Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Gjellerupskolen

Transkript

1 Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Gjellerupskolen 1

2 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...4 Resultat bemærkninger...5 Resultater...6 Social økonomisk reference...7 Andel af elever med 2 eller over...8 Nationale test...9 Trivsel Kompetencedækning

3 Indledning Der skal minimum hvert andet år udarbejdes kvalitetsrapporter for skoleområdet, som består af lokalrapporter for de enkelte skoler og en samlet skolerapport for kommunen som helhed. Her følger lokalrapporten på skoleniveau for 2016/2017. Hensigten med kvalitetsrapporten er at give en afrapportering på de opnåede resultater, læring og trivsel. Kvalitetsrapporten indgår i dialogen mellem Center for Børn og Læring og den enkelte skole omkring resultater, effekter og indsatsområder. Kvalitetsrapporten indeholder data for (minimum) en 3-årig periode indenfor følgende områder: Resultater (karakterer) Social økonomisk reference Nationale test Trivsel Kompetencedækning Er skolen uden overbygning, vil resultater og socioøkonomisk reference ikke indgå. Alle data kommer, med mindre andet er angivet, fra Undervisningsministeriets ledelsesinformation. Oplysninger om opgørelsesmetoder og beregninger findes der mere om på På nationalt plan er der følgende mål: De nationale mål er: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. 3. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. I Herning Kommune arbejdes der med følgende mål: Herning Kommune mål: Alle børn skal blive så dygtige, de kan Alle børn skal være en del af fællesskabet 3

4 Skolebestyrelsens udtalelse De resultater som især knytter an til forklaring, er de som positivt fremtræder i relation til elevernes læring. Gjellerupskolen leverer elever med højere karakterer end man kunne forvente, selv med de socioøkonomiske referencer in mente. Dette sker i forhold til gode trivselsmålinger, der stadfæster en allerede eksisterende fordom: at elever der har det godt, lærer bedre. Denne pointe understreger også at et kompetencedækningsmål på 95 % i 2020 må være et procenttal, som giver isoleret mening for nogle få og som ikke har kausalsammenhæng med elevers læring. Det er væsentligt at Gjellerupskolen fortsætter det gode relations arbejde mellem elever, undervisere og ledelse, således at Herning kommunes to målsætninger opfyldes. Og det gøres bedst ved ikke at kigge for meget på statistik. Skoleledelsens udtalelse Skolens resultater viser, at Gjellerupskolen scorer højt på folkeskolens to kerneområder i Herning Kommune faglighed og trivsel. Dermed opfylder vi i høj grad målsætningen for skolens virke. Går man lidt længere ned i detaljerne i fagresultaterne, kan man se, at der er udsving fra år til år og fra klasse til klasse. Det er også den oplevelse, ledelse og medarbejdere har af klasserne. Det generelle billede er dog, at vi ligger over både det kommunale og det landsdækkende gennemsnit dog med undtagelse af et enkelt år, hvor vi lå på gennemsnittet. På det trivselsmæssige område ligger vi ligeledes over landsgennemsnit og det kommunale gennemsnit. I folkeskolereformen blev det vedtaget, at trivslen skulle stige år for år. Det har vi ikke kunnet leve op til, da vi har haft et ret højt udgangspunkt. Vi arbejder dog fortløbende med trivsel og læringsmiljøet på skolen, da vi er klar over disses betydning for en god og udbytterig skolegang. Skolens resultater er skabt af professionelle og dygtige medarbejdere, der har lyst, vilje og evne til at flytte eleverne i den rigtige retning både fagligt og trivselsmæssigt. 4

5 Resultat bemærkninger Gjellerupskolen er kendetegnet ved en god faglig funderet undervisning, hvor medarbejderne er professionelt understøtter og styrker elevernes kompetencer. Eleverne scorer kontinuerligt over den socioøkonomiske reference, hvor der er taget højde for elevernes sociale og økonomiske baggrund. I de seneste år ligger vi på omkring 0,6 over det forventelige karaktergennemsnit, hvilket er ret højt - også på landsplan. Andelen af elever, der får 02 eller derover, er steget. Det betyder, at der er flere, der har mulighed for at starte direkte i en ungdomsuddannelse. Når man ser på resultaterne i de nationale test, er eleverne generelt på et godt niveau. Målsætningen omkring 80% er gode i dansk eller matematik er opfyldt. I tallene omkring udviklingen, er der dog store udsving. Det er ikke muligt at se en retningsgivende tendens. I opgørelsen af trivslen scorer vi generelt over lands og kommunegennemsnit. I de enkelte indikatorer topper social trivsel. Støtte og inspiration scorer lavest. Alle indikatorer følger lands og kommunegennemsnit på området. God trivsel understøtter god læring. Arbejdet med elevernes trivsel står højt for skolens medarbejdere, og samarbejdet med forældrene understøtter dette. Den generel gode forældreopbakning giver gode muligheder for at arbejde med eleverne. Andelen af lærere, der har undervisningsfagsuddannelsen i de fag, de underviser i, ligger lavere i 16/17 og lavere end det lands og kommunalgennemsnitlige (84%). Vi har haft en del på uddannelse for at få flere med undervisningsfagskompetence, og vi har ansat nye lærere med bedst mulige fagkombinationer. Dog er der tilfælde, hvor det giver god mening at benytte en lærer uden undervisningsfagskompetence i et fag, da læreren kan have opnået de nødvendige kompetencer ad anden vej. Elevernes resultater er den bedste indikation på, at det er tilfældet. Baseret på tallene i denne kvalitetsrapport, er det vores opfattelse, at Gjellerupskolen præsterer resultater, der ligger over det forventelige. 5

6 Resultater Grafen viser udviklingen i gennemsnitskarakteren for de enkelte fag. Tabel over karakterer: Karaktergennemsnittet beregnes som et gennemsnit af de enkelte elevers gennemsnit i faget/fagene, dvs. at alle elever vægter lige meget, uanset hvor mange prøver de har aflagt. I dansk og matematik indgår alle elever, der har aflagt mindst én prøve i faget. Grafen viser udviklingen i karakterer for skolen, hele kommunen og landet. 6

7 Social økonomisk reference Den socioøkonomiske reference tager højde for elevernes baggrundsforhold, og ved at sammenligne skolens faktiske karakterer hermed kan der fås et billede af, hvorvidt skolens elever har klaret afgangsprøverne bedre, dårligere eller på niveau med elever på landsplan med samme baggrundsforhold. På uvm.dk/socrefgrundskolekar kan der læses mere om den socioøkonomisk reference for grundskolekarakterer. 7

8 Andel af elever med 2 eller over Andelen beregnes som antallet af elever, der har opnået et karaktergennemsnit på mindst 2 i både dansk og matematik i forhold til alle elever, der kendes fra karakterindberetningen. For hver elev beregnes et karaktergennemsnit af prøverne i dansk og et karaktergennemsnit i matematik. Elever, der har aflagt alle prøver i både dansk og matematik, og som mindst har opnået et karaktergennemsnit på 2 i begge fag, opfylder kriteriet. Elever, der ikke har aflagt alle prøver i dansk og matematik, opfylder ikke kriteriet. 8

9 Nationale test De nationale test opgøres med afsæt i en kriteriebaseret skala med seks faglige niveauer. Omkring indikatoren om 80 % er gode omfattes elever med resultater, der karakteriseres som gode, rigtigt gode eller fremragende, dvs. de tre øverste niveauer. Omkring indikatoren om udviklingen i de allerdygtigst elever omfattes elever med resultater, der karakteriseres som fremragende, dvs. det øverste niveau. Udviklingen i andel elever med dårlige resultater omfatter elever med resultater, der karakteriseres som mangelfulde eller ikke tilstrækkelige, dvs. de to laveste niveauer. 9

10 Trivsel Trivsel sammenligning Trivsel indikatorer Skalaen går fra 1 til 5, hvor 1 repræsenterer den ringest mulige trivsel, og 5 repræsenterer den bedst mulige trivsel. Trivselsmålingen består af 40 spørgsmål for elever på mellemtrinnet og i udskolingen (4.-9. kl.). Elever i indskolingen (0.-3. kl.) får 20 mere enkle spørgsmål. Data indsamles én gang om året via en national spørgeskemaundersøgelse blandt alle elever i folkeskolen. Indikatorer beregnes kun for elever i klasse. 10

11 Svarfordeling - indikatorer 11

12 Kompetencedækning Grafen viser kompetencedækningen for skolen på udvalgte fag. Tabellen viser kompetencedækning i alle fag. 12

13 Sammenligning på kompetencedækning Grafen viser den samlede kompetencedækning og udviklingen over tid for skolen, hele kommunen og hele landet. Der er fra 2020 et mål på 95% kompetencedækning. 13