Hærens Mærkedage. Redaktion: Oberstløjtnant S.C. Volden

Transkript

1 Hærens Mærkedage

2

3 Hærens Mærkedage

4

5 Hærens Mærkedage Redaktion: Oberstløjtnant S.C. Volden

6 Hærens Mærkedage Hærens Operative Kommando 2008 Redaktion: Hærens Militærhistoriske Arbejder ved oberstløjtnant S.C. Volden Grafisk tilrettelægning: Anne Marie Kaad Tryk: Nørhaven Book, Skive Printed in Denmark 2008 ISBN: Udgivet af Hærens Operative Kommando (Denne udgave afløser den oprindelige oversigt, udgivet af Det Kongelige Garnisonsbibliotek i 1976 med titlen Hærens Mærke- og Mindedage. Den oprindelige oversigt kan lånes på pågældende bibliotek). Oversigten forhandles ikke. Så længe oplaget rækker, kan bogen rekvireres ved Hærens Operative Kommando, Postboks 59, 7470 Karup J. Den digitale udgave findes på Hærens Operative Kommandos hjemmeside ISBN: Indhold kan gengives uden tilladelse, men med kildeangivelse. Kommerciel anvendelse af indholdet kræver skriftlig tilladelse fra Hærens Operative Kommando. Hærens mærke (titelside) Siden 1880 har hæren haft sit eget emblem. Ved Kundgørelsen for Forsvaret B af 6. december 1957 blev mærket autoriseret som værnsmærke for hæren. Dets betegnelse var fra 1949 til 1974 Generalsmærket og senere Hærens mærke. Den almindelige betegnelse i dag er Hærmærket. Mærket består af det kronede rigsvåben, hvor der i skjoldet ses tre over hinanden gående, venstrevendte, kronede løver, der er omsat med ni hjerter med krone. Skjoldet er omkranset af to opadvendte laurbærgrene, der er sammenholdt med en sløjfe forneden og hver af grenene er prydet med syv bær. Hærens Operative Kommandos mærke (ovenfor) Mærket blev den 1. januar 1951 godkendt af Forsvarsministeriet som afdelingsmærke for Generalstaben. Siden blev det anvendt af Hærstaben indtil 30. juni 1982 og dernæst af landsdelskommandoerne fra 1. august 1982 til disses nedlæggelse 31. december Fra oprettelsen af Hærens Operative Kommando 1. januar 1991 har mærket været anvendt af denne myndighed. Mærket består blandt andet af et rødt skjold omgivet af en cirkulær sølvlaurbærkræns med røde bær, gevær og sabel krydset. Derpå sort kanonrør med guldornamentik og Christian VII s kronede spejlmonogram. Herover den reglementerede krone.

7 Forord Hærens udvikling har nu varet mere end 1000 år. En lang periode, men i de seneste år er udviklingen gået specielt hurtigt, ja så hurtigt, at det kan være vanskeligt at fastholde de væsentligste begivenheder og i tid at placere de udviklingstrin, der har haft særlig betydning for hærens virke i dag. Det er derfor et vigtigt bidrag til at kunne bevare forbindelsen til fortiden og dermed perspektivet i Hærens udvikling at der nu foreligger en opdateret, om end ufuldstændig og uautoriseret oversigt, som gengiver et stort antal af de mest afgørende begivenheder fra år 1000 til begyndelsen af dette årtusinde. Grundlaget for udarbejdelsen har været det store arbejde, som P.I. Liebe og E. Borgstrøm fik udgivet i I de ca. 30 år, der er forløbet siden da, har især begivenhederne i de seneste ca. 20 år ændret hæren i et accelererende tempo, samtidig med at de ressourcer, som har kunnet afsættes til at beskrive udviklingen, er blevet væsentligt reduceret. Det opståede hul i beskrivelsen af hærens historie søges dækket ved en særskilt registrering af de dokumenter, der har været styrende for udviklingen i de seneste år. Dette projekt Forsvarets Nyere Historie som er iværksat af Forsvarskommandoen i 2006 og stadig er under udarbejdelse, vil i høj grad bidrage til at dække behovet for dokumentation af blandt andet hærens historie efter Indtil resultatet af det nævnte projekt er tilgængeligt, vil Hærens Mærkedage være et værdifuldt hjælpemiddel for dem, der ønsker oplysning om hærens udvikling. Der skal derfor lyde en varm tak til de mange enkeltpersoner samt til de myndigheder, der har bidraget til arbejdet. P. Kiærskou Generalmajor Chef for Hærens Operative Kommando

8

9 Indledning Denne opdatering af oversigten Hærens Mærke- og Mindedage fra 1976 er initieret af et større antal henvendelser fra myndigheder og enkeltpersoner. Arbejdet med opdateringen ville ikke have været muligt uden aktiv deltagelse fra mange enkeltpersoner, primært pensionerede chefer for nu nedlagte myndigheder m.v. samt enkeltpersoner med indsigt i hærens forhold fra 1970 erne og fremad. Også et antal af de endnu eksisterende myndigheder har trods stort dagligt arbejdspres kunnet afse tid til at bidrage. Tak for indsatsen! En særlig tak fortjener oberstløjtnant Aage Damm, der gennem hele arbejdsperioden på ca. to år har ydet en omfattende indsats blandt andet ved sproglige opdateringer og korrekturlæsninger. Også min hustru, Kirsten, der har gennemlevet mange timers korrekturlæsning, fortjener en tak. Uden positiv deltagelse fra Hærens Operative Kommandos stab havde det ikke været muligt for læseren at have denne oversigt i hånden. Især har den gode støtte og store arbejdsindsats fra Ledelsessekretariatet været afgørende for, at det nu er muligt at se oversigten i både en trykt og en digital udgave. Oversigten er ikke en krigshistorisk udredning, men skal betragtes som en inspiration til at søge dybere i de emner, der måtte interessere den enkelte. Da det behandlede stofområde er særdeles stort, er oversigten næppe fuldstændig og kan derfor ikke betragtes som et autoriseret dokument. Med denne udgave er der sket følgende ændringer i forhold til den tidligere udgave: Der er tilføjet et kronologisk afsnit, så man ud over at have en oversigt over alle begivenheder i alle årene på en given dato nu også har mulighed for at følge udviklingen år for år. Der er foretaget et stort antal sproglige opdateringer. Som eksempel herpå kan nævnes, at formuleringer som nu xxx regiment er rettet til senere xxx regiment. Oversigten gøres tilgængelig på Hærens Operative Kommandos hjemmeside.

10 I forbindelse med en oversigt af denne art kan det ikke undgås, at nogle vil savne visse datoer eller begivenheder. Dette kan skyldes flere forhold: Først og fremmest skal man være opmærksom på, at en mærkedag kræver en dato. Hvor en sådan ikke har kunnet findes eller er overset ved udarbejdelsen, er den pågældende begivenhed udeladt. Begivenheder vedrørende enkeltpersoner er ikke medtaget. Forhold vedrørende implementering og udfasning af materielgenstande er sjældent medtaget. Dette skyldes primært, at der ikke foreligger datoangivelser, idet både implementering og udfasning normalt forløb over en periode. Som kompensation herfor er det anvendte billedmateriale primært afbildninger af tidstypiske materielgenstande. Det er håbet, at eventuelle fejl og mangler vil blive opdaget af brugerne, og at man vil medvirke til at få rettet sådanne. Se afsnittet Forslag til rettelser og tilføjelser, hvor der også er medtaget uddrag af Hærens Operative Kommandos retningslinier for medtagelse af mærkedage efter I respekt for det omfattende arbejde, som blev gennemført ved udarbejdelsen af 1976-udgaven, og fordi der heri er nævnt et antal forhold med indflydelse på udarbejdelse af oversigter af denne art, er de oprindelige forord til den pågældende udgave gengivet som bilag til denne udgave. Indsamling af oplysninger til oversigten er afsluttet pr. primo S.C. Volden Oberstløjtnant Redaktør

11 Indholdsfortegnelse Forord 5 Indledning 7 AFSNIT 1: Mærkedage i kronologisk orden Perioden 1000 til til til til til til til til til til

12 AFSNIT 2: Mærkedage i datoorden Januar måned 163 Februar måned 177 Marts måned 187 April måned 197 Maj måned 211 Juni måned 221 Juli måned 233 August måned 245 September måned 259 Oktober måned 271 November måned 283 December måned 293 Bilag 1-3 Officielle flagdage 305 Vejledninger 307 Søgning Rettelser og tilføjelser Afgrænsning af indhold Ældre forord 311 Afskrift af forordene til Hærens Mærke- og Mindedage (udgivet 1976)

13 Afsnit 1 Mærkedage i kronologisk orden Opstillet efter årstal dato og måned begivenhed

14

15 Perioden 1000 til 1499 Indtil skydevåben blev opfundet midt i 1300-årene, var sværd, spyd, bue og pil samt armbrøst og blide de mest anvendte våben. Den personlige beskyttelse bestod oftest af brynje (først ringbrynje senere harnisk), hjelm og skjold. Beskyttelsen kunne suppleres med yderligere metalgenstande som f.eks. handsker. Det almindeligste transportmiddel var apostlenes heste og heste, som i løbet af 1400-årene også ofte var beskyttet af metalplader. På ovenstående tegning fra et håndskrift (ca. år 1200) ses et angreb på en befæstning i slutningen af det 12. århundrede. De angribende er klædt i ringbrynjer og hjelme. Deres bevæbning er spyd, sværd, økse og fakler til at sætte borgen i brand.

16 14 Hærens Mærkedage oktober Slaget ved Assandun (Ashdown). En dansk ledingshær under Knud den Store besejrer efter en hård og langvarig kamp den engelske hær under Edmund Jernside, hvorefter England reelt er tilbageerobret september Slaget på Lyrskov hede. En dansk-norsk hær under Magnus den Gode tilføjer venderne under kong Ratibor et knusende nederlag juni Slaget ved Fodevig i Skåne. Kong Erik Emunes sjællandske og skånske ryttere vinder en afgørende sejr over Kong Niels hær, der hovedsageligt består af fodfolk juni Arkonas erobring. Vendernes hovedborg indtages af en dansk hær under Valdemar den Store og biskop Absalon juni Slaget ved Reval (Lyndanis). Den danske hær under Valdemar Sejr og vendiske hjælpetropper under hertug Bugislaw vinder en afgørende sejr over esterne. Det er til dette slag, at en senere eftertid har knyttet sagnet om Dannebrog, der faldt ned fra himlen juli Slaget ved Bornhøved. Grev Henrik af Schwerin og hans tyske allierede slår Valdemar Sejr efter, at dennes hjælpetropper, ditmarskerne, er faldet den danske hær i ryggen.

17 Perioden 1000 til oktober Slaget på Taphede nær Viborg. Grev Gerts holstenske ridderhær besejrer en dansk-frisisk hær under tronprætendenten, prins Otto, der tages til fange april Den danske ridder Niels Ebbesen og 47 svende trænger ind i den holstenske hærs hovedkvarter i Randers, stikker ild på nogle huse i byen for at skabe forvirring, opsøger og dræber holstenernes anfører, grev Gert, og flere af hans mænd, slår sig med tabet af én mand igennem den tililende fjendtlige styrke og undkommer november Slaget ved Skanderborg. En dansk hærstyrke under Niels Ebbesen belejrer Skanderborg slot, men angribes af en holstensk undsætningshær. Begge parter tilskriver sig sejren. Under kampen falder Niels Ebbesen november Slaget ved Brobjerg (Gamborg) på Fyn. Valdemar Atterdag besejrer den holstenske hær under grev Gerts søn, Nicolaus, og kommer derved i besiddelse af Fyn juli Visby på Gotland erobres. En dansk hær under Valdemar Atterdag går den 25. juli i land ved Kronevold på Gotland, slår dagen efter den gotlandske hovedhær ved Fjeldmyre og tilintetgør den 27. resten af øens landeværn ud for Visby i en kamp, hvorunder gotlændere falder. Samme dag overgiver byen sig februar Slaget ved Falköping. Dronning Margrethes danske hær under Henrik Parow slår svenskerne under Kong Albrecht, som fanges.

18 16 Hærens Mærkedage april Erik af Pommerns dronning, Filippa, afslår et angreb på København af en hanseatisk hær og flåde oktober Slaget ved Brunkeberg. En dansk ridderhær på ca mand under Christian I bliver med stort tab slået af en svensk bondehær på godt mand under Sten Sture og Knut Posse august Kampen ved Rotebro nær Stockholm. En dansk hær under Kong Hans slår den svenske bondehær under Sten Sture, som flygter til Stockholm september Slaget ved Rotebro og Stockholm. Under Stockholms belejring slår den danske hær under Kong Hans først en svensk bondehær, der forsøger at undsætte byen, og besejrer derpå en udfaldsstyrke under anførsel af Sten Sture september Elfsborg erobres. Kommandanten, den svenske rigsråd Nils Klausson Sparre, overgiver efter et hårdnakket forsvar fæstningen til en dansknorsk hærstyrke under Henrik Krummedige og Ebbe Munk.

19 Perioden 1500 til 1599 Den hidtidige konkurrence mellem pladebeskyttelse og skydevåben faldt i 1500-årene ud til fordel for skydevåbnene. Derfor var det ikke mere hverken effektivt eller praktisk at anvende den tunge jernpladebeskyttelse, som senere primært blev anvendt af rytteriet og til paradeformål. Som det ses på billedet, er soldaterne klædt i stofdragter, og det marcherende mandskab bevæbnet med geværer. De meget tunge kanoner krævede heste til at trække både det tunge skyts og vogne med krudt og kugler. Billedet er et udsnit fra illustration fra den danske tøjmester Rudolf van Deventers værk fra Her i en gengivelse fra Hans Christian Bjerg og Ole L. Frantzen: Danmark i Krig. (JP/Politikens Forlagshus A/S og Publichers Production, 2005).

20 18 Hærens Mærkedage februar Slaget ved Hemmingstedt. Ditmarskerne vinder en afgørende sejr over Kong Hans hær og erobrer rigets banner, Dannebrogsfanen maj Stockholm Slot kapitulerer til Sten Sture. Efter 8 måneders belejring og afvisning af talrige stormangreb overgiver kong Hans dronning, Kristine, slottet til svenskerne mod løfte om fri afmarch. Af den oprindelige besætning på ca mand er kun 70 tilbage. Sten Sture bryder sit ord og beholder dronningen som gidsel januar Slaget ved Bogesund. Christian II s hær under ledelse af rigsråd Otto Krumpen vinder en afgørende sejr over den svenske hær under Sten Sture den Yngre, som såres dødeligt april Slaget ved Uppsala. Christian II s hærfører, Otto Krumpen, sejrer afgørende over en svensk bondehær efter en hård kamp. Rigsbanneret, Dannebrogsfanen, der føres af Mogens Gyldenstjerne, er i yderste fare, men reddes af den unge Peder Skram september Stockholm overgiver sig til Christian II juni Slaget ved Øksnebjerg på Fyn. Christian III s feltherre, Johan Rantzau, sejrer over en hær af lybske tropper og danske bønder, der ønsker at få Christian II tilbage på tronen.

21 Perioden 1500 til januar Christian III erobrer fæstningen Krogen (Ørekrog), der var besat af lybækkerne marts Christian III giver ordre til at bygge et nyt tøjhus ved Københavns Slot. 30/ påbegyndtes opførelsen af Christian IV tøjhus, der var færdig omkring En del af Christian III s tøjhus nedrives og genopbygges, så det passer ind i Christian IV tøjhus, resten blev nedbrudt juni Stormen på Meldorf. Den danske hær under Johan Rantzau stormer og indtager byen, der forsvares hårdnakket af ditmarskerne, og erobrer 25 stykker feltskyts juni Slaget ved Heide. Den danske hær under Johan Rantzau vinder en afgørende sejr over ditmarskerne juli Efter at en svensk flåde den 30. maj uden varsel har overfaldet og kapret 3 danske orlogsskibe ud for Bornholm, erklærer Frederik II den 31. juli Sverige krig. (Se 13/ ) september Elfsborg erobres. Efter 5 dages bombardement kapitulerer den vigtige svenske fæstning til Frederik II.

22 20 Hærens Mærkedage november Mislykket svensk storm på Halmstad. Byens borgere og besætning under Poul Huitfeldt afslår et svensk stormangreb under Erik XIV november Slaget ved Marekær. Frederik II med en undsætningsstyrke til det belejrede Halmstad slår den svenske hær under Carl de Mornay og erobrer 30 kanoner september Varberghus går tabt. Svenskerne stormer fæstningen, der falder efter et hårdnakket forsvar. Kommandanten, Hans Holk, såres dødeligt oktober Slaget ved Axtorna. Daniel Rantzaus danske hær på ca mand slår efter en hård kamp den svenske hær på mand under Jakob Hästsko, der mister hele sit artilleri på 48 kanoner november Træfningen ved Tureby i Östergötland. En lille dansk rytterstyrke under Daniel Rantzau angriber overrumplende den svenske hær under feltmarskal Erik Henriksson og driver den på flugt. Erik Henriksson tages til fange, og det svenske artilleri på 20 kanoner erobres januar Kampen ved Norrby i Östergötland. Daniel Rantzau overrumpler og slår den svenske hær under Peder Brahe og Hogenskild Bielke, erobrer 9 kanoner og befrier en del danske fanger, taget under tidligere små træfninger.

23 Perioden 1500 til februar Kampen ved Flishult i Småland. En dansk styrke under Frans Brockenhuus slår et svensk korps under Hogenskild Bielke, som tages til fange med sin stab november Erobringen af Varberghus. Efter en måneds belejring og voldsomme bombardementer kapitulerer den stærke svenske fæstning til Frederik II. Under belejringen falder den danske hærs to bedste førere Frans Brockenhuus og Daniel Rantzau februar Drabantgarden oprettes. Nedlægges 3/ oktober Byggearbejdet på Københavns Tøjhus påbegyndes under ledelse af bygmester Bernt Petersen. Tøjhuset er færdigbygget 1604, men store udvidelser fortsættes, bl.a. bygning af Provianthuset og ny skibshavn december Freden i Stettin mellem Danmark og Sverige. Alle erobringer tilbagegives, men Sverige anerkender Danmarks besiddelse af Gotland. (Se 31/7 1563).

24

25 Perioden 1600 til 1699 Der skete fortsat en udvikling på skydevåbenområdet, men disse våben var tungt grej, hvis præcision og rækkevidde ikke var imponerende. Her i landet anvendte man luntelås frem til slutningen af 1600-tallet, hvor den blev fortrængt af flintelåsen, som var blevet opfundet i Frankrig allerede i begyndelsen af århundredet. Man anvendte stadig sidevåben af forskellig art samt forskellige former for stagevåben. Hen mod slutningen af århundredet begyndte anvendelsen af bajonet som stikvåben. Ovenstående billede er fra Wallhausen: L instruction de la Cavallerie, udgivet Billedet kan også ses i bl.a. Arne Stevns: Vor Hær Bind I, udgivet på Nordiske Landes Bogforlag Det viser en musketer, der affyrer sin musket (med luntelås) mod pistolbevæbnet kyrasser. Bemærk, at der ikke er sigtemidler på våbnene, men i løbet af 1600-tallet blev geværer forsynet med et sigtekorn forrest på geværløbet.

26 24 Hærens Mærkedage januar Christian IV får tilsagn fra de privilegerede stænder om støtte til ombygning af Københavns forældede befæstning. I de påfølgende år anlægges fremskudte værker ved Søerne; de sløjfes efter stormen på København april Christian IV erklærer Sverige krig. (Se 20/1 1613) maj Kalmar by erobres. Christian IV stormer og erobrer byen fra svenskerne efter en hård kamp juli Slaget ved Kalmar. Med en hær på mand slår Christian IV den dobbelt så store svenske hær under Carl IX, som forsøger at undsætte det belejrede Kalmar Slot august Kalmar Slot overgiver sig. Efter at have belejret fæstningen i over to måneder og efter at have besejret den svenske hovedhær i et stort undsætningsforsøg (se 27/5) lykkes det Christian IV at erobre det stærke slot februar Kampen ved Vitsjö. Svenskerne under kong Gustav Adolf, der har gjort indfald i Gjønge Herred i Skåne, overrumples af en dansk styrke under Anders Bille og lider et blodigt nederlag. Kongen selv er i største livsfare og reddes kun i sidste øjeblik februar Træfningen ved Skællinge. Svenskerne overrumpler og slår en dansk hærstyrke under Christian IV, som i sidste øjeblik redder livet ved, at en af hans mænd overlader ham sin hest.

27 Perioden 1600 til maj Elfsborgs erobring. Christian IV erobrer fæstningen Elfsborg efter forudgående belejring og bombardement januar Freden i Knærød mellem Danmark og Sverige. Sverige frafalder alle højhedskrav i Lapmarken og betaler Danmark 1 million daler i krigsskadeerstatning. Som pant beholder Danmark fæstningen Elfsborg og byen Göteborg. (Se 4/2 1611) november Sjællandske Kompagni af skånske Regiment Knægte (senere Sjællandske Livregiment) oprettes. Fyenske Kompagni af jydske Regiment Knægte (senere Fynske Livregiment) oprettes april Forordning om Rostjenesten, den suppleres i Styrken fastsættes til 1200 heste indordnet i 12 kompagnier. Lensrytterne, der udgør kernen, danner en livvagt til hest Hoffanen september Slaget ved Nienburg. Christian IV angriber og slår den kejserlige feltmarskal Tilly, som belejrer fæstningen Nienburg. Tillys hær lider meget store tab, men Christian IV udnytter ikke sin sejr, og Tilly får siden lejlighed til at forene sig med en anden kejserlig hær under feltmarskal Wallenstein.

28 26 Hærens Mærkedage august Slaget ved Lutter am Barenberge. En kejserlig tysk hær på ca mand under general Tilly vinder en afgørende sejr over Christian IV s hær på mand. Et regiment af nationale danske tropper Det danske Regiment (senere Sjællandske og Fynske Livregiment) udmærker sig specielt under slaget. Kongen selv må redde sig ved flugt april Christian IV giver ordre til at bygge et forsvarsværk nord for København Sankt Anna Skanse. Christian III udvidede og bebyggede skansen, som fik navnet Citadellet Frederikshavn senere Kastellet. (Se 28/ ) juni Stormen på Stralsund afslås. Efter flere måneders belejring og et par mislykkede angreb foretager de kejserlige tropper under Wallensteins personlige ledelse en hovedstorm mod hansestaden, der forsvares af danske og svenske tropper under oberst Rosladin. Efter en hård og forbitret kamp afslås angrebet med store tab for de kejserlige december Efter ordre fra den svenske rigsforstander, Axel Oxenstjerna, går en svensk hær under anførsel af general Torstensson uden forudgående krigserklæring over den danske grænse i Holsten og rykker hurtigt op gennem Sønderjylland. (Se 13/8 1645).

29 Perioden 1600 til januar Træfning ved Kolding. Torstenssons tropper slår og splitter en underlegen dansk rytterstyrke under oberst Buchwald, der søger at spærre vejen til Nørrejylland januar Skansen ved Snoghøj kapitulerer. Efter at svenskerne under general Torstensson to gange forgæves har stormet forskansningen, indledes et bombardement, hvorefter besætningen på ca mand overgiver sig marts Kampen ved Aabenraa. En dansk styrke på 300 mand fodfolk under kommando af Paul Bentfeldt overrumpler og tilintetgør en svensk rytterstyrke på 250 mand maj Kampen ved Kolding. Danske tropper under rigsmarsk Anders Bille overføres fra Fyn til Kolding, hvor de slår en svensk styrke på ca mand og tilføjer den svære tab maj Danske tropper under Anders Bille stormer og tilbageerobrer forskansningen ved Snoghøj, som svenskerne tidligere på året havde taget august Aalborghus erobres. En dansk styrke bestående af et vendsysselsk bondeopbud under anførsel af oberst Vogn Vognsen samt regulære soldater fra et par orlogsskibe indtager efter fjorten dages blokering og bombardement fæstningen og tager den svenske besætning til fange.

30 28 Hærens Mærkedage februar Kampen ved Kolding - Almind. To danske rytterregimenter under Anders Bille overrumpler og tilintetgør en svensk rytterstyrke under oberst Würtzburg, som tages til fange juni Kampen ved Neksø. En svensk styrke under generaladmiral Wrangel forsøger efter et forudgående flådebombardement at gå i land i Neksø, men fordrives efter hård kamp af byens militskompagni (en afdeling af det senere Bornholms Værn). Svenskerne går derpå i land nord for byen ved Malkværns, der forsvares af mand under kommando af Albret Wolfsen. Efter et tappert forsvar, hvorunder Wolfsen og flere af hans folk falder, erobrer svenskerne skansen og rykker nordfra ind i Neksø, der plyndres august Freden i Brømsebro mellem Danmark og Sverige. Christian IV afstår Jämtland, Herjedalen, Øsel og Gotland og må give Halland i pant på tredive år. (Se 12/ ) april Ulrik Christian Gyldenløves Dragon Regiment oprettes, slettes af hæren 24/3 1848, indgår under Treårskrigen i den slesvig-holstenske armé, indlemmes 26/ under navnet 17. Linie- Infanteri-Bataillon atter i den danske hær. Senere Dronningens Livregiment april Lübbes Regiment (senere Kongens Jyske Fodregiment) oprettes. (Se også 31/ ).

31 Perioden 1600 til juni Frederik III erklærer Sverige krig. (Se 26/2 1658) juni Frederik III opretter Københavns Kommandantskab, senere med betegnelsen Kommandanten i København (med graden generalmajor). Fra 1/ bortfaldt det selvstændige embede som Kommandant i København, idet opgaverne blev lagt ind under militærregionens chef (oberst). I 1985 blev de ceremonielle opgaver atter separeret fra militærregionschefens, og embedet Kommandant i København genindført. Fra 1/ blev embedet bestridt af Chefen for Hærens Officersskole, men allerede 1/ overført til Chefen for Den Kongelige Livgarde juni Svend Poulsen (Gønge) hverver 60 mand til et dragonkompagni. Mandskabet aflægger Faneeden og får oplæst Krigsartiklerne i Helsingborg, og samtidig får Svend Poulsen overrakt en kompagnifane. Dette dragonkompagnis mandskab indgår senere i Kongens Livregiment (senere Den kgl. Livgarde) juli Bremervörde erobres. Efter to ugers forudgående belejring, hvorunder især Lübbes Regiment (senere Kongens Jyske Fodregiment) udmærker sig, overgiver den svenske fæstning i Bremens Stift sig til et dansk ekspeditionskorps under rigsmarsk Anders Bille. Fæstningen får derefter en dansk besætning, som under kommando af Lübbe afslår talrige senere svenske angreb og holder ud til juni 1658, da den efter ordre af Frederik III ubesejret marcherer ud.

32 30 Hærens Mærkedage oktober Kampen ved Kattorp. Den danske hærstyrke i Skåne under Aksel Urup besejrer en svensk hær under Gustav Otto Stenbock oktober Stormen på Frederiksodde. Den svenske hær under general Carl Gustav Wrangel stormer og indtager fæstningen, der forsvares af mand under rigsmarsk Anders Bille, som såres dødeligt. Svenskerne tager mand til fange og erobrer 50 kanoner november Ebersteins Regiment - senere Prinsens Livregiment - oprettes januar Carl X Gustav går på isen over Lillebælt og driver den lille danske forsvarsstyrke ved Tybring Vig, syd for Middelfart, på flugt februar Carl X Gustav går med sit rytteri over Langelands Bælt til Grimstedgård (Frederiksdal) på Lolland februar Nakskovs borgere overgiver deres by til svenskerne og tvinger fæstningens kommandant til at kapitulere februar General Wrangel fører det svenske fodfolk og træn over Langelands Bælt til Lolland.

33 Perioden 1600 til februar Freden i Roskilde. Den hårdeste fred i Danmarks historie. Frederik III må bl.a. afstå Skåne, Halland, Blekinge, Bornholm og Trondhjems Len. (Se 1/6 1657) juni Kongens Livregiment til Fods - senere Den kgl. Livgarde oprettes august Carl X Gustav bryder Roskildefreden og går uden krigserklæring i land ved Korsør med en hær på mand og marcherer mod København.(Se 26/5 1660) august Belejringen af København tager sin begyndelse. Frederik III lader byens forstæder stikke i brand. Den svenske hær under Carl X Gustav opmarcherer på Valby Bakke august Det første udfald fra det belejrede København. Tre kompagnier ryttere og dragoner under Ulrik Chr. Gyldenløve fordriver den svenske besætning i løbegravene ved sydenden af St. Jørgens Sø og vender uantastet tilbage med fanger.

34 32 Hærens Mærkedage august Generaludfaldet fra København mod svenskerne. Generalløjtnant Schack i spidsen for en styrke bestående af Kongens Livregiment (senere Den kgl. Livgarde), Schacks Regiment (senere Dronningens Livregiment), Gyldenløves Dragoner (senere Dronningens Livregiment), Qvitzows Regiment (senere Sjællandske Livregiment), Livregiment Ryttere, studenternes, håndværksvendenes og bådsmændenes kompagnier, i alt ca mand, angriber og erobrer de svenske forskansninger ud for Vestervold. Svenske modangreb afvises, og efter at have sløjfet værkerne og fornaglet skytset vender udfaldsstyrken i god orden tilbage medførende 466 fanger og 6 kanoner august Udfald fra København mod svenskerne. Et sammensat kommando på ca. 500 mand under oberst Lange gør udfald fra Nørreport og driver de svenske forposter tilbage, men angribes i flanken af svensk rytteri og kastes med tab af døde, sårede og fanger tilbage til fæstningen september Udfald fra København mod svenskerne. En kombineret styrke af fodfolk og dragoner, i alt ca. 400 mand, under oberstløjtnant Mogens Krag, gør udfald fra Vesterport, sløjfer svenske forskansninger og vender tilbage med erobret materiel og fanger september Kronborg kapitulerer til svenskerne. Kommandanten, oberst Beenfeld, overgiver den stærke, men underbemandede fæstning til general Wrangel, hvorved svenskerne kommer i besiddelse af 70 kanoner og morterer, der straks indsættes som belejringsartilleri mod København oktober Kampen ved Hollænderbyen på Amager. Under Københavns belejring går Carl X Gustav den 8. oktober i land ved Dragør med en styrke på mand for at erobre øen og forhindre hovedstadens proviantering derfra, men Frederik

35 Perioden 1600 til III stiller sig personlig i spidsen for en styrke bestående af 250 ryttere, nogle kompagnier fodfolk samt 4 små feltkanoner og tilføjer den 10. ved Hollænderbyen svenskerne et fuldstændigt nederlag og fordriver dem med et tab på ca. 800 mand fra øen. Carl Gustav er nær ved at blive taget til fange og redder sig kun ved at ride ud i vandet og blive taget op i en båd januar Svensk overrumplingsforsøg mod København. Et svensk rytterregiment under anførsel af landgreve Frederik af Hessen-Homburg rykker frem over Kallebodstrand, fordriver de danske forposter, kaster en tililende dansk styrke tilbage og går til angreb mod Christianshavns Vold. Efter halvanden times kamp må svenskerne vige med følelige tab. Landgreven er blandt de hårdt sårede februar Træfningen ved Andemose på Langeland. Øens bondeopbud under landsdommer Vincents Steensen, der falder, afslår svenskernes angreb februar Generalprøve på stormen på København. Flere svenske fodfolksregimenter under anførsel af Otto Stenbock retter et voldsomt angreb mod Slotsholmens fremspringende hjørne, mens rytteriet, anført af Carl X Gustav selv, truer Christianshavn. Angrebet afvises med store tab for svenskerne; Stenbock er blandt de sårede februar Stormen på København. Den svenske hær under Carl X Gustav stormer hovedstaden. Hovedangrebet sættes ind mod Vesterport, et skinangreb foretages mod Christianshavn, og et senere angreb sættes ind mod Østerport. Overalt

36 34 Hærens Mærkedage afslås angrebene med store tab for svenskerne, over døde og sårede. Forsvarernes tab er ca. 50 døde og sårede marts Mislykket svensk angreb på Langeland. Beskyttet af 12 orlogsskibe går en svensk styrke på mand under generaladmiral Wrangels personlige ledelse i land to steder på øen, men den lokale milits under anførsel af ritmester Enevold Bille angriber svenskerne med stor kraft, tilføjer dem et tab på 200 mand, hvoraf 15 officerer, og kaster dem tilbage til skibene juli Nakskov kapitulerer. Efter et tappert og udholdende forsvar i over 2,5 måneder overgiver kommandanten, oberst Kørber, fæstningsbyen til den svenske general Wrangel oktober Landgangen ved Kerteminde. General Schacks korps på ca mand går i land ved Kerteminde, driver de svenske kystvagttropper, tre dragonregimenter, på flugt og går i stilling på Hindsholm. (Se 4/ ) juli Kampen ved Allinge. Svenske tropper går i land på kysten nær Allinge, men fordrives af Bornholms milits (senere Bornholms Værn) under ledelse af øens kommandant, oberst Eckstein november Feltmarskal Ebersteins dansk-polsk-brandenburgsk-østrigske korps på ca mand går fra Snoghøj i land ved Middelfart, fordriver de svenske kystvagter og gør klar til fremrykning for at forene sig med general Schacks korps. (Se 31/ ).

37 Perioden 1600 til november Slaget ved Nyborg. Efter at Schacks og Ebersteins korps (se hhv. 31/10 og 4/ ) den 21. har forenet sig ved Odense, angriber de den 24. den svenske hær på ca mand under greven af Sulzbach og Otto Stenbock, der har indtaget en stærk stilling uden for Nyborg. Efter en hård, omskiftelig og langvarig kamp lykkes det to danske rytterregimenter under Hans Ahlefeldt at kaste det fjendtlige rytteri på yderste højre fløj og komme i ryggen på det svenske fodfolk i centrum, der samtidig angribes frontalt og lider meget store tab. De overlevende af den svenske styrke, knap mand, samles i Nyborg og overgiver sig dagen efter betingelsesløst. Blandt de danske afdelinger, som foruden rytteriet især udmærkede sig, er Kongens Livregiment (senere Den kgl. Livgarde) og Ebersteins Regiment (senere Prinsens Livregiment) maj Freden i København. På grund af stormagternes indblanding bliver der nærmest tale om en stadfæstelse af Roskildefreden. Dog må svenskerne give afkald på Trondhjems Len og Bornholm, hvis borgere selv har befriet deres ø. (Se 7/8 1658) november Krigskollegiet (senere Forsvarsministeriet) oprettes. (Se 10/ ) januar Den kgl. Livgarde til Hest oprettes. Nedlægges 31/

38 36 Hærens Mærkedage april General H. Rüse tilskødes grunden omkring Rigensgade, hvor han lader en stor gård bygge. Senere sker flere tilbygninger, men i 1759 efter en storbrand approberes 25. oktober et forslag, hvorefter en ny bygning (senere Rigensgade 7) bygges. Den 18. maj 1776 godkender Kongen en udvidelse, hvorved resten af den senere hovedbygning rejses (senere Rigensgade 9) april Frederiksodde skifter navn til Fredericia oktober Første indkvartering af soldater i Kastellet august Jydske nationale Rytterregiment oprettes. Deles 12/ i 1. og 2. Jydske nationale Rytterregiment. Ophæves 1/ under navnet 4. Dragonregiment august 2. Jydske nationale Rytterregiment oprettes. Deles 12/ i 3. og 4. Jydske nationale Rytterregiment. Nedlægges 11/ under navnet Sjællandske Dragonregiment august Slesvigske nationale Rytterregiment oprettes. Bliver 1/ under navnet 3. Dragonregiment sammenlagt med 5. Dragonregiment (se 1/ ) til Jyske Dragonregiment.

39 Perioden 1600 til juli Soldaterkirkegården indvies; senere Københavns Garnisons Kirkegård oktober Holstenske Rytterregiment oprettes. Nedlægges (under navnet 1. Dragonregiment) ved oprørets udbrud 1848, genoprettes 1854, men nedlægges endeligt året efter juli 2. Fyenske nationale Rytterregiment oprettes. Ophævet under navnet 3. Sjællandske nationale Rytterregiment i august Den skånske Krig indledes. Et dansk forsøg på at overrumple et svensk vagtskib på Elben mislykkes, og den følgende dag rykker forspidsen af den danske hær ind i Lauenburg og Mecklenburg. (Se 26/9 1679) december Wismars erobring. Danske tropper stormer og erobrer byens befæstning. Derpå kapitulerer selve citadellet. Under stormen udmærker følgende danske afdelinger sig specielt: Kongens Livregiment (senere Den kgl. Livgarde), Cicignons Regiment (senere Fynske Livregiment) og Prins Christians Regiment (senere Prinsens Livregiment) december Kampen ved Ribnitz. Den svenske general Königsmark forsøger fra Stralsund med et korps på mand at komme Wismar til undsætning, men besejres af general Carl Arenstorff med en styrke på ryttere i forening med mand under prinsen af Hessen-Homburg. Svenskerne lider et stort tab af døde og sårede samt over 300 fanger.

40 38 Hærens Mærkedage juni Schwingeskansen erobres. Under felttoget i den svenske besiddelse Bremen tvinger en dansk troppestyrke under general Baudissin skansen til overgivelse efter et forudgående bombardement juli Helsingborg Slot erobres. Efter flere dages forudgående bombardement kapitulerer fæstningens kommandant, oberst Hästsko til en dansk belejringsstyrke, hvis chef, generalløjtnant Niels Rosenkrantz, falder få timer før kapitulationen juli Udfald fra Landskrona. Et svensk udfald afslås af 1. Sjællandske Infanteriregiment (senere Sjællandske Livregiment), der sammen med en afdeling dragoner optager forfølgelse og stormer byen, der erobres efter blodige gadekampe, hvorunder den danske regimentschef, la Haye, falder august Landskronas erobring. Efter knap en måneds belejring og voldsomme bombardementer kapitulerer fæstningens kommandant, oberst Lindeberg, til Christian V. Besætningen, mand, får fri udmarch mod at blive overført til Riga august Fæstningen Stade i den svenske besiddelse Bremen kapitulerer til en allieret dansk-münstersklüneburgsk hær. Kommandanten, feltmarskal Henrik Horn, og besætningen på mand får fri afmarch august Kristianstads erobring. Danske tropper under Christian V stormer og erobrer uden forudgående bombardement den stærke fæstning. Halvdelen af den svenske besætning på 800 mand falder; den anden halvdel, hvoriblandt

41 Perioden 1600 til kommandanten oberst Ulfsklo, tages til fange. Blandt de danske afdelinger, der specielt udmærker sig under stormen, er Weyhers Regiment (senere Kongens Jyske Fodregiment) august Kampen ved Fyllebro i Halland. Et dansk korps på mand under generalmajor Duncan opgiver belejringen af Halmstad og bliver under tilbagegangen fuldstændig slået af en svensk hær under Carl XI. Kun ca. 500 mand af det danske korps undkommer oktober Carlshamn skanse erobres. Efter at fire kompagnier af Lützows bataillon (senere Prinsens Livregiment) under kommando af major Herbst den 4. oktober er blevet landsat på klipperne ud for indsejlingen til byen, og et lille dansk detachement fra Blekinge har blokeret byen fra landsiden, kapitulerer skansens kommandant, oberst Hård, hvorved 400 mand, 242 kanoner, to nybyggede krigsskibe og mange mindre fartøjer falder i danskernes hænder oktober Fyrværkerkompagniet oprettes. Hærens Materielkommando kan føre sin oprindelse tilbage til denne dato december Slaget ved Lund. Den svenske hær, ca mand, under Carl XI, sejrer efter en meget hård og omskiftelig kamp over den danske hær på ca mand under Christian V. Tilsammen mister de to hære ca faldne i slaget, der regnes for det blodigste i Norden. En bataillon af Kongens Livregiment (senere Den kgl. Livgarde) under oberst Bibow udmærker sig specielt ved at dække det danske centrums tilbagegang.

42 40 Hærens Mærkedage december Helsingborg kapitulerer til svenskerne. Kommandanten, oberst Schönfelt, og besætningen på 300 mand bliver trods løfte om fri overførsel til Sjælland tvunget til at marchere til Norge. På den lange march omkommer halvdelen af styrken på grund af strabadser, sult og hård behandling maj Christiansstad undsættes. Christian V undsætter byen, der siden april havde været belejret af en svensk hær juni Stormen på Malmø. Efter godt to ugers belejring stormer danske tropper fæstningen, der forsvares af feltmarskal Fabian Fersen med en besætning på ca mand. Stormen afslås. Kun en afdeling af Kongens Livregiment (senere Den kgl. Livgarde) under ledelse af generalmajor Bibow lykkes det at trænge ind i fæstningen, men da forstærkninger forhindres i at nå frem, nedhugges eller fanges afdelingen. Bibow selv såres dødeligt og tages til fange juli Slaget ved Landskrona (Nørre Møinge). Den svenske hær under Carl XI sejrer over den danske hær under Christian V, som med tabet af 25 kanoner, men uden at blive forfulgt, trækker sig tilbage til Landskrona januar Kampen på Rügen. Den svenske general Königsmark sætter med mand fra Stralsund over til Rügen og tilføjer en allieret kejserligmünstersk-hessisk-brandenburgsk-dansk styrke på mand under den danske general Rumohr et fuldstændigt nederlag. Rumohr falder ved kampens begyndelse. Svenskerne tager over mand af den allierede styrke til fange.

43 Perioden 1600 til juni Helsingborg erobres. Fæstningens kommandant, oberst Hård, narres ved en krigslist til at kapitulere mod at få fri afmarch med besætningen august Fæstningen Kristianstad kapitulerer. Efter et langvarigt og overordentlig tappert forsvar overgiver general von der Osten sig til den svenske belejringshær under general Ascheberg. Den danske besætning, hvoriblandt Fynske Landregiment til Fods (senere Fynske Livregiment) var fra mand svundet ind til 1.100, der får fri afmarch med alle æresbevisninger september Landgangen ved Wittow på Rügen. Under anførsel af admiral Niels Juel går en dansk styrke på mand, hvoriblandt en bataillon af Sjællandske nationale Regiment (senere Sjællandske Livregiment) og en bataillon af 1. Jydske Regiment (senere Kongens Jyske Fodregiment), i land ved Wittow, afslår et angreb af en svensk styrke på seks eskadroner ryttere og opretter et brohoved, hvorfra hele øen i løbet af få dage erobres september Freden i Lund. Under pres af Frankrig må Danmark opgive alle sine erobringer i Sverige og Nordtyskland. Samtidig sluttes et 10-årigt skandinavisk forsvarsforbund mellem Danmark- Norge og Sverige. (Se 11/8 1675) oktober Jydske Wedelske Regiment til Fods oprettes. Sammenlægges 1/ under navnet Jyske Fodregiment med Kongens Fodregiment (se 29/4 1657). Fra 31/ : Kongens Jyske Fodregiment.

44 42 Hærens Mærkedage november 5. Jydske nationale Rytterregiment oprettes. Bliver 1/ under navnet 5. Dragonregiment sammenlagt med 3. Dragonregiment (se 1/8 1670) til Jydske Dragonregiment december Marineregimentet (senere Bornholms Værn) oprettes marts Krigs-artikel brev og krigsretsinstruktion udsendes december Løvendahls Dragonregiment oprettes. Nedlægges under navnet 2. Dragonregiment 20/ august Artillerikorpset i Holsten oprettes. Fra denne dato kan Sjællandske Artilleriregiment regne sin oprindelse november Fortifikationsetaterne oprettes. Jyske og Sjællandske Ingeniørregiment samt Forsvarets Bygningstjeneste kan føre deres oprindelse tilbage til denne dato maj Arbejdet på Christianshavns vold fra Løvens Bastion (Amagerport) til Kvintus påbegyndes og tilendebringes september Christian V ridderlige Akademi oprettes. Nedlagdes 1710.

45 Perioden 1600 til august Christian V sender et ekspeditionskorps under feltmarskal Wedel ind i Sachsen-Lauenburg for at gennemtvinge sløjfningen af nyopførte befæstningsanlæg omkring Ratzeburg, der er besat af lüneburgske tropper. (Se 1/ ) oktober Fæstningsbyen Ratzeburg kapitulerer. Efter at det danske belejringskorps under feltmarskal Wedel har rettet et voldsomt bombardement mod byen og gjort forberedelser til storm, overgiver byen sig, hvorefter den lüneburgske besætning på mand efter at have sløjfet fæstningsværkerne sendes tilbage til hjemlandet. (Se 6/8 1693) juni Holmerskansen erobres. Den holsten-gottorpske skanse kapitulerer efter forudgående bombardement til det danske ekspeditionskorps under general Scholten juni Sorgeskansen erobres. Den holsten-gottorpske skanse kapitulerer til general Scholten.

46

47 Perioden 1700 til 1799 Udviklingen af skydevåben tog hastigt fart i løbet af 1700-tallet, hvor man også begyndte en national produktion af sådanne våben. Artilleriets skyts blev fremstillet af Generalkrigskommisær Classens krudtværk i Frederiksværk, mens Kronborg Geværfabrik leverede håndskydevåben. I denne periode blev det almindeligt, at soldater var iklædt uniformer. På billedet er gengivet et antal håndvåben fra slutningen af 1700-tallet. Originalerne findes alle på Tøjhusmuseet. (Tøjhusmuseet har leveret fotografiet, som er fra Arne Stevns: Vor Hær fra 1942). Fra oven ser man dragongevær model 1769, husarkarabin model 1777, jægerriffel model 1785, skarpskyttegevær model 1789 samt to musketter fra perioden 1791 til Af dragongeværet (og den tilsvarende infanterimusket) blev der produceret ca stk. på Kronborg Geværfabrik. Af de øvrige typer blev der produceret i alt godt stk.

48 46 Hærens Mærkedage marts Frederik IV lader en dansk hærstyrke rykke ind i Holsten for at gennemtvinge demoleringen af nogle skanser og andre befæstninger, der er opført som en provokation mod Danmark. (Se 18/8 1700) april Frederikstad erobres. Garden til Fods (senere Den kgl. Livgarde) og en bataljon af Prins Christians Regiment (senere Kongens Jyske Fodregiment) under anførsel af generalmajor Fuchs stormer og erobrer byen, der forsvares af svenske og holsten-gottorpske tropper maj Frederik IV befaler alm. vagt- og landeværn. Kystbevogtningen etableres, og der anlægges skanser og andre småværker maj Ahlefeldts Kyrasserregiment oprettes. Nedlægges under navnet Holstenske Lansenerregiment 1/ maj Belejringen af Tønning opgives. Den danske sydhær under hertugen af Württemberg opgiver belejringen for at gå imod en svensk-lüneburgsk hær, der er rykket over grænsen ved Bergedorf august Carl XI går med en hær på mand fodfolk og ryttere i land ved Tibberup nord for Humlebæk. En lille mobil dansk styrke på 360 ryttere med 6 etpundige kanoner forsøger at sætte sig til modværge, men fordrives og må efterlade kanonerne.

49 Perioden 1700 til august Freden i Traventhal. Kong Frederik IV slutter fred med hertug Frederik IV af Holsten- Gottorp, som får en krigsskadeerstatning på rdl. (Se 21/3 1700) februar Kgl. Forordning om oprettelse af Frederik IV Landmilits med syv regimenter fodfolk og to dragonregimenter. Der udskrives en soldat pr. 20 tønder hartkorn bøndergods. Ophævet (Se 4/2 1733) september Grenaderkorpset oprettes. Forenes 3/ med Garden til Fods, senere Den kgl. Livgarde april 1. Danske Infanteri-Regiment oprettes. Indgår 1/ under navnet Feltherrens Fodregiment i Dronningens Livregiment. (Se 23/4 1657) december Stormen på Eutin Slot. En dansk styrke bestående af Livregiment Dragoner, Marineregiment (senere Bornholms Værn) og fire kanoner under kommando af oberst Passow stormer og erobrer slottet, der er besat af holsten-gottorpske tropper. Under kampen falder oberst Passow oktober Kastelskirken indvies marts Garnisonskirken indvies. Fik navnet Den Herre Zebaoths Kirke.

50 48 Hærens Mærkedage juni Enkekassen for gamle og veltjente officerers enker oprettes oktober Frederik IV erklærer Sverige krig. (Se 3/7 1720) november Landgangen ved Raa fiskerleje syd for Helsingborg. En dansk hær på ca mand under general Reventlow går uden at møde modstand i land i Skåne januar Kampen ved Torsebro. Fortroppen af den danske hær under Reventlow forcerer broen over Helgeå, hvorved Marineregimentet (senere Bornholms Værn) særligt udmærker sig. Derefter slår det danske rytteri fuldstændigt det svenske rytteri ved Fjelkinge og tager en bataljon fodfolk til fange marts Slaget ved Helsingborg. Magnus Stenbock vinder en afgørende sejr over den danske hær under Jørgen Rantzau, der såres og rives med på flugten. Flere danske afdelinger svigter under slaget, men Grenader Korpset og Garden til Fods (senere Den kgl. Livgarde) udmærker sig specielt og dækker tilbagetoget. Hele det danske feltartilleri, 32 kanoner, går tabt august Slotskirken på Frederiksberg Slot indvies. Fungerede i 100 år som privatkapel for kongen. Fra virkede kirken som bibliotek for skolerne. Genindviet som kirke 1932.

51 Perioden 1700 til november Det befales, at to skildvagter anbringes ved Mønten. Bevogtningen ophører 1. august januar Reskript forbyder anvendelse af tortur, såfremt denne ikke er ikendt af Krigsretten og godkendt af Kongen december Kampen ved Wismar. Den svenske kommandant, oberst Schoultz, foretager med godt mand og 12 kanoner af fæstningens besætning et udfald mod det danske indeslutningskorps på mand under general Rantzau, men lider et fuldstændigt nederlag. Svenskerne mister 478 døde og ca fanger, hvoraf 500 sårede, samt alle 12 kanoner, mens danskernes tab udgør 135 faldne og 144 sårede. Kun Schoultz selv og nogle få folk når tilbage til fæstningen september Fæstningen Stade i den svenske besiddelse Bremen erobres. Efter at det danske belejringskorps under general Scholten har stormet og erobret flere skanser og udenværker, overgiver kommandanten, generalmajor Stackelberg, fæstningen med den tiloversblevne besætning, ca. 900 mand, der bliver krigsfanger december Slaget ved Gadebusch. En svensk hær på ca mand under Magnus Stenbock besejrer general Scholten med en dansk hær på mand og saksiske ryttere. Danskerne mister ca døde og sårede samt fanger. Svenskernes tab angives til ca døde og sårede. Under selve slaget og den derpå følgende retræte kæmper følgende danske afdelinger med særlig tapperhed: Grenaderkorpset, Garden til Fods (senere Den kgl. Livgarde), Marineregimentet (senere Bornholms Værn), 1. Danske Infanteri-Regiment (senere Dronningens Livregiment) og Viborgske nationale

52 50 Hærens Mærkedage Regiment samt 2. nationale fynske Rytterregiment (senere Jyske Dragonregiment) maj Kapitulationen i Oldenworth ved Tønning. Magnus Stenbock overgiver sig med sin hær på mand til Frederik IV august Landkadetakademiet oprettes, senere Landkadetkorpset, der nedlægges 1. oktober februar Gottorperne overgiver fæstningen Tønning til den danske belejringshær under general Scholten november Kampen ved Stresow på Rügen. En dansk-prøjsisk-saksisk hær på ca mand under fyrst Leopold af Anhalt-Dessau går den 15. i land på Rügen og opkaster straks et skanseværk som brohoved. Tidligt næste morgen retter den svenske styrke på øen under Carl XII s personlige ledelse flere angreb på en strækning af skanseværket, der udelukkende forsvares af danske tropper, men angrebene afvises med store tab, og kongen selv såres. Tre danske afdelinger udmærker sig specielt, nemlig Jyske Wedelske Regiment til Fods (senere Kongens Jyske Fodregiment), Prins Carls Regiment (senere Prinsens Livregiment) og Norske geworbne Regiment december Stralsund erobres. Efter et sejt og hårdnakket forsvar, ledet af Carl XII personligt, og efter at alle udenværkerne er erobret ved storm, kapitulerer den stærke fæstning til et dansk-prøjsisksaksisk indeslutningskorps. Den overlevende