjerg Sørende:
Side 1. Ansøgning om udlægning af Gydegrus og skjulesten i Annebjerg Sørende: skal hermed ansøge om tilladelse til udlægning af gydegrus samt skjule sten i Annebjerg Sørende (AS). (OSF) ønsker en forbedring
Læs mereNaturtilstanden i vandløb og søer
Naturtilstanden i vandløb og søer Morten Lauge Pedersen AAU Trusler mod naturtilstanden i vandløb og søer Søer: Næringsstoffer Kun 50% af søerne opfylder deres målsætning Vandløb: Udledning af organisk
Læs mereDe fysiske forhold i mindre vandløb
De fysiske forhold i mindre vandløb - tilstandsvurdering som praktisk redskab i kommunernes planlægning Erik Jørgensen, Hedeselskabet Miljø & Energi as Baggrund og problemstilling Mange steder er belastningen
Læs mereDanmarks Tekniske Universitet, Institut for Akvatiske Ressourcer
HØRINGSSVAR VEDR. VANDPLANER I FORHOLD TIL FISKEBESTANDE I VANDLØB OG SØER Til Miljøministeriet Naturstyrelsen Vedr. Offentlighedsfase for Vandplaner, 4. oktober 2010 til 6. april 2011 Fra Danmarks Tekniske
Læs mereFORUNDERSØGELSE. Vandløbsrestaurering. Limfjord Nord
FORUNDERSØGELSE Vandløbsrestaurering Limfjord Nord Vandopland: 1.2 Limfjorden Indsatser ref. nr.: Februar 2016 Revideret juni 2016 Spærringer: RIN-00288, RIN-00291, RIN-00293, RIN-00298, RIN-00308, RIN-00309,
Læs mereVANDET FRA LANDET DEN FAUNAPASSABLE VANDBREMSE AARHUS D. 11 MAJ 2016 TORBEN KREJBERG (MOSBAEK) OG ANDERS LUND JENSEN (SWECO)
VANDET FRA LANDET DEN FAUNAPASSABLE VANDBREMSE AARHUS D. 11 MAJ 2016 TORBEN KREJBERG (MOSBAEK) OG ANDERS LUND JENSEN (SWECO) 1 FRA IDÈ TIL MODELFORSØG 2 KRAV TIL EN FAUNAPASSABEL VANDBREMSE DEN OPTIMALE
Læs mereFORUNDERSØGELSE RIB-00212
FORUNDERSØGELSE RIB-00212 Passage ved Kærbæk Dambrug Juli 2016 Forundersøgelse RIB-00212 Passage ved Kærbæk Dambrug Side 1 Indhold Formål med indsatsen/projektet... 2 Eksisterende forhold... 2 Projektering
Læs mereDette notat vedrører DVFI-prøvetagning i Tuse Å-systemet, i henhold til Holbæk Kommunes ønsker til overvågning.
NOTAT Projekt DVFI i Tuse Å, 2018 Kundenavn Emne Til Fra Projektleder Kvalitetssikring Holbæk Kommune DVFI overvågning i Tuse-systemet ifm. forurening Holbæk Kommune, Stig Per Andersen Flemming Nygaard
Læs mereVejledning i etablering af vade- og vandingssteder ved vandløb.
Vejledning i etablering af vade- og vandingssteder ved vandløb. 1 Titel: Vejledning i etablering af vade- og vandingssteder ved vandløb. Forfatter: Lars Sandberg, Biolog. Foto og tegninger: Lars Sandberg
Læs mereAgroplan aps Løvelbrovej
Agroplan aps Løvelbrovej 9 8830 Tjele Telefon 86 69 92 16 Projekt for åbent vandløb og stenstryg i Kølsen Møllebæk ved Kølsen Mølle Viborg Kommune Indholdsfortegnelse 1. Indledning....2 2. Forundersøgelse...2
Læs mereTeknik og Miljø. Faunapassage ved Halkevad Mølle. - fiskene tilbage i vandløbene
Teknik og Miljø Faunapassage ved Halkevad Mølle - fiskene tilbage i vandløbene INDHOLDSFORTEGNELSE Denne folder 3 Fiskene tilbage i vandløbene 4 Historiens vingesus 5 Arkæologiske fund 6 Fiskepassage 7
Læs mereUNDERSØGELSE AF FISKEBESTANDEN PÅ 13 ETABLEREDE GYDESTRYG I RÅSTED LILLEÅ, ET TILLØB TIL STORÅ
UNDERSØGELSE AF FISKEBESTANDEN PÅ 13 ETABLEREDE GYDESTRYG I RÅSTED LILLEÅ, ET TILLØB TIL STORÅ Holstebro Kommune 2012 Michael Deacon, Jakob Larsen Indledning: Råsted Lilleå, der har sit udspring øst for
Læs mereElektrofiskeri i Binderup Å
Elektrofiskeri i Binderup Å 20.09.2017 Deltagere: Niels Jepsen og Andreas Svarer, DTU Aqua samt Uffe Westerberg, LBAa Strækning: Pandum Bro (Jordemodervej) Klæstrup (til stuvezonen opstrøms møllen) en
Læs mereGenerelt om vandløbsregulativer
Bilag til dagsordenspunkt den 12. august 2013. Generelt om vandløbsregulativer Ifølge vandløbsloven skal vandløbsmyndigheden udarbejde et regulativ for alle offentlige vandløb. Regulativet skal blandt
Læs mereFiskeriet og fangsten af havørreder i Nørrestrand ved Horsens.
Fiskeriet og fangsten af havørreder i Nørrestrand ved Horsens. - Et samarbejdsprojekt om udviklingen af et bæredygtigt fiskeri. Af Stuart James Curran og Jan Nielsen Vejle Amt 2002 Udgiver Vejle Amt, Forvaltningen
Læs mereF. FISKERIUDB1TTET. C. J. Rasmussen FRIVANDSFISKERIET
F. FISKERIUDB1TTET af C. J. Rasmussen FRIVANDSFISKERIET I de af Fiskeridirektoratet aarligt udgivne Fiskeriberetninger gives der bl. a. Oplysninger om Fangsten fra saa godt som alle større Brugsfiskerier
Læs mereFaunapassageudvalget
Faunapassageudvalget Fiskenes krav til passageløsninger i vandløb med dambrug Delrapport 1 Februar 2004 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, de jyske amter, Danmarks Fiskeriundersøgelser, Dansk
Læs mereVandløbene på nordsiden af. Kolding Fjord. Biologisk og fysisk tilstand,
Vandløbene på nordsiden af Kolding Fjord Biologisk og fysisk tilstand, 2010-11 Titel: Vandløbene på nordsiden af Kolding Fjord. Biologisk og fysisk tilstand, 2010-11. Forfatter: Hans-Martin Olsen, By-
Læs mereAnsøgning om tilskud til restaurering af Bjerge Å
Ansøgning om tilskud til restaurering af Bjerge Å Indledning Slagelse Kommune er gennem Regionplanen forpligtet til at forbedre vandløbskvaliteten i kommunens vandløb med henblik på at leve op til de fastlagte
Læs mereLaksen i Danmark Udvikling og strategi for genopbygning af danske laksebestande!
Laksen i Danmark Udvikling og strategi for genopbygning af danske laksebestande! Søren Larsen, Danmarks Center for Vildlaks, (Arbejde) Skjern Å Sammenslutningen og Dansk Laksefond, (Fritid) Laksefangster!
Læs mereFaunapassageudvalget
Faunapassageudvalget Status for faunapassageforhold i vandløb ved dambrug Delrapport 2 Februar 2004 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, de jyske amter, Danmarks Fiskeriundersøgelser, Dansk
Læs mereVandløbsprojekter. Vandløbsindstasten
Vandløbsprojekter 2016 Vandløbsindstasten 2. Vandløb og søer Udviklingsmål Der udarbejdes en vandløbsplan, som skal indeholde en prioriteret liste over projekter, der skaber synergi med bl.a. Vand- og
Læs mereSlutrapport. Vandplanprojekt Amdal. Hovedvandopland 1.1 Nordlige Kattegat og Skagerrak Hjørring Kommune. Den Europæiske Fiskerifond
Slutrapport Vandplanprojekt Amdal Hovedvandopland 1.1 Nordlige Kattegat og Skagerrak Hjørring Kommune Den Europæiske Fiskerifond: Danmark og Europa investerer i bæredygtigt fiskeri og akvakultur Den Europæiske
Læs mereFiskeundersøgelser i Funder Å 24.-25. feb. 2014
Fiskeundersøgelser i Funder Å 4.-5. feb. 04 Danmarks Center for Vildlaks (DCV) udførte d. 4.-5. februar fiskeundersøgelser i Funder Å fra Moselundvej til Ørnsø. Der blev elfisket kvantitativt ved vadefiskeri
Læs mereHavørredbestanden giver hvert år anledning til mange diskussioner blandt medlemmerne af Vejle Sportsfiskerforening (VSF):
Vejle Sportsfiskerforening Buldalen 13 7100 Vejle Vejle, d. 13. april 2013 Havørredbestanden i Vejle Å. 1 Indledning Havørredbestanden giver hvert år anledning til mange diskussioner blandt medlemmerne
Læs mereSpærringen er ligger i Hellerup Å på matriklerne 1a og 1t Hellerup Hgd. Hellerup.
HØRING I HENHOLD TIL VANDLØBSLOVEN Projektbeskrivelse for Fjernelse af spærring ODE-708 i Hellerup Å. Faaborg-Midtfyn Kommune har 1. marts 2017 søgt om godkendelse til, at regulere Hellerup Å i st. 5.711
Læs mereHøring af reguleringsprojekt af Sunds Nørreå ved Nr. Aagaard Dambrug
TEKNIK OG MILJØ Se liste Natur og Grønne områder Enghavevej 10 7400 Herning Tlf.: 9628 2828 Lokal 9628 8084 mynwp@herning.dk www.herning.dk Sagsnummer.: 06.02.03-P20-10-15 Høring af reguleringsprojekt
Læs mereUdført/kontrol: HAA/FOE Nr.: 1 Dato: 2015-01-21 Rev.: 2.0
NOTAT Sagsnavn: Ejby Å-projektet Sag nr.: 14-0330. Emne: Hydraulisk beregning_mike URBAN Udført/kontrol: HAA/FOE Nr.: 1 Dato: 2015-01-21 Rev.: 2.0 Baggrund og formål I forbindelse med gennemførelse af
Læs mere