Hærens Mærkedage. Redaktion: Oberstløjtnant S.C. Volden

Transkript

1 Hærens Mærkedage

2

3 Hærens Mærkedage

4

5 Hærens Mærkedage Redaktion: Oberstløjtnant S.C. Volden

6 Hærens Mærkedage Hærens Operative Kommando 2008 Redaktion: Hærens Militærhistoriske Arbejder ved oberstløjtnant S.C. Volden Grafisk tilrettelægning: Anne Marie Kaad Tryk: Nørhaven Book, Skive Printed in Denmark 2008 ISBN: Udgivet af Hærens Operative Kommando (Denne udgave afløser den oprindelige oversigt, udgivet af Det Kongelige Garnisonsbibliotek i 1976 med titlen Hærens Mærke- og Mindedage. Den oprindelige oversigt kan lånes på pågældende bibliotek). Oversigten forhandles ikke. Så længe oplaget rækker, kan bogen rekvireres ved Hærens Operative Kommando, Postboks 59, 7470 Karup J. Den digitale udgave findes på Hærens Operative Kommandos hjemmeside ISBN: Indhold kan gengives uden tilladelse, men med kildeangivelse. Kommerciel anvendelse af indholdet kræver skriftlig tilladelse fra Hærens Operative Kommando. Hærens mærke (titelside) Siden 1880 har hæren haft sit eget emblem. Ved Kundgørelsen for Forsvaret B af 6. december 1957 blev mærket autoriseret som værnsmærke for hæren. Dets betegnelse var fra 1949 til 1974 Generalsmærket og senere Hærens mærke. Den almindelige betegnelse i dag er Hærmærket. Mærket består af det kronede rigsvåben, hvor der i skjoldet ses tre over hinanden gående, venstrevendte, kronede løver, der er omsat med ni hjerter med krone. Skjoldet er omkranset af to opadvendte laurbærgrene, der er sammenholdt med en sløjfe forneden og hver af grenene er prydet med syv bær. Hærens Operative Kommandos mærke (ovenfor) Mærket blev den 1. januar 1951 godkendt af Forsvarsministeriet som afdelingsmærke for Generalstaben. Siden blev det anvendt af Hærstaben indtil 30. juni 1982 og dernæst af landsdelskommandoerne fra 1. august 1982 til disses nedlæggelse 31. december Fra oprettelsen af Hærens Operative Kommando 1. januar 1991 har mærket været anvendt af denne myndighed. Mærket består blandt andet af et rødt skjold omgivet af en cirkulær sølvlaurbærkræns med røde bær, gevær og sabel krydset. Derpå sort kanonrør med guldornamentik og Christian VII s kronede spejlmonogram. Herover den reglementerede krone.

7 Forord Hærens udvikling har nu varet mere end 1000 år. En lang periode, men i de seneste år er udviklingen gået specielt hurtigt, ja så hurtigt, at det kan være vanskeligt at fastholde de væsentligste begivenheder og i tid at placere de udviklingstrin, der har haft særlig betydning for hærens virke i dag. Det er derfor et vigtigt bidrag til at kunne bevare forbindelsen til fortiden og dermed perspektivet i Hærens udvikling at der nu foreligger en opdateret, om end ufuldstændig og uautoriseret oversigt, som gengiver et stort antal af de mest afgørende begivenheder fra år 1000 til begyndelsen af dette årtusinde. Grundlaget for udarbejdelsen har været det store arbejde, som P.I. Liebe og E. Borgstrøm fik udgivet i I de ca. 30 år, der er forløbet siden da, har især begivenhederne i de seneste ca. 20 år ændret hæren i et accelererende tempo, samtidig med at de ressourcer, som har kunnet afsættes til at beskrive udviklingen, er blevet væsentligt reduceret. Det opståede hul i beskrivelsen af hærens historie søges dækket ved en særskilt registrering af de dokumenter, der har været styrende for udviklingen i de seneste år. Dette projekt Forsvarets Nyere Historie som er iværksat af Forsvarskommandoen i 2006 og stadig er under udarbejdelse, vil i høj grad bidrage til at dække behovet for dokumentation af blandt andet hærens historie efter Indtil resultatet af det nævnte projekt er tilgængeligt, vil Hærens Mærkedage være et værdifuldt hjælpemiddel for dem, der ønsker oplysning om hærens udvikling. Der skal derfor lyde en varm tak til de mange enkeltpersoner samt til de myndigheder, der har bidraget til arbejdet. P. Kiærskou Generalmajor Chef for Hærens Operative Kommando

8

9 Indledning Denne opdatering af oversigten Hærens Mærke- og Mindedage fra 1976 er initieret af et større antal henvendelser fra myndigheder og enkeltpersoner. Arbejdet med opdateringen ville ikke have været muligt uden aktiv deltagelse fra mange enkeltpersoner, primært pensionerede chefer for nu nedlagte myndigheder m.v. samt enkeltpersoner med indsigt i hærens forhold fra 1970 erne og fremad. Også et antal af de endnu eksisterende myndigheder har trods stort dagligt arbejdspres kunnet afse tid til at bidrage. Tak for indsatsen! En særlig tak fortjener oberstløjtnant Aage Damm, der gennem hele arbejdsperioden på ca. to år har ydet en omfattende indsats blandt andet ved sproglige opdateringer og korrekturlæsninger. Også min hustru, Kirsten, der har gennemlevet mange timers korrekturlæsning, fortjener en tak. Uden positiv deltagelse fra Hærens Operative Kommandos stab havde det ikke været muligt for læseren at have denne oversigt i hånden. Især har den gode støtte og store arbejdsindsats fra Ledelsessekretariatet været afgørende for, at det nu er muligt at se oversigten i både en trykt og en digital udgave. Oversigten er ikke en krigshistorisk udredning, men skal betragtes som en inspiration til at søge dybere i de emner, der måtte interessere den enkelte. Da det behandlede stofområde er særdeles stort, er oversigten næppe fuldstændig og kan derfor ikke betragtes som et autoriseret dokument. Med denne udgave er der sket følgende ændringer i forhold til den tidligere udgave: Der er tilføjet et kronologisk afsnit, så man ud over at have en oversigt over alle begivenheder i alle årene på en given dato nu også har mulighed for at følge udviklingen år for år. Der er foretaget et stort antal sproglige opdateringer. Som eksempel herpå kan nævnes, at formuleringer som nu xxx regiment er rettet til senere xxx regiment. Oversigten gøres tilgængelig på Hærens Operative Kommandos hjemmeside.

10 I forbindelse med en oversigt af denne art kan det ikke undgås, at nogle vil savne visse datoer eller begivenheder. Dette kan skyldes flere forhold: Først og fremmest skal man være opmærksom på, at en mærkedag kræver en dato. Hvor en sådan ikke har kunnet findes eller er overset ved udarbejdelsen, er den pågældende begivenhed udeladt. Begivenheder vedrørende enkeltpersoner er ikke medtaget. Forhold vedrørende implementering og udfasning af materielgenstande er sjældent medtaget. Dette skyldes primært, at der ikke foreligger datoangivelser, idet både implementering og udfasning normalt forløb over en periode. Som kompensation herfor er det anvendte billedmateriale primært afbildninger af tidstypiske materielgenstande. Det er håbet, at eventuelle fejl og mangler vil blive opdaget af brugerne, og at man vil medvirke til at få rettet sådanne. Se afsnittet Forslag til rettelser og tilføjelser, hvor der også er medtaget uddrag af Hærens Operative Kommandos retningslinier for medtagelse af mærkedage efter I respekt for det omfattende arbejde, som blev gennemført ved udarbejdelsen af 1976-udgaven, og fordi der heri er nævnt et antal forhold med indflydelse på udarbejdelse af oversigter af denne art, er de oprindelige forord til den pågældende udgave gengivet som bilag til denne udgave. Indsamling af oplysninger til oversigten er afsluttet pr. primo S.C. Volden Oberstløjtnant Redaktør

11 Indholdsfortegnelse Forord 5 Indledning 7 AFSNIT 1: Mærkedage i kronologisk orden Perioden 1000 til til til til til til til til til til

12 AFSNIT 2: Mærkedage i datoorden Januar måned 163 Februar måned 177 Marts måned 187 April måned 197 Maj måned 211 Juni måned 221 Juli måned 233 August måned 245 September måned 259 Oktober måned 271 November måned 283 December måned 293 Bilag 1-3 Officielle flagdage 305 Vejledninger 307 Søgning Rettelser og tilføjelser Afgrænsning af indhold Ældre forord 311 Afskrift af forordene til Hærens Mærke- og Mindedage (udgivet 1976)

13 Afsnit 1 Mærkedage i kronologisk orden Opstillet efter årstal dato og måned begivenhed

14

15 Perioden 1000 til 1499 Indtil skydevåben blev opfundet midt i 1300-årene, var sværd, spyd, bue og pil samt armbrøst og blide de mest anvendte våben. Den personlige beskyttelse bestod oftest af brynje (først ringbrynje senere harnisk), hjelm og skjold. Beskyttelsen kunne suppleres med yderligere metalgenstande som f.eks. handsker. Det almindeligste transportmiddel var apostlenes heste og heste, som i løbet af 1400-årene også ofte var beskyttet af metalplader. På ovenstående tegning fra et håndskrift (ca. år 1200) ses et angreb på en befæstning i slutningen af det 12. århundrede. De angribende er klædt i ringbrynjer og hjelme. Deres bevæbning er spyd, sværd, økse og fakler til at sætte borgen i brand.

16 14 Hærens Mærkedage oktober Slaget ved Assandun (Ashdown). En dansk ledingshær under Knud den Store besejrer efter en hård og langvarig kamp den engelske hær under Edmund Jernside, hvorefter England reelt er tilbageerobret september Slaget på Lyrskov hede. En dansk-norsk hær under Magnus den Gode tilføjer venderne under kong Ratibor et knusende nederlag juni Slaget ved Fodevig i Skåne. Kong Erik Emunes sjællandske og skånske ryttere vinder en afgørende sejr over Kong Niels hær, der hovedsageligt består af fodfolk juni Arkonas erobring. Vendernes hovedborg indtages af en dansk hær under Valdemar den Store og biskop Absalon juni Slaget ved Reval (Lyndanis). Den danske hær under Valdemar Sejr og vendiske hjælpetropper under hertug Bugislaw vinder en afgørende sejr over esterne. Det er til dette slag, at en senere eftertid har knyttet sagnet om Dannebrog, der faldt ned fra himlen juli Slaget ved Bornhøved. Grev Henrik af Schwerin og hans tyske allierede slår Valdemar Sejr efter, at dennes hjælpetropper, ditmarskerne, er faldet den danske hær i ryggen.

17 Perioden 1000 til oktober Slaget på Taphede nær Viborg. Grev Gerts holstenske ridderhær besejrer en dansk-frisisk hær under tronprætendenten, prins Otto, der tages til fange april Den danske ridder Niels Ebbesen og 47 svende trænger ind i den holstenske hærs hovedkvarter i Randers, stikker ild på nogle huse i byen for at skabe forvirring, opsøger og dræber holstenernes anfører, grev Gert, og flere af hans mænd, slår sig med tabet af én mand igennem den tililende fjendtlige styrke og undkommer november Slaget ved Skanderborg. En dansk hærstyrke under Niels Ebbesen belejrer Skanderborg slot, men angribes af en holstensk undsætningshær. Begge parter tilskriver sig sejren. Under kampen falder Niels Ebbesen november Slaget ved Brobjerg (Gamborg) på Fyn. Valdemar Atterdag besejrer den holstenske hær under grev Gerts søn, Nicolaus, og kommer derved i besiddelse af Fyn juli Visby på Gotland erobres. En dansk hær under Valdemar Atterdag går den 25. juli i land ved Kronevold på Gotland, slår dagen efter den gotlandske hovedhær ved Fjeldmyre og tilintetgør den 27. resten af øens landeværn ud for Visby i en kamp, hvorunder gotlændere falder. Samme dag overgiver byen sig februar Slaget ved Falköping. Dronning Margrethes danske hær under Henrik Parow slår svenskerne under Kong Albrecht, som fanges.

18 16 Hærens Mærkedage april Erik af Pommerns dronning, Filippa, afslår et angreb på København af en hanseatisk hær og flåde oktober Slaget ved Brunkeberg. En dansk ridderhær på ca mand under Christian I bliver med stort tab slået af en svensk bondehær på godt mand under Sten Sture og Knut Posse august Kampen ved Rotebro nær Stockholm. En dansk hær under Kong Hans slår den svenske bondehær under Sten Sture, som flygter til Stockholm september Slaget ved Rotebro og Stockholm. Under Stockholms belejring slår den danske hær under Kong Hans først en svensk bondehær, der forsøger at undsætte byen, og besejrer derpå en udfaldsstyrke under anførsel af Sten Sture september Elfsborg erobres. Kommandanten, den svenske rigsråd Nils Klausson Sparre, overgiver efter et hårdnakket forsvar fæstningen til en dansknorsk hærstyrke under Henrik Krummedige og Ebbe Munk.

19 Perioden 1500 til 1599 Den hidtidige konkurrence mellem pladebeskyttelse og skydevåben faldt i 1500-årene ud til fordel for skydevåbnene. Derfor var det ikke mere hverken effektivt eller praktisk at anvende den tunge jernpladebeskyttelse, som senere primært blev anvendt af rytteriet og til paradeformål. Som det ses på billedet, er soldaterne klædt i stofdragter, og det marcherende mandskab bevæbnet med geværer. De meget tunge kanoner krævede heste til at trække både det tunge skyts og vogne med krudt og kugler. Billedet er et udsnit fra illustration fra den danske tøjmester Rudolf van Deventers værk fra Her i en gengivelse fra Hans Christian Bjerg og Ole L. Frantzen: Danmark i Krig. (JP/Politikens Forlagshus A/S og Publichers Production, 2005).

20 18 Hærens Mærkedage februar Slaget ved Hemmingstedt. Ditmarskerne vinder en afgørende sejr over Kong Hans hær og erobrer rigets banner, Dannebrogsfanen maj Stockholm Slot kapitulerer til Sten Sture. Efter 8 måneders belejring og afvisning af talrige stormangreb overgiver kong Hans dronning, Kristine, slottet til svenskerne mod løfte om fri afmarch. Af den oprindelige besætning på ca mand er kun 70 tilbage. Sten Sture bryder sit ord og beholder dronningen som gidsel januar Slaget ved Bogesund. Christian II s hær under ledelse af rigsråd Otto Krumpen vinder en afgørende sejr over den svenske hær under Sten Sture den Yngre, som såres dødeligt april Slaget ved Uppsala. Christian II s hærfører, Otto Krumpen, sejrer afgørende over en svensk bondehær efter en hård kamp. Rigsbanneret, Dannebrogsfanen, der føres af Mogens Gyldenstjerne, er i yderste fare, men reddes af den unge Peder Skram september Stockholm overgiver sig til Christian II juni Slaget ved Øksnebjerg på Fyn. Christian III s feltherre, Johan Rantzau, sejrer over en hær af lybske tropper og danske bønder, der ønsker at få Christian II tilbage på tronen.

21 Perioden 1500 til januar Christian III erobrer fæstningen Krogen (Ørekrog), der var besat af lybækkerne marts Christian III giver ordre til at bygge et nyt tøjhus ved Københavns Slot. 30/ påbegyndtes opførelsen af Christian IV tøjhus, der var færdig omkring En del af Christian III s tøjhus nedrives og genopbygges, så det passer ind i Christian IV tøjhus, resten blev nedbrudt juni Stormen på Meldorf. Den danske hær under Johan Rantzau stormer og indtager byen, der forsvares hårdnakket af ditmarskerne, og erobrer 25 stykker feltskyts juni Slaget ved Heide. Den danske hær under Johan Rantzau vinder en afgørende sejr over ditmarskerne juli Efter at en svensk flåde den 30. maj uden varsel har overfaldet og kapret 3 danske orlogsskibe ud for Bornholm, erklærer Frederik II den 31. juli Sverige krig. (Se 13/ ) september Elfsborg erobres. Efter 5 dages bombardement kapitulerer den vigtige svenske fæstning til Frederik II.

22 20 Hærens Mærkedage november Mislykket svensk storm på Halmstad. Byens borgere og besætning under Poul Huitfeldt afslår et svensk stormangreb under Erik XIV november Slaget ved Marekær. Frederik II med en undsætningsstyrke til det belejrede Halmstad slår den svenske hær under Carl de Mornay og erobrer 30 kanoner september Varberghus går tabt. Svenskerne stormer fæstningen, der falder efter et hårdnakket forsvar. Kommandanten, Hans Holk, såres dødeligt oktober Slaget ved Axtorna. Daniel Rantzaus danske hær på ca mand slår efter en hård kamp den svenske hær på mand under Jakob Hästsko, der mister hele sit artilleri på 48 kanoner november Træfningen ved Tureby i Östergötland. En lille dansk rytterstyrke under Daniel Rantzau angriber overrumplende den svenske hær under feltmarskal Erik Henriksson og driver den på flugt. Erik Henriksson tages til fange, og det svenske artilleri på 20 kanoner erobres januar Kampen ved Norrby i Östergötland. Daniel Rantzau overrumpler og slår den svenske hær under Peder Brahe og Hogenskild Bielke, erobrer 9 kanoner og befrier en del danske fanger, taget under tidligere små træfninger.

23 Perioden 1500 til februar Kampen ved Flishult i Småland. En dansk styrke under Frans Brockenhuus slår et svensk korps under Hogenskild Bielke, som tages til fange med sin stab november Erobringen af Varberghus. Efter en måneds belejring og voldsomme bombardementer kapitulerer den stærke svenske fæstning til Frederik II. Under belejringen falder den danske hærs to bedste førere Frans Brockenhuus og Daniel Rantzau februar Drabantgarden oprettes. Nedlægges 3/ oktober Byggearbejdet på Københavns Tøjhus påbegyndes under ledelse af bygmester Bernt Petersen. Tøjhuset er færdigbygget 1604, men store udvidelser fortsættes, bl.a. bygning af Provianthuset og ny skibshavn december Freden i Stettin mellem Danmark og Sverige. Alle erobringer tilbagegives, men Sverige anerkender Danmarks besiddelse af Gotland. (Se 31/7 1563).

24

25 Perioden 1600 til 1699 Der skete fortsat en udvikling på skydevåbenområdet, men disse våben var tungt grej, hvis præcision og rækkevidde ikke var imponerende. Her i landet anvendte man luntelås frem til slutningen af 1600-tallet, hvor den blev fortrængt af flintelåsen, som var blevet opfundet i Frankrig allerede i begyndelsen af århundredet. Man anvendte stadig sidevåben af forskellig art samt forskellige former for stagevåben. Hen mod slutningen af århundredet begyndte anvendelsen af bajonet som stikvåben. Ovenstående billede er fra Wallhausen: L instruction de la Cavallerie, udgivet Billedet kan også ses i bl.a. Arne Stevns: Vor Hær Bind I, udgivet på Nordiske Landes Bogforlag Det viser en musketer, der affyrer sin musket (med luntelås) mod pistolbevæbnet kyrasser. Bemærk, at der ikke er sigtemidler på våbnene, men i løbet af 1600-tallet blev geværer forsynet med et sigtekorn forrest på geværløbet.

26 24 Hærens Mærkedage januar Christian IV får tilsagn fra de privilegerede stænder om støtte til ombygning af Københavns forældede befæstning. I de påfølgende år anlægges fremskudte værker ved Søerne; de sløjfes efter stormen på København april Christian IV erklærer Sverige krig. (Se 20/1 1613) maj Kalmar by erobres. Christian IV stormer og erobrer byen fra svenskerne efter en hård kamp juli Slaget ved Kalmar. Med en hær på mand slår Christian IV den dobbelt så store svenske hær under Carl IX, som forsøger at undsætte det belejrede Kalmar Slot august Kalmar Slot overgiver sig. Efter at have belejret fæstningen i over to måneder og efter at have besejret den svenske hovedhær i et stort undsætningsforsøg (se 27/5) lykkes det Christian IV at erobre det stærke slot februar Kampen ved Vitsjö. Svenskerne under kong Gustav Adolf, der har gjort indfald i Gjønge Herred i Skåne, overrumples af en dansk styrke under Anders Bille og lider et blodigt nederlag. Kongen selv er i største livsfare og reddes kun i sidste øjeblik februar Træfningen ved Skællinge. Svenskerne overrumpler og slår en dansk hærstyrke under Christian IV, som i sidste øjeblik redder livet ved, at en af hans mænd overlader ham sin hest.

27 Perioden 1600 til maj Elfsborgs erobring. Christian IV erobrer fæstningen Elfsborg efter forudgående belejring og bombardement januar Freden i Knærød mellem Danmark og Sverige. Sverige frafalder alle højhedskrav i Lapmarken og betaler Danmark 1 million daler i krigsskadeerstatning. Som pant beholder Danmark fæstningen Elfsborg og byen Göteborg. (Se 4/2 1611) november Sjællandske Kompagni af skånske Regiment Knægte (senere Sjællandske Livregiment) oprettes. Fyenske Kompagni af jydske Regiment Knægte (senere Fynske Livregiment) oprettes april Forordning om Rostjenesten, den suppleres i Styrken fastsættes til 1200 heste indordnet i 12 kompagnier. Lensrytterne, der udgør kernen, danner en livvagt til hest Hoffanen september Slaget ved Nienburg. Christian IV angriber og slår den kejserlige feltmarskal Tilly, som belejrer fæstningen Nienburg. Tillys hær lider meget store tab, men Christian IV udnytter ikke sin sejr, og Tilly får siden lejlighed til at forene sig med en anden kejserlig hær under feltmarskal Wallenstein.

28 26 Hærens Mærkedage august Slaget ved Lutter am Barenberge. En kejserlig tysk hær på ca mand under general Tilly vinder en afgørende sejr over Christian IV s hær på mand. Et regiment af nationale danske tropper Det danske Regiment (senere Sjællandske og Fynske Livregiment) udmærker sig specielt under slaget. Kongen selv må redde sig ved flugt april Christian IV giver ordre til at bygge et forsvarsværk nord for København Sankt Anna Skanse. Christian III udvidede og bebyggede skansen, som fik navnet Citadellet Frederikshavn senere Kastellet. (Se 28/ ) juni Stormen på Stralsund afslås. Efter flere måneders belejring og et par mislykkede angreb foretager de kejserlige tropper under Wallensteins personlige ledelse en hovedstorm mod hansestaden, der forsvares af danske og svenske tropper under oberst Rosladin. Efter en hård og forbitret kamp afslås angrebet med store tab for de kejserlige december Efter ordre fra den svenske rigsforstander, Axel Oxenstjerna, går en svensk hær under anførsel af general Torstensson uden forudgående krigserklæring over den danske grænse i Holsten og rykker hurtigt op gennem Sønderjylland. (Se 13/8 1645).

29 Perioden 1600 til januar Træfning ved Kolding. Torstenssons tropper slår og splitter en underlegen dansk rytterstyrke under oberst Buchwald, der søger at spærre vejen til Nørrejylland januar Skansen ved Snoghøj kapitulerer. Efter at svenskerne under general Torstensson to gange forgæves har stormet forskansningen, indledes et bombardement, hvorefter besætningen på ca mand overgiver sig marts Kampen ved Aabenraa. En dansk styrke på 300 mand fodfolk under kommando af Paul Bentfeldt overrumpler og tilintetgør en svensk rytterstyrke på 250 mand maj Kampen ved Kolding. Danske tropper under rigsmarsk Anders Bille overføres fra Fyn til Kolding, hvor de slår en svensk styrke på ca mand og tilføjer den svære tab maj Danske tropper under Anders Bille stormer og tilbageerobrer forskansningen ved Snoghøj, som svenskerne tidligere på året havde taget august Aalborghus erobres. En dansk styrke bestående af et vendsysselsk bondeopbud under anførsel af oberst Vogn Vognsen samt regulære soldater fra et par orlogsskibe indtager efter fjorten dages blokering og bombardement fæstningen og tager den svenske besætning til fange.

30 28 Hærens Mærkedage februar Kampen ved Kolding - Almind. To danske rytterregimenter under Anders Bille overrumpler og tilintetgør en svensk rytterstyrke under oberst Würtzburg, som tages til fange juni Kampen ved Neksø. En svensk styrke under generaladmiral Wrangel forsøger efter et forudgående flådebombardement at gå i land i Neksø, men fordrives efter hård kamp af byens militskompagni (en afdeling af det senere Bornholms Værn). Svenskerne går derpå i land nord for byen ved Malkværns, der forsvares af mand under kommando af Albret Wolfsen. Efter et tappert forsvar, hvorunder Wolfsen og flere af hans folk falder, erobrer svenskerne skansen og rykker nordfra ind i Neksø, der plyndres august Freden i Brømsebro mellem Danmark og Sverige. Christian IV afstår Jämtland, Herjedalen, Øsel og Gotland og må give Halland i pant på tredive år. (Se 12/ ) april Ulrik Christian Gyldenløves Dragon Regiment oprettes, slettes af hæren 24/3 1848, indgår under Treårskrigen i den slesvig-holstenske armé, indlemmes 26/ under navnet 17. Linie- Infanteri-Bataillon atter i den danske hær. Senere Dronningens Livregiment april Lübbes Regiment (senere Kongens Jyske Fodregiment) oprettes. (Se også 31/ ).

31 Perioden 1600 til juni Frederik III erklærer Sverige krig. (Se 26/2 1658) juni Frederik III opretter Københavns Kommandantskab, senere med betegnelsen Kommandanten i København (med graden generalmajor). Fra 1/ bortfaldt det selvstændige embede som Kommandant i København, idet opgaverne blev lagt ind under militærregionens chef (oberst). I 1985 blev de ceremonielle opgaver atter separeret fra militærregionschefens, og embedet Kommandant i København genindført. Fra 1/ blev embedet bestridt af Chefen for Hærens Officersskole, men allerede 1/ overført til Chefen for Den Kongelige Livgarde juni Svend Poulsen (Gønge) hverver 60 mand til et dragonkompagni. Mandskabet aflægger Faneeden og får oplæst Krigsartiklerne i Helsingborg, og samtidig får Svend Poulsen overrakt en kompagnifane. Dette dragonkompagnis mandskab indgår senere i Kongens Livregiment (senere Den kgl. Livgarde) juli Bremervörde erobres. Efter to ugers forudgående belejring, hvorunder især Lübbes Regiment (senere Kongens Jyske Fodregiment) udmærker sig, overgiver den svenske fæstning i Bremens Stift sig til et dansk ekspeditionskorps under rigsmarsk Anders Bille. Fæstningen får derefter en dansk besætning, som under kommando af Lübbe afslår talrige senere svenske angreb og holder ud til juni 1658, da den efter ordre af Frederik III ubesejret marcherer ud.

32 30 Hærens Mærkedage oktober Kampen ved Kattorp. Den danske hærstyrke i Skåne under Aksel Urup besejrer en svensk hær under Gustav Otto Stenbock oktober Stormen på Frederiksodde. Den svenske hær under general Carl Gustav Wrangel stormer og indtager fæstningen, der forsvares af mand under rigsmarsk Anders Bille, som såres dødeligt. Svenskerne tager mand til fange og erobrer 50 kanoner november Ebersteins Regiment - senere Prinsens Livregiment - oprettes januar Carl X Gustav går på isen over Lillebælt og driver den lille danske forsvarsstyrke ved Tybring Vig, syd for Middelfart, på flugt februar Carl X Gustav går med sit rytteri over Langelands Bælt til Grimstedgård (Frederiksdal) på Lolland februar Nakskovs borgere overgiver deres by til svenskerne og tvinger fæstningens kommandant til at kapitulere februar General Wrangel fører det svenske fodfolk og træn over Langelands Bælt til Lolland.

33 Perioden 1600 til februar Freden i Roskilde. Den hårdeste fred i Danmarks historie. Frederik III må bl.a. afstå Skåne, Halland, Blekinge, Bornholm og Trondhjems Len. (Se 1/6 1657) juni Kongens Livregiment til Fods - senere Den kgl. Livgarde oprettes august Carl X Gustav bryder Roskildefreden og går uden krigserklæring i land ved Korsør med en hær på mand og marcherer mod København.(Se 26/5 1660) august Belejringen af København tager sin begyndelse. Frederik III lader byens forstæder stikke i brand. Den svenske hær under Carl X Gustav opmarcherer på Valby Bakke august Det første udfald fra det belejrede København. Tre kompagnier ryttere og dragoner under Ulrik Chr. Gyldenløve fordriver den svenske besætning i løbegravene ved sydenden af St. Jørgens Sø og vender uantastet tilbage med fanger.

34 32 Hærens Mærkedage august Generaludfaldet fra København mod svenskerne. Generalløjtnant Schack i spidsen for en styrke bestående af Kongens Livregiment (senere Den kgl. Livgarde), Schacks Regiment (senere Dronningens Livregiment), Gyldenløves Dragoner (senere Dronningens Livregiment), Qvitzows Regiment (senere Sjællandske Livregiment), Livregiment Ryttere, studenternes, håndværksvendenes og bådsmændenes kompagnier, i alt ca mand, angriber og erobrer de svenske forskansninger ud for Vestervold. Svenske modangreb afvises, og efter at have sløjfet værkerne og fornaglet skytset vender udfaldsstyrken i god orden tilbage medførende 466 fanger og 6 kanoner august Udfald fra København mod svenskerne. Et sammensat kommando på ca. 500 mand under oberst Lange gør udfald fra Nørreport og driver de svenske forposter tilbage, men angribes i flanken af svensk rytteri og kastes med tab af døde, sårede og fanger tilbage til fæstningen september Udfald fra København mod svenskerne. En kombineret styrke af fodfolk og dragoner, i alt ca. 400 mand, under oberstløjtnant Mogens Krag, gør udfald fra Vesterport, sløjfer svenske forskansninger og vender tilbage med erobret materiel og fanger september Kronborg kapitulerer til svenskerne. Kommandanten, oberst Beenfeld, overgiver den stærke, men underbemandede fæstning til general Wrangel, hvorved svenskerne kommer i besiddelse af 70 kanoner og morterer, der straks indsættes som belejringsartilleri mod København oktober Kampen ved Hollænderbyen på Amager. Under Københavns belejring går Carl X Gustav den 8. oktober i land ved Dragør med en styrke på mand for at erobre øen og forhindre hovedstadens proviantering derfra, men Frederik

35 Perioden 1600 til III stiller sig personlig i spidsen for en styrke bestående af 250 ryttere, nogle kompagnier fodfolk samt 4 små feltkanoner og tilføjer den 10. ved Hollænderbyen svenskerne et fuldstændigt nederlag og fordriver dem med et tab på ca. 800 mand fra øen. Carl Gustav er nær ved at blive taget til fange og redder sig kun ved at ride ud i vandet og blive taget op i en båd januar Svensk overrumplingsforsøg mod København. Et svensk rytterregiment under anførsel af landgreve Frederik af Hessen-Homburg rykker frem over Kallebodstrand, fordriver de danske forposter, kaster en tililende dansk styrke tilbage og går til angreb mod Christianshavns Vold. Efter halvanden times kamp må svenskerne vige med følelige tab. Landgreven er blandt de hårdt sårede februar Træfningen ved Andemose på Langeland. Øens bondeopbud under landsdommer Vincents Steensen, der falder, afslår svenskernes angreb februar Generalprøve på stormen på København. Flere svenske fodfolksregimenter under anførsel af Otto Stenbock retter et voldsomt angreb mod Slotsholmens fremspringende hjørne, mens rytteriet, anført af Carl X Gustav selv, truer Christianshavn. Angrebet afvises med store tab for svenskerne; Stenbock er blandt de sårede februar Stormen på København. Den svenske hær under Carl X Gustav stormer hovedstaden. Hovedangrebet sættes ind mod Vesterport, et skinangreb foretages mod Christianshavn, og et senere angreb sættes ind mod Østerport. Overalt

36 34 Hærens Mærkedage afslås angrebene med store tab for svenskerne, over døde og sårede. Forsvarernes tab er ca. 50 døde og sårede marts Mislykket svensk angreb på Langeland. Beskyttet af 12 orlogsskibe går en svensk styrke på mand under generaladmiral Wrangels personlige ledelse i land to steder på øen, men den lokale milits under anførsel af ritmester Enevold Bille angriber svenskerne med stor kraft, tilføjer dem et tab på 200 mand, hvoraf 15 officerer, og kaster dem tilbage til skibene juli Nakskov kapitulerer. Efter et tappert og udholdende forsvar i over 2,5 måneder overgiver kommandanten, oberst Kørber, fæstningsbyen til den svenske general Wrangel oktober Landgangen ved Kerteminde. General Schacks korps på ca mand går i land ved Kerteminde, driver de svenske kystvagttropper, tre dragonregimenter, på flugt og går i stilling på Hindsholm. (Se 4/ ) juli Kampen ved Allinge. Svenske tropper går i land på kysten nær Allinge, men fordrives af Bornholms milits (senere Bornholms Værn) under ledelse af øens kommandant, oberst Eckstein november Feltmarskal Ebersteins dansk-polsk-brandenburgsk-østrigske korps på ca mand går fra Snoghøj i land ved Middelfart, fordriver de svenske kystvagter og gør klar til fremrykning for at forene sig med general Schacks korps. (Se 31/ ).

37 Perioden 1600 til november Slaget ved Nyborg. Efter at Schacks og Ebersteins korps (se hhv. 31/10 og 4/ ) den 21. har forenet sig ved Odense, angriber de den 24. den svenske hær på ca mand under greven af Sulzbach og Otto Stenbock, der har indtaget en stærk stilling uden for Nyborg. Efter en hård, omskiftelig og langvarig kamp lykkes det to danske rytterregimenter under Hans Ahlefeldt at kaste det fjendtlige rytteri på yderste højre fløj og komme i ryggen på det svenske fodfolk i centrum, der samtidig angribes frontalt og lider meget store tab. De overlevende af den svenske styrke, knap mand, samles i Nyborg og overgiver sig dagen efter betingelsesløst. Blandt de danske afdelinger, som foruden rytteriet især udmærkede sig, er Kongens Livregiment (senere Den kgl. Livgarde) og Ebersteins Regiment (senere Prinsens Livregiment) maj Freden i København. På grund af stormagternes indblanding bliver der nærmest tale om en stadfæstelse af Roskildefreden. Dog må svenskerne give afkald på Trondhjems Len og Bornholm, hvis borgere selv har befriet deres ø. (Se 7/8 1658) november Krigskollegiet (senere Forsvarsministeriet) oprettes. (Se 10/ ) januar Den kgl. Livgarde til Hest oprettes. Nedlægges 31/

38 36 Hærens Mærkedage april General H. Rüse tilskødes grunden omkring Rigensgade, hvor han lader en stor gård bygge. Senere sker flere tilbygninger, men i 1759 efter en storbrand approberes 25. oktober et forslag, hvorefter en ny bygning (senere Rigensgade 7) bygges. Den 18. maj 1776 godkender Kongen en udvidelse, hvorved resten af den senere hovedbygning rejses (senere Rigensgade 9) april Frederiksodde skifter navn til Fredericia oktober Første indkvartering af soldater i Kastellet august Jydske nationale Rytterregiment oprettes. Deles 12/ i 1. og 2. Jydske nationale Rytterregiment. Ophæves 1/ under navnet 4. Dragonregiment august 2. Jydske nationale Rytterregiment oprettes. Deles 12/ i 3. og 4. Jydske nationale Rytterregiment. Nedlægges 11/ under navnet Sjællandske Dragonregiment august Slesvigske nationale Rytterregiment oprettes. Bliver 1/ under navnet 3. Dragonregiment sammenlagt med 5. Dragonregiment (se 1/ ) til Jyske Dragonregiment.

39 Perioden 1600 til juli Soldaterkirkegården indvies; senere Københavns Garnisons Kirkegård oktober Holstenske Rytterregiment oprettes. Nedlægges (under navnet 1. Dragonregiment) ved oprørets udbrud 1848, genoprettes 1854, men nedlægges endeligt året efter juli 2. Fyenske nationale Rytterregiment oprettes. Ophævet under navnet 3. Sjællandske nationale Rytterregiment i august Den skånske Krig indledes. Et dansk forsøg på at overrumple et svensk vagtskib på Elben mislykkes, og den følgende dag rykker forspidsen af den danske hær ind i Lauenburg og Mecklenburg. (Se 26/9 1679) december Wismars erobring. Danske tropper stormer og erobrer byens befæstning. Derpå kapitulerer selve citadellet. Under stormen udmærker følgende danske afdelinger sig specielt: Kongens Livregiment (senere Den kgl. Livgarde), Cicignons Regiment (senere Fynske Livregiment) og Prins Christians Regiment (senere Prinsens Livregiment) december Kampen ved Ribnitz. Den svenske general Königsmark forsøger fra Stralsund med et korps på mand at komme Wismar til undsætning, men besejres af general Carl Arenstorff med en styrke på ryttere i forening med mand under prinsen af Hessen-Homburg. Svenskerne lider et stort tab af døde og sårede samt over 300 fanger.

40 38 Hærens Mærkedage juni Schwingeskansen erobres. Under felttoget i den svenske besiddelse Bremen tvinger en dansk troppestyrke under general Baudissin skansen til overgivelse efter et forudgående bombardement juli Helsingborg Slot erobres. Efter flere dages forudgående bombardement kapitulerer fæstningens kommandant, oberst Hästsko til en dansk belejringsstyrke, hvis chef, generalløjtnant Niels Rosenkrantz, falder få timer før kapitulationen juli Udfald fra Landskrona. Et svensk udfald afslås af 1. Sjællandske Infanteriregiment (senere Sjællandske Livregiment), der sammen med en afdeling dragoner optager forfølgelse og stormer byen, der erobres efter blodige gadekampe, hvorunder den danske regimentschef, la Haye, falder august Landskronas erobring. Efter knap en måneds belejring og voldsomme bombardementer kapitulerer fæstningens kommandant, oberst Lindeberg, til Christian V. Besætningen, mand, får fri udmarch mod at blive overført til Riga august Fæstningen Stade i den svenske besiddelse Bremen kapitulerer til en allieret dansk-münstersklüneburgsk hær. Kommandanten, feltmarskal Henrik Horn, og besætningen på mand får fri afmarch august Kristianstads erobring. Danske tropper under Christian V stormer og erobrer uden forudgående bombardement den stærke fæstning. Halvdelen af den svenske besætning på 800 mand falder; den anden halvdel, hvoriblandt

41 Perioden 1600 til kommandanten oberst Ulfsklo, tages til fange. Blandt de danske afdelinger, der specielt udmærker sig under stormen, er Weyhers Regiment (senere Kongens Jyske Fodregiment) august Kampen ved Fyllebro i Halland. Et dansk korps på mand under generalmajor Duncan opgiver belejringen af Halmstad og bliver under tilbagegangen fuldstændig slået af en svensk hær under Carl XI. Kun ca. 500 mand af det danske korps undkommer oktober Carlshamn skanse erobres. Efter at fire kompagnier af Lützows bataillon (senere Prinsens Livregiment) under kommando af major Herbst den 4. oktober er blevet landsat på klipperne ud for indsejlingen til byen, og et lille dansk detachement fra Blekinge har blokeret byen fra landsiden, kapitulerer skansens kommandant, oberst Hård, hvorved 400 mand, 242 kanoner, to nybyggede krigsskibe og mange mindre fartøjer falder i danskernes hænder oktober Fyrværkerkompagniet oprettes. Hærens Materielkommando kan føre sin oprindelse tilbage til denne dato december Slaget ved Lund. Den svenske hær, ca mand, under Carl XI, sejrer efter en meget hård og omskiftelig kamp over den danske hær på ca mand under Christian V. Tilsammen mister de to hære ca faldne i slaget, der regnes for det blodigste i Norden. En bataillon af Kongens Livregiment (senere Den kgl. Livgarde) under oberst Bibow udmærker sig specielt ved at dække det danske centrums tilbagegang.

42 40 Hærens Mærkedage december Helsingborg kapitulerer til svenskerne. Kommandanten, oberst Schönfelt, og besætningen på 300 mand bliver trods løfte om fri overførsel til Sjælland tvunget til at marchere til Norge. På den lange march omkommer halvdelen af styrken på grund af strabadser, sult og hård behandling maj Christiansstad undsættes. Christian V undsætter byen, der siden april havde været belejret af en svensk hær juni Stormen på Malmø. Efter godt to ugers belejring stormer danske tropper fæstningen, der forsvares af feltmarskal Fabian Fersen med en besætning på ca mand. Stormen afslås. Kun en afdeling af Kongens Livregiment (senere Den kgl. Livgarde) under ledelse af generalmajor Bibow lykkes det at trænge ind i fæstningen, men da forstærkninger forhindres i at nå frem, nedhugges eller fanges afdelingen. Bibow selv såres dødeligt og tages til fange juli Slaget ved Landskrona (Nørre Møinge). Den svenske hær under Carl XI sejrer over den danske hær under Christian V, som med tabet af 25 kanoner, men uden at blive forfulgt, trækker sig tilbage til Landskrona januar Kampen på Rügen. Den svenske general Königsmark sætter med mand fra Stralsund over til Rügen og tilføjer en allieret kejserligmünstersk-hessisk-brandenburgsk-dansk styrke på mand under den danske general Rumohr et fuldstændigt nederlag. Rumohr falder ved kampens begyndelse. Svenskerne tager over mand af den allierede styrke til fange.

43 Perioden 1600 til juni Helsingborg erobres. Fæstningens kommandant, oberst Hård, narres ved en krigslist til at kapitulere mod at få fri afmarch med besætningen august Fæstningen Kristianstad kapitulerer. Efter et langvarigt og overordentlig tappert forsvar overgiver general von der Osten sig til den svenske belejringshær under general Ascheberg. Den danske besætning, hvoriblandt Fynske Landregiment til Fods (senere Fynske Livregiment) var fra mand svundet ind til 1.100, der får fri afmarch med alle æresbevisninger september Landgangen ved Wittow på Rügen. Under anførsel af admiral Niels Juel går en dansk styrke på mand, hvoriblandt en bataillon af Sjællandske nationale Regiment (senere Sjællandske Livregiment) og en bataillon af 1. Jydske Regiment (senere Kongens Jyske Fodregiment), i land ved Wittow, afslår et angreb af en svensk styrke på seks eskadroner ryttere og opretter et brohoved, hvorfra hele øen i løbet af få dage erobres september Freden i Lund. Under pres af Frankrig må Danmark opgive alle sine erobringer i Sverige og Nordtyskland. Samtidig sluttes et 10-årigt skandinavisk forsvarsforbund mellem Danmark- Norge og Sverige. (Se 11/8 1675) oktober Jydske Wedelske Regiment til Fods oprettes. Sammenlægges 1/ under navnet Jyske Fodregiment med Kongens Fodregiment (se 29/4 1657). Fra 31/ : Kongens Jyske Fodregiment.

44 42 Hærens Mærkedage november 5. Jydske nationale Rytterregiment oprettes. Bliver 1/ under navnet 5. Dragonregiment sammenlagt med 3. Dragonregiment (se 1/8 1670) til Jydske Dragonregiment december Marineregimentet (senere Bornholms Værn) oprettes marts Krigs-artikel brev og krigsretsinstruktion udsendes december Løvendahls Dragonregiment oprettes. Nedlægges under navnet 2. Dragonregiment 20/ august Artillerikorpset i Holsten oprettes. Fra denne dato kan Sjællandske Artilleriregiment regne sin oprindelse november Fortifikationsetaterne oprettes. Jyske og Sjællandske Ingeniørregiment samt Forsvarets Bygningstjeneste kan føre deres oprindelse tilbage til denne dato maj Arbejdet på Christianshavns vold fra Løvens Bastion (Amagerport) til Kvintus påbegyndes og tilendebringes september Christian V ridderlige Akademi oprettes. Nedlagdes 1710.

45 Perioden 1600 til august Christian V sender et ekspeditionskorps under feltmarskal Wedel ind i Sachsen-Lauenburg for at gennemtvinge sløjfningen af nyopførte befæstningsanlæg omkring Ratzeburg, der er besat af lüneburgske tropper. (Se 1/ ) oktober Fæstningsbyen Ratzeburg kapitulerer. Efter at det danske belejringskorps under feltmarskal Wedel har rettet et voldsomt bombardement mod byen og gjort forberedelser til storm, overgiver byen sig, hvorefter den lüneburgske besætning på mand efter at have sløjfet fæstningsværkerne sendes tilbage til hjemlandet. (Se 6/8 1693) juni Holmerskansen erobres. Den holsten-gottorpske skanse kapitulerer efter forudgående bombardement til det danske ekspeditionskorps under general Scholten juni Sorgeskansen erobres. Den holsten-gottorpske skanse kapitulerer til general Scholten.

46

47 Perioden 1700 til 1799 Udviklingen af skydevåben tog hastigt fart i løbet af 1700-tallet, hvor man også begyndte en national produktion af sådanne våben. Artilleriets skyts blev fremstillet af Generalkrigskommisær Classens krudtværk i Frederiksværk, mens Kronborg Geværfabrik leverede håndskydevåben. I denne periode blev det almindeligt, at soldater var iklædt uniformer. På billedet er gengivet et antal håndvåben fra slutningen af 1700-tallet. Originalerne findes alle på Tøjhusmuseet. (Tøjhusmuseet har leveret fotografiet, som er fra Arne Stevns: Vor Hær fra 1942). Fra oven ser man dragongevær model 1769, husarkarabin model 1777, jægerriffel model 1785, skarpskyttegevær model 1789 samt to musketter fra perioden 1791 til Af dragongeværet (og den tilsvarende infanterimusket) blev der produceret ca stk. på Kronborg Geværfabrik. Af de øvrige typer blev der produceret i alt godt stk.

48 46 Hærens Mærkedage marts Frederik IV lader en dansk hærstyrke rykke ind i Holsten for at gennemtvinge demoleringen af nogle skanser og andre befæstninger, der er opført som en provokation mod Danmark. (Se 18/8 1700) april Frederikstad erobres. Garden til Fods (senere Den kgl. Livgarde) og en bataljon af Prins Christians Regiment (senere Kongens Jyske Fodregiment) under anførsel af generalmajor Fuchs stormer og erobrer byen, der forsvares af svenske og holsten-gottorpske tropper maj Frederik IV befaler alm. vagt- og landeværn. Kystbevogtningen etableres, og der anlægges skanser og andre småværker maj Ahlefeldts Kyrasserregiment oprettes. Nedlægges under navnet Holstenske Lansenerregiment 1/ maj Belejringen af Tønning opgives. Den danske sydhær under hertugen af Württemberg opgiver belejringen for at gå imod en svensk-lüneburgsk hær, der er rykket over grænsen ved Bergedorf august Carl XI går med en hær på mand fodfolk og ryttere i land ved Tibberup nord for Humlebæk. En lille mobil dansk styrke på 360 ryttere med 6 etpundige kanoner forsøger at sætte sig til modværge, men fordrives og må efterlade kanonerne.

49 Perioden 1700 til august Freden i Traventhal. Kong Frederik IV slutter fred med hertug Frederik IV af Holsten- Gottorp, som får en krigsskadeerstatning på rdl. (Se 21/3 1700) februar Kgl. Forordning om oprettelse af Frederik IV Landmilits med syv regimenter fodfolk og to dragonregimenter. Der udskrives en soldat pr. 20 tønder hartkorn bøndergods. Ophævet (Se 4/2 1733) september Grenaderkorpset oprettes. Forenes 3/ med Garden til Fods, senere Den kgl. Livgarde april 1. Danske Infanteri-Regiment oprettes. Indgår 1/ under navnet Feltherrens Fodregiment i Dronningens Livregiment. (Se 23/4 1657) december Stormen på Eutin Slot. En dansk styrke bestående af Livregiment Dragoner, Marineregiment (senere Bornholms Værn) og fire kanoner under kommando af oberst Passow stormer og erobrer slottet, der er besat af holsten-gottorpske tropper. Under kampen falder oberst Passow oktober Kastelskirken indvies marts Garnisonskirken indvies. Fik navnet Den Herre Zebaoths Kirke.

50 48 Hærens Mærkedage juni Enkekassen for gamle og veltjente officerers enker oprettes oktober Frederik IV erklærer Sverige krig. (Se 3/7 1720) november Landgangen ved Raa fiskerleje syd for Helsingborg. En dansk hær på ca mand under general Reventlow går uden at møde modstand i land i Skåne januar Kampen ved Torsebro. Fortroppen af den danske hær under Reventlow forcerer broen over Helgeå, hvorved Marineregimentet (senere Bornholms Værn) særligt udmærker sig. Derefter slår det danske rytteri fuldstændigt det svenske rytteri ved Fjelkinge og tager en bataljon fodfolk til fange marts Slaget ved Helsingborg. Magnus Stenbock vinder en afgørende sejr over den danske hær under Jørgen Rantzau, der såres og rives med på flugten. Flere danske afdelinger svigter under slaget, men Grenader Korpset og Garden til Fods (senere Den kgl. Livgarde) udmærker sig specielt og dækker tilbagetoget. Hele det danske feltartilleri, 32 kanoner, går tabt august Slotskirken på Frederiksberg Slot indvies. Fungerede i 100 år som privatkapel for kongen. Fra virkede kirken som bibliotek for skolerne. Genindviet som kirke 1932.

51 Perioden 1700 til november Det befales, at to skildvagter anbringes ved Mønten. Bevogtningen ophører 1. august januar Reskript forbyder anvendelse af tortur, såfremt denne ikke er ikendt af Krigsretten og godkendt af Kongen december Kampen ved Wismar. Den svenske kommandant, oberst Schoultz, foretager med godt mand og 12 kanoner af fæstningens besætning et udfald mod det danske indeslutningskorps på mand under general Rantzau, men lider et fuldstændigt nederlag. Svenskerne mister 478 døde og ca fanger, hvoraf 500 sårede, samt alle 12 kanoner, mens danskernes tab udgør 135 faldne og 144 sårede. Kun Schoultz selv og nogle få folk når tilbage til fæstningen september Fæstningen Stade i den svenske besiddelse Bremen erobres. Efter at det danske belejringskorps under general Scholten har stormet og erobret flere skanser og udenværker, overgiver kommandanten, generalmajor Stackelberg, fæstningen med den tiloversblevne besætning, ca. 900 mand, der bliver krigsfanger december Slaget ved Gadebusch. En svensk hær på ca mand under Magnus Stenbock besejrer general Scholten med en dansk hær på mand og saksiske ryttere. Danskerne mister ca døde og sårede samt fanger. Svenskernes tab angives til ca døde og sårede. Under selve slaget og den derpå følgende retræte kæmper følgende danske afdelinger med særlig tapperhed: Grenaderkorpset, Garden til Fods (senere Den kgl. Livgarde), Marineregimentet (senere Bornholms Værn), 1. Danske Infanteri-Regiment (senere Dronningens Livregiment) og Viborgske nationale

52 50 Hærens Mærkedage Regiment samt 2. nationale fynske Rytterregiment (senere Jyske Dragonregiment) maj Kapitulationen i Oldenworth ved Tønning. Magnus Stenbock overgiver sig med sin hær på mand til Frederik IV august Landkadetakademiet oprettes, senere Landkadetkorpset, der nedlægges 1. oktober februar Gottorperne overgiver fæstningen Tønning til den danske belejringshær under general Scholten november Kampen ved Stresow på Rügen. En dansk-prøjsisk-saksisk hær på ca mand under fyrst Leopold af Anhalt-Dessau går den 15. i land på Rügen og opkaster straks et skanseværk som brohoved. Tidligt næste morgen retter den svenske styrke på øen under Carl XII s personlige ledelse flere angreb på en strækning af skanseværket, der udelukkende forsvares af danske tropper, men angrebene afvises med store tab, og kongen selv såres. Tre danske afdelinger udmærker sig specielt, nemlig Jyske Wedelske Regiment til Fods (senere Kongens Jyske Fodregiment), Prins Carls Regiment (senere Prinsens Livregiment) og Norske geworbne Regiment december Stralsund erobres. Efter et sejt og hårdnakket forsvar, ledet af Carl XII personligt, og efter at alle udenværkerne er erobret ved storm, kapitulerer den stærke fæstning til et dansk-prøjsisksaksisk indeslutningskorps. Den overlevende

53 Perioden 1700 til besætning, ca mand, hvoraf sårede, bliver krigsfanger. Dagen før kapitulationen afsejler Carl XII til Sverige. Under stormangrebene udmærker følgende danske afdelinger sig: Kongens Livregiment (senere Den kgl. Livgarde), Fyenske Regiment (senere Fynske Livregiment), Prins Christians Regiment (senere Kongens Jyske Fodregiment) og Jydske Wedelske Regiment (senere Kongens Jyske Fodregiment) april Wismars fald. Den svenske fæstningsby i Pommern overgiver sig til den dansk-prøjsiske belejringsstyrke under den danske general Leegaard. Besætningen, ca mand, bliver krigsfanger på nær 1000 mand, som hjemsendes til Sverige april Ved reskript pålægges det alle biskopper og præster i Danmark fra prædikestolene at foreholde det unge mandskøn ikke at vise afsky og uvillighed, men at det er en stor synd, og det er deres pligt mod konge og fædreland at lade sig indrullere juli Frederik IV underskriver på Frederiksborg Slot fredstraktaten mellem Danmark og Sverige. Sverige må betale en krigsskadeerstatning på rdl. for tilbagegivelse af de områder, der holdes besat af danske tropper, og må desuden opgive sin gamle toldfrihed i Øresund samt anerkende Danmarks anneksion af det gottorpske hertugdømme. Samtidig udsteder England og Frankrig garantiaktier for den danske konges besiddelse af hertugdømmet Slesvig januar Det bestemmes, at der under trækning af Klasselotteriet skal være udstillet vagtposter af Københavns garnison. Ophævet 5/

54 52 Hærens Mærkedage februar Vornedskab indføres. Enhver mand mellem 14 og 35 år skulle indføres i rullen og måtte ikke forlade sit gods eller lægd, før han havde tjent i seks år eller var blevet 35 år marts Efter en mængde tvistigheder mellem militære og civile i København udkommer en kgl. forordning for at forebygge fremtidige episoder. Forordningen omhandler bl.a., hvem evt. anholdte tilhører, rolig passage ud og ind af byens porte samt høflig efterlevelse af skildvagters ordrer, militæres handel og arbejde, samt oprettelse af stadepladser på Kongens Nytorv til soldaterne. Forordningen løser dog ikke problemerne februar Christian VI genopretter Landmilitsen. Frederik IV Landmilits var blevet nedlagt september Oberst Reitzenstein påvirker Christian VI til i en resolution at skåne den berømte kanon Samson, som det tidligere var besluttet skulle omsmeltes. Samson, der regnedes for et mesterstykke, som i sin tid var skænket af grev Rantzau og bar Frederik III ciffer, var blevet benyttet som justitsstykke, idet artillerister, som blev idømt træhest, måtte ride på kanonen. Samson findes på Tøjhusmuseet. Den blev støbt i 1559 og kaldes også Lange Maren april Bestemmelser for Garnisonsregimentet udgives november Der gives tilladelse til at engagere drenge ved skillingshvervning mod, at kontrakten underskrives under to vidners nærværelse, samt at disse drenge altid bærer et rødt halsbind som tegn på deres engagement.

55 Perioden 1700 til marts Falsterske Regiment (senere Falsterske Fodregiment) oprettes ved kgl. resolution. Chef og mandskab tilgik dog først 18. april april Møenske Infanteri-Regiment oprettes, slettes af hæren 24/3 1848, indgår under Treårskrigen i den slesvig-holstenske armé, indlemmes atter 26/3 under navnet 16. Linie-Infanteri-Bataillon i den danske hær. (Senere som 16. Bataillon tilknyttet Falsterske Fodregiment) august Kgl. Resolution om oprettelse af et krudtværk i Frederiksværk. Grundlagt af general J.F. Classen. Senere museum februar Moltkes Husarregiment (senere Gardehusarregimentet) oprettes september Kgl. Resolution, hvorefter Magistraten får påbud om at sørge for, at Københavns gader var så rene hele året, at soldaten, når han går i kongens tjeneste fra et sted til et andet, ej skal have nødig at gå i over skoene, som på sine tider og i visse gader ikke er at undgå september Underofficerer overdrages hvervet som fanebærer i fredstid december Det Danske Liv Regiment til Fods (senere Danske Livregiment) oprettes.

56 54 Hærens Mærkedage januar Artillerikorpset oprettes. Får 28/11 s.å. navnet Det kgl. Artillerikorps. Kronens Artilleriregiment kan uofficielt regne sin oprettelse fra førstnævnte dato april Generalhvervekommissionen oprettes. Nedlægges 23/ maj Det kgl. Frederiks Plejehus, Forsørgelsesanstalt for gamle soldater, soldaterenker og forældreløse soldaterbørn, oprettes i København. Den 10/ får det navn af Christians Plejehus. Flytter den 12/ til Eckernførde. Nedlægges 31/ december Det danske Hoftrompeterkorps nedlægges; oprettet omkring 1440 af kong Hans september Sølvgadens Kaserne færdigbygget og tages i brug. Overgår til De danske Statsbaner februar Kongelig Forordning bestemmer, at dansk skal være kommandosprog i hæren marts Første parolebefaling (journal) udkommer på dansk, men med en tysksproget efterbefaling.

57 Perioden 1700 til april Skriveskolen oprettes for artilleriets underofficerer og menige. Indgik 1816 i Det kgl. Artillerikorps Underofficersskole april Det kgl. Artillerikadetinstitut oprettes. Indgik 1/ i Den Kongelige Militaire Højskole juli Den kgl. Veterinærskole stiftes. Til skolen knyttes Den kgl. militære Manege, hvor eleverne bl.a. var officerer og underofficerer. Den kgl. militære Manege skiftede 1867 navn til Ride- og Beslagskolen. (Se 8/5 1858) juni Det kongelige militaire Valhre-Magazin (senere Forsvarets Materielintendantur) oprettes juni Kgl. Forordning angående en ny hærplan, hvorved hæren omformes fra en hovedsagelig hvervet og af udlændinge bestående til en hovedsagelig national, udskrevet hær oktober Fynske Infanteri-Regiment (senere Slesvigske Fodregiment) oprettes marts Krudttårnet ved Østerport springer i luften og forårsager store ødelæggelser, især på Nyboder. Eksplosionen bevirkede, at der byggedes en del krudthuse på Amager og Christianshavn, hvoraf flere endnu er bevarede. Det blev desuden forbudt i fredstid at have krudt i hærens og flådens indenvolds tårne.

58 56 Hærens Mærkedage marts Artillerikorpsets kompagnier får numre; indtil da var kompagnierne blevet benævnt ved kompagnichefernes navne marts Sjællandske Jægerkorps (senere Jægerkorpset) oprettes juli Holstenske Jægerkorps oprettes. 22. august ændres navnet til Norske Jægerkorps. Af en del af korpset oprettes 1. januar 1790 en ny enhed, Feltjægerkorpset. 20. januar 1808 ændres Feltjægerkorpsets navn til Guidekorpset, der indgik i Generalstaben. (Se 20/1 1808). Norske Jægerkorps danner senere stammen til Kgl. norske Livgarde oktober Ved kgl. resolution oprettes Det kgl. Militaire Selskab på Gjethuset og dets bibliotek, senere hovedbibliotek for hæren under navnet Det kgl. Garnisonsbibliotek, et navn der blev stadfæstet den 31. maj (Se 1/1 1787) april Livgarden tager Garderkasernen i Gothersgade i brug. Blev indrettet til kaserne i kongens tidligere orangerihus, men som kongen iflg. resolution havde ladet ombygge til Livgardens soldater som kaserne. Året efter byggedes eksercer- og gymnastikhuset langs Gothersgade. Det blev nedrevet ved gadeudvidelsen januar Klubben Det militære Selskab får til huse i Gjethuset i København og påbegynder sin virksomhed. Opløses Klubbens bibliotek blev grundstammen i Det kgl. Garnisonsbiblioteks samlinger. (Se 14/ ).

59 Perioden 1700 til juni Forordning om stavnsbåndets løsning og ny værnepligtslov september Slesvigske Jægerkorps oprettes, slettes af hæren 24/3 1848, indgår under Treårskrigen i den slesvig-holstenske armé, indlemmes 26/ under navnet 4. Jægerkorps atter i den danske hær. Senere som 21. Bataillon tilknyttet Danske Livregiment juni Københavns borgerlige Artillerikorps oprettes. Nedlægges 1/ juli Den militære hilsen Honnør med hånden ført til huen indføres i hæren marts Pinligt forhør afskaffes i militæretaten marts Ved reskript afskaffes den polske buk som straffe- og torturmiddel i militæretaten i Danmark og Norge februar Trak den første kongevagt op til Amalienborg fra Livgardens Kaserne. Før da boede kongen på Christiansborg Slot, men efter branden 26. februar flyttede kongen til Amalienborg, og vagtparaden fulgte med april Den ved kavaleriet hidtil brugte stigremstraf afskaffes, og i stedet skal spidsrodstraf benyttes.

60 58 Hærens Mærkedage april Ved kgl. Resolution forbydes det at benævne stokkeknægtene som uærlige eller at antage dem som sådanne. Fremover benævnes de profosser og iklædes som øvrige menige ved regimenterne, dog med enkelte forandringer fra øvrige menige maj Det ridende Artilleri tager Husarkasernen ved Østerport i besiddelse. Kasernen lå langs Grønningen og blev rømmet 17. oktober januar Kongelig resolution forbyder al pælslåen som straf overalt i Armeen januar Kongelig resolution bestemmer, at der skal opføres en kaserne for Hestgarden. Kasernen blev indrettet i Frederiksholms Kanal på en del af Materielgårdens grund. Overdragelsen fandt sted den 2. september marts 1798 nedbrændte størstedelen af kasernen, men efter genopbyggelsen kunne Hestgarden atter tage den i brug den 8. marts februar Artillerikasernen på Christianshavn, senere Strandgadens Kaserne, tages i brug. Afhændes april Ny subordinationslov udsendes. Flere barbariske straffe udgår, bl.a. pælstraffen, men spidsrodsstraffen bibeholdes.

61 Perioden 1700 til januar Den Classenske Legatskole på Strandgades Kaserne åbner februar Remontekommissionen for kavalleriet i Danmark og Hertugdømmerne oprettes. Nedlægges 1. september 1965.

62

63 Perioden 1800 til 1850 I begyndelsen af 1800-tallet gik udviklingen i retning af lettere, hestetrukne køretøjer. Her er vist et tysk eksempel: En feltkanon i bloklavet, der blev erobret 10. december 1813 ved Sehested. (Arne Stevns: Vor Hære NLB, Foto: Tøjhusmuseet). Transport af sårede under bombardementet af København i 1807 foregik i denne lidet behagelige vogntype med fast bund. Sikkert ganske ubehageligt på brostensbelagte gader. Der blev foretaget mange forsøg med nye materieltyper. Til højre ses stabskirurg Wendts patienttransportvogn fra Patienten lå på båren øverst og udrustning m. v. på vognbunden nederst. (Begge de viste vogne er fra Hj. Thorsteinsson: Træk af dansk militærmedicins historie, Hærens Reglementsforvaltning 1992).

64 62 Hærens Mærkedage januar Kgl. forordning om Landeværnets oprettelse. Nedlægges 15/ marts Kronprinsen opfordrer den akademiske ungdom til at oprette et frivilligt korps, der samme dag stiftes og får navnet Kongens Livjæger Corps, hvilket approberes af kongen 15/4 s.å. Nedlægges 28/ Genoprettes 29/ Nedlægges 20/ marts Kronprinsens Livkorps oprettes. Nedlægges 4/ april Slaget på Reden. Den danske defensionseskadre under kommandør Olfert Fischer kæmper i hen ved fire timer mod en talmæssigt langt overlegen engelsk flåde under viceadmiral lord Nelson. Soldatesken på de danske skibe, ca mand, er afgivet af hæren og udmærker sig på lige fod med flådens personel januar Kgl. Approbation om, at militære skulle lade sig vaccinere mod kopper. Danmark var et af de første lande i verden, der foretog en vaccination af hele landets befolkning juni Forordning om, at den udenlandske hvervning ophører. Sidste udlænding hverves dog 1808, idet skrivelse af 15. januar tillader plukhvervning.

65 Perioden 1800 til juni Kgl. Resolution om bygning af ny kaserne, Kronprinsessegades Kaserne, ophører september Kgl. Resolution omhandlende bygning af Infanterikasernen på Christianshavn, fra 1866 Wildersgadens kaserne. Afhændes juli Kgl. Resolution. Hårpisken afskaffes ved hele armeen, underofficerer og menige skal bære kort rundt hår august Det militære gymnastiske Institut (senere Forsvarets Gymnastikskole) oprettes april Parolebefaling autoriserer den første militære lærebog i gymnastik august En engelsk hær på mand, der hurtigt forøges til mand, under ledelse af Arthur Wellesley (senere Hertugen af Wellington) går i land ved Vedbæk. En dansk styrke på 600 mand observerer landsætningen, men har udtrykkelig ordre til ikke at afgive det første skud, eftersom der ikke er erklæret krig august Englænderne påbegynder belejringen af København. Samtidig foretages det første udfald. Major Holstein med en styrke bestående af Livjægere, en bataillon af Norske Livregiment (senere Kongens Jyske Fodregiment), frivillige herregårdsskytter, en eskadron af Sjællandske Rytterregiment og fire kanoner fordriver de

66 64 Hærens Mærkedage engelske forposter fra Store og Lille Vibenhus, men må atter trække sig tilbage, da fjenden modtager omfattende forstærkninger august Udfald fra København mod englænderne. En kombineret styrke på ca mand under oberstløjtnant Voigt angriber i samarbejde med flådens kanonbåde fra Østerport imod Svanemøllen for at ødelægge derværende engelske batterier. Kanonbådene bringer batterierne til tavshed, men fjendtlige reserver tvinger udfaldsstyrken tilbage august Udfald fra København mod englænderne. Major Holstein og en styrke bestående af livjægere, regimentsjægere fra Livgarden og Danske og Norske Livregiment (senere Danske Livregiment og Kongens Jyske Fodregiment), Herregårdsskytterne og 2 kanoner, i alt ca. 500 mand, angriber fra Nørreport for at ødelægge engelske batteristillinger ved Assistens kirkegård, men styrken er for lille og må trække sig tilbage uden at have nået sit mål. Samtidig rykker englænderne yderligere frem og besætter Classens Have august Udfald fra København mod englænderne. Med samme styrke som dagen før (se 25/8 1807) forsøger major Holstein at tilbageerobre Classens Have. Englænderne har imidlertid forskanset sig stærkt og afviser angrebet august Kampen ved Køge. Danske landeværnsbatailloner på tilsammen ca mand under generalerne Oxholm og Castenschiold, der forsøger at komme det belejrede København til undsætning, bliver ved Køge slået og fuldstændig splittet af et detacheret engelsk korps på mand under kommando af Arthur Wellesley mand af landeværnet bliver taget til fange.

67 Perioden 1800 til august Det sidste udfald fra København mod englænderne. Under ledelse af oberst Beck rykker Danske og Norske Livregiment (senere Danske Livregiment og Kongens Jyske Fodregiment), Livjægerkorpset, gardens jægere, herregårdsskytterne og to batterier, i alt ca mand, frem mod Classens Have, som erobres. Efter at have sløjfet de derværende engelske skanser, afbrændt bygningerne og fældet træerne, trækker udfaldsstyrken sig i god orden tilbage til Kastellet. Københavns kommandant, general Peymann, deltager personlig i udfaldet og såres let september Englænderne indleder bombardement af København september Helgoland erobres af englænderne. Øens besætning, 27 individer, som ikke råder over en eneste brugbar kanon, overgiver sig uden modstand til en engelsk flådestyrke september Englændernes bombardement af København afsluttes, og forhandlinger om kapitulation indledes september København kapitulerer til englænderne. Byens kommandant, general Peymann, tvinges til at udlevere den danske flåde oktober Sjællandske Dragonregiment (Prins Frederik Ferdinands Dragonregiment) oprettes. Nedlagt (under navnet 3. Dragonregiment) 29/

68 66 Hærens Mærkedage december Det Fyenske ridende Jægerkorps oprettes. Nedlagt 4/ Det Jydske Jægerkorps oprettes. Nedlagt 1/ Det Sjællandske ridende Jægerkorps oprettes. Nedlagt 4/ december Hertuginde Louise Augustas Livjægerkorps oprettes. Nedlægges 1. februar Det Lollandske ridende Jægerkorps oprettes. Nedlægges 1. februar januar Dansk oversættelse af Krigsartikels Brev og Krigsrets Instruktion af 19. juni 1703 autoriseres januar Samsø Landmilits oprettes. Nedlægges 6/ januar Generalstaben i Danmark (senere Hærstaben) oprettes februar Det Langelandske ridende Jægerkorps oprettes. Nedlægges 4/ februar Den Langelandske Infanteribataillon oprettes. Nedlægges 1/ februar Danmark-Norge erklærer Sverige krig. (Se 10/ ).

69 Perioden 1800 til juni Københavns Borgervæbning omorganiseres. Nedlægges 1/7 1870, og i stedet oprettes Københavns Væbning som en del af hæren. (Se 1/ ) juni Den reglementerede fanemarch indføres ved kgl. resolution. Marchtakt 90 skridt i minuttet. Benyttedes første gang den 20. juni maj Stormen på Stralsund. Et dansk-hollandsk korps under general Gratien erobrer fæstningsbyen, der er besat af et prøjsisk frikorps under major Schill, som falder under kampen december Medlemmer af den jødiske menighed udskrives som soldater og samtidig fastsættes en formular til troskabseden december Freden i Jönköbing. Danmark-Norge slutter fred med Sverige. Alt forbliver som før krigen. (Se 23/3 1808) januar Hærens Dyrlægekorps oprettes, får senere navnet Den danske Hærs Veterinærtjeneste, nedlægges 1. september marts Stormen på Anholt. En kombineret styrke på ca. 650 mand af landtropper og matroser under major Melsted forsøger at generobre Anholt fra

70 68 Hærens Mærkedage englænderne, der bruger øen som base for deres konvojer og har bygget et veritabelt fort omkring fyret. Den danske storm på fortet afslås, Melsted falder, og størstedelen af styrken fanges - kun ca. 150 mand når tilbage til Jylland august Raketkorpset oprettes. Nedlægges 1/7 1842, men genoprettes 8/ og underlægges Artilleriet januar Glückstadt kapitulerer. Kommandanten, generalmajor Czernikow, overgiver sig efter kun tre ugers indeslutning og et par dages bombardement til den svenske general Boije. Besætningen, ca mand, får fri afmarch, men store forråd falder i fjendens hænder. Czernikow dømmes siden til døden for sit slette forsvar, men benådes med afsked og seks måneders fæstningsarrest maj Det kgl. Militær- og Vaisenhusapotek åbner, med forretning i Vaisenhusets gård på Strøget; flyttes 1826 til Kronprinsensgade. Apoteket havde dog eksisteret siden 1727, men ikke som militærapotek september Frederik VI erklærer Sverige krig september Rytterfægtningen ved Gadebusch. Under den dansk-franske hærstyrkes tilbagetrækning til stillingen ved Ratzeburg angriber russiske og hanseatiske kosakker arrieregarden ved Gadebusch, men drives på flugt af 2. og 6. Husareskadron (senere Gardehusarregimentet), som under major Berger foretager tre glimrende indhug. Husarerne mister 1 død og 2 sårede, mens kosakkerne har et tab på 30 mand.

71 Perioden 1800 til september Overfaldet ved Dassau i Mecklenburg. En dansk feltvagt af Holstenske Rytterregiment under ritmester Wedel-Wedelsborg overrumples af en afdeling tyske husarer og ridende jægere, som tilføjer feltvagten et tab på 18 sårede, 30 fanger og to døde, deriblandt Wedel-Wedelsborg, mens de selv kun har seks sårede september Træfningen ved Zarrentin i Mecklenburg. Under et dansk-fransk fremstød fra stillingen ved Ratzeburg kaster 2. og 6. Husareskadron (senere Gardehusarregimentet) afdelinger af det hanseatiske rytteri på flugt og baner vej for det efterfølgende fodfolk, der erobrer Zarrentin september Rytterkamp ved Gudow i Mecklenburg. Under en rekognoscering kaster en eskadron af Jyske Regiment lette Dragoner (senere Jydske Dragonregiment) under ritmester Wittrog en stor styrke kosakker på flugt og tilføjer dem et betydeligt tab af døde og sårede oktober Træfningen ved Weisser Hirsch i Mecklenburg. En allieret fremrykning med tropper af Lützows Frikorps og kosakker mod den danske lejr ved Ratzeburg standses ved Weisser Hirsch af Slesvigske Infanteriregiment (senere Slesvigske Fodregiment) og et par jægerkompagnier, hvorefter sekondløjtnant E. Ewald med en afdeling husarer af 2. og 6. Eskadron (senere Gardehusarregimentet) foretager et overraskende indhug, splitter kosakkerne og driver det fjendtlige fodfolk på flugt med et betydeligt tab af døde og sårede samt 54 fanger oktober Rytterkampen ved Rosengarten. Under en rekognoscering foran den dansk-franske stilling ved Ratzeburg i Nordtyskland angriber Jyske

72 70 Hærens Mærkedage Regiment lette Dragoner (senere Jydske Dragonregiment) under oberst Engelsted et russisk-tysk husarregiment, som kastes på flugt med et tab på 60 døde og sårede og 47 fanger, mens dragonerne kun mister to døde og tre sårede oktober Frederik VI erklærer Prøjsen og Rusland krig december Kampen ved Boden. Under den danske hærstyrkes (Auxiliærkorpsets) tilbagetrækning fra Nordtyskland standser general Lassons brigade med Slesvigske og Fynske Infanteriregiment (senere Slesvigske Fodregiment og Fynske Livregiment) og en eskadron af Fynske Regiment lette Dragoner (senere Jydske Dragonregiment) fortroppen af general Wallmodens tysk-russisksvenske armékorps og driver den på flugt med et tab på over 100 døde og sårede og 33 fanger december Rytterkampen ved Alt Rahlstedt. Jyske Regiment lette Dragoner (senere Jydske Dragonregiment) under oberst Engelsted og et regiment franske ridende jægere slår og splitter en stor kosakstyrke ved landsbyen Tonnendorf og forfølger fjenden til Rahlstedt. Her går tysk-russiske husarer og andre kosakker til modangreb, hvorefter dragonerne og de franske jægere atter må trække sig tilbage, bestandig udførende attakker for at holde fjenden på afstand december Træfningen ved Bornhøved. En svensk rytterbrigade under general Sköldebrand retter et overraskende angreb på den danske hærstyrkes bagtrop, men standses af ild fra batteriet Gerstenberg (senere 4. Artilleriafdelings 2. Batteri), hvorefter et modstød af Holstenske Infanteriregiment (senere Dronningens Livregiment) kaster svenskerne tilbage med følelige tab.

73 Perioden 1800 til december Slaget ved Sehested. Den danske hærstyrke på mand (Auxiliærkorpset) under prins Frederik af Hessen finder under tilbagetrækningen fra Nordtyskland vejen til Rendsborg spærret af en styrke på mand af general Wallmodens tysk-russisk-svenske armékorps, men slår sig under en række glimrende udførte angreb igennem og kaster fjenden tilbage over Ejderen. Wallmoden mister ca mand, heraf fanger, og samt kanoner, mens danskernes samlede tab udgør 549 mand, heraf 66 døde. Følgende danske afdelinger udmærker sig særligt under kampen: Holstenske Rytterregiment, Fynske Regiment lette Dragoner (senere Jyske Dragonregiment), Dronningens Livregiment I (senere Dronningens Livregiment), Holstenske Infanteriregiment III og IV (senere Dronningens Livregiment), 3. Jyske Infanteriregiment I (senere Falsterske Fodregiment), Oldenborgske Infanteriregiment I og IV (senere tilknyttet Falsterske Fodregiment), Batterierne Gerstenberg og Koye (senere 4. Artilleriafdelings 2. og 3. Batteri af Sjællandske Artilleriregiment) december Frederiksort kapitulerer. Kommandanten, generalmajor Hirsch, overgiver sig til den svenske general Posse, som med en division på ca mand har indesluttet fæstningen. Besætningen, 300 mand, får fri afmarch med alle hædersbevisninger. Forinden er alt det svenske skyts ødelagt så grundigt, at fjenden ikke siden får det i brugbar stand januar Freden i Kiel. Frederik VI fraskriver sig Norge for sig selv og sine efterkommere. Som erstatning får Danmark svensk Pommern januar Danmark erklærer Frankrig krig som følge af en af bestemmelserne i Kieler-freden. (Se 14/1 1814). Inden danske tropper kommer i kamp, er freden imidlertid sluttet mellem Frankrig og de allierede.

74 72 Hærens Mærkedage juni Det bestemmes, at landkadetternes stadsuniform for fremtiden reglementeres med én rad knapper mod tidligere to. Det besparede beløb (94 sk.) pr. mundering skulle anvendes til anskaffelse af lommetørklæder, hvilket hidtil havde været anset som overflødig luksus juli Cirkulære ophæver den hidtil brugte skik i København ved kroningsfester, hvor der kastedes penge i grams til folk, stegtes okser på spid på byens torve, og hvor vin sprang i springvandene. I stedet skulle der ved den kommende kroning gives alle menige i aktiv tjeneste ved garnisonen København hver en rigsbankdaler og underofficerer to rigsbankdaler februar Det kgl. Artillerikorps underofficersskole (Elevskolen) oprettes. Nedlægges 16. januar marts Ved reskript bestemmer kongen, at ca. 50 skanser og batterier rundt om i landet skal nedlægges april Kgl. Resolution om hæderstegn for underofficerer for 8 og 16 års tjeneste. I 1842 ændredes det til 12 og 20 års hæderstegn, for atter i 1854 at gå tilbage til 8 og 16 års hæderstegn. Uddelingen ophørte november Garnisonshospitalet i Rigensgade tages i brug. Ophørte som hospital i februar Kgl. Resolution bestemmer, at skønt byen Fladstrand nu kaldes Frederikshavn, skal fæstningen vedblive med at hedde Fladstrand, idet Cita-

75 Perioden 1800 til dellet i København fører navnet Frederikshavn. Fæstningen blev bygget i årene og nedlagt i Krudttårnet blev senere museum oktober Spidsrodsstraffen afskaffes februar Artillerikorpset får en ny ordning. Artillerikompagnierne kaldes batterier november Den militære Højskole oprettes. Nedlægges august Det forbydes sælgerkoner at komme på Fællederne med bærebøre, borde og telte, når våbenøvelser finder sted september Indkvartering på den endnu ikke helt færdigbyggede nye Artillerikaserne påbegyndes, senere navn af Bådsmandsstrædes Kaserne. Ophører juli Frederik VI bestemmer, at Tøjhusets samlinger og Det kgl. Partikulære Rustkammer forenes til Den historiske Våbensamling. Det har dels været underlagt Artilleriet og Hærens tekniske Korps. Fra 1. april 1928 under Krigsministeriet med navnet Tøjhusmuseet overgår det til Ministeriet for Kulturelle Anliggender.

76 74 Hærens Mærkedage januar Ifølge kgl. resolution af 4. december 1838 oprettes af mandskab fra Livregiment Kyrasserer, Livregiment Dragoner og Holstenske Landsenerregiment et Grænsegendarmerie Corps, der formeret og udrustet begynder sin tjeneste 1/ Nedlagt 30/ december Generalstaben og Adjutantstaben, der siden 20. januar 1808 havde hørt sammen, adskilles. Adjutantstaben får navnet Bureau for Armeens Commandosager benævnt Kongens Adjutantstab. Senere sæde på Christiansborg under navnet Hendes Majestæt Dronningens Adjudantstab april Generalstabens topografiske Afdeling (senere Geodætisk Institut) oprettes juni Kgl. Resolution angående nye dannebrogsfaner og estandarter juli 3. Linie-Infanteri-Bataillon oprettes. Senere som 3. Bataillon tilknyttet Slesvigske Fodregiment. 8. Linie-Infanteri-Bataillon oprettes. Senere som 8. Bataillon tilknyttet Sjællandske Livregiment. 10. Linie-Infanteri-Bataillon oprettes. Senere som 10. Bataillon tilknyttet Kongens Jyske Fodregiment. 14. Linie-Infanteri-Bataillon oprettes, slettes af Hæren 24/3 1848, genoprettes 15/9 s.å. under navnet Lauenborgske Jægerkorps, indlemmes efter treårskrigen atter i den danske hær under navnet 1. Infanteri-Bataillon. Senere som 14. Bataillion tilknyttet Sjællandske Livregiment.

77 Perioden 1800 til Jægerkorps oprettes. Senere som 20. Bataillon tilknyttet Prinsens Livregiment. 1. Artilleriregiment (senere Kronens Artilleriregiment) oprettes. (Se18/1 1764) juli Ifølge den nye hærordning bliver Dannebrog obligatorisk fane i hæren juli En ny kategori befalingsmænd indføres: Frivillige officerer af krigsreserven (senere Reserveofficerer) maj Ejendommen Enighedsværn købes af Landmilitæretaten til anlæg af skydebaner for Københavns og Citadellet Frederikshavns garnisoner. Den lå, hvor nu Halmtorvet ligger ud mod Kallebodstrand. Overgår til Københavns Kommune november Nye straffebestemmelser der bl.a. forbød at straffe underofficerer og ligestillede med slag og krumslutning april Ifølge kgl. Resolution opføres i Sofie Hedvigs Bastion en række bygninger, der får navnet Ny Laboratorium august Parolbefaling bestemmer, at menige kan degraderes ned i II klasse ved forseelser, og at de i så fald skulle bære sort kokarde. Ophæves 1881.

78 76 Hærens Mærkedage marts Kongen overtager kommandoen over Garden til Fods og Garden til Hest som chef for enheden marts Kongen giver afkald på sin stilling som øverste krigsherre marts Jagds Patruljekorps Jagds gule Kanariefugle, et pålideligt efterretningskommando, oprettes. Ophæves 1/ april 1. Bataillon danske frivillige oprettes. Nedlægges 31/ april Hærens Lægekorps (senere Forsvarets Lægekorps og endnu senere Forsvarets Sundhedstjeneste) oprettes april Slaget ved Bov. Den danske hær under general Hedemann tilføjer den slesvig-holstenske hær under prinsen af Nør et afgørende nederlag. Fjenden mister tilsammen 1096 mand, mens vort samlede tab er på 94 mand. Følgende danske afdelinger udmærker sig specielt under slaget: 1. Linie-Infanteri-Bataillon (senere Danske Livregiment) og 11. Linie- Infanteri-Bataillon (senere Falsterske Fodregiment) april Prøjsen og det tyske forbund anerkender oprørsregeringen i Kiel og er dermed faktisk i krig med Danmark. (Se 10/7 1849).

79 Perioden 1800 til april Det beredne Jægerkorps fra Øerne (første del af Herregaardsskytterne ) oprettes. Opløses medio oktober s.å april Det jydske Skarpskyttekorps (anden del af Herregaardsskytterne ) oprettes. Ophæves 19/9 s.å april Reservebataillon og 1. og 3. Reservejægerkorps - alle med krigshistorie under Treårskrigen - oprettes. Nedlægges 26/ april Træfningen ved Altenhof. De danske forpostkompagnier foran Eckernførde fordriver slesvig-holstenske friskarer under major von der Tann april Slaget ved Slesvig. General Wrangels hær på ca mand bestående af prøjsere, tyske forbundstropper og slesvig-holstenere sejrer over den mand stærke danske hær under general Hedemann. På grund af vore troppers seje og udholdende modstand og gode kampmoral indtager slaget en særlig plads i den danske krigshistorie. Følgende danske afdelinger udmærker sig særligt: 1. Linie-Infanteri-Bataillon (senere Danske Livregiment), 10. Linie-Infanteri-Bataillon (senere tilknyttet Kongens jyske Fodregiment), 11. Linie-Infanteri-Bataillon (senere Falsterske Fodregiment), 1. Jægerkorps (senere tilknyttet Prinsens Livregiment), 2. Jægerkorps (senere Jægerkorpset), 3. Jægerkorps (senere tilknyttet Kongens jyske Fodregiment), Batteriet Fuhrmann (senere Kronens Artilleriregiment) og Batteriet Jessen (senere Sjællandske Artilleriregiment).

80 78 Hærens Mærkedage april Kampen ved Oversø. 2. Jægerkorps (senere Jægerkorpset), der udfører forposttjeneste, omringes af hannoveranske, mecklenborgske og brunsvigske tropper, afslår et kavaleriangreb og kæmper hårdnakket i tre timer mod en tidobbelt overmagt, hvorefter to af jægerkompagnierne må overgive sig, mens et tredje undkommer maj Kampen ved Nybøl. Den danske hær på Als, general Hansens division og general Schleppegrells flankekorps, angriber og slår de tyske forbundstropper under general Halkett og driver dem ud af Sundeved. Batterierne Bruun (senere Kronens Artilleriregiment) og Jessen (senere Sjællandske Artilleriregiment) udmærker sig specielt ved deres fortrinlige ildstøtte til fodfolket og ved at binde det tredobbelte antal fjendtlige kanoner juni Slaget ved Dybbøl. General Wrangel med mand prøjsere og forbundstropper angriber den danske hærstyrke på mand i Sundeved, men standses foran Dybbøl Banke af koncentreret artilleriild og drives ved et kraftigt og omfattende dansk modstød på flugt tilbage til deres udgangsstillinger. Følgende danske afdelinger udmærker sig specielt under kampen: Garden til Fods (senere Den kgl. Livgarde), 2. Linie-Infanteri-Bataillon (senere Kongens Jyske Fodregiment), 4. Linie-Infanteri-Bataillon (senere Fynske Livregiment), 5. Linie-Infanteri-Bataillon (senere Sjællandske Livregiment), 6. Linie-Infanteri- Bataillon (senere Prinsens Livregiment) og 1. Jægerkorps (senere tilknyttet Prinsens Livregiment) juni Træfningen ved Hoptrup. Slesvig-holstenske friskarer under major von der Tann overrumpler og splitter et dansk forpostkommando og erobrer en kanon.

81 Perioden 1800 til juni Træfningen ved Haderslev. To kompagnier af 3. Reservebataillon og to kompagnier af 8. Bataillon (senere tilknyttet Sjællandske Livregiment) under major Kæsemodel afviser dagen igennem angreb af den slesvig-holstenske hærs avantgarde. Om natten går den danske styrke tilbage til Kolding juli Den første feltpræst ved hæren antages, iflg. kgl. resolution af 22. juli s.å. om antagelse af feltpræster under krige. (Se 1/5 1966) august Overfaldet ved Steppinge. Et kombineret dansk kommando - jægere, frivillige beredne skytter og dragoner - under ritmester Marcher overfalder en eskadron prøjsiske kyrasserer i landsbyen Steppinge og tager 32 mand til fange august 1. Forstærkningsbataillon oprettes. Deltager med udmærkelse i Treårskrigen. Nedlægges 26/ september 2. Forstærkningsbataillon oprettes. Udmærker sig i talrige kampe og slag under Treårskrigen, ved Ullerup, Kolding, Gudsø og Fredericia i 1849 og ved Isted i Nedlægges 26/ september 3. Forstærkningsbataillon oprettes. Udmærker sig specielt i slagene ved Fredericia og Isted. Ophæves 26/ december 1. Forstærkningsjægerkorps oprettes. Udmærker sig i Treårskrigen især ved Adsbøl, Fredericia og Isted. Nedlægges 26/

82 80 Hærens Mærkedage januar Den militære Klædefabrik i Usserød starter sin virksomhed under Krigsministeriet. Havde dog mange år forinden eksisteret, men på civile hænder januar Det militære Brødbagningsetablissement i Kastellet, der siden ca har været drevet af civile, overgår til Forplejningsvæsenet (Hærens Brødfabrik) og nedlægges 31. marts 1961 under navnet Den militære Brødfabrik februar Loven om almindelig værnepligt marts 6. Reservebataillon oprettes. Udmærkede sig i slagene ved Kolding og Fredericia samme år. Nedlagt 26/ april Træfningen ved Adsbøl. Brigaden de Meza med 1. lette Infanteri-Bataillon (senere Danske Livregiment), 2. Jægerkorps (senere Jægerkorpset) og 1. Forstærkningsjægerkorps fordriver den slesvig-holstenske brigade St. Paul fra Adsbøl og forfølger den til Gråsten april Træfningen ved Avnbøl. De danske forpostkompagnier afslår et angreb af store slesvigholstenske styrker og hævder deres stillinger april Kampen ved Ullerup. Brigaden Krabbe (1. og 3. Reserve-Bataillon, 3. Reserve-Jægerkorps og 2. Forstærkningsbataillon) slår en dobbelt så stor hannoveransk styrke under general Wyneken og driver den på flugt.

83 Perioden 1800 til april Kamp ved brohovedstillingen i Sundeved. Sachsiske og bayerske tropper under general Prittwitz forsøger at fordrive den danske hærs flankekorps fra Sundeved, men slås tilbage og mister 2 kanoner, der erobres af 10. Bataillon (senere tilknyttet Kongens Jyske Fodregiment) april 2. Forstærkningsjægerkorps oprettes. Udmærker sig i slagene ved Fredericia og Isted. Nedlægges 26/ april Kampen ved Kolding. General Bülows tropper fordriver efter hård kamp slesvig-holstenerne under general Bonin fra Kolding, men må atter rømme byen, da det afgørende angreb mod fjendens flanke mislykkes. En halv eskadron husarer (senere Gardehusarregimentet) under løjtnant Castenschiold udmærker sig ved en tapper attakke maj Træfningerne ved Viuf og Gudsø. De tyske forbundstropper under general Prittwitz og slesvig-holstenerne under Bonin angriber general Rye, som må opgive sine stillinger og med sit lille korps på mand indlede sin henholdende kamp gennem Nørrejylland maj Træfningen ved Vejle. General Rye opholder Prittwitz tropper en hel dag og trækker sig derefter i god orden tilbage til en ny stilling bag Hansted å maj 4. Forstærkningsbataillon oprettes. Udmærker sig i slaget ved Isted. Nedlægges 26/

84 82 Hærens Mærkedage maj 5. Forstærkningsbataillon oprettes. Udmærker sig i slaget ved Isted. Nedlægges 26/ maj Forpostkamp foran Fredericia. En afdeling af 6. Reservebataillon rykker om natten frem for at sløjfe volden omkring ruinerne af et blokhus og derved skaffe frit skudfelt fra fæstningens hovedvold, men gribes i mørket af panik og flygter. Den følgende dag lykkes det med kanoner fra fæstningen, fra en skanse i Strib og fra nogle kanonbåde i Lillebælt at jævne volden med jorden maj Rytterkampen ved Aarhus. Halvanden eskadron af 6. Dragonregiment samt et par delinger af 3. og 5. Dragonregiment (alle senere Jydske Dragonregiment) kaster med et tab på 11 mand, heraf to døde, to prøjsiske husareskadroner og tilføjer dem et tab på 44 mand heraf to døde og 23 fanger juni Forpostfægtning foran Fredericia. En slesvig-holstensk styrke, der i ly af mørket rykker frem for at anlægge en batteristilling ved den såkaldte Apotekerhave nord for Prinsessens og Prins Georgs bastion, standses og drives med tab tilbage af de derværende danske forpostkompagnier juni Almindelig værnepligt indføres juni Overfaldet i Nørre Snede. En eskadron af 3. Dragonregiment (senere Jydske Dragonregiment) under ritmester Brock overrumpler et kurhessisk husarkommando og tager fire officerer og 60 mand til fange.

85 Perioden 1800 til juni Udfald fra Fredericia. Seks kompagnier under oberstløjtnant Irminger retter et hurtigt og overrumplende angreb mod et nyopført slesvigholstensk batterianlæg, der erobres og sløjfes juli Slaget ved Fredericia. En dansk hær på mand, der gradvis er blevet samlet i fæstningsbyen, stormer under general Bülows overkommando den ca mand stærke slesvig-holstenske belejringshær og tilføjer den et fuldstændigt nederlag. Fjenden mister mand, hvoraf ca fanger, og 31 kanoner. På dansk side er tabet 512 faldne (deriblandt general Rye), sårede og 35 fanger. Følgende danske afdelinger udmærker sig specielt under slaget: 1. lette Infanteri-Bataillon (senere Danske Livregiment), 2. lette Infanteri- Bataillon (senere Kongens Jyske Fodregiment), 3. Jægerkorps (senere tilknyttet Kongens Jyske Fodregiment), 3. Linie-Infanteri-Bataillon (senere tilknyttet Slesvigske Fodregiment), 6. Linie-lnfanteri-Bataillon (senere Prinsens Livregiment), 7. Linie-Infanteri-Bataillon (senere Bornholms Værn), 8. Linie-Infanteri-Bataillon (senere tilknyttet Sjællandske Livregiment) og 9. Linie-Infanteri-Bataillon (senere Dronningens Livregiment) juli Den foreløbige fred i Berlin mellem det tyske forbund og Danmark. (Se 12/ og 2/7 1850) juli Freden mellem Danmark og Prøjsen undertegnes i Berlin. Begge parter forbeholder sig alle de rettigheder, de havde inden krigen, og ingen af de afgørende stridsspørgsmål løses. (Se 10/7 1849).

86 84 Hærens Mærkedage juli Træfningerne ved Helligbæk og Solbro. Som optakt til slaget ved Isted kommer afdelinger af den danske hærs avantgarde i kamp med den slesvig-holstenske hærs avantgarde, der yder så sej og hårdnakket modstand, at de danske afdelinger bliver blandet mellem hinanden juli Slaget ved Isted. Efter en hård kamp sejrer den danske hær under general Krogh over den slesvig-holstenske hær under general Willisen. En forhastet tilbagekaldelsesordre fra den danske overkommando til en brigade (Schepelern), der skulle være faldet fjenden i flanken og afskåret hans tilbagetog, bevirker imidlertid, at det lykkes den slesvig-holstenske hær at undkomme til Rendsborg. Fjenden mister mand, hvoraf 1483 fanger, samt fem kanoner. Den danske hær mister 845 faldne (deriblandt general Schleppegrell og oberst Læssøe), sårede og 415 fanger. Følgende afdelinger af den danske hær udmærker sig specielt under slaget: Garden til Fods (senere Den kgl. Livgarde), 1. lette Infanteri-Bataillon (senere Danske Livregiment), 2. lette Infanteri-Bataillon (senere Kongens Jyske Fodregiment), 12. lette Infanteri-Bataillon (senere Kongens Jyske Fodregiment), 4. Linie-Infanteri-Bataillon (senere Fynske Livregiment), 5. Linie-Infanteri-Bataillon (senere Sjællandske Livregiment), 11. Linie-Infanteri- Bataillon (senere Falsterske Fodregiment), 13. Linie-Infanteri-Bataillon (senere Slesvigske Fodregiment), 1. Jægerkorps (senere tilknyttet Prinsens Livregiment), 3. Jægerkorps (senere tilknyttet Kongens Jyske Fodregiment), batteriene Dinesen og Haxthausen (senere Kronens Artilleriregiment), Batteriet Baggesen (senere Nørrejyske Artilleriregiment), Batteriet Marcussen (senere Sjællandske Artilleriregiment) og Batteriet Budde-Lund (senere Sønderjyske Artilleriregiment).

87 Perioden 1800 til juli Rytterfægtningen ved Jagel. En slesvig-holstensk dragoneskadron, der er fremsendt for at rekognoscere, angribes af en eskadron af Gardehusardivisionen (senere Gardehusarregimentet) under ritmester Niels Torp og drives på flugt med tabet af en snes mand og heste august Frederiksstads erobring. En dansk styrke bestående af 7. Linie-Infanteri-Bataillon (senere Bornholms Værn), 4. Reservebataillon og 6 kanoner under kommando af oberstløjtnant Hans Helgesen stormer og indtager byen august Træfningen ved Stentenmühle. En dansk forpostbrigade, som imod givne ordrer har tiltvunget sig overgang over Sorgefloden og erobret to skanser, kastes med tab tilbage af slesvigholstenerne september Træfningen ved Stapelmølle. Under en rekognoscering mod slesvig-holstenerne forsøger en dansk styrke på tre kompagnier af 7. Linie-Infanteri-Bataillon (senere Bornholms Værn) og et kommando af 4. Bataillon under kommando af major Vogt at indtage det befæstede højdedrag ved Stapelmølle, men drives efter en hård kamp tilbage til sin udgangsstilling september Kampen ved Mysunde. En slesvig-holstensk styrke på 10 1/2 batailloner, tre eskadroner og 46 kanoner under anførsel af general Willisen angriber den danske hærs venstre flankestilling for at tiltvinge sig overgang over Slien, men angrebet afvises af oberst Krabbes brigade på tre batailloner og 10 kanoner, hvorefter brigaden forfølger fjenden og tager ca. 150 fanger. De danske afdelinger, som alle udmærker sig, er følgende: 10. Linie-Infanteri-Bataillon, 3. Jægerkorps (senere begge tilknyttet Kongens Jyske Fodregiment), 3. Reserve-Bataillon og Batteriet Dinesen (senere Kronens Artilleriregiment).

88 86 Hærens Mærkedage oktober Stormen på Frederiksstad. Efter fem dages forudgående bombardement går general Willisen med en slesvig-holstensk hærstyrke på otte batailloner, understøttet af 50 kanoner og fire kanonbåde til angreb mod Frederiksstad, der forsvares af oberstløjtnant Hans Helgesen med 3 1/4 batailloner og 8 kanoner. Efter en hård kamp fordrives fjenden med et tab på ca. 720 mand, hvoraf 188 døde, mens forsvaret mister 335 mand. Hver af de danske afdelinger 1. og 4. Reservebataillon, 7. Linie-Infanteri-Bataillon (senere Bornholms Værn) og batteriet Glahn (senere Sjællandske Artilleriregiment) udmærker sig oktober Rytterfægtningen ved Mielberg Kro. En slesvigholstensk dragoneskadron lokkes i baghold af tre delinger af 5. Dragonregiment (senere Jydske Dragonregiment) under ritmester Castenschiold og slås på flugt.

89 Perioden 1851 til 1899 Under de Slesvigske Krige, ikke mindst efter det smertelige nederlag i 1864, måtte man erkende et alvorligt efterslæb på det teknologiske område. På våbenområdet var det især opfindelsen af riflede kanoner og bagladegeværer, der udgjorde det store gab mellem tyske og danske styrkers effektivitet. Efter 1864 blev der gjort en stor indsats for at afhjælpe dette. Artilleriet gennemgik således en markant udvikling fra kampen ved Mysunde 2. februar 1864 til indførelsen af den 75 mm feltkanon, der blev indkøbt til den danske hær i Begge billeder til venstre er fra Arne Stevns: Vor Hær, Bind II, fra Øverst ses en fæstningskanon, som rettes af kaptajn H.C. Hertel under en af de få danske sejre under kampene i (Efter maleri af E. Henningsen). Nederst ses den Krupp-kanon, der blev indkøbt i Den var i øvrigt i brug ved danske enheder indtil (Foto: Nordisk Presse Foto). Det danske gevær Model 1889 (her den oprindelige infanterimodel) blev fremstillet i mange varianter og var i brug over 50 år. Ved udbruddet af 1. Verdenskrig var det samlede antal af geværer og karabiner over Billedet er fra A.N. Hvidt: 1889-Geværet i det danske Forsvars Tjeneste. (Vaabenhistoriske Aarbøger XIII, særtryk fra 1966).

90 88 Hærens Mærkedage februar Samtlige infanteriafdelinger med undtagelse af Livgarden til Fods indøves og uddannes fremtidigt som let infanteri april Slavestraffen ophører. Dog måtte de, som var idømt straffen, forblive; de sidste slaver blev flyttet fra Kastellet til Stokhuset i august Kgl. Resolution: Samtlige omkring Rendsborg anlagte fæstningsværker sløjfes september Kronborg Slot overdrages militæretaten til kaserne juni Det pålægges afdelingerne at benævne de værnepligtige efter deres familienavn og ikke efter føde- eller hjemsted juni København ophører med at være en fæstning, idet samtlige militære vagter og poster inddrages, og bevogtningen overtages af politiet juli Armebefaling benævnes Kundgørelse for Armeen, senere Kundgørelse for Forsvaret oktober Generalinspektorater for de forskellige våbenarter oprettes.(se 1/6 1967).

91 Perioden 1851 til maj Beslagskolen oprettes. Nedlægges Gennem mange år under navn af Ride- og Beslagskolen. Rideskolen indgik 1932 i den senere Pansertroppernes Befalingsmandsskoler april De danske Våbenbrødre stiftes februar Tvungen kirkegang for de militære underklasser ophæves. Blev bekendtgjort for Armeen den 20. samme måned april Akademisk Skyttekorps oprettes. Nedlægges 7/ oktober 1. og 2. Fæstningskompagni (København og Fredericia) oprettes. Indgår 1/ i 2. Artilleribataillon. (Se 1/ ) oktober Sjællandske Luftværnsregiment (fra 1/ sammenlagt med Kronens Artilleriregiment) kan føre sin oprindelse tilbage til 1. og 2. Fæstningskompagnis oprettelse oktober 3. Fæstningskompagni (Rendsborg) oprettes. Nedlægges 11/ december Ifølge Kgl. Resolution bestemmes, at hærens befalingsmænd ved tiltale af menige fremtidig skulle benytte udtrykket De. Hidtil havde man sagt Du ved tiltale af menige.

92 90 Hærens Mærkedage december 4. Fæstningskompagni (Sønderborg) oprettes. Nedlægges 2/ januar Kongelig resolution bestemmer, at der skal rejses en mølle i Kongens Bastion i Kastellet, en hollandsk vejrmølle. Den tidligere stubmølle var under en storm den 26. januar 1846 blæst omkuld. Møllen er stadig bevaret på Kastelsvolden som den eneste af de mange, der fandtes på Københavns volde januar 5. og 6. Fæstningskompagni oprettes i Dannevirkestillingen. 5. Kompagni nedlægges 2/11 s.å. og indgår i 1. Fæstningskompagni (se 28/ ). 6. Kompagni nedlægges 1/12 s.å. og indgår i 3. Fæstningskompagni (se 28/ ) februar Efter et ultimatum, hvis krav alene af tidsmæssige grunde ikke kan opfyldes, går en prøjsisk og østrigsk hær på mand over Ejderen, og Danmark er dermed i krig med disse to stormagter. (Se 30/ ) februar Kampen ved Mysunde. Prøjserne under prins Friederich Carl forsøger at overskride Slien, men bliver trods stor talmæssig overlegenhed i mandskab og artilleri slået tilbage. Under kampen udmærker følgende danske afdelinger sig særligt: 6. Fæstningskompagni (senere indgået i Kronens Artilleriregiment). 3. Infanteri-Regiment (senere tilknyttet Slesvigske Fodregiment). 18. Infanteri-Regiment (senere Jægerkorpset). 10. Batteri (senere Sjællandske Artilleriregiment).

93 Perioden 1851 til februar Kampen ved Kongshøj og Jagel. Østrigerne under feltmarskal Gablenz kaster de danske forposter foran Dannevirke tilbage til hovedstillingen februar Kampen ved Sankelmark. Brigaden Max Müller 1. og 11. Regiment (senere Danske Livregiment og Falsterske Fodregiment) standser østrigerne og sikrer den danske hærs tilbagetog fra Dannevirke februar Forpostkamp ved Dybbøl. Prøjserne angriber de danske forposter i front og flanke og driver dem tilbage til Avnbjerg februar Rytterkampen ved Vorbasse. 5. Eskadron af 3. Dragonregiment (senere Jydske Dragonregiment) under ritmester Moe kaster to prøjsiske eskadroner marts Rytterfægtningen ved Højen Kro. En dansk feltvagt på 25 mand af 6. Dragonregiment (senere Jydske Dragonregiment) attakerer og kaster en østrigsk rytterstyrke marts Kampen ved Vejle. Østrigerne under feltmarskal Gablenz angriber Vejle-stillingen, og general Hegermann-Lindencrone går tilbage til Horsens under henholdende kamp.

94 92 Hærens Mærkedage marts Forpostkamp foran Fredericia. Østrigerne driver de danske forposter tilbage og fuldbyrder fæstningens cernering (omringning). Under tilbagegangen bliver et dansk kompagni afskåret og taget til fange marts Forpostkamp foran Dybbølstillingen. Et dansk udfald mislykkes, og prøjserne driver danske forposter tilbage til kort afstand fra skanserne marts Aarøes Strejfkorps oprettes. Foretager diverse overfald på fjendtlige posteringer langs den jyske østkyst. Nedlægges 17/ marts Mislykket prøjsisk angreb ved Dybbøl. To prøjsiske regimenter angriber danske forposter for at kaste dem helt tilbage til skanserne, men angrebet afvises, og et dansk modstød, hvorunder navnlig 10. Regiment (senere tilknyttet Kongens Jyske Fodregiment) udmærker sig, driver fjenden tilbage til udgangsstillingerne marts Overfaldet i Assendrup. En dansk styrke på 200 mand af Aarøes strejfkorps overrumpler prøjsiske husarer i landsbyen Assendrup og tager 22 mand til fange marts Rytterfægtningen ved Hjortsballe Kro. En lille dansk styrke på 45 mand af 6. Dragonregiment (senere Jydske Dragonregiment) og 20 infanterister af 1. Regiment (senere Danske Livregiment) overrumpler et prøjsisk husarkommando og tager 10 mand til fange.

95 Perioden 1851 til april Stormen på Dybbøl. Efter en forudgående voldsom artilleribeskydning stormer prøjserne de sønderskudte skanser. Trods hårdnakket modstand fra samtlige deltagende danske afdelinger og en glimrende indsats af 8. Brigade, 9. Regiment (senere Dronningens Livregiment) og 20. Regiment (senere tilknyttet Prinsens Livregiment) erobres skanserne, og den danske hær må under svære tab forlade Sundeved og gå tilbage til Als. Vi mister mand, heraf ca døde og sårede; prøjserne mister mand juni Kampen på Als. Prøjserne går om natten i både over Alssund og bemægtiger sig halvøen Arnkilsøre, hvorfra de hurtigt trænger frem over selve øen. De danske forsvarsstyrker, der indsættes spredt, bliver overalt drevet tilbage med store tab og samles ved Kegnæs, hvor de indskibes og sejles til Fyn juli Affæren ved Lundby. Et kompagni af 1. Regiment (senere Danske Livregiment) beordres af oberstløjtnant Beck til angreb i kolonne på et prøjsisk kompagni, der har taget stilling bag et gærde, og mister i løbet af to minutter 97 mand, mens prøjserne mister tre mand. Episoden kom til at spille en stor rolle i fodfolkstaktikkens historie, idet den på afgørende måde beviste bagladegeværets overlegenhed over for forladegeværet oktober Freden i Wien mellem Danmark på den ene side og Prøjsen og Østrig på den anden. Danmark afstår hertugdømmerne Slesvig og Holsten og får sydgrænse ved Kongeåen. (Se 1/2 1864).

96 94 Hærens Mærkedage maj Ved skrivelse oprettes et Compagnie til uddannelse af trainpersonel. Denne enhed får fra 1866 betegnelsen Traincompagniet. Den 20. maj møder de første 31 mand ved enheden. Forløberen for Sjællandske Trainregiment. (Se 1/ ) december Geværfabrik på Tøjhusets grund tages i brug, virker som sådan til 1889, og bygningen nedreves 1905, hvor en del af grunden gav plads for Det kgl. Biblioteks have. En ny geværfabrik var taget i brug i 1888 ved Kalvebodstrand juli 4. Ingeniørkompagni, senere 8. Ingeniørkompagni, oprettes. Jyske Telegrafregiment kan føre sin oprindelse tilbage til denne dato juli Faneeden afskaffes juli Ved hærlov oprettes Hærens Auditørkorps - senere Forsvarets Auditørkorps. Der havde dog været auditører ved hæren lige siden 1600-tallet, men ikke som et selvstændigt korps oktober 23. Bataillon (senere tilknyttet Prinsens Livregiment) oprettes. 24. Bataillon (senere tilknyttet Danske Livregiment) oprettes. 25. Bataillon (senere tilknyttet Falsterske Fodregiment) oprettes. 26. Bataillon (senere tilknyttet Fynske Livregiment) oprettes.

97 Perioden 1851 til Bataillon (senere tilknyttet Dronningens Livregiment) oprettes. 28. Bataillon (senere tilknyttet Dronningens Livregiment) oprettes. 29. og 30. Bataillon oprettes. Nedlægges 1/ og 32. Bataillon (forstærkningsbatailloner) oprettes. Nedlægges 31/ Bataillon (fra 23/3 1932: 3. Livgardebataillon) oprettes. 34. til 40. Bataillon (forstærkningsbatailloner) oprettes. Nedlægges 1/ Artilleribataillon oprettes. Nedlægges 1/ Artilleribataillon oprettes. Nedlægges 12/ maj Hærens Officersskole oprettes. Får til huse i Landkadetakademiets bygninger i Fredericiagade. (Se også 26/8 1713) juni Lejren ved Hald oprettes; sidste lejrsamling oktober Artilleriets Korporalsskole og (i 1869 tillige) Sergentskole (1869) (senere Artilleriets Befalingsmandsskoler) oprettes. (Se 20/2 1974). Hærens Forplejningskorps (senere Forsvarets Intendanturkorps) oprettes. Hærens Forplejningskorps Skole (senere Intendanturkorpsets Skole) oprettes.

98 96 Hærens Mærkedage november Rytteriets Korporals- og Sergentskole (senere Pansertroppernes Befalingsmandsskoler) oprettes. Se også 1/ februar Lov om at Nyborg Fæstnings nedlæggelse. Blev anlagt i det 12. århundrede maj Frederiksberg Slot bliver domicil for Hærens Officersskole og Elevskolen november Skydeskolen (for håndvåben) (senere Infanteriskolen) oprettes. Se 1/ oktober Det krigsvidenskabelige Selskab stiftes august Københavns nye hovedvagt i Kastellet tages i brug. Københavns Hovedvagt havde siden 1680 ligget på Kongens Nytorv ud for Hovedvagtsgade september Generalstabens krigshistoriske arbejder (senere Hærstabens Militærhistoriske Arbejder) oprettes. Primo 1970 erne omdøbt til Hærens Militærhistoriske Arbejder, der i 1991 blev overført til Det Kongelige Garnisonsbibliotek. Arbejdsområdet blev i 2001 genetableret som en funktion under Hærens Operative Kommando.

99 Perioden 1851 til juni Officersforeningen i København stiftes juli 7. Ingeniørkompagni oprettes. Sjællandske Telegrafregiment kan føre sin oprindelse tilbage til denne dato november Artilleriafdeling oprettes juli Straffelov for Krigsmagten af 7. maj 1881 træder i kraft. Samtidig ophæves såvel alle i krigsartikelbrevene indeholdte som ellers for krigsmagten givne straffebestemmelser august Terrænet nord for Jægerspris bliver taget i brug; første skydedag 16/ på private gårdes jorder. Senere (ca. 1892) oprettes den første lejr (teltlejr), men efterhånden blev lejrområdet bebygget med barakker og i 1943 med murede bygninger november Det første soldaterhjem under Det grundtvigske Soldaterarbejde åbner på Christianshavn august Det bestemmes, at der i samtlige militære arrester skal forefindes testamente, salmebog og bønnebog. Havde dog eksisteret i de københavnske militærarrester siden 13. juli 1847, hvor det blev tilladt at indkøbe passende bøger til fæstningens arrester. Siden 1843 havde en civil institution skænket en antal bønnebøger dertil.

100 98 Hærens Mærkedage februar Otte stk. 15 cm korte fæstningskanoner skænket af danske kvinder overdrages kongen af en kvindedeputation ved en højtidelighed på Amalienborg oktober Militært Gendarmerikorps oprettes. Nedlægges marts Det første spadestik til Københavns nye befæstning tages ved Garderhøj juli Første danske militære ballonopstigning med to mand på Østerbro i København september Fælles sekondløjtnantsskole for Fodfolket oprettes: Fodfolkets Kornet- og Løjtnantsskole. Senere Infanteriets Reserveofficersskole. Se også 1/ september Gammelmosegård Fortet indvies. Skænket af den frivillige selvbeskatning til forsvarets fremme. Fortet færdig til brug 1892, hvor det fik navnet Lyngbyfortet november KFUM s soldatermission starter. Missionens første soldaterhjem åbnes samme dag i København juli Ny kaserne på Kong Georgsvej tages i brug af Ride- og Beslagskolen. Ophørte 1932.

101 Perioden 1851 til maj Soldaterlæsning indføres. Små bøger eller småskrifter udgivet af Krigsministeriet til oplysning for soldaterne bliver trykt og kan købes for 15 øre stykket marts Ny kaserne i Odense tages i brug august Garderhøjfortet afleveres til Krigsbestyrelsen. Skænket af den frivillige selvbeskatning til forsvarets fremme. Bebyggelsen påbegyndtes 27/ februar Salutskydning fra Kastellet ophører, og fremtidig overgår aktiviteten til Københavns Søbefæstning april Fæstningsartilleriregimentet og 3. Artilleribataillon oprettes. Nedlægges 12/ september 2. Ingeniørkompagni flytter ind i den færdigbyggede halvdel af den nye Ingeniørkaserne ved Vognmandsmarken, Ryvangen. Ingeniørkasernen fik senere (i 1950 erne) navnet Svanemøllens kaserne april Middelgrundsfortet færdigbygget. Afleveres i sommeren 1896 til Artilleriet. Overgår 1932 til Søværnet januar Ingeniørløjtnantselskabet stiftes.

102 100 Hærens Mærkedage maj Soldaterbogen indføres oktober Gardehusarregimentet tager den nye kaserne på Østerfælled i brug. Kasernen fik senere navnet Østerbrogades Kaserne.

103 Perioden 1900 til 1949 Perioden var generelt præget af yderst beskedne forsvarsbudgetter, så materielanskaffelser var beskedne, specielt med hensyn til antal. Perioden var efter 2. Verdenskrigs afslutning præget af et virvar af materieltyper, der tilgik fra vestmagterne. De primære, højteknologiske anskaffelser før krigens afslutning tilgik Hærens Flyvertropper samt øvrige hærenheder i form af motorkøretøjer til transport af (primært) forsyninger. 1. Verdenskrig medførte stor interesse for kamppladsens 3. dimension, lufthavet. Også i Danmark fik hærenheder tilført fly i mellemkrigsårene. Billedet, der er fra Arne Stevns: Vor Hær, Bind II, viser 1. Eskadrille af Sjællandske Flyverafdeling under patruljeflyvning samt et rekognosceringsfly (Fokker C), der blev anvendt ved både Sjællandske og Jydske Flyverafdeling. Det dansktegnede panserautomobil (leveret 1934) og trækkraften til den tunge 10,5 cm kanon er eksempler på, at hestenes tid som væsentlig trækkraft var ved at være overstået. (Disse billeder er også fra Arne Stevns værk fra 1942).

104 102 Hærens Mærkedage april Epidemihospital på Tagensvej tages i brug. (Se 13/ ) juni Lørdag/søndagsorlov indføres forsøgsvis i hæren juli Det første detachement opretter lejr i Borris. 19. august s.å. rykker 16. Bataillon ind som den første enhed august Første skydende enheder tog Borrislejren i anvendelse juli Konvention mellem Danmark og 37 lande og stater om forbedring af sårede og syges vilkår ved hærene i krig. Bl.a. bestemmes, at som høflighedsbevis mod Schweiz skal det røde kors på hvid bund være emblem og kendemærke ved hærenes sundhedstjeneste oktober Foreningen Dannevirke stiftes november 5. Artilleriafdeling oprettes november Hærens tekniske Korps (senere Hærens Materielkommando) oprettes. (Se 26/ ).

105 Perioden 1900 til december 41. og 42. Bataillon oprettes af Københavns Væbnings to batailloner. (Se 1/6 1808). Nedlægges 31/ Væbningens stab og artillerikompagnier nedlægges 20/ april Bataillon oprettes. Nedlægges 1/ juli Al skyts fremskaffet til hæren skal fremover forsynes med det kgl. navnetræk og Rigsvåbnet august Fodfolkets Underofficersskole oprettes på Kronborg og i Århus. Indtil da foregik uddannelsen ved de enkelte regimenter. 16/ nedlægges underofficersskolerne, og Fodfolkets Sergentskole oprettes (Se 1/ ). Fra 1961 med navnet Infanteriets Befalingsmandsskole, senere med navnene Sergentskolen i Sønderborg og (i en periode samtidig) Sergentskolen på Fyn. De to sidstnævnte senere slået sammen til én: Hærens Sergentskole i Sønderborg juli Motor-Ordonnanskorpset oprettes. Nedlægges 7/ (Se 20/6 1937) november Hærens Musiktilsyn oprettes april Sandholmlejren åbner sine porte for de første indkvarteringer.

106 104 Hærens Mærkedage juli Hæren får sin første flyvemaskine, skænket af kaptajn Grut, hvilket gav anledning til oprettelse af Hærens Flyveskole. (Se også 1/2 1923) januar Kasernen i Roskilde tages i brug. Nedlægges 24. april juni Avedørelejren overdrages til hæren. Lejren blev tidligere (allerede før århundredskiftet) under navne som f.eks. Den sydlige Enceintelejr og Paradislejren anvendt periodevis som aflastning for udlagte enheder fra Ejbylejren. I flere år var den teltlejr, men i perioden blev der opført egentlige indkvarteringsbygninger. I perioden blev den anvendt til indkvartering af dele af Sikringsstyrken marts Militærpersoner skal fremtidig betale samme skatteprocent til kommunen som borgerne. Indtil da havde militærpersoner kun betalt to procent april Ny kaserne i Holbæk indvies august 4. og 5. Artilleribataillon oprettes. Nedlægges 20/ august Sikringsstyrken formeres. Ophæves 31/

107 Perioden 1900 til august Ballonparken oprettes under Fæstningsartilleriet. Kom senere under Hærens Flyvertropper, mistede alt materiellet under krigen og blev officielt nedlagt 31/ (Se desuden 22/7 1887) juli 3. Kystartilleribataillon oprettes. Nedlægges 1/ juni Fællesorganisationen for Hærens civile tjenestemænd (senere Forsvarets civil Etat) stiftes september Lov om statens tjenestemænd, hvorved hærens befalingsmænd lønmæssigt ligestilles med statens øvrige tjenestemænd oktober Københavnske Soldaterforeningers Samvirke stiftes januar Ny lov om retsplejen træder i kraft. De gamle krigsretter bortfalder, og man overgår til civile domstole med militære straffesager april Københavns Landbefæstning nedlægges april Sønderjydsk Kommando (genindkaldt mandskab fra samtlige hærens fodfolksregimenter formeret i to bataljoner, en eskadron dragoner og en lille styrke husarer) oprettes. Opløses 1/

108 106 Hærens Mærkedage april Reserveofficersforeningen i Danmark stiftes maj Danske soldater indkvarteres på Haderslev Kaserne. Kasernen var bygget af tyskerne maj Danske soldater indkvarteres på Sønderborg Kaserne. Kasernen var bygget af tyskerne juli Officiantgruppens Hovedorganisation stiftes (senere Hovedorganisation for Officerer af B- linien). (Se også 18/ og 1/2 1923) marts Fællesorganisationen af Officerer og Ligestillede af Hæren stiftes. Ændrer i 1951 navn til Fællesorganisationen af Officerer i Hæren. (Senere Hovedorganisationen af Officerer af A-linien). Indgik senere i Hovedorganisationen af Officerer i Danmark december Krigsministeriets Arkiv, der kan føre sin oprindelse tilbage til Krigskollegiet (se 26/ ), får navnet Hærens Arkiv. Underlægges i 1971 Rigsarkivet under Ministeriet for Kulturelle Anliggender marts Ved lov besluttes det at nedlægge Københavns Landbefæstning. Hvidørebatteri, Mellemfortet, Prøvestenen, Kalkbrænderibatteriet, Stückers Batteri og Kastrup Batteri tages ud af funktion.

109 Perioden 1900 til februar Hærens Flyvertropper (senere en del af flyvevåbnet) oprettes februar Officiantgruppen oprettes, hvoraf størstedelen rekrutteres blandt hærens faste underofficerer april 3. Feltartilleriregiment (senere Nørrejyske Artilleriregiment) oprettes april 1. og 2. Landstormsbataillon oprettes. Nedlægges 1/ april Artilleriskydeskolen (senere Artilleriskolen) oprettes. (Se 20/2 1974) oktober Pioner- og Telegrafskolen, senere navn af Ingeniørskolen (senere Hærens Ingeniør- og ABCskole) oprettes. Ingeniørtroppernes Befalingsmandsskoler (senere Hærens Ingeniør- og ABC-skole) oprettes november Artilleriafdeling oprettes. 10. Artilleriafdeling bliver senere luftværnsafdeling. (Se 1. april 1932) Artilleriafdeling nedlægges 23/

110 108 Hærens Mærkedage december Til brug for hærens personel indføres en stålhjelm oktober Fodfolkets Sergentskole (senere under navnene Sergentskolen i Sønderborg og Hærens Sergentskole i Sønderborg) oprettes. (Se også 15/8 1910) april Geodætisk Institut oprettes. Udløber af Generalstabens topografiske Afdeling. (Se 8/4 1842) oktober Københavns Militærhospital indvies. Overgår 1/ til Undervisningsministeriet september Første skydedag i skydeterrænet Oksbøl. Lejren oprettedes første gang i Fra 1. august 1934 selvstændigt detachement november 1. Feltartilleriregiments 6. Artilleriafdeling uddanner Danmarks første mobile luftværnsbatteri i Avedørelejren april De første luftværnsartillerister indkaldes til Avedørelejren med henblik på uddannelse ved 1. Batteri af 6. Artilleriafdeling januar Herregården Søgaard, der overtoges af Krigsministeriet 1. november 1934, påbegynder indkvarteringen af soldater i den omdannede Søgaardlejren.

111 Perioden 1900 til maj Tønders nye kaserne tages i brug september Danske Soldaterforeningers Fællesudvalg (senere Danske Soldaterforeningers Landsråd) stiftes november Den nye Bülows Kaserne i Fredericia indvies juni De til hæren knyttede frivillige korps (i alt 21) holder den sidste parade og afleverer deres faner oktober Hærens tekniske Korps Reservehåndværkerskole (senere Hærens Materiel- og Færdselsskole) oprettes november Fodfolkspionerkommandoet oprettes. Sammenlægges 1/ med Kongens Fodregiment og indgår således fra 31/ i Kongens Jyske Fodregiment februar Dansk Underofficersforening af 1939 oprettes (FOU). (Senere Sergentgruppens Fællesorganisation) april Nyt etablissement ved Hjørring tages i brug af Jyske Arsenal (senere Nordjyske Parkområde).

112 110 Hærens Mærkedage august Forsvarets Gymnastikskoles nye bygning i Ryvangen overdrages skolen april Tyskerne besætter Danmark. Der finder kampe sted i Sønderjylland ved Abild, Sølsted, Hokkerup, Bredevad, Lundtoftebjerg, Gårdeby, Bjergskov, Aabenraa og Haderslev, hvor små styrker af 4. Bataillon (senere Fynske Livregiment), 3. Bataillon (senere tilknyttet Slesvigske Fodregiment) og Fodfolkspionerkommandoet (senere Kongens Jyske Fodregiment) yder hårdnakket modstand og nedkæmper 12 tyske panservogne og tre kampvogne. Også ved Værløse Flyveplads, hvor en dansk maskine skydes ned, og i København (ved Amalienborg), hvor Den kgl. Livgarde forsvarer slottet, indtil kongen giver ordre til at indstille kampen august På grund af beslaglagte kaserner overtager Krigsministeriet postgirobygningen i Herluf Trollesgade, som omdannes, og påbegynder indkvartering på denne dato. Bygningen fik navnet Herluf Trollesgades kaserne og fungerede som sådan til september En ny gardehusarkaserne i Næstved tages i brug maj Forsvarets Materielintendanturs bygning (Lyngbyvej 100) tages i brug.

113 Perioden 1900 til august Folk og Værn oprettes. I var der blevet afholdt en del møder, kurser m.v., og man oprettede et værnenes oplysningskontor til samarbejde mellem garnisonen og civilbefolkningen. Senere Forsvarets Oplysnings- og Velfærdstjeneste. I forbindelse med gennemførelse af forsvarsordningen blev det besluttet at nedlægge FOV som selvstændig myndighed. Fra medio 2007 en del af Forsvarets Mediecenter januar Hærens Sprængningskommandoer oprettes; tjenesten bestod i at uskadeliggøre forsaget ammunition august De tyske besættelsestropper overfalder samtlige danske militære forlægninger, lejre, kaserner og slotsvagter og internerer hæren. Personellet frigives kort efter, men hele den danske hærs materiel beslaglægges og sendes til Tyskland maj Den tyske besættelse af Danmark ophører. Besættelsen havde medført deaktivering af den danske hær, og et omfattende genopbygningsarbejde påbegyndes maj De første styrker fra Den danske Brigade i Sverige landsættes i Helsingør. Brigadens oprindelige navn var Kommandoen for militære Flygtninge, hvis stab var oprettet i november juli 1945 blev brigaden opløst.

114 112 Hærens Mærkedage juni Nedtagningen af Den danske Brigades barakker i Sverige påbegyndes, og de overføres til Danmark (herved oprettedes bl.a. Sofielundlejren). Barakkerne opstilles i Jægerspris, Holbæk, Ringsted og Vordingborg april De danske Lotter (senere Danmarks Lottekorps) oprettes september Hæderstegnet for god tjeneste ved hæren indstiftes marts Militærpolitiskolen oprettes juni Den danske Brigade i Tyskland er ankommet til hovedkvarteret i Jever, og ved en parade går Dannebrog til tops på kasernen i den danske besættelseszone som tegn på, at Danmark fra denne dag har overtaget de hidtil britiske garnisoner i området. Ved paraden ses for første gang De danske Lotter i uniform. Brigaden nedlægges 7. oktober 1949, og en reduceret styrke flyttes til Itzehoe under betegnelsen Det danske Kommando i Tyskland. Ophørte 4/ oktober Den nyopførte Almegårdslejr på Bornholm tages i brug; fik i 1952 status som kaserne februar Ferie indføres for hærens faste befalingsmænd.

115 Perioden 1900 til april Hjemmeværnet oprettes april NATO (North Atlantic Treaty Organization) stiftet med bl.a. Danmark som medlem maj Forsvarets Tuberkulosestation oprettes juli Den motortekniske Afdeling oprettes under Hærens tekniske Korps, med opgave at anskaffe og forvalte forsvarets motorkøretøjer og reservedele samt at udpege og udskrive motorkøretøjer til forsvaret og Civilforsvaret august Krigsministeriet får tilladelse til at erhverve et større areal ved Hevring til indretning af skydeterræn. Senere byggedes en lejr i området september Krigsministeriet overtager Padborglejren til brug for hæren. Lejren blev på tysk krav bygget under krigen (1944) og fik navnet Frøslevlejren (Politeigefangenenlager Frøslev) til internering af danske statsborgere fra 13. august og indtil krigens afslutning. Efter krigen blev den benyttet som internerings- og straffelejr for landssvigere i forbindelses med retsopgøret (under navnet Faarhuslejren). Anvendt af forsvaret og (senere) civilforsvaret fra 1949 til 1984 (under navnet Padborglejren). Senere overgået dels til Den selvejende institution Frøslevlejren, dels til Nationalmuseet (under navnet Frøslevlejren). (Se også 2/5 1992).

116

117 Perioden 1950 til 1974 På materielsiden er denne periode i høj grad påvirket af den massive våbenhjælp, som blev ydet af NATOlandene, ikke mindst USA. Dette gjaldt stort set alt fra håndvåben til tungt artilleri og pansrede køretøjer. Hærens nye gevær, Garand-geværet, var et stabilt, halvautomatisk våben, som blev anvendt gennem mange år i alle våbenarter. Den udbredte anvendelse af pansrede køretøjer, ikke mindst af den potentielle fjende, Warszawa-pagten, stillede endvidere krav om panserbrydende våben. Nedenstående billeder af Garand-gevær og 106 mm dysekanon er fra N.L. Tholstrup og O.R.H Jensen: Vort Forsvar, udgivet i 1964 af Nyt Nordisk Forlag. I 1955 modtog Danmark 203 mm haubits og i mm Honest John raketter (billedet). Begge kunne affyre atomladninger. Billedet er fra J. Lyng: Ved Forenede Kræfter (FKO 2000).

118 116 Hærens Mærkedage maj Soldatens og Orlogsgastens Fond oprettes, fondens opgave er at yde støtte til tjenestegørende værnepligtige, der uforskyldt er kommet i nød maj Forsvarets Forskningsråd (senere Forsvarets Forskningstjeneste) oprettes oktober Forsvarsstaben oprettes. Vestre Landsdelskommando oprettes. Østre Landsdelskommando oprettes. Jyske Division og Sjællandske Division indgår i de resp. landsdelskommandoer maj 1. Luftværnsafdeling får domicil i Avedørelejren juni Lov nr. 276 om Forsvarets ordning fastsætter, at chefen for Militærregion VI tillige får funktionen Kommandant i København med graden generalmajor (varer indtil 1. marts 1973, derefter oberst). Embedet Kommandant i København havde domicil på Kastellet indtil 1967, hvor domicilen ændres til Østerbrogades Kaserne. Varer indtil 1977, hvor embedet igen flyttes tilbage til Kastellet august Sjællandske Tøjhus (senere Sjællandske Parkområde) oprettes under Hærens Materielkommando

119 Perioden 1950 til august Forsvarsakademiet oprettes november 6., 10., 11., 24. og 33. Artilleriafdeling oprettes. De hidtidige afdelinger 6., 11. og 12. benævnes fremtidig henholdsvis 21., 22. og 32. Artilleriafdeling. 4. Feltartilleriregiment (senere Sønderjyske Artilleriregiment) oprettes. Jyske og Sjællandske Telegrafregiment oprettes. (Se 6/ og 25/7 1880). Jyske og Sjællandske Ingeniørregiment oprettes. (Se 6/ ). Jyske og Sjællandske Luftværnsregiment oprettes. Jyske og Sjællandske Trainregiment oprettes. (Se 10/5 1865). Forsvarets Lægekorps Skole (senere Forsvarets Sanitetsskole) oprettes. Motorskolen (senere Hærens Materiel- og Færdselsskole) oprettes. Forsvarets Intendanturkorps oprettes (med bl.a. Hærens Forplejningskorps som grundstamme og som dermed ophører) maj Konstabelskolen i Oksbøl oprettes maj Kampvognsskolen i Oksbøl (senere Panserskolen) oprettes. (Se også 1/3 1974).

120 118 Hærens Mærkedage maj Konstabelskolen i Høvelte oprettes juli Alle befalingsmænd til frivillig tjeneste får ret til årlig ferie november Forsvarets Bygningstjeneste oprettes ved sammenlægning af Hærens og Søværnets bygningsvæsen. (Se 6/ ). Forsyningstroppernes Befalingsmandsskoler oprettes. Hærens Brevskole (senere Forsvarets Brevskole) oprettes juni Forsvarets ABC-skole (senere Hærens Ingeniør- og ABC-skole) oprettes. (Se 1/ ) oktober Kommandantskaber oprettes på de nybyggede kaserner i Holstebro, Sjælsmark, Varde og Hvorup oktober Ny kaserne i Varde indvies oktober Ny kaserne i Hvorup indvies november Ny kaserne i Holstebro indvies april Teknikerliniens Befalingsmandsskole (senere Hærens Specialskole) oprettes.

121 Perioden 1950 til juni Motorskolens nye bygning på Ryvangs Allé indvies juni Lov om talsmænd og lov om klageret for menige. Samtidig oprettes Forsvarsministerens Klageudvalg september Sjælsmark Kaserne indvies og overdrages officielt til Kronens Artilleriregiment. Kommandantskabet dog oprettet 1/ juni Ny kaserne i Farum tages i brug af Ingeniørtropperne. Kommandantskab var oprettet 15. marts samme år. Kasernen blev afhændet 1. juni juni Præmieringsordning indføres. Ved fremsættelse af forslag til fremme af statens arbejde og interesser åbnes der mulighed for, at forslagsstilleren præmieres juli Konstabelskolen i Farum oprettes august Ny kaserne ved Fredericia tages i brug; får navnet Ryes Kaserne september Forsvarets Civilundervisning oprettes.

122 120 Hærens Mærkedage november Første kontingent af danske FN-soldater lander i Abu Suweir i Ægypten for at deltage i grænsebevogtningen mellem Israel og Ægypten. Enheden fik navnet Danor I. Den 24. Maj 1957 flyver de sidste danske soldater tilbage til Danmark marts Sjællandske Trainregiments enheder samles på Svanemøllens Kaserne april Det bestemmes, at forsvarets og hjemmeværnets personel får udleveret er sæt ørebeskyttere til ejendom december Hærmærket autoriseres som værnsmærke for hæren, har dog været hærens eget emblem siden januar 3. og 6. Militærpolitikompagni oprettes henholdsvis i Jylland og på Sjælland februar Til alt personel i Forsvaret udleveres et identitetsmærke af rustfri stål til bæring om halsen i en kæde april Artilleriflyvebatteri Vandel oprettes. Indgår 1/ i Hærens Flyvetjeneste, der 7/ overføres til Flyvevåbnet juni Sjællandske Trainregiment modtager regimentets første fane. Overrækkes af Hans Majestæt Kong Frederik IX.

123 Perioden 1950 til juli Militærpsykologisk Tjeneste oprettes efter i nogle år at have fungeret som en arbejdsgruppe oktober 3. Intendanturkompagni oprettes. Havde dog eksisteret siden 1947, da Det danske Kommando i Tyskland oprettedes, men da under navn af Forplejningsmagasinet i Kolding juni Danmarks første luftværnsraketafdeling returnerer efter uddannelse i USA. Afdelingen fik betegnelsen 10. Afdeling indtil overførsel til Flyvevåbnet. (Se også 2/7 1962) oktober 7. Intendanturkompagni (senere 4. Intendanturkompagni) oprettes august Første danske FN-soldater ankommer til Congo. FN-tjenesten slutter ved udgangen af juni september Det tillades værnepligtigt personel at gå i civil påklædning under orlov. I 1966 udvides bestemmelsen til også at gælde efter daglig tjenestes ophør september Jyske Divisionskommando oprettes november 1. og 2. Sjællandske Brigade samt 1., 2. og 3. Jyske Brigade oprettes. Jægerkorpset oprettes. (Se 1/3 1785).

124 122 Hærens Mærkedage maj Luftværnsafdeling nedlægges i forbindelse med NIKE luftværnsraketsystemets overførsel til Flyvevåbnet juli Flyvevåbnet (Luftværnsgruppen med domicil i Avedørelejren indtil Flyvestation Skalstrup er færdigbygget) overtager ansvaret for NIKE-afdelingerne maj Dansk forkommando af FN-tropper lander på Cypern, hovedstyrken (ca mand) ankommer 20. maj oktober FN-skolen oprettes under Sjællandske Luftværnsregiment; i 1965 ændres navnet til FN Afdelingen december De første udnævnelser i den nye grad seniorsergent. (Kun personel af Hærens Materielkommando; ved regimenterne skete udnævnelser pr. 1. januar 1965) marts Den nye Jægersborg Kaserne tages i brug. Der har dog været militær aktivitet i området helt tilbage til 1700-tallet. Der lå tidligere et gods ved navn Ibstrup, der så tidligt som i 1717 fik indkvartering af en rytterafdeling. Der har faktisk lige siden været militær tilknytning til stedet maj Udnævnelse af de første tre feltpræster i hæren. Indtil da havde man haft værnepligtige teologiske kandidater. 1. marts 1971 sker de første udnævnelser, jf. Kundgørelse for Forsvaret. (Se 26/7 1848).

125 Perioden 1950 til januar Forsvarets pædagogiske Råd oprettes april Forsvarets Idrætsråd oprettes april Hærkommandoens Kursuscenter oprettes. Får til huse på Gurrehus, der tidligere var reserveofficersskole for infanteriet. Sammenlægges 1/ med Flyvevåbnets og Søværnets kursuscentre under navn af Forsvarets Kursusinstitution april Hærens Konstabel- og Korporalforening stiftes maj Forbundet af Danske Linieofficerer stiftes med officerer af hæren, søværnet og flyvevåbnet som deltagere. Ophører 30. maj juni Forsvarsministeriets Forvaltningsdirektorat oprettes juni Hærinspektoratet oprettes, idet Generalinspektoraterne for Infanteriet, Pansertropperne, Artilleriet, Ingeniørtropperne og Forsyningstropperne nedlægges juni Skolekommandoen oprettes. Øverste ledelse af hærens 21 skoler. Nedlagdes og indgik i Hærstaben 1971.

126 124 Hærens Mærkedage juli Centralforeningen for Seniorsergenter og Stampersonel stiftes januar Tidligere bestemmelser om talsmænd og klageadgang for menige ophæves, og lov af 7. juni 1967 om samarbejdsregler i Forsvaret træder i kraft september Hærens Samarbejdsudvalg holder konstituerende møde november Sydjyske Parkområde oprettes under Hærens Materielkommando september Ny kaserne i Skive indvies januar Forsvarskommandoen oprettes, samtidig bortfalder betegnelsen Hærkommandoen, der ændres til Chefen for Hæren maj Hovedorganisationen af Officerer af B-linien i Hæren stiftes. Organisationens rødder udgår fra den i 1890 erne i København stiftede underofficersforening, over den i 1920 dannede Underofficerernes Hovedorganisation til den i 1923 stiftede Officiantgruppens Hovedorganisation. Som konsekvens af personelloven fra 1951 blev foreningens navn ændret til Hærens Fenrikorganisation og i 1958 (efter vedtagelse af lønningsloven af 1958) ændret til Specialgruppens Hovedorganisation (Hæren og Korpsene). (Se også 8/ og 1/1 1994).

127 Perioden 1950 til september Lov af 4. juni giver egnede værnepligtige mulighed for at afvikle deres værnepligt i udviklingslandene ved at tegne sig for en varighed af mindst 2 år. Loven træder i kraft 1. september s.å november Sjællandske Luftværnsregiment nedlægges. Staben samt 1. og 13. Luftværnsafdeling indgår i Kronens Artilleriregiment maj Dansk militærpædagogisk Forening stiftes, efter at der den 1. december 1970 blev oprettet et pædagogisk kursus for officerer juli Hærens Flyvetjeneste oprettes. Underlægges Sønderjyske Artilleriregiment september Første kvindelige sergent i hæren udnævnes; 6. september blev første kvindelige oversergent udnævnt i hæren; 1. januar 1973 blev første kvindelige seniorsergent udnævnt i hæren. (Se 1/ ) oktober Ingeniørtroppernes Befalingsmandsskoler, Ingeniørskolen og Forsvarets ABC-skole sammenlægges til Hærens Ingeniør- og ABC-skole juni Artilleriflyverbatteriet nedlægges.

128 126 Hærens Mærkedage november Første kvindelige konstabler ved hæren (16) møder i Høvelte, jf. lov af 1/9 s.å. I 1978 blev officersskolerne åbnet for kvinder, men med begrænsede anvendelsesområder. Ved vedtagelsen af lov om ligebehandling i 1978, blev der gradvist åbnet for bredere gradmæssig og funktionsmæssig anvendelse af kvinder, fra 1988 også i kampenheder januar Akademikernes Centralorganisation oprettes. (Se også 1/6 1972) juni Hovedorganisationen af Officerer af A-linien oprettes. Ændrer den 18. juni 1981 navn til Hovedorganisationen af Officerer af A-linien m.fl. og efterfølgende til Hovedorganisationen af Officerer i Forsvaret (AC) den 16. juni (Se også 1/1 1994) november Forsvarskommandoens nye bygning i Vedbæk indvies. I Forsvarskommandoen indgår de tre værnsstabe: Hærstaben, Marinestaben og Flyverstaben. (Se 1/1 1970) februar Hærens Materielkommandos Skole og Motorskolen sammenlægges til Hærens Materiel- og Færdselsskole (se 13/ og 1/ ) april Forsvarets Datatjeneste oprettes. Hærens Datasektion, der startede 1/5 1965, indgår i tjenesten sammen med Søværnets og Flyvevåbnets Datasektion.

129 Perioden 1950 til april Forsvarets Intendanturkorps nedlægges. Afviklingen gennemføres dog over en lang periode, idet personellet gradvis (og frivilligt) accepterer tilbuddet om at blive overført til bl.a. hæren februar Hærens Ildstøtteskole oprettes ved sammenlægning af Artilleriskolen og Artilleriets Befalingsmandsskoler marts Infanteriskolen, Infanteriets Reserveofficersskole og Panserskolen med Pansertroppernes Befalingsmandsskoler sammenlægges til én skole, benævnt Hærens Kampskole, som efterhånden samles i Oksbøl.

130

131 Perioden 1975 til 1999 Ophør af våbenhjælp og beskedne bevillinger til materielindkøb, drastisk stigende priser på højteknologisk materiel og i slutningen af perioden store udgifter til udsendelse af enheder i fredsstøttende missioner påvirkede periodens materielanskaffelser i retning af få, men mere effektive og mindre personelkrævende våben. I artilleriet fik man selvkørende feltartilleri (og udfasede stort set alle de mandskabskrævende, trukne pjecer) samt det særdeles effektive Multiple Launch Rocket System (MLRS) (Foto: Hærens Artilleriskole). Luftværnsartilleriet fik det lette og effektive Stinger luftværnsmissil i stedet for kanoner. Det let beskårne billede er fra Ole Ohlsson m.fl.: Artilleriregimentet (KAR 2005). I kamptropperne havde man i 1998 tre forskellige kampvogne: Centurion (54 stk. under udfasning), Leopard 1A5 (230 stk. med 105 mm kanon) samt 51 stk. Leopard 2A4 med 120 mm kanon under indfasning.

132 130 Hærens Mærkedage maj Antvorskov Kaserne indvies januar Hærens Ingeniør- og ABC-skole sammenlægges med Sjællandske Ingeniørregiment og betegnes Sjællandske Ingeniørregiment/Hærens Ingeniør- og ABC-skole januar Jyske Trænregiment/Hærens Træn- og Militærpolitiskole oprettes. Sjællandske Telegrafregiment og Hærens Signalskole sammenlægges til Sjællandske Telegrafregiment/Hærens Signalskole januar Operative brigadeflyvedelinger opstilles under Hærens Flyvetjeneste februar Første kampvogn Leopard 1A3 modtages af hæren april Musikkorps Falsterske Fodregiment ændrer navn til Musikkorps Sjællandske Livregiment april Sønderjyske Artilleriregiment og Hærens Ildstøtteskole sammenlægges til Sønderjyske Artilleriregiment/Hærens Ildstøtteskole august Sjællandske Trænregiment flytter fra Ryvangens Kaserne (senere Svanemøllens Kaserne) til Høvelte Kaserne, der derefter betegnes Høvelte Trænkaserne.

133 Perioden 1975 til november Forsyningstroppernes Befalingsmandsskoler integreres i Jyske Trænregiment/Hærens Trænog Militærpolitiskole november Hærens Materielkommandos Rekrutskole underlægges Sjællandske Trænregiment september Teknikerliniens Befalingsmandsskole (senere Hærens Specialskole) flyttes fra Østerbrogades Kaserne til Svanemøllens Kaserne november Prinsens Livregiment tildeles Hans Kongelige Højhed Prins Henriks kronede navnetræk, som bæres af alt personel ved regimentet februar Hærens første kvindelige reserveofficer udnævnes til sekondløjtnant af reserven april Fra indkaldelsesholdet 1. april 1979 bortfalder den hidtidige brug af bynavn for mandskab som kaldenavn ved trænregimenter juni Hærens Flyvetjenestes nye administrationsbygning på Flyvestation Vandel indvies juli Første kvindelige A-officer i hæren udnævnes til premierløjtnant efter gennemgang af Hærens Officersskole.

134 132 Hærens Mærkedage januar Sjællandske Trænregiments Transportkompagni overføres til Gardehusarregimentet oktober Teknikerliniens Befalingsmandsskole (senere Hærens Specialskole) overtager rekrutuddannelsen af værnepligtige jurister maj Hovedorganisationen af Officerer i Forsvaret (B-linien) dannet efter intenst samarbejde gennem flere år (bl.a. i B-liniens Fællesudvalg) mellem de tre selvstændige organisationer Hovedorganisationen af Officerer af B-linien i Hæren, Søværnets Officersorganisation og Organisationen af Officerer af B-linien i Flyvevåbnet januar Teknikerliniens Befalingsmandsskole skifter navn til Hærens Specialskole marts Kommandanten på Kronborg nedhaler for sidste gang flaget på Flagbastionen. En 400 år gammel hærtradition er hermed ophørt maj Hærens Kampskole sammenlægges i Oksbøl og nye bygninger indvies juni Stillingen Chefen for Hæren nedlægges og afløses af stillingen Inspektør for Hæren.

135 Perioden 1975 til januar Hærens Ildstøtteskole betegnes fremtidig Hærens Artilleriskole januar Falsterske Fodregiment nedlægges oktober Nyt kampuniformsystem M/84 tages i brug, første gang ved Dronningens Livregiment december Hærens Materielkommandos Rekrutskole overføres fra Sjællandske Trænregiment til Danske Livregiment (på det tidspunkt garnisoneret i Vordingborg) april Folketinget giver samtykke til opstilling af en permanent dansk FN-beredskabsstyrke november Den Kongelige Livgarde flytter fra Sandholmlejren til Høvelte Kaserne februar Første forsøg med kvindelige konstabelelever i kamptropperne på Antvorskov Kaserne (33 elever) maj Hendes Majestæt Dronningen overrækker ny fane til Sjællandske Trænregiment i forbindelse med regimentets 120 års oprindelsesdag 10/5 s.å.

136 134 Hærens Mærkedage november Jyske Divisionskommando betegnes fremtidig Jyske Division december Sjællandske Trænregiment fraflytter Høvelte Kaserne og samplaceres med Sjællandske Ingeniørregiment på Farum Kaserne i forbindelse med, at Den Kongelige Livgarde overtager Høvelte Kaserne oktober FN Afdelingen får overrakt en fane af Hendes Majestæt Dronningen. I dugen Dronningens kronede initialer og i øverste stangfelt afdelingens mærke januar Kastellet genindvies efter retablering af hovedbroen ved Kongeporten og Prinsessens Bastion marts Dansk kompagni til UNTAG (United Nations Transition Assistance Group (Namibia)) afsendes. Opgaven ophører ca. et år senere juni 4. Sjællandske Kampgruppe (opstillet af Sjællandske Livregiment) nedlægges.

137 Perioden 1975 til november Militærregion V flyttes fra Ringsted Kaserne til Antvorskov Kaserne november Chefen for Sjællandske Livregiment overtager ansvaret for opstilling, uddannelse og føring af Militærregion V november På Odense Kaserne formeres Sergentskolen på Fyn november Den særlige ingeniøruddannelse på Hærens Specialskole ophører, hvorefter skolen bliver en ren efterretningsskole, underlagt Hærens Operative Kommando december Vestre Landsdelslommando nedlægges januar Hærens Operative Kommando oprettes. Personellet tilgår fra Hærstaben, Vestre Landsdelskommando og Østre Landsdelskommando januar Østre Landsdelskommando nedlægges. Østre Landkommando oprettes januar Kongens Jyske Fodregiment indlemmes i Slesvigske Fodregiment og nedlægges.

138 136 Hærens Mærkedage januar Hærens Ingeniør- og ABC-skole genetableres som selvstændig skole januar Jyske og Sjællandske Telegrafregimenter sammenlægges i Fredericia under navnet Telegrafregimentet februar UNPROFOR (United Nations Protection Force in former Yugoslavia) etableres. Danmark afgiver fra 7. april s.å. en bataljon (fire kompagnier og et stabskompagni, i alt indledningsvis 1140 mand). Hovedstyrken udsendes til Kroatien senere. Både styrkens størrelse og dens opgaver varierer under indsættelsesperioden, der varer indtil de serbisk-kroatiske kampe i august I alt danske soldater deltog i tjenesten ved UNPROFOR april Udlevering af områdesignalsystemet DEOS til telegrafenheder påbegyndes maj Verdens første FN-museum indvies af Hans Kongelige Højhed Prins Joachim i Frøslevlejren august Hærens Signalskole flytter fra Høvelte til Fredericia august Hærens Operative Kommando flyttes til Flyvestation Karup. Kommandoens bygninger i Århus afhændes, og Langelandsgades Kaserne (ejet af Århus kommune) frigøres.

139 Perioden 1975 til august 1. Telegrafbataljon, der støtter COMLANDZEA- LAND (Commander Landforces Zealand), indkvarteres på Antvorskov Kaserne december UNFICYP (United Nations Forces in Cyprus): Den danske bataljon trækkes hjem med henblik på anvendelse i andre FN-opgaver januar Hovedorganisationen af Officerer i Danmark oprettes ved fusion mellem Hovedorganisationen af Officerer i Forsvaret (AC), Hovedorganisationen af Officerer i Danmark (COII) og Organisationen af Hjemmeværnets faste Officerer februar Dansk kampvognseskadron ankommer til Tuzla, Bosnien-Herzegovina, efter en kompliceret transport og forskydning, der startede i Danmark i oktober marts UNCRO (United Nations Confidence Restoration in Croatia) blev etableret på grundlag af våbenhvileaftalen af 29. marts. Danske enheder ankom i april, og indsættelsen varede til oktober. Der deltog ca danskere i operationen april Operation Bøllebank: Dele af den danske kampvognseskadron indsættes til beskyttelse af en FN-observationspost sydøst for Tuzla, Bosnien-Herzegovina. Under kampen affyres et større antal kampvognsgranater i selvforsvar.

140 138 Hærens Mærkedage juni 2. Sjællandske Brigade nedlægges juli Den Danske Internationale Brigade oprettes august Pansret maskinkanon M/92 udleveres til brugere oktober FN Afdelingen nedlægges og integreres i Danske Livregiment april Den sidste af 230 tårnmodificerede kampvogn Leopard 1 modtages august Under det kroatiske angreb på det FN-beskyttede Krajina blev en sergent dræbt under et forsøg på at standse en kroatisk beskydning af en FNobservationspost ved Petrinja. Han fik standset ilden fra kroaterne, men omkom altså selv september Kroatiske styrker angriber fra Krajina-området ind i Bosnien-Hercegovina. Danske FN-lejre ved grænsefloden Una bliver kraftigt beskudt. To konstabler bliver dræbt, og yderligere 14 såres, heraf tre alvorligt september De første af nye geværer modtages. Dansk betegnelse: Gevær M/95 (det canadisk producerede 5,56 mm C7A1).

141 Perioden 1975 til oktober Hovedstyrken af den danske bataljon i Krajinaområdet, Kroatien, returnerer til Danmark. De resterende samt materiellet vender tilbage i november oktober De første pansrede køretøjer af typen MOWAG EAGLE modtages november Som led i gennemførelsen af bestemmelserne om våbenkontrol, jf. Treaty on Conventional Forces in Europe (CFE-traktaten), udløber den treårige reduktionsperiode. Danmarks kampvognsstyrke er blevet reduceret med i alt 146 stk december IFOR (Implementation Force) under NATOkommando overtager fra FN det operative ansvar i Bosnien-Hercegovina. Den danske kampvognseskadron i Tuzla overgår til IFOR december Som led i en omfattende anskaffelse af minerydningsmateriel (minerydningsslanger, -plove og -plejle) modtager hæren den første minerydningsplejl januar Danske styrkebidrag (bl.a. fra hæren) tilmeldes NATO s reaktionsstyrker.

142 140 Hærens Mærkedage februar IFOR (Implementation Force) under NATOkommando oprettes i Bosnien-Hercegovina. I februar udsendes DANCON IFOR 768 mand), der sammen med kampvognseskadronen fra NORDBAT II og et dansk NSE (National Support Element) placeret i Pec, Ungarn, udgør den danske styrke. Danmark deltager med 1250 mand i IFOR, der eksisterer indtil 20. december samme år, hvor styrken ændrer navn til SFOR (Stabilization Force). SFOR er indsat indtil 1. august 2003, men den danske deltagelse reduceres gradvist, indtil styrken hjemtages ultimo I alt danske soldater deltog i SFOR marts Garderhøjfortet overdrages til Garderhøjfonden, der vil føre fortet tilbage til dets oprindelige udseende marts Hærens Materiel- og Færdselsskole nedlægges, idet opgaverne overgår til Hærens Logistikskole. Igangværende kurser fortsattes dog indtil afslutningen ultimo juni s.å. Dermed ophørte militær anvendelse af Avedørelejren, der overdrages til Forsvarets Bygningstjeneste den 1. juli s.å. og overtages af det statslige ejendomsselskab Freja den 18. december Lejren sælges til Hvidovre Kommune den 1. maj april Hærens Logistikskole oprettes på Aalborg Kaserne. Hærens Træn- og Militærpolitiskole samt Hærens Materiel- og Færdselsskole nedlægges.

143 Perioden 1975 til januar Jyske Division nedlægges januar 2. Jyske Brigade nedlægges januar Danske Division oprettes med 1. og 3. Jyske Brigade samt 1. Sjællandske Brigade januar Søgårdlejren overdrages til Hjemmeværnet januar 2. Ingeniørbataljon oprettes i Randers og overføres til Skive Kaserne den 1. juli januar Centralkøreskole Midtjylland oprettes på Skive Kaserne januar Forsvarskommissionen af 1997 påbegynder sit arbejde med fhv. minister Knud Heinesen som formand. (Kommissorium, sammensætning m.v. kan ses i FM årlige redegørelse 1997) februar En enhed fra Den Kongelige Livgarde påkøres af en varevogn i Nordsjælland. To mand dræbes april Finansudvalget bevilger ca. 86,5 mio. kr. til genopførelse af centerbygningen på Skive Kaserne. Den tidligere bygning brændte den 28. september 1995.

144 142 Hærens Mærkedage maj Dansk opklaringsdeling ankommer til Dürres i Albanien maj Jyske Trænregiment og Sjællandske Trænregiment sammenlægges under navnet Trænregimentet maj Trænregimentet oprettes i Aalborg, idet der udskilles en trænafdeling i Farum maj Forsvarets Medalje for Tapperhed overrækkes for første gang. Ved en parade på Kastellet dekoreres 7 personer, heraf en posthumt, for heltemodig og tapper indsats i det tidligere Jugoslavien juni Finansudvalget tiltræder, at der anvendes 20,5 mio. kr. til etablering af faciliteter til Hærens Sergentskole i Sønderborg juni En totaloptælling af alle håndvåben i forsvaret afsluttes juli Hærens Sergentskole oprettes i Sønderborg. Skolen overtager de opgaver, der hidtil er blevet løst af hærens forskellige sergentskoler, der nedlægges juli Musikkorps Fyn nedlægges.

145 Perioden 1975 til juli Hovedparten af den danske styrke fra Albanien er tilbage i Danmark. 47 mand dekoreres med Forsvarets Medalje september Sjællandske og Jyske Ingeniørregiment sammenlægges under navnet Ingeniørregimentet september FN s generalsekretær, Kofi Annan, åbner den multinationale, permanente stab, der i Høvelte skal planlægge opbygningen af UN Standby High Readiness Brigade For United Nations Operations (SHIRBRIG) september Danske soldater fra enheden i Albanien dekoreres med den franske medalje, La Medaille Commémorative oktober Finansudvalget bevilger ca. 286 mio. kr. til anskaffelse af artilleripejleradarer december Destruktion af danske personelminer påbegyndes december Finansudvalget tiltræder, at der anvendes ca. 22 mio. kr. til udvidelse af øvelsespladsen ved Haderslev Kaserne december Kontrakten vedr. køb af 51 kampvogne Leopard 2 underskrives.

146 144 Hærens Mærkedage februar Odense Kaserne overdrages til Odense Kommune februar Folketinget vedtager en lov, der bl.a. giver mulighed for, at kvinder kan antages på værnepligtslignende vilkår i forsvaret maj Folketinget vedtager, at Danmark kan deltage i La Mission des Nations Unies pour l organisation d un référendum au Sahara Occidental (FN-missionen MINURSO) i Vestsahara med op til 110 mand. Styrken skulle først udsendes efter rekvisition fra FN. Et omfattende forberedelsesarbejde ved Sjællandske Livregiment med støtte fra Hærens Specialskole (arabiskuddannede sprogofficerer) blev iværksat, men FNbeslutning om styrkens udsendelse blev ikke taget maj Den socialdemokratisk-radikale regering indgår et nyt forsvarsforlig med Venstre, Det Konservative Folkeparti, Centrumdemokraterne og Kristeligt Folkeparti. Det nye forlig dækker perioden august De første 33 kvinder antages på værnepligtslignende vilkår. Tjenesten gennemføres ved Danske Livregiment, Slesvigske Fodregiment, Sjællandske Livregiment, Dronningens Livregiment, Bornholms Værn, Ingeniørregimentet og Trænregimentet oktober Beslutningsforslag B 4, der omhandler et dansk militært bidrag til en NATO-indsats på det vestlige Balkan, vedtages i Folketinget.

147 Perioden 1975 til oktober Det første kompagni i den fællesbaltiske fredsstøttende bataljon deployeres til den danske bataljon i Bosnien efter forudgående træning i Viborg. Kompagniet afløser de baltiske delinger i den danske bataljon oktober Forsvarschefen overdrager fire af hærens nye raketkastere (Multiple Launch Rocket System) til Hærens Operative Kommando oktober Finansudvalget bevilger ca.173 mio. kr. til anskaffelse af pansrede mandskabsvogne på hjul november Finansudvalget tiltræder anskaffelsen af raketkastere til hæren til et samlet beløb af ca. 363 mio.kr november Forsvarskommissionen af 1997 afholder sit 20. og sidste møde november Formanden for Forsvarskommissionen af 1997, Knud Heinesen, frigiver kommissionens rapport; den gøres tilgængelig på Forsvarsministeriets hjemmeside 25/11. I løbet af 24 timer besøger hjemmesiden. Den trykte udgave udkom 22/12 s.å..

148 146 Hærens Mærkedage december Finansudvalget tiltræder, at der anvendes ca. 396 mio. kr. til anskaffelse af et fjernopklaringssystem december Folketinget vedtager en ændring af værnepligtsloven: Straffede personer (mindst 30 dages fængsel) tillades ikke at aftjene værnepligt, mens personer med lavere straffe kan indkaldes januar Finansudvalget tiltræder afhændelsen (tilbageleveringen) af Odense Kaserne til Odense Kommune marts Hæren modtager en ny kampvognssimulator april NATO beslutter at sende ca soldater til Albanien. Den danske regering fremsætter forslag om at deltage med ca. 200 mand. Folketinget vedtager 13. april, at Danmark kan deltage med op til 200 mand i NATO s styrke i Albanien. (Albanian Force (AFOR)) april Folketinget vedtager, at Danmark kan deltage i det fælles dansk-tysk-polske korps, Multinational Corps Northeast april Den danske udenrigsminister udtaler til pressen, at der vil blive sendt danske soldater til Albanien. På Bornholm gøres den lette opklaringseskadron klar til at deltage i den af FN s sikkerhedsråd initierede Operation Alba. Operationen sluttede allerede midt i august samme år, hvorimod den af Organization for Security

149 Perioden 1975 til and Co-operation in Europe (OSCE) ledede støtte til landets civile fortsatte april Sidste danske soldat fra United Nations Preventive Deployment Force i Makedonien, vender hjem til Danmark april Den danske hovedstyrke til NATO-styrken Albanian Force afgår fra Rønne og Aalborg til Albanien med henblik på at yde humanitær bistand til flygtninge. Det danske bidrag er indledningsvis på ca. 70 mand, men øges senere til 148. Styrken hjemtages ved operationens ophør i september samme år maj Det danske bidrag til SHIRBRIG øges til at omfatte et stabskompagni, en spejdereskadron og et militærpolitidetachement august Danmark bidrager til Kosovo Force, en NATOledet fredsskabende enhed, der er oprettet på grundlag af en FN-resolution. Den danske styrke udgøres af en panserinfanteribataljon, et hovedkvartersbidrag og en støttestruktur, i alt ca. 875 mand. De baltiske landes bidrag udsendes sammen med de danske styrker, der indsættes omkring Mitrovica i den franske brigades ansvarsområde. Den danske deltagelse reduceres gradvist de kommende år fra i august 2000 at være på ca. 550 mand til i juli 2006 at være ca. 350 mand.

150 148 Hærens Mærkedage august Afslutningen af retableringen af Kastellets voldanlæg fejres ved en højtidelighed i Kastellet september Størsteparten af den danske bataljon i Kosovo indsættes i forbindelse med uroligheder i Mitrovica i Kosovo. Syv danske soldater lettere såret september Forsvarsminister Hans Hækkerup deltager i åbningen af Multinational Corps Northeast i Szezecin. Dansk bidrag til korpset: Danske Division samt stabspersonel september Hans Kongelige Højhed Prins Henrik besøger de danske soldater på Balkan sammen med forsvarsminister Hans Hækkerup oktober Vagtstyrken United Nations Guard Corps in Iraq i det nordlige Irak nedlægges, og de danske deltagere vender hjem til Danmark december Der anskaffes 30 stk. panserværnsraketkøretøjer til hæren. Typens betegnelser er High Mobile Multipurpose Wheeled Vehicle (HMMWV), men i daglig tale ofte humvee.

151 Perioden efter år 2000 De nye forsvarsordninger, der skulle implementeres i løbet af det nye årtusindes første årti, betød store ændringer på materielsiden: Man skulle udfase et stort antal materielgenstande, der ikke mere var relevante for hærens nye opgaver. Dette vedrørte først og fremmest (forældet) materiel, som hærens (nu reducerede antal enheder) ikke havde brug for. Derudover en del nyere materielgenstande og systemer, som var indkøbt under den tidligere øst-vest konfrontation, og som det ikke skønnedes relevant at bibeholde. På denne måde fik man økonomi- og personelressourcer til at anskaffe og vedligeholde moderne udstyr til de enheder, der blev indsat under fremmede himmelstrøg. Det drejede sig bl.a. om let pansrede køretøjer (nedenfor ses Eagle IV og infanterikampkøretøjet CV 9035). Billederne er fra Hærens Operative Kommandos blad Hærnyt nr. 4/2006).

152 150 Hærens Mærkedage januar Den Nordisk-Polske Kampgruppe afløser Den Nordisk-Polske Brigade i Bosnien, idet brigadeniveauet fjernes som led i en generel reduktion af styrken januar Multinational Stand-by High Readiness Brigade for United Nations Operations (SHIRBRIG) meldes disponibel for FN maj Beslutning om afhændelse af Viborg Kaserne og ejendommen Rosenstræde 21 til Viborg Kommune juni 2. Sjællandske Kampgruppe (opstillet af Gardehusarregimentet) nedlægges juni 3. Sjællandske Kampgruppe (opstillet af Den Kongelige Livgarde) nedlægges juni Bornholms Værn nedlægges juli Lokalforsvarsregion Bornholms Værn oprettes. I regionen indgår bl.a. Det Bornholmske Hjemmeværn og en motoriseret infanteribataljon juli Sjællandske Kampgruppe oprettes. Opstilles af Den Kongelige Livgarde. Mobiliseringsenheden indgår (med opgaver i Danmark) i NATO s hovedforsvarsstyrker.

153 perioden efter år juli Militærregionerne III og IV sammenlægges i Odense som Militærregion Sydjylland og Fyn august Kampvognseskadronen og andre elementer af den danske bataljon i Kosovo hjemtages som led i en mindre tilpasning af det danske styrkebidrag november Nørrejyske Artilleriregiment og Sønderjyske Artilleriregiment sammenlægges i Varde som Dronningens Artilleriregiment november Afskedsparade ved SHIRBRIG: Det danske bidrag på 333 mand (stab og hovedkvarterskompagni) til United Nations Mission in Ethiopia and Eritrea udsendes (folketingsbeslutning B 33 af 9. november) og meldes operationsklar i Eritrea den 16. december. Enheden returnerer til Danmark i juni december Østre Landkommando nedlægges december Musikkorps Sjællandske Livregiment nedlægges december Følgende myndigheder udgår af Hærens Operative Kommandos driftsstruktur: Danske Livregiment, Slesvigske Fodregiment, Dronningens Livregiment samt militærdistrikterne Vestjylland, Roskilde, Storkøbenhavn og Nordsjælland, der alle nedlægges (eller sammenlægges med andre). Endvidere Hærens Specialskole,

154 152 Hærens Mærkedage der overføres til Forsvarsakademiet som Center for Specialuddannelse fra 1. januar december Gurrehus afhændes januar Dronningens Livregiment, Slesvigske Fodregiment og Prinsens Livregiment sammenlægges i Skive under navnet Prinsens Livregiment januar Danske Livregiment, Sjællandske Livregiment og Gardehusarregimentet sammenlægges i Slagelse under navnet Gardehusarregimentet januar Militærregion I og II sammenlægges til Lokalforsvarsregion Nord- og Midtjylland januar Den Danske Internationale Brigade indgår som niveau III myndighed under Hærens Operative Kommando januar Det Danske Internationale Logistik Center oprettes. (Administrativt oprettet 1/1 2001) marts Hellebæk øvelsesplads, skydebaner og depot afhændet marts 2. Telegrafbataljon nedlægges april 5. Telegrafbataljon oprettes. (Haderslev).

155 perioden efter år april Dele af Ringsted Kaserne afhændes til Ringsted Kommune. (Se også 1/5 2001) maj Ringsted øvelsesplads og (dele af ) kasernen afhændes, jf. Ringsted Kommunes tilbagekøbsret. Hjemmeværnet overtager Bygning 25. (Se også 18/4 2001) maj Farum Kaserne og øvelsespladsen afhændes til Farum Kommune maj Gardehusarkasernen i Næstved og den tilhørende øvelsesplads afhændes til Næstved Kommune juni Viborg Kaserne afhændes til kommunen jf. tilbagekøbsret juni Gardehusarregimentet, Antvorskov Kaserne, tildeles nyt regimentsmærke juli Ved sammenlægning af de hidtidige militær- og hjemmeværnsregioner oprettes følgende lokalforsvarsregioner: Nord- og Midtjylland (Aalborg), Fyn, Syd- og Sønderjylland (Odense), Sjælland og Lolland-falster (Ringsted), København (København) og Bornholms Værn (Rønne). Alle de hidtidige militærregioner og hjemmeværnsregioner nedlægges som konsekvens heraf.

156 154 Hærens Mærkedage juli Funktionen Chefen for Hærens Officersskole overtager embedet Kommandant i København, og embedets domicil ændres fra Kastellet til Frederiksberg Slot august Operation Essential Harvest indledes. Denne NATO-operation (med en dansk generalmajor som chef ) havde til formål at afvæbne albanske grupper i det tidligere Makedonien. Betegnelsen ændredes i slutningen af september til Operation Amber Fox, hvor der deltog en dansk spejderenhed i Task Force Fox. Dansk deltagelse i operationen blev forlænget til udgangen af marts september Mindeplade for de faldne i Dvor og Kostajnica på Balkan i 1995 opsættes på Sjælsmark Kaserne. Mindepladerne senere flyttet til Varde Kaserne, henholdsvis Vordingborg Kaserne november Ny fane til Dronningens Artilleriregiment indvies af Hendes Majestæt Dronningen januar Operation Enduring Freedom (Afghanistan) får dansk deltagelse med 103 mand. Deltagelsen afsluttes 14. februar samme år, men dansk deltagelse i Combined Joint Special Operation Task Force fortsætter indtil udgangen af maj samme år januar Danmark indtræder i den amerikansk ledede koalition til bekæmpelse af terrornetværk i Afghanistan.

157 perioden efter år februar Dansk deltagelse i International Security Assistance Force i Afghanistan med (indledningsvis) 48 mand, bl.a. ammunitionsryddere februar Hærens Ingeniør- og ABC-skole flytter fra Farum Kaserne til Skive Kaserne marts Danske Divisions og 1. Jyske Brigades stabe flytter fra Bülows Kaserne, Fredericia, til Haderslev Kaserne marts Operation Anakonda sydvest for Kabul, Afghanistan, indledes. Danmark deltager med Special Operations Forces. Operationen afsluttes 18. marts efter indsættelse af ca mand (fra syv koalitionslande) med massiv flystøtte mod Al Qaida- og Taliban-krigere marts Tre danske ammunitionsryddere dræbes i Kabul, Afghanistan, under uskadeliggørelse af et russisk SA-3 luftværnsmissil. Mindesten rejses senere ved Skive Kaserne august Hærens Flyvetjeneste deltager i Operation Amber Fox (Makedonien) med tre Fennec helikoptere og 25 mand, hvis primære opgave var at deltage i overvågning af det makedonske parlamentsvalget den 15. september. Opgaven blev afsluttet den 2. november samme år.

158 156 Hærens Mærkedage juni På grundlag af Folketingsbeslutning B 165 af 15. maj 2003 udsendes en dansk enhed på 367 mand (plus 43 fra Litauen) til Irak. Styrken kom under kommando af den britisk ledede Multinational Division South East. Den indrettede lejren Camp Eden i Basra-området og meldte klar den 12. juni. Den danske styrke i Irak varierede i størrelse de nærmest følgende år og var f.eks. på ca. 500 medio Som mange andre af koalitionsenhederne var den danske styrke også udsat for vejsidebomber august Hærens Flyvetjeneste overføres til flyvevåbnet med betegnelsen Eskadrille september Nyt stald- og rideanlæg til Hesteskadronen ved Gardehusarregimentet på Antvorskov Kaserne indvies af Hendes Kongelige Højhed Prinsesse Benedikte september United Nations Mission in Liberia initieres ved sikkerhedsrådsresolution 1509 af 19. september. Danmark deltog med enkelte officerer samt i en kortere periode med seks stabsofficerer fra SHIRBRIG s planlægningselement september Hendes Majestæt Dronningen overrækker det sammenlagte Gardehusarregimentet ny fane og estandart. Forud herfor blev Sjællanske Livregiments og Danske Livregiments faner samt den hidtidige estandart fra Gardehusarregimentet tildækket og ført i kvarter marts 100 mand deployeres til Kosovo med henblik på at forstærke den danske bataljon på grund af uroligheder i hele provinsen. Soldaterne vender gradvist tilbage til Danmark frem til starten af maj.

159 perioden efter år juni Officiel lukning af Joint Headquarters Northeast i Karup juni Formel overdragelse af suveræniteten i Afghanistan fra den USA-ledede koalition til den midlertidige, irakiske regering. Koalitionsstyrker (bl.a. danske) fortsætter støtten med bl.a. opbygning af afghanske styrker til overtagelse af sikkerhedsopgaver juli Den danske bataljon i Irak overtager hovedparten af Basraprovinsen som ansvarsområde. Den danske lejr flyttes til Shaib Logistic Base sydvest for Basra august Det danske kontingent i Irak gennemfører et afsiddet angreb gennem byen Al Quarnah. Der deltog godt 200 danskere, ca. 50 fra Storbritannien og en litauisk deling. Ammunitionsforbruget var stort, og mindst ti irakere blev dræbt, men ingen fra koalitionsstyrkerne. To danskere blev efterfølgende hædret med hver en portion af Anders Lassens Legat for heltemodig optræden februar Dansk bidrag (ca. 40 mand) indgår i et tysk ledet Provincial Reconstruction Team i Feyzabad, Afghanistan marts FN s sikkerhedsråd beslutter ved resolution 1590, at iværksætte United Nations Mission in Sudan (UNMIS). SHIRBRIG s stab og multinationale stabskompagni deltager i perioden maj til juni. Den danske deltagelse var på 35 mand.

160 158 Hærens Mærkedage august Jyske Dragonregiment og Prinsens Livregiment sammenlægges i Holstebro under navnet Jyske Dragonregiment august Kongens Artilleriregiment og Dronningens Artilleriregiment sammenlægges i Varde under navnet Danske Artilleriregiment januar 1. Jyske Brigade skifter navn til 1. Brigade januar Den Danske Internationale Brigade skifter navn til 2. Brigade januar Danske Division organiseres med bl.a. 1. og 2. Brigade samt diverse divisionstropper januar Hærens Artilleriskole skifter navn til Hærens Ildstøtteskole januar Hærens Signalskole skifter navn til Hærens Føringsstøtteskole januar Lokalforsvarsregion Nord- og Midtjylland ændres til Totalforsvarsregion Nordjylland. (Aalborg)

161 perioden efter år januar Totalforsvarsregion Midtjylland oprettes med domicil på Skive Kaserne januar Lokalforsvarsregion Fyn, Midt- og Sønderjylland ændres til Totalforsvarsregion Fyn, Sydog Sønderjylland. (Odense) januar Lokalforsvarsregion Sjælland og Lolland-Falster ændres til Totalforsvarsregion Sjælland. (Ringsted) januar Lokalforsvarsregion København ændres til Totalforsvarsregion København (med Det Bornholmske Hjemmeværn underlagt) januar Lokalforsvarsregion Bornholms Værn nedlægges. Der oprettes et værnsfælles hjemmeværnsdistrikt med navnet Det Bornholmske Hjemmeværn, som underlægges Totalforsvarsregion København januar Alle totalforsvarsregioner indgår i hjemmeværnets driftsstruktur, men underlægges Hærens Operative Kommando ved operativ indsættelse februar Folketingsbeslutning om at forøge det danske bidrag til ISAF (International Security Assistance Force) i Afghanistan med ca. 30 mand. Styrken (på det tidspunkt ca. 390 mand) indsættes primært i den sydligt beliggende Helmandprovins og underbringes i militærlejren Camp Bastion. Mindre dele af den danske styrke ind-

162 160 Hærens Mærkedage sættes (som dele af ) Provinsional Reconstruction Teams i Feyzabad, Aybak og Changhchran samt i stabs- og logistikfunktioner i Kabul september Embedet som Kommandant i København overføres til Chefen for Den Kongelige Livgarde, og embedet får domicil på Livgardens Kaserne i København.

163 Afsnit 2 Mærkedage i datoorden Opstillet efter måned dato (i hver enkelt måned) årstal begivenhed

164

165 Januar

166 164 Hærens Mærkedage 1. januar 1787 Klubben Det militære Selskab får til huse i Gjethuset i København og påbegynder sin virksomhed. Opløses Klubbens bibliotek blev grundstammen i Det kgl. Garnisonsbiblioteks samlinger. (Se 14/ ) Det militære Brødbagningsetablissement i Kastellet, der siden ca har været drevet af civile, overgår til Forplejningsvæsenet, Hærens Brødfabrik, og nedlægges 31. marts 1961 under navnet Den militære Brødfabrik Ifølge kgl. resolution af 4. december 1838 oprettes af mandskab fra Livregiment Kyrasserer, Livregiment Dragoner og Holstenske Landsenerregiment et Grænsegendarmerie Corps, der formeret og udrustet begynder sin tjeneste 1/ Nedlægges 30/ Den militære Klædefabrik i Usserød starter sin virksomhed under Krigsministeriet. Havde dog mange år forinden eksisteret, men på civile hænder Forsvarets pædagogiske Råd oprettes Tidligere bestemmelser om talsmænd og klageadgang for menige ophæves, og lov af 7. juni 1967 om samarbejdsregler i Forsvaret træder i kraft Forsvarskommandoen oprettes, samtidig bortfalder betegnelsen Hærkommandoen, der ændres til Chefen for Hæren.

167 Januar januar 1972 Akademikernes Centralorganisation oprettes. (Se også 1/6 1972) Sjællandske Trænregiments Transportkompagni overføres til Gardehusarregimentet Hærens Ingeniør- og ABC-skole sammenlægges med Sjællandske Ingeniørregiment og betegnes Sjællandske Ingeniørregiment/Hærens Ingeniør- og ABC-skole Jyske Trænregiment/Hærens Træn- og Militærpolitiskole oprettes. Sjællandske Telgrafregiment og Hærens Signalskole sammenlægges til Sjællandske Telegrafregiment/Hærens Signalskole Operative brigadeflyvedelinger opstilles under Hærens Flyvetjeneste 1982 Teknikerliniens Befalingsmandsskole skifter navn til Hærens Specialskole Hærens Ildstøtteskole betegnes fremtidig Hærens Artilleriskole Hærens Operative Kommando oprettes. Personellet tilgår fra Hærstaben, Vestre Landsdelskommando og Østre Landsdelskommando Vestre Landsdelskommando nedlægges.

168 166 Hærens Mærkedage 1. januar 1991 Østre Landsdelskommando nedlægges og Østre Landkommando oprettes Kongens Jyske Fodregiment indlemmes i Slesvigske Fodregiment og nedlægges Hærens Ingeniør- og ABC-skole genetableres som selvstændig skole Jyske og Sjællandske Telegrafregiment sammenlægges i Fredericia under navnet Telegrafregimentet Hovedorganisationen af Officerer i Danmark oprettes ved fusion mellem Hovedorganisationen af Officerer i Forsvaret (AC), Hovedorganisationen af Officerer i Danmark (COII) og Organisationen af Hjemmeværnets faste Officerer Danske styrkebidrag (bl.a. fra hæren) tilmeldes NATO s reaktionsstyrker Jyske Division nedlægges Jyske Brigade nedlægges.

169 Januar januar 1997 Danske Division oprettes med 1. og 3. Jyske Brigade samt 1. Sjællandske Brigade Søgårdlejren overdrages til Hjemmeværnet Dronningens Livregiment, Slesvigske Fodregiment og Prinsens Livregiment sammenlægges i Skive under navnet Prinsens Livregiment Den Danske Internationale Brigade indgår som niveau III myndighed under Hærens Operative Kommando Jyske Brigade skifter navn til 1. Brigade Den Danske Internationale Brigade skifter navn til 2. Brigade Danske Livregiment, Sjællandske Livregiment og Gardehusarregimentet sammenlægges i Slagelse under navnet Gardehusarregimentet Militærregion I og II sammenlægges til Lokalforsvarsregion Nord- og Midtjylland Danske Division organiseres med 1. og 2. Brigade samt diverse divisionstropper Hærens Artilleriskole skifter navn til Hærens Ildstøtteskole.

170 168 Hærens Mærkedage 1. januar 2006 Hærens Signalskole skifter navn til Hærens Føringsstøtteskole Lokalforsvarsregion Nord- og Midtjylland ændres til Totalforsvarsregion Nordjylland. (Aalborg) Totalforsvarsregion Midtjylland oprettes med domicil på Skive Kaserne Lokalforsvarsregion Fyn, Syd- og Sønderjylland ændres til Totalforsvarsregion Fyn, Syd- og Sønderjylland. (Odense) Lokalforsvarsregion Sjælland og Lolland-Falster ændres til Totalforsvarsregion Sjælland. (Ringsted) Lokalforsvarsregion København ændres til Totalforsvarsregion København (med Det Bornholmske Hjemmeværn underlagt) Lokalforsvarsregion Bornholms Værn nedlægges. Der oprettes et værnsfælles hjemmeværnsdistrikt med navnet Det Bornholmske Hjemmeværn, som underlægges Totalforsvarsregion København Alle totalforsvarsregioner indgår i Hjemmeværnets driftsstruktur, men underlægges Hærens Operative Kommando ved operativ indsættelse. 2. januar 1810 Hærens Dyrlægekorps oprettes, får senere navnet Den danske Hærs Veterinærtjeneste. Nedlægges 1. september 1965.

171 Januar januar Ingeniørbataljon oprettes i Randers og overføres til Skive Kaserne 1. juli samme år. 3. januar og 6. Militærpolitikompagni oprettes henholdsvis i Jylland og på Sjælland. 5. januar 1813 Glückstadt kapitulerer. Kommandanten, generalmajor Czernikow, overgiver sig efter kun tre ugers indeslutning og et par dages bombardement til den svenske general Boije. Besætningen, ca mand, får fri afmarch, men store forråd falder i fjendens hænder. Czernikow dømmes siden til døden for sit slette forsvar, men benådes med afsked og 6 måneders fæstningsarrest Kastellet genindvies efter retablering af hovedbroen ved Kongeporten og Prinsessens Bastion. 6. januar 1792 Kongelig resolution forbyder al pælslåen som straf overalt i Armeen Den Classenske Legatskole på Strandgades Kaserne åbner Den Nordisk-Polske Kampgruppe afløser Den Nordisk-Polske Brigade i Bosnien, idet brigadeniveauet fjernes som led i en generel reduktion af SFOR.

172 170 Hærens Mærkedage 8. januar 1678 Kampen på Rügen. Den svenske general Königsmark sætter med mand fra Stralsund over til Rügen og tilføjer en allieret kejserligmünstersk-hessisk-brandenburgsk-dansk styrke på mand under den danske general Rumohr et fuldstændigt nederlag. Rumohr falder ved kampens begyndelse. Svenskerne tager over mand af den allierede styrke til fange Dansk oversættelse af Krigsartikels Brev og Krigsrets Instruktion af 19. juni 1703 autoriseres. 9. januar 1644 Træfning ved Kolding. Torstenssons tropper slår og splitter en underlegen dansk rytterstyrke under oberst Buchwald, der søger at spærre vejen til Nørrejylland Ny lov om retsplejen træder i kraft. De gamle krigsretter bortfalder, og man overgår til civile domstole med militære straffesager. 10. januar 2002 Operation Enduring Freedom (Afghanistan) får dansk deltagelse med 103 mand. Deltagelsen afsluttes 14. februar samme år, men dansk deltagelse i Combined Joint Special Operation Task Force fortsætter indtil udgangen af maj samme år. 11. januar 1536 Christian III erobrer fæstningen Krogen (Ørekrog), der var besat af lybækkerne Skansen ved Snoghøj kapitulerer. Efter at svenskerne under general Torstensson to gange for-

173 Januar 171 gæves har stormet forskansningen, indledes et bombardement, hvorefter besætningen på ca mand overgiver sig. 11. januar 1864 Kongelig resolution bestemmer, at der skal rejses en mølle (en hollandsk vejrmølle) i Kongens Bastion i Kastellet. Den tidligere stubmølle var under en storm den 26. januar 1846 blæst omkuld. Møllen er stadig bevaret på Kastelsvolden som den eneste af de mange, der fandtes på Københavns volde og 6. Fæstningskompagni oprettes i Dannevirkestillingen. 5. Kompagni nedlægges 2. november samme år og indgår i 1. Fæstningskompagni (se 28/ ). 6. Kompagni nedlægges december samme år og indgår i 3. Fæstningskompagni (se 28/ ). 12. januar 1711 Reskript forbyder anvendelse af tortur, såfremt denne ikke er ikendt af Krigsretten og godkendt af Kongen. 13. januar 1721 Det bestemmes, at der under trækning af Klasselotteriet skal være udstillet vagtposter af Københavns garnison. Ophævet 5/ Kongelig resolution bestemmer, at der skal opføres en kaserne for Hestgarden. Kasernen blev indrettet i Frederiksholms Kanal på en del af Materielgårdens grund. Overdragelsen fandt sted den 2. september marts 1798 nedbrændte størstedelen af kasernen, men efter genopbyggelsen kunne Hestgarden atter tage den i brug den 8. marts 1799.

174 172 Hærens Mærkedage 13. januar 1999 Finansudvalget tiltræder afhændelsen (tilbageleveringen) af Odense Kaserne til Odense Kommune Multinational Stand-by High Readiness Brigade for United Nations Operations (SHIRBRIG) meldes disponibel for FN. 14. januar 1814 Freden i Kiel. Frederik VI fraskriver sig Norge for sig selv og sine efterkommere. Som erstatning får Danmark svensk Pommern Centralkøreskole Midtjylland oprettes på Skive Kaserne. 15. januar 1568 Kampen ved Norrby i Østergötland. Daniel Rantzau overrumpler og slår den svenske hær under Peder Brahe og Hogenskild Bielke, erobrer ni kanoner og befrier en del danske fanger, taget under tidligere små træfninger Christian IV får tilsagn fra de privilegerede stænder om støtte til ombygning af Københavns forældede befæstning. I de påfølgende år anlægges fremskudte værker ved Søerne; de sløjfes efter stormen på København Hærens Sprængningskommandoer oprettes; tjenesten bestod i at uskadeliggøre forsaget ammunition Forsvarskommissionen af 1997 påbegynder sit arbejde med fhv. minister Knud Heinesen som formand. (Kommissorium, sammensætning m.v. kan ses i FM årlige redegørelse 1997).

175 Januar januar 2002 Danmark indtræder i den amerikansk ledede koalition til bekæmpelse af terrornetværk i Afghanistan. 16. januar 1808 Samsø Landmilits oprettes. Nedlægges 6. september januar 1814 Danmark erklærer Frankrig krig som følge af en af bestemmelserne i Kieler-freden. (Se 14/1 1814). Inden danske tropper kommer i kamp, er freden imidlertid sluttet mellem Frankrig og de allierede. 18. januar 1764 Artillerikorpset oprettes. Får 28. november samme år navnet Det kgl. Artillerikorps. Det senere Kronens Artilleriregiment kan uofficielt regne sin oprettelse fra førstnævnte dato. 19. januar 1520 Slaget ved Bogesund. Christian II s hær under ledelse af rigsråd Otto Krumpen vinder en afgørende sejr over den svenske hær under Sten Sture den Yngre, som såres dødeligt Svensk overrumplingsforsøg mod København. Et svensk rytterregiment under anførsel af landgreve Frederik af Hessen-Homburg rykker frem over Kallebodstrand, fordriver de danske forposter, kaster en tililende dansk styrke tilbage og går til angreb mod Christianshavns Vold. Efter halvanden times kamp må svenskerne vige med følelige tab. Landgreven er blandt de hårdt sårede.

176 174 Hærens Mærkedage 19. januar 1661 Den kgl. Livgarde til Hest oprettes. Nedlægges 31/ Kgl. forordning om Landeværnets oprettelse. Nedlægges 15/ januar 1613 Freden i Knærød mellem Danmark og Sverige. Sverige frafalder alle højhedskrav i Lapmarken og betaler Danmark 1 million daler i Krigsskadeerstatning. Som pant beholder Danmark fæstningen Elfsborg og byen Göteborg. (Se 4/2 1611) Generalstaben i Danmark (senere Hærstaben) oprettes Herregården Søgaard (overtaget af Krigsministeriet 1. november 1934), påbegynder indkvarteringen af soldater i den omdannede Søgaardlejr. 22. januar 1913 Kasernen i Roskilde tages i brug. Nedlægges 24. april januar 1710 Kampen ved Torsebro. Fortroppen af den danske hær under Reventlow forcerer broen over Helgeå, hvorved Marineregimentet (senere Bornholms Værn) særligt udmærker sig. Derefter slår det danske rytteri fuldstændigt det svenske rytteri ved Fjelkinge og tager en bataljon fodfolk til fange.

177 Januar januar 1802 Kgl. Approbation om, at militære skulle lade sig vaccinere mod kopper. Danmark var et af de første lande i verden, der foretog en vaccination af hele landets befolkning. 28. januar 1896 Ingeniørløjtnantselskabet stiftes. 30. januar 1658 Carl X Gustav går på isen over Lillebælt og driver den lille danske forsvarsstyrke ved Tybring Vig syd for Middelfart på flugt. 31. januar 1983 Falsterske Fodregiment nedlægges.

178

179 Februar

180 178 Hærens Mærkedage 1. februar 1816 Det kgl. Artillerikorps underofficersskole (Elevskolen) oprettes. Nedlægges 16. januar Efter et ultimatum, hvis krav alene af tidsmæssige grunde ikke kan opfyldes, går en prøjsisk og østrigsk hær på mand over Ejderen, og Danmark er dermed i krig med disse to stormagter. (Se 30/ ) Hærens Flyvertropper (senere en del af flyvevåbnet) oprettes Officiantgruppen oprettes, hvoraf størstedelen rekrutteres blandt hærens faste underofficerer Ferie indføres for hærens faste befalingsmænd Første forsøg med kvindelige konstabelelever i kamptropperne på Antvorskov Kaserne (33 elever) Odense Kaserne overdrages til Odense Kommune Dansk deltagelse i ISAF (International Security Assistance Force) i Afghanistan med (indledningsvis) 48 mand, bl.a. ammunitionsryddere Dansk bidrag (ca. 40 mand) indgår i et tysk ledet Provincial Reconstruction Team i Feyzabad, Afghanistan.

181 Februar februar 1864 Kampen ved Mysunde. Prøjserne under prins Friederich Carl forsøger at overskride Slien, men bliver trods stor talmæssig overlegenhed i mandskab og artilleri slået tilbage. Under kampen udmærker følgende danske afdelinger sig særligt: 6. Fæstningskompagni (senere indgået i Kronens Artilleriregiment). 3. Infanteri-Regiment (senere tilknyttet Slesvigske Fodregiment). 18. Infanteri- Regiment (senere Jægerkorpset). 10. Batteri (senere Sjællandske Artilleriregiment) UNPROFOR (United Nations Protection Force in former Yugoslavia) etableres. Danmark afgiver fra 7. april s.å. en bataljon (fire kompagnier og et stabskompagni, i alt indledningsvis 1140 mand). Hovedstyrken udsendes til Kroatien senere. Både styrkens størrelse og dens opgaver varierer under indsættelsesperioden, der varer indtil de serbisk-kroatiske kampe i august I alt danske soldater deltog i tjenesten ved UNPROFOR Folketingsbeslutning om at forøge det danske bidrag til ISAF (International Security Assistance Force) i Afghanistan med ca. 30 mand. Styrken (på det tidspunkt ca. 390 mand) indsættes primært i den sydligt beliggende Helmandprovins og underbringes i militærlejren Camp Bastion. Mindre dele af den danske styrke indsættes (som dele af ) Provinsional Reconstruction Teams i Feyzabad, Aybak og Changhchran samt i stabs- og logistikfunktioner i Kabul. 3. februar 1851 Samtlige infanteriafdelinger med undtagelse af Livgarden til Fods indøves og uddannes fremtidigt som let infanteri Kampen ved Kongshøj og Jagel. Østrigerne under Gablenz kaster de danske forposter foran Dannevirke tilbage til hovedstillingen.

182 180 Hærens Mærkedage 4. februar 1733 Christian VI genopretter Landmilitsen. Frederik IV Landmilits var nedlagt Artillerikorpset får en ny ordning. Artillerikompagnierne kaldes batterier. 6. februar 1571 Drabantgarden oprettes. Nedlægges 3/ Carl X Gustav går med sit rytteri over Langelands Bælt til Grimstedgaard (Frederiksdal) på Lolland. 5. februar 1568 Kampen ved Flishult i Småland. En dansk styrke under Frans Brockenhuus slår et svensk korps under Hogenskild Bielke, som tages til fange med sin stab Kampen ved Sankelmark. Brigaden Max Müller med 1. og 11. Regiment (senere Danske Livregiment og Falsterske Fodregiment) standser østrigerne og sikrer den danske hærs tilbagetog fra Dannevirke Otte stk. 15 cm korte fæstningskanoner skænket af danske kvinder overdrages Kongen af en kvindedeputation ved en højtidelighed på Amalienborg. 7. februar 1658 Nakskovs borgere overgiver deres by til svenskerne og tvinger fæstningens kommandant til at kapitulere.

183 Februar februar 1659 Træfningen ved Andemose på Langeland. Øens bondeopbud under landsdommer Vincents Steensen, der falder, afslår svenskernes angreb. 8. februar 1645 Kampen ved Kolding-Almind. To danske rytterregimenter under Anders Bille overrumpler og tilintetgør en svensk rytterstyrke under oberst Würtzburg, som tages til fange General Wrangel fører det svenske fodfolk og træn over Langelands Bælt til Lolland Gottorperne overgiver fæstningen Tønning til den danske belejringshær under general Scholten Vornedskab indføres. Enhver mand mellem 14 og 35 år skulle indføres i rullen og måtte ikke forlade sit gods eller lægd, før han havde tjent i 6 år eller var blevet 35 år Hærens Ingeniør- og ABC-skole flytter fra Farum Kaserne til Skive Kaserne. 9. februar 1659 Generalprøve på stormen på København. Flere svenske fodfolksregimenter under anførsel af Otto Stenbock retter et voldsomt angreb mod Slotsholmens fremspringende hjørne, mens rytteriet, anført af Carl X Gustav selv, truer Christianshavn. Angrebet afvises med store tab for svenskerne; Otto Stenbock er blandt de sårede.

184 182 Hærens Mærkedage 10. februar 1762 Moltkes Husarregiment (senere Gardehusarregimentet) oprettes. 11. februar 1612 Kampen ved Vitsjø. Svenskerne under kong Gustav Adolf, der har gjort indfald i Gjønge Herred i Skåne, overrumples af en dansk styrke under Anders Bille og lider et blodigt nederlag. Kongen selv er i største livsfare og reddes kun i sidste øjeblik Stormen på København. Den svenske hær under Carl X Gustav stormer hovedstaden. Hovedangrebet sættes ind mod Vesterport, et skinangreb foretages mod Christianshavn, og et senere angreb sættes ind mod Østerport. Overalt afslås angrebene med store tab for svenskerne, over døde og sårede. Forsvarernes tab er ca. 50 døde og sårede Til alt personel i Forsvaret udleveres et identitetsmærke af rustfrit stål til bæring om halsen i en kæde. 12. februar 1796 Remontekommissionen for kavaleriet i Danmark og Hertugdømmerne oprettes. Nedlægges 1. september Lov om almindelig værnepligt. 13. februar 1792 Artillerikasernen på Christianshavn, senere Strandgadens Kaserne, tages i brug. Afhændes 1923.

185 Februar februar 1808 Det Langelandske ridende Jægerkorps oprettes. Nedlægges 4/ februar 1808 Den Langelandske Infanteribataillon oprettes. Nedlægges 1. februar Tvungen kirkegang for de militære underklasser ophæves. Blev bekendtgjort for Armeen den 20. samme måned Hærens Materielkommandos Skole og Motorskolen sammenlægges til Hærens Materiel- og Færdselsskole. (se 13/ og 1/ ). 14. februar 1996 IFOR (Implementation Force) under NATOkommando oprettes i Bosnien-Hercegovina. I februar udsendes DANCON IFOR (768 mand), der sammen med kampvognseskadronen fra NORDBAT II og et dansk NSE (National Support Element) placeret i Pec, Ungarn, udgør den danske styrke. Danmark deltager med 1250 mand i IFOR, der eksisterer indtil 20. december samme år, hvor styrken ændrer navn til SFOR (Stabilization Force). SFOR er indsat indtil 1. august 2003, men den danske deltagelse reduceres gradvist, indtil styrken hjemtages ultimo I alt danske soldater deltog i SFOR. 17. februar 1500 Slaget ved Hemmingstedt. Ditmarskerne vinder en afgørende sejr over Kong Hans hær og erobrer rigets banner, Dannebrogsfanen Kgl. Resolution bestemmer, at skønt byen Fladstrand nu kaldes Frederikshavn, skal fæstningen vedblive med at hedde Fladstrand, idet Citadellet i København fører navnet Frederikshavn. Fæstningen blev bygget i årene og nedlagt i Krudttårnet blev senere museum.

186 184 Hærens Mærkedage 17. februar 1998 Folketinget vedtager en lov, der bl.a. giver mulighed for, at kvinder kan antages på værnepligtslignende vilkår i forsvaret. 19. februar 1772 Kongelig Forordning bestemmer, at dansk skal være kommandosprog i hæren. 20. februar 1974 Hærens Ildstøtteskole oprettes ved sammenlægning af Artilleriskolen og Artilleriets Befalingsmandsskoler. 21. februar 1612 Træfningen ved Skællinge. Svenskerne overrumpler og slår en dansk hærstyrke under Christian IV, som i sidste øjeblik redder livet ved, at en af hans mænd overlader ham sin hest Salutskydning fra Kastellet ophører, og fremtidig overgår aktiviteten til Københavns Søbefæstning. 22. februar 1701 Kgl. Forordning om oprettelse af Frederik IV Landmilits med syv regimenter fodfolk og to dragonregimenter. Der udskrives en soldat pr. 20 tønder hartkorn bøndergods. Ophævet (Se 4/2 1733) Forpostkamp ved Dybbøl. Prøjserne angriber de danske forposter i front og flanke og driver dem tilbage til Avnbjerg. 23. februar 1808 Danmark-Norge erklærer Sverige krig. (Se 10/ ).

187 Februar februar 1994 Den danske kampvognseskadron (DANSQN i NORDBAT 2) ankommer til Tuzla, Bosnien- Herzegovina, efter en kompliceret transport og forskydning, der startede i Danmark i oktober februar 1389 Slaget ved Falköping. Dronning Margrethes danske hær under Henrik Parow slår svenskerne under kong Albrecht, som fanges Første kampvogn Leopard 1A3 modtages af hæren Lov om at Nyborg Fæstnings nedlæggelse. Blev anlagt i det 12. århundrede. 27. februar 1791 Trak den første kongevagt op til Amalienborg fra Livgardens Kaserne. Før da boede kongen på Christiansborg Slot, men efter branden 26. februar flyttede kongen til Amalienborg, og vagtparaden fulgte med Dansk Underofficersforening af 1939 (FOU) oprettes). (Senere Sergentgruppens Fællesorganisation). 26. februar 1658 Freden i Roskilde. Den hårdeste fred i Danmarks historie. Frederik III må bl.a. afstå Skåne, Halland, Blekinge, Bornholm, og Trondhjems Len. (Se 1/6 1657). 28. februar 1979 Hærens første kvindelige reserveofficer udnævnes til sekondløjtnant af reserven.

188 186 Hærens Mærkedage 29. februar 1861 Rytterkampen ved Vorbasse. 5. Eskadron af 3. Dragonregiment (senere Jydske Dragonregiment) under ritmester Moe kaster to prøjsiske eskadroner.

189 Marts

190 188 Hærens Mærkedage 1. marts 1785 Sjællandske Jægerkorps (senere Jægerkorpset) oprettes Det Danske Internationale Logistik Center oprettes. (Administrativt oprettet 1/1 2001) Reservebataillon oprettes. Udmærkede sig i slagene ved Kolding og Fredericia samme år. Nedlagt 26/ Den nye Jægersborg Kaserne tages i brug. Der har dog været militær aktivitet i området helt tilbage til 1700-tallet. Der lå tidligere et gods ved navn Ibstrup, der så tidligt som i 1717 fik indkvartering af en rytterafdeling. Der har lige siden været militær tilknytning til stedet Infanteriskolen, Infanteriets Reserveofficersskole og Panserskolen med Pansertroppernes Befalingsmandsskoler sammenlægges til én skole, benævnt Hærens Kampskole, som efterhånden samles i Oksbøl Hellebæk øvelsesplads, skydebaner og depot afhændes Danske Divisions og 1. Jyske Brigades stabe flytter fra Bülows Kaserne, Fredericia, til Haderslev Kaserne. 4. marts 1848 Kongen overtager kommandoen over Garden til Fods og Garden til Hest som chef for enhederne Operation Anaconda syd-sydøst for Kabul, Afghanistan, indledes. Danmark deltager med

191 Marts 189 Special Operations Forces. Operationen afsluttedes 18. marts efter indsættelse af ca mand (fra syv koalitionslande) med massiv flystøtte mod Al Qaida- og Talibankrigere. 8. marts 1747 Falsterske Regiment (senere Falsterske Fodregiment) oprettes ved kgl. resolution. Chef og mandskab tilgik dog først 18.april marts 1790 Pinligt forhør afskaffes i militæretaten Militærpersoner skal fremtidig betale samme skatteprocent til kommunen som øvrige borgere. Indtil da havde militærpersoner kun betalt to procent. 6. marts 2002 Tre danske ammunitionsryddere dræbes i Kabul, Afghanistan, under uskadeliggørelse af et russisk SA-3 luftværnsmissil. Mindesten rejses senere ved Skive Kaserne Rytterfægtningen ved Højen Kro. En dansk feltvagt på 25 mand af 6. Dragonregiment (senere Jydske Dragonregiment) attakerer og kaster en østrigsk rytterstyrke Kampen ved Vejle. Østrigerne under feltmarskal Gablenz angriber Vejle-stillingen, og general Hegermann-Lindencrone går tilbage til Horsens under henholdende kamp Forpostkamp foran Fredericia. Østrigerne driver de danske forposter tilbage og fuldbyrder fæstningens cernering (omringning). Under tilbagegangen bliver et dansk kompagni afskåret og taget til fange.

192 190 Hærens Mærkedage 8. marts 1947 Militærpolitiskolen oprettes. 9. marts 1683 Krigs-artikel brev og krigsretsinstruktion udsendes Ved reskript bestemmer kongen, at ca. 50 skanser og batterier rundt om i landet skal nedlægges. 10. marts 1710 Slaget ved Helsingborg. Magnus Stenbock vinder en afgørende sejr over den danske hær under Jørgen Rantzau, der såres og rives med på flugten. Flere danske afdelinger svigter under slaget, men Grenader Korpset og Garden til Fods (senere Den kgl. Livgarde) udmærker sig specielt og dækker tilbagetoget. Hele det danske feltartilleri, 32 kanoner, går tabt Efter en mængde tvistigheder mellem militære og civile i København udkommer en kgl. forordning for at forebygge fremtidige episoder. Forordningen omhandler bl.a., hvem evt. anholdte tilhører, rolig passage ud og ind af byens porte samt høflig efterlevelse af skildvagters ordrer, militæres handel og arbejde, samt oprettelse af stadepladser på Kongens Nytorv til soldaterne. Forordningen løser dog ikke problemerne. 11. marts 1780 Artillerikorpsets kompagnier får numre; indtil da var kompagnierne blevet benævnt ved kompagnichefernes navne. 12. marts 1790 Ved reskript afskaffes den polske buk som straffe- og torturmiddel i militæretaten i Danmark og Norge.

193 Marts marts 1644 Kampen ved Aabenraa. En dansk styrke på 300 mand fodfolk under kommando af Paul Bentfeldt overrumpler og tilintetgør en svensk rytterstyrke på 250 mand Dansk kompagni til UNTAG (United Nations Transition Assistance Group (Namibia)) afsendes. Opgaven ophører ca. et år senere. 17. marts 1861 Forpostkamp foran Dybbølstillingen. Et dansk udfald mislykkes, og prøjserne driver danske forposter tilbage til kort afstand fra skanserne. 18. marts 1921 Fællesorganisationen af Officerer og Ligestillede af Hæren stiftes. Ændrer i 1951 navn til Fællesorganisationen af Officerer i Hæren. (Senere Hovedorganisationen af Officerer af A-linien). Indgik senere i Hovedorganisationen af Officerer i Danmark. 20. marts 1659 Mislykket svensk angreb på Langeland. Beskyttet af 12 orlogsskibe går en svensk styrke på mand under generaladmiral Wrangels personlige ledelse i land to steder på øen, men den lokale milits under anførsel af ritmester Enevold Bille angriber svenskerne med stor kraft, tilføjer dem et tab på 200 mand, hvoraf 15 officerer, og kaster dem tilbage til skibene Første parolebefaling (journal) udkommer på dansk, men med en tysksproget efterbefaling mand deployeres til Kosovo med henblik på at forstærke den danske bataljon på grund af uroligheder i hele provinsen. Soldaterne ven-

194 192 Hærens Mærkedage der gradvist tilbage til Danmark frem til starten af maj. 21. marts 1550 Christian III giver ordre til at bygge et nyt tøjhus ved Københavns Slot. 30/ påbegyndtes opførelsen af Christian IV tøjhus, der var færdig omkring En del af Christian III s tøjhus nedrives og opbygges, så det passer ind i Christian IV tøjhus, resten blev nedbrudt Frederik IV lader en dansk hærstyrke rykke ind i Holsten for at gennemtvinge demoleringen af nogle skanser og andre befæstninger, der er opført som en provokation mod Danmark. (Se 18/8 1700) Kongen giver afkald på sin stilling som øverste krigsherre Sjællandske Trainregiments enheder samles på Svanemøllens Kaserne. 23. marts 1864 Aarøes Strejfkorps oprettes. Foretager diverse overfald på fjendtlige posteringer langs den jyske østkyst. Nedlægges 17/ marts 1706 Garnisonskirken indvies. Fik navnet Den Herre Zebaoths Kirke Garderhøjfortet overdrages til Garderhøjfonden, der vil føre fortet tilbage til dets oprindelige udseende.

195 Marts marts 2005 FN s sikkerhedsråd beslutter (ved resolution 1590), at SHIRBRIG s stab og multinationale stabskompagni deltager i UNMIS (United Nations Mission in Sudan) i perioden maj til juni. Den danske deltagelse var på 35 mand. 25. marts 1801 Kronprinsen opfordrer den akademiske ungdom til at oprette et frivilligt korps, der samme dag stiftes og får navnet Kongens Livjæger Corps, hvilket approberes af kongen 15/4 s.å. Nedlægges 28/ Genoprettes 28/ Nedlægges 20/ Hæren modtager en ny kampvognssimulator. 26. marts 1848 Jagds Patruljekorps Jagds gule Kanariefugle, et pålideligt efterretningskommando, oprettes. Nedlægges 1/ marts 1801 Kronprinsens Livkorps oprettes. Nedlægges 4/ Stormen på Anholt. En kombineret styrke på ca. 650 mand af landtropper og matroser under major Melsted forsøger at generobre Anholt fra englænderne, der bruger øen som base for deres konvojer og har bygget et veritabelt fort omkring fyret. Den danske storm på fortet afslås, Melsted falder, og størstedelen af styrken fanges. Kun ca. 150 mand når tilbage til Jylland Det første spadestik til Københavns nye befæstning tages ved Garderhøj.

196 194 Hærens Mærkedage 28. marts 1864 Mislykket prøjsisk angreb ved Dybbøl. To prøjsiske regimenter angriber danske forposter for at kaste dem helt tilbage til skanserne, men angrebet afvises, og et dansk modstød, hvorunder navnlig 10. Regiment (senere tilknyttet Kongens Jyske Fodregiment) udmærker sig og driver fjenden tilbage til udgangsstillingerne. 29. marts 1864 Overfaldet i Assendrup. En dansk styrke på 200 mand af Aarøes strejfkorps overrumpler prøjsiske husarer i landsbyen Assendrup og tager 22 mand til fange UNCRO (United Nations Confidence Restoration in Croatia) etableres på grundlag af våbenhvileaftalen af 29. marts. Danske enheder ankom i april, og indsættelsen varede til oktober. Der deltog ca danskere i operationen. 30. marts 1864 Rytterfægtningen ved Hjortsballe Kro. En lille dansk styrke på 45 mand af 6. Dragonregiment (senere Jydske Dragonregiment) og 20 infanterister af 1. Regiment (senere Danske Livregiment) overrumpler et prøjsisk husarkommando og tager 10 mand til fange. 31. marts 1779 Krudttårnet ved Østerport eksploderer og forårsager store ødelæggelser, især på Nyboder. Eksplosionen bevirkede, at der byggedes en del krudthuse på Amager og Christianshavn, hvoraf flere endnu er bevarede. Det blev desuden forbudt i fredstid at have krudt i hærens og flådens indenvolds tårne Ny kaserne i Odense tages i brug.

197 Marts marts 1922 Ved lov besluttes det at nedlægge Københavns Landbefæstning. Hvidørebatteriet, Mellemfortet, Prøvestenen, Kalkbrænderibatteriet, Stückers Batteri og Kastrup Batteri tages ud af funktion Kommandanten på Kronborg nedhaler for sidste gang flaget på Flagbastionen. En 400 år gammel hærtradition er hermed ophørt Hærens Materiel- og Færdselsskole nedlægges, idet opgaverne overgår til Hærens Logistikskole. Igangværende kurser fortsattes dog indtil afslutningen ultimo juni s.å. Dermed ophørte militær anvendelse af Avedørelejren, der overdrages til Forsvarets Bygningstjeneste den 1. juli s.å. og overtages af det statslige ejendomsselskab Freja den 18. december Lejren sælges til Hvidovre Kommune den 1. maj Telegrafbataljon nedlægges.

198

199 April

200 198 Hærens Mærkedage 1. april 1340 Den danske ridder Niels Ebbesen og 47 svende trænger ind i den holstenske hærs hovedkvarter i Randers, stikker ild på nogle huse i byen for at skabe forvirring, opsøger og dræber holstenernes anfører grev Gert og flere af hans mænd, slår sig med tabet af én mand igennem den tililende fjendtlige styrke og undkommer Fæstningsartilleriregimentet og 3. Artilleribataillon oprettes. Nedlægges 12/ Epidemihospital på Tagensvej tages i brug. (Se 13/ ) Forordning om Rostjenesten (suppleres i 1628). Styrken fastsættes til 1200 heste indordnet i 12 kompagnier. Lensrytterne, der udgør kernen, danner en livvagt til hest, Hoffanen Bataillon danske frivillige oprettes. Nedlægges 31/ Slavestraffen ophører. Dog måtte de, som var idømt straffen, forblive. De sidste slaver blev flyttet fra Kastellet til Stokhuset i Københavns Landbefæstning nedlægges Feltartilleriregiment (senere Nørrejyske Artilleriregiment) oprettes og 2. Landstormsbataillon oprettes. Nedlægges 1/

201 April april 1923 Artilleriskydeskolen (senere Artilleriskolen) oprettes. (Se 20/2 1974) Teknikerliniens Befalingsmandsskole (senere Hærens Specialskole) oprettes Geodætisk Institut oprettes. Udløber af Generalstabens topografiske Afdeling. (Se 8/4 1842) Artilleriflyvebatteri Vandel oprettes. Indgår 1/ i Hærens Flyvetjeneste, der 7/ overføres til Flyvevåbnet De første luftværnsartillerister indkaldes til Avedørelejren med henblik på uddannelse ved 1. Batteri af 6. Artilleriafdeling Nyt etablissement ved Hjørring tages i brug af Jyske Arsenal (senere Nordjyske Parkområde) Hjemmeværnet oprettes Forsvarets Idrætsråd oprettes Hærkommandoens Kursuscenter oprettes. Får til huse på Gurrehus, der tidligere var reserveofficerskole for infanteriet. Sammenlægges 1/ med Flyvevåbnets og Søværnets kursuscentre under navnet Forsvarets Kursusinstitution.

202 200 Hærens Mærkedage 1. april 1973 Forsvarets Datatjeneste oprettes. Hærens Datasektion, der startede 1/5 1965, indgår i tjenesten sammen med Søværnets og Flyvevåbnets datasektioner Forsvarets Intendanturkorps nedlægges. Afviklingen gennemføres dog over en lang periode, idet personellet gradvis (og frivilligt) accepterer tilbuddet om at blive overført til bl.a. hæren Musikkorps Falsterske Fodregiment ændrer navn til Musikkorps Sjællandske Livregiment Sønderjyske Artilleriregiment og Hærens Ildstøtteskole sammenlægges til Sønderjyske Artilleriregiment/Hærens Ildstøtteskole Fra indkaldelsesholdet 1. april 1979 bortfalder den hidtidige brug af bynavn for mandskab som kaldenavn ved trænregimenter Udlevering af områdesignalsystemet DEOS til telegrafenheder påbegyndes Hærens Logistikskole oprettes på Aalborg Kaserne. Hærens Træn- og Militærpolitiskole samt Hærens Materiel- og Færdselsskole nedlægges Telegrafbataljon oprettes. (Haderslev).

203 April april 1801 Slaget på Reden. Den danske defensionseskadre under kommandør Olfert Fischer kæmper i næsten fire timer mod en talmæssigt langt overlegen engelsk flåde under viceadmiral lord Nelson. Soldatesken (marineinfanteriet) på de danske skibe, ca mand, er afgivet af hæren og udmærker sig på lige fod med flådens personel. 3. april 1849 Træfningen ved Adsbøl. Brigaden de Meza med 1. lette Infanteri-Bataillon (senere Danske Livregiment), 2. Jægerkorps (senere Jægerkorpset) og 1. Forstærkningsjægerkorps fordriver den slesvig-holstenske brigade St. Paul fra Adsbøl og forfølger den til Gråsten. 4. april 1611 Christian IV erklærer Sverige krig. (Se 20/1 1613) Akademisk Skyttekorps oprettes. Nedlægges 7/ NATO (North Atlantic Treaty Organisation) stiftes med bl.a. Danmark som medlem. 5. april 1772 Skriveskolen oprettes for artilleriets underofficerer og menige. Indgik 1816 i Det kgl. Artillerikorps Underofficersskole Træfningen ved Avnbøl. De danske forpostkompagnier afslår et angreb af store slesvigholstenske styrker og hævder deres stillinger.

204 202 Hærens Mærkedage 5. april 1957 Det bestemmes, at forsvarets og hjemmeværnets personel får udleveret et sæt ørebeskyttere til ejendom. 6. april 1428 Erik af Pommerns dronning, Filippa, afslår et angreb på København af en hanseatisk hær og flåde Slaget ved Uppsala. Christian II s hærfører, Otto Krumpen, sejrer afgørende over en svensk bondehær efter en hård kamp. Rigsbanneret, Dannebrogsfanen, der føres af Mogens Gyldenstjerne, er i yderste fare, men reddes af den unge Peder Skram Kampen ved Ullerup. Brigaden Krabbe (1. og 3. Reserve-Bataillon, 3. Reserve-Jægerkorps og 2. Forstærkningsbataillon) slår en dobbelt så stor hannoveransk styrke under general Wyneken og driver den på flugt. 7. april 1848 Hærens Lægekorps (senere Forsvarets Lægekorps og endnu senere Forsvarets Sundhedstjeneste) oprettes. 8. april 1842 Generalstabens topografiske Afdeling (senere Geodætisk Institut) oprettes NATO beslutter at sende ca soldater til Albanien. Den danske regering fremsætter forslag om at deltage med ca. 200 mand. Folketinget vedtager 13. april, at Danmark kan deltage med op til 200 mand i NATO s styrke i Albanien. (Albanian Force (AFOR)).

205 April april 1848 Slaget ved Bov. Den danske hær under general Hedemann tilføjer den slesvig-holstenske hær under prinsen af Nør et afgørende nederlag. Fjenden mister tilsammen 1096 mand, mens vort samlede tab er på 94 mand. Følgende danske afdelinger udmærker sig specielt under slaget:1. Linie-Infanteri-Bataillon (senere Danske Livregiment) og 11. Linie-Infanteri-Bataillon (senere Falsterske Fodregiment) Tyskerne besætter Danmark. Der finder kampe sted i Sønderjylland ved Abild, Sølsted, Hokkerup, Bredevad, Lundtoftebjerg, Gårdeby, Bjergskov, Aabenraa og Haderslev, hvor små styrker af 4. Bataillon (senere Fynske Livregiment), 3. Bataillon (senere tilknyttet Slesvigske Fodregiment) og Fodfolkspionerkommandoet (senere Kongens Jyske Fodregiment) yder hårdnakket modstand og nedkæmper 12 tyske panservogne og 3 kampvogne. Der kæmpes også ved Værløse Flyveplads, hvor en dansk maskine skydes ned, og i København (ved Amalienborg), hvor Den kgl. Livgarde forsvarer slottet, indtil kongen giver ordre til at indstille kampen De danske Lotter (senere Danmarks Lottekorps) oprettes. 10. april Danske Infanteri-Regiment oprettes. Indgår 1/ under navnet Feltherrens Fodregiment i Dronningens Livregiment. (Se 23/4 1657) De danske Våbenbrødre stiftes. 11. april 1718 Ved reskript pålægges det alle biskopper og præster i Danmark fra prædikestolene at foreholde det unge mandskøn ikke at vise afsky og uvillighed, men at det er en stor synd og deres

206 204 Hærens Mærkedage pligt mod konge og fædreland at lade sig indrullere. mister to kanoner, der erobres af 10. Bataillon (senere tilknyttet Kongens Jyske Fodregiment). 12. april 1848 Prøjsen og det tyske forbund anerkender oprørsregeringen i Kiel og er dermed faktisk i krig med Danmark. (Se 10/7 1849). 13. april 1700 Frederikstad erobres. Garden til Fods (senere Den kgl. Livgarde) og en bataljon af Prins Christians Regiment (senere Kongens Jyske Fodregiment) under anførsel af generalmajor Fuchs stormer og erobrer byen, der forsvares af svenske og holsten-gottorpske tropper Kamp ved brohovedstillingen i Sundeved. Sachsiske og bayerske tropper under general Prittwitz forsøger at fordrive den danske hærs flankekorps fra Sundeved, men slås tilbage og 14. april 1848 Det beredne Jægerkorps fra Øerne (første del af Herregaardsskytterne ) oprettes. Opløses medio oktober samme år. 15. april 1791 Den ved kavaleriet hidtil brugte stigremstraf afskaffes, og i stedet skal spidsrodsstraf benyttes Hærens Konstabel- og Korporalforening stiftes Den danske udenrigsminister udtaler til pressen, at der vil blive sendt danske soldater til

207 April 205 Albanien. På Bornholm gøres den lette opklaringseskadron klar til at deltage i den af FN s sikkerhedsråd initierede Operation Alba. Operationen sluttede allerede midt i august samme år, hvorimod den af Organization for Security and Co-operation in Europe (OSCE) ledede støtte til landets civile fortsatte. 15. april 1999 Folketinget vedtager, at Danmark kan deltage i det fælles dansk-tysk-polske korps, Multinational Corps Northeast. 16. april 1848 Det jydske Skarpskyttekorps (anden del af Herregaardsskytterne ) oprettes. Nedlægges 19/9 s.å Sønderjydsk Kommando (med genindkaldt mandskab fra samtlige hærens fodfolksregimenter formeret i to bataljoner, en eskadron dragoner og en lille styrke husarer) oprettes. Nedlægges 1/ april 1662 General H. Rüse tilskødes grunden omkring Rigensgade, hvor han lader en stor gård bygge. Senere sker flere tilbygninger, men i 1759 (efter en storbrand) approberes 25. oktober et forslag, hvorefter en ny bygning (senere Rigensgade 7) bygges. Den 18. maj 1776 godkender Kongen en udvidelse, hvorved resten af den senere hovedbygning (senere Rigensgade 9) rejses. 18. april 1747 Møenske Infanteri-Regiment oprettes, slettes af hæren 24/3 1848, indgår under Treårskrigen i den slesvig-holstenske armé, indlemmes atter (under navnet 16. Linie-Infanteri-Bataillon) i den danske hær. (Senere som 16. Bataillon tilknyttet Falsterske Fodregiment).

208 206 Hærens Mærkedage 18. april 1864 Stormen på Dybbøl. Efter en forudgående voldsom artilleribeskydning stormer prøjserne de sønderskudte skanser. Trods hårdnakket modstand fra samtlige deltagende danske afdelinger og en glimrende indsats af 8. Brigade, 9. Regiment (senere Dronningens Livregiment) og 20. Regiment (senere tilknyttet Prinsens Livregiment) erobres skanserne, og den danske hær må under svære tab forlade Sundeved og gå tilbage til Als. Den danske hær mister mand, heraf ca døde og sårede. Prøjserne mister mand. Besætningen, ca mand, bliver krigsfanger på nær 1000 mand, som hjemsendes til Sverige Reservebataillon samt 1. og 3. Reservejægerkorps - alle med krigshistorie under Treårskrigen - oprettes. Nedlægges 26/ april Bataillon oprettes. Nedlægges 1/ Dele af Ringsted Kaserne afhændes til Ringsted Kommune. (Se også 1/5 2001). 19. april 1716 Wismars fald. Den svenske fæstningsby i Pommern overgiver sig til den dansk-prøjsiske belejringsstyrke under den danske general Leegaard. 21. april 1764 Generalhvervekommissionen oprettes. Nedlægges 23/ Træfningen ved Altenhof. De danske forpostkompagnier foran Eckernførde fordriver slesvigholstenske friskarer under major von der Tann.

209 April april Forstærkningsjægerkorps oprettes. Udmærker sig i slagene ved Fredericia og Isted. Nedlægges 26/ Ny kaserne i Holbæk indvies. 22. april 1664 Frederiksodde skifter navn til Fredericia Det kgl. Artillerikadetinstitut oprettes. Indgik 1/ i Den Kongelige Militaire Højskole. 23. april 1657 Ulrik Christian Gyldenløves Dragon Regiment oprettes, slettes af hæren 24/ (indgår under Treårskrigen i den slesvig-holstenske armé), indlemmes 26/ under navnet 17. Linie-Infanteri-Bataillon atter i den danske hær. (Senere Dronningens Livregirnent) Kgl. Resolution om hæderstegn for underofficerer for 8 og 16 års tjeneste. I 1842 ændredes det til 12 og 20 års hæderstegn, for atter i 1854 at gå tilbage til 8 og 16 års hæderstegn. Uddelingen ophørte Slaget ved Slesvig. General Wrangels hær på ca mand bestående af prøjsere, tyske forbundstropper og slesvig-holstenere sejrer over den mand stærke danske hær under general Hedemann. På grund af vore troppers seje og udholdende modstand og gode kampmoral indtager slaget en særlig plads i den danske krigshistorie. Følgende danske afdelinger udmærker sig særligt: 1. Linie-Infanteri-Bataillon (senere Danske Livregiment), 10. Linie-Infanteri-Bataillon (senere tilknyttet Kongens jyske Fodregiment),

210 208 Hærens Mærkedage 11. Linie-Infanteri-Bataillon (senere Falsterske Fodregiment), 1. Jægerkorps (senere tilknyttet Prinsens Livregiment), 2. Jægerkorps (senere Jægerkorpset), 3. Jægerkorps (senere tilknyttet Kongens jyske Fodregiment), Batteriet Fuhrmann (senere Kronens Artilleriregiment) og Batteriet Jessen (senere Sjællandske Artilleriregiment). Christian III udvidede og bebyggede skansen, som fik navnet Citadellet Frederikshavn, senere Kastellet. (Se 28/ ) Parolebefaling autoriserer den første militære lærebog i gymnastik. 23. april 1849 Kampen ved Kolding. General Bülows tropper fordriver efter hård kamp slesvig-holstenerne under general Bonin fra Kolding, men må atter rømme byen, da det afgørende angreb mod fjendens flanke mislykkes. En halv eskadron husarer (senere Gardehusarregimentet) under løjtnant Castenschiold udmærker sig ved en tapper attakke. 24. april 1627 Christian IV giver ordre til at bygge et forsvarsværk nord for København (Sankt Anna Skanse) Kampen ved Oversø. 2. Jægerkorps (senere Jægerkorpset), der udfører forposttjeneste, omringes af hannoveranske, mecklenborgske og brunsvigske tropper, afslår et kavaleriangreb og kæmper hårdnakket i tre timer mod en tidobbelt overmagt, hvorefter to af jægerkompagnierne må overgive sig, mens et tredje undkommer Sidste danske soldat fra UNPREDEP, Makedonien, vender hjem til Danmark.

211 April april 1740 Bestemmelser for Garnisonsregimentet udgives Sandholmlejren åbner sine porte for de første indkvarteringer Reserveofficersforeningen i Danmark stiftes Den sidste af 230 tårnmodificerede kampvogn Leopard 1 modtages. 26. april 1999 Den danske hovedstyrke til NATO-styrken AFOR (Albanian Force) afgår til Albanien fra Rønne og Aalborg med henblik på at yde humanitær bistand til flygtninge. Det danske bidrag (DANCON/AFOR) er indledningsvis på ca. 70 mand, men øges senere til 148. Styrken hjemtages ved operationens ophør i september s.å. 27. april 1792 Ny subordinationslov udsendes. Flere barbariske straffe udgår, bl.a. pælstraffen, men spidsrodsstraffen bibeholdes Middelgrundsfortet færdigbygget. Afleveres i sommeren 1896 til Artilleriet. Overgår 1932 til Søværnet. 29. april 1657 Lübbes Regiment (senere Kongens Jyske Fodregiment) oprettes. (Se også 31/ ).

212 210 Hærens Mærkedage 29. april 1786 Livgarden tager Garderkasernen i Gothersgade i brug. Blev indrettet til kaserne i kongens tidligere orangerihus, men som kongen iflg. resolution havde ladet ombygge til Livgardens soldater som kaserne. Året efter byggedes eksercer- og gymnastikhuset langs Gothersgade. Det blev nedrevet ved gadeudvidelsen Ved kgl. Resolution forbydes det at benævne stokkeknægtene som uærlige eller at antage dem som sådanne. Fremover benævnes de profosser og iklædes som øvrige menige ved regimenterne, dog med enkelte ændringer i forhold til øvrige menige. 30. april 1845 Ifølge kgl. Resolution opføres i Sofie Hedvigs Bastion en række bygninger, der får navnet Ny Laboratorium Folketinget giver samtykke til opstilling af en permanent dansk FN-beredskabsstyrke Finansudvalget bevilger ca. 86,5 mio. kr. til genopførelse af centerbygningen på Skive Kaserne. Den tidligere bygning brændte den 28. september Operation Bøllebank. Dele af en dansk kampvognseskadron indsættes til beskyttelse af en FN-observationspost sydøst for Tuzla, Bosnien-Herzegovina. Under kampen affyres 72 kampvognsgranater i selvforsvar.

213 Maj

214 212 Hærens Mærkedage 1. maj 1644 Kampen ved Kolding. Danske tropper under rigsmarsken, Anders Bille, overføres fra Fyn til Kolding, hvor de slår en svensk styrke på ca mand og tilføjer den svære tab Hærens Officersskole oprettes. Får til huse i Landkadetakademiets bygninger i Fredericiagade. (Se også 26/8 1713) Frederiksberg Slot bliver domicil for Hærens Officersskole og Elevskolen Soldaterbogen indføres Forsvarets Materielintendanturs bygning (Lyngbyvej 100) tages i brug Forsvarets Tuberkulosestation oprettes Konstabelskolen i Oksbøl oprettes Udnævnelse af de første tre feltpræster i hæren. Indtil da havde man haft værnepligtige teologiske kandidater. 1. marts 1971 sker de første udnævnelser, jf. Kundgørelse for Forsvaret. (Se også 26/7 1848) Hovedorganisationen af Officerer af B-linien i Hæren stiftes. Organisationens rødder udgår fra den i 1890 erne i København stiftede underofficersforening, over den i 1920 dannede Underofficerernes Hovedorganisation til den i 1923 stiftede Officiantgruppens Hovedorganisation. Som konsekvens af personelloven fra 1951 blev foreningens navn ændret til Hærens

215 Maj 213 Fenrikorganisation og i 1958 (efter vedtagelse af lønningsloven af 1958) ændret til Specialgruppens Hovedorganisation (Hæren og Korpsene). (Se også 8/ og 1/1 1994). 1. maj 2001 Ringsted øvelsesplads og (dele af ) kasernen afhændes, jf. Ringsted Kommunes tilbagekøbsret. Hjemmeværnet overtager Bygning 25. (Se også 18/4 2001). 3. maj 1967 Forbundet af Danske Linieofficerer stiftes med officerer af hæren, søværnet og flyvevåbnet som deltagere. Ophører 30. maj maj 1999 Det danske bidrag til SHIRBRIG øges til at omfatte et stabskompagni, en spejdereskadron og et militærpolitidetachement. 2. maj 1962 Luftværnsafdeling nedlægges i forbindelse med NIKE luftværnsraketsystemets overførsel til Flyvevåbnet. 5. maj 1644 Danske tropper under Anders Bille stormer og tilbageerobrer forskansningen ved Snoghøj, som svenskerne tidligere på året havde taget Verdens første FN-museum indvies af Hans Kongelige Højhed Prins Joachim i Frøslevlejren Danske soldater indkvarteres på Haderslev Kaserne. Kasernen var bygget af tyskerne 1888.

216 214 Hærens Mærkedage 5. maj 1920 Danske soldater indkvarteres på Sønderborg Kaserne. Kasernen var bygget af tyskerne Den tyske besættelse af Danmark ophører. Besættelsen havde medført deaktivering af den danske hær, og et omfattende genopbygningsarbejde påbegyndes De første styrker fra Den danske Brigade i Sverige landsættes i Helsingør. Brigadens oprindelige navn var Kommandoen for militære Flygtninge, hvis stab var oprettet i november juli 1945 blev brigaden opløst. 6. maj 1936 Tønders nye kaserne tages i brug. 7. maj Træfningerne ved Viuf og Gudsø. De tyske forbundstropper under general Prittwitz og slesvig-holstenerne under Bonin angriber general Rye, som må opgive sine stillinger og med sit lille korps på mand indleder han sin henholdende kamp gennem Nørrejylland Folketinget vedtager, at Danmark kan deltage i FN-missionen MINURSO (La Mission des Nations Unies pour l organisation d un référendum au Sahara Occidental) i Vestsahara med op til 110 mand. Styrken skulle først udsendes efter rekvisition fra FN. Et omfattende forberedelsesarbejde ved Sjællandske Livregiment med støtte fra Hærens Specialskole (arabiskuddannede sprogofficerer) blev iværksat, men FNbeslutning om styrkens udsendelse blev ikke taget.

217 Maj maj 1700 Frederik IV befaler alm. vagt- og landeværn. Kystbevogtningen etableres, og der anlægges skanser og andre småværker Træfningen ved Vejle. General Rye opholder Prittwitz tropper en hel dag og trækker sig derefter i god orden tilbage til en ny stilling bag Hansted å Beslagskolen oprettes. Gennem mange år under navn af Ride- og Beslagskolen. Rideskolen indgik 1932 i den senere Pansertroppernes Befalingsmandsskoler. Hovedorganisationen af Officerer i Forsvaret (B-linien) dannet efter intenst samarbejde gennem flere år (bl.a. i B-liniens Fællesudvalg) mellem de tre selvstændige organisationer Hovedorganisationen af Officerer af B-linien i Hæren, Søværnets Officersorganisation og Organisationen af Officerer af B-linien i Flyvevåbnet Dansk opklaringsenhed ankommer til Dürres i Albanien. 9. maj 1502 Stockholm Slot kapitulerer til Sten Sture. Efter 8 måneders belejring og afvisning af talrige stormangreb overgiver Kong Hans dronning, Kristine, slottet til svenskerne mod løfte om fri afmarch. Af den oprindelige besætning på ca mand er kun 70 tilbage. Sten Sture bryder sit ord og beholder dronningen som gidsel Arbejdet på Christianshavns vold fra Løvens Bastion (Amagerport) til Kvintus påbegyndes og tilendebringes 1692.

218 216 Hærens Mærkedage 9. maj 1985 Hendes Majestæt Dronningen overrækker ny fane til Sjællandske Trænregiment i forbindelse med regimentets 120 års oprindelsesdag 10/5 s.å Jyske Trænregiment og Sjællandske Trænregiment sammenlægges under navnet Trænregimentet. 10. maj 1865 Ved skrivelse oprettes et Compagnie til uddannelse af trainpersonel. Denne enhed får fra 1866 betegnelsen Traincompagniet. Den 20. maj møder de første 31 mand ved enheden. Forløberen for Sjællandske Trainregiment. (Se 1/ ) Kampvognsskolen i Oksbøl (senere Panserskolen) oprettes. (Se 1/3 1974) Antvorskov Kaserne indvies Trænregimentet i Aalborg oprettes, idet der udskilles en trænafdeling i Farum. 11. maj 1791 Det ridende Artilleri tager Husarkasernen ved Østerport i besiddelse. Kasernen lå langs Grønningen og blev rømmet 17. oktober Forstærkningsbataillon oprettes. Udmærker sig i slaget ved Isted. Nedlægges 26/

219 Maj maj Luftværnsafdeling får domicil i Avedørelejren. 13. maj 1997 Forsvarets Medalje for Tapperhed overrækkes for første gang. Ved en parade på Kastellet dekoreres 7 personer, heraf en posthumt, for heltemodig og tapper indsats i det tidligere Jugoslavien. 15. maj 1765 Det kgl. Frederiks Plejehus, Forsørgelsesanstalt for gamle soldater, soldaterenker og forældreløse soldaterbørn, oprettes i København. Den 10/ får det navn af Christians Plejehus. Flyttes den 12/ til Eckernførde. Nedlægges 31/ Konstabelskolen i Høvelte oprettes Dansk forkommando af FN-tropper lander på Cypern, hovedstyrken (ca mand) ankommer 20. maj. 16. maj 1713 Kapitulationen i Oldenworth ved Tønning. Magnus Stenbock overgiver sig med sin hær på mand til Frederik IV Farum Kaserne og øvelsespladsen afhændes til Farum Kommune. 17. maj 1950 Soldatens og Orlogsgastens Fond oprettes, fondens opgave er at yde støtte til tjenestegørende værnepligtige, der uforskyldt er kommet i nød.

220 218 Hærens Mærkedage 18. maj 1982 Hærens Kampskole samenlægges i Oksbøl, og nye bygninger indvies. 21. maj Forstærkningsbataillon oprettes. Udmærker sig i slaget ved Isted. Nedlægges 26/ Forpostkamp foran Fredericia. En afdeling af 6. Reservebataillon rykker om natten frem for at sløjfe volden omkring ruinerne af et blokhus og derved skaffe frit skudfelt fra fæstningens hovedvold, men gribes i mørket af panik og flygter. Den følgende dag lykkes det med kanoner fra fæstningen, fra en skanse i Strib og fra nogle kanonbåde i Lillebælt at jævne volden med jorden. 23. maj 1612 Elfsborgs erobring. Christian IV erobrer fæstningen Elfsborg efter forudgående belejring og bombardement Ejendommen Enighedsværn købes af Landmilitæretaten til anlæg af skydebaner for Københavns og Citadellet Frederikshavns garnisoner. Den lå, hvor nu Halmtorvet ligger ud mod Kallebodstrand. Overgår til Københavns Kommune Gardehusarkasernen i Næstved og den tilhørende øvelsesplads afhændes til Næstved Kommune. 24. maj 1917 Fællesorganisationen for Hærens civile tjenestemænd (senere Forsvarets civil Etat) stiftes.

221 Maj maj 2000 Beslutning om afhændelse af Viborg Kaserne og ejendommen Rosenstræde 21 til Viborg Kommune. 25. maj 1813 Det kgl. Militær- og Vaisenhusapotek åbner med forretning i Vaisenhusets gård på Strøget; flyttes 1826 til Kronprinsensgade. Apoteket havde dog eksisteret siden 1727, men ikke som militærapotek Den socialdemokratisk-radikale regering indgår et nyt forsvarsforlig med Venstre, Det Konservative Folkeparti, Centrumdemokraterne og Kristeligt Folkeparti. Det nye forlig dækker perioden maj 1611 Kalmar by erobres. Christian IV stormer og erobrer byen fra svenskerne efter en hård kamp Freden i København. På grund af stormagternes indblanding bliver der nærmest tale om en stadfæstelse af Roskildefreden. Dog må svenskerne give afkald på Trondhjems Len og Bornholm, hvis borgere selv har befriet deres ø. (Se 7/8 1658) Forsvarets Forskningsråd (senere Forsvarets Forskningstjeneste) oprettes. 28. maj 1848 Kampen ved Nybøl. Den danske hær på Als, general Hansens division og general Schleppegrells flankekorps, angriber og slår de tyske forbundstropper under general Halkett og driver dem ud af Sundeved. Batterierne Bruun (senere Kronens Artilleriregiment) og Jessen (senere Sjællandske Artilleriregiment) udmærker sig specielt ved deres fortrinlige ildstøtte til fodfolket og ved at binde det tredobbelte antal fjendtlige kanoner.

222 220 Hærens Mærkedage 28. maj 1971 Dansk militærpædagogisk Forening stiftes, efter at der den 1. december 1970 blev oprettet et pædagogisk kursus for officerer. 29. maj 1891 Soldaterlæsning indføres. Små bøger eller småskrifter udgivet af Krigsministeriet til oplysning for soldaterne bliver trykt og kan købes for 15 øre stykket. 30. maj 1700 Ahlefeldts Kyrasserregiment oprettes. Nedlægges under navnet Holstenske Lansenerregiment 1/ maj 1677 Christiansstad undsættes. Christian V undsætter byen, der siden april havde været belejret af en svensk hær Belejringen af Tønning opgives. Den danske sydhær under hertugen af Württemberg opgiver belejringen for at gå imod en svensk-lüneburgsk hær, der er rykket over grænsen ved Bergedorf Stormen på Stralsund. Et dansk-hollandsk korps under general Gratien erobrer fæstningsbyen, der er besat af et prøjsisk frikorps under major Schill, som falder under kampen Rytterkampen ved Aarhus. Halvanden eskadron af 6. Dragonregiment samt et par delinger af 3. og 5. Dragonregiment (alle senere Jydske Dragonregiment) kaster med et tab på 11 mand, heraf 2 døde, to prøjsiske husareskadroner og tilføjer dem et tab på 44 mand, heraf 2 døde og 23 fanger.

223 Juni

224 222 Hærens Mærkedage 1. juni 1657 Frederik III erklærer Sverige krig. (Se 26/2 1658) Københavns Borgervæbning omorganiseres. Nedlægges 1/7 1870, og i stedet oprettes Københavns Væbning som en del af hæren. (Se 1/ ) Nedtagningen af Den danske Brigades barakker i Sverige påbegyndes, og de overføres til Danmark. Barakkerne opstilles i Jægerspris, Holbæk (herved oprettedes bl.a. Sofielundlejren), Ringsted og Vordingborg Motorskolens nye bygning på Ryvangs Allé indvies Ny kaserne i Farum tages i brug af Ingeniørtropperne. Kommandantskab var oprettet 15. marts s.å. Kasernen blev afhændet 1. juni Forsvarsministeriets Forvaltningsdirektorat oprettes Hærinspektoratet oprettes, idet Generalinspektoraterne for Infanteriet, Pansertropperne, Artilleriet, Ingeniørtropperne og Forsyningstropperne nedlægges Skolekommandoen oprettes. Øverste ledelse af hærens 21 skoler. Nedlagdes og indgik i Hærstaben 1971.

225 Juni juni 1972 Hovedorganisationen af Officerer af A-linien oprettes. Ændrer den 18. juni 1981 navn til Hovedorganisationen af Officerer af A-linien m.fl. og efterfølgende til Hovedorganisationen af Officerer i Forsvaret (AC) den 16. juni (Se også 1/1 1994) Akademikernes Centralorganisation oprettes. (Se også ovenfor) Folketinget vedtager, at Danmark kan deltage med et bidrag til Kosovo Force (KFOR). Danmark deltager med en panserinfanteribataljon samt støttestruktur og bidrag til hovedkvarteret, i alt omkring 875 mand Viborg Kaserne afhændes til kommunen jf. tilbagekøbsret. 2. juni 1559 Stormen på Meldorf. Den danske hær under Johan Rantzau stormer og indtager byen, der forsvares hårdnakket af ditmarskerne, og erobrer 25 stykker feltskyts Frederik III opretter Københavns Kommandantskab, senere med betegnelsen Kommandanten i København (chefen med graden generalmajor). Fra 1/ bortfaldt det selvstændige embede Kommandanten i København, idet opgaverne blev lagt ind under chefen (oberst) for Militærregion VI. I 1985 blev de ceremonielle opgaver atter separeret fra militærregionchefens, og embedet Kommandant i København genindført. Fra 1/ blev embedet Kommandant i København bestridt af Chefen for Hærens Officersskole. Den 1/ blev embedet overført til Chefen for Den Kongelige Livgarde.

226 224 Hærens Mærkedage 2. juni Sjællandske Brigade nedlægges. 3. juni 1707 Enkekassen for gamle og veltjente officerers enker oprettes Forpostfægtning foran Fredericia. En slesvig-holstensk styrke, der i ly af mørket rykker frem for at anlægge en batteristilling ved den såkaldte Apotekerhave nord for Prinsessens og Prins Georgs bastion, standses og drives med tab tilbage af de derværende danske forpostkompagnier Centralforeningen for Seniorsergenter og Stampersonel stiftes. 4. juni 1134 Slaget ved Fodevig i Skåne. Kong Erik Emunes sjællandske og skånske ryttere vinder en afgørende sejr over kong Niels hær, der hovedsageligt består af fodfolk Schwingeskansen erobres. Under felttoget i den svenske besiddelse Bremen tvinger en dansk troppestyrke under general Baudissin skansen til overgivelse efter et forudgående bombardement Holmerskansen erobres. Den holsten-gottorpske skanse kapitulerer efter forudgående bombardement til det danske ekspeditionskorps under general Scholten.

227 Juni juni 1848 Slaget ved Dybbøl. General Wrangel med mand prøjsere og forbundstropper angriber den danske hærstyrke på mand på Sundeved, men standses foran Dybbøl Banke af koncentreret artilleriild og drives ved et kraftigt og omfattende dansk modstød på flugt tilbage til deres udgangsstillinger. Følgende danske afdelinger udmærker sig specielt under kampen: Garden til Fods (senere Den kgl. Livgarde), 2. Linie-Infanteri-Bataillon (senere Kongens Jyske Fodregiment), 4. Linie-Infanteri-Bataillon (senere Fynske Livregiment), 5. Linie-Infanteri-Bataillon (senere Sjællandske Livregiment), 6. Linie-Infanteri-Bataillon (senere Prinsens Livregiment) og 1. Jægerkorps (senere tilknyttet Prinsens Livregiment) Almindelig værnepligt indføres Sjællandske Trainregiment modtager regimentets første fane. Overrækkes af Hans Majestæt Kong Frederik IX. 6. juni 1903 Lørdag/søndagsorlov indføres forsøgsvis i hæren. 7. juni 1848 Træfningen ved Hoptrup. Slesvig-holstenske friskarer under major von der Tann overrumpler og splitter et dansk forpostkommando og erobrer en kanon Officersforeningen i København stiftes.

228 226 Hærens Mærkedage 8. juni 1774 Det kongelige militaire Valhre-Magazin (senere Forsvarets Materielintendantur) oprettes. Kampen ved Neksø. En svensk styrke under generaladmiral Wrangel forsøger efter et forudgående flådebombardement at gå i land i Neksø, men fordrives efter hård kamp af byens militskompagni (en afdeling af det senere Bornholms Værn). Svenskerne går derpå i land nord for byen ved Malkværns, der forsvares af mand under kommando af Albret Wolfsen. Efter et tappert forsvar, hvorunder Wolfsen og flere af hans folk falder, erobrer svenskerne skansen og rykker nordfra ind i Neksø, der plyndres Kgl. Resolution angående nye dannebrogsfaner og estandarter Hærens Flyvetjenestes nye administrationsbygning på Flyvestation Vandel indvies. 9. juni Overfaldet i Nørre Snede. En eskadron af 3. Dragonregiment (senere Jydske Dragonregiment) under ritmester Brock overrumpler et kurhessisk husarkommando og tager 4 officerer og 60 mand til fange Den danske Brigade i Tyskland er ankommet til hovedkvarteret i Jever, og ved en parade går Dannebrog til tops på kasernen i den danske besættelseszone som tegn på, at Danmark fra denne dag har overtaget de hidtil britiske garnisoner i området. Ved paraden ses for første gang De danske Lotter i uniform. Brigaden nedlægges 7. oktober 1949, og en reduceret styrke flyttes til Itzehoe under betegnelsen Det danske Kommando i Tyskland. Ophørte 4/

229 Juni juni 1657 Svend Poulsen (Gønge) hverver 60 mand til et dragonkompagni. Mandskabet aflægger Faneeden og får oplæst Krigsartiklerne i Helsingborg, og samtidig får Svend Poulsen overrakt en kompagnifane. Dette dragonkompagnis mandskab indgår senere i Kongens Livregiment (senere Den kgl. Livgarde) Sorgeskansen erobres. Den holsten-gottorpske skanse kapitulerer til general Scholten. 11. juni 1535 Slaget ved Øksnebjerg på Fyn. Christian III s feltherre Johan Rantzau sejrer over en hær af lybske tropper og danske bønder, der ønsker at få Christian II tilbage på tronen Kgl. Forordning angående en ny hærplan, hvorved hæren omformes fra en hovedsagelig hvervet og af udlændinge bestående til en hovedsagelig national, udskreven hær Forordning om, at den udenlandske hvervning ophører. Sidste udlænding hverves dog 1808, idet skrivelse af 15. januar tillader plukhvervning Kgl. Resolution om bygning af ny kaserne, Kronprinsessegades Kaserne. Ophører Lov om talsmænd og lov om klageret for menige. Samtidig oprettes Forsvarsministerens Klageudvalg.

230 228 Hærens Mærkedage 12. juni 2003 På grundlag af Folketingsbeslutning B 165 af 15. maj 2003 udsendes en dansk enhed på 367 mand (plus 43 fra Litauen) til Irak. Styrken kom under kommando af den britisk ledede Multinational Division South East. Den indrettede lejren Camp Eden i Basra-området og meldte klar den 12. juni. Den danske styrke varierede i størrelse de nærmest følgende år, og var f.eks. på ca. 500 medio Som mange andre af koalitionsenhederne var den danske styrke også udsat for vejsidebomber. 15. juni 1219 Slaget ved Reval (Lyndanis). Den danske hær under Valdemar Sejr og vendiske hjælpetropper under hertug Bugislaw vinder en afgørende sejr over esterne. Det er til dette slag, at en senere eftertid har knyttet sagnet om Dannebrog, der faldt ned fra himlen Lejren ved Hald oprettes; sidste lejrsamling juni 1559 Slaget ved Heide. Den danske hær under Johan Rantzau vinder en afgørende sejr over ditmarskerne. 14. juni 1169 Arkonas erobring. Vendernes hovedborg indtages af en dansk hær under Valdemar den Store og biskop Absalon Forsvarets ABC-skole (senere Hærens Ingeniør- og ABC-skole) oprettes. (Se 1/ ) Danmarks første luftværnsraketafdeling returnerer efter uddannelse i USA. Afdelingen fik betegnelsen 10. Afdeling indtil overførsel til Flyvevåbnet. (Se også 2/7 1962).

231 Juni juni 2004 Officiel lukning af Joint Headquarters NORTHEAST i Karup. 18. juni 1808 Den reglementerede fanemarch indføres ved kgl. resolution. Marchtakt 90 skridt i minuttet. Benyttedes første gang den 20. juni Lov nr. 276 om Forsvarets ordning fastsætter, at chefen for Militærregion VI tillige får funktionen Kommandant i København med graden generalmajor (varer indtil 1. marts 1973, derefter oberst). Embedet Kommandant i København havde domicil på Kastellet indtil 1967, hvor domicilen ændres til Østerbrogades Kaserne. Varer indtil 1977, hvor embedet igen flyttes tilbage til Kastellet. 19. juni 1789 Københavns borgerlige Artillerikorps oprettes. Nedlægges 1/ juni 1788 Forordning om stavnsbåndets løsning og ny værnepligtslov De til hæren knyttede frivillige korps (i alt 21) holder den sidste parade og afleverer deres faner. 23. juni 1856 Det pålægges afdelingerne at benævne de værnepligtige efter deres familienavn og ikke efter føde- eller hjemsted.

232 230 Hærens Mærkedage 24. juni 1917 Fællesorganisationen for Hærens civile tjenestemænd (senere Forsvarets civil Etat) stiftes. 25. juni 1815 Det bestemmes, at landkadetternes stadsuniform for fremtiden reglementeres med én rad knapper mod tidligere to. Det besparede beløb (94 sk.) pr. mundering skulle anvendes til anskaffelse af lommetørklæder, hvilket hidtil havde været anset som overflødig luksus Finansudvalget tiltræder, at der anvendes 20,5 mio. kr. til etablering af faciliteter til Hærens Sergentskole i Sønderborg. 26. juni 1677 Stormen på Malmø. Efter godt to ugers belejring stormer danske tropper fæstningen, der forsvares af feltmarskal Fabian Fersen med en besætning på ca mand. Stormen afslås. Kun en afdeling af Kongens Livregiment (senere Den kgl. Livgarde) under ledelse af generalmajor Bibow lykkes det at trænge ind i fæstningen, men da forstærkninger forhindres i at nå frem, nedhugges eller fanges afdelingen. Bibow selv såres dødeligt og tages til fange. 27. juni 1628 Stormen på Stralsund afslås. Efter flere måneders belejring og et par mislykkede angreb foretager de kejserlige tropper under Wallensteins personlige ledelse en hovedstorm mod hansestaden, der forsvares af danske og svenske tropper under oberst Rosladin. Efter en hård og forbitret kamp afslås angrebet med store tab for de kejserlige Helsingborg erobres. Fæstningens kommandant, oberst Hård, narres ved en krigslist til at kapitulere mod at få fri afmarch med besætningen.

233 Juni juni 1956 Præmieringsordning indføres. Ved fremsættelse af forslag til fremme af statens arbejde og interesser åbnes der mulighed for, at forslagsstilleren præmieres En totaloptælling af alle håndvåben i forsvaret afsluttes. 28. juni 2001 Gardehusarregimentet, Antvorskov Kaserne, tildeles nyt regimentsmærke Formel overdragelse af suveræniteten i Afghanistan fra den USA-ledede koalition til den midlertidige, irakiske regering. Koalitionsstyrker (bl.a. danske) fortsætter støtten med bl.a. opbygning af afghanske styrker til overtagelse af sikkerhedsopgaver. 29. juni 1848 Træfningen ved Haderslev. To kompagnier af 3. Reservebataillon og to kompagnier af 8. Bataillon (senere tilknyttet Sjællandske Livregiment) under major Kæsemodel afviser dagen igennem angreb af den slesvig-holstenske hærs avantgarde. Om natten går den danske styrke tilbage til Kolding Kampen på Als. Prøjserne går om natten i både over Alssund og bemægtiger sig halvøen Arnkilsøre, hvorfra de hurtigt trænger frem over selve øen. De danske forsvarsstyrker, der indsættes spredt, bliver overalt drevet tilbage med store tab og samles ved Kegnæs, hvor de indskibes og sejles til Fyn. 30. juni 1658 Kongens Livregiment til Fods (senere Den kgl. Livgarde) oprettes.

234 232 Hærens Mærkedage 30. juni 1849 Udfald fra Fredericia. Seks kompagnier under oberstløjtnant Irminger retter et hurtigt og overrumplende angreb mod et nyopført slesvigholstensk batterianlæg, der erobres og sløjfes København ophører med at være en fæstning, idet samtlige militære vagter og poster inddrages. Bevogtningen overtages af politiet Avedørelejren overdrages til hæren. Lejren blev tidligere (allerede før århundredskiftet) under navne som f.eks. Den sydlige Enceintelejr og Paradislejren anvendt periodevis som aflastning for udlagte enheder fra Ejbylejren. I flere år var den teltlejr, men i perioden blev der opført egentlige indkvarteringsbygninger. I perioden blev den anvendt til indkvartering af dele af Sikringsstyrken Artilleriflyverbatteriet nedlægges Stillingen Chefen for Hæren nedlægges og afløses af stillingen Inspektør for Hæren Sjællandske Kampgruppe (opstillet af Sjællandske Livregiment) nedlægges Sjællandske Kampgruppe (opstillet af Gardehusarregimentet) nedlægges Sjællandske Kampgruppe (opstillet af Den Kongelige Livgarde) nedlægges Bornholms Værn nedlægges.

235 Juli

236 234 Hærens Mærkedage 1. juli 1785 Holstenske Jægerkorps oprettes. Den 22. august ændres navnet til Norske Jægerkorps. Af en del af korpset oprettes 1. januar 1790 en ny enhed, Feltjægerkorpset. 20. januar 1808 ændres Feltjægerkorpsets navn til Guidekorpset, der indgik i Generalstaben. (Se 20/1 1808). Norske Jægerkorps danner senere stammen til Kgl. norske Livgarde Linie-Infanteri-Bataillon oprettes. (Senere som 3. Bataillon tilknyttet Slesvigske Fodregiment). 8. Linie-Infanteri-Bataillon oprettes. (Senere som 8. Bataillon tilknyttet Sjællandske Livregiment). 10. Linie-Infanteri-Bataillon oprettes. (Senere som 10. Bataillon tilknyttet Kongens Jyske Fodregiment). 14. Linie-Infanteri-Bataillon oprettes, slettes af Hæren 24/3 1848, genoprettes 15/9 s.å. under navnet Lauenborgske Jægerkorps og indlemmes efter treårskrigen atter i den danske hær under navnet 1. Infanteri-Bataillon. Senere som 14. Bataillion tilknyttet Sjællandske Livregiment. 1. Jægerkorps oprettes. Senere som 20. Bataillon tilknyttet Prinsens Livregiment. 1. Artilleriregiment (senere Kronens Artilleriregiment) oprettes. (Se 18/1 1764) Ifølge den nye hærordning bliver Dannebrog obligatorisk fane i hæren En ny kategori befalingsmænd indføres: Frivillige officerer af krigsreserven (senere Reserveofficerer og Officerer af Reserven).

237 Juli juli 1881 Straffelov for Krigsmagten af 7. maj 1881 træder i kraft. Samtidig ophæves såvel alle i krigsartikelbrevene indeholdte som ellers for krigsmagten givne straffebestemmelser Første kvindelige A-officer i hæren udnævnes til premierløjtnant efter gennemgang af Hærens Officersskole Den motortekniske Afdeling oprettes under Hærens tekniske Korps, med opgave at anskaffe og forvalte forsvarets motorkøretøjer og reservedele samt at udpege og udskrive motorkøretøjer til Forsvaret og Civilforsvaret Militærpsykologisk Tjeneste oprettes efter i nogle år havde fungeret som en arbejdsgruppe. Den Danske Internationale Brigade oprettes. (Se også 1/1 2006) Hærens Sergentskole oprettes i Sønderborg. Skolen overtager de opgaver, der hidtil er blevet løst af hærens forskellige sergentskoler, der nedlægges Musikkorps Fyn nedlægges Hærens Flyvetjeneste oprettes. Underlægges Sønderjyske Artilleriregiment Lokalforsvarsregion Bornholms Værn oprettes. I regionen indgår bl.a. Det Bornholmske Hjemmeværn og en motoriseret infanteribataljon.

238 236 Hærens Mærkedage 1. juli 2000 Sjællandske Kampgruppe oprettes. Opstilles af Den Kongelige Livgarde. Mobiliseringsenheden indgår (med opgaver i Danmark) i NATO s hovedforsvarsstyrker Funktionen Chefen for Hærens Officersskole overtager embedet Kommandant i København, og embedets domicil ændres fra Kastellet til Frederiksberg Slot Militærregionerne III og IV sammenlægges i Odense som Militærregion Sydjylland og Fyn Ved sammenlægning af de hidtidige militærog hjemmeværnsregioner oprettes følgende lokalforsvarsregioner: Nord- og Midtjylland (Aalborg), Fyn, Syd- og Sønderjylland (Odense), Sjælland og Lolland-Falster (Ringsted), København (København) og Bornholms Værn (Rønne). Alle de hidtidige militærregioner og hjemmeværnsregioner nedlægges som konsekvens heraf. 2. juli 1850 Freden mellem Danmark og Prøjsen undertegnes i Berlin. Begge parter forbeholder sig alle de rettigheder, de havde inden krigen, og ingen af de afgørende stridsspørgsmål løses. (Se 10/7 1849) Hæren får sin første flyvemaskine, skænket af kaptajn Grut, hvilket gav anledning til oprettelse af Hærens Flyveskole. (Se også 1/2 1923) Konstabelskolen i Farum oprettes.

239 Juli juli 1962 Flyvevåbnet (Luftværnsgruppen med domicil i Avedørelejren indtil Flyvestation Skalstrup er færdigbygget) overtager ansvaret for NIKE-afdelingerne Den danske bataljon i Irak overtager hovedparten af Basraprovinsen som ansvarsområde. Den danske lejr flyttes til Shaib Logistic Base sydvest for Basra Frederik IV underskriver på Frederiksborg Slot fredstraktaten mellem Danmark og Sverige. Sverige må betale en krigsskadeerstatning på rdl. for tilbagegivelse af de områder, der holdes besat af danske tropper, og må desuden opgive sin gamle toldfrihed i Øresund samt anerkende Danmarks anneksion af det gottorpske hertugdømme. Samtidig udsteder England og Frankrig garantiaktier for den danske konges besiddelse af hertugdømmet Slesvig. 3. juli 1676 Helsingborg Slot erobres. Efter flere dages forudgående bombardement kapitulerer fæstningens kommandant, oberst Hästsko, til en dansk belejringsstyrke, hvis chef, generalløjtnant Niels Rosenkrantz, falder få timer før kapitulationen Affæren ved Lundby. Et kompagni af 1. Regiment (senere Danske Livregiment) beordres af oberstløjtnant Beck til angreb i kolonne på et prøjsisk kompagni, der har taget stilling bag et gærde, og mister i løbet af to minutter 97 mand, mens prøjserne mister tre mand. Episoden kom til at spille en stor rolle i fodfolkstaktikkens historie, idet den på afgørende måde beviste bagladegeværets overlegenhed over for forladegeværet.

240 238 Hærens Mærkedage 3. juli 1920 Officiantgruppens Hovedorganisation stiftes, senere Hovedorganisation for Officerer af B-linien. (Se også 18/ og 1/2 1923) Centralforeningen for Seniorsergenter og Stampersonel stiftes. 4. juli 1659 Kampen ved Allinge. Svenske tropper går i land på kysten nær Allinge, men fordrives af Bornholms milits (senere Bornholms Værn) under ledelse af øens kommandant, oberst Eckstein. Slaget ved Fredericia. En dansk hær på mand, der gradvis er blevet samlet i fæstningsbyen, stormer under general Bülows overkommando den ca mand stærke slesvig-holstenske belejringshær og tilføjer den et fuldstændigt nederlag. Fjenden mister mand, hvoraf ca fanger, og 31 kanoner. På dansk side er tabet 512 faldne (deriblandt general Rye), sårede og 35 fanger. Følgende danske afdelinger udmærker sig specielt under slaget: 1. lette Infanteri-Bataillon (senere Danske Livregiment), 2. lette Infanteri-Bataillon (Kongens Jyske Fodregiment), 3. Jægerkorps (senere tilknyttet Kongens Jyske Fodregiment), 3. Linie-Infanteri-Bataillon (senere tilknyttet Slesvigske Fodregiment), 6. Linie-lnfanteri-Bataillon (senere Prinsens Livregiment), 7. Linie-Infanteri-Bataillon (senere Bornholms Værn), 8. Linie-Infanteri-Bataillon (senere tilknyttet Sjællandske Livregiment) og 9. Linie-Infanteri-Bataillon (senere Dronningens Livregiment). 6. juli Ingeniørkompagni, senere 8. Ingeniørkompagni, oprettes. Jyske Telegrafregiment kan føre sin oprindelse tilbage til denne dato.

241 Juli juli 1867 Faneeden afskaffes Ved hærlov oprettes Hærens Auditørkorps (senere Forsvarets Auditørkorps). Der havde dog været auditører ved hæren lige siden tallet, men ikke som et selvstændigt korps Konvention mellem Danmark og 37 lande og stater om forbedring af sårede og syges vilkår ved hærene i krig. Bl.a. bestemmes, at som høflighedsbevis mod Schweiz skal det røde kors på hvid bund være emblem og kendemærke ved hærenes sundhedstjeneste. 7. juli 1856 Armebefaling benævnes Kundgørelse for Armeen, senere Kundgørelse for Forsvaret Al skyts fremskaffet til hæren skal fremover forsynes med det kgl. navnetræk og Rigsvåbnet. 8. juli Fyenske nationale Rytterregiment oprettes. Nedlagt under navnet 3. Sjællandske nationale Rytterregiment i Ny kaserne på Kong Georgs Vej, Frederiksberg i København, tages i brug af Ride- og Beslagskolen. Anvendelsen til formålet ophørte juli 1657 Bremervörde erobres. Efter to ugers forudgående belejring, hvorunder især Lübbes Regiment (senere Kongens Jyske Fodregiment) udmærker sig, overgiver den svenske fæstning i Bremens Stift sig til et dansk ekspeditionskorps

242 240 Hærens Mærkedage under rigsmarsk Anders Bille. Fæstningen får derefter en dansk besætning, som under kommando af Lübbe afslår talrige senere svenske angreb og holder ud til juni 1658, da den efter ordre af Frederik III ubesejret marcherer ud. 10. juli 1676 Udfald fra Landskrona. Et svensk udfald afslås af 1. Sjællandske Infanteriregiment (senere Sjællandske Livregiment), der sammen med en afdeling dragoner optager forfølgelse og stormer byen, der erobres efter blodige gadekampe, hvorunder den danske regimentschef, la Haye, falder Den foreløbige fred i Berlin mellem det tyske forbund og Danmark. (Se 12/ og 2/7 1850). 13. juli 1671 Soldaterkirkegården indvies; senere Københavns Garnisons Kirkegård Den kgl. Veterinærskole stiftes. Til skolen knyttes Den kgl. militære Manege, hvor eleverne bl.a. var officerer og underofficerer. Den kgl. militære Manege skiftede 1867 navn til Ride- og Beslagskolen (Se 8/5 1858) Den militære hilsen Honnør med hånden ført til huen indføres i hæren. 15. juli 1659 Nakskov kapitulerer. Efter et tappert og udholdende forsvar i over 2,5 måneder overgiver kommandanten, oberst Kørber, fæstningsbyen til den svenske general Wrangel.

243 Juli juli 1803 Kgl. Resolution. Hårpisken afskaffes ved hele armeen; underofficerer og menige skal bære kort, rundt hår Frederik VI bestemmer, at Tøjhusets samlinger og Det kgl. Partikulære Rustkammer forenes til Den historiske Våbensamling. Har dels været underlagt Artilleriet og Hærens tekniske Korps. Fra 1. april 1928 under Krigsministeriet med navnet Tøjhusmuseet overgår det til Ministeriet for Kulturelle Anliggender. 16. juli 1677 Slaget ved Landskrona (Nørre Møinge). Den svenske hær under Carl XI sejrer over den danske hær under Christian V, som med tabet af 25 kanoner, men uden at blive forfulgt, trækker sig tilbage til Landskrona. 17. juli 1611 Slaget ved Kalmar. Med en hær på mand slår Christian IV den dobbelt så store svenske hær under Carl IX, som forsøger at undsætte det belejrede Kalmar Slot Alle befalingsmænd til frivillig tjeneste får ret til årlig ferie. 22. juli 1227 Slaget ved Bornhøved. Grev Henrik af Schwerin og hans tyske allierede slår Valdemar Sejr efter; at dennes hjælpetropper, ditmarskerne, er faldet den danske hær i ryggen Første danske militære ballonopstigning med to mand på Østerbro i København.

244 242 Hærens Mærkedage 22. juli Kystartilleribataillon oprettes. Nedlægges 1/ juli 1903 Det første detachement opretter lejr i Borris. Den 19. august s.å. rykker 16. Bataillon ind som den første enhed. 24. juli 1850 Træfningerne ved Helligbæk og Solbro. Som optakt til slaget ved Isted kommer afdelinger af den danske hærs avantgarde i kamp med den slesvig-holstenske hærs avantgarde, der yder så sej og hårdnakket modstand, at de danske afdelinger bliver blandet mellem hinanden Motor-Ordonnanskorpset oprettes. Nedlægges 7/ (Se også 20/6 1937). 25. juli 1850 Slaget ved Isted. Efter en hård kamp sejrer den danske hær under general Krogh over den slesvig-holstenske hær under general Willisen. En forhastet tilbagekaldelsesordre fra den danske overkommando til en brigade (Schepelern), der skulle være faldet fjenden i flanken og afskåret hans tilbagetog, bevirker imidlertid, at det lykkes den slesvig-holstenske hær at undkomme til Rendsborg. Fjenden mister mand, hvoraf 1483 fanger, samt 5 kanoner. Den danske hær mister 845 faldne (deriblandt general Schleppegrell og oberst Læssøe), sårede og 415 fanger. Følgende afdelinger af den danske hær udmærker sig specielt under slaget: Garden til Fods (senere Den kgl. Livgarde), 1. lette Infanteri-Bataillon (senere Danske Livregiment), 2. lette Infanteri-Bataillon (senere Kongens Jyske Fodregiment), 12. lette Infanteri-Bataillon (senere Kongens Jyske Fodregiment), 4. Linie-Infanteri-Bataillon (senere Fynske Livregiment), 5. Linie-Infanteri-Bataillon (senere Sjællandske Livregiment), 11. Linie-Infanteri-Bataillon (senere Falsterske Fodregiment), 13. Linie-Infan-

245 Juli 243 teri-bataillon (senere Slesvigske Fodregiment), 1. Jægerkorps (senere tilknyttet Prinsens Livregiment), 3. Jægerkorps (senere tilknyttet Kongens Jyske Fodregiment), batterierne Dinesen og Haxthausen (senere Kronens Artilleriregiment), Batteriet Baggesen (senere Nørrejyske Artilleriregiment), Batteriet Marcussen (senere Sjællandske Artilleriregiment) og Batteriet Budde-Lund (senere Sønderjyske Artilleriregiment). 25. juli 1850 Rytterfægtningen ved Jagel. En slesvig-holstensk dragoneskadron, der er fremsendt for at rekognoscere, angribes af en eskadron af Gardehusardivisionen (senere Gardehusarregimentet) under ritmester Niels Torp og drives på flugt med tabet af en snes mand og heste Ingeniørkompagni oprettes. Sjællandske Telegrafregiment kan føre sin oprindelse tilbage til denne dato. 26. juli 1848 Den første feltpræst ved hæren antages iflg. kgl. resolution af 22. juli s.å. om antagelse af feltpræster under krige. (Se 1/5 1966). 27. juli 1361 Visby på Gotland erobres. En dansk hær under Valdemar Atterdag går den 25. juli i land ved Kronevold på Gotland, slår dagen efter den gotlandske hovedhær ved Fjeldmyre og tilintetgør den 27. resten af øens landeværn ud for Visby i en kamp, hvorunder gotlændere falder. Samme dag overgiver byen sig Cirkulære ophæver den hidtil brugte skik i København ved kroningsfester, hvor der kastedes penge i grams til folk, stegtes okser på spid på byens torve, og hvor vin sprang i springvandene. I stedet skulle der ved den kommende kroning gives alle menige i aktiv tjeneste ved garnisonen København hver en rigsbankdaler og underofficerer to rigsbankdaler.

246 244 Hærens Mærkedage 28. juli 1997 Hovedparten af den danske styrke fra Albanien er tilbage i Danmark. 47 mand dekoreres med Forsvarets Medalje. 31. juli 1563 Efter at en svensk flåde den 30. maj uden varsel har overfaldet og kapret tre danske orlogsskibe ud for Bornholm, erklærer Frederik II den 31. juli Sverige krig. (Se 13/ ).

247 August

248 246 Hærens Mærkedage 1. august 1670 Jydske Nationale Rytterregiment oprettes. Deles 12/ i 1. og 2. Jydske Nationale Rytterregiment. Nedlægges 1/ under navnet 4. Dragonregiment Jydske nationale Rytterregiment oprettes. Deles 12/ i 3. og 4. Jydske nationale Rytterregiment. Nedlægges 11 / under navnet Sjællandske Dragonregiment Sikringsstyrken formeres. Ophæves 31/ Sjællandske Tøjhus (senere Sjællandske Parkområde) oprettes under Hærens Materielkommando Forsvarsakademiet oprettes Slesvigske nationale Rytterregiment oprettes. Bliver 1/ under navnet 3. Dragonregiment sammenlagt med 5. Dragonregiment (se 1/ ) til Jydske Dragonregiment og 5. Artilleribataillon oprettes. Nedlægges 20/ Hærens Signalskole flytter fra Høvelte til Fredericia Hærens Operative Kommando flyttes til Flyvestation Karup. Kommandoens Bygninger i Århus afhændes, og Langelandsgades Kaserne (ejet af Århus kommune) frigøres.

249 August august 1994 Pansret maskinkanon M/92 udleveres til brugere Danmark bidrager til Kosovo Force, en NATOledet fredsskabende enhed, der er oprettet på grundlag af en FN-resolution. Den danske styrke udgøres af en panserinfanteribataljon, et hovedkvartersbidrag og en støttestruktur, i alt ca. 875 mand. De baltiske landes bidrag udsendes sammen med de danske styrker, der indsættes omkring Mitrovica i den franske brigades ansvarsområde. Den danske deltagelse reduceres gradvist de kommende år fra i august 2000 at være på ca. 550 mand til i juli 2006 at være ca. 350 mand Kampvognseskadronen og andre elementer af den danske bataljon i Kosovo hjemtages som led i en mindre tilpasning af det danske styrkebidrag Jydske Dragonregiment og Prinsens Livregiment sammenlægges i Holstebro under navnet Jydske Dragonregiment Kongens Artilleriregiment og Dronningens Artilleriregiment sammenlægges i Varde under navnet Danske Artilleriregiment. 2. august 1956 Ny kaserne ved Fredericia tages i brug, får navnet Ryes Kaserne. 3. august 1611 Kalmar slot overgiver sig. Efter at have belejret fæstningen i over to måneder og efter at have besejret den svenske hovedhær i et stort undsætningsforsøg (se 27/5 1611) lykkes det Christian IV at erobre det stærke slot.

250 248 Hærens Mærkedage 3. august 1676 Landskronas erobring. Efter knap en måneds belejring og voldsomme bombardementer kapitulerer fæstningens kommandant, oberst Lindeberg, til Christian V. Besætningen, mand, får fri udmarch mod at blive overført til Riga Fæstningen Stade i den svenske besiddelse Bremen kapitulerer til en allieret dansk-münstersklüneburgsk hær. Kommandanten, feltmarskal Henrik Horn, og besætningen på mand får fri afmarch Parolbefaling bestemmer, at menige kan degraderes ned i II klasse ved forseelser, og at de i så fald skulle bære sort kokarde. Ophæves De første 33 kvinder antages på værnepligtslignende vilkår. Tjenesten gennemføres ved Danske Livregiment, Slesvigske Fodregiment, Sjællandske Livregiment, Dronningens Livregiment, Bornholms Værn, Ingeniørregimentet og Trænregimentet. 4. august 1644 Aalborghus erobres. En dansk styrke bestående af et vendsysselsk bondeopbud under anførsel af oberst Vogn Vognsen samt regulære soldater fra et par orlogsskibe indtager efter fjorten dages blokering og bombardement fæstningen og tager den svenske besætning til fange Fæstningen Kristianstad kapitulerer. Efter et langvarigt og overordentlig tappert forsvar overgiver general von der Osten sig til den svenske belejringshær under general Ascheberg. Den danske besætning, hvoriblandt Fynske Landregiment til Fods (senere Fynske Livregiment) var fra mand svundet ind til 1.100, der får fri afmarch med alle æresbevisninger.

251 August august 1700 Carl XI går med en hær på mand fodfolk og ryttere i land ved Tibberup nord for Humlebæk. En lille mobil dansk styrke på 360 ryttere med seks etpundige kanoner forsøger at sætte sig til modværge, men fordrives og må efterlade kanonerne Under det kroatiske angreb på det FN-beskyttede Krajina bliver en dansk sergent dræbt under et forsøg på at standse en kroatisk beskydning af en FN-observationspost ved Petrinja. Han fik standset ilden fra kroaterne, men omkom altså selv. 6. august 1693 Christian V sender et ekspeditionskorps under feltmarskal Wedel ind i Sachsen-Lauenburg for at gennemtvinge sløjfningen af nyopførte befæstningsanlæg omkring Ratzeburg, der er besat af lüneburgske tropper. (Se 1/ ). 7. august 1658 Carl X Gustav bryder Roskildefreden. Han går uden krigserklæring i land ved Korsør med en hær på mand og marcherer mod København. (Se 27/5 1660) Artillerikorpset i Holsten oprettes. Fra denne dato kan det senere Sjællandske Artilleriregiment regne sin oprindelse Frederiksstads erobring. En dansk styrke (under kommando af oberstløjtnant Hans Helgesen) bestående af 7. Linie-Infanteri-Bataillon (senere Bornholms Værn), 4. Reservebataillon og seks kanoner stormer og indtager byen Telegrafbataljon, der støtter COMLAND- ZEALAND (Commander Land Forces Zealand), indkvarteres på Antvorskov Kaserne.

252 250 Hærens Mærkedage 7. august 2003 Hærens Flyvetjeneste overføres til Flyvevåbnet som Eskadrille Det danske kontingent i Irak gennemfører et afsiddet angreb gennem byen Al Quarnah. Der deltog godt 200 danskere, ca. 50 fra Storbritannien og en litauisk deling. Ammunitionsforbruget var stort, og mindst ti irakere blev dræbt, men ingen fra koalitionsstyrkerne. To danskere blev efterfølgende hædret med hver en portion af Anders Lassens Legat for heltemodig optræden. 8. august 1848 Overfaldet ved Steppinge. Et kombineret dansk kommando bestående af jægere, frivillige beredne skytter og dragoner under ritmester Marcher overfalder en eskadron prøjsiske kyrasserer i landsbyen Steppinge og tager 32 mand til fange Træfningen ved Stentenmühle. En dansk forpostbrigade, som imod givne ordrer har tiltvunget sig overgang over Sorgefloden og erobret to skanser, kastes med tab tilbage af slesvigholstenerne. 10. august 1836 Det forbydes sælgerkoner at komme på Fællederne med bærebøre, borde og telte, når våbenøvelser finder sted Hærens Flyvetjeneste deltager i Operation Amber Fox (Makedonien) med tre Fennec helikoptere og 25 mand, hvis primære opgave var at deltage i overvågning af det makedonske parlamentsvalget den 15. september. Opgaven blev afsluttet den 2. november samme år.

253 August august 1658 Belejringen af København tager sin begyndelse. Frederik III lader byens forstæder stikke i brand. Den svenske hær under Carl X Gustav opmarcherer på Valby Bakke Den skånske Krig indledes. Et dansk forsøg på at overrumple et svensk vagtskib på Elben mislykkes, men den følgende dag rykker forspidsen af den danske hær ind i Lauenburg og Mecklenburg. (Se 26/9 1679). 12. august 1852 Kgl. Resolution: Samtlige omkring Rendsborg anlagte fæstningsværker sløjfes. 13. august 1645 Freden i Brømsebro mellem Danmark og Sverige. Christian IV afstår Jämtland, Herjedalen, Øsel og Gotland samt må give Halland i pant på tredive år. (Se 12/ ) Det første udfald fra det belejrede København. Tre kompagnier ryttere og dragoner under Ulrik Chr. Gyldenløve fordriver den svenske besætning i løbegravene ved sydenden af St. Jørgens Sø og vender uantastet tilbage med fanger Sjællandske Trænregiment flytter fra Ryvangens Kaserne (senere Svanemøllens Kaserne) til Høvelte Kaserne, der derefter betegnes Høvelte Trænkaserne. 15. august 1676 Kristianstads erobring. Danske tropper under Christian V stormer og erobrer uden forudgående bombardement den stærke fæstning. Halvdelen af den svenske besætning på 800 mand falder; den anden halvdel, hvoriblandt

254 252 Hærens Mærkedage kommandanten, oberst Ulfsklo, tages til fange. Blandt de danske afdelinger, der specielt udmærker sig under stormen, er Weyhers Regiment (senere Kongens Jyske Fodregiment). 15. august 1676 Kampen ved Fyllebro i Halland. Et dansk korps på mand under generalmajor Duncan opgiver belejringen af Halmstad og bliver under tilbagegangen fuldstændig slået af en svensk hær under Carl XI. Kun ca. 500 mand af det danske korps undkommer Englænderne påbegynder belejringen af København. Samtidig foretages det første udfald. Major Holstein med en styrke bestående af Livjægere, en bataillon af Norske Livregiment (senere Kongens Jyske Fodregiment), frivillige herregårdsskytter, en eskadron af Sjællandske Rytterregiment og fire kanoner fordriver de engelske forposter fra Store og Lille Vibenhus, men må atter trække sig tilbage, da fjenden modtager omfattende forstærkninger Fodfolkets Underofficersskole oprettes på Kronborg og i Århus. Indtil da foregik uddannelsen ved de enkelte regimenter. 16/ nedlægges underofficersskolerne, og Fodfolkets Sergentskole oprettes (se også 1/ ). Fra 1961 med navnet Infanteriets Befalingsmandsskole, senere med navnene Sergentskolen i Sønderborg og (i en periode samtidig) Sergentskolen på Fyn. De to sidstnævnte senere slået sammen til én, Hærens Sergentskole i Sønderborg. 16. august 1807 En engelsk hær på mand under ledelse af Arthur Wellesley (senere Hertugen af Wellington) går i land ved Vedbæk. En dansk styrke på 600 mand observerer landsætningen, men har udtrykkelig ordre til ikke at afgive det første skud, eftersom der ikke er erklæret krig. Den engelske styrke forøges i øvrigt hurtigt til mand.

255 August august Forstærkningsbataillon oprettes. Deltager med udmærkelse i Treårskrigen. Nedlægges 26/ Terrænet nord for Jægerspris bliver taget i brug; første skydedag 16/ på private gårdes jorder. Senere (ca. 1892) oprettes den første lejr (teltlejr), men efterhånden blev lejrområdet bebygget med barakker og i 1943 med murede bygninger. 17. august 1497 Kampen ved Rotebro nær Stockholm. En dansk hær under kong Hans slår den svenske bondehær under Sten Sture, som flygter til Stockholm. 18. august 1700 Freden i Traventhal. Kong Frederik IV slutter fred med hertug Frederik IV af Holsten- Gottorp, som får en krigsskadeerstatning på rdl. (Se 21/3 1700). 19. august 1903 Første skydende enheder tager Borrislejren i anvendelse. 20. august 1807 Udfald fra København mod englænderne. En kombineret styrke på ca mand under oberstløjtnant Voigt angriber i samarbejde med flådens kanonbåde fra Østerport imod Svanemøllen for at ødelægge derværende engelske batterier. Kanonbådene bringer batterierne til tavshed, men fjendtlige reserver tvinger udfaldsstyrken tilbage.

256 254 Hærens Mærkedage 20. august 1914 Ballonparken oprettes under Fæstningsartilleriet. Kom senere under Hærens Flyvertropper, mistede alt materiellet under 2. Verdenskrig og nedlagdes officielt 31/ (Se også 22/7 1887) Første danske FN-soldater ankommer til Congo. Tjenesten slutter ved udgangen af juni august 1884 Det bestemmes, at der i samtlige militære arrester skal forefindes testamente, salmebog og bønnebog. Havde dog eksisteret i de københavnske militærarrester siden 13. juli 1847, hvor det blev tilladt at indkøbe passende bøger til fæstningens arrester. Siden 1843 havde en civil institution skænket et antal bønnebøger dertil Operation Essential Harvest indledes. Denne NATO-operation (med en dansk generalmajor som chef ) havde til formål at afvæbne albanske grupper i det tidligere Makedonien (FYROM). Betegnelsen ændres i slutningen af september til Operation Amber Fox, hvor der deltog en dansk spejderenhed i Task Force Fox. Dansk deltagelse i operationen blev forlænget til udgangen af marts august 1658 Generaludfaldet fra København mod svenskerne. Generalløjtnant Schack i spidsen for en styrke bestående af Kongens Livregiment (senere Den kgl. Livgarde), Schacks Regiment (senere Dronningens Livregiment), Gyldenløves Dragoner (senere Dronningens Livregiment), Qvitzows Regiment (senere Sjællandske Livregiment), Livregiment Ryttere, studenternes, håndværksvendenes og bådsmændenes kompagnier, i alt ca mand, angriber og erobrer de svenske forskansninger ud for Ve-

257 August 255 stervold. Svenske modangreb afvises, og efter at have sløjfet værkerne og fornaglet skytset vender udfaldsstyrken i god orden tilbage medførende 466 fanger og 6 kanoner. 23. august 1949 Krigsministeriet får tilladelse til at erhverve et større areal ved Hevring til indretning af skydeterræn. Senere byggedes en lejr i området. 25. august 1756 Kgl. Resolution om oprettelse af et krudtværk i Frederiksværk. Grundlagt af general J.F. Classen. Senere museum Det militære gymnastiske Institut (senere Forsvarets Gymnastikskole) oprettes Udfald fra København mod englænderne. Major Holstein og en styrke bestående af livjægere, regimentsjægere fra Livgarden samt Danske og Norske Livregiment (senere Danske Livregiment og Kongens Jyske Fodregiment), Herregårdsskytterne og 2 kanoner, i alt ca. 500 mand, angriber fra Nørreport for at ødelægge engelske batteristillinger ved Assistens Kirkegård, men styrken er for lille og må trække sig tilbage uden at have nået sit mål. Samtidig rykker englænderne yderligere frem og besætter Classens Have Raketkorpset oprettes. Nedlægges 1/7 1842, men genoprettes 8/ og underlægges Artilleriet Forsvarets Gymnastikskoles nye bygning i Ryvangen overdrages skolen.

258 256 Hærens Mærkedage 25. august 1941 Folk og Værn oprettes. I var der blevet afholdt en del møder, kurser m.v., og man oprettede et værnenes oplysningskontor til samarbejde mellem garnison og civilbefolkning. Senere Forsvarets Oplysnings- og Velfærdstjeneste. I forbindelse med gennemførelse af forsvarsordningen blev det besluttet at nedlægge FOV som selvstændig myndighed. Fra medio 2007 en del af Forsvarets Mediecenter. 26. august 1713 Landkadetakademiet oprettes, senere Landkadetkorpset, der nedlægges 1. oktober Udfald fra København mod englænderne. Med samme styrke som dagen før (se 25/8 1807) forsøger major Holstein at tilbageerobre Classens Have. Englænderne har imidlertid forskanset sig stærkt og afviser angrebet. 27. august 1626 Slaget ved Lutter am Barenberge. En kejserlig tysk hær på ca mand under general Tilly vinder en afgørende sejr over Christian IV s hær på mand. Et regiment af nationale danske tropper Det danske Regiment (senere Sjællandske og Fynske Livregiment) udmærker sig specielt under slaget. Kongen selv må redde sig ved flugt Garderhøjfortet afleveres til Krigsbestyrelsen. Skænket af den frivillige selvbeskatning til forsvarets fremme. Bebyggelsen påbegyndtes 27/ august 1874 Københavns nye hovedvagt i Kastellet tages i brug. Københavns Hovedvagt havde siden 1680 ligget på Kongens Nytorv ud for Hovedvagtsgade.

259 August august 1940 På grund af beslaglagte kaserner overtager Krigsministeriet postgirobygningen i Herluf Trollesgade, København. Bygningen omdannes, og man påbegynder indkvartering på denne dato. Bygningen fik navnet Herluf Trollesgades Kaserne og fungerede som sådan til august 1807 Kampen ved Køge (også kaldet Træskoslaget ved Køge). Danske landeværnsbatailloner på tilsammen ca mand under generalerne Oxholm og Castenschiold, der forsøger at komme det belejrede København til undsætning, bliver ved Køge slået og fuldstændig splittet af en detacheret engelsk division på mand under kommando af Arthur Wellesley mand af landeværnet bliver taget til fange, mens ca. 100 bliver dræbt og ca. 150 såret De tyske besættelsestropper overfalder samtlige danske militære forlægninger, lejre, kaserner samt slotsvagter og internerer hæren. Personellet frigives kort efter, men hele den danske hærs materiel beslaglægges og sendes til Tyskland. 30. august 1658 Udfald fra København mod svenskerne. Et sammensat kommando på ca. 500 mand under oberst Lange gør udfald fra Nørreport og driver de svenske forposter tilbage, men angribes i flanken af svensk rytteri og kastes med tab af døde, sårede og fanger tilbage til fæstningen Afslutningen af retableringen af Kastellets voldanlæg fejres ved en højtidelighed i Kastellet.

260 258 Hærens Mærkedage 31. august 1710 Slotskirken på Frederiksberg Slot indvies. Fungerede i 100 år som privatkapel for kongen. Fra virkede kirken som bibliotek for skolerne. Genindviet som kirke Det sidste udfald fra København mod englænderne. Under ledelse af oberst Beck rykker Danske og Norske Livregiment (senere Danske Livregiment og Kongens Jyske Fodregiment), Livjægerkorpset, gardens jægere, herregårdsskytterne og to batterier, i alt ca mand, frem mod Classens Have, som erobres. Efter at have sløjfet de derværende engelske skanser, afbrændt bygningerne og fældet træerne, trækker udfaldsstyrken sig i god orden tilbage til Kastellet. Københavns kommandant, general Peymann deltager personligt i udfaldet og såres let.

261 September

262 260 Hærens Mærkedage 1. september Ingeniørkompagni flytter ind i den færdigbyggede halvdel af den nye Ingeniørkaserne ved Vognmandsmarken, Ryvangen. Ingeniørkasernen fik senere (i 1950 erne) navnet Svanemøllens Kaserne Første kvindelige sergent i hæren udnævnes; 6. september blev første kvindelige oversergent udnævnt i hæren; 1. januar 1973 blev første kvindelige seniorsergent udnævnt i hæren. (Se 1/ ) Ny gardehusarkaserne i Næstved tages i brug Forsvarets Civilundervisning oprettes Jyske Divisionskommando oprettes Lov af 4. juni giver egnede værnepligtige mulighed for at afvikle deres værnepligt i udviklingslandene ved at tegne sig for en varighed af mindst 2 år. Loven træder i kraft 1. september s.å Teknikerliniens Befalingsmandsskole (senere Hærens Specialskole) flyttes fra Østerbrogades Kaserne til Svanemøllens Kaserne Sjællandske og Jyske Ingeniørregiment sammenlægges under navnet Ingeniørregimentet Embedet som Kommandant i København overføres til Chefen for Den Kongelige Livgarde, og embedet får domicil på Livgardens Kaserne i København.

263 September september 1807 Englænderne indleder bombardement af København FN s generalsekretær, Kofi Annan, åbner den multinationale, permanente stab, der i Høvelte skal planlægge opbygningen af UN Standby High Readiness Brigade For United Nations Operations (SHIRBRIG). 3. september 1658 Udfald fra København mod svenskerne. En kombineret styrke af fodfolk og dragoner, i alt ca. 400 mand, under oberstløjtnant Mogens Krag, gør udfald fra Vesterport, sløjfer svenske forskansninger og vender tilbage med erobret materiel og fanger Kgl. Resolution, hvorefter Magistraten får påbud om, at sørge for, at Københavns gader var så rene hele året, at soldaten, når han går i kongens tjeneste fra et sted til et andet, ej skal have nødig at gå i over skoene, som på sine tider og i visse gader ikke er at undgå Frederik VI erklærer Sverige krig. 4. september 1563 Elfsborg erobres. Efter 5 dages bombardement kapitulerer den vigtige svenske fæstning til Frederik II Helgoland erobres af englænderne. Øens besætning, 27 individer, som ikke råder over en eneste brugbar kanon, overgiver sig uden modstand til en engelsk flådestyrke.

264 262 Hærens Mærkedage 4. september 1813 Rytterfægtningen ved Gadebusch. Under den dansk-franske hærstyrkes tilbagetrækning til stillingen ved Ratzeburg angriber russiske og hanseatiske kosakker arrieregarden ved Gadebusch, men drives på flugt af 2. og 6. Husareskadron (senere Gardehusarregimentet), som under major Berger foretager tre glimrende indhug. Husarerne mister 1 død og 2 sårede, mens kosakkerne har et tab på 30 mand Overfaldet ved Dassau i Mecklenburg. En dansk feltvagt af Holstenske Rytterregiment under ritmester Wedel-Wedelsborg overrumples af en afdeling tyske husarer og ridende jægere, som tilføjer feltvagten et tab på 18 sårede, 30 fanger og 2 døde, deriblandt Wedel-Wedelsborg, mens de selv kun har 6 sårede. 5. september 1807 Englændernes bombardement af København afsluttes, og forhandlinger om kapitulation indledes. 6. september 1658 Kronborg kapitulerer til svenskerne. Kommandanten, oberst Beenfeld, overgiver den stærke, men underbemandede fæstning til general Wrangel, hvorved svenskerne kommer i besiddelse af 70 kanoner og morterer, der straks indsættes som belejringsartilleri mod København Forstærkningsbataillon oprettes. Udmærker sig i talrige kampe og slag under Treårskrigen, ved Ullerup, Kolding, Gudsø og Fredericia i 1849 og ved Isted i Nedlægges 26/ Første skydedag i skydeterrænet Oksbøl. Lejren oprettedes første gang i Fra 1. august 1934 selvstændigt detachement.

265 September september 1520 Stockholm overgiver sig til Christian II København kapitulerer til englænderne. Byens kommandant, general Peymann, tvinges til at udlevere den danske flåde. 8. september 1712 Fæstningen Stade i den svenske besiddelse Bremen erobres. Efter at det danske belejringskorps under general Scholten har stormet og erobret flere skanser og udenværker, overgiver kommandanten, generalmajor Stackelberg, fæstningen med den tiloversblevne besætning, ca. 900 mand, der bliver krigsfanger Træfningen ved Stapelmølle. Under en rekognoscering mod slesvig-holstenerne forsøger en dansk styrke på tre kompagnier af 7. Linie-Infanteri-Bataillon (senere Bornholms Værn) og et kommando af 4. Bataillon under kommando af major Vogt at indtage det befæstede højdedrag ved Stapelmølle, men drives efter en hård kamp tilbage til sin udgangsstilling. 10. september 1678 Landgangen ved Wittow på Rügen. Under anførsel af admiral Niels Juel går en dansk styrke på mand, hvoriblandt en bataillon af Sjællandske nationale Regiment (senere Sjællandske Livregiment) og en bataillon af 1. Jydske Regiment (senere Kongens Jyske Fodregiment), i land ved Wittow, afslår et angreb af en svensk styrke på 6 eskadroner ryttere og opretter et brohoved, hvorfra hele øen i løbet af få dage erobres Underofficerer overdrages hvervet som fanebærer i fredstid.

266 264 Hærens Mærkedage 10. september 1788 Slesvigske Jægerkorps oprettes. Slettes af hæren 24/3 1848, men indgår under Treårskrigen i den slesvig-holstenske armé, indlemmes 26/ under navnet 4. Jægerkorps atter i den danske hær. Senere som 21. Bataillon tilknyttet Danske Livregiment Forstærkningsbataillon oprettes. Udmærker sig specielt i slagene ved Fredericia og Isted. Nedlægges 26/ Danske Soldaterforeningers Fællesudvalg (senere Danske Soldaterforeningers Landsråd) stiftes Størsteparten af den danske bataljon ved KFOR indsættes i forbindelse med uroligheder i Mitrovica i Kosovo. Syv danske soldater lettere såret Nyt stald- og rideanlæg til Hesteskadronen ved Gardehusarregimentet på Antvorskov Kaserne indviet af Hendes Kongelige Højhed Prinsesse Benedikte. 12. september 1850 Kampen ved Mysunde. En slesvig-holstensk styrke (10,5 batailloner, tre eskadroner og 46 kanoner) under anførsel af general Willisen angriber den danske hærs venstre flankestilling for at tiltvinge sig overgang over Slien, men angrebet afvises af oberst Krabbes brigade på tre batailloner og 10 kanoner, hvorefter brigaden forfølger fjenden og tager ca. 150 fanger. De danske afdelinger, som alle udmærker sig, er følgende: 10. Linie-Infanteri-Bataillon, 3. Jægerkorps (senere begge tilknyttet Kongens Jyske Fodregiment), 3. Reserve-Bataillon og Batteriet Dinesen (senere Kronens Artilleriregiment).

267 September september 1919 Lov om statens tjenestemænd, hvorved hærens befalingsmænd lønmæssigt ligestilles med statens øvrige tjenestemænd. 15. september 1565 Varberghus går tabt. Svenskerne stormer fæstningen, der falder efter et hårdnakket forsvar. Kommandanten, Hans Holk, såres dødeligt Gammelmosegård Fortet indvies. Skænket af den frivillige selvbeskatning til forsvarets fremme. Fortet færdig til brug 1892, hvor det fik navnet Lyngbyfortet Sjælsmark Kaserne indvies og overdrages officielt til Kronens Artilleriregiment. Kommandantskabet dog oprettet 1/ Grenaderkorpset oprettes. Forenes 3/ med Garden til Fods, senere Den kgl. Livgarde Indkvartering på den endnu ikke helt færdigbyggede nye artillerikaserne påbegyndes, senere navn af Bådsmandsstrædes Kaserne. Ophører september 1887 Fælles sekondløjtnantsskole for Fodfolket oprettes: Fodfolkets Kornet- og Løjtnantsskole. Senere Infanteriets Reserveofficersskole. Se også 1/ september 1734 Oberst Reitzenstein påvirker Christian VI til i en resolution at skåne den berømte kanon Sam-

268 266 Hærens Mærkedage son, som det tidligere var besluttet skulle omsmeltes. Samson, der regnedes for et mesterstykke, som i sin tid var skænket af grev Rantzau og bar Frederik III ciffer, var blevet benyttet som justitsstykke, idet artillerister, som blev idømt træhest, måtte ride på kanonen. Samson findes på Tøjhusmuseet. Den blev støbt i 1559 og kaldes også Lange Maren. 18. september 1813 Træfningen ved Zarrentin i Mecklenburg. Under et dansk-fransk fremstød fra stillingen ved Ratzeburg kaster 2. og 6. Husareskadron (senere Gardehusarregimentet) afdelinger af det hanseatiske rytteri på flugt og baner vej for det efterfølgende fodfolk, der erobrer Zarrentin Kroatiske styrker angriber fra Krajinaområdet ind i Bosnien-Hercegovina. Danske FN-lejre ved grænsefloden Una bliver kraftigt beskudt. To konstabler bliver dræbt, og yderligere 14 såret, heraf tre alvorligt Danske soldater fra enheden i Albanien dekoreres med den franske medalje La Medaille Commémorative Forsvarsminister Hans Hækkerup deltager i åbningen af Multiational Corps Northeast i Szezecin. Dansk bidrag til korpset: Danske Division samt stabspersonel Mindeplade for de faldne i Dvor og Kostajnica på Balkan i 1995 opsættes på Sjælsmark Kaserne. Mindepladerne senere flyttet til Varde Kaserne, henholdsvis Vordingborg Kaserne. 19. september 1968 Hærens Samarbejdsudvalg holder konstituerende møde.

269 September september 2003 UNMIL (United Nations Mission in Liberia) initieres ved sikkerhedsrådsresolution 1509 af 19. september. Danmark deltager med enkelte officerer samt i en kortere periode med seks stabsofficerer fra SHIRBRIG s planlægningselement. 20 september 2003 Hendes Majestæt Dronningen overrækker det sammenlagte Gardehusarregimentet ny fane og estandart. Forud herfor blev Sjællandske Livregiments og Danske Livregiments faner samt den hidtidige estandart fra Gardehusarregimentet tildækket og ført i kvarter. 22. september 1884 Det bestemmes, at der i samtlige militære arrester skal forefindes testamente, salmebog og bønnebog. Havde dog eksisteret i de københavnske militærarrester siden 13. juli 1847, hvor det blev tilladt at indkøbe passende bøger til fæstningens arrester. Siden 1843 havde en civil institution skænket en antal bønnebøger dertil Krigsministeriet overtager Padborglejren til brug for hæren. Lejren blev på tysk krav bygget under krigen (1944) og fik navnet Frøslevlejren (Politeigefangenenlager Frøslev) til internering af danske statsborgere fra 13. august og indtil krigens afslutning. Efter krigen blev den benyttet som internerings- og straffelejr for landssvigere i forbindelses med retsopgøret (under navnet Faarhuslejren). Anvendt af forsvaret og (senere) civilforsvaret fra 1949 til 1984 (under navnet Padborglejren). Senere overgået dels til Den selvejende institution Frøslevlejren, dels til Nationalmuseet (under navnet Frøslevlejren). (Se også 2/5 1992) Hans Kongelige Højhed Prins Henrik besøger de danske soldater på Balkan sammen med forsvarsminister Hans Hækkerup.

270 268 Hærens Mærkedage 23. september 1960 Det tillades værnepligtigt personel at gå i civil påklædning under orlov. I 1966 udvides bestemmelsen til også at gælde efter daglig tjenestes ophør De første af nye geværer (det canadisk producerede 5,56 mm C7A1) modtages. Dansk betegnelse: Gevær M/ september 1625 Slaget ved Nienburg. Christian IV angriber og slår den kejserlige feltmarskal Tilly, som belejrer fæstningen Nienburg. Tillys hær lider meget store tab, men Christian IV udnytter ikke sin sejr, og Tilly får siden lejlighed til at forene sig med en anden kejserlig hær under feltmarskal Wallenstein Kgl. Resolution omhandlende bygning af Infanterikasernen på Christianshavn, fra 1866 Wildersgadens Kaserne. Afhændes september 1679 Freden i Lund. Under pres af Frankrig, må Danmark opgive alle sine erobringer i Sverige og Nordtyskland. Samtidig sluttes et 10-årigt skandinavisk forsvarsforbund mellem Danmark-Norge og Sverige. (Se 11/8 1675) Christian V ridderlige Akademi oprettes. Nedlagdes Rytterkamp ved Gudow i Mecklenburg. Under en rekognoscering kaster en eskadron af Jyske Regiment lette Dragoner (senere Jydske Dragonregiment) under ritmester Wittrog en stor

271 September 269 styrke kosakker på flugt og tilføjer dem et betydeligt tab af døde og sårede. 26. september 1946 Hæderstegnet for god tjeneste ved hæren indstiftes Ny kaserne i Skive indvies. 27. september 1854 Kronborg Slot overdrages militæretaten til brug som kaserne. 28. september 1043 Slaget på Lyrskov hede. En dansk-norsk hær under Magnus den Gode tilføjer venderne under kong Ratibor et knusende nederlag Slaget ved Rotebro og Stockholm. Under Stockholms belejring slår den danske hær under Kong Hans først en svensk bondehær, der forsøger at undsætte byen, og besejrer derpå en udfaldsstyrke under anførsel af Sten Sture. 29. september 1497 Elfsborg erobres. Kommandanten, den svenske rigsråd Nils Klausson Sparre, overgiver efter et hårdnakket forsvar fæstningen til en dansknorsk hærstyrke under Henrik Krummedige og Ebbe Munk Sølvgadens Kaserne færdigbygget og tages i brug. Overgår til De danske Statsbaner 1922.

272 270 Hærens Mærkedage 30. september 1876 Generalstabens krigshistoriske arbejder (senere Hærstabens militærhistoriske arbejder) oprettes. Primo 1970 erne omdøbt til Hærens Militærhistoriske Arbejder, der i 1991 blev overført til Det Kongelige Garnisonsbibliotek. Arbejdsområdet blev i 2001 genetableret som en funktion under Hærens Operative Kommando.

273 Oktober

274 272 Hærens Mærkedage 1. oktober 1693 Fæstningsbyen Ratzeburg kapitulerer. Efter at det danske belejringskorps under feltmarskal Wedel har rettet et voldsomt bombardement mod byen og gjort forberedelser til storm, overgiver byen sig, hvorefter den lüneburgske besætning på mand - efter at have sløjfet fæstningsværkerne sendes tilbage til hjemlandet. (Se 6/8 1693) Fynske Infanteri-Regiment (senere Slesvigske Fodregiment) oprettes Bataillon (senere tilknyttet Prinsens Livregiment) oprettes. 24. Bataillon (senere tilknyttet Danske Livregiment) oprettes. 25. Bataillon (senere tilknyttet Falsterske Fodregiment) oprettes. 26. Bataillon (senere tilknyttet Fynske Livregiment) oprettes. 27. Bataillon (senere tilknyttet Dronningens Livregiment) oprettes. 28. Bataillon (senere tilknyttet Dronningens Livregiment) oprettes. 29. og 30. Bataillon oprettes; nedlægges 1/ og 32. Bataillon (forstærkningsbatailloner) oprettes; nedlægges 31/ Bataillon (fra 23/3 1932: 3. Livgardebataillon) oprettes. 34. til 40. Bataillon (forstærkningsbatailloner) oprettes; nedlægges 1/ Artilleribataillon oprettes; nedlægges 1/ Artilleribataillon oprettes; nedlægges 12/

275 Oktober oktober 1868 Artilleriets Korporalsskole og (i 1869 tillige) Sergentskole (senere Artilleriets Befalingsmandsskoler) oprettes. (Se 20/2 1974). Hærens Forplejningskorps (senere Forsvarets Intendanturkorps) oprettes. Hærens Forplejningskorps Skole (senere Intendanturkorpsets Skole) oprettes Pioner- og Telegrafskolen, senere benævnt Ingeniørskolen (senere Hærens Ingeniør- og ABC-skole) oprettes. Ingeniørtroppernes Befalingsmandsskoler (senere Hærens Ingeniør- og ABC-skole) oprettes Fodfolkets Sergentskole (senere under navnene Sergentskolen i Sønderborg og Hærens Sergentskole i Sønderborg) oprettes. (Se også 15/8 1910) Forsvarsstaben oprettes. Vestre Landsdelskommando oprettes. Østre Landsdelskommando oprettes. Jyske Division og Sjællandske Division indgår i de resp. landsdelskommandoer Kommandantskaber oprettes på de nybyggede kaserner i Holstebro, Sjælsmark, Varde og Hvorup Ingeniørtroppernes Befalingsmandsskoler, Ingeniørskolen og Forsvarets ABC -skole sammenlægges til Hærens Ingeniør- og ABC-skole.

276 274 Hærens Mærkedage 1. oktober 1980 Teknikerliniens Befalingsmandsskole (senere Hærens Specialskole) overtager rekrutuddannelsen af værnepligtige jurister FN Afdelingen nedlægges og integreres i Danske Livregiment. 3. oktober 1657 Kampen ved Kattorp. Den danske hærstyrke i Skåne under Aksel Urup besejrer en svensk hær under Gustav Otto Stenbock. 4. oktober 1850 Stormen på Frederiksstad. Efter fem dages forudgående bombardement går general Willisen med en slesvig-holstensk hærstyrke på otte batailloner, understøttet af 50 kanoner og fire kanonbåde til angreb mod Frederiksstad, der forsvares af oberstløjtnant Hans Helgesen med 3 1/4 batailloner og 8 kanoner. Efter en hård kamp fordrives fjenden med et tab på ca. 720 mand, hvoraf 188 døde, mens forsvaret mister 335 mand. Hver af de danske afdelinger 1. og 4. Reservebataillon, 7. Linie-Infanteri-Bataillon (senere Bornholms Værn) og batteriet Glahn (senere Sjællandske Artilieriregiment) udmærker sig. 6. oktober 1334 Slaget på Taphede nær Viborg. Grev Gerts holstenske ridderhær besejrer en dansk-frisisk hær under tronprætendenten, prins Otto, der tages til fange. 7. oktober 1676 Carlshamn skanse erobres. Efter at fire kompagnier af Lützows bataillon (senere Prinsens Livregiment) under kommando af major Herbst den 4. oktober er blevet landsat på klipperne ud for indsejlingen til byen, og et lille dansk detachement fra Blekinge har blokeret byen fra

277 Oktober 275 landsiden, kapitulerer skansens kommandant, oberst Hård, hvorved 400 mand, 242 kanoner, 2 nybyggede krigsskibe og mange mindre fartøjer falder i danskernes hænder. 7. oktober 1813 Træfningen ved Weisser Hirsch i Mecklenburg. En allieret fremrykning med tropper af Lützows Frikorps og kosakker mod den danske lejr ved Ratzeburg standses ved Weisser Hirsch af Slesvigske Infanteriregiment (senere Slesvigske Fodregiment) og et par jægerkompagnier, hvorefter sekondløjtnant E. Ewald med en afdeling husarer af 2. og 6. Eskadron (senere Gardehusarregimentet) foretager et overraskende indhug, splitter kosakkerne og driver det fjendtlige fodfolk på flugt med et betydeligt tab af døde og sårede samt 54 fanger Vagtstyrken UNGCI i det nordlige Irak nedlægges, og de danske deltagere vender hjem til Danmark. 8. oktober 1998 Beslutningsforslag B 4, der omhandler et dansk militært bidrag til en NATO-indsats på det vestlige Balkan, vedtages i Folketinget. 10. oktober 1471 Slaget ved Brunkeberg. En dansk ridderhær på ca mand under Christian I bliver med stort tab slået af en svensk bondehær på godt mand under Sten Sture og Knut Posse Kampen ved Hollænderbyen på Amager. Under Københavns belejring går Carl X Gustav den 8. oktober i land ved Dragør med en styrke på mand for at erobre øen og forhindre hovedstadens proviantering derfra, men Frederik III stiller sig personlig i spidsen for en styrke bestående af 250 ryttere, nogle kompagnier fodfolk samt 4 små feltkanoner og tilføjer den 10. svenskerne et fuldstændigt nederlag ved Hollænderbyen og fordriver dem med et tab på ca. 800 mand fra øen. Carl Gustav er nær ved at

278 276 Hærens Mærkedage blive taget til fange og redder sig kun ved at ride ud i vandet og blive taget op i en båd. 12. oktober 1813 Rytterkampen ved Rosengarten. Under en rekognoscering foran den dansk-franske stilling ved Ratzeburg i Nordtyskland angriber Jyske Regiment lette Dragoner (senere Jydske Dragonregiment) under oberst Engelsted et russisk-tysk husarregiment, som kastes på flugt med et tab på 60 døde og sårede og 47 fanger, mens dragonerne kun mister 2 døde og 3 sårede. 13. oktober 1856 Generalinspektorater for de forskellige våbenarter oprettes. (Se 1/6 1967) Københavns Militærhospital indvies. Overgår 1/ til Undervisningsministeriet Hærens tekniske Korps Reservehåndværkerskole (senere Hærens Materiel- og Færdselsskole) oprettes FN-skolen oprettes under Sjællandske Luftværnsregiment; i 1965 ændres navnet til FN Afdelingen. 14. oktober 1785 Ved kgl. resolution oprettes Det kgl. Militaire Selskab på Gjethuset og dets bibliotek, der i dag er hovedbibliotek for hæren under navnet Det kgl. Garnisonsbibliotek, et navn der blev stadfæstet den 31. maj (Se 1/1 1787). 15. oktober 1947 Den nyopførte Almegårdslejren på Bornholm tages i brug; fik i 1952 status som kaserne.

279 Oktober oktober Intendanturkompagni (senere 4. Intendanturkompagni) oprettes. 16. oktober 1995 Hovedstyrken af den danske bataljon i Krajinaområdet, Kroatien, returnerer til Danmark. De resterende samt materiel vender tilbage i november. 17. oktober 1836 Spidsrodsstraffen afskaffes Gardehusarregimentet tager den nye kaserne på Østerfælled i brug. Kasernen fik senere navnet Østerbrogades Kaserne. 18. oktober 1016 Slaget ved Assandun (Ashdown). En dansk ledingshær under Knud den Store besejrer efter en hård og langvarig kamp den engelske hær under Edmund Jernside, hvorefter England reelt er tilbageerobret. 20. oktober 1565 Slaget ved Axtorna. Daniel Rantzaus danske hær på ca mand slår efter en hård kamp den svenske hær på mand under Jakob Hästsko, der mister hele sit artilleri på 48 kanoner Det første kompagni, BALTCON-1, i den fællesbaltiske fredsstøttende bataljon, BALTBAT, deployeres til DANBN i Bosnien efter forudgående træning i Viborg. Kompagniet afløser de baltiske delinger i den danske bataljon.

280 278 Hærens Mærkedage 21. oktober 1813 Frederik VI erklærer Prøjsen og Rusland krig. 22. oktober 1807 Sjællandske Dragonregiment (Prins Frederik Ferdinands Dragonregiment) oprettes. Nedlagt under navnet 3. Dragonregiment 29/ oktober 1953 Ny kaserne i Varde indvies De første pansrede køretøjer af typen MOWAG EAGLE modtages. 24. oktober 1657 Stormen på Frederiksodde. Den svenske hær under general Carl Gustav Wrangel stormer og indtager fæstningen, der forsvares af mand under rigsmarsk Anders Bille, som såres dødeligt. Svenskerne tager mand til fange og erobrer 50 kanoner Rytterfægtningen ved Mielberg kro. En slesvigholstensk dragoneskadron lokkes i baghold af tre delinger af 5. Dragonregiment (senere Jydske Dragonregiment) under ritmester Castenschiold og slås på flugt. 25. oktober 1672 Holstenske Rytterregiment oprettes. Nedlægges (under navnet 1. Dragonregiment) ved oprørets udbrud 1848, genoprettes 1854, men nedlægges endeligt året efter.

281 Oktober oktober 1906 Foreningen Dannevirke stiftes Nyt kampuniformsystem (M/84) tages i brug, første gang ved Dronningens Livregiment FN Afdelingen får overrakt en fane af Hendes Majestæt Dronningen. I dugen Dronningens kronede initialer og i øverste stangfelt afdelingens mærke. 26. oktober 1676 Fyrværkerkompagniet oprettes. Hærens Materielkommando kan føre sin oprindelse tilbage til denne dato Kastelskirken indvies Forsvarschefen overdrager fire af hærens nye raketkastere (Multiple Launch Rocket System) til Hærens Operative Kommando. 27. oktober 1885 Militært Gendarmerikorps oprettes. Nedlægges oktober 1664 Første indkvartering af soldater i Kastellet Frederik IV erklærer Sverige krig. (Se 3/7 1720) og 2. Fæstningskompagni (København og Fredericia) oprettes. Indgår 1/ i 2. Artilleribataillon. (Se 1/ ).

282 280 Hærens Mærkedage 28. oktober Fæstningskompagni (Rendsborg) oprettes. Nedlægges 11/ oktober 1997 Finansudvalget bevilger ca. 286 mio. til anskaffelse af artilleripejleradarer Sjællandske Luftværnsregiment (1/ sammenlagt med Kronens Artilleriregiment) kan føre sin oprindelse tilbage til 1. og 2. Fæstningskompagnis oprettelse Københavnske Soldaterforeningers Samvirke stiftes Finansudvalget bevilger ca.173 mio. kr. til anskaffelse af pansrede mandskabsvogne på hjul. 30. oktober 1598 Byggearbejdet på Københavns Tøjhus påbegyndes under ledelse af bygmester Bernt Petersen. Tøjhuset er færdigbygget 1604, men store udvidelser fortsættes bl.a. ved bygning af Provianthuset og en ny skibshavn Freden i Wien mellem Danmark på den ene side og Prøjsen og Østrig på den anden. Danmark afstår hertugdømmerne Slesvig og Holsten og får sydgrænse ved Kongeåen. (Se 1/2 1864) Ny kaserne i Hvorup indvies.

283 Oktober oktober 1659 Landgangen ved Kerteminde. General Schacks korps på ca mand går i land ved Kerteminde, driver de svenske kystvagttropper, tre dragonregimenter, på flugt og går i stilling på Hindsholm. (Se 4/ ) Jydske Wedelske Regiment til Fods oprettes. Sammenlægges 1/ under navnet Jyske Fodregiment med Kongens Fodregiment (se 29/4 1657). Fra 31/ : Kongens Jyske Fodregiment Det krigsvidenskabelige Selskab stiftes Intendanturkompagni oprettes. Havde dog eksisteret siden 1947, da Det danske Kommando i Tyskland oprettedes, men da under navn af Forplejningsmagasinet i Kolding.

284

285 November

286 284 Hærens Mærkedage 1. november Jydske nationale Rytterregiment oprettes. Bliver 1/ under navnet 5. Dragonregiment sammenlagt med 3. Dragonregiment (se 1/8 1670) til Jyske Dragonregiment Den militære Højskole oprettes. Nedlægges Rytteriets Korporals- og Sergentskole (senere Pansertroppernes Befalingsmandsskoler) oprettes. Se også 1/ Skydeskolen (for håndvåben) (senere Infanteriskolen) oprettes. Se også 1/ Artilleriafdeling oprettes KFUM s soldatermission starter. Missionens første soldaterhjem åbnes samme dag i København Artilleriafdeling oprettes Hærens tekniske Korps (senere Hærens Materielkommando) oprettes. (Se. 26/ ) Hærens Musiktilsyn oprettes Artilleriafdeling oprettes. 10. Artilleriafdeling bliver senere luftværnsafdeling. (Se 1. april 1932) Artilleriafdeling nedlægges 23/

287 November Feltartilleriregiments 6. Artilleriafdeling uddanner Danmarks første mobile luftværnsbatteri i Avedørelejren Fodfolkspionerkommandoet oprettes. Sammenlægges 1/ med Kongens Fodregiment og indgår således fra 31/ i Kongens Jyske Fodregiment , 10., 11., 24. og 33. Artilleriafdeling oprettes. De hidtidige afdelinger 6., 11. og 12. benævnes fremtidig henholdsvis 21., 22. og 32. Artilleriafdeling. 4. Feltartilleriregiment (senere Sønderjyske Artilleriregiment) oprettes. Jyske og Sjællandske Luftværnsregiment oprettes. Jyske og Sjællandske Telegrafregiment oprettes. (Se 6/ og 25/7 1880). Jyske og Sjællandske Ingeniørregiment oprettes. (Se 6/ ). Jyske og Sjællandske Trainregiment oprettes. (Se 10/5 1865). Forsvarets Lægekorps Skole (senere Forsvarets Sanitetsskole) oprettes. Motorskolen (senere Hærens Materiel- og Færdselsskole) oprettes. Forsvarets Intendanturkorps oprettes (med bl.a. Hærens Forplejningskorps som grundstamme og som dermed ophører) Forsyningstroppernes oprettes. Befalingsmandsskoler Hærens Brevskole (senere Forsvarets Brevskole) oprettes.

288 286 Hærens Mærkedage Forsvarets Bygningstjeneste oprettes ved sammenlægning af Hærens og Søværnets bygningsvæsen. (Se 6/ ). 1. november Sjællandske Brigade oprettes. 2. Sjællandske Brigade oprettes. 1. Jyske Brigade oprettes. 2. Jyske Brigade oprettes. 3. Jyske Brigade oprettes. Jægerkorpset oprettes. (Se 1/3 1785) Sydjyske Parkområde oprettes under Hærens Materielkommando Sjællandske Luftværnsregiment nedlægges. Staben samt 1. og 13. Luftværnsafdeling indgår i Kronens Artilleriregiment Første kvindelige konstabler ved hæren (16) møder i Høvelte, jf. lov af 1/9 s.å. I 1978 blev officersskolerne åbnet for kvinder, men med begrænsede anvendelsesområder. Ved vedtagelsen af lov om ligebehandling i 1978, blev der gradvist åbnet for bredere gradmæssig og funktionsmæssig anvendelse af kvinder, fra 1988 også i kampenheder Forsvarskommandoens nye bygning i Vedbæk indvies. I Forsvarskommandoen indgår de tre værnsstabe: Hærstaben, Marinestaben og Flyverstaben. (Se 1/1 1970).

289 November november 1976 Forsyningstroppernes Befalingsmandsskoler integreres i Jyske Trænregiment/Hærens Trænog Militærpolitiskole Jyske Divisionskommando betegnes fremtidig Jyske Division Militærregion V flyttes fra Ringsted Kaserne til Antvorskov Kaserne Chefen for Sjællandske Livregiment overtager ansvaret for opstilling, uddannelse og føring af Militærregion V Den særlige ingeniøruddannelse på Hærens Specialskole ophører, hvorefter skolen bliver en ren efterretningsskole, underlagt Hærens Operative Kommando Nørrejyske Artilleriregiment og Sønderjyske Artilleriregiment sammenlægges i Varde som Dronningens Artilleriregiment. 2. november 1340 Slaget ved Skanderborg. En dansk hærstyrke under Niels Ebbesen belejrer Skanderborg slot, men angribes af en holstensk undsætningshær. Begge parter tilskriver sig sejren. Under kampen falder Niels Ebbesen På Odense Kaserne formeres Sergentskolen på Fyn Ny fane til Dronningens Artilleriregiment indviet af Hendes Majestæt Dronningen.

290 288 Hærens Mærkedage 4. november 1659 Feltmarskal Ebersteins danske-polske-brandenburgske-østrigske korps på ca mand går fra Snoghøj i land ved Middelfart, fordriver de svenske kystvagter og gør klar til fremrykning for at forene sig med general Schacks korps. (Se 31/ ) Garnisonshospitalet i Rigensgade tages i brug. Ophørte som hospital i november 1563 Mislykket svensk storm på Halmstad. Byens borgere og besætning under Poul Huitfeldt afslår et svensk stormangreb under Erik XIV. 6. november 1684 Fortifikationsetaterne oprettes. Jyske og Sjællandske Ingeniørregiment samt Forsvarets Bygningstjeneste kan føre deres oprindelse tilbage til denne dato. 8. november 1953 Ny kaserne i Holstebro indvies. 9. november 1563 Slaget ved Marekær. Frederik II ankommer med en undsætningsstyrke til det belejrede Halmstad, slår den svenske hær under Carl de Mornay og erobrer 30 kanoner. 10. november 1710 Det befales, at to skildvagter anbringes ved Mønten. Bevogtningen ophører 1. august november 1357 Slaget ved Brobjerg (Gamborg) på Fyn. Valde-

291 November 289 mar Atterdag besejrer den holstenske hær under grev Gerts søn, Nicolaus, og kommer derved i besiddelse af Fyn. 12. november 1998 Finansudvalget tiltræder anskaffelsen af raketkastere til hæren til et samlet beløb af ca. 363 mio. kr. 13. november 1569 Erobringen af Varberghus. Efter en måneds belejring og voldsomme bombardementer kapitulerer den stærke svenske fæstning til Frederik II. Under belejringen falder den danske hærs to bedste førere, Frans Brockenhuus og Daniel Rantzau. 14. november 1659 Slaget ved Nyborg. Efter at Schacks og Ebersteins korps (se hhv. 31/10 og 4/ ) har forenet sig ved Odense, angriber de den svenske hær på ca mand under greven af Sulzbach og Otto Stenbock, der har indtaget en stærk stilling uden for Nyborg. Efter en hård, omskiftelig og langvarig kamp lykkes det 2 danske rytterregimenter under Hans Ahlefeldt at kaste det fjendtlige rytteri på yderste højre fløj og komme i ryggen på det svenske fodfolk i centrum, der samtidig angribes frontalt og lider meget store tab. De overlevende af den svenske styrke, knap mand, samles i Nyborg og overgiver sig dagen efter betingelsesløst. Blandt de danske afdelinger, som foruden rytteriet især udmærkede sig, er Kongens Livregiment (senere Den kgl. Livgarde) og Ebersteins Regiment (senere Prinsens Livregiment) Det første soldaterhjem under Det grundtvigske Soldaterarbejde åbner på Christianshavn Landgangen ved Raa fiskerleje syd for Helsingborg. En dansk hær på ca mand under general Reventlow går uden at møde modstand i land i Skåne.

292 290 Hærens Mærkedage 14. november 1740 Der gives tilladelse til at engagere drenge ved skillingshvervning mod, at kontrakten underskrives under to vidners nærværelse, samt at disse drenge altid bærer et rødt halsbind som tegn på deres engagement. 15. november 1956 Første kontingent af danske FN-soldater lander i Abu Suweir i Ægypten for at deltage i grænsebevogtningen mellem Israel og Ægypten. Enheden fik navnet DANOR I. Den 24. maj 1957 flyver de sidste danske soldater tilbage til Danmark. 16. november 1715 Kampen ved Stresow på Rügen. En dansk-prøjsisk-saksisk hær på ca mand under fyrst Leopold af Anhalt-Dessau går den 15. i land på Rügen og opkaster straks et skanseværk som brohoved. Tidligt næste morgen retter den svenske styrke på øen under Carl XII s personlige ledelse flere angreb på en strækning af skanseværket, der udelukkende forsvares af danske tropper, men angrebene afvises med store tab, og kongen selv såres. Tre danske afdelinger udmærker sig specielt, nemlig Jyske Wedelske Regiment til Fods (senere Kongens Jyske Fodregiment, Prins Carls Regiment (senere Prinsens Livregiment) og Norske geworbne Regiment Hærens Materielkommandos Rekrutskole underlægges Sjællandske Trænregiment Som led i gennemførelsen af bestemmelserne om våbenkontrol, jf. Treaty on Conventional Forces in Europe (CFE-traktaten), udløber den treårige reduktionsperiode. Danmarks kampvognsstyrke er blevet reduceret med i alt 146 stk.

293 November november 1567 Træfningen ved Tureby i Östergötland. En lille dansk rytterstyrke under Daniel Rantzau angriber overrumplende den svenske hær under feltmarskal Erik Henriksson og driver den på flugt. Erik Henriksson tages til fange, og det svenske artilleri på 20 kanoner erobres Sjællandske Kompagni af skånske Regiment Knægte (senere Sjællandske Livregiment) oprettes. Fyenske Kompagni af jydske Regiment Knægte (senere Fynske Livregiment) oprettes Afskedsparade ved SHIRBRIG: Det danske bidrag på 333 mand (stab og hovedkvarterskompagni) til UNMEE (United Nations Mission in Ethiopia and Eritrea udsendes (folketingsbeslutning B 33 af 9. november) og meldes operationsklar i Eritrea den 16. december. Enheden returnerer til Danmark i juni november 1844 Nye straffebestemmelser der bl.a. forbød at straffe underofficerer og ligestillede med slag og krumslutning. 19. november 1998 Formanden for Forsvarskommissionen af 1997, Knud Heinesen, frigiver kommissionens rapport; den gøres tilgængelig på Forsvarsministeriets hjemmeside 25/ besøger hjemmesiden i løbet af 24 timer. Den trykte udgave udkom 22/ november 1660 Krigskollegiet (senere Forsvarsministeriet) oprettes. (Se 10/ ). 28. november 1936 Den nye Bülows Kaserne i Fredericia indvies.

294 292 Hærens Mærkedage 29. november 1984 Den Kongelige Livgarde flytter fra Sandholmlejren til Høvelte Kaserne. 30. november 1657 Ebersteins Regiment (senere Prinsens Livregiment) oprettes Prinsens Livregiment tildeles Hans Kongelige Højhed Prins Henriks kronede navnetræk, som bæres af alt personel ved regimentet.

295 December

296 294 Hærens Mærkedage 1. december og 42. Bataillon oprettes af Københavns Væbnings to batailloner. (Se 1/6 1808). Nedlægges 31/ Væbningens stab og artillerikompagnier nedlægges 20/ De første udnævnelser i den nye grad seniorsergent (kun HMAK-personel; ved regimenterne skete udnævnelser pr. 1. januar 1965). 2. december 1998 Finansudvalget tiltræder, at der anvendes ca. 396 mio. kr. til anskaffelse af et fjernopklaringssystem. 3. december Forstærkningsjægerkorps oprettes. Udmærker sig i Treårskrigen især ved Adsbøl, Fredericia og Isted. Nedlægges 26/ Sjællandske Trænregiment fraflytter Høvelte Kaserne og samplaceres med Sjællandske Ingeniørregiment på Farum Kaserne i forbindelse med, at Den Kongelige Livgarde overtager Høvelte Kaserne Destruktion af danske personelminer påbegyndes Finansudvalget tiltræder, at der anvendes ca. 22 mio. kr. til udvidelse af øvelsespladsen ved Haderslev Kaserne. 4. december 1676 Slaget ved Lund. Den svenske hær, ca mand, under Carl XI, sejrer efter en meget hård og omskiftelig kamp over den danske hær på ca mand under Christian V. Tilsammen

297 December 295 mister de to hære ca faldne i slaget, der regnes for det blodigste i Norden. En bataillon af Kongens Livregiment (senere Den kgl. Livgarde) under oberst Bibow udmærker sig specielt ved at dække det danske centrums tilbagegang. 4. december 1813 Kampen ved Boden. Under den danske hærstyrkes (Auxiliærkorpsets) tilbagetrækning fra Nordtyskland standser general Lassons brigade (bestående af Slesvigske og Fynske Infanteriregiment (senere Slesvigske Fodregiment og Fynske Livregiment) og en eskadron af Fynske Regiment lette Dragoner (senere Jydske Dragonregiment)) fortroppen af general Wallmodens tysk-russisk-svenske armékorps og driver den på flugt med et tab på over 100 døde og sårede og 33 fanger Ifølge Kgl. Resolution bestemmes, at hærens befalingsmænd ved tiltale af menige fremtidig skulle benytte udtrykket De. Hidtil havde man sagt Du ved tiltale af menige. 5. december 1711 Kampen ved Wismar. Den svenske kommandant, oberst Schoultz, foretager med godt mand og 12 kanoner af fæstningens besætning et udfald mod det danske indeslutningskorps på mand under general Rantzau, men lider et fuldstændigt nederlag. Svenskerne mister 478 døde og ca fanger, hvoraf 500 sårede, samt alle 12 kanoner, mens danskernes tab udgør 135 faldne og 144 sårede. Kun Schoultz selv og nogle få folk når tilbage til fæstningen. 6. december 1813 Rytterkampen ved Alt Rahlstedt. Jyske Regiment lette Dragoner (senere Jydske Dragonregiment) under oberst Engelsted og et regiment franske ridende jægere slår og splitter en stor kosakstyrke ved landsbyen Tonnendorf og for-

298 296 Hærens Mærkedage følger fjenden til Rahlstedt. Her går tysk-russiske husarer og andre kosakker til modangreb, hvorefter dragonerne og de franske jægere atter må trække sig tilbage, bestandigt udførende attakker for at holde fjenden på afstand. 6. december 1957 Hærmærket autoriseres som værnsmærke for hæren; har dog været hærens eget emblem siden Der anskaffes 30 stk. panserværnsraketkøretøjer til hæren. Typens betegnelse var High Mobile Multipurpose Wheeled Vehicle (HMMWV), men i daglig tale ofte humvee. 7. december 1763 Det Danske Liv Regiment til Fods (senere Danske Livregiment) oprettes Træfningen ved Bornhøved. En svensk rytterbrigade under general Sköldebrand retter et overraskende angreb på den danske hærstyrkes bagtrop, men standses af ild fra batteriet Gerstenberg (senere 4. Artilleriafdelings 2. Batteri), hvorefter et modstød af Holstenske Infanteriregiment (senere Dronningens Livregiment) kaster svenskerne tilbage med følelige tab. 9. december 1809 Medlemmer af den jødiske menighed udskrives som soldater, og samtidig fastsættes en formular til troskabseden. 10. december 1809 Freden i Jönköbing. Danmark-Norge slutter fred med Sverige. Alt forbliver som før krigen. (Se 23/3 1808).

299 December december 1813 Slaget ved Sehested. Den danske hærstyrke på mand (Auxiliærkorpset) under prins Frederik af Hessen finder under tilbagetrækningen fra Nordtyskland vejen til Rendsborg spærret af en styrke på mand af general Wallmodens tysk-russisk-svenske armékorps, men slår sig under en række glimrende udførte angreb igennem og kaster fjenden tilbage over Ejderen. Wallmoden mister ca mand, heraf 654 fanger, samt to kanoner, mens danskernes samlede tab udgør 549 mand, heraf 66 døde. Følgende danske afdelinger udmærker sig særligt under kampen: Holstenske Rytterregiment, Fynske Regiment lette Dragoner (senere Jydske Dragonregiment), Dronningens Livregiment I (senere Dronningens Livregiment), Holstenske Infanteriregiment III og IV (senere Dronningens Livregiment), 3. Jyske Infanteriregiment I (senere Falsterske Fodregiment), Oldenborgske Infanteriregiment I og IV (senere tilknyttet Falsterske Fodregiment), Batterierne Gerstenberg og Koye (senere 4. Artilleriafdelings 2. og 3. Batteri af Sjællandske Artilleriregiment) Krigsministeriets Arkiv, der kan føre sin oprindelse tilbage til Krigskollegiet (se 26/ ), får navnet Hærens Arkiv. Underlægges i 1971 Rigsarkivet under Ministeriet for Kulturelle Anliggender. 11. december Fæstningskompagni (Sønderborg) oprettes. Nedlægges 2/ Kontrakten vedr. køb af 51 kampvogne Leopard 2 underskrives. 12. december 1643 Efter ordre fra den svenske rigsforstander, Axel Oxenstjerna, går en svensk hær under anførsel af general Torstensson uden forudgående krigserklæring over den danske grænse i Hol-

300 298 Hærens Mærkedage sten og rykker hurtigt op gennem Sønderjylland. (Se 13/8 1645). 12. december 1923 Til brug for hærens personel indføres en stålhjelm Folketinget vedtager en ændring af værnepligtsloven: Straffede (mindst 30 dages fængsel) tillades ikke at aftjene værnepligt. 13. december 1570 Freden i Stettin mellem Danmark og Sverige. Alle erobringer tilbagegives, men Sverige anerkender Danmarks besiddelse af Gotland. (Se 31/7 1563) Wismars erobring. Danske tropper stormer og erobrer byens befæstning. Derpå kapitulerer selve citadellet. Under stormen udmærker følgende danske afdelinger sig specielt: Kongens Livregiment (senere Den kgl. Livgarde), Cicignons Regiment (senere Fynske Livregiment) og Prins Christians Regiment (senere Prinsens Livregiment) Kampen ved Ribnitz. Den svenske general Königsmark forsøger fra Stralsund med et korps på mand at komme Wismar til undsætning, men besejres af general Carl Arenstorff med en styrke på ryttere i forening med mand under prinsen af Hessen-Homburg. Svenskerne lider et stort tab af døde og sårede samt over 300 fanger.

301 December december 1993 UNFICYP (United Nations Forces in Cyprus). Den danske bataljon trækkes hjem med henblik på anvendelse i andre FN-opgaver. 19. december 1813 Frederiksort kapitulerer. Kommandanten, generalmajor Hirsch, overgiver sig til den svenske general Posse, som med en division på ca mand har indesluttet fæstningen. Besætningen, 300 mand, får fri afmarch med alle hædersbevisninger. Forinden er alt det svenske skyts ødelagt så grundigt, at fjenden ikke siden får det i brugbar stand. 20. december 1712 Slaget ved Gadebusch. En svensk hær på ca mand under Magnus Stenbock besejrer general Scholten med en dansk hær på mand og saksiske ryttere. Danskerne mister ca døde og sårede samt fanger. Svenskernes tab angives til ca døde og sårede. Under selve slaget og den derpå følgende retræte kæmper følgende danske afdelinger med særlig tapperhed: Grenaderkorpset, Garden til Fods (senere Den kgl. Livgarde), Marineregimentet (senere Bornholms Værn), 1. Danske Infanteri-Regiment (senere Dronningens Livregiment), Viborgske nationale Regiment samt 2. nationale fynske Rytterregiment (senere Jydske Dragonregiment) IFOR (Implementation Force) under NATOkommando overtager fra FN det operative ansvar i Bosnien-Hercegovina. Den danske kampvognseskadron fra Tuzla overgår til IFOR. 21. december 1807 Det Fyenske ridende Jægerkorps oprettes. Nedlagt 4/

302 300 Hærens Mærkedage Det Jydske Jægerkorps oprettes. Nedlagt 1/ Det Sjællandske ridende Jægerkorps oprettes. Nedlagt 4/ december 1995 Som led i en omfattende anskaffelse af minerydningsmateriel (minerydningsslanger, -plove og -plejle) modtager hæren dens første minerydningsplejl. 23. december 1715 Stralsund erobres. Efter et sejt og hårdnakket forsvar, ledet af Carl XII personligt, og efter at alle udenværkerne er erobret ved storm, kapitulerer den stærke fæstning til et dansk-prøjsisksaksisk indeslutningskorps. Den overlevende besætning, ca mand, hvoraf sårede, bliver krigsfanger. Dagen før kapitulationen afsejler Carl XII til Sverige. Under stormangrebene udmærker følgende danske afdelinger sig: Kongens Livregiment (senere Den kgl. Livgarde), Fyenske Regiment (senere Fynske Livregiment), Prins Christians Regiment (senere Kongens Jyske Fodregiment) og Jydske Wedelske Regiment (senere Kongens Jyske Fodregiment) Geværfabrik på Tøjhusets grund tages i brug og virker som sådan til Bygningen blev nedrevet 1905, og en del af grunden gav plads for Det kgl. Biblioteks have. En ny geværfabrik var taget i brug i 1888 ved Kalvebodstrand. 24. december 1807 Hertuginde Louise Augustas Livjægerkorps oprettes. Nedlægges 1/ Det Lollandske ridende Jægerkorps oprettes. Nedlægges 1/

303 December december 1683 Løvendahls Dragonregiment oprettes. Nedlægges under navnet 2. Dragonregiment 20/ december 1703 Stormen på Eutin slot. En dansk styrke bestående af Livregiment Dragoner, Marineregiment (senere Bornholms Værn) og fire kanoner under kommando af oberst Passow stormer og erobrer slottet, der er besat af holsten-gottorpske tropper. Under kampen falder oberst Passow Generalstaben og Adjutantstaben, der siden 20. januar 1808 havde hørt sammen, adskilles. Adjutantstaben får navnet Bureau for Armeens Commandosager benævnt Kongens Adjutantstab. Senere sæde på Christiansborg under navnet Hendes Majestæt Dronningens Adjudantstab. 31. december 1680 Marineregimentet (senere Bornholms Værn) oprettes. 30. december 1676 Helsingborg kapitulerer til svenskerne. Kommandanten, oberst Schönfelt, og besætningen på 300 mand bliver trods løfte om fri overførsel til Sjælland tvunget til at marchere til Norge. På den lange march omkommer halvdelen af styrken på grund af strabadser, sult og hård behandling Det danske Hoftrompeterkorps nedlægges; oprettet omkring 1440 af Kong Hans Hærens Materielkommandos Rekrutskole overføres fra Sjællandske Trænregiment til Danske Livregiment (Vordingborg).

304 302 Hærens Mærkedage 31. december 1990 Vestre Landsdelskommando nedlægges Østre Landkommando nedlægges Musikkorps Sjællandske Livregiment nedlægges Følgende myndigheder udgår af Hærens operative kommandos driftsstruktur: Danske Livregiment, Slesvigske Fodregiment og Dronningens Livregiment samt militærdistrikterne Vestjylland, Roskilde, Storkøbenhavn og Nordsjælland, der alle nedlægges (eller sammenlægges med andre). Endvidere Hærens Specialskole, der overføres til Forsvarsakademiet som Center for Specialuddannelse fra 1. januar Gurrehus afhændes.

305

306

307 Bilag Bilag 1: Hærens officielle flagdage Nedenstående oversigt er uddrag af BILAG 6 til KAPITEL 4 i FKOBST 202-4, med tilføjelser oplyst af FKO 10. maj Kirkelige højtidsdage Nytårsdag Langfredag (halv stang) Påskedag Kr. Himmelfartsdag Pinsedag Juledag Fødselsdage i kongehuset 5. februar Hendes Kgl. Højhed Kronprinsesse Mary 16. april Hendes Majestæt Dronningen 29. april Hendes Kgl. Højhed Prinsesse Benedikte 26. maj Hans Kgl. Højhed Kronprins Frederik 7. juni Hans Kgl. Højhed Prins Joachim 11. juni Hans Kgl. Højhed Prinsgemalen

308 306 Hærens Mærkedage Mærkedage 2. februar Kampen ved Mysunde februar Stormen på København marts Forsvarets Hæderstegns indstiftelsesdag 1953 (Kong Frederik IX fødselsdag) 9. april Danmarks besættelse 1940 (halv stang til kl. 1200) 18. april Stormen på Dybbøl maj Danmarks befrielse juni Slaget ved Dybbøl 1848; Grundlovsdag juni Valdemarsdag; Slaget ved Reval 1219; Genforeningsdagen juli Slaget ved Fredericia juli Slaget ved Isted september Hærens Hæderstegns indstiftelsesdag 1945 (Kong Christian X fødselsdag) 4. oktober Stormen på Frederiksstad 1850 Ordenstildelingsdage i Hæren 2. februar, 18. april, 6. juli, 26. september og 4. oktober. Særlige regler for flagning Reglerne for flagning på kirkelige højtidsdage følges også, såfremt disse falder på ovennævnte datoer for fødselsdage i kongehuset. Flagning med stort flag ud over nævnte datoer finder kun sted efter ordre fra Forsvarskommandoen.

309 Bilag Bilag 2: Vejledninger Søgning Der er ikke udarbejdet registre til bogen, men søgning kan ske elektronisk, idet der er adgang til oversigten via Hærens Operative Kommandos hjemmeside Hjemmesidens søgemodul kan anvendes ved at skrive (dele af ) et ord eller ved at anvende ord m.v. som indgangsværdi. Søgning kan også ske via visse kommercielle søgemaskiner. Indsendelse af forslag til rettelser og tilføjelser Såvel forslag til rettelser i den aktuelle udgave af Hærens Mærkedage som forslag til mærkedage, der bør optages i en senere udgave, er meget velkomne. Sådanne forslag indsendes således: - Pr. post til Ledelsessekretariatet, Hærens Operative Kommando, Postboks 59, 7470 Karup J. - Pr. mail til [email protected] - Pr. FIIN (Forsvarets Integrerede Informatik Netværk) til HO-HMA01 Forslag og rettelsesforslag skal indeholde: - Dato - Årstal - Tekst (kort beskrivelse af begivenheden) - Reference med angivelse af udsteder samt nr. m.v. på den skrivelse eller befaling, som oplysningen stammer fra.

310 308 Hærens Mærkedage Afgrænsning af indhold Der fastsættes følgende retningslinier for optagelse af begivenheder m.v. i Hærens Mærkedage: Organisationsændringer: - Oprettelse og nedlæggelse, - sammenlægning og - garnisonsændring for hærens regimenter, skoler og myndigheder på brigade- og højere niveau. Afdelinger kan medtages, hvis en sådan overtager en opgave fra et højere niveau. Kaserner, lokaliteter og faciliteter: - Anskaffelse (indvielse), - afhændelse og - markante, strukturbestemte til- eller ombygninger. Materiel: - Anskaffelse af primære materielgenstande eller -systemer (overdragelses- eller ibrugtagningsdato), - Udfasningsdato.

311 Bilag Personalia. - Indførelse af nye personelordninger, grader eller andre principielle forhold vedr. personel. - Indførelse af nye nationale hæderstegn. - Begivenheder, der har medført rejsning af mindesten. Deltagelse i internationale operationer. - Første deltagelse i en ny international operation. Der anføres både forkortelse og den fulde ordlyd af operationens betegnelse. - Afslutning af dansk deltagelse i en international operation. - Særligt markante kampe el. andre væsentlige tildragelser. Generelt vedr. afgrænsning af indhold. - Vedrørende personalia skal det bemærkes, enkeltpersoners navne ikke medtages i Hærens Mærkedage. - Mere omfattende oplysninger om aktiviteter (f.eks. markante træfninger) samt oplysninger om enheder og enkeltpersoner, der jf. ovenstående ikke medtages i Hærens Mærkedage, modtages gerne til brug ved anden dokumentation af hærens aktiviteter.

312

313 Bilag Bilag 3: Ældre forord Afskrift af forordene til Hærens Mærke- og Mindedage (udgivet 1976). Forord I 1942 udkom daværende kommandørkaptajn, nu kontreadmiral F.H. Kjølsens udmærkede lille bog: Vort Søværns Hæders- og Mindedage. For hærens vedkommende bragtes samme år i Militært Tidsskrift hver måned et par sider med hærens mindedage, og i 1948 fremkom i Håndbog for Hæren en liste over hærens mærkedage. I det foreliggende skrift er der gjort forsøg på at bringe en mere omfattende fortegnelse over hærens mærke- og mindedage med kortfattede oplysninger om de nævnte begivenheder. For at lette oversigten er årstal vedrørende krigshistorie understreget. Endvidere er de nuværende navne på hærens afdelinger, korps, skoler, institutioner m.v. understreget. (Red.: Ikke medtaget i denne udgave). De krigshistoriske data omfatter ikke danske tropper i fremmed tjeneste f.eks. ikke de afdelinger, som under Christian V og Frederiks IV kæmpede i engelsk, fransk og østrigsk tjeneste skønt de overalt udmærkede sig og angiveligt kæmpede med stor tapperhed, men som udenlandsk krigshistorie skønnes det at falde uden for dette skrifts rammer.

314 312 Hærens Mærkedage Under arbejdet har det været et problem, at nogle af hærens afdelinger fejrer deres fødselsdag på datoen for selve oprettelsesdokumentet, medens andre afdelinger fejrer den dato, hvor de facto blev opstillet og formeret. Det ville måske have været logisk og konsekvent at følge samme princip for alle afdelinger, men de anvendte fødselsdage har efterhånden vundet hævd og har dannet grundlag for adskillige jubilæer, og det kan derfor næppe anses for ønskeligt at forsøge at ændre datoer, som i dag er officielt anerkendte. For den historiske nøjagtigheds skyld er der dog henvisninger til de officielle aktstykker, dokumenter eller forordninger i de tilfælde, hvor afvigelser på dette område forekommer. (Red.: Ikke medtaget i denne udgave). Det anvendte kildemateriale har været så omfattende, at det vil føre alt for vidt at bringe en detaljeret redegørelse herfor. Af det vigtigste materiale skal dog nævnes Reskripter, Resolutioner og Collegialbreve den danske krigsmagt til Lands angaaende ved Rosenstand Goiske, Hedegaard m.fl., Love Rescripter og Resolutioner som angaa Hæren ved Plockross, Samling af Parolbefalinger ved H.Kierulf, Kundgjørelser for Armeen, Meddelelser fra Krigsarkiverne ved C.Th.Sørensen, P.Fr.Rist m.fl., samtlige danske generalstabsværker om vore krige, tyske og svenske generalstabs værker med relation til vor krigshistorie, arbejder af militær- og krigshistorikere som bl.a. J.H.F. og F.H.Jahn, J.A.Fibiger, J.T.Ræder, N.P.Jensen, O.Vaupell, A.Liljefalk, F.Meidell, A.P.Tuxen, K.C.Rockstroh, Jens Johansen, J.Nordentoft og Gordon Norrie, samt krigshistoriske værker af Björlin, Tingsten, Stille, Moltke, Quistorp o.m.a. Dertil kommer en hel del utrykt materiale fra Hærens Arkiv samt indberetninger til Hærens Traditionsudvalg. E. Borgstrøm Poul Ib Liebe

315 Bilag Det er Det kongelige Garnisonsbiblioteks opfattelse, at det meget omfattende materiale, som arkivassistent E. Borgstrøm og translatør P.I. Liebe har samlet i nærværende skrift, vil være nyttigt for hærens myndigheder og enkeltpersoner. Såfremt der er behov for oplysninger ud over dem, som skriftet giver om de enkelte begivenheder, er biblioteket til rådighed med sin meget store samling af litteratur om hær-, afdelings- og krigshistorie. Man har ikke gjort sig tanker om, at dette skulle være en fuldstændig eller autoriseret fortegnelse over hærens mærke- og mindedage. Der vil sikkert for de enkelte tjenestesteder kunne tilføjes datoer for lokale mærkedage. Såfremt læserne mener, at der bør tilføjes fortegnelsen datoer af almen interesse, eller såfremt man er i stand til at korrigere fortegnelsen, vil biblioteket være taknemmelig for at blive underrettet. Redaktionen er i hovedsagen sluttet ultimo december Det kongelige Garnisionsbibliotek

316

317

318