Finn Askgaard. Christian IV.»Rigets væbnede Arm«
|
|
- Bjarne Sørensen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Finn Askgaard Christian IV»Rigets væbnede Arm«TØJHUSMUSEET 1988
2 Indholdsfortegnelse Forord s. 9 Kapitel I Prins Christian s Fødsel og familie s. 11. Opdragelse s. 11. Håndfæstningens militære bestemmelsers. 14. Kroningen s. 15. Kapitel II Christian IV som militær bygherre s Tøjhusanlægget s. 17. Københavns nye vold s. 19. Christianshavn s. 20. Christianopels. 21. Varberg s. 21. Bohus s. 22. Halmstad s. 22. Malmø s. 23. Christianstad s. 23. Krempe s. 24. Gluckstadt s. 24. Christianspris s. 25. Kronborg s. 27. Københavns havneforsvar s. 27. Østervold s. 28. Kapitel III Christian IV og hæren s Hærens sammensætning 1596 s. 30. Huitfeldt's vurdering s. 30. Rostjenesten reorganiseres s. 32. Købstædernes borgervæbning s. 33. Landfolket s. 34. Landmilicen 1614/15 s. 35. Dens organisation s. 36. Krigsartikler 1615 s. 37. Milicens funktion s. 37. Indre modvilje s. 38. Reformforslag s. 38. Landmilicen 1621 s. 40. Christian IV's kritik 1623 s. 41. Forbedring 1624 s. 42. Kejserkrigen og landmilicen s. 42. Slaphed efter krigen s. 43. Landmilicens reorganisation s. 43. Adelssoldater og landkommissarier 1638 s. 44. Landmilicens fordobling 1641 s. 45. Torstenssonskrigen s. 45. Forsvarsdebatten 1645 s. 46. Forsvarsdebatten 1646 s. 47. Forsvarets reorganisering 1647 s. 48. Afsluttende vurderings. 49. Kapitel IV Christian IV og flåden s Prins Christians interesse for orlogsskibe s. 51. København som flådebase s. 51. Bre-
3 merholm s. 52. Andre orlogsværfter s. 53. Skibsbyggere s. 54. De danske orlogsskibe og antal s. 55. Mandskabet s. 57. Udskrivningen s. 58. Ordningen 1616 s. 59. Skipperboderne s. 59. Holmens faste stok 1631 s. 60. Nyboder s. 60. Søkrigsartikler I 1625 s. 61. Søkrigsartikler II 1625 s. 62. Søkrigstaktik s. 64. Eskadrer s. 65. Skibenes vækst s. 67. Kapitel V Christian IV krigsherren s Kongens beføjelser s. 69. Hans begrænsninger s. 69. Rigshofmestre og statholdere s. 70. Rigsmarsk s. 70. Rigsadmiral s. 71. Rigets og Kongens strømme s. 72. Dominium maris Baltici s. 72. Opgør med Hamborg 1630 og 1643 s. 73. Chr. IV's hvervehær s. 74. Unionsforslaget 1634 s. 76. Unionstraktaten 1637 s. 76. Unionsstyrken opstilles s. 77. Kapitel VI Soldatertyper og taktik s Kyrasserer s. 79. Arkebuserer s. 80. Dragoner s. 81. Musketerer s. 81. Pikenerer s. 81. Rytterkompagnier s. 82. Kyrassertaktik s. 83. Arkebusertaktik (karakol) s. 83. Musketertaktik (kontramarch) s. 85. Pikenertaktik s. 86. Slagorden (regimentsopstilling) s. 86. Kapitel VII Våben, anskaffelser og produktion s Musketter s. 89. Piker s. 89. Hjullåse (på pistol og karabin) s. 89. Dansk bøssemageri s. 90. Våbenimport (håndskydevåben) s. 90. Ditto blank-og dækvåben s. 91. Kanonproduktion s. 91. Christian IV's interesse herfor s. 91. Kanonbeholdning s. 93. Kanonkategorier s. 93 og note 13. Regimentsstykker s. 95. Standardisering? s. 95. Kapitel VIII Kalmarkrigen s Dansk-svensk spænding s. 96. Krigserklæring 1611 s. 97. Krigsmål s. 97. Felttogsplan s. 97. Vejkort 1611 s. 98. Flåden s. 99. Mod Kalmar s Mod Elfsborg s Christianopels erobring s Kampen om Kalmar s Felttogsplan 1612 s Elfsborgs erobring s Vastergotland s Chr. IV mod Jonkobing s Olands generobring s Gert Rantzau mod Jonkobing s Retræte fra Vimmerby s Flåden til Stockholm s Freden i Knærod s. 106.
4 Kapitel IX Kejserkrigen s Den nedersachsiske Kreds s Chr. IV's stiftspolitik s Tilly og Maximilian s Protestanternes stilling s Chr. IV 1624 s Anton Giinther i Kbh. s Anstruther i Kbh. s Forsvarsdebat 1624 s Kristian v. Bellins mission s. I 12. Chr. IV's omslag 1625 s Rigsrådets betænkninger febr s Chr. IV kredsoberst s Chr. IV's budskab til G II A s G II A's svar s Kort over Den nedersachsiske Kreds s Tillys hær s Chr. IV's hær s Grev Mansfeld og hertug Kristians hære s Chr. IV krydser Elben juni 1625 s Tilly krydser Weser 18. juli 1625 s Chr. IV's fald ved Hameln s Dansk retræte s Wallensteins entré s Wallensteins hær s Våbenhvile nov febr s Chr. IV, England og Nederlandene s Chr. IV's hær 1626 s Chr. IV's strategi foråret 1626 s Chr. IV's schlesiske korps s Wallenstein følger efter s Wallensteins tilbageblevne tropper s Chr. IV imod Tilly s Chr. IV's hær s Tillys hær s Northeim s Tillys hær øgedes d s Chr. IV's retræte s Lutter am Barenberg d s Chr. IV's nederlag s Tillys langsomhed s Chr. IV's hær foråret 1627 s Det schlesiske Korps' skæbne s Ernst af Mansfelds død s Sachsen-Weimars død s Korpsets endeligt s Kredshærens ændring s Greven af Thurn feltmarskal s Baden-Durlach generalløjtnant s Tilly og Wallenstein rykker frem sammen 1627 s Det danske rige trues s Landdag i Rendsborg dec s Stænder-og rigsråds-møder jan.-febr s Rigsrådsmøde i Kolding aug s Fyrstendømmernes besættelse s Rytternes flugt s Dansk forsvar s Dansk-svensk samarbejde til søes s Dansk forsvar 1628 s Chr. IV erobrer Femern s Chr. IV ved Eckernforde og Kiel s Operationer til søes s Wallenstein i Mecklenburg og Pommern s Wallensteins Østersøplaner s Kampen om Stralsund s Chr. IV til Wolgast s Dansk-svensk aftale om Stralsund s Nienburg s Wolfenbuttel s Stade s Krempe s Ulfsbækmødet febr s Angrebet på Slesvig maj 1629s Freden i Lybæk 12. maj 1629 s Kapitel X Torstenssonskrigen s Sveriges militær-finansielle stilling s Danmarks svaghed s Rigsrådets holdning s Chr. IV's»upartiske«holdning s Chr. IV's»upartiske«mægling s Dansk/svenske stridspunkter: Axel Oxenstiernas tale d. 12. maj 1643 s Corfitz Ulfeldts indlæg i forsvarsdebatten febr s Svensk rigsrådsresolution om krig d. 19. maj 1643 s Torstenssons march mod Danmark s Overfaldet s Christianspris'fald s Chr. IV's modforanstaltninger s Jyllands besættelse s Fyns forsvar s Gustav Horns indfald i Skåne s Chr. IV's togt mod Goteborg s Chr. IV mod Louis de Geers 1. hjælpeflåde s Kampene i Listerdyb s Hovedflåderne løber ud s. 163/64. Søslaget på Koldberger Heide s.
5 164. Chr. IV på Trefoldighed s Kielerfjord s Den svenske flådes udbrud s Louis de Geers 2. hjælpeflåde s Chr. IV i Skåne s Chr. IV forlader Skåne s Pros Munds eskadre s Den svenske flåde i søen s Pros Munds eskadres undergang s Bornholm besættes s Chr. IV's spærringer i Sundet s Rigsrådets betænkeligheder s Den nederlandske konvojflådes passage uden told s Danske skibsudrustninger s Giedde ved Goteborg s Tilstanden i Skåne 1645 s Helmuth Wrangel i Jylland s Kapitel XI Freden s Den militære situation 1645 s Den nederlandske/franske mægling s Toldstriden med Nederlandene s Den franske mægling s Toldproblemerne løses s Svenske vurderinger af mulige landafståelser: Skåne, Halland og Bleking s Halland og Bohus len s Halland og Bleking s Jåmtland og Hårjedalen s Gotland s Osel s Thuilleries moderation s Brømsebrofredens økonomiske bestemmelser s Brømsebrofredens territoriale bestemmelser s Christianopeltraktaten s Chr. IV's mæglerrolle udspillet s Kapitel XII Christian IV Rigets væbnede Arm s Karakteristik og vurdering. Forkortelser s. 195 Noter s Kilder og anført litteratur s Personregister s Billedfortegnelse s. 224
Vikar-Guide. Lad eleverne læse teksten og besvare opgaverne. De kan enten arbejde enkeltvis eller i små grupper.
Fag: Historie Klasse: 6. klasse OpgaveSæt: Hvem var Christian d. 4.? Vikar-Guide 1. Fælles gennemgang: Spørg eleverne hvad de ved om Christian d. 4. og tag en snak med dem om det. Fortæl evt. hvad du ved
Læs mereTorstenssonkrigen Årsager fakta Fakta Øresundstolden 1643-44: Beslutningen tages 13. oktober 1644: 13. august 1645: Invasion kort Koldberger Heide
Historiefaget.dk: Torstenssonkrigen Torstenssonkrigen Med Torstenssonkrigen tvang Sverige Danmark til omfattende landafståelser. Dermed var Danmark ikke længere en stormagt i Østersøen. Årsager Sverige
Læs mereKAMPEN OM ØSTERSØEN. Et bidrag til nordisk søkrigshistorie på Carl X Gustafs tid Af FINN ASKGAARD
KAMPEN OM ØSTERSØEN Et bidrag til nordisk søkrigshistorie på Carl X Gustafs tid 1654-60 Af FINN ASKGAARD Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck København 1974 Indholdsfortegnelse Fortale. 5 Forfatterens forord
Læs mereTorstenssonkrigen. Årsager. fakta. Fakta. Øresundstolden. Beslutningen tages. Invasion. kort. Modoffensiv. Koldberger Heide. vidste. Vidste du, at...
Historiefaget.dk: Torstenssonkrigen Torstenssonkrigen Med Torstenssonkrigen tvang Sverige Danmark til omfattende landafståelser. Dermed var Danmark ikke længere en stormagt i Østersøen. Årsager Sverige
Læs mereHelsingør 1657 SVENSKEKRIGENE. Besøg på Kronborg. Institut Sankt Joseph 21/ NAVN GRUPPE KLASSE
Helsingør 1657 SVENSKEKRIGENE Besøg på Kronborg Institut Sankt Joseph 21/11 2017 NAVN GRUPPE KLASSE Program 21/11/17 kib 8.10 Introduktion ca. 9.00 Afgang fra skolen til Østerport St. 10.00 Ankomst Helsingør
Læs mereKalmar- og Torstensonkrigen
[lærervejledning Kalmarkrigen] Kalmar- og Torstensonkrigen Kalmarkirgen Christian 4. forsøgte forgæves, bl.a. med brug af et løst rygte om, at Sverige og Spanien i fællesskab ville erobre Danmark og gøre
Læs mereOpgaver til Kongeriget
Født i 1577 på Frederiksborg Slot død i 1648 på Rosenborg Slot. Konge af Danmark-Norge 1588-1648. FAMILIE Søn af Frederik 2. af Danmark-Norge (1534-1588) og Sophie af Mecklenburg (1557-1631). Gift 1. gang
Læs mere30 årskrigen har været en overset periode i historieforskningen og historieformidlingen
30 årskrigen har været en overset periode i historieforskningen og historieformidlingen 30 årskrigen 1618-1648 Europa før krigen Religiøse spændinger i Europa siden reformationen i 1500 tallet Katolicismen
Læs mereAfsnit 3: Perioden fra 1588 til 1697: Fra Christian IV til Niels Juel
Afsnit 3: Perioden fra 1588 til 1697: Fra Christian IV til Niels Juel Niels Juel (1629 1697) blev som ung adelsmand sendt på en seks års dannelsesrejse, først til Frankrig, siden til Nederlandene, hvor
Læs mereSvenskekrigene og Fyn Til skolerne i forbindelse med markeringen af Slagets Dag 14. november
Historiehæfte Svenskekrigene og Fyn Til skolerne i forbindelse med markeringen af Slagets Dag 14. november Nyborg Museum 2007 Skolemateriale Slagets Dag 14. november 1659 I samarbejde med 5. klasser fra
Læs mereDen Store Nordiske Krig. foto. Lynkrig. Neutralitet. foto2. Invasionen af Skåne. Svensk kapitulation i Nordtyskland. Invasionen af Norge. fakta.
Historiefaget.dk: Den Store Nordiske Krig Den Store Nordiske Krig foto Den Store Nordiske Krig var den sidste af svenskekrige i danmarkshistorien. Danmark stod denne gang på vindernes side, men kunne dog
Læs mereSVENSKEKRIGE OG ENEVOLDSMAGT
Palle Lauring SVENSKEKRIGE OG ENEVOLDSMAGT (1648-1683) FOTOGRAFIER AF LENNART LARSEN OG INGA MED FLERE AISTRUP DET SCHØNBERGSKE FORLAG KØBENHAVN 1970 INDHOLD Christian IV dør 5 Otto Sperlings skildring
Læs mereSvenskekrigene og Fyn Til skolerne i forbindelse med markeringen af Slagets Dag 14. november
Historiehæfte Svenskekrigene og Fyn Til skolerne i forbindelse med markeringen af Slagets Dag 14. november Nyborg og Omegns Museer 2006 Skolemateriale Slagets Dag 14. november 1659 I samarbejde med 5.
Læs mereHistorisk Bibliotek. Christian den 4. Thomas Meloni Rønn
Historisk Bibliotek Christian den 4. Thomas Meloni Rønn Forlaget Meloni Serie: Historisk Bibliotek Forfatter: Thomas Meloni Rønn Redaktør: Lars Groth Serieredaktør: Henning Brinckmann & Lars Groth Læs
Læs mereEn lus mellem to negle
Henning S0by Andersen En lus mellem to negle Dansk-norsk neutralitetspolitik 1801-1807 ODENSE UNIVERSITETSFÖRLAG Indhold Forord 11 Indledning 13 I Beslutningstagerne og beslutningsprocessen i Danmark 1801-1807
Læs mereSvenskekrigene og Fyn. Til skolerne i forbindelse med markeringen af Slagets Dag 14. november
Svenskekrigene og Fyn Til skolerne i forbindelse med markeringen af Slagets Dag 14. november Nyborg Museum 2008 Skolemateriale Slagets Dag 14. november 1659 I samarbejde med 5. klasser fra skolerne i Nyborg
Læs mereFOR FLAGET OG FLÅDEN OM MARINENS PERSONEL OG DETS VIRKE 1943-45. Forord af Hans Christian Bjerg.
FOR FLAGET OG FLÅDEN OM MARINENS PERSONEL OG DETS VIRKE 1943-45 Forord af Hans Christian Bjerg. Udgivet af Søværnet 1995 Indholdsfortegnelse Forord ved overarkivar H. C. Bjerg 11 I. Indledning. 17 Af kommandør
Læs mereMed Hertugerne i Krig
Med Hertugerne i Krig 1) Det store, forkromede overblik En gennemgang af familietræet ud fra et militært synspunkt 2) Brødre i krig 1688-1706 Ernst Günthers sønner i de store, internationale konflikter
Læs mereHærens Mærkedage. Redaktion: Oberstløjtnant S.C. Volden
Hærens Mærkedage Hærens Mærkedage Hærens Mærkedage Redaktion: Oberstløjtnant S.C. Volden Hærens Mærkedage Hærens Operative Kommando 2008 Redaktion: Hærens Militærhistoriske Arbejder ved oberstløjtnant
Læs meremaj HALLAND - leder Bestryelsen (indlæg: Hans Neerbek, Bjørn Petersen, L.E. Allin)
DET MILITÆRE LÆSESELSKAB RENDSBORG Ekskursioner 1972 26. - 28. maj STAPELHOLM, FREDERIKSSTAD, SEHESTED v/? 1973 11. - 13. maj HALLAND - leder Bestryelsen (indlæg: Hans Neerbek, Bjørn Petersen, L.E. Allin)
Læs mereErik 7. af Pommern. I lære. Magretes død. Estland og Slesvig. Fakta. Øresundstolden. Oprør. Opsigelse. Pension som sørøver
Historiefaget.dk: Erik 7. af Pommern Erik 7. af Pommern Erik 7. af Pommern overtog det største nordiske rige nogensinde, men ved sin enerådighed og krige mistede han alt og blev afsat som konge. I lære
Læs mereSvenskerkrigene Lærervejledning og aktiviteter
Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning Historisk Bibliotek Serien»Historisk Bibliotek«tager læseren med til centrale historiske begivenheder i den danske og internationale historie. Her kan eleverne
Læs mereChristian den 4. Lærervejledning og aktiviteter
Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning Historisk Bibliotek Serien Historisk Bibliotek tager læseren med til centrale historiske begivenheder i den danske og internationale historie. Her kan læseren
Læs mereGeneration X Ane nr. 1280/1281. Indholdsfortegnelse
Indholdsfortegnelse Side Kort overblik 2 Tidsbillede 3 Niels Pedersen og Kirsten Rasmusdatter 4 Oversigt over kildemateriale 6 Kildemateriale 8 Rasmus Nielsen & Karen (Niels)datter Ane nr. 2562/2563 Niels
Læs mereSvenskerne på Østfyn
Svenskerne på Østfyn Materialesamling til Landgangen ved Kerteminde og Slaget ved Nyborg 1659 Østfyns Museer 2009 Svenskerne på Østfyn 31. oktober 1659 gik danskere og hollændere i land ved Kerteminde,
Læs mereMargrete 1. foto. Familie. Formynder. Statskup. vidste. Kalmarunionen. Vidste du, at.. Gotland. Slesvig. Historiefaget.dk: Margrete 1.
Historiefaget.dk: Margrete 1. Margrete 1. foto Margrete 1. var en dygtig politiker, der samlede de nordiske riger i Kalmarunionen. Hun var aldrig dronning af Danmark, men landets regent. Af Mikael Kristian
Læs mereVejledning til underviseren
Vejledning til underviseren Der er i alt 6 undervisningsforløb, som henvender sig til 7.-9. klasse. Undervisningsforløbene kan bruges direkte som de står, eller underviseren kan tilføje/plukke i dem efter
Læs mereMargrete 1. foto. Familie. Formynder. Statskup. vidste. Kalmarunionen. Vidste du, at.. Gotland. Slesvig. Historiefaget.dk: Margrete 1.
Historiefaget.dk: Margrete 1. Margrete 1. foto Margrete 1. var en dygtig politiker, der samlede de nordiske riger i Kalmarunionen. Hun var aldrig dronning af Danmark, men landets regent. Af Mikael Kristian
Læs mereKarl Gustav-krigene. [lærervejledning Karl Gustav-krigene]
[lærervejledning Karl Gustav-krigene] Karl Gustav-krigene Mod et nyt opgør I 1648 blev Den Westfalske Fred indgået som et endeligt punktum på 30-årskrigen, og Sveriges position som Nordens dominerende
Læs mereForeningen Svend Gønge
Seneste Nyt Særnummer Foreningen Svend Gønge Oktober 2009 Pro honore patriae I dette nummer kan du læse om... Danmarks dummeste krig? Af Sebastian Olden-Jørgensen Foreningen Svend Gønge Neden stående artikel
Læs mereTriggere - I gang med emnet. [lærervejledning nordiske syvårskrig]
[lærervejledning nordiske syvårskrig] Nordiske Syvårskrig I 1523 var Kalmarunionen definitivt opløst. I Norden var der to kongeriger, der i de følgende århundreder kæmpede om status og magt i de nordeuropæiske
Læs mereKönigsburg. 1 - Liebesinsel og 2 - Königsburg og foran bugten "Zum finsteren Stern".
Königsburg Königsburg er en af adskillelige borge, som Erik af Pommeren lod bygge eller udbygge i årene 1414-1415, da han blev konge. Det var et led i kampen om Hertugdømmet Slesvig. Flere af dem har vel
Læs mereHvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand?
Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? At han var konge, havde stor magt, var en dygtig kriger, klog og gjorde danerne kristne. Hvem fik den store Jellingsten til Jelling?
Læs mereSpørgsmålsark til 1864
Spørgsmålsark til 1864 Før du går i gang med at besvare opgaverne, er det en god ide at se dette videoklip på youtube: http://www.youtube.com/watch?v=_x8_l237sqi. Når du har set klippet, så kan du gå i
Læs mereFra Christian 4. til Frederik 4. fra adelsvælde til enevælde. Rosenborg
Fra Christian 4. til Frederik 4. fra adelsvælde til enevælde Rosenborg Christian 4. (1577-1648) var en statelig herre, begavet, veluddannet, energisk og selvbevidst. Én ting manglede han dog, nemlig evnen
Læs mereStudier i Danmarks politiske Historie i Slutningen af Christian III.s og Begyndelsen af Frederik II.s Tid.
Poul Colding: Studier i Danmarks politiske Historie i Slutningen af Christian III.s og Begyndelsen af Frederik II.s Tid. Nyt nordisk Forlag Arnold Busck. København 1939. Indholdsfortegnelse. Forord s.
Læs mereKrigen 1864 FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel.
A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller
Læs mereDe Slesvigske Krige og Fredericia
I 1848 bestod det danske rige ikke kun af Danmark, men også blandt andet af hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenborg, hvor den danske konge bestemte som hertug. Holsten og Lauenborg var også med i
Læs mereDen illoyale gesandt
Jørgen Grønvald Laustsen Den illoyale gesandt Thomas Døssings virke i Moskva 1944-47 Lindhardt og Ringhof Indhold Forord ved professor Bent Jensen 9 Forfatterens forord 11 Indledning 13 Kapitel 1: Politiske
Læs mereTreårskrigen. Helstaten. Revolutionen. Fakta. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. vidste
Historiefaget.dk: Treårskrigen Treårskrigen Danmarks første grundlov, blev født i Treårskrigens skygge. Striden stod mellem danskere og slesvig-holstenere, der tidligere havde levet sammen i helstaten.
Læs mereI NDFALDET I DET SYDLIGE JYLLAND 1643-44
BREVE FRA TORSTENSSON VEDRØRENDE I NDFALDET I DET SYDLIGE JYLLAND 1643-44 VED - AXEL LIL.JEFALK EN 12. Decbr. 1643 faldt den svenske Hær under D Torstensson uden foregaaende Krigserklæring uventet ind
Læs mereMetodeopgave. Overgangen over Storebælt 1658, aflevering ons. d. 30/10/02 Povl D. Rasmussen
Metodeopgave Denne opgave har jeg valgt at inddele i tre afsnit: Erik Dahlbergs rolle Karl X Gustavs rolle Corfitz Ulfelds rolle Jeg vil undersøge og diskutere hver af de tre personers roller i overgangen
Læs mereDe enevældige konger
A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller
Læs mereInspiration til fagligt indhold
Inspiration til fagligt indhold På dette ark finder du inspiration til det faglige indhold til aktiviteten Kilde-kålorm. I dette tilfælde er kilderne tekststykker, som kan klippes i mindre bidder. Der
Læs mereKANONSBÅDSKRIGEN HISTORIEN OM STOREBÆLT,
HISTORIEDETEKTIVEN: TEMA: KANONBÅDSKRIGEN KANONSBÅDSKRIGEN HISTORIEN OM STOREBÆLT, KAPERE OG KANONBÅDE 1807-1814 Historiedetektiven i Nyborg. Tema: Kanonbådskrigen i Storebælt Tekst om Kanonbådskrigen
Læs mereDanske Orlogsskibe 1870-1943
Danske Orlogsskibe 1870-1943 2004 M a r i n e k a l e n d e r Panserskibet HELGOLAND 1878-1907 Mønstring på dækket af Panserbatteriet HELGOLAND Panserbatteriet, der blev søsat på 14-årsdagen for den danske
Læs mereAne- og generationsnumre
Vi har alle nogle forfædre, nogle aner. Som regel kender vi de nærmeste - vore forældre - særdeles godt. De næstnærmeste, vore bedsteforældre, kender vi knap så godt, - og i øvrigt kender vi dem på en
Læs mereHelstaten. foto. Mageskiftet. Indfødsret. fakta. Helstaten. Fakta. Helstaten trues. Nationalstaten. Historiefaget.dk: Helstaten.
Historiefaget.dk: Helstaten Helstaten foto Helstaten var en betegnelse i 1800-tallets politik for det samlede danske monarki, der omfattede kongeriget Danmark og hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenburg,
Læs mereGeneration X Ane nr. 1372/1373
Indholdsfortegnelse Side Kort overblik 2 Tidsbillede 3 Hans Clemmingsen og -datter 4 Oversigt over kildemateriale 6 Kildemateriale 8 Hans Clemmingsen & Raabylille -datter Ane nr. 1372/1373 Rasmus Hansen
Læs mereDansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat
Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge
Læs mereSæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog.
Eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han
Læs mereFacitliste til før- og eftertest
Facitliste til før- og eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Hvem fik den store
Læs mereHans Møller Tegning Christoffer Bech
Mårslet Sogns Lokalhistoriske Forening Hans Møller Tegning Christoffer Bech Fredericus Quartus - Kirkeskibet i Mårslet kirke Udgivet 1999 I 1699 i Chr.V's sidste leve- og regeringsår, mens JENS JUEL var
Læs mereJohnny Thiedecke. For Folket. Oplysning, Magt og vanvid i Struensee-tidens Danmark. Pantheon
Johnny Thiedecke For Folket Oplysning, Magt og vanvid i Struensee-tidens Danmark Pantheon Indholdsfortegnelse Forord i I. Det danske samfund ca. 1700-1770 Land og folk 8 Landbefolkningen 10 De forskellige
Læs mereHelsingør 1657 SVENSKEKRIGENE. Besøg på Kronborg. Institut Sankt Joseph
Helsingør 1657 SVENSKEKRIGENE Besøg på Kronborg Institut Sankt Joseph Navn Gruppe klasse Program 11/12/16 kib 8.10 Introduktion ca. 9.00 Afgang fra skolen til Østerport St. 10.00 ankomst Helsingør 11.00
Læs mereii o Ontario Council of University Libraries http://www.archive.org/details/danmarkshistorie03barf Digitized by the Internet Archive
ii o Digitized by the Internet Archive in 2009 with funding from Ontario Council of University Libraries http://www.archive.org/details/danmarkshistorie03barf DANMARKS HISTORIE FRA 1625 TIL 1660. Tredelt
Læs mereDen danske Flådes første søhelt. Søren Norby (14??-1530)
Af Søren Nørby, cand., mag. Marinens Bibliotek. Den danske Flådes første søhelt. Søren Norby (14??-1530) Den 10. august 2010 fejrer Søværnet sit 500 års jubilæum. I anledning af jubilæet er det på sin
Læs mereHvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar
Illustration: Ida Maria Schouw Andreasen og Benni Schouw Andreasen Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar A. At han havde god kontakt til
Læs mereLØRDAG DEN 16. September 2017 Byvandring i fredericia & Rundtur på volden i Fredericia.
Kære medlem Du og din ledsager inviteres hermed til foreningens arrangement i Fredericia. Med følgende program: LØRDAG DEN 16. September 2017 Byvandring i fredericia & Rundtur på volden i Fredericia. Kl.
Læs mereBelgiens regenter 1384-1520 OM BELGIEN S GRÆNSER GENNEM TIDERNE. Kilde: Kronologisk Belgienshistorie. aner\nov.2012 Side 1
OM BELGIEN S GRÆNSER GENNEM TIDERNE Kilde: Kronologisk Belgienshistorie. aner\nov.2012 Side 1 OM BELGIENS REGENTER 1384-1419 Philip den Dristige Philip den Dristige var født den 17.jan 1342 som den yngste
Læs mereOversigt over Belgiens tilhørsforhold fra 1482 til 1830: 1. Den østrigsk/spanske periode 1482-1558. 2. Den spanske periode 1558-1713
BELGIENS HISTORIE 1482-1830 Oversigt over Belgiens tilhørsforhold fra 1482 til 1830: 1. Den østrigsk/spanske periode 1482-1558 2. Den spanske periode 1558-1713 3. Den 2. østrigske periode 1714-1794 4.
Læs mere1. Karen Marie Hansen, f. 9 okt 1890 i Ishøj, døbt 11 jan 1891 i Ishøj Kirke, d. 19 jan 1961 i Tyvelse, begravet på Tyvelse Kirkegård.
1 of 6 2012-09-05 19:29 Slægtsforskning Ole's mormor's aner 1. Karen Marie Hansen, f. 9 okt 1890 i Ishøj, døbt 11 jan 1891 i Ishøj Kirke, d. 19 jan 1961 i Tyvelse, begravet på Tyvelse Kirkegård. Hun blev
Læs mereFormål: at»vække«kursisternes interesse og ordforråd gennem interaktion.
1 I starten af forløbet/før læsning: Mix-par-svar Formål: at»vække«kursisternes interesse og ordforråd gennem interaktion. Læreren siger»mix«, og kursisterne cirkulerer imellem hinanden. Læreren siger»find
Læs mereDen lille prins af Antoiné de Saint-Exupéry
2016 Den lille prins af Antoiné de Saint-Exupéry Finn Dalum Larsen Hedehusene Skole 27-10-2016 Den lille prins af Antoiné de Saint-Exupéry først udkommet på fransk som Le Petit Prince i 1946 Spørgsmål
Læs mereAner til Karen Jensen
1. generation 1. Karen Jensen, datter af Husmand Jens Jensen og Kirsten Olesen, blev født den 20 Nov. 1885 i Ø. Tørslev sogn, Gjerlev Herred, 1 blev døbt den 2 Dec. 1885 i Hjemmet, og døde efter 1930.
Læs mereDen danske konges riger omfattede Danmark og hertugdømmerne Slesvig og Holsten, af hvilke Slesvig fra gammel tid var dansk, mens Holsten altid havde
Da spaniolerne kom Årene efter Den Franske Revolution i 1789 var en urolig tid for Europa, og også de neutrale lande blev ramt af følgerne. I 1800 indgik Danmark-Norge et væbnet neutralitetssamarbejde
Læs mereVelkommen til Historiedystens univers!
Velkommen til Historiedystens univers! Historiedysten 2018 handler om kronprinser i danmarkshistorien. Elever på 3.-4. klassetrin skal arbejde med Christian 4. som tronfølger. Med Christian 4. som hovedperson
Læs mereFørste verdenskrig. Våbenstilstand.
Første verdenskrig. Våbenstilstand og eftervirkninger. Våbenstilstand. I 1918 var situationen desperat, der var krise i Tyskland. Sult og skuffelse over krigen havde ført til en voksende utilfredshed med
Læs mereHvorfor måtte Danmark afstå Norge til Sverige i 1814? Michael Bregnsbo
Hvorfor måtte Danmark afstå Norge til Sverige i 1814? Michael Bregnsbo Dansketideneller 400-årsnatten 1380-1814 Union 1380: Valdemar Atterdag, konge af Danmark, død 1375. Valdemars datter: Margrethe, gift
Læs mereEfterslægt Jacob Zachariasen
Efterslægt Jacob Zachariasen 1. generation 1. Jacob Zachariasen, søn af Zacharias Jacobsen og Anne Larsdatter, blev født den 4 Apr. 1802 i Ørslev, Vends, Odense, døde den 18 Feb. 1858 i Assens, Båg, Odense,
Læs mereSide 1 af 5. Efterkommere af: Jens Lauridsen. 1st Generationer. 2nd Generationer (Børn) 3de Generationer (Børnebørn)
Side 1 af 5 1st Generationer 1. døde på en ukendt dato. Han giftede sig med Karen Pedersen. Børn af og Karen Pedersen 2. Ane Marie Christensen [Lauridsen] blev født den Maj 22 1879 i S.Lyngvig og døde
Læs mereDanefæ Skatte fra den danske muld
Danefæ Skatte fra den danske muld Til Hendes Majestæt Dronning Margrethe 2. Nationalmuseet Gyldendal Skatten fra Munkebo Af Poul Grinder-Hansen Stål og sølv var et makkerpar i 1500-, 1600- og 1700-tallets
Læs mereOptakten til reformationen. Renæssancen Verden bliver større Afladshandel
Reformation Optakten til reformationen Den lutherske reformation Luthers biografi og den lutherske reformations forløb Teologiske hovedtemaer i den lutherske reformation Den schweiziske og sydtyske reformation:
Læs mereuden at landet besværes
Jens Holmgaard uden at landet besværes Studier over Frederik 4.s landmilits med særligt henblik på spørgsmålet om stavnsbånd og bønderkarlenes vilkår i øvrigt Udgiverselskabet ved Landsarkivet for Nørrejylland
Læs mereAneliste for MARTIN AHLER JENSEN Side 1
Aneliste for MARTIN AHLER JENSEN Side 1 1. MARTIN AHLER JENSEN, f. 13. juli 1882 i Lille Bjerre i Snejbjerg, d. 19. april 1963 på Herning sygehus. Han blev gift med (1) Birthe Marie Uldum, gift 7. nov.
Læs mereAneliste for ANE LAURA JOHANSEN Side 1
Aneliste for ANE LAURA JOHANSEN Side 1 1. Ane LAURA JOHANSEN, født 15. juli 1890 i Barde i Vorgod sogn, død 6. aug. 1958 på Herning sygehus. Hun blev gift med MARTIN AHLER JENSEN, gift 10. sep. 1910 i
Læs mereOtto von Bismarck. Lynkarriere. Danmark går i Bismarcks fælde. Vidste du, at... Bismarck udvider Preussens magt og samler riget. Fakta.
Historiefaget.dk: Otto von Bismarck Otto von Bismarck Meget få personer har haft større betydning for en stats grundlæggelse og etablering, end Otto von Bismarck havde for oprettelsen af det moderne Tyskland
Læs mere1.4.4 JENS HANSEN. Aner Maren Nielsdatter - Maren Olesdatter - Jens Hansen. Eva Kristensen Marts udgave JENS HANSEN "1
JENS HANSEN Aner Maren Nielsdatter - Maren Olesdatter - Jens Hansen Eva Kristensen Marts 2016-1. udgave JENS HANSEN "1 Jens Hansen *1825-1915 blev født den 25. marts 1825 i Veirup i Vium sogn, blev døbt
Læs mereJyllandskorridoren - med et internationalt perspektiv Hirtshals, 6. september 2018
Jyllandskorridoren - med et internationalt perspektiv Hirtshals, 6. september 2018 ITD Brancheorganisation for den danske vejgodstransport ITD PADBORG FDE Center Padborg Lyren 1 6330 Padborg ITD KØBENHAVN
Læs mereEn europæisk Danmarkshistorie
Lars Hovbakke Sørensen En europæisk Danmarkshistorie - fra oldtiden til i dag Gyldendal Indholdsfortegnelse Forord 11 DEL I - Fra oldtiden til Kalmarunionens opløsning De ældste danskere (indtil ca. 4.000
Læs mereGeneration X Ane nr. 1260/1261
Peder Schomann & - -sdatter Christen Pedersen & - -datter Ane nr. 2520/2521 2522/2523 Anders Pedersen & Ida Christensdatter Hjerm 1260/1261 Peder Andersen Hjerm Dejbjerg 630 Ida Pedersdatter Hemmet 315
Læs mereFaglige kommentarer. Lærervejledning - 9 den sidste krig og tabet af Norge
Lærervejledning - 9 den sidste krig og tabet af Norge Faglige kommentarer Et nyt angreb planlægges I løbet af 1700-tallet mistede Sverige sine besiddelser i Centraleuropa og Rusland. I løbet af århundredet
Læs mere2. verdenskrig i Europa
Historiefaget.dk: 2. verdenskrig i Europa 2. verdenskrig i Europa 2. verdenskrig varede fra den 1. september 1939 til den 8. maj 1945. I Danmark blev vi befriet den 5. maj 1945. Krigsudbrud Den 1. september
Læs mereKalmarunionen har stor relevans for vores samfundsstruktur, som vi kender den i dag. Nøgleord: fortid, nutid og fremtid f.eks.
Kalmarunionen har stor relevans for vores samfundsstruktur, som vi kender den i dag. Nøgleord: fortid, nutid og fremtid f.eks. følgende: At vi alle har en forståelse og indsigt i, hvordan vores forfædre
Læs mereTordenskjold blev født i Trondhjem i Norge i 1690.
Lavet af 4.a. Tordenskjold blev født i Trondhjem i Norge i 1690. Tordenskjold hed rigtigt Peter Wessel. Han havde 6 søstre og 11 brødre. Her er sangen om Tordenskjold Jeg vil sjunge om en helt vidt berømt
Læs mereKarstoft, Christian B., dansk præst Tarp/Ugle herred 1950-79, førstepræst/provst Flensborg/Sydslesvig 1979-93, født 1923.
Private personarkiver Arkiv P 23 Karstoft, Christian B., dansk præst Tarp/Ugle herred 1950-79, førstepræst/provst Flensborg/Sydslesvig 1979-93, født 1923. afl. jr. 1993/P 423. 1. 1946. Protokol for Københavnske
Læs mereEfterslægt Abraham Henrichsen
Efterslægt Abraham Henrichsen 1. generation 1. Abraham Henrichsen, søn af Henrich Abrahamsen og Kirstine Geertsdatter, blev født den 6 Okt. 1733 i Fåborg, Sallinge, Svendborg, døde den 2 Dec. 1810 i Fåborg,
Læs mereArbejdsopgaver til Christian 4. som tronfølger
Arbejdsopgaver til Christian 4. som tronfølger Da Christian 4. var 19 år gammel blev han kronet til konge af Danmark-Norge. Inden han blev konge skulle han som prins lære en masse ting. Han skulle have
Læs mereScene 1: Fortællingen begynder ca. 1064, hvor Harold Godwinson af kong Edward beordres til at rejse til
Bayeuxtapetet skildrer i 49 scener historien om slaget ved Hastings i 1066 og en række hændelser i årene forud for invasionen. I de fleste tilfælde afgrænses scenerne af stiliserede træer eller tårne.
Læs mereDanmark i verden i tidlig enevælde
Historiefaget.dk: Danmark i verden i tidlig enevælde Danmark i verden i tidlig enevælde Danmark arbejdede fra 1660-1720 ihærdigt på at generobre Skåne, Halland og Blekinge gennem Skånske Krig og Store
Læs mereDet danske Gesandtskab i Washington
Udgiverselskab for Danmarks nyeste Historie i Det danske Gesandtskab i Washington 1940-1942 Henrik Kauffmann som uafhængig dansk gesandt i USA 1940-1942 og hans politik vedrørende Grønland og de oplagte
Læs mereChristian 10. og Genforeningen 1920
Historiefaget.dk: Christian 10. og Genforeningen 1920 Christian 10. og Genforeningen 1920 Et af de mest berømte fotos i Danmarkshistorien er uden tvivl billedet af Kong Christian 10. på sin hvide hest,
Læs mereEnglandskrigene Lærervejledning og aktiviteter
Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning Historisk Bibliotek Serien»Historisk Bibliotek«tager læseren med til centrale historiske begivenheder i den danske og internationale historie. Her kan eleverne
Læs mereChristian 10. og Genforeningen 1920
Historiefaget.dk: Christian 10. og Genforeningen 1920 Christian 10. og Genforeningen 1920 Et af de mest berømte fotos i Danmarkshistorien er uden tvivl billedet af Kong Christian 10. på sin hvide hest,
Læs mereHistorie 9. klasse synopsis verdenskrig
Historie synopsis 2 2. verdenskrig I de næste uger skal du arbejde med din synopsis om den 2. verdenskrig. Mere konkret spørgsmålet om årsagerne til krigen. Der er tre hovedspørgsmål. Besvarelsen af dem
Læs mereRENÆSSANCENS BEFÆSTEDE BYER et seminar
Dansk Center for Byhistorie Afdeling for Middelalder- og Renæssancearkæologi Aarhus Universitet RENÆSSANCENS BEFÆSTEDE BYER et seminar 14.-15. september 2006 Aarhus Universitet (Moesgaard med aftenarrangement
Læs mereEfterslægt Karen Pedersdatter
Efterslægt Karen Pedersdatter 1. generation 1. Karen Pedersdatter blev født på en ukendt dato, døde før 5 Nov. 1686 i Kundby, Kundby, Holbæk, og blev begravet den 5 Nov. 1686 i Kundby, Kundby, Karen giftede
Læs mereUNIT TEST DATES I-V SESSION :
UNIT TEST DATES IV SESSION : 201920 UT 1 I II III IV V 27Jun Thur* Maths Maths Eng. Lang. Eng. Lang. Eng. Lang. 28Jun Fri* EVS EVS 2nd Lang. 2nd Lang. Science 01Jul Mon* 2nd Lang. Eng.Lang. Maths Science
Læs mereEfterslægt Henrich Abrahamsen
Efterslægt Henrich Abrahamsen 1. generation 1. Henrich Abrahamsen, søn af Abraham Andersen og Trinike Hansdatter, blev født den 10 Mar. 1708 i Fåborg, Sallinge, Svendborg, døde den 8 Nov. 1778 i Fåborg,
Læs mereØresundstolden på Christian 4. s tid
Øresundstolden på Christian 4. s tid Sundtoldens betydning 1613-1645 for forholdet mellem Danmark, Sverige og Nederlandene Torben Hvidegaard Fortid og Nutid september 2000, s. 199-219 Ø resundsom rådet
Læs mere