Ørum Skole. Kvalitetsrapport 2015 og Dialogbaseret aftale

Transkript

1 Ørum Skole Kvalitetsrapport 2015 og Dialogbaseret aftale

2 Indhold 1. Baggrund Beskrivelse af skolen Effektmål TOPI Baggrund Effektmål Hvordan måler vi? Indsatser for at nå målet Økonomi/ressourcer Status for effektmålet Hvordan vil vi arbejde med effektmålet fremadrettet? Forældrenes oplevelse af skole-hjemsamarbejdet Baggrund Effektmål Hvordan måler vi? Indsatser for at nå målet Økonomi/ressourcer Status på effektmålet Hvordan vil vi arbejde med effektmålet fremadrettet? Elevtrivsel Baggrund Effektmål

3 Hvordan måler vi? Indsatser for at nå målet Økonomi/ressourcer Status for effektmålet Hvordan vil vi arbejde med effektmålet fremadrettet? Faglig progression i dansk Baggrund Effektmål Hvordan måler vi? Indsatser for at nå målet Økonomi/ressourcer Faglig progression i matematik Baggrund Effektmål Hvordan måler vi? Indsatser for at nå målet Økonomi/ressourcer Status for effektmålet Hvordan vil vi arbejde med effektmålet fremadrettet? Status for fokusområder Nye fokusområder for Nyt Fokusområde 1: UMV Læringsdelen Timerne og undervisningen Nyt fokusområde 2: Fokus på bekymrende fravær Nyt Fokusområde 3: Fokus på svage læsere og læsning i fagene

4 6. Nationale måltal Karaktergivning Karaktergennemsnit i dansk (alle fagdiscipliner), matematik (begge fagdiscipliner) og bundne prøvefag Socioøkonomisk reference af de bundne prøver i 9. klasse Andel af 9. klasseelever med karakteren 2 eller derover i både dansk og matematik Sammenfatning af resultater i de nationale tests i dansk og Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år Mindst 80% af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale tests Overgang til og fastholdelse i ungdomsuddannelse Andel af elever, der tre måneder efter afsluttet 9. klasse er påbegyndt en ungdomsuddannelse Andel af elever, der 15 måneder efter afsluttet 9. klasse er påbegyndt en ungdomsuddannelse Klager til Klagenævnet for Specialundervisning Kompetencedækning Skolebestyrelsens udtalelse om kvalitetsrapporten Skolebestyrelsens årsberetning

5 1. Baggrund Kvalitetsrapporten er et kommunalt mål- og resultatstyringsværktøj, der skal understøtte en systematisk evaluering på kommunalt niveau og fungere som et lokalt redskab til udvikling og dialog på skolerne i Viborg Kommune. De enkelte skolers kvalitetsrapporter drøftes mellem skolechefen og den lokale ledelse på skolen. Desuden er skolebestyrelsen og de lokale MED-udvalg aktivt involveret i arbejdet med kvalitetsrapporten. Kvalitetsrapporten indeholder i overskriftsform følgende oplysninger: En kort beskrivelse af skolen Status og beskrivelse af den fremadrettede indsats i forhold til de kommunale effektmål Status for skolens fokusområder for 2015 Nye fokusområder for 2016 Nationale måltal, herunder - Karaktergivning - Sammenfatning af resultaterne i de nationale tests i dansk og matematik - Overgang til og fastholdelse i ungdomsuddannelse - Resultater af trivselsundersøgelse - Klager til Klagenævnet for Specialundervisning - Kompetencedækning - Inklusion Skolebestyrelsens udtalelse om kvalitetsrapporten Skolebestyrelsens årsberetning Resultaterne af de nationale tests er fortrolige og fremgår derfor kun som et bilag til de kvalitetsrapporter, der forelægges Børne- og Ungdomsudvalget og Byrådet. Disse bilag til vil ikke blive offentliggjort på hjemmesiden. 4

6 2. Beskrivelse af skolen Ørum Skole ligger i den østlige del af Viborg Kommune, det gamle Tjele Kommune. I skoleåret 2014/15 havde skolen 300 elever i årgang. Ørum Skole har et basishold for to-sprogede børn. Holdet dækker børn i indskolingen fra Ørum Skole og Hammershøj Skole. SFO og SFO-klub er integreret i skolen. Der er ansat 35 medarbejdere. Det er målsætningen, at Ørum Skole opfattes som det naturlige valg for alle børn og forældre i distriktet, fordi vi har fokus på læring og trivsel. Vi oplever en stærkere konkurrence fra de omliggende friskoler, hvoraf en, Vejrum Fri, ligger i distriktet. Efter, at kommunen nedlagde børnehaven i Vejrumbro, har friskolen oprettet en fribørnehave, og det betyder, at børnene naturligt fortsætter i friskolen der. Vi oplever endvidere konkurrence fra Viborg Private Realskole. Vi fastholder dog en belægning på næsten 75 %. Skolen er udfordret af en lavere resursetildeling kombineret med et vigende elevtal, lave klassekvotienter og en høj eksklusionsafgift. Vi forsøger hele tiden at tydeliggøre vores profil over for forældre og elever. Eksempelvis har vi gang i spændende projekter om sproglig opmærksomhed i overgangen mellem skole og børnehave, og i udskolingen arbejder vi med alternative valgfagsordninger og fagtemadage, for at give et spændende udskolingsstilbud. Vi arbejder hele tiden med børns trivsel og gør en indsats for at løfte inklusionsopgaven. Det er vigtigt for os, at alle børn trives bedst muligt da er muligheden for læring størst. 5

7 3. Effektmål 3.1. TOPI Baggrund TOPI - Tidlig opsporing og indsats er et centralt element i Børne- og Ungdomspolitikken Lys i øjnene. I Viborg Kommune arbejder vi systematisk med opsporing af børn i mistrivsel så tidligt i deres liv og så tidligt i en pro-blemudvikling så muligt. Opsporingen af børn i mistrivsel sker med det formål at sætte ind med støtte og hjælp for at undgå, at begyndende vanskeligheder og problemer vokser sig store og alvorlige. I TOPI arbejdes der ud fra tre grundværdier: At alle børn skal ses og skal ses i deres kontekst At forældrene er en ressource, som skal inddrages Styrkelse af det tværfaglige samarbejde Effektmål Andelen af børn, der mellem hver af de tre årlige målinger flytter sig mod en grøn markering i trivselsundersøgelsen stiger. Der tages udgangspunkt i målingen fra oktober Implementering For overbygningen Andel af børn der flytter sig mod grøn position stiger med: 2 % 6

8 Grøn markering Gul markering Rød markering Antal personer Oktober 2014 Oktober 2015 Oktober 2014 Oktober 2015 Oktober 2014 Oktober 2015 Positiv bevægelser i perioden Negative bevægelser i perioden Viborg Kommune % 85 % 14 % 13 % 3 % 3 % 19% 18% Ørum Skole % 88 % 8 % 11 % 2 % 1 % 8 % 20 % Hvordan måler vi? Personalet på skolerne vurderer alle børns trivsel tre gange om året i oktober, januar og april. I trivselsskemaerne markeres det om barnet er i grøn, gul eller rød position. Undersøgelserne udfyldes i Klassetrivsel, så det er muligt at se bevægelser fra en position til en anden Indsatser for at nå målet Vi har fulgt op på implementeringen af TOPI-med et kursusforløb i skoleåret 14/15 for alle årgangsteam. Kursusforløbet har været medvirkende til at professionalisere og systematisere teamenes arbejde med TOPI. Fra ledelsesside har vi fokus på at systematisere arbejdet med eleverne i gul og rød position, så tiltagene får hurtig virkning Økonomi/ressourcer Kursusforløbet i 14/15 har været finansieret af de øremærkede midler til udvikling af teamsamarbejde og af TOPI. I skoleåret 15/16 har vi tilknyttet en konsulent til yderligere at kvalificere det pædagogiske personales arbejde med TOPI. Konsulenten er lønnet af centrale midler Status for effektmålet Vi har lagt vægt på, at teamene fanger så mange som muligt af de børn, som er i trivselsmæssige problemer. Samtidig skal vi være opmærksomme på, at arbejdet med elever i gul og rød position kan strække sig over længere tid, inden man ser resultater af indsatserne. På den baggrund, er det 7

9 forståeligt, at der vil blive lidt flere negative end positive bevægelser. Desuden oplever vi en mindre gruppe af familier / børn, hvor problemstillingerne er blevet mere massive Hvordan vil vi arbejde med effektmålet fremadrettet? I skoleåret 15/16 har vi tilknyttet en konsulent til yderligere at kvalificere det pædagogiske personales arbejde med TOPI. Fra ledelsesside har vi fokus på at systematisere arbejdet med eleverne i gul og rød position, så tiltagene får hurtig virkning bl.a. med hjælp fra den tilknyttede konsulent. Vi arbejder i personalegruppen på at dygtiggøre os i at arbejde realtionelt ud fra den systemiske tænkning, via en analyse af de krav, der sættes til eleverne, samt at kunne agere i dette praksis i nuet, være nysgerrige på børnene og se på konteksten. 8

10 3.2. Forældrenes oplevelse af skole-hjemsamarbejdet Baggrund Forældresamarbejde er et centralt element i Børne- og Ungdomspolitikken Lys i øjnene. Forældrene er naturlige samarbejdspartnere og er vigtige i forhold til børn og unges udvikling og trivsel. I Viborg Kommune ønsker vi derfor et tæt samarbejde med forældrene omkring det enkelte barn med det formål, at der kan sikres en fælles indsats i forhold til et barns faglige og sociale udvikling Effektmål Forældre, der generelt har en positiv oplevelse af skole- hjem-samarbejdet og positiv oplevelse af klubbens forældreinddragelse stiger. Der tages udgangspunkt i målingerne fra 2014, hvor forældrene er blevet spurgt om følgende: På en skala fra 1-10, hvordan oplever du da samarbejdet mellem hjem og skole/klub generelt? Baseline 2014: Skoler: 7,26 Klubber: 6, Andelen af forældre, der har en positiv oplevelse af skolehjemsamarbejdet stiger: Der er en fortsat positiv udvikling Meget dårligt På en skala fra 1 til 10, hvordan oplever du da samarbejdet mellem hjem og skole generelt? Tabellen er angivet i % Meget godt 9

11 Indekstal for skole/hjem samarbejdet / /2015 Ændring Ørum Skole 7,37 7,10-0,27 Viborg Kommune 7,26 6,87-0, Hvordan måler vi? Målingen baseres på en spørgeskemaundersøgelse (udarbejdes i Viborg Kommunes surveyprogram Enalyzer). Målingen i 2014 fungerer som baseline for de kommende målinger. Der er 2354 respondenter i hele Viborg Kommune, og deraf er 30 fra Ørum skole Indsatser for at nå målet Det formelle forældresamarbejde består p.t. af et årligt forældremøde og to forældresamtaler, hvor samtale nr. to dog er bestemt af behovet for samtale fra forældre og /eller lærere. Hertil kommer den løbende mundtlige og skriftlige dialog mellem skole og hjem. Vi har løbende drøftelser i personalegruppen af hvad, det gode forældresamarbejde består i og hvordan, vi kan imødekomme forældres ønsker og behov inden for den afsatte resurse. Det kan handle om den sociale kapital i klasserne (og blandt forældrene), at inddrage eksterne personer, f.eks. SSP-medarbejdere, at blive skarpere på, hvad vi vil nå og hvad målet er på de enkelte forældremøder, herunder forældreansvar Økonomi/ressourcer Lærerteamene er nødt til at lave en skarp prioritering af anvendelsen af tiden til forældresamarbejdet. Lærerteamene har mulighed for at lægge det årlige forældremøde efter kl Forældresamtalerne skal ligge inden for normal arbejdstid. Det kan dels give logistiske udfordringer med placeringen af samtaler, og dels optager samtaler inden for lærerens almindelige dagligdag en stor del af forberedelsestiden i samtaleperioden. Lærerteamet har mulighed for at prioritere de vigtigste samtaler i 2. samtalerunde Status på effektmålet 30 besvarelser er alt for få, til at give et retvisende billede af status (sidste år svarede 71). Vover vi alligevel at anvende statistikken, så kan man sige, at resultatet er o.k. i sammenligning. Resultatet fortæller ikke præcist hvor vi kan forbedre os. Forældrene har oplevet en skarpere prioritering af tiden til møder og samtaler, og nogle forældre oplever det måske som en forringelse, at samtaler nu skal ligge i arbejdstiden. Ledelsen har dog kun har fået enkelte henvendelser herom. Der kan også være tale om forhold omkring måden vi kommunikerer på. På nogle årgange oplevede forældrene en del lærerskift, der også kan give anledning til det lidt lavere resultat. 10

12 Hvordan vil vi arbejde med effektmålet fremadrettet? I personalegruppen og i skolebestyrelsen vil vi have fokus på, hvordan vi inden for den afsatte resurse skaber det bedst mulige forældresamarbejde. Både i frohold til måden vi holder møde på, og måden vi kommunikerer på. Eksempelvis må vi forventningsafklare, hvor forældre kunne tænke sig en forbedring. Se også Elevtrivsel Baggrund Det fremgår i Børne- og Ungdomspolitikken Lys i øjnene, at børn og unges trivsel er væsentlig i forhold til børnenes udvikling og læring. Derfor skal der ske en systematisk evaluering af børn og unges trivsel. Som et led i folkeskolereformen er der i foråret 2015 blevet gennemført en national trivselsundersøgelse på skoleområdet. Den nationale trivselsundersøgelse erstatter Viborg Kommunes egen trivselsundersøgelse på skoleområdet Effektmål Elevtrivslen på skolerne skal stige. På baggrund af resultaterne fra 2014/2015 udvikles der et nyt effektmål. Tabellerne viser et konkret spørgsmål på hvert målingsområde. Spørgsmålene er taget som et uddrag direkte fra den nationale trivselsundersøgelse Elevtrivslen på skolen skal stige Effektmål udvikles Hvordan måler vi? Undersøgelsen af elevernes trivsel gennemføres via TNS Gallups portal. Eleverne i kl. skal svare på 20 spørgsmål og eleverne i kl. skal svare på 40 spørgsmål. Der måles på fire forskellige indikatorer for trivsel: Social trivsel Faglig trivsel Støtte og inspiration i undervisningen Ro og orden Der er ikke lavet en elevtrivselsundersøgelse på Ørum skole 11

13 Indsatser for at nå målet Se Da der ingen resultater af trivselsmåling foreligger, kan jeg i stedet henvise til den seneste kortlægning af undervisningsmiljøet, som fandt sted i november Vi anvender DCUM s undersøgelse Termometeret Økonomi/ressourcer Se Status for effektmålet Det er meget beklageligt, at der ikke er dannet resultater for Ørum Skole. Vi har gennemført undersøgelsen, men der foreligger angiveligt kun resultater for 3 elever i 2 klasser. Jeg har været i kontakt med undervisningsministeriet. Der er sket en eller anden fejl, som ikke kan rettes, da det i år har været en ekstern leverandør, som har stået for undersøgelsen. Næste år har undervisningsministeriet sit eget system til undersøgelsen. Assistent Ole Clemmensen fra Undervisningsministerie skriver i sin seneste Vi kan ikke gennemføre og tilrette data i årets trivselsmåling og I vil derfor først være med fra næste års måling så vidt eleverne gennemfører målingen. I vores lokale trivselsmåling fra kortlægningen af undervisningsmiljøet scorer skolen 4,1 point på en skala fra 1 5, hvor 5 er bedst. Dette svarer til landsgennemsnittet, og det betragter vi som tilfredsstillende Hvordan vil vi arbejde med effektmålet fremadrettet? På Ørum Skole arbejder vi løbende på at styrke undervisningsmiljøet for eleverne eksempelvis med baggrund i vores handleplan for undervisningsmiljøet, vores antimobbestrategi og vores TOPI-indsats, som behandles løbende på personalemøder. Vi vil vægte arbejdet med at implementere synlig læring, at sætte tydelige mål og give feedback samt IT som hjælpemiddel. 12

14 3.4. Faglig progression i dansk Baggrund I folkeskolereformen lægges der op til, at der bliver fulgt tæt op på elevernes læring. I den forbindelse er der udviklet tre måltal, som vi i Viborg Kommune anvender for at kunne følge op på elevernes læring i dansk Effektmål Følgende tre måltal indgår i de nationale tests: Andelen af de allerdygtigste elever skal øges år for år Mindst 80 % af eleverne skal være gode til at læse Andelen af elever med dårlig resultater skal reduceres år for år 2016 Andelen af de allerdygtigste elever skal øges år for år Stigning ift. 2014/2015 Mindst 80 % af eleverne skal være gode til at læse Stigning på 1%-point ift. 2014/2015 Andelen af elever med dårlig resultater skal reduceres år for år Fald ift. 2014/ Hvordan måler vi? Måltallene hentes fra resultaterne af de nationale tests, som findes i Undervisningsministeriets uddannelsesstatistik. Der tages udgangspunkt i testresultaterne for skoleåret 2014/2015. Resultaterne af de nationale tests er fortrolige, hvorfor kun udviklingen i måltallene og om de er indfriet eller ej må beskrives Indsatser for at nå målet Vi lægger vægt på at udvikle læseunderisningen lige fra overgangen fra børnehaven med en fortsættelse af børnehavens indsats i forhold til sproglig opmærksomhed til læsevejledernes og PLC s arbejde med at støtte lærerne i arbejdet. Pga. de skematekniske forhold i forbindelse med skolereformen har vi i 2014/15 ikke haft fast læsebånd i skemaet, det har været op til de enkelte lærerteam og afdelinger, at lægge det ind. 13

15 Økonomi/ressourcer Der anvendes en relativ stor resurse til læsevejledning samt arbejde med overgange mellem børnehave og skole Faglig progression i matematik Baggrund I folkeskolereformen lægges der op til, at der bliver fulgt tæt op på elevernes læring. I den forbindelse er der udviklet tre måltal, som vi i Viborg Kommune anvender for at kunne følge op på elevernes læring i matematik Effektmål Følgende tre måltal indgår i de nationale tests: Andelen af de allerdygtigste elever skal øges år for år Mindst 80 % af eleverne skal være gode til at regne Andelen af elever med dårlig resultater skal reduceres år for år 2016 Andelen af de allerdygtigste elever skal øges år for år Stigning ift. 2014/2015 Mindst 80 % af eleverne skal være gode til at regne Stigning på 1%-point ift. 2014/2015 Andelen af elever med dårlig resultater skal reduceres år for år Fald ift. 2014/ Hvordan måler vi? Måltallene hentes fra resultaterne af de nationale tests, som findes i Undervisningsministeriets uddannelsesstatistik. Der tages udgangspunkt i testresultaterne for skoleåret 2013/2014. Resultaterne af de nationale tests er fortrolige, hvorfor kun udviklingen i måltallene og om de er indfriet eller ej må beskrives. 14

16 Indsatser for at nå målet Vi har en matematikvejleder, som arbejder med at udvikle faget i samarbejde med fagteamet. Vi vil arbejde med den mundtlige dimension, IT som hjælpemiddel, synet på matematik (forståelse frem for metode), samt faglig læsning Økonomi/ressourcer Der er afsat resurser til vejledningstimer i skolen og til uddannelse af vores matematikvejleder Status for effektmålet Generelt ser det ud til, at vi er i stand til at forbedre resultatet fra 3. til 6. årgang, hvor vi når effektmålet. Der kan være store forskelle mellem klasser, og derfor kan skolens resultat tidligst bedømmes efter sammenligninger over flere år Hvordan vil vi arbejde med effektmålet fremadrettet? Vi vil have fokus på at styrke indsatsen før 3. årgang, samt brobygningen i faget både fra indskolingen til mellemtrinet og fra mellemtrinet til udskolingen, hvor opgavetyperne og teksttyperne ændrer sig meget. 15

17 4. Status for fokusområder 2015 UMV - Læringsdelen Baggrund/udfordring: Kortlægningen af undervisningsmiljøet i foråret 2013 viser, at undervisningsmiljøet (UMV) generelt er godt, se skolens hjemmeside. Vi har valgt at fokusere på det punkt, hvor eleverne gav den laveste score (3 - middel) nemlig Timerne og undervisningen under hovedområdet Fagligt læringsmiljø. Undersøgelsespunktet siger noget om både elevens medinddragelse i undervisningens tilrettelæggelse jf. folkeskolelovens 18 stk. 3, samt om muligheden for at kunne koncentrere sig i timerne. Mål/effektmål: Vi ønsker højere score på dette punkt. Blandt andet fordi der i folkeskolereformen lægges op til, at det skal blive mere spændende at gå i skole. Endvidere må det forventes, at eleverne får øget motivation for læring, hvis dette punkt løftes. Hvordan måler vi?: Vi gentager Undervisningsmiljøvurderingen ved hjælp af DCUM s Termometer-undersøgelser. Lærerne drøfter, hvordan vi kan højne scoren Indsatser for at nå målet: Indsatserne aftales i efteråret 2014 med det pædagogiske personale. Økonomi/ressourcer: Inden for eksisterende rammer. Status på fokusområder fra kvalitetsrapport 2014 Der blev fulgt op på fokusområdet med en ny kortlægning af undervisningsmiljøet i november Resultatet for fokusområdet, Timerne og undervisningen, var uændret sammenlignet med 2013-undersøgelsen, dvs. en score på 3,0 begge år. Vi vil gerne højne scoren på dette område, og derfor har skolebestyrelsen vedtaget, at vi forsætter indsatsområdet. En forklaring på den udeblevne fremgang kan være implementeringen af den nye reform. 16

18 Fokus på bekymrende fravær Baggrund/udfordring: Vi ønsker en tidlig og forebyggende indsats over for elever, som er på vej til at opbygge et stort fravær. Vi kan se, at elever, der har stort fravær, ofte har en problematisk skolegang og ofte optræder på niveau 3 og 4 under den tværfaglige model. Endvidere har disse elever en vanskelig start på ungdomsuddannelserne. Mål/effektmål: Vi ønsker at mindske stort fravær på et tidligt tidspunkt i skoleforløbet. Hvordan måler vi?: Vi laver månedlig opfølgning på fraværsstatistik i elevadministrationssystemet. Ved bekymrende ulovligt fravær samt megen spredt fravær (ved ca. 10 %) skal kontaktlæreren tage kontakt til hjemmet. Indsatser for at nå målet: Jf. ovenfor. Økonomi/ressourcer: Inden for eksisterende rammer. Status på fokusområder fra kvalitetsrapport 2014 Fraværet for eleverne på Ørum Skole ligger på niveau med gennemsnittet i Viborg Kommune. Det er o.k., men vi vil gerne mindske fraværet som beskrevet ovenfor. Det vil endvidere være relevant, at ændre kulturen med hensyn til, at forældre søger deres børn fri på skoledage til ferier og begivenheder, hvis fraværsprocenten skal mindskes. Derfor har skolebestyrelsen vedtaget, at vi forsætter indsatsområdet 17

19 Fokus på svage læsere og læsning i fagene Baggrund/udfordring: I læsning har vi, sammenlignet med gennemsnittet for viborgskolerne, forholdsmæssigt flere elever, der ligger klart under middel. Det er en placering, vi har haft i flere år. Årsagen er måske, at vi har en del elever med ordblindeproblematikker, som bl.a. bliver afhjulpet gennem læsecenteret på Houlkærskolen. Endvidere peges der i nogen undersøgelser på, at socio- økonomiske forhold kan være årsagsforklaring vedrørende læsetandpunktet? Mål/effektmål: Vi ønsker at løfte læseniveauet for vore svageste elever. Hvordan måler vi?: Nationale test anvendes Indsatser for at nå målet: Ud over den kommunale indsats, som er beskrevet i effektmålet ovenfor, vil vi arbejde med egen læsevejlederindsats på alle klassetrin, med bl.a. en indsats gennem skoleåret i faglig læsning, dvs. at lære eleverne de rigtige læsestrategier for de enkelte fag. Læsevejlederne igangsætter desuden læseforløb med svage læsere blandt vore store elever. Endvidere vil vi fortsætte med læsestund 20 min. hver morgen med div. læseindsatser fra lærerteamet Økonomi/ressourcer: Inden for eksisterende rammer. Status på fokusområder fra kvalitetsrapport 2014 Vi skal fortsat forsøge at forbedre læseresultatet i indskolingen, hvor en relativ stor del af eleverne falder i den svageste kategori. Pga. de skematekniske forhold i forbindelse med skolereformen har vi i 2014/15 ikke haft fast læsebånd i skemaet, det har været op til de enkelte lærerteam og afdelinger, at lægge det ind. Fremadrettet vil vi vurdere om vi skal genindføre læsebånd fra skoleåret 16/17. Endvidere deltager vi i et projekt om sproglig opmærksomhed i overgangen fra børnehave til skole. Fokusområdet er fortsat vigtigt for Ørum Skole. Derfor har skolebestyrelsen vedtaget, at vi forsætter indsatsområdet. Status for effektmålet Vi har ser fortsat muligheder for forbedringer inden for vore fokusområder, og derfor har skolebestyrelsen vedtaget, at vi forsætter de tre indsatsområder næste år. Hvordan vil vi arbejde med effektmålet fremadrettet? Arbejdet med de tre områder fortsætter, og beskrives i kapitel 5. 18

20 5. Nye fokusområder for Nyt Fokusområde 1: UMV Læringsdelen Timerne og undervisningen Baggrund/udfordring: Kortlægningen af undervisningsmiljøet i foråret 2013 og efteråret 2015 viser, at undervisningsmiljøet (UMV) generelt er godt, se skolens hjemmeside. Vi har valgt at fokusere på det punkt, hvor eleverne gav den laveste score (3 - middel) nemlig Timerne og undervisningen under hovedområdet Fagligt læringsmiljø. Undersøgelsespunktet siger noget om både elevens medinddragelse i undervisningens tilrettelæggelse jf. folkeskolelovens 18 stk. 4, samt om muligheden for at kunne koncentrere sig i timerne. Mål/effektmål: Vi ønsker højere score på dette punkt. Blandt andet fordi der i folkeskolereformen lægges op til, at det skal blive mere spændende at gå i skole. Endvidere må det forventes, at eleverne får øget motivation for læring, hvis dette punkt løftes. Hvordan måler vi?: Vi gentager en undersøgelse af temaet. Her har vi dog den udfordring, at DCUM s Termometer-undersøgelse nedlægges pr. 31/ og erstattes af et nyt redskab, Grundskole-Termometeret. Vi ved ikke p.t., om den nye undersøgelse indeholder de samme spørgsmål, alternativt kan anvendes Klassetrivsel.dk. Det drøftes med lærerne, hvordan vi kan højne scoren samt hvilket undersøgelsesredskab, der skal anvendes. Indsatser for at nå målet: Indsatserne aftales i foråret 2016 med lærerpersonalet. Fokus forventes at være på klasseledelse, synlig læring, målstyring og trivsel. Økonomi/ressourcer: Inden for eksisterende rammer. 19

21 5.2. Nyt fokusområde 2: Fokus på bekymrende fravær Baggrund/udfordring: Vi ønsker en tidlig og forebyggende indsats over for elever, som er på vej til at opbygge et stort fravær. Vi kan se, at elever, der har stort fravær, ofte har en problematisk skolegang og ofte optræder på niveau 3 og 4 under den tværfaglige model. Endvidere har disse elever en vanskelig start på ungdomsuddannelserne. Mål/effektmål: Vi ønsker at mindske stort fravær på et tidligt tidspunkt i skoleforløbet. Hvordan måler vi?: Vi laver månedlig opfølgning på fraværsstatistik i elevadministrationssystemet, og registrerer udviklingen. Indsatser for at nå målet: Ved bekymrende ulovligt fravær samt megen spredt fravær (ved ca. 10 %) skal kontaktlæreren tage kontakt til hjemmet. Økonomi/ressourcer: Inden for eksisterende rammer. 20

22 5.3. Nyt Fokusområde 3: Fokus på svage læsere og læsning i fagene Baggrund/udfordring: I læsning har vi i indskolingen, sammenlignet med gennemsnittet for viborgskolerne, forholdsmæssigt flere elever i Andelen af dårligste elever. Årsagen er måske, at vi har en del elever med ordblindeproblematikker, som bl.a. bliver afhjulpet gennem læringscenteret for læsning på Houlkærskolen. Endvidere peges der i nogle undersøgelser på, at socio- økonomiske forhold kan være årsagsforklaring vedrørende læsetandpunktet? Mål/effektmål: Vi ønsker at løfte læseniveauet for vore svageste elever. Hvordan måler vi?: Nationale test anvendes Indsatser for at nå målet: Ud over den kommunale indsats, som er beskrevet i effektmålet ovenfor, vil vi arbejde med egen læsevejlederindsats på alle klassetrin, med bl.a. en indsats gennem skoleåret i faglig læsning, dvs. at lære eleverne de rigtige læsestrategier for de enkelte fag. Læsevejlederne igangsætter desuden læseforløb med svage læsere blandt vore store elever. Endvidere deltager vi i et projekt med Ørum Børnehus om sproglig opmærksomhed. Økonomi/ressourcer: Inden for eksisterende rammer. 21

23 6. Nationale måltal Opnået karaktergennemsnit i bundne fagprøver og socioøkonomisk reference, 9. klasse /2015 Skoleåret 2014/2015 Skoleåret 2013/2014 Skoleåret 2012/2013 Fag Dansk Engelsk Fysik/kemi Matematik Fagdiciplin Læsning Mundligt Orden Retskrivning Skriftlig Mundtligt Praktisk / mundligt Matematisk problemløsning Matematiske færdigheder Socioøkonomisk reference Forskel Socioøkonomisk reference Forskel Karaktergennemsnit Karaktergennemsnit Karaktergennemsnit Socioøkonomisk reference 5,6 5,7-0,1 5,5 5,6-0,1 6,2 6,0 0,2 6,2 6,6-0,4 7,0 7,0 0,0 6,6 6,7-0,1 6,0 6,3-0,3 5,0 5,3-0,3 6,0 5,8 0,2 6,2 6,1 0,1 6,5 6,1 0,4 6,3 5,9 0,4 6,4 6,7-0,3 5,0 5,8-0,8 6,1 6,4-0,3 7,9 6,9 1,0 5,8 6,0-0,2 7,1 6,4 0,7 6,8 6,5 0,3 5,3 5,7-0,4 6,4 5,8 0,6 7,2 6,8 0,4 5,0 5,8-0,8 6,7 6,6 0,1 Forskel Gennemsnit 6,5 6,4 0,1 5,6 5,9-0,3 6,4 6,2 0,2 22

24 6.1. Karaktergivning Karaktergennemsnit i dansk (alle fagdiscipliner), matematik (begge fagdiscipliner) og bundne prøvefag Generelt kan karaktergennemsnittet karakteriseres som o.k. og lidt bedre end tidligere år - om end gennemsnitligt. Det er iøjnefaldende, at eleverne klarer sig bedst i de skriftlige fag Socioøkonomisk reference af de bundne prøver i 9. klasse I forhold til socioøkonomiske forhold er resultatet nærmest neutralt. Vi vil gerne ligge over indeks for de socioøkonomiske forhold, og vi skal skærpe opmærksomheden på den mundtlige dimension i undervisningen Andel af 9. klasseelever med karakteren 2 eller derover i både dansk og matematik Andel af 9 kl. med karakteren 2 eller derover i både dansk og matematik angivet i % 2013/ /2015 Udvikling Viborg Kommune 82,0 96,3 14,3 Ørum Skole 95, ,8 Det er positivt, at 100 % har fået minimum karakteren 2, set i forhold til elevens valgmuligheder efter folkeskolen. 23

25 6.2. Sammenfatning af resultater i de nationale tests i dansk og matematik Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år Det ser ud til at resultaterne generelt bliver bedre igennem skoleforløbet. Der vil dog altid være udsving fordi elevtallet er begrænset og årgange er forskellige Mindst 80% af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale tests Resultaterne generelt bliver bedre igennem skoleforløbet og effektmålet er nået i 6./8. årg. Der vil dog altid være udsving fordi elevtallet er begrænset og årgange er forskellige. Andelen af elever med dårlige læseresultater i de nationale test for læsning og matematik uanset social baggrund reduceres år for år Tallene er svingende og bedst for mellemtrinet sammenlignet med VK. Vi skal have opmærksomhed på resultaterne i indskolingen Overgang til og fastholdelse i ungdomsuddannelse Andel af elever der er i gang med en ungdomsuddannelse x antal måneder efter 9 klasse - i % 2013/ /2015 Udvikling 3 måneder 15 måneder 3 måneder 15 måneder 3 måneder 15 måneder Viborg Kommune 46 88,6 48,1 91,9 2,1 3,3 Ørum Skole 45 87,5 33,3 85,0-11,7-2, Andel af elever, der tre måneder efter afsluttet 9. klasse er påbegyndt en ungdomsuddannelse Det lave resultat skyldes nok, at vi har mange elever, som vælger 10. klasse eller efterskole inden de påbegynder en ungdomsuddannelse Andel af elever, der 15 måneder efter afsluttet 9. klasse er påbegyndt en ungdomsuddannelse Resultatet er her tættere på VK, men det er et område, vi skal have opmærksomhed på. 24

26 6.4. Klager til Klagenævnet for Specialundervisning Der har ikke været klager til Klagenævnet for Specialundervisning i skoleåret 2014/ Kompetencedækning Andelen af planlagte undervisningstimer med kompetencedækning baserer sig på skolernes indberetninger til Styrelsen for It og Læring fra deres administrative systemer. Kompetencedækningen er opgjort på timeniveau og undersøgelsesenheden er klokketimer. Timerne er beregnet ved at gange antallet af klasser i et fag på et klassetrin med det vejledende timetal i det pågældende fag og klassetrin. I 10. klasse er der vægtet med samme timetal som i 9. klasse. Kun normalklasser i folkeskolen indgår i opgørelserne. Der er kun medtaget fag på klassetrin, hvor der på landsplan er mere end 50 klasser, som har undervisning i det pågældende fag. Lærere, der ikke står registreret med undervisning i mindst ét fag, indgår ikke i opgørelserne. Tilsvarende er lærere, der ikke står registreret med undervisningskompetence eller tilsvarende kompetencer i mindst ét fag, udeladt fra opgørelserne. Ved tolærerordninger og holddelt undervisning indgår kun læreren med flest klokketimer. Hvis de to lærere har lige mange timer, indgår læreren med højest kompetenceniveau. Definition af undervisningskompetence og tilsvarende kompetencer At have undervisningskompetence i et fag betyder, at underviseren har haft det pågældende fag som linjefag på læreruddannelsen. At have kompetencer svarende til undervisningskompetence betyder, at underviseren fx har en efteruddannelse, videreuddannelse, kompetencegivende uddannelse eller et længerevarende kursusforløb, der vurderes at give kompetencer svarende til undervisningskompetence. Skolens leder må foretage et skøn i denne forbindelse. Kompetencedækning 2013/ /2015 Udvikling Viborg Kommune 80,9 % 81,0 % - 0,9 & Ørum Skole 84,3 % 79,9 % - 4,4 % Vi er opmærksomme på, at linjefagsdækningen skal øges i årene frem mod år I skoleåret havde vi en del lærerudskiftninger og årsagen til det lidt lavere tal, skal måske findes her. 25

27 7. Skolebestyrelsens udtalelse om kvalitetsrapporten Rapporten har været løbende behandlet af skolebestyrelsen, og der er enighed om den endelige udformning. 8. Skolebestyrelsens årsberetning Skolebestyrelsens årsberetning Ørum Skole 2015 Beretningen dækker kalenderåret 2015 i forhold til tidspunktet for udgivelsen af kvalitetsrapporten. På Ørum Skole holder vi forskudt valg til bestyrelsen. Det vil sige, at 3 eller 4 forældrerepræsentanter er på valg hvert andet år. Forældrerepræsentanterne er en skøn blanding af nyvalgte og genvalgte erfarne folk. Vi har i 2015 inddraget en suppleant i bestyrelsen og med en kort suppleant liste, betyder det, at der er hårdt brug for supplering til det kommende valg. Sammensætningen i Skolebestyrelsen (SB) ved årets slutning er følgende: Charlotte Jensen (Forældrerepræsentant; Formand) på valg 2016 Peter Hellwing (Forældrerepræsentant; Næstformand) på valg 2016 Claus Gustafsson (Forældrerepræsentant) på valg 2016 Jakob Koefod Christensen (Forældrerepræsentant) på valg 2018 Joan Kvist (Forældrerepræsentant) på valg 2018 Pia Reckweg (Forældrerepræsentant) på valg 2018 Vivi Ruseng Hansen (Forældrerepræsentant) på valg 2018 Inger Dalgaard (Forældrerepræsentant; 1. suppleant) på valg 2018 Martin Engelbreth Staarup Frederiksen (Elevrepræsentant) Nicolaj Siefert Sandborg Lauritsen (Elevrepræsentant) Henrik Degn (Medarbejderrepræsentant) Gitta Hoberg Hedegaard (Medarbejderrepræsentant) Maria Frimand Andersen (Pædagogisk leder) 26

28 Bent Tougaard (Skoleleder) Vi har i løbet af 2015 afholdt 9 ordinære bestyrelsesmøder. Formand, Næstformand, Skoleleder og Medarbejderrepræsentant har på skift desuden deltaget i dialogmøderne med Børne og Ungdomsudvalget, i debatmøderne omkring Fremtidens Skole i Viborg, i temaaftner omkring ledelse samt senest workshop møde omkring Forpligtende samarbejde mellem kommunens folkeskoler. SB har også deltaget i Landsorganisationen Skole og Forældres erfaringsudvekslingsseminar samt i det årlige Landsmøde. De primære arbejdsområder for SB i 2015 har koncentreret sig omkring økonomi, høringssvar og i høj grad skolestruktur. Den nye udformning af Kvalitetsrapporten og muligheden for at sammenligne på kvantitative mål for egne udvalgte indsatsområder ( Undervisningsmiljøet, Fravær og Svage læsere ) blev taget godt imod. Det bliver selvfølgelig endnu mere interessant og brugbart, når vi har målinger fra flere år. Netop derfor fastholder vi fokusområderne til kvalitetsrapporten også for Skolestrukturen har jo i hele Viborg Kommune været et meget omdiskuteret emne. Vi har i Ørum også drøftet skolens egen situation i forhold til vores elevtal og økonomi, som var og desværre fortsat er meget stram. Muligheder omkring fastholdelse af udskoling og samarbejde med børnehaven har været på dagsordenen. Konkret er der med stor succes startet nye linjefagsdage (valgfag) i udskolingen. Der er et tæt og godt samarbejde til børnehaven, som SB bakker fuldt ud op om også fremadrettet i kommende projekt om overgangen mellem børnehave og skole. Ørum Skole er med i Hal-projekt, som skal understøtte og udvikle nye muligheder for lokalt samarbejde mellem Tjelecentret, Skolen og lokale foreninger og andre frivillige. Debatter, workshops og dialogmøder med forvaltningen og politikere fra Børne og Ungdomsudvalget i Viborg Kommune har været hyppigt forekommende det seneste år. SB har været repræsenteret til alle arrangementer. Strukturdebatten omkring skoledistrikter og sammenlægning af udskoling blev heldigvis sat i bero på baggrund af massive tilbagemeldinger om at klappe hesten mht. nye tiltag udover implementeringen af Skolereformen og om at fokusere på mål og indhold. Senest har dette dog udmøntet sig i arbejde på at lave Forpligtende samarbejde mellem skolerne. Endnu en gang har vi forsøgt at overbevise politikerne om at der ikke lige nu er behov for flere nye tiltag, og slet ikke når der ikke er ressourcer, hverken økonomisk eller menneskeligt, til mere. Økonomien for 2015 var som sagt stram, dog er det lykkedes at komme ud af året uden røde tal på bundlinjen. Det er selvfølgeligt positivt, men det har jo omkostninger i form af kraftige besparelser på mange områder og et betydeligt pres på skolens personale. Derfor er det således ikke opløftende at situationen rent økonomisk absolut ikke bliver bedre i det kommende år. Vi kommer faktisk til at stå i den situation, at Viborg kommune sænker elevtaksten (kr. per elev). Samtidig vil vi opleve, at skolen har en klasse mere totalt set, hvilket skyldes afslutning af lille årgang og forventet opstart af ny stor 0. årgang med to klasser. Det vil sige, at elevtal og ressourcer i det kommende år er modstridende. Det må i denne sammenhæng nævnes, at man i Viborg Kommune har en af landets billigste folkeskoler! 27

29 En stor tak skal lyde til Ørum Skoles personale for indsatsen i det forgangne år, det har absolut ikke været nemme vilkår at arbejde i. I er med på at arbejde for at få tingene til at fungere. Det sætter vi stor pris på. På Skolebestyrelsens vegne Charlotte Jensen 28

30 Viborg Kommune Kvalitetsrapport 2015 og Dialogbaseret aftale