65E Skibby Frederikssund Hillerød St.

Transkript

1 Punkt nr Forslag til omlægning af buslinje 65E Bilag 1 - Side -1 af 2 65E Skibby Frederikssund Hillerød St. 65E forbinder det nordlige Hornsherred med uddannelsesinsitutioner i Frederikssund og Hillerød. Linje 65E giver i myldretiderne mulighed for en hurtig og direkte rejse mellem disse lokaliteter. Formålet er derfor at mindske afstanden mellem by og land i regionen samt give unge på Hornsherred bedre mulighed for at komme til og fra uddannelse. Linjen har få stoppesteder og en direkte linjeføring, hvilket giver en lav rejsetid. * Linje 65E i fakta Passager antal og økonomi 72 tusind passagerer årligt 4,2 mio. kr. i tilskudsbehov fra Region Hovedstaden Linjens selvfinansieringsgrad er på 17% (regionalt gennemsnit er 61,7%) Tilskud pr. passager er 57,7 kr. (regionalt gennemsnit er 6,2 kr.) Kontraktuelle forhold Kontraktstart 2016 Linjen køres af Keolis Danmark 65E har garageanlæg i Skibby Linje 65E køres med Diesel EURO IV busser Vigtigste stop undervejs Hillerød St., Nordsjællands Hospital Frederikssund (sti), Lyngerup, Skibby. Frekvens Linjen kører i myldretiden med et interval på 30 min. Linjen kører udelukkende i morgen- og eftermiddags myldretiden. 65E kørte i timer * Tallene er fra Movias Regnskab for Region H 2016 rapport.

2 Punkt nr Forslag til omlægning af buslinje 65E Bilag 1 - Side -2 af 2 65E Skibby Frederikssund Hillerød St.

3 65E mandag - fredag Punkt nr Forslag til omlægning af buslinje 65E Bilag 2 - Side -1 af 1 Skibby (Bymidten) Lyngerup Sti til Nordsjællands Hospital - Fr.sund Hillerød St. Rute Zone Stoppesteder Hovedgaden 46 Skibby, Bymidten Skibbyvej Ny Krogstrup 79 Onsved Lyngerupvej Lyngerup J.F. Willumsens Vej 7 Vestervangsvej J.F. Willumsens Vej/Kocksvej Sti til Nordsjællands Hospital - Fr.sund Hørup Skovvej 94 Frederiksborgvej 93 Roskildevej 82 Freerslev Peder Oxes Allé Jernaldervejen, Biogen Idec Milnersvej 9 Peder Oxes Allé, Novo Trollesminde Allé Frederiksborghallen Hillerød St. Hillerød St. mandag - fredag Hillerød St Sti til Nordsjællands Hospital - Fr.sund Lyngerup Skibby (Bymidten) Rute Hillerød St. Milnersvej Peder Oxes Allé Zone Stoppesteder 9 82 Roskildevej 93 Freerslev Hillerød St. Frederiksborghallen Trollesminde Allé Peder Oxes Allé, Novo Jernaldervejen, Biogen Idec Hørup Skovvej 94 Frederiksborgvej J.F. Willumsens Vej Sti til Nordsjællands Hospital - Fr.sund j 7 J.F. Willumsens Vej/Kocksvej Lyngerupvej Vestervangsvej Skibbyvej Onsved 79 Lyngerup Ny Krogstrup Hovedgaden 46 Skibby, Bymidten DOT - Din Offentlige Transport / / Kundecenter Gyldig fra

4 Punkt nr Forslag til omlægning af buslinje 65E Bilag 3 - Side -1 af 1

5 Punkt nr Forslag til omlægning af buslinje 65E Bilag 4 - Side -1 af 1 Center for Regional Udvikling Kongens Vænge Hillerød Telefon Direkte Web Journal nr.: Dato: 31. maj 2017 Betjening af Gørløse St. med linje 65E Administrationen har fremlagt et forslag til en omlægning af buslinje 65E, som blev behandlet og anbefalet af miljø- og trafikudvalget den 30. maj I forbindelse med udvalgets behandling af sagen blev der udtrykt ønske om at få belyst mulighederne for at stoppe ved Gørløse St. inden videre politisk behandling i forretningsudvalget og regionsrådet. Med forslaget til omlægning af linje 65E har det været en væsentlig prioritet, at linjen så vidt muligt blev bevaret i sin oprindeligt tiltænkte form, samtidig med at der skete en optimering af driften. Ruten kører på strækninger, der er belastet af trængsel, særligt i myldretiderne, hvilket øger køretiden på udvalgte afgange. Trods dette vil driften med den nuværende linjeføring akkurat kunne ske med 2 driftsbusser frem for de nuværende 3. Der forventes hermed at kunne opnås en besparelse på kontrakten med operatøren, når denne bliver genudbudt. Betjening af Gørløse St. forventes at øge køretiden med minimum fire minutter per retning, hvilket er nok til at kræve en 3. bus til driften af linjen, og der vil således ikke længere være tale om en besparelse som følge af omlægningen. Yderligere vurderer administrationen, at passagerpotentialet forbundet med en betjening af Gørløse St. med linje 65E, vil være begrænset. Gørløse St. betjenes i forvejen af linje 600S, og har derfor allerede forbindelse i retning mod Slangerup og til S-tog i Ølstykke. Det er desuden tvivlsomt, om det vil være muligt at opnå tilfredsstillende korrespondancer mellem linje 65E og lokaltoget, da udgangspunktet for køreplanlægningen vil være tilpasning til ringetiderne på hhv. Frederikssund Gymnasium og ungdomsuddannelserne i Hillerød. Det er dermed fortsat administrationens anbefaling, at linje 65E ikke skal betjene Gørløse St., ligesom der i arbejdet med udarbejdelsen af forslag til omlægning af linje 65E også er fravalgt betjening af andre mindre bysamfund, for dermed at bevare den hurtige og direkte forbindelse og samtidig opnå en økonomisk besparelse.

6 Punkt nr Udmøntning af midler fra eventpuljen Bilag 1 - Side -1 af 15

21 Punkt nr Udmøntning af midler fra eventpuljen Bilag 2 - Side -1 af 3 Center for Regional Udvikling Kongens Vænge Hillerød Telefon Direkte Web Dato: 9. maj 2017 Bilag 1a uddybende beskrivelse Copenhagen Winter Games 2017 Erhvervs- og vækstudvalget har d. 21. marts 2017 godkendt en ansøgning fra Copenhagen Winter Games APS (CWG), der søgte om 2 mio. kr. til gennemførelse af Copenhagen Winter Games 2017 Dobbelt World Cup og OL Kvalificeringsrunde i disciplinen Big Air, snowboard og ski. Efterfølgende blev ansøgningen trukket da Dansk Skiforbund ikke ønskede at medvirke i det daværende set-up. Firmaet Copenhagen Winter Games Aps (under stiftelse) ansøger nu i samarbejde med Amager Bakke Sport Events Aps (under stiftelse) om 2 mio. kr. til gennemførelse af Copenhagen Winter Games 2017 Dobbelt World Cup og OL Kvalificeringsrunde i disciplinen Big Air, snowboard og ski (bilag 1). Amager Bakke Sport Events Aps er ny som medansøger, og der søges nu udelukkende om midler til afholdelse af selve Copenhagen Winter Games I det oprindelige budget var der bl.a. også afsat midler til booking af internationale/nationale musikere under arrangementet mv. Den samlede projektbudget for nærværende ansøgning er på ca. 8,7 mio. kr. Dansk Skiforbund og Københavns Kommune bakker nu fuldt op om projektet, men har endnu ikke angivet konkret beløb for medfinansieringen. CWG oplyser, at Sport Event Denmark også umiddelbart er positive og bliver ansøgt om midler. Der er allerede indgået aftale med DR om TV rettigheder, og flere sponsorer har også allerede vist stor interesse. Ifølge Wonderful Copenhagen forventes arrangementet at kunne medføre en turismeøkonomisk omsætning på ca. 23 mio. kr. via atleter, trænere, tilskuere mv. Dertil kommer brandingværdien som et værtsskab for Copenhagen Winter Games vil tilføre Greater Copenhagen. Øvrig finansiering I vedlagte budget (bilag 1) indgår offentlige tilskud på i alt 5 mio. kr.: Region Hovedstaden: 2 mio. kr. Københavns Kommune: kr. Sport Event Denmark: 1 mio. kr. Wonderful Copenhagen: 1,3 mio. kr. Københavns Kommune har bekræftet et tilskud på kr. Copenhagen Winter Games arbejder pt. på et tilskud på yderligere kr. Wonderful Copenhagen har bekræftet tilskuddet på 1,3 mio. kr. Sport Event Denmark behandler ansøgning om tilskud d. 22. juni 2017.

22 Punkt nr Udmøntning af midler fra eventpuljen Bilag 2 - Side -2 af 3 Ansøgers risikovurdering Ansøgningen indeholder en detaljeret risikovurdering (bilag 1) for afholdelse af Copenhagen Winter Games. Det fremgår bl.a. af risikovurderingen, at eventen er afhængig af offentlig støtte på 5 mio. kr., heraf 2 mio. kr. fra Region Hovedstaden. Det fremgår også af risikovurderingen, at eventen planlægges afviklet i B&W hallerne, og at CWG vurderer at besidde de relevante kompetencer for afviklingen. Administrationen har bedt CWG om at sikre sig, at der ved afviklingen i B&W hallerne ikke kommer uforudsete udgifter til ombygning mv. Administrationens vurdering Den samlede vurdering er, at ansøgningen opfylder kriterierne for at opnå støtte fra puljen til store, internationale kulturog sportsevents. Konkret vurderes det bl.a., at projektet skaber en fornuftig turismeøkonomiskomsætning, og at der vil blive bygget en samlet juridisk ansvarlig organisation op omkring afviklingen af projektet i en endnu stærkere organisering. Administrationen vurderer samlet, at de samfundsøkonomiske gevinster ved Copenhagen Winter Games, mediedækningen og den mulige inddragelse af borgerne i regionen gennem borgerrettede skisportsaktiviteter bevirker, at eventen spiller ind til den overordnede vision om hovedstadsregionen som en grøn og innovativ metropol med høj vækst og livskvalitet. Administrationen anbefaler, at eventen modtager medfinansiering fra Region Hovedstaden, og at medfinansieringen sker under forudsætning af, at de øvrige offentlige parter Københavns Kommune, Sport Event Denmark samt Wonderful Copenhagen også medfinansierer projektet. Bevillingsvilkår Såfremt der bevilges medfinansiering vil følgende bl.a. være gældende for eventen, som indskrives i bevillingsaftalen: I bevillingsaftalen vil det fremgå, at regionens medfinansiering må anvendes til de budgetterede udgiftsposter vedrørende marketing, tvproduktion, PRmateriale samt udgifter til sikkerhed og frivillige. Tilsagn om regional medfinansiering fra Region Hovedstaden sker under forudsætning af, at Region Hovedstaden ikke hæfter i tilfælde af et evt. budgetunderskud, og at Region Hovedstadens risiko er begrænset til det bevilgede støttebeløb. Såfremt der ikke tilvejebringes nok finansiering til at afholde eventen, vil regionens støtte tilbageføres til puljen. Ansøgninger om supplerende tilskud kan ikke forventes imødekommet i tilfælde af, at budgetforudsætningerne viser sig ikke at holde, og Region Hovedstaden har ikke påtaget sig et økonomisk ansvar for afholdelse af eventen. Side 2

23 Punkt nr Udmøntning af midler fra eventpuljen Bilag 2 - Side -3 af 3 Regionens medfinansiering må ikke anvendes til andre formål eller aktiviteter som beskrevet i den pågældende bevillingsaftale uden forudgående aftale. Det er en forudsætning for regionens støtte, at et eventuelt overskud i henhold til det afsluttende regnskab tilbagebetales til regionen forholdsmæssigt i forhold til regionstilskuddets andel af den samlede ydede støtte. Side 3

35 Punkt nr Udmøntning af midler fra eventpuljen Bilag 4 - Side -1 af 3 Center for Regional Udvikling Kongens Vænge Hillerød Telefon Direkte Web Dato: 9. maj 2017 Bilag 2a uddybende beskrivelse Esport turneringen i Counter Strike 2017 Region Hovedstaden har modtaget en ansøgning fra firmaet RFRSH Entertainment om 2 mio. kr. til afholdelse af Esport turneringen i Counter Strike 2017 i Royal Arena d. 25. november (bilag 2.B). Esport turneringen er den største og den første i sin form, som ønskes afholdt i Danmark. Projektet har et samlet budget på ca. 12,6 mio. kr. Esport vokser eksplosivt. Allerede nu følges esport på forskelligt niveau af estimeret 350 millioner fans på verdensplan (Variety 2015). Det er større end f.eks. Ishockey, og det forventes, at det også vil være større end basketball/nba på verdensplan inden 2020 (Variety 2015). Til den sidste turnering i Polen fulgte 46 millioner unikke seere med i turneringen ( million-watched-live-esports-event-10-million-more-than-trump-inaugurationbroadcast/# e91f4. I Danmark har Viaplay allerede bevæget sig ind på markedet og viser nogle af de større kampe, mens streaming-seeren er i kraftig vækst. En typisk turnering streames på 8-10 forskellige sprog til de største markeder (twitch.tv). Ansøger oplyser, at de danske verdensmestre ASTRALIS vil deltage i turneringen i Royal Arena, og at der er god mulighed for at tiltrække de bedste hold til turneringen. Esport turneringer er i dag ikke organiseret i et samlet forbund, og er lidt ligesom bokseverdenen med forskellige titler og bælter. Der er således ikke en samlet Esport spillerforening eller Esport union. Ansøger ønsker at professionalisere og optimere turneringsformatet, så det bliver mere folkeligt tilgængeligt og kan nå ud til en meget bredere målgruppe. Målet for ansøger er at lave en verdenspremiere på det nye turneringsformat. Ifølge ansøger afholdes alle esport turneringer som regel over minimum en uge, hvilket er krævende og uoverskueligt at følge med i. Ansøger vil derfor afprøve et nyt koncept for afholdelse af esport turneringer, hvor turneringen kun afholdes over to dage heraf den ene dag i Royal Arena, hvor det er muligt at følge flere hold, som spiller på samme tid. De indledende runder bliver afholdt dagen før et andet sted i København, og der streames kun fra turneringen. Ifølge ansøger vil der ikke blive udviklet ny teknologi eller lignende til afholdelse af arrangementet, men det er selve måden at afholde en esport turnering på, som er nyskabende og anderledes. Wonderful Copenhagen vurderer, at der vil komme ca gæster til arrangementet herunder spillere, trænere, officials, mediefolk og tilskuere, og at arrangementet vil medføre en turismeøkonomisk omsætning på ca. 7,9 mio. kr. Dertil kommer brandingværdien som en esport turnering i Royal Arena med de danske verdensmestre vil tilføre Greater Copenhagen, og en forventning om at esport turneringen vil blive direkte eksponeret for millioner fans globalt, plus afledt omtale i eksterne medier.

36 Punkt nr Udmøntning af midler fra eventpuljen Bilag 4 - Side -2 af 3 RFRSH Entertainment Ansøger er et dansk baseret selskab med base i København, med et internationalt fokus både indenfor eventudvikling, eksekvering og holdmanagement for nogle af de bedste esportshold i verden, herunder verdensmestrene ASTRALIS. Ansøger oplyser, at det er en virksomhed i hastig vækst, der løbende ansætter nye medarbejdere. Medarbejderne i RFRSH Entertainment har stor erfaring med esport, underholdning, sport, mega events og marketing (bilag 2). Øvrig finansiering I budgettet (bilag 2) indgår offentlige tilskud på i alt 6 mio. kr.: Region Hovedstaden: 2 mio. kr. Københavns Kommune: 0,5 mio. kr. Erhvervsministeriet: 3 mio. kr. Wonderful Copenhagen: 0,5 mio. kr. Wonderful Copenhagen har bekræftet, at de vil støtte eventen med 0,5 mio. kr. Administrationen har været i kontakt med administrationen i Københavns Kommune, som umiddelbart vurderer eventen positivt, men som endnu ikke har modtaget en ansøgning. Ansøger har oplyst, at de torsdag d. 4. maj 2017 ansøger Erhvervsministeriet om midler. Erhvervsministeriet kan ikke umiddelbart oplyse om, hvor hvornår der foreligger en endelig beslutning om evt. medfinansiering. Ansøgers risikovurdering Ansøger har fremsendt en detaljeret risikovurdering (bilag 2) for afholdelse af Esport turneringen i Counter Strike. Det fremgår bl.a. af risikovurderingen, at eventen er afhængig af offentlig støtte på 6 mio. kr., heraf 2 mio. kr. fra Region Hovedstaden. Ansøger har endvidere overvejet prisfastsættelsen på billetter og nødvendigt billetsalg, sponsorer, inddragelse af frivillige og sikkerhed ved afholdelse af turneringen. Administrationens vurdering Den samlede vurdering viser, at ansøgningen opfylder kriterierne for at opnå støtte fra puljen til store, internationale kulturog sportsevents. Konkret vurderes det bl.a., at projektet alt i alt skaber en god turismeøkonomisk omsætning og en kæmpe profilering og eksponering af Greater Copenhagen med afholdelsen af esport turneringen i Counter Strike, hvor de danske verdensmestre deltager. Administration vurderer samlet, at de samfundsøkonomiske gevinster ved esport turneringen, mediedækningen og eksponeringen samt den nye mere tilskuervenlige måde at afvikle turneringen på medvirker til, at eventen hænger sammen med den overordnede vision om hovedstadsregionen som en innovativ og attraktiv metropol til glæde og gavn for regionens borgere. Jf. bekendtgørelse af lov om Kulturministeriets kulturaftaler med kommuner og om regionernes opgaver på kulturområdet er der hjemmel til, at regionen kan yde tilskud til udvikling af kulturelle tilbud og enkeltstående begivenheder. I det konkrete tilfælde er der tale om en enkeltstående begivenhed på idrætsområdet til udvikling af et nyt format på en esport turnering. Arrangøren som er en erhvervsvirksomhed med aktiviteter inden for denne type af events vil evt. kunne drage kommerciel nytte af erfaringerne med afholdelse af eventen. Det er ikke i sig selv en hindring for, at regionen kan Side 2

37 Punkt nr Udmøntning af midler fra eventpuljen Bilag 4 - Side -3 af 3 støtte selve gennemførelsen af turneringen som et kulturelt tilbud, som ligger inden for rammerne af den regionale vækst- og udviklingsstrategi. Administrationen anbefaler, at eventen modtager medfinansiering fra Region Hovedstaden, og at medfinansieringen sker under forudsætning af, at de øvrige offentlige parter herunder Københavns Kommune og Erhvervsministeriet samt Wonderful Copenhagen også medfinansierer projektet. Bevillingsvilkår Såfremt der bevilges medfinansiering vil følgende bl.a. være gældende for eventen, som indskrives i bevillingsaftalen: Regionens medfinansiering må kun anvendes til selve gennemførelsen af turneringen og til de budgetterede udgiftsposter vedrørende marketing og PR, sikkerhed, frivillige og sideevents/outreach. Regionens medfinansiering må ikke anvendes til præmiepenge. Regionens medfinansiering må ikke anvendes specifikt til udgifter, som alene eller i al væsentlighed vedrører det hold, som ansøger selv er sponsor for. Tilsagn om regional medfinansiering fra Region Hovedstaden sker under forudsætning af, at Region Hovedstaden ikke hæfter i tilfælde af et evt. budgetunderskud, og at Region Hovedstadens risiko er begrænset til det bevilgede støttebeløb. Såfremt der ikke tilvejebringes nok finansiering til at afholde eventen, vil regionens støtte tilbageføres til puljen. Ansøgninger om supplerende tilskud kan ikke forventes imødekommet i tilfælde af, at budgetforudsætningerne viser sig ikke at holde, og Region Hovedstaden har ikke påtaget sig et økonomisk ansvar for afholdelse af eventen. Regionens medfinansiering må ikke anvendes til andre formål eller aktiviteter som beskrevet i den pågældende bevillingsaftale uden forudgående aftale. Det er en forudsætning for regionens støtte, at et eventuelt overskud i henhold til det afsluttende regnskab tilbagebetales til regionen forholdsmæssigt i forhold til regionstilskuddets andel af den samlede ydede støtte. Side 3

48 Punkt nr Udmøntning af midler fra eventpuljen Bilag 6 - Side -1 af 4 Center for Regional Udvikling Kongens Vænge Hillerød Telefon Direkte Web Dato: 9. maj 2017 Bilag 3a uddybende beskrivelse EM Fodbold 2020 Region Hovedstaden har modtaget en ansøgning fra Dansk Boldspil Union (DBU), som søger om 7,8 mio. kr. til afvikling af fire kampe under slutrunden ved EM i fodbold 2020 (bilag 3). Projektet har et samlet budget på ca. 60 mio. kr. Heraf er der afsat 15,6 mio. kr. til Host city-delen, som er den del af budgettet, som DBU ansøger Region Hovedstaden om at medfinansiere. UEFA markerer i året for den første EM-slutrunde ved at fordele værtskabet på 13 forskellige byer i Europa, herunder København. EM Fodbold foregår i perioden 12. juni 12. juli 2020, hvor hver by afvikler 4 kampe, og finalerne spilles i London. I Danmark fordeler kampene sig over perioden 12. juni til 29. juni Ifølge ansøger forventes det, at to kampe spilles på hjemmebane, hvis Danmark kvalificerer sig. Under afviklingen af EM Fodbold 2020 kan fire kommuner i Region Hovedstaden dermed få mulighed for at være værtsby for et af de 24 nationale hold i hele EMperioden. Alle 24 hold skal vælge en fast Team Base Camp i et af de 13 lande. De fire kommuner vil blive en del af det officielle EM set-up, og vil blive omtalt bredt i internationale medier. DBU oplyser, at de i første omgang har sendt et tilbud om Team Base Camp muligheden ud til alle kommuner i Region Hovedstaden, og der vil efterfølgende være dialog mellem kommunerne, DBU og UEFA. De fire kommuner som udvælges bliver inddraget som officiel værtsby med aktiviteter, city dressing osv. DBU oplyser, at UEFA i tæt samarbejde med DBU, Københavns Kommune, Parken Sport A/S og Entertainment samt andre aktører vil udarbejde en massiv marketing- og brandkampagne på et niveau og med en international rækkevidde, der ikke tidligere er set inden for eventafvikling i Danmark. Kampagnen vil bestå af en lang række centrale og lokale aktiviteter, der vil lede frem til EURO 2020, og som vil danne ramme for selve EURO 2020 programmet i København og resten af landet. Wonderful Copenhagen vurderer, at der med eller uden en dansk kvalificering vil komme henholdsvis ca og gæster til hovedstadsregionen under EM Fodbold 2020, herunder spillere, trænere, officials, mediefolk og tilskuere. Wonderful Copenhagen vurderer, at arrangementet vil medføre en turismeøkonomisk omsætning på henholdsvis ca. 178,4 mio. kr. og 275,7 mio. kr. med eller uden dansk kvalificering. Dertil kommer brandingværdien som EM Fodbold 2020 vil tilføre Greater Copenhagen, og den enorme eksponering til forventet 110 mio. seere på tv verden over. Øvrig offentlig finansiering I budgettet i ansøgningen (bilag 3) indgår offentlige tilskud på i alt 15,6 mio. kr.: Region Hovedstaden: 7,8 mio. kr.

49 Punkt nr Udmøntning af midler fra eventpuljen Bilag 6 - Side -2 af 4 Københavns Kommune: 7,8 mio. kr. Dertil kommer indirekte udgifter på ca. 9,3 mio. kr. Sport Event Denmark har ydet et tilskud på kr. til hvervekampagne, og DBU vil ansøge Sport Event Denmark om bidrag til nationale aktiviteter rundt omkring i Danmark. DBU vil således ikke søge Sport Event Denmark om midler til Host City delen, som nærværende ansøgning vedrører. Københavns Kommune har allerede underskrevet en kontrakt med UEFA om Host City delen, men der er endnu ikke afsat konkrete midler til Host City budgettet. Men der er afgivet en principbeslutning om at yde medfinansiering. Ansøgers risikovurdering DBU har fremsendt en detaljeret risikovurdering (bilag 3) for afholdelse af EM Fodbold 2020 mht. Host City. DBU påpeger selv i risikovurderingen, at afholdelsen ikke er afhængig af offentlig støtte, og at der ikke er risiko for, at EM Fodbold 2020 bliver aflyst, hvis de ønskede offentlige midler ikke modtages i medfinansiering, men at det vil være nødvendigt at skære i budgettet, hvis der ikke modtages medfinansiering, og at det vil resultere i langt færre borgerrettede aktiviteter, samt at det vil gå ud over kvaliteten. I forhold til risikovurderingen oplyser DBU, at der i forbindelse med at Danmark fik tildelt værtskabet for EURO 2020 blev lavet et grundigt forarbejde mellem UEFA og de danske myndigheder og partnere på projektet, og at der allerede er indgået en række aftaler mellem UEFA og flere danske parter, herunder Sport Event Denmark om aktivitetsprogram og fanzoner i ikke-værtsbyer rundt omkring i landet. På baggrund af tidligere erfaringer fra EM turneringer oplyser DBU, at alle kampe forventes at blive udsolgt. Det er UEFA, der står for billetsalg, primært til de officielle fans. Hvis Danmark ikke kvalificerer sig, vil det betyde, at flere internationale tilskuere kommer til Danmark. DBU oplyser, at alle indtægter går til UEFA, som i stedet giver 44 mio. kr. ud af et samlet budget på ca. 60 mio. kr. Københavns Kommune ansøges om 7,8 mio. kr., og Region Hovedstaden om 7,8 mio. kr. til afviklingen i København og Host City delen. DBU er desuden sammen med Københavns Kommune i gang med en grundig juridisk gennemgang af Host City Agreement mht. at lægge et endeligt budget for den del, som Københavns Kommune har underskrevet og dermed forpligtet sig til at levere fx renhold, toiletter og afspærring. Det er i ansøgningen ydelser, der er opført som indirekte tilskud. DBU stiller selv en underskudsgaranti på 15 mio. kr. DBU oplyser endvidere, at UEFA ejer alle sponsorrettigheder, hvormed der ikke er budgetteret med sponsorindtægter til Host City budgettet, og at salg i Parken går til de respektive leverandører af kiosker, catering osv. Hvis det endelige regnskab for Host City delen mod forventning giver overskud, ønsker DBU at anvende midlerne til gavn for fodboldklubberne i hovedstadsregionen. Side 2

50 Punkt nr Udmøntning af midler fra eventpuljen Bilag 6 - Side -3 af 4 Hvis ansøgningen bliver godkendt, vil det fremgå af bevillingsaftalen, at det er en forudsætning for regionens støtte, at et eventuelt overskud i henhold til det afsluttende regnskab for Host City budgettet tilbagebetales til regionen forholdsmæssigt i forhold til regionstilskuddets andel af den samlede ydede støtte. Et evt. overskud kan derfor af regionens medfinansiering ikke anvendes til fodboldklubberne i hovedstadsregionen. Administrationens vurdering Et grundlæggende kriterium for at opnå støtte fra puljen til store, internationale kulturog sportsevents er, at den offentlige medfinansiering er nødvendig for gennemførelsen af eventen. Det er ikke tilfældet med ansøgningen om medfinansiering til afholdelse af EM Fodbold 2020, som DBU også selv påpeger. Omvendt er støtten væsentlig i forhold til at sikre bedst mulig profilering, turismeøkonomisk omsætning og ikke mindst gode aktiviteter til glæde og gavn for borgere i hovedstadsregionen. På baggrund af Wonderful Copenhagens vurdering af den turismeøkonomiske omsætning vurderer administrationen, at der samlet set vil være store samfundsøkonomiske gevinster under afholdelsen af turneringen med en anslået turismeøkonomisk omsætning på mellem 178,4 mio. kr ,7 mio. kr., inddragelse af civilsamfund og borgere, øget vækst og beskæftigelse. Samtidig er afholdelsen i tråd med regionens overordnede vision om en stor metropolregion og er et kæmpe udstillingsvindue, som måske også kan profilere sig med flere grønne, smarte og kreative løsninger i alt fra fx bæredygtige toiletter til CO2 neutrale busser under turneringen mht. at tiltrække internationale investeringer mv. Der er med EM Fodbold 2020 lagt op til en stor folkefest til glæde og gavn for regionens borgere og mulighed for at præsentere og profilere Greater Copenhagen med København som værtsby for EM Fodbold 2020 i Danmark. På den baggrund anbefaler administrationen, at eventen modtager medfinansiering fra Region Hovedstaden, og at medfinansieringen sker under forudsætning af, at de øvrige offentlige parter herunder Københavns Kommune og Sport Event Denmark også medfinansierer Host City projektet. Som det ser ud pt. bidrager Sport Event Denmark ikke til Host City delen, men vil ifølge DBU blive ansøgt om midler til aktiviteter på landsplan. Som udgangspunkt lægger Region Hovedstaden vægt på, at staten også medfinansierer store events sammen med regionen og Københavns Kommune, og det har hidtil været almindelig praksis. Det anbefales derfor, at Region Hovedstadens tilskud reduceres fra det ansøgte beløb på 7, 8 mio. kr. til 3,9 mio. kr., som udgør en medfinansiering på 25 % af det samlede Host city budget. Jf. regionens retningslinjer kan regionen maks. bidrage med 25 % af det samlede budget. Såfremt, der ikke tilvejebringes medfinansiering fra de øvrige offentlige parter, Københavns Kommune og Sport Event Denmark til afholdelse af Host City delen vil regionens støtte tilbageføres til puljen. En eventuel medfinansiering til eventen sker under forudsætning af, at de øvrige offentlige parter også bidrager med midler til de ansøgte arrangementer. Bevillingsvilkår Såfremt der bevilges medfinansiering vil følgende bl.a. være gældende for eventen, som indskrives i bevillingsaftalen: Regionens medfinansiering kun må anvendes til selve gennemførelsen af Host City delen til aktiviteter vedrørende fanzonen som fx installation, aktiviteter, sikkerhed, forsikring samt city dressing. Side 3

51 Punkt nr Udmøntning af midler fra eventpuljen Bilag 6 - Side -4 af 4 Tilsagn om regional medfinansiering fra Region Hovedstaden sker under forudsætning af, at Region Hovedstaden ikke hæfter i tilfælde af et evt. budgetunderskud, og at Region Hovedstadens risiko er begrænset til det bevilgede støttebeløb. Såfremt der ikke tilvejebringes nok finansiering til at afholde eventen, vil regionens støtte tilbageføres til puljen. Ansøgninger om supplerende tilskud kan ikke forventes imødekommet i tilfælde af, at budgetforudsætningerne viser sig ikke at holde, og Region Hovedstaden har ikke påtaget sig et økonomisk ansvar for afholdelse af eventen. Regionens medfinansiering må ikke anvendes til andre formål eller aktiviteter som beskrevet i den pågældende bevillingsaftale uden forudgående aftale. Det er en forudsætning for regionens støtte, at et eventuelt overskud i henhold til det afsluttende regnskab tilbagebetales til regionen forholdsmæssigt i forhold til regionstilskuddets andel af den samlede ydede støtte. Side 4

61 Punkt nr Udmøntning af midler fra eventpuljen Bilag 8 - Side -1 af 2 Center for Regional Udvikling Kongens Vænge Hillerød Telefon Direkte Web Dato: 9. maj 2017 Bilag 4a uddybende beskrivelse VM Herrehåndbold 2019 Region Hovedstaden har modtaget en ansøgning fra Dansk Håndbold Forbund, der søger 5 mio. kr. til afvikling af VM i Herrehåndbold 2019 i Royal Arena (bilag 4). VM i Herrehåndbold afholdes d januar 2019 med forbehold for mindre ændring af tidsperioden afhængig af den endelige spilleplan. Dansk Håndbold Forbund deler sammen med det Tyske Håndbold Forbund værtsskabet for VM i Herrehåndbold 2019, dvs. at flere af kampene skal spilles i Tyskland. Dansk Håndbold Forbund har endvidere planlagt, at flere kampe i Danmark skal spilles i Herning. Som det ser ud pt., er det kun Danmarks åbningskamp og placeringskampene fra nr , der spilles i Royal Arena. Finalen og bronzekampen spilles i Herning, og semifinalen spilles i Tyskland. Det samlede budget for afholdelsen i Danmark er 76,4 mio. kr. Dansk Håndbold Forbund forventer et overskud på mere end 32 mio. kr., som de vil båndlægge i en forening til at styrke og udvikle breddehåndbolden i Danmark. Dansk Håndbold Forbund søger regionen om midler ud fra ønsket om at være til stede i København på samme vilkår, som hvis eventen blev afviklet i en anden region. Principperne er omkostningsfri facilitetsleje samt tilskud til evt. ekstra udgifter ved afholdelse i København som værtsby. Jf. ansøgningen skal det ansøgte beløb dække facilitetsleje af Royal Arena på kr samt forøgede omkostninger på ca. kr i form af ophold, forplejning mm. ved at gennemføre eventen i København sammenlignet med øvrige steder i Danmark. Derudover forventer Dansk Håndbold Forbund, at opleve manglende indtægter på ca. kr i form af billetter og salg af hospitality ved at gennemføre en af Danmarks kampe i Royal Arena. Det er vurderingen, at VM i Herrehåndbold 2019 via spillere, trænere, dommere m.fl. og tilskuere vil medføre en turismeøkonomisk omsætning på ca. 22 mio. kr. Vurderingen er foretaget af Wonderful Copenhagen. Ansøgers risikovurdering Ansøgers risikovurdering (bilag 4) har fokus på, om faciliteten udsættes for noget, der forhindrer afholdelse af eventen, samt generel trusselsvurdering fx i forhold til terror. Dansk Håndbold Forbund tegner en aflysningsforsikring, og vil samtidig samarbejde med Rigspolitiet mhp. at vurdere risikoen for fx terror og agere herefter. Dansk Håndbold Forbund forventer ikke særlige risici forbundet med indtægter for billetsalg generelt, da der erfaringsmæssigt er stor interesse for kampene. I ansøgers budget indgår offentlige tilskud på i alt 22,5 mio. kr. med et forventet overskud på mere end 32 mio. kr. Dansk Håndbold Forbund har bl.a. også søgt Københavns Kommune om et beløb på 6,5 mio. kr. Københavns Kommune har ikke taget stilling til det konkrete beløb, men vil i forbindelse med budgetforhandlingerne om

62 Punkt nr Udmøntning af midler fra eventpuljen Bilag 8 - Side -2 af 2 budget 2018 afsætte midler til det, hvis der kan indgås en tilfredsstillende aftale med Dansk Håndbold Forbund. Der er i øvrigt budgetteret med medfinansiering fra Herning Kommune på 9 mio. kr. og Sport Event Denmark på 2 mio. kr. Sport Event Denmark har endnu ikke behandlet ansøgningen fra Håndboldforbundet, og er pt. afventende. Administrationens vurdering Eventen vil bidrage til mere vækst i hovedstadsregionen via turismeomsætning og kan profilere Greater Copenhagen, som er et af kriterierne, som eventansøgninger bliver vurderet ud fra. Dansk Håndbold Forbund forventer imidlertid et kæmpe overskud på mere end 32 mio. kr. På baggrund af ansøgningen er det overskuddets størrelse, som ansøger forventer henholdsvis mindre eller større afhængig af, om begivenheden afholdes i Region Hovedstaden eller en anden region. Administrationen vurderer, at denne sportsbegivenhed er bæredygtig i sig selv, og at der ikke er behov for ekstra midler eller startkapital for at gennemføre den eller gå i gang. Et af kriterierne, som den enkelte event bliver vurderet op imod, er tilskuddets nødvendighed. Samtidig vurderer administrationen, at regionen ikke kan give tilskud med regionale udviklingsmidler til en event, hvor overskuddet bindes i en forening, der skal udbrede breddehåndbolden. Endelig bør regioner og kommuner principielt ikke komme ud i situationer, hvor de indbyrdes i Danmark skal konkurrere om at tiltrække store events ved at betale arrangører store summer penge for, at eventen afholdes i den enkelte region/kommune. Det er uhensigtsmæssig brug af offentlige midler. Vi skal gøre Greater Copenhagen attraktiv i sig selv, så store events bliver afholdt her. Administrationen vil løfte denne problemstilling med indbyrdes konkurrence mellem regionerne, betaling af midler for at tiltrække events til den enkelte region og potentiel overbydning af hinanden i Danske Regioner. Det giver ikke mening, at regionerne skal konkurrere indbyrdes på den måde, og det er ikke god brug af offentlige midler. Administrationen anbefaler, at eventen ikke modtager medfinansiering fra Region Hovedstaden. Side 2

64 Punkt nr Udmøntning af midler fra eventpuljen Bilag 10 - Side -1 af 1 Center for Regional Udvikling Kongens Vænge Hillerød Telefon Direkte Web Til: Forretningsudvalget Dato: 31. maj 2017 Mulighed for underskudsgaranti ved afholdelse af VM Herrehåndbold 2019 Region Hovedstaden har modtaget en ansøgning fra Dansk Håndbold Forbund om et tilskud på 5 mio. kr. til VM i Herrehåndbold 2019 i Royal Arena. Det samlede budget for afholdelsen i Danmark er 76,4 mio. kr. Dansk Håndbold Forbund forventer et overskud på mere end 32 mio. kr. Ansøgningen blev behandlet på erhvervs- og vækstudvalgets møde d. 30. maj 2017, hvor udvalget anbefalede ikke at støtte arrangementet, men bad administrationen undersøge muligheden for at yde Dansk Håndbold Forbund en underskudsgaranti på 2 mio. kr. Såfremt det ønskes at tilbyde Dansk Håndbold Forbund en underskudsgaranti, er det administrationens vurdering, at der er mulighed for at yde en sådan, der kan betragtes som et betinget tilskud på op til 2 mio. kr. En underskudsgaranti udløses i givet fald først, hvis arrangementet afsluttes med underskud i henhold til et revisionspåtegnet regnskab. Administrationen skal gøre opmærksom på, at en eventuel underskudsgaranti på op til 2 mio. kr. vil kræve en reservation af 2 mio. kr. i puljen til store internationale events. Det betyder, at der af den budgetterede pulje på 10 mio. kr. for 2019 på forhånd fastlåses 2 mio. kr., som først kan udløses eller frigives til andet formål medio 2019, når det af et revideret regnskab fremgår, om arrangementet mod forventning giver underskud. Administrationen kan supplerende oplyse, at Københavns Kommune tidligere har været i dialog med Dansk Håndbold Forbund om, hvorvidt Københavns Kommune kunne give Dansk Håndbold Forbund en underskudsgaranti. Dansk Håndbold Forbund var imidlertid ikke interesseret i en sådan ordning.

65 Punkt nr Rammeaftale mellem Region Hovedstaden og IBM Danmark om udvikling af kunstig intelligens til sundhedsvæsenet Bilag 1 - Side -1 af 12 SAMARBEJDSAFTALE OM BENYTTELSE AF COGNITIVE COMPUTING-BASEREDE LØSNINGER TIL UDVIKLING AF ET DIGITALT SUNDHEDSØKOSYSTEM

66 Punkt nr Rammeaftale mellem Region Hovedstaden og IBM Danmark om udvikling af kunstig intelligens til sundhedsvæsenet Bilag 1 - Side -2 af 12 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. PARTER 3 2. BAGGRUND OG FORMÅL 3 3. DEFINITIONER 5 4. SAMARBEJDSFORM 5 5. GOVERNANCESTRUKTUR 6 6. ØKONOMI OG PARTERNES BIDRAG 7 7. RETTIGHEDER 8 8. OFFENTLIGGØRELSE OG HEMMELIGHOLDELSE 9 9. INDDRAGELSE AF ANDRE PARTER ERSTATNING AFTALENS VARIGHED OG OPHØR TVISTER UNDERSKRIFTER 12

67 Punkt nr Rammeaftale mellem Region Hovedstaden og IBM Danmark om udvikling af kunstig intelligens til sundhedsvæsenet Bilag 1 - Side -3 af PARTER Region Hovedstaden Kongens Vænge 2A DK-3400 Hillerød CVR-nr: og IBM Danmark ApS Kongevejen 495B DK-2840 Holte CVR-nr: (hver Region Hovedstaden, IBM Danmark eller en Part og tilsammen Parterne ) har den [dato] indgået denne aftale ( Samarbejdsaftalen ). 2. BAGGRUND OG FORMÅL 2.1 Med den demografiske udviklings betydning for omfanget af den fremtidige arbejdsstyrke og deraf afledte muligt færre hænder til at varetage den offentlige service i fremtiden, har Region Hovedstaden et behov for at fremme udviklingen af velfærdsteknologiske løsninger. Disse kan lette, effektivisere og højne kvaliteten i arbejdsgange inden for sundheds- og socialområdet til gavn for både den private borger, det offentlige personale og den offentlige drift i sin helhed. Samtidig ønsker Region Hovedstaden at styrke forsknings- og iværksættermiljøet i regionen, og ser et stort potentiale i at skabe innovation og værdi i økosystemet ved at forbedre mulighederne for virksomheder, forskningsinstitutioner, kommuner og andre aktører i regionen på det sundhedsfaglige område. 2.2 Med implementeringen af Sundhedsplatformen (leveret af EPIC) vil Region Hovedstaden kunne understøtte en effektiv anvendelse af sundhedsteknologi på et internationalt niveau. Det giver et betydeligt potentiale for at styrke brugen af data i det sundhedsfaglige arbejde både i forhold til patientbehandling, kvalitetsudvikling, planlægning og forskning. Region Hovedstaden ønsker med afsæt i den regionale vækstog udviklingsstrategi at styrke sund vækst og smart vækst og skabe offentlige/private innovationssamarbejder, som styrker arbejdet med viden ved udrulning af nye sundhedsit-løsninger baseret på cognitive computing, jf. pkt. 3, der frigør tid til bl.a. patientbehandling og forskning i klinikken. Samtidig ønsker Region Hovedstaden, at Samarbejdet kan bidrage til at fastholde Region Hovedstadens førerposition med et bæredygtigt sundhedssystem, som kan tiltrække flere internationale samarbejdsaftaler og investeringer til gavn for regionen.

68 Punkt nr Rammeaftale mellem Region Hovedstaden og IBM Danmark om udvikling af kunstig intelligens til sundhedsvæsenet Bilag 1 - Side -4 af Parterne har forudgående for denne Aftale indgået en aftale med titlen Statement of Work for IBM Watson for Oncology Evaluation Assessment Prepared for Region Hovedstaden dateret 30. juni 2016 vedrørende test af cognitive computing i en dansk, klinisk kontekst samt en aftale med titlen Samarbejdsaftale om cognitive computing og innovation i sundhedssystemet dateret 20. december 2016 vedrørende en analyse af potentialer og barrierer for anvendelse af cognitive computing i andre specialer ud over onkologi (i det følgende benævnt Forudgående Aftaler ). 2.4 Med lanceringen af IBM Watson Health har IBM globalt en strategisk målsætning om at bidrage til at transformere og forbedre måden, hvorpå sundhedssystemer fungerer. En kernekomponent i realiseringen af det mål er blandt andet at indgå strategiske samarbejdsaftaler med vigtige offentlige og private organisationer, som sammen kan bidrage til at skabe fremtidens sundhedsvæsen. På nationalt plan ønsker IBM Danmark at spille en væsentlig rolle som bidragyder til den digitale transformation af den offentlige sektor, særligt indenfor sundhed. Med den nylige etablering af IBM s danske Innovationscenter i København er der etableret en vigtig platform til lokal opbygning af kompetencer indenfor de vigtigste fremtidige teknologier, som globalt er forankret i IBM Watson Health og der er dermed skabt mulighed for, at et samarbejde mellem parterne om afdækning af muligheder for anvendelse af cognitive computing kan blive et omdrejningspunkt i Innovationscentret. Parterne har endvidere til hensigt at undersøge mulighederne for i et samarbejde at etablere en innovationsplatform for et økosystem, som kan skabe bedre vilkår for start ups og forskere o. lign Parterne ønsker i forlængelse af de Forudgående Aftaler at fortsætte samarbejdet og indgår derfor denne overordnede strategiske samarbejdsaftale omkring udvikling og afprøvning af mulige løsningskoncepter til sundhedsvæsenet baseret på cognitive computing. Formålet med Samarbejdsaftalen er således, at Region Hovedstaden gennem samarbejde med IBM Danmark, opbygger viden om løsninger inden for cognitive computing i sundhedsvæsenet og på dette grundlag afklarer mulighederne for anvendelse af cognitive computing inden for konkrete sundhedsfaglige områder. Parterne vil herunder om muligt identificere og udvikle oplæg til konkrete udviklingsprojekter om cognitive computing-baserede løsninger (Use Cases), der kan igangsættes og reguleres under særskilte Projektaftaler. Samarbejdsaftalen er ikke-eksklusiv og derfor ikke til hinder for, at Region Hovedstaden indgår aftaler om samarbejde med andre parter om cognitive computing projekter som led i markedsafdækningen inden for de afsatte midler, jf. punkt Samarbejdsaftalen beskriver derfor, hvad Parterne agter at bidrage med i udførelsen af Samarbejdet. 2.7 Parterne vurderer, at nærværende samarbejde er omfattet af undtagelsen i udbudslovens 22. Parterne vil løbende vurdere, hvad der er den mest hensigtsmæssige aftaleform for

69 Punkt nr Rammeaftale mellem Region Hovedstaden og IBM Danmark om udvikling af kunstig intelligens til sundhedsvæsenet Bilag 1 - Side -5 af 12 de enkelte delprojekter, indenfor rammerne af nærværende Samarbejdsaftale, dog til enhver tid respekterende den danske udbudslov. 3. DEFINITIONER 3.1 Baggrundsviden er immaterielle rettigheder, know-how og ikke-offentliggjorte opfindelser, som en Part har rettighederne til ved Samarbejdets opstart, og som den anden Part gøres bekendt med eller som stilles til rådighed med henblik på udførelse af Samarbejdet. 3.2 Cognitive Computing er en type software, der er intelligent i den forstand, at den kan varetage menneskelige funktioner, som fx tale- og billedgenkendelse og afkode store mængder af ustrukturerede data på kort tid. Der kan være tale om teknologier, som finder og syntetiserer billeder, tekst og stemmer eller lærende teknologier som maskinelæring og prædiktiv analyse. 3.3 Forgrundsviden er den viden, herunder know-how og de projektresultater, herunder immaterielle rettigheder, som genereres under Samarbejdet, uanset hvem der skaber denne viden. Forgrundsviden omfatter opfindelser, uanset om disse søges patent- eller brugsmodelbeskyttet af en af Parterne. 3.4 Fortrolige Oplysninger er den fortrolige viden og information af teknisk, forskningsmæssig eller kommerciel art, herunder bl.a. Baggrundsviden, tegninger, dokumenter, software, formler, metoder, og knowhow i øvrigt, som Parterne giver hinanden adgang til i forbindelse med Samarbejdet, og hvor det mundtligt eller skriftligt er angivet, at materialet er fortroligt eller dette i øvrigt åbenbart fremgår af omstændighederne. 3.5 Samarbejdet er det mellem Parterne aftalte samarbejde under Samarbejdsaftalen og i de enkelte Use Cases. 3.6 Use Cases er de konkrete udviklingsprojekter om cognitive computing-baserede løsninger, der igangsættes under Samarbejdsaftalen. De enkelte Use Cases defineres og reguleres i selvstændige og særskilte aftaler mellem Parterne. 3.7 Projektaftale er en selvstændig og særskilt aftale, som Parterne indgår til regulering af samarbejdet om konkrete udviklingsprojekter. 4. SAMARBEJDSFORM 4.1 Parterne er i enhver henseende uafhængige parter. Ingen af Parterne har fuldmagt eller på anden måde ret til at skabe forpligtelser for den øvrige part, med mindre der foreligger en særskilt skriftlig aftale herom. Med Samarbejdsaftalen etableres intet joint venture, interessentskab, konsortium eller anden sammenslutning mellem Parterne, og

70 Punkt nr Rammeaftale mellem Region Hovedstaden og IBM Danmark om udvikling af kunstig intelligens til sundhedsvæsenet Bilag 1 - Side -6 af 12 Parterne skal ikke hæfte for eller være ansvarlige for hinanden, bortset fra hvad der udtrykkeligt følger af Samarbejdsaftalen. Parterne giver ingen indeståelse og kan ikke gøres ansvarlige for, at deres bistand til gennemførelse af Samarbejdet fører til et bestemt resultat. 4.2 Parterne har, ved Samarbejdsaftalens indgåelse, til hensigt at identificere og igangsætte minimum 2 Use Cases årligt, dvs. i alt mindst 10 Use Cases i løbet af Samarbejdet. Ved Samarbejdsaftalens indgåelse har Parterne identificeret 4 Use Cases til mulig igangsættelse i Parterne er enige om, at det kun er projekter, der indeholder en høj grad af udviklingspotentiale samt et kraftigt element af cognitive computing, der vil blive taget i betragtning til en Use Case. 5. GOVERNANCESTRUKTUR 5.1 Parterne etablerer ved Samarbejdsaftalens ikrafttrædelse et Executive Board, der har det overordnede ansvar for Samarbejdet. 5.2 Executive Board består ved Samarbejdets begyndelse af en Koncerndirektør fra Region Hovedstaden og IBM Danmark s administrerende direktør. 5.3 Parterne etablerer ved Samarbejdsaftalens ikrafttrædelse en Styregruppe, der skal forestå den overordnede forvaltning af Samarbejdet. 5.4 Styregruppen består ved Samarbejdets begyndelse af en Direktør fra Center for Regional Udvikling, Region Hovedstaden, samt en ledelsesrepræsentant fra Center for IT, Medico og Telefoni, Region Hovedstaden, og et antal kliniske repræsentanter på direktør-, vicedirektør- eller centerniveau i Region Hovedstaden, samt ledelsesrepræsentanter fra IBM Danmark. 5.5 Styregruppens rolle er at godkende de overordnede ressourcer til de enkelte Use Cases. Styregruppen har endvidere det overordnede ansvar for fremdriften i Samarbejdsaftalen og tager stilling til, hvilke nye Use Cases som skal iværksættes i henhold til Samarbejdsaftalen og godkender indholdet i Projektaftalerne. 5.6 Styregruppen forventes at mødes hver 3. måned eller efter nærmere aftale mellem Parterne. 5.7 Region Hovedstadens repræsentanter i Styregruppen afrapporterer løbende til det politiske niveau i Region Hovedstaden.

71 Punkt nr Rammeaftale mellem Region Hovedstaden og IBM Danmark om udvikling af kunstig intelligens til sundhedsvæsenet Bilag 1 - Side -7 af Parterne nedsætter et Ekspertpanel, der skal rådgive Parterne og yde faglig rådgivning i Use Cases. Ekspertpanelet består ved Samarbejdets begyndelse af et antal personer, der besidder en særlig faglig viden om området for Samarbejdet. Ekspertpanelets sammensætning skal godkendes af Styregruppen. 5.9 Parterne etablerer endvidere et Programkontor, der skal koordinere på tværs af governancestrukturen. Programkontoret har ansvar for at orientere Styregruppen, udarbejde beslutningsmateriale, identificere og beskrive nye Use Cases. Programkontoret forankres i Center for Regional Udvikling i Region Hovedstaden, men får også deltagelse af repræsentanter fra IBM. Hver Parts repræsentanter refererer til den Part, der har udpeget dem. Hver Part stiller personaleressourcer til rådighed for Programkontoret efter nærmere aftale Parterne kan etablere en Use Case Programgruppe for hver enkel Use Case, når Use Casen er identificeret og kvalificeret af Programkontoret og godkendt af Styregruppen. Relevansen af dette vil afhænge af størrelsen og kompleksiteten af Use Casen. 6. ØKONOMI OG PARTERNES BIDRAG 6.1 Parterne forventer, at der i Samarbejdsaftalens løbetid kan være behov for at afholde udgifter til identifikation, modning og udvikling af cognitive computing-baserede løsninger for samlet set op til 100 mio. kr. med en, set under ét, ligelig fordeling mellem parterne. 6.2 Region Hovedstaden forelægger i juni 2017 et forslag i Regionsrådet om i en femårig periode at disponere 6 mio. kr. om året fra juli 2017 til juni 2022 til arbejdet med anvendelse af kunstig intelligens i sundhedssektoren, herunder til projekter, der gennemføres i form af Use Cases i medfør af denne aftale. Der tages for perioden budgetmæssig stilling til forslaget ved Regionsrådets budgetvedtagelse i september Region Hovedstaden vil endvidere foreslå Vækstforum Hovedstaden, at der af midlerne til erhvervsfremme reserveres 15 mio. kr. til udmøntning til samme formål over en femårig periode fra juli 2017 til juni I forbindelse med de konkrete Use Cases og indgåelse af Projektaftaler, vil de økonomiske forhold blive nærmere specificeret. Der fastlægges efter aftale mellem parterne et budget for hver Use Case og for hver Projektaftale, med angivelse af de forventede udgifter, herunder til ekstern bistand, soft- og hardware mv. og hvorledes udgifterne finansieres. Parternes bidrag til finansieringen kan bestå i kontante beløb, teknologi, know-how eller ekspertbistand. Værdien af know-how, teknologi og af ekspertbistand

72 Punkt nr Rammeaftale mellem Region Hovedstaden og IBM Danmark om udvikling af kunstig intelligens til sundhedsvæsenet Bilag 1 - Side -8 af 12 værdiansættes løbende efter aftale mellem parterne til brug for regnskabsaflæggelsen. Der aflægges årligt som led i Region Hovedstadens varetagelse af Programkontorfunktionen som en del af regionens årsregnskab regnskab for udgifter og indtægter vedr. Use Cases og Projektaftaler. Når forløb er afsluttet aflægges samlet regnskab for den enkelte Use Case eller Projektaftale. 6.4 Parterne stiller deres Baggrundsviden vederlagsfrit til rådighed for Samarbejdet iht. punkt Parterne bidrager med personalemæssige ressourcer til mødeaktiviteter under Samarbejdet herunder med personaleressourcer til Programkontoret efter nærmere aftale, jf. punkt Region Hovedstaden stiller fysiske lokaler til rådighed til møder mv. og involverer sig, jf. sundhedslovens 193, aktivt i at formidle relevant regional viden og erfaring om mulighederne for anvendelse af cognitive computing-baserede løsninger i sundhedsvæsenet. 6.7 Hver part kan foreslå tema for en Use Case. Temaet bearbejdes indledningsvis i Programkontoret, som foretager en indledende vurdering af forslaget. Når der foreligger en vurdering kan parterne indgå en test projektaftale, herunder om budget, hvis parterne er enige om, at potentialet fortsat er til stede. I denne fase iværksættes en yderligere bearbejdning, klinisk testning m.m. Hvis testfasen falder tilfredsstillende ud efter Parternes opfattelse, kan projektaftalen danne grundlag for et større udviklingsforløb, hvor den indsamlede viden i testfasen kan være grundlag for at etablere yderligere finansiering, der evt. involverer tredjeparter. 7. RETTIGHEDER 7.1 Hver Part bevarer sin ejendomsret til de immaterielle rettigheder, der er en del af den pågældendes Baggrundsviden. 7.2 Parterne har i hele Samarbejdets løbetid en vederlagsfri, ikke-eksklusiv, uoverdragelig ret til at benytte den anden Parts Baggrundsviden, i det omfang det er nødvendigt for at gennemføre Samarbejdet. Den anden Parts Baggrundsviden må alene deles med og benyttes af den modtagende Parts ansatte i det omfang, den ansatte har behov for den anden Parts Baggrundsviden for, at Samarbejdsaftalen opfyldes. Den anden Parts Baggrundsviden må ikke deles med tredjeparter, herunder eksterne konsulenter mv., uden skriftlig tilladelse fra den Part, der har afgivet Baggrundsviden. Retten til at bruge

73 Punkt nr Rammeaftale mellem Region Hovedstaden og IBM Danmark om udvikling af kunstig intelligens til sundhedsvæsenet Bilag 1 - Side -9 af 12 den anden Parts Baggrundsviden ophører ubetinget ved Samarbejdets ophør, uanset årsagen til Samarbejdets ophør. 7.3 Parterne aftaler i forbindelse med indgåelse af aftale om de konkrete Use Cases, hvordan ejendomsrettighederne til immaterielle rettigheder, herunder Forgrundsviden og Baggrundsviden, og andre rettigheder skal fordeles. 8. OFFENTLIGGØRELSE OG HEMMELIGHOLDELSE 8.1 Parterne har til hensigt at foretage fælles offentliggørelse og formidle information om Samarbejdet og de enkelte Use Cases på nærmere fastsatte tidspunkter, således at hver Parts kommunikationsafdeling får mulighed for at komme med input til offentliggørelsen/formidlingen. 8.2 Region Hovedstaden kan herunder på regionens hjemmeside løbende offentliggøre regionens Baggrundsviden, og orientere om arbejdet med Use Cases, herunder med henblik på oplysning om muligheden for andre interesserede parter i at deltage i Samarbejdet. 8.3 Parterne har pligt til at hemmeligholde Fortrolige Oplysninger og den anden Parts Baggrundsviden. Forpligtelsen gælder også efter Samarbejdets afbrydelse eller afslutning, jf. dog 8.4. Parterne kan dog videregive disse oplysninger til deres eventuelle advokater i fornødent omfang mod at sikre, at advokaterne påtager sig en tilsvarende hemmeligholdelsesforpligtelse. 8.4 Parternes hemmeligholdelsesforpligtelse i henhold til punkt 8.3, omfatter ikke viden, som på tidspunktet for erhvervelsen var eller senere blev offentligt tilgængelig, uden at dette skyldes tilsidesættelse af hemmeligholdelsesforpligtelsen, er modtaget uden hemmeligholdelsesrestriktioner fra en tredjemand, som har været berettiget til at viderebringe den pågældende viden, skal gives til udenforstående på grundlag af en forpligtelse fastsat ved lov, herunder offentlighedsloven og forvaltningsloven, retsafgørelse eller anden bindende offentlig retsakt, eller en Part selv har udviklet uafhængigt af deltagelse i Samarbejdet. 8.5 Parterne er forpligtede til at sikre, at deres respektive medarbejdere gøres bekendt med og overholder bestemmelserne om hemmeligholdelse i punkt 8.3.

74 Punkt nr Rammeaftale mellem Region Hovedstaden og IBM Danmark om udvikling af kunstig intelligens til sundhedsvæsenet Bilag 1 - Side -10 af Brug af en Parts varemærker og andre former for kendetegn, herunder i pressemeddelelser eller anden form for offentlig kommunikation, må kun ske efter samtykke fra indehaveren af kendetegnet. 9. INDDRAGELSE AF ANDRE PARTER 9.1 Parterne kan inddrage andre parter i Samarbejdet i forbindelse med de enkelte Use Cases i henhold til Samarbejdsaftalens baggrund og formål under punkt Region Hovedstaden foretager aktiv udvælgelse af eksterne partnere til de konkrete udviklingsprojekter (Use Cases) hvor dette måtte være relevant. Region Hovedstaden afdækker herunder interessen for eventuel deltagelse hos Københavns Universitet, DTU, ITU, de andre regioner, Innovationsfonden, Danske Regioner, Metropol, CopCap og lign Parternes rettigheder og forpligtelser i forhold til sådanne andre parter vil således blive reguleret i særskilte Projektaftaler. 10. ERSTATNING 10.1 Parterne er erstatningsansvarlige efter dansk rets almindelige regler. Parterne er dog ikke erstatningsansvarlige for tab ved følgeskader såsom produktionsforstyrrelser og andet driftstab, mistet omsætning / avance eller anden indirekte skade. 11. AFTALENS VARIGHED OG OPHØR 11.1 Samarbejdsaftalen løber over en femårig periode fra 1. juli 2017 til 30. juni Inden udløbet af Samarbejdsaftalen aftaler Parterne, om Samarbejdsaftalen skal forlænges Aftalen kan opsiges af begge Parter med seks måneders skriftligt varsel til udgangen af en måned. Parten giver straks en begrundet meddelelse herom til den anden Part Igangværende Use Cases, der er indgået aftale om inden udløbet, fortsætter efter Aftalens udløb og indtil udløbet af de enkelte Use Cases, som nærmere defineret i disses Projektaftaler Der kan ikke rejses økonomiske krav mod den Part, der opsiger Samarbejdsaftalen. 12. TVISTER 12.1 Aftalen er undergivet dansk ret.

75 Punkt nr Rammeaftale mellem Region Hovedstaden og IBM Danmark om udvikling af kunstig intelligens til sundhedsvæsenet Bilag 1 - Side -11 af Tvister mellem Parterne, der udspringer af Aftalen eller Parternes samarbejde herom, skal søges bilagt af Parterne i mindelighed. Kan der ikke opnås en mindelig løsning, afgøres tvisten ved de almindelige danske domstole. Tvistløsningsreglerne for de enkelte Projekter og Use Cases fastsættes i de selvstændige aftaler herom.

76 Punkt nr Rammeaftale mellem Region Hovedstaden og IBM Danmark om udvikling af kunstig intelligens til sundhedsvæsenet Bilag 1 - Side -12 af UNDERSKRIFTER 13.1 Aftalen underskrives i 2 originaleksemplarer, ét til hver af Parterne. Hillerød, den Kl For Region Hovedstaden Holte den Kl For IBM Danmark Aps Sophie Hæstorp Andersen Regionsrådsformand Troels Bisgaard Vig Direktør, Offentlig sektor Hillerød, den Kl For Region Hovedstaden Holte den Kl For IBM Danmark Aps Svend Hartling Koncerndirektør Henrik Wieland Health Care and Life Sciences Industry Leader Holte den Kl For IBM Danmark Aps Henrik Bodskov Administrerende Direktør

77 Oversigt over projekter Center for Sundhed Punkt nr Bedre ressourceudnyttelse på praksisområdet Bilag 1 - Side -1 af 28 Center for Sundhed Projektkatalog Bedre ressourceudnyttelse på praksisområdet Version 3.0

78 Punkt nr Bedre ressourceudnyttelse på praksisområdet Bilag 1 - Side -2 af 28 Projekt 1: Økonomisk potentiale ved etablering af direkte adgang til fysioterapi uden henvisning Projektkommissorium for: Analyse af effektiviseringspotentiale ved etablering af direkte adgang til fysioterapi Strategisk indsats Bedre ressourceudnyttelse på praksisområdet Ejer Center for Sundhed Udfærdiger Center for Sundhed, Enhed for Tværsektoriel Udvikling Version Dato Workzone Projektdefinition Projektet skal undersøge, om der er økonomiske fordele ved at afskaffe kravet om lægehenvisning for at kunne modtage fysioterapibehandling med offentligt tilskud, samt hvad der skal til, før det kan gennemføres i praksis. Baggrund Studier fra Norge, Holland, England og Sverige har vist, at direkte adgang til fysioterapibehandling har givet færre omkostninger og bedre ressourceudnyttelse, mens patienterne kommer hurtigere i behandling og tilbage i arbejde. Den praktiserende læges gatekeeper-rolle og dermed mulighed for at tage stilling til det samlede udrednings- og behandlingsbehov bliver dog svækket ved afskaffelse af henvisningskrav. Derudover er der i dag gråzoner i forbindelse med træningsydelser, der ligger tæt op ad traditionel træning i motionscentre og lignende. Det kan således være uklart, hvornår man er patient, og hvornår man er selvtrænende borger. Formål Projektets formål er at undersøge muligheder og erfaringer med direkte adgang for patienter til fysioterapibehandling, herunder om det samlet set kan give patienterne et bedre og hurtigere udrednings- og behandlingsforløb. Beskrivelse af projektet på politisk niveau Undersøgelser fra Norge, Holland, England og Sverige indikerer, at direkte adgang til fysioterapibehandling kan give færre omkostninger og bedre ressourceudnyttelse, da patienterne kommer hurtigere i behandling og tilbage i arbejde. Projektets ønskede leverancer Afdækning af erfaringer fra andre lande baseret på litteraturstudier Undersøgelse af mulige økonomiske konsekvenser baseret på data fra regionens afregningssystem for praksissektoren Beskrivelse af gevinster/ulemper for patienter ved direkte adgang til fysioterapibehandling. Projektets rammer Henvisningskravet til fysioterapi er beskrevet i Sundhedsloven. Etablering af direkte adgang til fysioterapi kræver derfor ændring af Sundhedsloven. Tid 2. kvartal af 2017: Indsamling af materiale fra udenlandske studier samt indsamling af eksisterende data trukket på baggrund af de konkrete erfaringer fra litteraturstudierne. 3. kvartal 2017: Såfremt litteraturstudierne viser de forventede resultater, udarbejdes en projektbeskrivelse til en analyse af konsekvenserne ved at afskaffe henvisningskravet til fysioterapibehandling. Kvalitet Kvaliteten af behandlingen i fysioterapipraksis forventes ikke at blive ændret. 2

79 Punkt nr Bedre ressourceudnyttelse på praksisområdet Gevinster Bilag 1 Det - Side kan spare -3 af patienten 28 for en kontakt til egen læge Besparelse af honoraret til den praktiserende læge. Der blev i 2015 udskrevet henvisninger til almen fysioterapi. Estimeret besparelsespotentiale 0-3 mio. kr. Interessenter Alment praktiserende læger Fysioterapeuter Kiropraktorer Praksiskonsulenter for fysioterapi Borgere i regionen Ressourcer Det estimerede ressourcetræk for projektet er 100 timer. Projektleder Merete Rahbeck Schmidt Øvrige ressourcer Der forventes ikke, at der er behov for eksterne ressourcer i forbindelse med projektet. 3

80 Punkt nr Bedre ressourceudnyttelse på praksisområdet Bilag 1 - Side -4 af 28 Projekt 2: Besparelser på fysioterapiområdet Projektkommissorium for: Besparelser på fysioterapiområdet Strategisk indsats Bedre ressourceudnyttelse på praksisområdet Ejer Center for sundhed Udfærdiger Center for sundhed, Enhed for praksisoverenskomster Version Dato Workzone Projektdefinition Projektet skal belyse, om kapaciteten i fysioterapipraksis bliver udvidet uden hjemmel hertil i overenskomsten. Dette gøres ved en målrettet indsats overfor fysioterapeuter, der har haft en markant udvikling i omsætningen og overfor fysioterapeuter, der har haft ansat vikar. Derudover skal der følges op på udgiftsdæmpende tiltag vedrørende brugen af hjælpepersonale. Baggrund Projektet skal analysere, om fysioterapeuter med markant udvikling i deres omsætning har udvidet deres kapacitet i strid med overenskomsten. 92 ud af 435 fysioterapeuter med en kapacitet på under 30 timer om ugen havde en omsætning på over 1 mio. kr. (inklusive patientandel) i Der er således mange fysioterapeuter med en kapacitet på under 30 timer om ugen, der afregner for store beløb. Hvad angår brugen af hjælpepersonale har Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Danske Fysioterapeuter indgået aftale om ændring af overenskomsten om almen fysioterapi vedrørende begrænsning i muligheden for benyttelse af hjælpepersonale, således at hjælpepersonale fremadrettet alene kan benyttes til holdtræning og opfølgende træningsterapi i klinikken. Ligeledes kan fysioterapeuten kun bruge én person som hjælpepersonale ad gangen. Ændringen trådte i kraft 1. september Formål Projektets formål er at sikre, at kapaciteten i fysioterapipraksis ikke udvides uretmæssigt, og at overenskomstens bestemmelser herom overholdes. Dette gøres gennem systematisk gennemgang af omsætningen for fysioterapeuter, der benytter vikar ved delvist fravær, systematisk opfølgning på fysioterapeuter, hvis omsætning er steget væsentligt. Derudover følges der op på aftalen vedr. udgiftsdæmpende tiltag angående brugen af hjælpepersonale på speciale 51. Beskrivelse af projektet på politisk niveau Projektet skal medvirke til at dæmpe udgiftsudviklingen under overenskomsten med henblik på at sikre overholdelsen af overenskomstens økonomi. Projektet skal endvidere bidrage til at sikre, at brugen af vikar og hjælpepersonale sker i overensstemmelse med overenskomstens bestemmelser. Projektets ønskede leverancer Afdækning af omsætningsudvikling for fysioterapeuter Fremsætte tilbagebetalingskrav overfor fysioterapeuter, der har udvidet kapaciteten uden hjemmel i overenskomsten Projektets rammer Overenskomst om Fysioterapi, Overenskomst om Vederlagsfri Fysioterapi samt Aftale om udgiftsdæmpende tiltag for almen fysioterapi. Tid Projektet forventes opstartet i marts Milepæle: Marts 2017: Analysefase indledes 4

81 Punkt nr Bedre ressourceudnyttelse på praksisområdet Bilag 1 - Side -5 af 28 Maj 2017: Sager drøftes på sekretariatsplan Maj 2017: Høring af fysioterapeuter Juni 2017: Tilbagebetalingskrav sendes i høring hos fysioterapeuter August 2017: Der modregnes i forhold til de fysioterapeuter, som accepterer tilbagebetalingskravet. 21. september 2017: Sager forelægges samarbejdsudvalget vedrørende fysioterapeuter, som har accepteret tilbagebetalingskravet. September 2017: Sager oversendes til Landssamarbejdsudvalget Oktober 2017: Evaluering af projektet Kvalitet Kvaliteten af behandlingen i fysioterapipraksis forventes at være uændret. Gevinster Det sikres, at overenskomstens bestemmelser vedr. brugen af hjælpepersonale, vikar og ansat overholdes. Ved tilbagebetalingskrav vil der foreligge direkte økonomiske gevinster. Estimeret besparelsespotentiale 4 mio. kr. Interessenter Fysioterapeuter med ydernummer i regionen Kommunerne i Region Hovedstaden Ressourcer Det estimerede ressourcetræk forventes at være ca. 200 timer. Projektledere Kim Juelsgaard, Enhed for praksisoverenskomster Paul Bienkowski, Enhed for praksisoverenskomster Elisabeth Ankersen, Enhed for praksisoverenskomster Øvrige ressourcer Det forventes ikke, at der er behov for yderligere ressourcer. 5

82 Punkt nr Bedre ressourceudnyttelse på praksisområdet Bilag 1 - Side -6 af 28 Projekt 3: Besparelser på tandlægeområdet Projektkommissorium for: Besparelser på tandlægeområdet Strategisk indsats Bedre ressourceudnyttelse på praksisområdet. Ejer Center for Sundhed Udfærdiger Center for Sundhed, Enhed for praksisoverenskomster Version Dato Workzone Projektdefinition Projektet omfatter en analyse af tandlægernes ydelsesforbrug herunder de nationale kliniske retningslinjer om fastlæggelse af intervaller mellem diagnostiske undersøgelser. Projektet forventes at give viden om, hvorfor der er sket en stigning i udgifterne. Projektet skal derudover understøtte overenskomstforhandlingerne på tandlægeområdet. Baggrund Siden den nugældende overenskomst for tandlægehjælp trådte i kraft den 1. april 2015 har der været en markant vækst i regionernes udgifter til tandlægehjælp. Udgiftsvæksten på tværs af regionerne har været på samme niveau. Udgiftsstigningerne tilskrives især overenskomsten af 1. april 2015 med dens implementering af nye kliniske retningslinjer om indkaldeintervaller med kategorisering af patienterne i henholdsvis rød, gul og grøn kategori, hvor patienttilskuddet afhænger af, hvilken kategori patienten er placeret i. Den aftalte økonomiske ramme for 2016 er overskredet med ca. 300 mio. kr. på landsplan. På øvrige overenskomstområder betyder en overskridelse af økonomirammen, at merforbruget hentes ind ved efterfølgende nedsættelse af ydernes honorar fra regionen, men dette er ikke tilfældet for tandlægeområdet. En modregning på tandlægeområdet gælder kun for halvdelen af den konstaterede overskridelse, og der er samtidigt et loft over modregningsbeløbet. Loftet er 150 mio. kr. og betyder, at overskridelse ud over 150 mio. kr. dækkes fuldt ud af regionerne. Formål Formålet med projektet er at undersøge, om en reduktion af udgifterne kan iværksættes af regionen. Beskrivelse af projektet på politisk niveau Den markante udgiftsstigning må bremses. Derfor må tallene bag udgiftsudviklingen analyseres nærmere med henblik på at afdække, hvordan de stemmer overens med overenskomst og vejledning om indkaldeintervaller. Der må reageres på evt. uoverensstemmelser, og man må finde ud af, om der findes enkle indgreb, der kan bidrage til at nedbringe forbruget. Endvidere skal projektet give input til de kommende overenskomstforhandlinger, der starter op i løbet af 2017, og som vil skulle træde i kraft 1. april Projektets ønskede leverancer Kortlægning af tandlægernes fordeling på farvekategorier. Udtræk af data vedrørende hvor stor en procentandel af grønne patienter de enkelte tandlæger har, og om der er tandlæger, der afviger markant fra det gennemsnitlige antal grønne patienter. Herunder oplysninger om, hvorvidt nogle tandlæger har meget få grønne patienter, og hvad forklaringen herpå i givet fald er. Identifikation af patienter, der før den nugældende overenskomst kun gik til tandlægen én gang om 6

83 Punkt nr Bedre ressourceudnyttelse på praksisområdet Bilag 1 - Side -7 af 28 året svarende til det årlige tilskud til tandrensning, men som efter den nugældende overenskomst går flere gange om året. Forlæggelse af kortlægning af farvefordeling/analyse jf. ovenfor for samarbejdsudvalget. Information til tandlægerne om resultaterne af kortlægning af farver/analyse. Viden om, hvorvidt behandlingen af parodontose er blevet mere udgiftstung efter ikrafttrædelse af den nugældende overenskomst. Viden om udviklingen i økonomien vedr. behandling af parodontose, dels vedrørende overgangen til nugældende overenskomst, dels vedrørende udviklingen fra 2015 til 2016 og endelig vedrørende udviklingen i de øvrige regioner. Analyse af udviklingen i udgiften til tandplejere. Analyse af, om tandplejeklinikker deler patientportefølje med tandlægeklinikker og virkning heraf. Informationsindsats overfor borgerene om inddeling i farver, tilskudsmuligheder og egenbetaling. Løbende input til overenskomstforhandlinger. Projektets rammer Projektet er afgrænset til overenskomstens rammer. Tid Milepæle Maj 2017: Udtræk af ydelsesforbrug 2014, 2015 og 2016 September 2017: Rapportering af resultater November 2017: Slutrapport Kvalitet Kvaliteten for patienten forventes at være uændret. Gevinster Der forventes, at projektet vil medføre, at flere patienter fremadrettet indplaceres i grøn kategori og dermed et fald i udgifterne til tandlægeområdet. Estimeret besparelsespotentiale Et endeligt besparelsespotentiale kan først estimeres, når overenskomstforhandlingerne er faldet på plads, og regionen får kendskab til økonomiprotokollatet i den nye overenskomst. Besparelsespotentialet i forbindelse med øvrige indsatser på tandlægeområdet vurderes til at være 0,5 mio. kr. Interessenter Tandlægerne med ydernummer Borgerne i regionen Ressourcer Det estimerede ressourceforbrug forventes at være 250 timer. Projektleder Christine Pade, Enhed for Praksisoverenskomster. Øvrige ressourcer Der kan være behov for eksterne dataudtræk vedr. sociale forhold. 7

84 Punkt nr Bedre ressourceudnyttelse på praksisområdet Projekt 4: Økonomisk potentiale ved etablering af direkte adgang til udvalgte specialer for speciallægehjælp Bilag 1 - Side -8 af 28 Projektkommissorium for: Analyse af økonomisk potentiale ved etablering af direkte adgang til speciallæger Strategisk indsats Bedre ressourceudnyttelse på praksisområdet Ejer Center for Sundhed Udfærdiger Center for Sundhed, Enhed for Praksisoverenskomster Version Dato Workzone Projektdefinition Projektet skal undersøge, om der er et økonomisk potentiale ved at ophæve kravet om lægehenvisning i forbindelse med behandling hos praktiserende speciallæge med offentligt tilskud. Projektet skal således være en undersøgelse af, om der er andre specialer end ørelægehjælp og øjenlægehjælp, hvor det vil være hensigtsmæssigt at etablere direkte adgang. Projektet skal også anføre, hvad der skal til, før det kan gennemføres i praksis. Derudover kan projektets resultater medføre, at det kunne være hensigtsmæssigt at undersøge, om speciallæger inden for visse specialer skal kunne henvise til speciallæger inden for andre specialer. Endvidere kunne det undersøges, om hospitaler skal kunne henvise til speciallæger inden for en række relevante specialer. Projektet skal afslutningsvis afdække, om almen praksis har den faglige kompetence og forudsætning for at være gate-keeper i forhold til henvisning til bandagist. Baggrund I Sverige kan patienter i højere grad end i Danmark henvende sig direkte til en specialist fx hudlæge. Folketinget drøftede i 2010 mulighederne for at give patienterne direkte adgang med sygesikringstilskud til speciallæge og fysioterapeut, og Indenrigs- og Sundhedsministeriet afdækkede i 2011 fordele og ulemper. Undersøgelsen konkluderede, at fordelene er, at det offentlige vil kunne spare udgifter til honorarer til almen praksis, hvis patienterne opsøger speciallægepraksis direkte. Patienterne vil ved direkte henvendelse til speciallægepraksis få mulighed for en hurtig diagnose og behandling og vil undgå at vente på en konsultation hos både den praktiserende læge og speciallægen. Ulemperne er, at den praktiserende læges gatekeeper-rolle svækkes og dermed muligheden for at tage stilling til det samlede udrednings- og behandlingsforløb. Risikoen er også, at patienter vil søge speciallæge for problemstillinger, som kunne være behandlet i almen praksis. Henvisningskravet er derved med til at sikre, at patienterne behandles på det lavest effektive omkostnings- og behandlingsniveau (LEON-princippet). En ophævelse af henvisningskravet vil endvidere kræve en ændring af Sundhedslovens 64. Formål Det skal med inddragelse af nationale og internationale erfaringer samt data vedr. henvisningspraksis fra almen praksis til speciallægepraksis undersøges, om direkte adgang til speciallægepraksis vil give patienterne mere smidige udrednings- og behandlingsforløb og samtidig mindske regionens udgifter til praksissektoren. Det skal også afdækkes, om der vil være afledte negative konsekvenser ved direkte henvisningsadgang, som vil modvirke regionens bestræbelser på at dimensionere speciallægekapaciteten set i sammenhæng 8

85 Punkt nr Bedre ressourceudnyttelse på praksisområdet Bilag 1 - Side -9 af 28 med aktiviteten på hospitalerne. Beskrivelse af projektet på politisk niveau I Sverige kan patienter i højere grad end i Danmark henvende sig direkte til en specialist fx hudlæge. Det giver patienterne mulighed for en hurtigere afklaring af deres lidelser/problemstillinger samtidig med, at antallet af henvendelser til almen praksis mindskes. Dette projekt har til formål at undersøge, om en tilsvarende fri adgang til speciallægepraksis vil være omkostningseffektivt i regionen og dermed vil kunne bidrage til besparelser på praksisområdet. Projektets ønskede leverancer Afdækning af erfaringer fra andre lande fx Sverige via litteraturstudier og evt. studiebesøg Undersøgelse af data vedr. henvisningspraksis fra almen praksis til speciallægepraksis Beskrivelse af konsekvenser for lægefaglige kompetencer i almen praksis og speciallægepraksis ved direkte adgang til speciallæge Konsekvenser for den nuværende kapacitet i speciallægepraksis ved etablering af direkte adgang Afdækning af specialer, hvor direkte henvisning til andre specialer vil være hensigtsmæssigt ud fra en faglig og økonomisk synsvinkel Afdækning af, om almen praksis har den faglige kompetence og forudsætning for at agere gatekeeper i forhold til henvisning til bandagist Hvis projektet fremviser et økonomisk potentiale, fremlægges konklusionerne for regionsrådet og Danske Regioners Bestyrelse Eventuel borgerrettet informationsindsats med fokus på ændret adgang til speciallæger Projektets rammer Sundhedsloven, Overenskomst om speciallægehjælp, praksisplan for speciallægehjælp. Ønskes ændringer i henvisningsadgangen til speciallæger gennemført, kræver det ændringer i Sundhedsloven. Tid Projektet forventes gennemført fra maj til september Milepæle Maj 2017: Litteratursøgning. Herunder gennemlæsning af Indenrigs- og Sundhedsministeriets notat fra 2011 samt indsamling af materiale og data fra udenlandske erfaringer. Juni 2017: Data udtræk vedr. henvisningspraksis fra almen praksis til speciallægepraksis samt ydelsesmønstret for gruppe 1 og gruppe 2 sikrede. August/september 2017: Udarbejdelse af skriftlig analyse af projektets resultater. Kvalitet Kvaliteten af behandlingen i speciallægepraksis for patienter forventes ikke at blive ændret. Gevinster Hurtigere og smidigere udredning og behandling af patienten. Besparelse af konsultationshonoraret til alment praktiserende læger hvor borgerens formål med konsultationen er at få en henvisning til speciallæge. Estimeret besparelsespotentiale 0-3 mio. kr. Interessenter Speciallæger med ydernummer Almen praksis Sundheds- og Ældreministeriet Borgere i regionen Hospitaler Ressourcer Det estimerede ressourceforbrug forventes at være 100 timer. Projektleder 9

86 Punkt nr Bedre ressourceudnyttelse på praksisområdet Bilag 1 - Side -10 af 28 Anna Marie Schmidt, Enhed for Praksisoverenskomster. Øvrige ressourcer Medarbejdere i Enhed for hospitalsplanlægning. 10

87 Punkt nr Bedre ressourceudnyttelse på praksisområdet Projekt 5: Analyse af kapacitet og ressourceudnyttelse i speciallægepraksis Bilag 1 - Side -11 af 28 Projektkommissorium for: Analyse af optimal kapacitet på speciallægeområdet Strategisk indsats Bedre ressourceudnyttelse på praksisområdet Ejer Center for Sundhed Udfærdiger Center for Sundhed, Enhed for Tværsektoriel Udvikling Version Dato Workzone Projektdefinition Projektet skal undersøge, om kapaciteten i speciallægepraksis i regionen er hensigtsmæssigt dimensioneret, og om kapaciteten kan udnyttes mere hensigtsmæssigt set i sammenhæng med de opgaver, som løses på hospitaler og i almen praksis. Baggrund Region Hovedstaden fastlægger antallet af speciallægekapaciteter i praksissektoren. Knap halvdelen af landets speciallægekapaciteter er placeret i Region Hovedstaden, hvilket betyder, at tilgængeligheden for den enkelte borger til en speciallæge i Region Hovedstaden er væsentlig større end i resten af landet. Der er på speciallægeområdet i alt 405 kapaciteter, fordelt på 372 fuldtidskapaciteter og 33 deltidskapaciteter. Regionen foretrækker fuldtidskapaciteter, som kan lægge flest mulig ressourcer i at behandle regionens borgere. Det giver anledning til at se på specialer med relativt mange deltidskapaciteter. Samtidigt bør der ses på kapaciteten i de forskellige specialer for at vurdere, om opgaverne kunne løse mere omkostningseffektivt i almen praksis eller på hospitaler. Formål Formålet er at pege på mulige tiltag i forhold til strukturelle tilpasninger inden for speciallægeområdet ved blandt andet at se på, om speciallægekapaciteten i regionen er rigtigt sammensat og dimensioneret sammenholdt med aktiviteten i almen praksis og på hospitalerne og under hensyntagen til regionens sundhedspolitiske hensigtserklæringer. Beskrivelse af projektet på politisk niveau Speciallægepraksis udgør en vigtig del af det samlede sundhedsvæsen, og der skal løbende ske udvikling og tilpasning i takt med udviklingen i det øvrige sundhedsvæsen. Projektet undersøger derfor, om kapaciteten på speciallægeområdet er hensigtsmæssigt dimensioneret, og om kapaciteten kan udnyttes mere hensigtsmæssigt og i sammenhæng med de opgaver, som løses på hospitaler og i almen praksis. Projektets ønskede leverancer Beskrivelse af muligheder for indskrænkning af kapaciteter, fx inddragelse af deltidspraksis eller opkøb af fuldtids- og deltidspraksis med lav omsætning Udarbejde kapacitetsanalyser på udvalgte specialer - evt. inddragelse af brugerundersøgelse (foretages af ekvis primo 2017) Beskrivelse af konsekvenser ved ændring af specialer, herunder konsekvenser for et samlet sundhedsvæsen og evt. opgaveoverdragelse til fx almen praksis Konkret forslag til beslutning, som henholder sig til de overenskomstmæssige rammer Projektets rammer Projektet skal passes ind i forhold til to overordnede rammer; Praksisplan samt Overenskomsten om Speciallægehjælp. Der er derudover afhængigheder i forhold til hospitalskapaciteten. 11

88 Punkt nr Bedre ressourceudnyttelse på praksisområdet Der er behov for mere dybdegående analyser af udvalgte specialer, hvor alle betragtninger indgår. Disse bør foretages Bilag 1 inden - Side endelig -12 stillingtagen af 28 til ændringer på speciallægeområdet. Tid Projektforløb frem til december 2017 Skal køre sideløbende med udarbejdelse af praksisplan Kvalitet Kvaliteten af behandlingen i speciallægepraksis bliver ikke forringet ved realisering af projektet. Gevinster At speciallægekapaciteten understøtter det samlede sundhedsvæsen med en høj faglig kvalitet i patientbehandlingen til færrest mulige omkostninger samtidig med, at speciallægekapaciteten er tilpasset efterspørgslen efter ydelser, således at den enkelte borger sikres lige og let adgang til sundhedsvæsenet At speciallægekapaciteten er tilpasset hospitalsambulatoriernes aktivitet. Estimeret besparelsespotentiale Perspektivet i forhold til dette projekt er mere langsigtet. Skal speciallægekapaciteten reduceres, medfører det på kort sigt en udgift for regionen i forbindelse med opkøb af praksis. Det langsigtede besparelsespotentiale estimeres til at være 0-5 mio. kr. Interessenter Speciallæger med ydernummer Alment praktiserende læger Hospitalerne Borgerne i regionen Ressourcer Det estimerede ressourceforbrug forventes at være 150 timer. Projektleder Merete Schmidt. Øvrige ressourcer Det forventes, at både Center for Økonomi og Enhed for hospitalsplanlægning i Center for Sundhed skal bidrage. 12

89 Punkt nr Bedre ressourceudnyttelse på praksisområdet Projekt 6: Ændret praksis for udlevering og ordination af ernæringspræparater i Region Hovedstaden Bilag 1 - Side -13 af 28 Projektkommissorium for: Ændret praksis for udlevering og ordination af ernæringspræparater i Region Hovedstaden Strategisk indsats: Bedre ressourceudnyttelse på praksisområdet Ejer: Center for Sundhed Udfærdiger: Center for Sundhed, Enhed for Praksisoverenskomster Version Dato Workzone Projektdefinition Projektet skal belyse nuværende praksis og lovgivning for udlevering og ordination af ernæringspræparater, herunder kommunernes efterspørgsel efter ernæringspræparater med henblik på at identificere indsatser, som kan reducere Region Hovedstadens udgifter til området. Baggrund Region Hovedstaden har i forbindelse med budgetforlig 2016 set på besparelsespotentialet ved ernæringspræparater. Det blev på daværende tidspunkt konkluderet, at der var et begrænset besparelsespotentiale inden for de nuværende rammer. Sundheds- og Ældreministeriet nedsatte i 2015 en arbejdsgruppe, der skal undersøge det faglige grundlag for det offentlige tilskud til ernæringspræparater, de organisatoriske aspekter i forhold til vurdering af ernæringspræparater, ydelse af tilskud og indkøb af ernæringspræparater. Ifølge kommissoriet for arbejdet skulle arbejdsgruppen afrapportere til regeringen i 2. kvartal af 2016, men arbejdsgruppens arbejde er endnu ikke publiceret. Administrationen vurderer, at der fortsat er et ikke-realiseret besparelsespotentiale på området, som bør belyses yderligere. Formål Projektets formål er at afdække, hvor og hvordan efterspørgslen efter ernæringspræparater opstår og på den baggrund belyse, om der er indsatser, som kan igangsættes for at nedbringe udgifterne på området. Beskrivelse af projektet på politisk niveau Region Hovedstaden har de seneste år oplevet en stor stigning i udgifterne til tilskud til ernæringspræparater. Udgiften udgjorde 70,1 mio. kr. i praksissektoren i Administrationen vurderer, at en del af stigningen kan skyldes en stigning i antallet af henvendelser fra kommunalt personale til almen praksis om ernæringspræparater på grøn recept til borgere i kommunerne. På den baggrund igangsættes en nærmere analyse af området. Projektets ønskede leverancer Afdækning af nuværende praksis for udlevering og ordination af ernæringspræparater. Identifikation og beskrivelse af forslag til indsatser, der kan realisere besparelser. Implementering af indsatser. Den foreløbige belysning af området peger på tre indsatsområder: 1. Informere om retningslinjerne for udlevering og ordination af ernæringspræparater. 2. Belyse, om der ud fra en ernæringsmæssig synsvinkel kan fremmes ernæringsmæssige alternativer eksempelvis via kommunernes ernæringspolitikker 3. Sikre en præcisering af Sundheds- og Ældreministeriets tolkning af lovgivningen på området med henblik på at få afklaret, om der i snitfladen til den kommunale forpligtelse i hjemmeplejen er 13

90 Punkt grundlag nr. 27 for - Bedre at ændre ressourceudnyttelse afregningspraksis på området. på praksisområdet Bilag 1 - Side -14 af 28 Kommunerne involveres i processen via praksisplanudvalgets administrative styregruppe (PAS). Projektets rammer Projektets rammer er defineret i bekendtgørelsen om ernæringspræparater samt den endnu ikke færdiggjorte rapport fra Sundheds- og Ældreministeriet. Tid Projektet forventes igangsat i maj Milepæle Maj september 2017: Analysefase og identifikation af forslag til indsatser. Oktober december 2017: Implementering af indsatser Gevinster Regionen afholder udgifter for køb af ernæringspræparater og remedier til indtagelse af præparater, som udleveres på apoteker eller leveres direkte fra leverandørerne. Regionens udgifter er nogenlunde ligeligt fordelt mellem apoteker og leverandører. Region Syd gennemførte i 2015 en informationskampagne overfor de praktiserende læger og apotekerne i regionen om udlevering af ernæringspræparater. Region Syd vurderer, at informationskampagnen i 2013 medførte en reduktion i udgifter fra udlevering via apotekerne på 10 %. Region Syd har endvidere ændret afregningspraksis i 2016 på baggrund af en tolkning af lovgivningen fra Sundheds- og Ældreministeriet. Region Syd har samlet set fra reduceret deres udgifter til området med 6,5 mio. kr. fra svarende til en reduktion på ca. 15. %. Hovedparten af besparelsen kan dog henføres til ændret afregningspraksis i Der er på nuværende tidspunkt usikkerhed om fortolkningen af lovgivning på området, og administrationen vil sende en forespørgsel til ministeriet med henblik på afklaring. Der vurderes sandsynligt, at Region Hovedstaden kan indhente en besparelse ved information om retningslinjerne, som kan påvirke kommunernes praksis og de praktiserende læger i forhold til de borgere, der ikke har behov for ernæringspræparater, men kan nøjes med proteinprodukter, som kan købes i dagligvareforretninger. Det er usikkert, hvor stor en samlet besparelse Region Hovedstaden yderligere kan realisere, da dette afhænger af tilbagemeldingen fra Sundheds- og Ældreministeriet. Estimeret besparelsespotentiale 4 mio. kr. Interessenter Kommunerne Hospitalerne Almen praksis Region Hovedstadens Apotek Apoteker Leverandører af ernæringspræparater Patienter, som indtager ernæringspræparater Ressourcer Det estimerede ressourceforbrug forventes at være 150 timer. Projektleder 14

91 Punkt nr Bedre ressourceudnyttelse på praksisområdet Bilag 1 - Side -15 af 28 Morten Kamstrup, Enhed for Praksisoverenskomster Øvrige ressourcer Det forventes, at 2-3 projektdeltagere fra Center fra Sundhed skal involveres. 15

92 Punkt nr Bedre ressourceudnyttelse på praksisområdet Projekt 7: Analyse af rekvisitioner af medicin i speciallægepraksis Bilag 1 - Side -16 af 28 Projektkommissorium for: Analyse af rekvisitioner i speciallægepraksis Strategisk indsats: Bedre ressourceudnyttelse på praksisområdet Ejer: Center for Sundhed Udfærdiger: Center for Sundhed, Enhed for Praksisoverenskomster Version Dato Workzone Projektdefinition Projektet skal skabe gennemsigtighed i forhold til, hvilke specifikke medikamenter der kan rekvireres i speciallægepraksis i henhold til overenskomsten. Baggrund Overenskomsten vedrørende speciallægehjælps specielle del angiver for hvert af de 17 (i Region Hovedstaden 16) specialer, hvilke typer medikamenter der kan rekvireres i praksis. Administrationen er blevet opmærksom på, at nogle speciallægepraksis rekvirerer medikamenter, der ikke fremgår af overenskomstens specielle del for det pågældende speciale. Formål Formålet med projektet er at skabe gennemsigtighed i forhold til hvilke medikamenter, der i henhold til overenskomsten kan rekvireres i speciallægepraksis samt sikre, at regninger fra apoteker vedrørende medikamenter, der ikke er indeholdt i overenskomsten, ikke bliver honoreret. Beskrivelse af projektet på politisk niveau Overenskomsten vedr. speciallægehjælp specificerer hvilke typer af medikamenter, speciallæger kan rekvirere til brug i deres praksis. Hidtidigt har regionen dog betalt for medikamenter, der ikke var nævnt i overenskomsten. Dette projekt vil forsøge at sikre gennemsigtig i forhold til, hvilke medikamenter der kan rekvireres af speciallægepraksis, så medikamenter, der ikke er nævnt i overenskomsten, ikke vil blive honoreret af regionen. Projektets ønskede leverancer Oversigt over medikamenter inklusive ATC-koder, der kan rekvireres i speciallægepraksis. Oversigt sendes til apotekerne i regionen Identifikation af speciallæger, der har rekvireret medikamenter, der ikke er i overensstemmelse med overenskomsten Fremsætte tilbagebetalingskrav overfor speciallæger, der har rekvireret medikamenter, der ikke er i overensstemmelse med overenskomsten Analyse af intern arbejdsgang med henblik på sikring af, at regninger for medikamenter, der ikke kan rekvireres i henhold til overenskomsten, ikke bliver godkendt i regionens afregningssystem Projektets rammer Projektets rammer er Overenskomst om speciallægehjælp Tid Projektet forventes opstartet i maj 2017 Milepæle 16

93 Punkt nr Bedre ressourceudnyttelse på praksisområdet Bilag 1 - Side -17 af 28 Maj 2017 Dataindhentning vedr. rekvisitioner i speciallægepraksis Juni 2017 Komplet oversigt over lægemidler, som kan rekvireres af speciallæger, udarbejdes Juni 2017: Fremsætte tilbagebetalingskrav over for læger, der uretmæssigt har rekvireret medikamenter Juli 2017: Udarbejdelse af liste til apoteker over medikamenter, der kan rekvireres i henhold til overenskomsten August 2017: Konkrete forslag til, hvordan det sikres at rekvisitioner overholdes, præsenteres i notat August 2017: Analyse af intern arbejdsgang med henblik på sikring af, at ukorrekte regninger ikke bliver godkendt i regionens afregningssystem November 2017: Opfølgning på, om der fortsat bliver rekvireret medikamenter, der ikke er i overensstemmelse med overenskomsten Kvalitet Kvaliteten af behandlingen i speciallægepraksis forventes at være uændret ved implementering af projektet. Gevinster Projektet vil sikre, at der kun bliver rekvireret medikamenter i henhold til overenskomsten, hvilket vil give en økonomisk gevinst. Der vil også foreligge økonomiske gevinster i tilfælde af, at der bliver fremsat tilbagebetalingskrav overfor speciallæger, der har rekvireret medikamenter, der ikke burde betales af regionen. Estimeret besparelsespotentiale 1 mio. kr. Interessenter Praktiserende speciallæger Apoteker i Region Hovedstaden Ressourcer Det forventede ressourcetræk for projektleder er 10 arbejdsdage samt bidrag fra projektdeltager på 5-10 arbejdsdage. Projektleder Nina Kagenow Svenstrup, Enhed for Praksisoverenskomster. Øvrige ressourcer Der vil være behov for bistand fra farmakologer i Enhed for Kvalitet og Patientsikkerhed. 17

94 Punkt nr Bedre ressourceudnyttelse på praksisområdet Projekt 8: Analyse af medicinområdet for at afdække besparelsespotentiale Bilag 1 - Side -18 af 28 Projektkommissorium for: Afklaring af, om der skal igangsættes analyse af medicinområdet, herunder om det skal analyseres, om praksissektoren følger basislistens forslag til valg af lægemidler Strategisk indsats Bedre ressourceudnyttelse på praksisområdet Ejer Center for Sundhed Udfærdiger Center for Sundhed, Enhed for Praksisoverenskomster Version Dato Workzone / Projektdefinition Center for Sundhed vil på baggrund af et møde med Klinisk Farmakologisk Afdeling på Bispebjerg Hospital igangsætte en analyse af mulighederne for at påvirke praksissektorens adfærd i forhold til ordination af lægemidler. Projektet skal afdække mulighederne for at påvirke almen praksis og speciallægepraksis til mere rationel ordinationsadfærd, herunder komme med forslag til fremtidige ændringer i overenskomst om almen praksis og overenskomst om speciallægehjælp med henblik på at afprøve nye incitamentsstrukturer. Baggrund Region Hovedstaden bruger årligt ca. 1,6 mia. kroner på tilskud til medicin, og der er i forbindelse med Budgetaftale 2017 derfor peget på medicinområdet som muligt indsatsområde. De seneste analyser af medicinområdet i Region Hovedstaden viser, at der fortsat er et stort potentiale for besparelser og øget kvalitet i praksissektorens medicinordination. Dette ikke mindst i forhold til speciallægepraksis, hvor der ofte vælges nye og dyre lægemidler. Det blev i en rapport om controlling i almen praksis og speciallægepraksis fra 2014 konkluderet, at det inden for rammerne af de nuværende overenskomster er svært at opfange afvigende ordinationsadfærd. Speciallægerne er ofte subspecialiserede, mens der for almen praksis er risiko for at udtrække de læger, der har de tungeste patientgrupper, og hvor data ikke tager højde for etnicitet og kommunesocialgruppe. Der arbejdes i regi af KAP-H og Medicinfunktionen ved Klinisk Farmakologisk Afdeling med en række indsatser for at påvirke læger med et afvigende ordinationsmønster, herunder udsendelse af nyhedsbreve, praksisbesøg, temamøder m.v. Ligesom der også i projektet om Rationel medicinanvendelse i speciallægepraksis har været anvendt forsøg med en mere kvalitativ tilgang til at påvirke ordinationsmønstret i speciallægepraksis. Derudover er der regionalt i samarbejde mellem Institut for Rationel Farmakoterapi (IRF) og regionerne udarbejdet som viser Medicinfunktionens forslag til førstevalg af lægemidler til voksne til de mest almindelige indikationsområder i praksissektoren. Formål For at opnå yderligere besparelser på medicinområdet vurderes der behov for at udvide de nuværende muligheder for at påvirke praksissektoren til ændring af ordinationsvaner. Formålet med projektet er at komme med forslag til konkrete indsatser, som kan påvirke alment praktiserende lægers og speciallægers ordinationsadfærd. Beskrivelse af projektet på politisk niveau Der er i Region Hovedstaden politisk fokus på at udnytte det store besparelsespotentiale, der findes på lægemiddelområdet i praksissektoren. Organiseringen i praksissektoren rummer dog udfordringer i forhold til regionernes muligheder for at påvirke sektoren. Der vurderes behov for yderligere analyse af mulighederne 18

95 Punkt nr Bedre ressourceudnyttelse på praksisområdet for at påvirke praksissektoren til mere rationel ordinationsadfærd herunder overenskomstændringer med henblik Bilag på 1 - at Side afprøve -19 nye af incitamentsstrukturer. 28 Projektets ønskede leverancer Projektet har til formål at levere en analyse af, hvilke konkrete indsatser, som kan påvirke alment praktiserende lægers og speciallægers ordinationsadfærd. Projektets rammer Projektets rammer er Overenskomst om almen praksis og Overenskomst om speciallægehjælp. Tid Projektet forventes igangsat i maj Milepæle: Maj 2017 Igangsættelse af analyse Juni 2017 Identifikation af relevante indsatsområder Juli/august 2017 Afholdelse af møder med relevante aktører September/oktober 2017 Udarbejdelse af konkrete forslag til besparende tiltag på medicinområdet November Præsentation af foreslåede tiltag Kvalitet Kvalitetsløft af medicinområdet i både almen praksis og speciallægepraksis Bedre patientsikkerhed indenfor lægemiddelområdet i praksissektoren Gevinster Optimering og effektivisering af praksissektorens ordinationsadfærd Bedre ressourceudnyttelse Besparelse på ordinationer af lægemidler Estimeret besparelsespotentiale Endnu ikke estimeret Interessenter Klinisk Farmakologisk Afdeling Enhed for Kvalitet og Patientsikkerhed Alment praktiserende læger Praktiserende speciallæger Praktiserende Lægers Organisation (PLO) Foreningen af Praktiserende Speciallæger (FAPS) Ressourcer Det forventede ressourcetræk forventes at være 360 timer. Projektleder Anna Marie Schmidt, Enhed for Praksisoverenskomster Øvrige ressourcer Der ønskes ressourcer fra Klinisk Farmakologisk Afdeling og Enhed for Kvalitet og Patientsikkerhed. 19

96 Punkt nr Bedre ressourceudnyttelse på praksisområdet Projekt 9A: Reduktion af udgifter til utensilier til blodprøvetagning Bilag 1 - Side -20 af 28 Projektkommissorium for: Reduktion af udgifter til utensilier til blodprøvetagning Strategisk indsats Bedre ressourceudnyttelse på praksisområdet Ejer Center for Sundhed Udfærdiger Center for Sundhed, Enhed for Praksisoverenskomster Version Dato Workzone Projektdefinition Projektet skal analysere, om det er muligt at nedbringe udgiften til praksisrekvirerede utensilier til biokemiske analyser. Baggrund Praktiserende læger og speciallæger kan i dag rekvirere utensilier til biokemiske analyser via Region Hovedstadens Regionslager. Ordningen vedr. udlevering af utensilier til biokemiske analyser til praktiserende læger og speciallæger er hidtil blevet varetaget af det tidligere RHEL og Nordsjællands Hospital. I forbindelse med nedlæggelsen af RHEL den 1. januar 2016 blev ordningen vedrørende udlevering af utensilier til biokemiske analyser til praksis samlet på Region Hovedstadens Regionslager. I den forbindelse har Center for Sundhed fået budgettet til utensilierne til biokemiske analyser, der bestilles af de praktiserende læger og speciallæger. Udgiften til praksisrekvirerede utensilier var i 2016 på 4,5 mio. kr. Udgiften til utensilier ønskes nedbragt betydeligt. For at nå dette mål vil det blandt andet være nødvendigt at afprøve, om det er muligt f.eks. at skære i sortimentet vedrørende utensilier til biokemiske analyser, eller at opnå prisreduktioner ved at gå i udbud med hele eller dele af sortimentslisten. Formål Projektets formål er at analysere, om der er mulighed for at indhente besparelser på udgiften til utensilier til biokemiske analyser inden for praksisområdet i Region Hovedstaden. Beskrivelse af projektet på politisk niveau Region Hovedstaden afholder hele udgiften til utensilier til blodprøvetagning, som speciallæger og praktiserende læger kan rekvirere. Dette projekt vil analysere, om ordningen kan ændres, således at regionens udgifter til utensilier bliver reduceret. Projektets ønskede leverancer Analyse af udgiften til utensilier til biokemiske analyser fordelt på rekvirenter og varenumre. På baggrund af analysen vurderes det, om det er relevant at afprøve et udbud på området eller ændre/formindske sortimentet. Projektets rammer En forudsætning er, jf. budgetaftalen for 2015 vedrørende nedlæggelsen af RHEL, at der opretholdes et uændret service- og kvalitetsniveau. Tid Projektet forventes at starte i august 2017 og slutte ultimo Milepæle August 2017 indhentning af specificeret materiale vedr. utensilier til biokemiske analyser. August september 2017 udarbejdelse af analyse. 20

97 Punkt nr Bedre ressourceudnyttelse på praksisområdet Bilag 1 - Side -21 af 28 Oktober 2017 afgørelse om evt. udbud eller ændring i sortimentsliste. Oktober november 2017 evt. udmelding til rekvirenter om ændringer. December 2017 afslutning på projekt. Kvalitet Kvaliteten overfor borgerne vil ikke blive forringet af projektet. Gevinster Reduktion i udgifter til utensilier Estimeret besparelsespotential 0,5-1 mio. kr. Interessenter Logistik- og Forsyningsenheden, Region Hovedstaden PLO FAPS Praktiserende læger Praktiserende speciallæger De biokemiske hospitalslaboratorier Center for Økonomi CØK CEK Ressourcer Det estimerede ressourcetræk forventes at være 80 timer. Projektleder Søren Jessen Jensen, Enhed for Praksisoverenskomster Øvrige ressourcer Medarbejdere i CØK, CSU samt Logistik- og Forsyningsenheden. 21

98 Punkt nr Bedre ressourceudnyttelse på praksisområdet Projekt 9B: Reduktion af udgiftsvækst i forhold til den patologiske og mikrobiologiske praksisdiagnostik Bilag 1 - Side -22 af 28 Projektkommissorium for: Reduktion af udgiftsvækst i forhold til den patologiske og mikrobiologiske praksisdiagnostik Strategisk indsats Bedre ressourceudnyttelse på praksisområdet Ejer Center for Sundhed Udfærdiger Center for Sundhed, Enhed for Praksisoverenskomster Version Dato Workzone Journalnummer Projektdefinition Projektets formål er at reducere den hidtidige udgiftsvækst i forhold til den patologiske og mikrobiologiske praksisdiagnostik. Baggrund Center for Sundhed har igennem flere år afregnet patologiske og mikrobiologiske laboratorieydelser med Amager og Hvidovre Hospital samt Herlev og Gentofte Hospital. Laboratorieafregningen har været karakteriseret ved, at der dels har været store fluktuationer i afregningsmønsteret fra laboratorierne, dels at udgifterne til diagnostikken er steget væsentligt mere end forudsat i alle årene. På baggrund af regnskabstal vedrørende 2016 er stigningen i udgifterne til patologisk og mikrobiologisk diagnostik på 14,5 % fra 2015 til Befolkningsvæksten i regionen er på cirka 1 pct. pr. år, ligesom pris- og lønreguleringen typisk også er på cirka 1 pct. pr. år. Udgifterne til diagnostikken overstiger således markant den forventede stigningstakt på ca. 2 % pr. år. Center for Sundhed har på baggrund af udgiftsudviklingen brug for at få bedre styringsværktøjer på det patologiske og mikrobiologiske område til at håndtere udgiftsvæksten. Formål Formålet med projektet er at få et styringsværktøj, som kan stabilisere udgiftsudviklingen vedrørende den patologiske og mikrobiologiske praksisdiagnostik. Det skal bl.a. ske ved at få et overblik over de udbudte analysepakker inden for mikrobiologien og patologien via kontakt til de systemansvarlige laboratoriekonsulenter og ved at gå i forhandling med laboratoriecheferne om pris/udgiftsreduktioner i forhold til praksisdiagnostikken med henblik på at få nedbragt udgiftsvæksten. Beskrivelse af projektet på politisk niveau Laboratorieafregningen har været karakteriseret ved, at der dels har været store fluktuationer i afregningsmønsteret fra laboratorierne, dels at udgifterne til diagnostikken er steget væsentligt mere end forudsat i alle årene. Målet med dette projekt er at få et styringsværktøj, som stabiliserer udgiftsudviklingen vedrørende den patologiske og mikrobiologiske praksisdiagnostik. Projektets ønskede leverancer Få overblik over de udbudte analysepakker, som kan rekvireres fra henholdsvis de mikrobiologiske og patologiske hospitalslaboratorier. Gå i forhandling med laboratoriecheferne om prisreduktioner i forhold til praksisdiagnostikken med udgangspunkt i analysepakkerne. Udarbejde notat om resultatet af forhandlingerne. Notatet skal endvidere indeholde en belysning af fluktuationerne i afregningen fra laboratorierne samt af det administrative ressourcetræk for henholdsvis hospitalsadministrationerne, regionens centrale bogholderi og CSU s administration i forbindelse med håndteringen af afregningen af den patologiske og mikrobiologiske 22

99 Punkt nr Bedre ressourceudnyttelse på praksisområdet diagnostik. Projektets Bilag 1 - rammer Side -23 af 28 Projektets ramme er den budgetramme til diagnostikken, som er udmeldt af CØK i 2015 til hospitalslaboratorierne og CSU i forbindelse med overgang til 50 % s afregningsprincippet. Tid Projektet opstartes i april 2017 og slutter ultimo Milepæle Afholdelse af møde mellem CSU og CØK om de økonomiske udfordringer med praksisdiagnostikken i april 2017 (er afholdt den 7. april 2017). Kontakt til og evt. afholdelse af møde med systemansvarlige laboratoriekonsulenter om analysepakker i maj Afholdelse af forhandlingsmøde med laboratoriechefer for henholdsvis den mikrobiologiske og patologiske diagnostik om reduktion i analysepakker/rabatter m.v. med henblik på besparelser på op til 8 % på praksisdiagnostikken i juni 2017, således at udgiftsvæksten tilnærmer sig befolknings- og PL-udviklingen. Møde med CØK vedrørende mulige besparelser på den mikrobiologiske og patologiske praksisdiagnostik. Beslutning om indskrænkning af analysepakker/prisreduktioner inden for den mikrobiologiske og patologiske diagnostik. Implementering 1. januar 2018 Kvalitet Kvaliteten for borgerne vil ikke blive berørt uanset, hvilken økonomistyringsmodel som anvendes. Gevinster En ændring af udbuddet af analysepakker samt forhandling om ændrede priser vurderes at kunne give en gevinst på mellem 5-10 mio. kr. pr. år., svarende til en samlet besparelse på mellem 5-8 %. Estimeret besparelsespotentiale 5-10 mio. kr. Interessenter Amager og Hvidovre Hospital mikrobiologisk og patologisk afdelinger Herlev og Gentofte Hospital mikrobiologisk og patologiske afdelinger Center for Økonomi Ressourcer Det forventede ressourcetræk for projektleder er 80 timer. Projektleder Søren Jessen Jensen, Enhed for Praksisoverenskomster Øvrige ressourcer Medarbejdere i CSU, CØK samt Gentofte-Herlev Hospital 23

100 Punkt nr Bedre ressourceudnyttelse på praksisområdet Projekt 9C: Reduktion af udgifter til licenser til webreq Bilag 1 - Side -24 af 28 Projektkommissorium for: Analyse af udgifter til webreq-licenser Strategisk indsats Bedre ressourceudnyttelse på praksisområdet Ejer Center for Sundhed Udfærdiger Center for Sundhed, Enhed for Praksisoverenskomster Version Dato Workzone Journalnummer Projektdefinition Projektet skal analysere, om det er muligt for CSU at nedbringe udgiften til webreq-licenser. Baggrund Webreq er et laboratorierekvireringssystem til læger, speciallæger og hospitaler i Danmark. Kommunikationen mellem praksislægerne og regionens hospitalslaboratorier foregår elektronisk via webreq, som styres og vedligeholdes af Dansk Medicinsk Data Distribution (DMDD). Laboratorieresultater og rekvisitioner inden for bl.a. biokemi, immunologi, mikrobiologi og patologi kan rekvireres gennem webreq. De data, som licenserne faktureres efter, tager udgangspunkt i de rekvirenter, som laboratorierne har oprettet i webreq. Et laboratorium vil oprette en rekvirent, hvis vedkommende sender en prøve til laboratoriet via webreq-systemet. Webreq-licensudgiften afregnes månedligt som en abonnementsordning, hvor der faktureres pr. tilsluttet rekvirent uanset antallet af rekvisitioner. Den samlede udgift for webreq-licenserne er ca. 4,9 mio. kr. i Prisen pr. licens er følgende ultimo 2015: Speciale Pris pr. rekvirent pr. måned Biokemi 143,84 kr. Mikrobiologi 74,79 kr. Patologi 74,79 kr. Formål Formålet med projektet er at analysere, om der er mulighed for at indhente besparelser på udgiften til webreq-licenser inden for praksisområdet i Region Hovedstaden. Vurderingen er, at udgiften til licenserne kan nedbringes. For at nå dette mål vil det blandt andet være nødvendigt at afprøve, om det er muligt at opnå rabatter på licenserne fra webreq. Beskrivelse af projektet på politisk niveau Webreq er et laboratorierekvireringssystem til læger, speciallæger og hospitaler i Danmark. Webreqlicensudgiften afregnes månedligt som en abonnementsordning, hvor der faktureres pr. tilsluttet rekvirent uanset antallet af rekvisitioner. Hvert speciale (biokemi, patologi og mikrobiologi) kræver en separat licens. Projektet skal belyse muligheden for at forhandle rabataftaler i de tilfælde, hvor læger skal have licenser til flere specialer. Projektets ønskede leverancer Analyse af udgiften til webreq-licenser fordelt på rekvirenter inden for områderne biokemi, mikrobiologi og patologi. 24

101 Punkt nr Bedre ressourceudnyttelse på praksisområdet Bilag 1 - Side -25 af 28 Omfanget af rekvirenter, der både betaler licensudgifter til henholdsvis biokemi, mikrobiologi og patologi, kortlægges. På baggrund af analysen forventes etableret møde med DMDD med henblik på at drøfte muligheden for at opnå rabatter på ydere, som har mere end én webreq-licens. Kortlægning af antallet af webreq brugere, som er rekvirenter fra praksisområdet, og om der er andre brugere uden for praksisområdet, som regionen betaler licenser for. Tid Projektet forventes at starte i juni 2017 og slutte ultimo Milepæle Juni 2017 anmodning om specificeret afregningsmateriale fra webreq Juni september 2017 udarbejdelse af analyse September - oktober 2017 afholdelse af møde med webreq vedr. rabatter m.v. November december 2017 afslutning af projekt Kvalitet Hverken kvaliteten for borgerne eller yderne vil blive berørt af projektet. Gevinster I bedste fald vil projektet medføre, at der opnås en rabat på licensudgifterne til webreq. En rabat på f.eks. 10 % for alle ydere med mere end én licens forventes totalt set at udgøre ca. 0,5 mio. kr. Derudover skal analysen afdække, om der er rekvirenter, der betales licens for, men som ikke arbejder inden for overenskomsterne for henholdsvis almen- og speciallægepraksis. Estimeret besparelsespotentiale 0,5 mio. kr. Interessenter DMDD Henholdsvis de biokemiske, mikrobiologiske og patologiske hospitalslaboratorier Datakonsulenterne Ressourcer Det estimerede ressourcetræk forventes at være 80 timer. Projektleder Søren Jessen Jensen, Enhed for Praksisoverenskomster. Øvrige ressourcer Medarbejdere fra CØK, CSU og DMDD 25

102 Punkt nr Bedre ressourceudnyttelse på praksisområdet Projekt 10: Effektivisering af praksiskonsulentordninger Bilag 1 - Side -26 af 28 Projektkommissorium for: Effektivisering af praksiskonsulentordninger Strategisk indsats Bedre ressourceudnyttelse på praksisområdet Ejer Center for Sundhed Udfærdiger Center for Sundhed, Enhed for Tværsektoriel Udvikling Version Dato Workzone Projektdefinition Projektet skal undersøge, om regionens praksiskonsulentordninger kan effektiviseres og optimeres, uden at det påvirker arbejdet med kvalitetsudviklingen på praksisområderne. Baggrund Der er praksiskonsulentordninger på fem af de syv overenskomstområder i praksissektoren: Almen praksis, fodterapi, kiropraktik, fysioterapi og psykologhjælp. Overordnet set er formålet med ordningerne at styrke det tværsektorielle og tværfaglige samarbejde og fungere som bindeled mellem regionen og det praktiserende yderområde i faglige spørgsmål, herunder i relation til kvalitetssikring og udvikling indenfor yderområdets virksomhedsområde. For praksiskonsulenterne på almen praksis (KAP-H) gælder endvidere, at konsulenterne bidrager til udredning og identifikation af problemstillinger i sektorskiftet og agerer som brobyggere og formidlere af informationer mellem almen praksis, hospitaler og psykiatriske centre. KAP-H drives i fællesskab af PLO-H og regionen. Af nedenstående tabel fremgår antallet af praksiskonsulenter fordelt på yderområder samt udgifter hertil Honorar på de forskellige overenskomstområder Antal praksiskonsulenter Antal timer om året Timeløn Årlige udgifter (løbende priser) Psykologhjælp Fysioterapi Kiropraktik Fodterapi KAP-H I alt De samlede regionale udgifter til KAP-H udgjorde i ,4 mio. kr. Heraf udgjorde 7,5 mio. kr. midler til honorering af konsulenter. Det skal bemærkes, at den regionale andel til KAP-H blev reduceret med 0,8 mio. kr. i På speciallægeområdet er der afsat 0,5 mio. kr. i 2017 til honorering af de praktiserende speciallægers repræsentation i de såkaldte samarbejdsfora vedr. speciallægepraksis, som skal understøtte samarbejde mellem speciallægepraksis og hospitaler samt almen praksis. Formål Projektets formål er at afdække, om de tiltag, der løftes af praksiskonsulenterne, kan optimeres og effektiviseres. Det vurderes relevant at se på muligheder for effektiviseringer og optimeringer af de eksisterende ordninger, herunder om man kan være mere målrettet ift. konkrete tiltag, som praksiskonsulenterne skal arbejde 26

103 Punkt nr Bedre ressourceudnyttelse på praksisområdet med, således at man optimerer de til rådighed værende timer samtidig med, at man fremmer konkrete udviklingsområder. Bilag 1 - Side Man -27 kan af også 28 forestille sig, at nogle opgaver som i dag løses i konsulentordningen kan varetages på anden vis fx gennem længerevarende projektansættelser o. lign. Beskrivelse af projektet på politisk niveau Formålet med praksiskonsulentordningerne er at styrke det tværsektorielle og tværfaglige samarbejde og fungere som bindeled mellem regionen og det praktiserende yderområde i faglige spørgsmål, herunder i relation til kvalitetssikring og udvikling indenfor yderområdets virksomhedsområde. Det skal undersøges, om praksiskonsulentordningerne kan effektiviseres og optimeres, uden at det går ud over arbejdet med kvalitetsudviklingen på praksisområderne. Projektets ønskede leverancer Afdækning af praksiskonsulentområdet, herunder de evalueringer, der er gennemført af dem. Afdækning og beskrivelse af muligheder for effektiviseringer og optimering Beskrivelse af konsekvenser ved ændring af praksiskonsulentordningen Konkrete forslag til beslutning Projektets rammer Projektets rammer er Overenskomst om almen praksis, konsulentaftaler på yderområder samt praksisplaner for yderområderne. PLO-H er medfinansierende af KAP-H i henhold til Overenskomst om almen praksis. Tid Projektforløb frem til juli 2017 Projektet kan umiddelbart igangsættes ift. indledende analyser af de enkelte konsulentordninger Kvalitet Kvaliteten af praksiskonsulenternes arbejde forventes ikke at blive ændret. Kvaliteten af behandling i praksis vil ikke blive ændret, Gevinster At timetal og ansættelsesform for praksiskonsulentordningerne optimeres. Estimeret besparelsespotentiale 0,5 1 mio. kr. Interessenter Praksiskonsulenter for de enkelte overenskomstområder Almen praksis Fysioterapeuter Kiropraktorer Psykologer Fodterapeuter Ressourcer Det estimerede ressourcetræk forventes at være 80 timer. Projektleder Heidi Mortensen/Mona-Lene Kjærgaard Øvrige ressourcer Repræsentanter fra KAP-H 27

104 Punkt nr Bedre ressourceudnyttelse på praksisområdet Bilag 1 - Side -28 af 28

105 Oversigt over allerede igangsatte initiativer Center for Sundhed Punkt nr Bedre ressourceudnyttelse på praksisområdet Bilag 2 - Side -1 af 3 Center for Sundhed Oversigt over allerede igangsatte initiativer under Bedre ressourceudnyttelse på praksisområdet

106 Punkt nr Bedre ressourceudnyttelse på praksisområdet Bilag 2 - Side -2 af 3 Oversigt over allerede igangsatte initiativer/allerede realiserede besparelser Initiativ Besparelsespotentiale Forventet udmøntning af besparelse Inddragelse af kapaciteter på speciallægeområdet 3,57 mio. kr. Helårseffekt 2017 Controlling på speciallægeområdet 0,3 mio. kr. Helårseffekt 2018 Controlling på fysioterapiområdet 0,4 mio. kr. Helårseffekt 2017 Forsendelsesydelser på speciallægeområdet 0,26 mio. kr. Helårseffekt 2018 honoreres ikke længere Samarbejdsaftale mellem regionen 1 mio. kr. Helårseffekt 2018 og Bornholms Regionskommune vedr. høreapparatsområdet på Bornholm Udbud af ydelsen sterilisation af 0,32 mio. kr. Helårseffekt 2018 mand Total 5,84 mio. kr. Helårseffekt 2018 Oversigt over projekter, der ikke arbejdes videre med, idet det vurderes, at der ikke er et besparelsespotentiale Lokalaftaler (ydelsen sterilisation af mand undtaget) Brugen af røntgenydelser i kiropraktorpraksis Forsendelse af prøver i almen praksis Analyse af udgiften til praktiserende tandplejere Behandling af prolapspatienter i kiropraktorpraksis i stedet for operation Analyse af behandling af patienter i fysioterapipraksis, der indgår i kædesamarbejde Analyse af brugen af træningsydelser i fysioterapipraksis Analyse af brugen af afstandstillæg på fysioterapiområdet 2

107 Punkt nr Bedre ressourceudnyttelse på praksisområdet Bilag 2 - Side -3 af 3

108 Punkt nr Bedre ressourceudnyttelse på praksisområdet Bilag 3 - Side -1 af 4 7. OPFØLGNING PÅ BUDGETAFTALEN FOR 2017 BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE Regionens budget for 2017 blev vedtaget af regionsrådet den 20. september Med henblik på at planlægge det politiske arbejde med implementering af budgettet, gives der her et overblik over de initativer, som administrationen vil forelægge til politisk behandling samt, hvilke initiativer, der vurderes umiddelbart kan igangsættes på baggrund af den afsluttede politiske behandling af budgetaftalen. Forretningsudvalget er ansvarlig for ansvarsfordelingen imellem de øvrige udvalg i regionen. Med denne sag tages der stilling til fordelingen af budgetinitiativerne for 2017 på baggrund af den nuværende opgavefordeling mellem udvalgene. INDSTILLING Administrationen indstiller over for forretningsudvalget: at orienteringen om opfølgning på budgetaftalen for 2017 tages til efterretning. POLITISK BEHANDLING Forretningsudvalgets beslutning den 4. oktober 2016: Godkendt, idet der indarbejdes et punkt under forretningsudvalget om opfølgning på tillidsdagsorden samt under udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde, at arbejdet med medicinområdet udvides til andre områder, eksempelvis fysioterapi samt at det tidligere end 2. halvår drøftes med udvalget, hvordan processen tilrettelægges. Anne Ehrenreich (V) og Henrik Thorup (O) deltog ikke i sagens behandling. SAGSFREMSTILLING Initiativer til politisk stillingtagen eller opfølgning En række initiativer og afsatte midler i budgettet for 2017 kræver nærmere politisk stillingtagen inden implementering. De vil blive forelagt til behandling i de politiske udvalg, hvorunder ansvarområdet er placeret, med henblik på efterfølgende behandling i forretningsudvalget og regionsrådet. Af budgetaftalen for 2017 fremgår ligeledes nogle konkrete opfølgningspunkter for udvalgene. Indeværende sag vil alene se på nye tiltag, der fremgår af budgetaftalen for 2017, og andre elementer såsom Sundhedsplatformen, hospitalsbyggerier mm. er derfor stadig en del af budgettet, men fremgår ikke i indeværende sag. På baggrund af den planlægning, der kendes på nuværende tidspunkt, vil administrationen forelægge nedenstående sager til politisk behandling og opfølgning. Sager der forelægges til politisk behandling vil indgå som et politikformulerende element i udvalgene, hvor en endelig sag indstilles til regionsrådet, hvorimod sager til politisk opfølgning vil klargøre for administrationens arbejde i forhold til det enkelte initiativ, som en del af udvalgenes politikkontrollerende rolle. Hvor der i budgettet er afsat direkte midler vil dette være nævnt, og der er ligeledes en tidsangivelse, der viser hvornår det forventes, at udvalget vil få forelagt en sag første gang. Den videre behandling af sagen vil herefter tilrettelægges i udvalget. Sundhedsudvalget (SUND): Politisk behandling Medicin - med inddragelse af TVÆRS og PSU, forventes forelagt 2. kvartal Medicinafhængighed Etablering af center for udtrapning af unødvendig medicin Temadag om udtrapning af medicin Mobil behandlingsplads; afsat 6,4 mio. kr. i 2017, forventes forelagt 1. kvartal Side 27 af 80

109 Punkt nr Bedre ressourceudnyttelse på praksisområdet Bilag 3 - Side -2 af 4 Den patientansvarlige læge; forventes forelagt 1. kvartal Åbne ambulatorier, forventes forelagt 2. kvartal Opfølgningspunkter Status for udbredelse af kemoterapi i hjemmet; forventes forelagt 2. kvartal Strukturelle tiltag for at øge udrednings- og behandlingskapaciteten, som skal indgå i det allerede igangsatte arbejde herom; forventes forelagt oktober Overbelægning på medinske afdelinger; følges i den allerede vedtagne opfølgning på analysen vedr. medicinske senge; forelægges løbende. Udvalget vedrørende tværsektorielt samarbejde (TVÆRS): Politisk behandling Bedre ressourceudnyttelse på praksisområdet med fokus på medicinpraksis og heraf følgende besparelser; forventes forelagt 2. kvartal Psykiatriudvalget (PSU): Opfølgningspunkter Treårsplan for psykiatrien Permanentgørelse af Gadeplansteam; afsat 6,7 mio. kr. i Recoveryskole permanentførelse og udbredelse; afsat 3 mio. kr. i brugerstyrede senge og etablering syv nye åbne senge; afsat 15,7 mio. kr. i It- og afbureakratieringsudvalget: (ITA) Politisk behandling Udbygning af It-netværk; afsat 20 mio. kr. i 2017; forventes forelagt 1. kvartal Opfølgningspunkter Udbredelse af ambitioner for afbureaukratiseringsprojekter; forventes forelagt 1. kvartal Erhvervs- og vækstudvalget (EVU): Politisk behandling Stærkere innovation - med indragelse af SUND; forventes forelagt 1. kvartal Miljø- og trafikudvalget (MTU): Politisk behandling Analyse af Movias forvaltning af busdriften; afsat 2 mio. kr. i 2017, forventes forelagt ultimo Trafikseminar om håndteringen af de fremadrettede stigende udgifter til kollektiv transport med henblik på at udarbejde flerårige planer for hele den kollektive trafik; forventes forelagt 1. kvartal Undersøgelse af muligheder for ny buslinje mellem Amager og Hvidovre Hospital, herunder finansieringssamarbejde med berørte kommuner; forventes forelagt 2. kvartal Forretningsudvalget (FU): Politisk behandling Ressourcepolitikken Innovative og bæredygtige indkøb; forventes forelagt 1. halvår Offentligt-Privat Innovationssamarbejde (OPI) på det medicotekniske område med internationalt perspektiv; forventes forelagt 1. halvår Side 28 af 80

110 Punkt nr Bedre ressourceudnyttelse på praksisområdet Bilag 3 - Side -3 af 4 Center for Ejendomme Renoveringsprojekter; afsat 73,1 mio. kr., forventes forelagt 2. kvartal. Rigshospitalets hjertecenter - med inddragelse af SUND og ITA; forventes forelagt ultimo Opfølgningspunkter Økologisk og sund mad til patienter med fokus på sølvmærkeordningen, herunder kompetenceudvikling af personale; afsat 2,8 mio. kr. i 2017 og 2018, forventes forelagt 1. kvartal Indarbejdelse af arbejdsmiljø i driftsmålsstyringen; forventes forelagt forventes forelagt ultimo Ny styringsmodel for hospitalerne i 2018 med fokus på sammenhæng og kvalitet; forventes forelagt 1. halvår Aktivitets- og kapacitetsfremskrivning pr hospital indenfor hvert speciale i et perspektiv frem mod 2025; forventes forelagt 2. kvartal Initiativer til igangsætning uden yderligere politisk behandling Budgetaftalen indholder derudover en række initiativer, som kan implemeteres umiddelbart på baggrund af aftaleteksten, de konkrete budgetindspil fra udvalgene eller som en videreførelse af kendte initiativer. Specialiseret palliativ rådgivningsfunktion; afsat 0,8 mio. kr. i , igangsættes 1. kvartal Akutbil Bornholm; afsat 1,6 mio. kr. i 2017, igangsættes 1. kvartal Patientvenlige skilte; afsat 5 mio. kr. i 2017, igansættes 1. kvartal Etablering af høringsportal på regionh.dk; igansættes 1. kvartal Reduktion af medicinske senge; afsat 5 mio. kr. i , igangsættes 1. kvartal Åbningstiden på akutklinikken Frederiksberg ændres til at have åbent kl. 9-21; igangsættes 1. kvartal Åbningstiden på Sundhedshus Helsingør ændres til at have åbent kl. 9-21; igangsættes 1. kvartal Systematisk opfølgning på uddannelsesklausuler; afsat 0,4 mio. kr. i 2017 og 2018, igangsættes 1. kvartal Analyse af mulighed for systematisk sikring af efteruddannelse af læger; igangsættes 1. kvartal Analyse af mulighed for større elevoptag i regionen; igansættes 1. kvartal Centralisering af administrative opgaver; igangsættes 1. kvartal Investeringer i apparaturer; afsat 40 mio. kr., forventes forelagt 1. kvartal Proces for Budget 2018 Der er i budgetaftalen for 2017 også taget initiativ til en række tiltag, som har indvirkning på rammerne for Budget Forretningsudvalget vil i primo 2017 få forelagt en sag om den kommende budgetproces, hvor også disse tiltag vil indgå. Herudover vil en række af initiativerne indgå i det første budgetseminar i foråret Transportanalyse af intern logistik, herunder både varer, prøver og patienttransport. Ressourcestyring og arbejdstilrettelæggelse. Analyse af diagnostiske specialer. KONSEKVENSER Forretningsudvalget er ansvarlig for ansvarsfordelingen imellem de øvrige udvalg i regionen og ovenstående budgetinitiativer vil blive fordelt til de respektive udvalg. Dette skal sikre budgetimplementeringen af budget 2017 samt udvalgenes politikformulerende og politikkontrollerende rolle baseret på den nuværende opgavefordeling mellem udvalgene. RISIKOVURDERING Administrationen vurderer, at tidsangivelsen for ovenstående initiativer vil være gældende, men der kan eventuelt opstå mindre afvigelser herfra som følge af andre elementer, fx finanslov eller lignende, Side 29 af 80

111 Punkt nr Bedre ressourceudnyttelse på praksisområdet Bilag 3 - Side -4 af 4 der influere den konkrete forlæggelse af det enkelte initiativ. I sådanne tilfælde vil administrationen redegøre herfor i den konkrete forelæggelse. BEVILLINGSTEKNISKE KONSEKVENSER En tiltrædelse af indstillingen har ikke i sig selv bevillingstekniske konsekvenser. KOMMUNIKATION Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt. TIDSPLAN OG VIDERE PROCES Sagen forelægges forretningsudvalget den 4. oktober DIREKTØRPÅTEGNING Hjalte Aaberg / Jens Gordon Clausen JOURNALNUMMER Side 30 af 80

112 Punkt nr Bedre ressourceudnyttelse på praksisområdet Bilag 4 - Side -1 af 4 DAGSORDEN Udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde - mødesager UDVALGET VEDR. TVÆRSEKTORIELT SAMARBEJDE MØDETIDSPUNKT :15 MØDESTED Mødelokale H7/H8 på regionsgården MEDLEMMER Hanne Andersen Bodil Kornbek Per Seerup Knudsen Vagn Majland Karsten Skawbo-Jensen Morten Dreyer Torben Kjær Per Roswall Erik Sejersten Deltog Deltog Deltog Deltog Deltog Deltog Deltog Afbud Afbud Side 1 af 4

113 Punkt nr Bedre ressourceudnyttelse på praksisområdet Bilag 4 - Side -2 af 4 INDHOLDSLISTE 7. Beslutningssag: Bedre ressourceudnyttelse på praksisområdet Side 2 af 4

114 Punkt nr Bedre ressourceudnyttelse på praksisområdet Bilag 4 - Side -3 af 4 7. BESLUTNINGSSAG: BEDRE RESSOURCEUDNYTTELSE PÅ PRAKSISOMRÅDET BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE Forretningsudvalget besluttede på deres møde den 4. oktober 2016 at tildele ansvaret for "bedre udnyttelse på praksisområdet" til udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde. Forretningsudvalget besluttede endvidere, at tilrettelæggelsen af processen vedrørende bedre ressourceudnyttelse på praksisområdet skal drøftes i Udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde. Derfor forelægges udkast til procesplan for arbejdet til godkendelse i udvalget, jf. bilag 1. INDSTILLING Administrationen indstiller til Udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde: at udkast til procesplan for arbejdet godkendes. POLITISK BEHANDLING Udvalgets beslutning: Godkendt SAGSFREMSTILLING Der er i Budgetaftalen for 2017 øget fokus på praksissektoren. Af budgetteksten fremgår: Praktiserende læger og speciallæger m.fl. inviteres til at indgå i et samarbejde for at identificere muligheder for at bruge ressourcerne bedre og opnå mere hensigtsmæssige patientforløb. Det skal ses i sammenhæng med, at en stor del af regionens budget anvendes til behandling hos praktiserende læger, speciallæger, fysioterapeuter m.fl., og at regionen har store udgifter til tilskud til medicin købt på apotekerne. Desuden skyldes nogle indlæggelser bivirkninger og forkert anvendelse af flere lægemidler samtidig. Ved at sætte fokus på patienternes medicinforbrug og herunder evt. ophør af medicin, bedre arbejdstilrettelæggelse og fokus på mulige ændringer i henvisningspraksis forventes det, at der kan findes besparelser på 30 mio. kr. i Forretningsudvalget besluttede på deres møde den 4. oktober 2016, at tilrettelæggelsen af processen vedrørende bedre ressourceudnyttelse på praksisområdet skal drøftes med Udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde. Udkast til procesplan for arbejdet forelægges hermed til godkendelse i udvalget, jf. bilag 1. Nedenstående temaer er indtil videre blevet identificeret som mulige områder med besparelsespotentiale: Lokalaftaler Forsendelse af prøvemateriale Konsulentordninger Ernæringspræparater Medicinområdet, heriblandt rekvisitioner Utensilier (redskaber) til blodprøvetagning Laboratorieprøver vedr. patologi og mikrobiologi Henvisninger Høreapparater Flere temaer kan fremkomme i forbindelse med det videre arbejde med besparelsesprojektet samt drøftelserne med de respektive yderorganisationer. Et endeligt katalog med konkrete projekter vil blive forelagt for Udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde den 7. februar Side 3 af 4

115 Punkt nr Bedre ressourceudnyttelse på praksisområdet Bilag 4 - Side -4 af 4 Samtlige ydergrupper vil blive inviteret til dialogmøder med henblik på at identificere muligheder for at udnytte ressourcerne bedre. Møderne forventes afholdt i december KONSEKVENSER En tiltrædelse af indstillingen indebærer ingen konsekvenser i sig selv. RISIKOVURDERING En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke yderligere risici end det i sagen henviste. BEVILLINGSTEKNISKE KONSEKVENSER En tiltrædelse af indstillingen har ikke i sig selv bevillingstekniske konsekvenser. KOMMUNIKATION Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt. TIDSPLAN OG VIDERE PROCES DIREKTØRPÅTEGNING Svend Hartling/ Else Hjortsø JOURNALNUMMER BILAGSFORTEGNELSE 1. Procesplan til TVÆRS Side 4 af 4

116 Punkt nr Bedre ressourceudnyttelse på praksisområdet Bilag 5 - Side -1 af 1 Procesplan for bedre ressourceudnyttelse i praksissektoren Dato Primo december 2016 Ultimo december februar 2017 Februar 2017 Indsats Praktiserende læger og speciallæger m.fl. inviteres til at indgå i et samarbejde for at identificere muligheder for at bruge ressourcerne bedre og opnå mere hensigtsmæssige patientforløb. Formulering af konkrete indsatser Konkrete indsatser forelægges TVÆRS Igangsætte projekter 25. april afrapportering til TVÆRS 23. maj 2017 Behandling af sag i TVÆRS med efterfølgende 6. juni / 13. juni afrapportering til FU/RR 20. juni afrapportering til TVÆRS 15. august / 22. august afrapportering til FU/RR 26. september afrapportering til TVÆRS 5. december 2017 / 19. december afrapportering til FU/RR 28. november afrapportering til TVÆRS

117 Punkt nr Udmøntning af indsatser i Kræftplan IV Bilag 1 - Side -1 af 3 Center for Sundhed Enhed for Hospitalsplanlægning Kongens Vænge Hillerød Dato: 11. maj 2017 Bilag 2 Initiativer i Kræftplan IV hvor andre parter end Region Hovedstaden er ansvarlige Tema: Patienten først og fremmest Overblik over behandlingsforløbet - patientens personlige plan Der skal etableres nye digitale redskaber til at styrke det tværsektorielle samarbejde i sundhedsvæsenet. Målet er at styrke koordinationen og overblikket over patientforløbet og arbejde for, at patienterne på sigt kommer til at have digital adgang og overblik over aftaler på tværs af hospitaler, almen praksis og kommunen. Sundhedsdatastyrelsen står for udførelsen af arbejdet, og det forventes, at redskaberne kan anvendes af de første sundhedsaktører og patienter ved udgangen af 2017 og er implementeret i Der er ikke afsat særskite midler i udmøntningsaftalen for Kræftplan IV. Mere individuelle pakkeforløb for kræft - servicetjek af kræftpakkerne Det er besluttet, at Sundhedsstyrelsen skal gennemføre et serviceeftersyn af kræftpakkerne. Ingen patienter skal opleve unødig ventetid i forbindelse med deres udredning eller behandling, men der skal skabes mere plads til individuelle forskelle og tages hensyn til den enkelte kræftpatients ønsker og behov. Der skal skabes mere plads til individuelle forskelle og tages hensyn til den enkelte kræftpatients ønsker og behov. I første omgang er brystkræft og lungekræft udvalgt og vil blive gennemgået af en bred arbejdsgruppe i regi af Sundhedsstyrelsen. Tema: Forebyggelse målrettet børn, unge og særlige grupper Røgfri generation Regeringens målsætning om en røgfri generation i 2030 understøttes ved at igangsætte et partnerskab med erhverslivet med fokus på en mere effektiv håndhævelse af tobak og alkoholreglerne. Partnerskabet offentliggøres i foråret Sundhedsstyrelsen iværksætter endvidere en kampagne målrettet børn og unges rygning, og til dette er der med udmøntningsaftalen for Kræftplan IV afsat 14 mio. kr. i perioden Hjælp til rygestop til særlige grupper

118 Punkt nr Udmøntning af indsatser i Kræftplan IV Bilag 1 - Side -2 af 3 Parterne er med Kræftplan IV enige om at understøtte, at flere af dem, der ønsker det, kan komme i gang med et rygestop. Den primære målgruppe, som kan få tilskud til rygestopmedicin er nikotinafhængige rygere, som er socialt eller økonomisk belastet. Der er afsat 26,5 mio. kr. i perioden til hjælp til rygestop, og midlerne overføres til kommunernes bloktilskud. Desuden er der afsat 0,5 mio. kr. i 2018 til en evaluering af initiativet, som gennemføres af Sundhedsstyrelsen. Kræftpatienter er en sårbar gruppe, når det handler om rygning. Kræftpatienter har større chance for at overleve deres kræftdiagnose, hvis de er ikke-rygere, eller hvis de stopper med at ryge. Med Kræftplan IV er det derfor besluttet at understøtte systematisk implementering af de allerede eksisterende metoder, som kan sikre kræftpatienter og andre patienter hjælp til rygestop. Der skal bl.a. større fokus på henvisningen af patienter til kommunale forebyggelsestilbud, hvor det siden oktober 2016 har været muligt at henvise direkte via den elektroniske henvisning. Der er ikke afsat særskilte midler i udmøntningsaftalen, da der er tale om allerede eksisterende anbefalinger. Opfølgningen på indsatsen vil dog blive fulgt tæt i Sundhedsstyrelsens Taskforce for Patientforløb på Kræft- og Hjerteområdet. HPV-vaccination til unge Der er med Kræftplan IV afsat 5 mio. kr. i perioden til, at Sundhedsstyrelsen dels kan gennemføre en nuanceret informationsindsats rettet mod de unge og deres forældre, og dels kan gennemføre et pilotprojekt målrettet unge mænd, der er tiltrukket af mænd. Der vil løbende blive fulgt op på andelen af unge, som lader sig vaccinere. Tema: Øget kvalitet og forbedret overlevelse Et godt liv efter kræft - rehabilitering Der skal arbejdes for større kvalitet og ensartethed på tværs af de kommunale rehabiliteringstilbud, og der er behov for mere målrettede tilbud til forskellige grupper af kræftpatienter, herunder særlig udsatte eller grupper med få ressourcer, som sjældnere henvises til og deltager i rehabiliteringstilbud. Der er i udmøntningsaftalen afsat 135 mio. kr. i perioden og yderligere 50 mio. kr. årligt fra 2021, og midlerne udmøntes til kommunerne via bloktilskuddet bortset fra samlet 1,9 mio. kr., som udmøntes til Sundhedsstyrelsen til revision af forløbsprogrammet for rehabilitering og palliation, afdækning af senfølgeområdet og evt. anbefalinger til området. En værdig og god palliativ indsats Der er afsat midler til at styrke den basale palliative indsats i kommunerne. Ved anvendelsen af midlerne skal der desuden være fokus på at styrke sammenhængen i den palliative indsats på tværs af regioner og kommuner. Der er afsat 80 mio. kr. i perioden og yderligere 29 mio. kr. årligt fra 2021, og midlerne overføres til kommunernes bloktilskud. Side 2

119 Punkt nr Udmøntning af indsatser i Kræftplan IV Bilag 1 - Side -3 af 3 Tema: Rettidig omhu Bedre brug af data til forskning og kvalitetsudvikling Som en del af et projekt i Sundhedsdataprogrammet er der fokus på at udbygge og kvalitetsforbede det nationale kræftdatagrundlag med det formål at forbedre mulighederne for at anvende data til forskning og kvalitetsudvikling. Projektet igangsættes i 1. halvår af 2017, og der er med Kræftplan IV ikke afsat midler til projektet, da udgifterne afholdes inden for Sundhedsdataprogrammets samlede økonomiske ramme. Side 3

120 Punkt nr Udmøntning af indsatser i Kræftplan IV Bilag 2 - Side -1 af 2 Oversigt over initiativer og økonomi for Kræftplan IV Initiativ, mio. kr I alt Patienten først og fremmest Fra 2021 og frem Patientansvarlig læge Udmøntning/ansvarlig Udbredelse af beslutningsstøtteværktøjer Heraf identificering af værktøjer og opfølgning på regionernes implementering i 0, ,4 1 - Sundhedsstyrelsen 2020 Heraf pulje til udvikling af værktøjer til beslutningsstøtte 3, ,4 - Sundhedsstyrelsen Heraf midler til implementering af værktøjer ,6 17,6 - Regionerne, bloktilskud Behandling i hjemmet Regionerne, bloktilskud Mere individuelle pakkeforløb for kræft (servicetjek) Målrettede tilbud på hospitalerne til unge med kræft Overblik over behandlingsforløbet: patientens personlige plan Forebyggelse målrettet børn, unge og særlige grupper Sundhedsstyrelsen Regionerne, bloktilskud Røgfri generation Sundhedsstyrelsen, Sundheds- og Ældreministeriet, partnerskab med erhvervsliv Hjælp til rygestop til særlige grupper 12 7,5 7, Heraf hjælp til rygestop blandt særlige grupper ,5 0 26,5 - Kommunerne, bloktilskud Heraf evaluering 0 0, ,5 - Sundhedsstyrelsen HPV-vaccination Sundhedsstyrelsen Øget kvalitet og forbedret overlevelse Screening for livmoderhalskræft Heraf engangstilbud til kvinder født før Regionerne, bloktilskud Heraf opdatering af faglige anbefalinger for området Sundhedsstyrelsen Heraf øget deltagelse i regionerne Regionerne, bloktilskud Høj og ensartet kvalitet Heraf bl.a. uddannelsesinitiativer i fx kræftkirurgi Regionerne, bloktilskud Heraf ensartede retningslinjer for behandling DMCG erne via mv. Sundhedsstyrelsen Et godt liv efter kræft (rehabilitering) 31,6 31,9 33, Heraf senfølger Kommunerne, bloktilskud Heraf kvalitetsløft i den kommunale rehabilitering 29,7 25,9 27, ,1 44 Kommunerne, bloktilskud Heraf revision af forløbsprogrammet, afdækning på senfølgeområdet og evt. 1, ,9 - Sundhedsstyrelsen anbefalinger En værdig og god palliativ indsats Heraf basal palliativ indsats 16, ,5 29 Kommunerne, bloktilskud Heraf hospicepladser Pulje regionerne kan søge

121 Punkt nr Udmøntning af indsatser i Kræftplan IV Bilag 2 - Side -2 af 2 Heraf revision af faglige anbefalinger 0, ,5 - Sundhedsstyrelsen Rettidig omhu Udvikling af nye om målrettede behandlingsformer Heraf 1-2 centre for eksperimentel kræftkirurgi Regionerne, bloktilskud Heraf center for kræftbehandling, forskning og udvikling Regionerne, bloktilskud Kapacitet anlæg Regionerne, bloktilskud Kapacitet drift Regionerne, bloktilskud Bedre brug af data til forskning og kvalitetsudvikling Note: alle beløb i tabellen er i mio. kr.

122 Indberetning om jordforurening 2016 Region Hovedstaden Center for Regional Udvikling Punkt nr "Indberetning om jordforurening 2016" til Miljøstyrelsen Bilag 1 - Side -1 af 56 Center for Regional Udvikling Region Hovedstaden Indberetning om jordforurening 2016 Hoveddel

123 Punkt nr "Indberetning om jordforurening 2016" til Miljøstyrelsen Bilag 1 - Side -2 af 56 Indberetning om jordforurening 2016 Kolofon Titel Indberetning om jordforurening 2016 Udgiver Region Hovedstaden Center for Regional Udvikling Kongens Vænge Hillerød Udgivelsesår 2017 Forsidefoto Formand for Miljø- og trafikudvalget i Region Hovedstaden, Jens Mandrup, indvier den 20. september 2016 Collstrop-grunden nær Hillerød som ny testgrund for jordforurening Copyright Region Hovedstaden har ophavsret på fotos. Gengivelse af de øvrige dele af indberetningen er tilladt med tydelig kildeangivelse.

124 Punkt nr "Indberetning om jordforurening 2016" til Miljøstyrelsen Bilag 1 - Side -3 af 56 Indberetning om jordforurening INDHOLDSFORTEGNELSE Indholdsfortegnelse...3 Forord....4 Jordforurening regionens opgaver...6 Vejen til ren jord og rent vand...8 Overblik over forurening...12 Indsatsen for at beskytte grundvandet...18 Indsatsen for at sikre borgernes sundhed...24 Overfladevand...30 Innovation og gode vækstvilkår...34 Testgrunde...36 Samarbejde og service overfor borgerne...40 Store jordforureninger...46 Ressourceanvendelsen i Planlagt ressourceanvendelse i Planlagt indsats i BILAG - I SEPARAT BILAGSDEL Bilag 1 Oversigt over den offentlige indsats i Region Hovedstaden på jordforureningsområdet i 2017 og nærmeste år Bilag 2 Oversigt over de store jordforureninger Bilag 3 Beskrivelse af status for de store jordforureninger Bilag 4 Oversigt over regionens udviklingsprojekter i 2016 Bilag 5 Region Hovedstadens servicemål for kortlægning af jordforurening 3

125 Punkt nr "Indberetning om jordforurening 2016" til Miljøstyrelsen Bilag 1 - Side -4 af 56 Indberetning om jordforurening 2016 FORORD I år er det 10 år siden, at regionerne kom til verden og overtog ansvaret for indsatsen på jordforureningsområdet fra de daværende amter. Regionerne skal finde, kortlægge, undersøge og oprense forurenede grunde. Formålet er at sikre borgernes sundhed og det grundvand, der bruges til drikkevand, og at beskytte overfladevand og natur. Kortlægningen af forurenede grunde er fundamentet i regionernes arbejde med jordforurening. Den sikrer, at regionerne har overblik over truslerne fra jordforurening, så indsatsen med undersøgelser og oprensning kan prioriteres bedst muligt. REN JORD OG RENT VAND Presset på grundvandet er større i hovedstadsregionen end i resten af Danmark. Det skyldes kombinationen af den store befolkningstæthed, den intensive indvinding af drikkevand, og mange forurenede grunde. Behovet for at beskytte det grundvand, der bruges til drikkevand er derfor stort, da vandboringerne ikke bare kan flyttes, hvis de bliver forurenede. Region Hovedstadens jordplan - Vejen til ren jord og rent vand - sætter rammerne for arbejdet på jordforureningsområdet. Indsatsen i forhold til grundvandet er prioriteret højest. Jordplanen har også fokus på, at borgerne får en hurtig afklaring af forureningen på deres grund, da det skaber tryghed. Region Hovedstaden ønsker, at borgerne skal kunne leve trygt uden risiko for skadelig påvirkning fra jordforurening. Regionen medvirker desuden til at skabe gode rammer for kommuner og bygherrer i forbindelse med byudvikling og nybyggeri i områder med jordforurening. FORTIDENS SYNDER FREMTIDENS LØSNINGER De traditionelle metoder til at undersøge og rense op er ofte dyre og tager lang tid. Region Hovedstaden har derfor fokus på at udvikle og afprøve nye og effektive metoder og processer, som samtidig kan sælge dansk know how og ny teknologi til udlandet. Udvikling og innovation sker i samarbejde med regionens offentlige og private samarbejdspartnere i ind- og udland, blandet andet på Region Hovedstadens to testgrunde for forurenet jord. Jordforurening fra fortidens synder er derfor i dag med til at inspirere til fremtidens løsninger. INDSATSEN I 2016 Denne redegørelse beskriver Region Hovedstadens arbejde på jordforureningsområdet i 2016 og den planlagte indsats i Redegørelsen er udarbejdet efter Miljøstyrelsens Bekendtgørelse om indberetning og registrering af jordforureningsdata, og udgør sammen med en elektronisk indberetning af oplysninger om forurenede grunde Region Hovedstadens indberetning for 2016 til Miljøstyrelsen. Bornholms Regionskommune har en særlig status som regionskommune og varetager opgaverne på jordforureningsområdet på lige fod med de fem regioner. Bornholm Regionskommune indgår ikke i denne redegørelse. Ren jord og rent vand er med andre ord med til at skabe en grøn region med gode livsvilkår for borgerne. Det har betydning for at tiltrække virksomheder og kvalificeret arbejdskraft. Jordplanen understøtter dermed Region Hovedstadens vision om at være en grøn og innovativ metropol med høj vækst og livskvalitet. 4

126 Indberetning om jordforurening 2016 Punkt nr "Indberetning om jordforurening 2016" til Miljøstyrelsen Bilag 1 - Side -5 af 56

127 Punkt nr "Indberetning om jordforurening 2016" til Miljøstyrelsen Bilag 1 - Side -6 af 56 Indberetning om jordforurening 2016 JORDFORURENING REGIONENS OPGAVER Regionen har ansvaret for indsatsen over for jordforurening. Opgaven er at kortlægge, undersøge og oprense de forurenede grunde for at sikre borgernes sundhed, grundvand og overfladevand. Regionernes opgaver på jordforureningsområdet kan overordnet opdeles i: opgaver med den offentlige indsats, og service overfor borgere og virksomheder. DEN OFFENTLIGE INDSATS Regionernes arbejde med den offentlige indsats er at håndtere risikoen fra jordforurening ved at forebygge og forhindre skadelige virkninger fra forureninger, som udgør en risiko for: det grundvand, der bruges eller kan bruges til drikkevand, menneskers sundhed enten fordi forureningen påvirker indeklimaet i fx en bolig eller udgør en risiko ved kontakt med den forurenede jord, søer, vandløb, havet (kaldet overfladevand) og natur. Formålet med den offentlige indsats er ikke at fjerne alle forureninger. Kun de forureninger, som udgør en risiko. Derfor er det heller ikke nødvendigt at oprense samtlige jordforureninger i Danmark. DEN OFFENTLIGE INDSATS TRIN FOR TRIN Den offentlige indsats indeholder typisk følgende trin: Først indsamles historiske oplysninger om aktiviteter, som kan være årsag til forurening. Grunde med sådanne aktiviteter kortlægges på vidensniveau 1. Viser en indledende undersøgelse, at der er forurenet, kortlægges på vidensniveau 2. De næste faser kan være afgrænsende undersøgelse og oprensning af forurening. På de fleste grunde er risikoen overfor mennesker og miljø ofte så lille, at det ikke er nødvendigt at fjerne forureningen. På nogle grunde må regionen dog overvåge forureningen for at være sikker på, at den ikke spreder sig og skaber problemer andre steder. Oprensningen kan ende med, at der installeres et teknisk anlæg, der fremadrettet skal sikre grundvandet eller indeklimaet i en bolig. Det tekniske anlæg er en del af oprensningen og skal ofte være i gang i mange år. Alle trin i den offentlige indsats er lige vigtige og en forudsætning for de efterfølgende trin. Den indledende kortlægning skaber overblik og er afgørende for en optimal behandling af sagerne og for den forebyggende effekt af indsatsen. Den konkrete vurdering af risikoen fra forureningen er afgørende for, hvor hurtigt regionen prioriterer forureningen videre til næste trin. Derfor kan der gå flere år fra en forurenet grund bliver kortlagt, til den bliver undersøgt og eventuelt renset op. Historiske oplysninger Indledende undersøgelser Afgrænsende undersøgelser Oprensninger Drift af oprensningsanlæg Figur 1. De forskellige trin i regionens arbejde med forurenede grunde 6

128 Punkt nr "Indberetning om jordforurening 2016" til Miljøstyrelsen Bilag 1 - Side -7 af 56 Indberetning om jordforurening 2016 SERVICE OVERFOR BORGERE OG VIRKSOMHEDER Borgere og virksomheder, der har en forurenet grund, vælger somme tider selv at betale for en undersøgelse og oprensning af forureningen. For eksempel hvis de ønsker, at forureningen ikke skal kortlægges, eller hvis de ønsker at bygge eller ændre anvendelsen af grunden. Region Hovedstaden stiller oplysninger om forurenede grunde til rådighed for offentligheden, så problemstillinger kan håndteres allerede i planlægningen af fx nybyggeri og byudvikling. Derved spares ressourcer og der undgås nye miljøproblemer. Region Hovedstadens tætte samarbejde med borgere, private bygherrer og kommuner er med til at skabe helhedsløsninger på jordforureningsområdet. IKKE ALLE JORDFORURENINGER SKAL RENSES OP Regionernes erfaring viser, at det er nødvendigt at foretage en historisk gennemgang og vurdering af hele 100 grunde, og at undersøge helt op til 50 af disse grunde, for at lokalisere de 1-4 grunde, der er så forureningsbelastede i forhold til grundvandet eller menneskers sundhed, at de skal renses op. Regionens opgaver rettet mod borgerne, private bygherrer og ejendomsmæglere drejer sig bl.a. om: Råd og vejledning til borgere om sundhedsrisiko ved jordforurening. Besvarelse af forespørgsler fra ejendomsmæglere, advokater og borgere om konkret jordforurening, fx i forbindelse med køb og salg af ejendomme. Vurdering af tilladelser i forbindelse med byggeri og ændret anvendelse på forurenede grunde. Vurdering af undersøgelser og oprensning af forurening betalt af private grundejere og bygherrer i forbindelse med salg og byggeri. 7

129 Punkt nr "Indberetning om jordforurening 2016" til Miljøstyrelsen Bilag 1 - Side -8 af 56 Indberetning om jordforurening 2016 VEJEN TIL REN JORD OG RENT VAND Jordplanens fokus på ren jord og rent vand bidrager til at skabe en grøn region med gode livsvilkår for borgerne. I 2014 vedtog regionsrådet i Region Hovedstaden planen - Vejen til ren jord og rent vand - for indsatsen på jordforureningsområdet. Beskyttelse af grundvandet er prioriteret højest i jordplanen. Planen har også fokus på, at borgerne i hovedstadsregionen skal kunne leve trygt uden risiko for gener fra jordforurening. Regionen ønsker desuden at medvirke til at skabe gode rammer for kommuner og bygherrer i forbindelse med byudvikling og nybyggeri i områder med jordforurening. Ligesom regionen vil arbejde tæt sammen med kommuner og vandforsyninger om beskyttelse af grundvandet. Region Hovedstadens prioritering af indsatsen på jordforureningsområdet skal være med til at understøtte grøn vækst og styrke vidensdeling og muligheden for dansk og internationalt samarbejde om forurenet jord. Arbejdet på jordforureningsområdet er dermed en vigtig brik i at opnå målene om grøn vækst i den regionale vækst- og udviklingsstrategi for hovedstadsregionen. TURBO PÅ BESKYTTELSE AF GRUNDVANDET Jordplanen har som det overordnede formål at sikre 80 procent af grundvandet på 10 år, det vil sige ved udgangen af Det betyder, at Region Hovedstaden i de områder, hvor 80 procent af grundvandet indvindes til drikkevand, vil opspore og undersøge alle særligt forurenede grunde, og reducerer forureningen tilstrækkeligt til, at den ikke udgør en risiko for grundvandet. Når forureningen reduceres, betyder det, at regionen gennemfører en indsats overfor de forurenende stoffer, der i særlig grad truer grundvandet. Disse stoffer er typisk klorerede opløsningsmidler. Områderne med de 80 procent af grundvandet er markeret med mørkerød farve på kort 1. I de mørkerøde områder vil det samtidig være billigst at beskytte grundvandet. Status for fremdriften af den grundvandsbeskyttende indsats fremgår af kort 2. Status er opgjort i forhold til 80 procent -områderne (de mørkerøde områder på kort 1). De mørkegrønne områder, er de grundvandsområder, som regionen i dag har undersøgt og renset op i forhold til forurening med klorerede opløsningsmidler. De mørkegrønne områder svarer til 10 procent af den samlede grundvandsressource, der bruges til drikkevand i hovedstadsregionen. 80 procent -områderne er dermed reduceret til 70 procent, som skal sikres indenfor de kommende otte år. I de lysegrønne områder på kort 2 er regionen godt i gang med den grundvandsbeskyttende indsats. I de gule områder på kort 2 er indsatsen påbegyndt. I ganske særlige situationer fx med stor forurening meget tæt på drikkevandsboringer, vil Region Hovedstaden også gennemføre en indsats overfor andre stoffer end klorerede opløsningsmidler der kan forurene grundvandet. Det kan for eksempel være forureninger med pesticider og forskellige benzinstoffer. På en del af de forurenede grunde vil det være nødvendigt at gennemføre en oprensning, der indebærer en aktivitet på grunden ud over de 10 år, der opereres med i jordplanen, fx fortsat oppumpning af forurenet grundvand. JORDFORURENING PÅ BOLIGGRUNDE En del af de forurenede grunde i hovedstadsregionen er boliggrunde. Region Hovedstaden ønsker, at borgerne skal kunne leve trygt uden risiko for gener fra jordforurening. Derfor prioriterer regionen en indsats i boliger, hvor der er konstateret høj risiko for indeklimaet på grund af afdampning fra jordforurening. Klorerede opløsningsmidler er stoffer, der typisk kan udgøre en høj risiko for indeklimaet. Region Hovedstaden prioriterer at beskytte indeklimaet i boliger højere end indsatsen mod jordforurening, som alene udgør en risiko ved kontakt med jorden. Det skyldes, at mennesker har sværere ved at undgå forurening, som på- 8

130 Punkt nr "Indberetning om jordforurening 2016" til Miljøstyrelsen Bilag 1 - Side -9 af 56 Indberetning om jordforurening 2016 KORT 1 OMRÅDER MED INDVINDING AF DRIKKEVAND I REGION HOVEDSTADEN 9

131 Punkt nr "Indberetning om jordforurening 2016" til Miljøstyrelsen Bilag 1 - Side -10 af 56 Indberetning om jordforurening 2016 KORT 2 STATUS FOR DEN GRUNDVANDSBESKYTTENDE INDSATS VED UDGANGEN AF

132 Punkt nr "Indberetning om jordforurening 2016" til Miljøstyrelsen Bilag 1 - Side -11 af 56 Indberetning om jordforurening 2016 virker indeklimaet end den forurening, som er et problem ved kontakt med jorden i en have. Kontakt med forurening i havejord kan i de fleste tilfælde undgås ved at følge nogle få råd, som borgerne får af regionen. Problemer med forurening af indeklimaet skal derimod løses ved hjælp af tekniske anlæg, der ofte skal være i gang i mange år. KORTLÆGNING SKABER OVERBLIK Til og med 2017 fortsætter Region Hovedstaden med at kortlægge forurenede grunde i kommunerne på Vestegnen og i tilstødende kommuner udenfor København og Frederiksberg kommuner. Kortlægningen sker på baggrund af viden om brancher, der har benyttet forurenende stoffer eller på anden måde kan have forurenet jorden. Kortlægningen skaber overblik over forurenede grunde og danner dermed grundlaget for en optimal prioritering af den helhedsorienterede indsats. Kortlægningen omfatter også indledende undersøgelser af de forureninger, som kan være kritiske overfor grundvandet og undersøgelser på kortlagte boliggrunde, når boligejerne anmoder regionen om det. INNOVATION OG GODE VÆKSTBETINGELSER Innovation og udvikling af nye metoder på både grundvands- og indeklimaområdet er afgørende for, at Region Hovedstaden kan sikre den rette håndtering af udfordringerne med jordforening. Specielt i forhold til påvirkning af indeklima i boliger er de metoder, der findes i dag, ikke tilstrækkelige til at kunne håndtere forurening optimalt. Derfor vil regionen øge innovation og udvikling af nye metoder. Regionen ønsker at gennemføre denne udvikling i samarbejde med danske og internationale offentlige og private samarbejdspartnere. Regionen prioriterer udvikling af billigere, hurtigere og mere klimavenlige metoder højt til gavn for både økonomi og mindre CO2-udledning. SAMARBEJDE OG SERVICE OVERFOR BORGERNE Endeligt ønsker Region Hovedstaden at øge samarbejdet med kommuner og vandforsyninger om fx byudvikling og beskyttelse af grundvandet. Regionen vil afsøge nye samarbejdsformer om helhedsløsninger på jordforureningsområdet. Og vil, hvor det er muligt, indgå i partnerskaber om de bedste løsninger på området. Når der igangsættes konkrete aktiviteter i et større område, vil regionen indbyde borgerne til møde, så de kan blive orienteret om den kommende indsats. Regionen vil også igangsætte en række initiativer om borgertilfredshedsmålinger og selvbetjeningsløsninger på jordforureningsområdet. Efter 2017 fortsætter kortlægningen i de kommuner, hvor den endnu ikke er færdig. FORURENING SOM KAN PÅVIRKE OVERFLADE- VAND OG NATUR Frem til 2019 skal Region Hovedstaden også skabe overblik over, hvor mange af de kortlagte grunde, der kan true overfladevandet og naturen. Efter 2020 vil regionen som led i gennemførelsen af statens vandplaner foretage en indsats på de grunde, som udgør en trussel mod overfladevand og natur. Hvis der i den mellemliggende periode viser sig en akut trussel overfor overfladevand eller natur fra en forurenet grund, gennemfører regionen en indsats på den pågældende grund. 11

133 Punkt nr "Indberetning om jordforurening 2016" til Miljøstyrelsen Bilag 1 - Side -12 af 56 Indberetning om jordforurening 2016 OVERBLIK OVER FORURENING Kortlægning af forurenede grunde er forudsætningen for, at regionen kan håndtere risikoen fra jordforurening. Kortlægningen sikrer mest grundvand, sundhed og miljø for pengene. Kortlægning af jordforurening udgør fundamentet i Region Hovedstadens arbejde med at sikre borgernes sundhed, grundvand og overfladevand mod påvirkning fra forurening i jorden. Kortlægningen sikrer, at regionen har overblik over truslerne fra jordforurening, så den offentlige indsats med undersøgelser og oprensning kan prioriteres bedst muligt ud fra princippet: den vigtigste indsats først regionen kan give de rigtige råd og vejledning til borgere og virksomheder i forhold til jordforurening der ikke sker ukontrolleret spredning af forurening den fremtidige anvendelse af forurenede grunde sker, så borgerne kan leve trygt med jordforurening. Hvis regionen ikke har dette overblik, vil der være forureninger som ikke bliver fundet og renset op. Det betyder, at regionen i værste fald kan bruge penge på at rense de forkerte forureninger op. Regionen skal kortlægge alle jordforureninger, uanset om forureningerne er omfattet af den offentlige indsats eller ej. FOKUS PÅ KORTLÆGNING PÅ VESTEGNEN OG TILSTØDENDE KOMMUNER I 2012 besluttede regionsrådet, at der i perioden fra 2013 til 2017 skulle afsættes ekstra ressourcer til kortlægning af forurenede grunde på Vestegnen og tilstødende kommuner uden for Frederiksberg og København. Det betyder, at Region Hovedstaden frem til udgangen af 2017 gennemfører mistankekortlægning af forurenede grunde i disse kommuner. Sideløbende med mistankekortlægningen udfører regionen indledende forureningsundersøgelser på de grunde, hvor der har været håndteret klorerede opløsningsmidler. Klorerede opløsningsmidler er kemiske stoffer, som udgør den største trussel overfor det grundvand, der bruges til drikkevand i hovedstadsregionen. Klorerede opløsningsmidler har blandt andet været brugt til rensning af tøj og rengøring af metaldele. Hidtil er kortlægningen på Vestegnen forløbet planmæssigt. I efteråret 2016 blev regionen imidlertid opmærksom på to områder i Albertslund og Ballerup kommuner, som ikke har været omfattet af den systematiske mistankekortlægning. Regionen forventer derfor, at grunde i de to kommuner skal gennemgås og vurderes i løbet af Det betyder, at der sandsynligvis skal udføres nye indledende forureningsundersøgelser i Albertslund og Ballerup. Dertil kommer, at statens løbende justering af den geografiske udbredelse af områder med særlige drikkevandsinteresser og indvindingsoplande kan betyde, at regionen skal undersøge flere grunde på Vestegnen end oprindeligt planlagt. Samlet set betyder dette, at nogle af de indledende undersøgelser på Vestegnen først kan afsluttes i Kortlægningen er begyndt i de kommuner, hvor der findes områder med særlige drikkevandsinteresser. Derefter er den fortsat i indvindingsoplande i kommuner med meget vand af god kvalitet udenfor områder med særlige drikkevandsinteresser. Kortlægningen udføres i tæt samarbejde med kommunerne, som har stor viden om, hvor der gennem tiden har været forskellige industrier og har det historiske materiale, som er afgørende for kortlægningsarbejdet. KORTLÆGNING AF JORDFORURENING Jordforurening bliver kortlagt på to vidensniveauer: Vidensniveau 1 er baseret på en mistanke om forurening ud fra de aktiviteter, der har været på grunden. Vidensniveau 1 kortlægningen kaldes også mistankekortlægning. Vidensniveau 2 er baseret på en konkret konstateret forurening i jorden. Vidensniveau 2 kortlægningen kaldes også forureningskortlægning. 12

134 Punkt nr "Indberetning om jordforurening 2016" til Miljøstyrelsen Bilag 1 - Side -13 af 56 Indberetning om jordforurening 2016 OMRÅDER MED SÆRLIGE DRIKKEVANDSINTE- RESSER OG INDVINDINGSOPLANDE Områder med særlige drikkevandsinteresser er større, sammenhængende områder med naturlig beskyttet grundvand af høj kvalitet og i så store mængder, at det dækker det nuværende og fremtidige behov for drikkevand. Et indvindigsopland er det geografiske område, hvor en vandforsyning henter sit drikkevand. STATUS FOR KORTLÆGNINGEN I 2016 har Region Hovedstaden gennemgået og vurderet historiske redegørelse med henblik på kortlægning af mulig forurening og udført 364 indledende undersøgelser på grunde, hvor forurening kan udgøre en risiko for grundvand og/eller borgernes sundhed. Ved udgangen af 2016 er mistankekortlægningen afsluttet i Brøndby, Gladsaxe, Glostrup, Herlev, Høje-Taastrup, Ishøj, Rødovre og Vallensbæk kommuner. I Høje-Taastrup, Ishøj og Vallensbæk kommuner er der desuden udført indledende forureningsundersøgelser på de grunde, hvor der har været håndteret særligt kritiske stoffer i forhold til grundvandet. Sideløbende med disse undersøgelser er der udført undersøgelser på boliggrunde, hvis ejeren har anmodet om det. Af de 364 indledende undersøgelser er 103 udført på anmodning af boligejere. I tabel 1 ses status for kortlægningsindsatsen på Vestegnen og tilstødende kommuner ved udgangen af 2016 samt regionens forventede aktiviteter i løbet af de kommende to år. Kort 3 viser status og planen for kortlægningsindsatsen i 2017 og Kommune Vurdering i forhold til mistankekortlægning Indledende undersøgelser af stoffer, som er særligt kritiske i forhold til grundvandet Albertslund Afsluttes i 2017 Afsluttes i 2018 Ballerup Afsluttes i 2017 Afsluttes i 2018 Brøndby Afsluttet Afsluttes i 2017 Gladsaxe Afsluttet Afsluttes i 2017 Glostrup Afsluttet Afsluttes i 2017 Herlev Afsluttet Afsluttes i 2017 Hvidovre Afsluttes i 2017 Afsluttes i 2017 Høje-Taastrup Afsluttet Afsluttet Ishøj Afsluttet Afsluttet Rødovre Afsluttet Afsluttes i 2017 Vallensbæk Afsluttet Afsluttet Tabel 1. Status for den prioriterede kortlægning i perioden i Region Hovedstaden. Status ved udgangen af

135 Punkt nr "Indberetning om jordforurening 2016" til Miljøstyrelsen Bilag 1 - Side -14 af 56 Indberetning om jordforurening 2016 KORT 3 - STATUS FOR KORTLÆGNINGSINDSATSEN I VESTEGNSKOMMUNERNE OG TILSTØDENDE KOMMU- NER UDENFOR KØBENHAVN OG FREDERIKSBERG VED UDGANGEN AF

136 Punkt nr "Indberetning om jordforurening 2016" til Miljøstyrelsen Bilag 1 - Side -15 af 56 Indberetning om jordforurening 2016 I begyndelsen af 2017 mangler der at blive mistankevurderet ca. 500 grunde samt påbegyndt indledende undersøgelser på ca. 175 grunde, hvor der har været håndteret særligt kritiske stoffer i forhold til grundvandet. Når kortlægningsindsatsen er gennemført på Vestegnen fortsætter Region Hovedstaden kortlægningen i endnu ikke kortlagte kommuner i henhold til jordplanen. KORTLAGTE GRUNDE I REGION HOVEDSTADEN Ved udgangen af 2016 er der kortlagt grunde i Region Hovedstaden. Det er 174 flere end året før. Antallet af kortlagte grunde de sidste 10 år fremgår af tabel 2. En del af de mistankekortlagte grunde undersøges hvert år af regionen. Hvis der er forurenet, bliver grunden forureningskortlagt. Hvis der ikke er forurenet annulleres kortlægningen. En grund kan godt være både mistankekortlagt og forureningskortlagt. Hvis der for eksempel er kendskab til forurening på en del af grunden, bliver denne del forureningskortlagt, mens oplysninger om mulige kilder til jordforurening på en anden del af grunden gør, at denne del mistankekortlægges. I 2016 udgik 81 grunde helt af kortlægningen. Antal kortlagte grunde Mistankekortlagt (vidensniveau 1) Forureningskortlagt (vidensniveau 2) Både mistankekortlagt og forureningskortlagt (vidensniveau 1 og 2) I alt Tabel 2. Antal kortlagte grunde i Region Hovedstaden ved udgangen af året. 15

137 Punkt nr "Indberetning om jordforurening 2016" til Miljøstyrelsen Bilag 1 - Side -16 af 56 Indberetning om jordforurening 2016 I figur 2 er de kortlagte grunde opgjort i forhold til, om de er omfattet af offentlige indsats eller ej. Den lyse del af søjlerne viser de grunde, der er omfattet af den offentlige indsats. Figuren viser, at tre fjerdedele af de kortlagte grunde er omfattet af offentlig indsats. Det vil sige, at Region Hovedstaden på et tidspunkt skal undersøge grundene og eventuelt rense forureningen op. På den sidste fjerdedel af de kortlagte grunde (den mørkerøde del af søjlerne) er forureningen eller den mulige forurening ikke omfattet af yderligere undersøgelser eller oprensning. Det skyldes, at forureningen ikke udgør en risiko for grundvandet eller borgernes sundhed. Enten fordi forureningen er undersøgt og eventuelt renset op, så der ikke længere er nogen risiko. Eller fordi forureningen ligger et sted, hvor den ikke udgør nogen risiko grundvandet eller den anvendelse, der er på den forurenede grund. Kortlægningen opretholdes imidlertid for at holde styr på forureningen, og for at sikre, at der bliver taget højde for den ved et eventuelt fremtidigt byggeri eller ved en ændret anvendelse af den forurenede grund. STATUS FOR VURDEREDE GRUNDE Figur 3 viser en status for de grunde, regionen har gennemgået og vurderet i forhold til kortlægning. Den blå del af søjlerne er de frikendte grunde, det vil sige grunde, som er udgået af kortlægningen og grunde, som regionen har vurderet ikke skal kortlægges ud fra en gennemgang af historisk materiale om tidligere aktiviteter på grundene. Den røde del af søjlerne viser de grunde, der er kortlagt ved udgangen af året. Figur 3 viser, at antallet af vurderede grunde er steget fra grunde i 2011 til knap grunde ved udgangen af I de sidste seks år har regionen således gennemgået og vurderet næsten grunde i forhold til forurening. Tabel 3 viser en status for de grunde, der er gennemgået og vurderet. En tredjedel af de gennemgåede grunde er i dag mistankekortlagt eller forureningskortlagt, mens resten er frikendt for forureningen. Antal kortlagte grunde Omfattet af offentlig indsats Ikke omfattet af offentlig indsats Mistankekortlagt (vidensniveau 1) Forureningskortlagt (vidensniveau 2) Figur 2. Kortlagte grunde ved udgangen af 2016 opgjort i forhold til, om de er omfattet af offentlig indsats eller ej. 16

138 Punkt nr "Indberetning om jordforurening 2016" til Miljøstyrelsen Bilag 1 - Side -17 af 56 Indberetning om jordforurening 2016 Antal kortlagte grunde og frikendte grunde ved udgangen af året Frikendte grunde Kortlagte grunde Figur 3. Antal gennemgåede grunde kortlagt og frikendt i alt ved udgang af året. Status Antal grunde Procent af i alt Mistankekortlagt (kortlagt på vidensniveau 1) Forureningskortlagt (kortlagt på vidensniveau 2) Mistankekortlagt og forureningskortlagt (kortlagt på vidensniveau 1 og 2) Udgået af kortlægningen efter undersøgelse eller oprensning Vurderet ikke kortlagt efter vurdering af historisk materiale I alt Tabel 3. Oversigt over antallet af grunde, der er kortlagt, udgået af kortlægningen eller vurderet i forhold til eventuel kortlægning. Status ved udgangen af

139 Punkt nr "Indberetning om jordforurening 2016" til Miljøstyrelsen Bilag 1 - Side -18 af 56 Indberetning om jordforurening 2016 INDSATSEN FOR AT BESKYTTE GRUNDVANDET 624 forureninger er undersøgt og renset op i 2016 for at beskytte grundvandet. Fokus er rettet mod klorerede opløsningsmidler, som udgør den største risiko for grundvandet i hovedstadsregionen. HELHEDSORIENTERET TILGANG SKAL SIKRE GRUNDVANDET Siden 2014 har Region Hovedstaden arbejdet med en helhedsorienteret tilgang til at beskytte grundvandet. Tilgangen går kort fortalt ud på at undersøge og om nødvendigt gennemføre afhjælpende tiltag på de grunde, hvor der er fundet forurenende stoffer, der udgør en særlig risiko for grundvandet inden for et indvindingsopland. De grundvandskritiske stoffer er primært klorerede opløsningsmidler. I 2016 har Region Hovedstaden inddelt 80 procent -områderne i jordplanen (de mørkerøde områder på kort 1) i 51 grundvandsområder for at få nogle håndterbare geografiske områder at arbejde med. Når regionen har overblik over forureningerne indenfor et grundvandsområde, vurderes i hvilket omfang, der skal renses op. Herved sikres det, at oprensningerne sker, hvor de har størst mulige effekt. Dertil kommer, at der er stordriftsfordele ved at gennemføre en koordineret oprensningsindsats indenfor et indvindingsopland. De sidste tre år har Region Hovedstaden haft særlig fokus på at undersøge og oprense forurening i følgende grundvandsområder: Attemose, Birkerød, Bjellekær, Bogøgård, Brokilde, Dybendal, Hellebæk, Humlebæk, Hørup, Ishøj, Kilde III, Nebbegård, Nivå, Sandholm, Skibby, Søndersø, Uggeløse, Værebro og Ølstykke. Indsatsen i disse områder videreføres i de kommende år. Ud over disse områder har regionen også gennemført aktiviteter af hensyn til grundvandet i andre dele af hovedstadsregionen. Kort 4 viser de steder, hvor regionen har udført undersøgelser, renset op og haft tekniske anlæg i forhold til grundvandet i Helt i overensstemmelse med Region Hovedstadens jordplan er stort set alle afgrænsende undersøgelser og oprensninger udført i de mørkerøde områder, hvor 80 procent af drikkevandet indvindes. De indledende undersøgelser er udført på Vestegnen og tilstødende kommuner, hvor regionen netop nu er i gang med kortlægningen. Det fremgår også, at regionen har aktiviteter uden for de prioriterede grundvandsområder, hvilket skyldes, at allerede igangsatte tiltag løbende vurderes og optimeres. Der er primært tale om tekniske anlæg, som fortsat skal være i drift, hvis der kan påvises en væsentlig og blivende effekt på kvaliteten af grundvandet. KLOREREDE OPLØSNINGSMIDLER Klorerede opløsningsmidler er kemiske stoffer, som blandt andet har været brugt til rensning af tøj og rengøring af metaldele. Stofferne spredes let i jord og grundvand. De ændres langsomt og danner nye problematiske stoffer i forbindelse med nedbrydningen. Selv små mængder af klorerede opløsningsmidler kan være årsag til massiv forurening i grundvandet, ligesom stofferne kan dampe op af jorden og ind i bygninger. Spild af klorerede opløsningsmidler kan derfor forårsage meget komplicerede forureninger i jord og grundvand og påvirker ofte indeklimaet i bygninger nær forureningen. I hovedstadsregionen udgør klorerede opløsningsmidler den største trussel mod grundvandet og indeklimaet i boliger.en vandforsyning henter sit drikkevand. 18

140 Punkt nr "Indberetning om jordforurening 2016" til Miljøstyrelsen Bilag 1 - Side -19 af 56 Indberetning om jordforurening 2016 KORT 4 UNDERSØGELSER, OPRENSNINGER OG TEKNISKE ANLÆG I 2016 I FORHOLD TIL GRUNDVANDET 19

141 Punkt nr "Indberetning om jordforurening 2016" til Miljøstyrelsen Bilag 1 - Side -20 af 56 Indberetning om jordforurening 2016 INDSATSEN I 2016 Region Hovedstaden har arbejdet med 624 forureninger, som kan udgøre en risiko for grundvandet. Knap en femtedel af forureningerne findes på boliggrunde, så her har regionens indsats både omfattet grundvand og borgernes sundhed. I tabel 4 er forureningssagerne opgjort i forhold til: nye sager startet op i 2016, videreførte sager fra tidligere år og afsluttede sager. Kun få forureningssager kan afsluttes inden for et kalenderår. De fleste undersøgelser og oprensninger af forurening tager længere tid, og derfor er der mange sager, som fortsætter fra det ene år til det andet. Drift af tekniske oprensningsanlæg og overvågning af forurening foregår også over lang tid, for at være sikker på, at forureningen ikke spreder sig og skaber problemer andre steder. De indledende undersøgelser har til formål at afklare, om der er forurenet eller ej. De afgrænsende undersøgelser afdækker den præcise udbredelse af forureningen, så regionen kan vurdere risikoen for forureningen nærmere. En del sager kan afsluttes på baggrund af en undersøgelse. Enten fordi grunden ikke er forurenet, eller fordi forureningen ikke har spredt sig, eller fordi forureningen er så begrænset, at den ikke udgør en risiko for grundvandet. Oprensning er derfor ikke påkrævet. TEKNISKE ANLÆG BESKYTTER OGSÅ GRUNDVANDET 36 mio. kubikmeter grundvand har regionens 87 tekniske anlæg været med til at beskytte mod forurening i De tekniske anlæg, der oppumper forurenet grundvand, fjerner ikke forureningsproblemet, men sikrer, at forureningen ikke spreder sig til en nærliggende vandforsyning. De tekniske anlæg skal ofte være i gang i mange år. SAMARBEJDE OM BESKYTTELSE AF GRUNDVANDET Beskyttelse af grundvandet - og dermed drikkevandet - sker i et samspil mellem staten, kommuner, regionen og vandværker/vandforsyninger. Regionens indsats på jordforureningsområdet er et væsentligt bidrag til de øvrige myndigheders opgaver i forhold til grundvandet. Derfor er det vigtigt, at de tre myndigheder koordinerer deres respektive indsatser, så der opnås en sammenhængende planlægning af indsatsen på grundvandsområdet og en effektiv udnyttelse af ressourcerne. Samarbejdet på tværs er blandet forankret i den aftale, regionerne har indgået med interesseorganisationen DANVA om fælles Indledende undersøgelser Afgrænsende undersøgelser Oprensning Drift af tekniske oprensningsanlæg Overvågning af forurening Igangsat og afsluttet i Videreført fra tidligere år og afsluttet i Igangsat i 2016 og ikke afsluttet Videreført fra tidligere år og ikke afsluttet i I alt 330 (87) 91 (10) 32 (1) 87 (4) 84 Tabel 4. Oversigt over de sager i forhold til grundvand som regionen har arbejdet på i Tallet i () angiver det antal forureninger ud af i alt -tallet, hvor regionens indsats både har omfattet grundvand og borgernes sundhed. 20

142 Punkt nr "Indberetning om jordforurening 2016" til Miljøstyrelsen Bilag 1 - Side -21 af 56 Indberetning om jordforurening 2016 projekter og samarbejdsformer i forhold til at løse udfordringer med pesticider og andre forurenende stoffer i grundvandet. Der er tale om en paraplyaftale for de selvstændige partnerskabsaftaler, der fremadrettet indgås mellem den enkelte region og den lokale vandforsyning om beskyttelse af grundvandet. Region Hovedstaden har i 2016 indgået en samarbejdsaftale om grundvandsbeskyttelsen i Nybølle grundvandsområde. Samarbejdsaftalen er indgået for at øge helheden i beskyttelsen af grundvandet. Aftalen er indgået med Egedal, Roskilde og Høje Taastrup kommuner, HO- FOR, Vandsamarbejdet Grundvandspuljen i Egedal Kommune, HTK Vand A/S og Region Sjælland. Formålet med samarbejdet er, gennem vidensdeling og koordinering, at bringe vandværkernes indvindingsstrategier, kommunernes indsatsplaner og miljøbeskyttelsesindsats samt regionernes indsats i forhold til jordforurening i spil og derigennem sikre optimal grundvandsbeskyttelse og undgå fejlinvesteringer. Region Hovedstaden har desuden deltaget i samarbejder med staten (Naturstyrelsen/SVANA) og kommunerne om den igangværende grundvandskortlægning i Hillerød og på Vestegnen (Herlev-Glostrup). Derudover har regionen deltaget i samarbejder med kommunerne og vandforsyningerne om fem indsatsplaner for grundvandsvandsbeskyttelse i Albertslund, Dragør-Tårnby, Fredensborg, Gribskov og Ishøj kommuner. 21

143 Indberetning om jordforurening 2016 Punkt nr "Indberetning om jordforurening 2016" til Miljøstyrelsen Bilag 1 - Side -22 af 56 22

145 Punkt nr "Indberetning om jordforurening 2016" til Miljøstyrelsen Bilag 1 - Side -24 af 56 Indberetning om jordforurening 2016 INDSATSEN FOR AT SIKRE BORGERNES SUNDHED 227 forureninger er undersøgt og renset op i 2016 for at sikre borgernes sundhed mod skadelig påvirkning fra jordforurening. Region Hovedstaden har i 2016 arbejdet med 227 forureninger, som kan udgøre en risiko for borgernes sundhed. Knap halvdelen af forureningerne kan også udgøre en risiko for grundvandet, så her har regionens indsats både omfattet borgernes sundhed og grundvand. Kort 5 viser de steder, hvor regionen har udført undersøgelser, renset op og haft tekniske anlæg i forhold til borgernes sundhed i Helt i overensstemmelse med Region Hovedstadens jordplan er hovedparten af de indledende undersøgelser udført i Vestegnskommunerne og tilstødende kommuner, hvor regionen udfører kortlægning og indledende undersøgelser frem til De øvrige aktiviteter i forhold til borgernes sundhed er udført forskellige steder i hovedstadsregionen, da regionen prioriterer denne indsats højt, uanset hvor boliggrundene ligger. I tabel 5 er forureningssagerne opgjort i forhold til: nye sager startet op i 2016, videreførte sager fra tidligere år og afsluttede sager. Kun få forureningssager kan afsluttes inden for et kalenderår. Som ved grundvandsindsatsen er der derfor mange forureningssager, som fortsætter fra det ene år til det andet. UNDERSØGELSE AF BOLIGGRUNDE Ejere af boliggrunde, der er mistankekortlagt, har en særlig ret til at få undersøgt deres grund, hvis de anmoder regionen om det. Regionen skal udføre undersøgelsen inden for et år fra boligejeren har anmodet herom. Afklaring af forureningssituationen kan medvirke til ændre den fastlåste situation, som boligejere kan føle sig i, når deres grund bliver kortlagt af regionen. I 2016 har Region Hovedstaden arbejdet med 103 undersøgelser efter anmodning fra boligejere. Mange forureningssager på boliggrunde kan afsluttes efter en undersøgelse. Ligesom råd og vejledning til borgerne i mange tilfælde er tilstrækkeligt til at sikre borgernes sundhed og skabe tryghed i forhold til at bo på en forurenet grund. Indledende undersøgelser Afgrænsende undersøgelser Oprensning, drift af tekniske anlæg og overvågning af forurening Undersøgelser gennem værditabsordningen Oprensning gennem værditabsordningen Igangsat og afsluttet i Videreført fra tidligere år og afsluttet i Igangsat i 2016 og ikke afsluttet Videreført fra tidligere år og ikke afsluttet i I alt 118 (87) 22 (10) 34 (5) Tabel 5. Oversigt over de sager i forhold til borgernes sundhed som regionen har arbejdet på i Tallet i () angiver det antal forureninger ud af i alt -tallet, hvor regionens indsats både har omfattet borgernes sundhed og grundvand. 24

146 Punkt nr "Indberetning om jordforurening 2016" til Miljøstyrelsen Bilag 1 - Side -25 af 56 Indberetning om jordforurening 2016 KORT 5 UNDERSØGELSER, OPRENSNINGER OG TEKNISKE ANLÆG I 2016 I FORHOLD TIL BORGERNES SUNDHED 25

147 Punkt nr "Indberetning om jordforurening 2016" til Miljøstyrelsen Bilag 1 - Side -26 af 56 Indberetning om jordforurening 2016 Regionen har også arbejdet med 22 afgrænsende undersøgelser for at afklare risikoen fra forureningen nærmere. Der er tale om undersøgelser i forhold til forurening, der kan dampe op i boliger og udgøre en risiko for indeklimaet. Som ved indsatsen overfor grundvandet er det hovedsagelig forurening med klorerede opløsningsmidler, der er undersøgt nærmere. FORURENINGENS SUNDHEDSMÆSSIGE BETYDNING Når regionen kortlægger en boliggrund som forurenet, tildeles grunden samtidig en kategori F0, F1 eller F2 der fortæller, om forureningens betydning for brug af hus/ lejlighed og have/gårdhave. Det hedder nuancering, og er en slags tilstandsrapport for jorden. Nuanceringen kan JORDFORURENINGENS TILSTANDSRAPPORT Nuanceringssystemet er bygget op efter de samme principper, som tilstandsrapporten på en ejendom og inddeler jordforureningen i tre forureningskategorier F0, F1 og F2: F0 forureningen udgør ingen risiko for brug af hus og have F1 forureningen udgør ingen risiko for brug af hus og have, hvis råd følges F2 - forureningen udgør eller kan udgøre en risiko for brug af hus og have. F0 - forurening udgør ingen risiko F1 - forurening udgør ingen risiko, hvis råd følges 29% F2 - forurening kan udgøre en risiko 59% 12% Figur 4. Fordeling af forureningskategorierne F0, F1 og F2 på kortlagte grunde i hovedstadsregionen i perioden

148 Punkt nr "Indberetning om jordforurening 2016" til Miljøstyrelsen Bilag 1 - Side -27 af 56 Indberetning om jordforurening 2016 gøre det lettere at sælge, købe og belåne en forurenet boliggrund. Nuanceringssystemet blev indført i På boliggrunde, der er kortlagt før 2007, nuancerer regionen forureningen, når boligejeren kontakter regionen herom. På boliggrunde med forureningskategorierne F0 og F1 udgør forureningen ingen risiko og regionen udfører derfor ikke flere undersøgelser eller renser op, med mindre forureningen kan true grundvandet. Forureningskategorien F2 betyder ikke nødvendigvis, at der er tale om, at forureningen udgør en risiko ved brugen af hus og have. F2 betyder ofte, at forureningen endnu ikke er undersøgt tilstrækkeligt. Regionen vil derfor på et tidspunkt undersøge forureningen nærmere og eventuelt rense den op. I 2016 har Region Hovedstaden nuanceret forureningens sundhedsmæssige betydning på 79 boliggrunde, så der ved udgangen af 2016 er nuanceret i alt 982 boliggrunde. Næsten familier har således gennem årene fået besked fra regionen om de bor på en boliggrund, hvor forurening kan udgøre et problem eller ej. Fordelingen af forureningskategorierne fremgår af figur procent af familierne bor på boliggrunde med forureningskategorien F0 eller F1. Her udgør forureningen ikke noget problem i forhold til boligen og udenomsarealer som fx haven eller gårdhaven. Forureningen kan dog udgøre et problem, hvis jorden graves op og flyttes andre steder hen, eller den kan udgøre en risiko overfor grundvandet. Derfor opretholdes kortlægningen. På de sidste 29 procent er forureningskategorien F2. Her kan der være en risiko, som regionen vil afdække nærmere. Regionen har givet råd og vejledning til familierne om, hvordan de bør forholde sig, indtil forureningen er undersøgt nærmere. VÆRDITABSORDNINGEN Værditabsordningen er en statsfinansieret ordning for de boligejere, der uden at vide det, har købt en forurenet grund. Ordningen giver ret til, at boligejere mod at betale en mindre egenbetaling, får fremskyndet den offentlige indsats mod forureningen. Indsatsen sikrer, at hus og have kan bruges uden skadelige virkninger fra forureningen. Men den indebærer ikke, at der bliver renset helt op, så grunden kan udgå af kortlægningen. For tiden er der ingen eller kort ventetid for regionen og borgerne på penge til undersøgelser, mens der er cirka 10 års ventetid på penge til oprensning. Værditabsordningen er en vigtig del af den samlede indsats overfor jordforurening på boliggrunde i hovedstadsregionen. Ordningen bidrager til, at regionen kan udføre flere undersøgelser af forureningsrisikoen og flere oprensninger end de, der er prioriteret i den offentlige indsats. I 2016 har Region Hovedstaden behandlet 12 ansøgninger fra boligejere om oprensning af forurening gennem værditabsordningen og arbejdet med 20 undersøgelser og 33 oprensninger efter ordningen. 53 familier har således fået afklaret forureningen på deres grund gennem værditabsordningen i Ved udgangen af 2016 står 46 boliggrunde i hovedstadsregionen på venteliste til at blive renset op. UNDERSØGELSER OG OPRENSNINGER GENNEM VÆRDITABSORDNINGEN Værditabsordningen giver boligejere mulighed for at få fjernet den forurening, der udgør en risiko for deres hus og have. Penge kommer fra staten, mens regionen står for de praktiske opgaver som ansøgning om penge hos staten, undersøgelse af forureningen og den eventuelle oprensning. 27

149 Punkt nr "Indberetning om jordforurening 2016" til Miljøstyrelsen Bilag 1 - Side -28 af 56 Indberetning om jordforurening 2016 STATUS PÅ INDSATSEN PÅ BOLIGGRUNDE Figur 5 viser en samlet status for Region Hovedstadens indsats på boliggrunde. Figur 5 viser, at 70 procent af boliggrundene er frikendt, det vil sige enten vurderet og ikke kortlagt, eller undersøgt/renset op, så kortlægningen i dag er annulleret. 7 procent er forurenet, men forureningen udgør ingen risiko for brug af hus og have. Disse grunde er derfor ikke længere omfattet af regionens indsats i forhold til boligen. 3 procent er forurenet, og her kan forureningen udgøre en risiko. 12 procent er forurenet, men ikke tildelt en af de tre forureningskategorier, fordi grundene er kortlagt før nuanceringssystemet blev indført. 8 procent er boliggrunde, som er mistankekortlagt, men endnu ikke undersøgt for forurening. Samlet set har Region Hovedstaden i dag vurderet og undersøgt boliggrunde. 77 procent af dem er enten frikendt for forurening eller forurenet, men ikke længere omfattet af regionens indsats med undersøgelser og oprensning. Sidstnævnte er forurening, som er undersøgt og eventuelt renset op, så der ikke længere er nogen risiko for borgernes sundhed. Disse boliggrunde har fået tildelt forureningskategorien F0 eller F1. Kortlægningen opretholdes imidlertid for at holde styr på forureningen. Frikendte boliggrunde 8% Forurenet boliggrund, ingen risiko 12% Forurenet boliggrund, kan være risiko 3% Forurenet boliggrund, ikke nuanceret Muligt forurenet boliggrund 7% 70% Figur 5. Status for Region Hovedstadens indsats på boliggrunde. 28

151 Punkt nr "Indberetning om jordforurening 2016" til Miljøstyrelsen Bilag 1 - Side -30 af 56 Indberetning om jordforurening 2016 OVERFLADEVAND 267 forurenede grunde er gennemgået i forhold til, om de udgør en risiko overfor søer, vandløb og havet. Siden 2014 har regionerne også haft ansvar for at sikre overfladevand og natur mod påvirkning fra kortlagte forurenede grunde. Frem til 2019 skal regionerne skabe overblik over, hvor mange af de kortlagte grunde, der kan true målsat overfladevand og internationale naturbeskyttelsesområder (se faktaboks). Hvis der viser sig en akut trussel, skal regionerne gennemføre en indsats på den forurenede grund. SCREENING AF FORURENEDE GRUNDE Til vurdering af risikoen for overfladevand anvender regionen det screeningsværktøj, som Miljøstyrelsen har udviklet. Værktøjet beregner ud fra regionens jordforureningsdatabase, hvilke forureninger, der kan udgøre en risiko for overfladevand. Indledningsvis udføres en automatisk screening ud fra en række standardoplysninger. På baggrund af den automatiske screening foretager regionen en bearbejdet screening af de grunde, der potentielt kan udgøre en risiko for overfladevand. Ved den bearbejdede screening bruger regionen konkrete oplysninger om den pågældende forurening. Hvis resultatet af den bearbejdede screening fortsat viser, at der er en risiko for overfladevand, indgår den forurenede grund i den offentlige OVERFLADEVAND Søer, vandløb og havet kaldes for overfladevand. Regionernes indsats er rettet mod overfladevand, der kræver særlig beskyttelse. Det hedder målsat overfladevand og er omfattet af vandområdeplanerne. Vandområdeplanerne indeholder opskriften på, hvordan vi i Danmark vil nå målsætningen i EU s vandrammedirektiv altså forbedre det danske vandmiljø og sikre renere vand i Danmarks kystvande, søer, vandløb og grundvand. prioritering. Den videre indsats vil finde sted efter STATUS FOR SCREENINGEN Region Hovedstaden har i 2016 foretaget en bearbejdet screening af 173 grunde. I alt er der siden 2014 foretaget bearbejdet screening af 267 grunde. Den bearbejdede screening af de 267 grunde viser, at 159 af dem ikke udgør en risiko for overfladevand, mens de Muligt forurenede grunde (kortlagt på vidensniveau 1) Forurenede grunde (kortlagt på vidensniveau 2) Både mistanke om og konstateret forurening (kortlagt på både vidensniveau 1 og vidensniveau 2) Automatisk screening, der indikerer risiko for overfladevand Bearbejdet screening, der indikerer risiko for overfladevand I alt Heraf grunde, der ikke i forvejen er omfattet af offentlig indsats på grund af grundvand eller bolig 40 Tabel 6. Resultatet af screening af, om de kortlagte grunde kan true overfladevand. 30

152 Punkt nr "Indberetning om jordforurening 2016" til Miljøstyrelsen Bilag 1 - Side -31 af 56 Indberetning om jordforurening 2016 restende 108 forurenede grunde fortsat vurderes at kunne udgøre en mulig risiko. 68 af de 108 grunde er i forvejen omfattet af offentlig indsats, fordi forureningen også vurderes at kunne udgøre en risiko for grundvand eller menneskers sundhed. På de sidste 40 grunde er det alene overfladevand, der kan være påvirket af forureningen. Opgørelse af de 108 grunde er vist i tabel 6. Ved udgangen af 2016 er der 317 kortlagte grunde, som skal gennemgås på grund af mulig risiko for overfladevand, se tabel 6. Antallet af kortlagte grunde, der kan udgøre en risiko for overfladevand, ændrer sig hele tiden i takt med, at regionen bearbejder screeningerne, og der sker nye kortlægninger, hvor der beregnes en risiko. VANDLØB PÅVIRKET AF JORDFORURENING Region Hovedstaden deltager i i et udviklingsprojekt finansieret af Region Midt, Region Syddanmark, Region Hovedstaden og Miljøstyrelsen. I projektet undersøges variationen i koncentrationen af klorerede opløsningsmidler i tre vandløb over et år. Formålet med projektet er bl.a. at få mere viden om, hvordan og hvornår det er optimalt at udtage prøver af overfladevand, når regionerne efter 2018 skal i gang med at undersøge de steder, hvor screeningerne har vist en mulig risiko for overfladevand. INTERNATIONALE NATURBESKYTTELSESOMRÅDER De internationale naturbeskyttelsesområder er udpeget af EU. De kaldes også Natura 2000-områder. Områderne skal bevare og beskytte natur og vilde dyre- og plantearter, som er sjældne, truede eller karakteristiske for EU-landene. I Danmark er der udpeget 252 internationale naturbeskyttelsesområder. Omkring 25 af områderne ligger i Region Hovedstaden. De danske områder er opdelt i habitatområder, fuglebeskyttelsesområder og ramsarområder. Ramsarområderne er vådområder med mange vandfugle. Fuglebeskyttelsesområder er både vand- og landområder fx ved strande eller i skove, mens habitatområderne er for dyre- og plantearter, der er truede, sårbare eller sjældne. I mange af Natura 2000-områderne er derfor også overfladevand. 31

155 Punkt nr "Indberetning om jordforurening 2016" til Miljøstyrelsen Bilag 1 - Side -34 af 56 Indberetning om jordforurening 2016 INNOVATION OG GODE VÆKSTVILKÅR Udvikling af nye metoder og teknikker sikrer ren jord og rent drikkevand og skaber eksport af dansk know how og teknologi. Region Hovedstadens arbejde med teknologiudvikling på jordforureningsområdet tager udgangspunkt i den regionale vækst- og udviklingsstrategi ReVUS - for hovedstadsregionen. Grundtanken er, at regionens drift af jordforureningsområdet kan anvendes som vækstdriver, og dermed understøtte de politiske målsætninger i ReVUS. Både i forhold til den ambitiøse målsætning om, at 80 procent af det drikkevand, der indvindes i regionen, skal være sikret ved udgangen af Og i forhold til målsætningen om en væsentlig vækst hos virksomhederne inden for den grønne sektor. Regionens indsats inden for jord- og grundvandsområdet har dermed et dobbelt formål. Dels forfølges en overordnet dagsorden om at skabe vækst og arbejdspladser ud fra basisdriften. Dels er det i forvejen regionens gennemgående strategi på jordforureningsområdet at udvikle nye innovative løsninger. Det kan betale sig i forhold til at få en bedre og billigere løsning af den langsigtede oprydningsopgave. Desuden er opbygningen af kompetencer hos danske rådgivere og leverandører i innovative miljøløsninger, det område, hvor de danske eksportmuligheder er størst. Udviklingen sker i samarbejder og partnerskaber med forskningsinstitutioner, universiteter og små og mellemstore virksomheder. I 2016 var følgende udviklingsområder prioriteret: Teknologiudvikling Tydelig og fokuseret prioritering af udviklingsprojekter Styrkelse af samarbejde med forskningsinstitutioner/universiteter Regionens testgrunde De overordnede mål med de prioriterede udviklingsområder var at: løse opgaven på jordforureningsområdet billigere skabe mere grøn vækst hos virksomheder gennem samarbejde og metodeudvikling både på hjemmeog udemarkeder udbygge vidensniveau og international position på universiteter og forskningsinstitutioner og udvikle bedre løsninger på jordforureningsområdet skabe bedre muligheder for kommunikation og undervisning og samtidigt skabe åbne faciliteter, der kan anvendes til forskning, udvikling, fremvisning og eksport FOKUS I 2016 Region Hovedstaden har haft særlig fokus på udvikling af fem områder: undersøgelser og oprensning af forurening i moræneler undersøgelse og sikring af indeklimaet i boliger processer, undersøgelser og oprensning i det primære grundvandsmagasin i kalken alternativer til aktivt kul rensning af afværgevand eksport af dansk miljøteknologi til Kina Regionen har desuden haft fokus på samarbejde med de øvrige regioner om udviklingsprojekter på jordforureningsområdet, og en række projekter med flere involverede regioner er iværksat. Region Hovedstadens samarbejder med universiteter er videreført med eksisterende rammeaftale med Danmarks Tekniske Universitet og en række konkrete projekter med forskere fra Københavns Universitet, Århus Universitet og GEUS (De nationale geologiske undersøgelser for Danmark og Grønland). I 2016 har regionen arbejdet målrettet mod at geare regionens udviklingsmidler ved at anvende en del af midlerne som medfinansiering af store ambitiøse udviklingsprojekter. Det lykkedes således at få et Innovationsfondstøttet projekt til i alt knap 10 mio. kr., hvoraf Region Hovedstaden finansierer 1,2 mio. kr. I samarbejde med både svenske partnere og Region Sjælland har Re- 34

156 Punkt nr "Indberetning om jordforurening 2016" til Miljøstyrelsen Bilag 1 - Side -35 af 56 Indberetning om jordforurening 2016 gion Hovedstaden desuden udarbejdet en Interreg ansøgning, som er indsendt i starten af I bilag 4 findes en oversigt over de 16 udviklingsprojekter, som regionen har arbejdet med i SAMARBEJDE MED KINA Region Hovedstaden har indgået en samarbejdsaftale med Jiangsu Provinsen i Kina med henblik på at fremme erhvervsudviklingen i hovedstadsregionen. I 2015 blev aftalen udvidet til også at omfatte jordforureningsområdet. Formålet med indsatsen er at skabe eksport til Kina for danske virksomheder med afsæt i jordrensning. Jordforurening er et stort problem i Kina og kineserne efterspørger international viden og know how. Region Hovedstadens indsats sker blandt andet i samarbejde med Region Midtjylland, Region Sjælland og Danish Soil Partnership. Partnerne indgik i 2016 en fælles resultatkontrakt med CLEAN med det formål at modne kommercielle kontrakter for danske jordvirksomheder i Kina. Kontrakten løber til ultimo CLEAN er en klyngeorganisation, der har kommuner, regioner, private virksomheder og vidensinstitutioner som medlemmer. Suzhou, samt en række andre relevante samarbejdspartnere. Formålet var at åbne døren for de danske virksomheder Løbende dialog med den primære kinesiske samarbejdspartner Jiangsu Environmental Protection Department. BENCHLEARING MED DE ANDRE REGIONER I 2016 gennemførte regionerne, med Region Hovedstaden som projektleder, et tværregionalt projekt Benchlearning V1-kortlægning med det formål at sammenligne den måde, regionerne løser kortlægningsopgaven på og dermed gennem erfaringsudveksling og læring at opnå effektivitetsforbedringer. Projektet har sammenlignet regionernes løsning af opgaven med mistankekortlægning på en række felter, bl.a. status for, hvor langt regionerne er nået med mistankekortlægningen og udvalgte nøgletal. Projektet kommer med en række anbefalinger, der kan arbejdes videre med i fremtiden. I 2016 gennemførte Region Hovedstaden en række aktiviteter i Jiangsu Provinsen: Støtte til et udviklingsprojekt med Københavns Universitet og to danske virksomheder omkring oprensning af tungmetalforurenet jord. Projektet gennemføres i samarbejde med en kinesisk samarbejdspartner Erhvervsdelegation og embedsmandsbesøg i april 2016, hvor formålet var at besigtige forurenede grunde, diskutere fremtidige projekter og afholde workshops med kinesiske myndigheder Deltagelse på stor kinesisk miljøkonference med oplæg og en konferencestand, som bl.a. CLEAN også var en del af En politisk ledet erhvervsdelegation i november Turen omfattede møde med guvernøren i Jiangsu Provinsen, viceborgmester og miljømyndigheder i henholdsvis byerne Nantong, Nanjing og 35

157 Punkt nr "Indberetning om jordforurening 2016" til Miljøstyrelsen Bilag 1 - Side -36 af 56 Indberetning om jordforurening 2016 TESTGRUNDE Jordforurening fra fortidens miljøsynder inspirerer i dag til fremtidens løsninger. Regionens testgrunde er blandt andet platform for internationalt samarbejde og erhvervsudvikling. Region Hovedstaden driver to forurenede testgrunde, hvor regionen og dens partnere har frihed til at afprøve nye teknikker til at undersøge og oprense forurenet jord og grundvand. Ved at stille de to grunde til rådighed ønsker regionen at skabe gode rammer for udvikling af nye miljøløsninger. Testgrundene bliver desuden brugt som udstillingsvindue for branchen og til at støtte samarbejdet med forsknings- og uddannelsesinstitutioner. INNOVATIONSGARAGEN I SKOVLUNDE I 2012 købte Region Hovedstaden en tidligere industrigrund i Skovlunde som er forurenet med klorerede opløsningsmidler. Grunden er siden døbt Innovationsgaragen. Regionen og dens partnere har afprøvet omkring 20 metoder, og der er konstant nye projekter på programmet. Testgrunden er udstyret med mødefaciliteter, kontorpladser, et innovationslaboratorium og køkkenfaciliteter for at støtte et kreativt miljø på grunden. I 2016 er der testet én ny metode på grunden: Grundvandsrensning ved etablering af en elektrokemisk zone I 2016 er der desuden blevet udført en undersøgelse og karakterisering af de geokemiske forhold i jorden under Innovationsgaragen, dels som led i et master-projekt på Danmarks tekniske Universitet og dels som forberedelse til et mere omfattende karakteriseringsarbejde, som skal forløbe i som en del af det EU-støttede forskningsprojekt Metal-Aid. I 2016 er der også gjort forberedelser til flere delvist eksternt finansierede projekter, som forventes at blive sat i gang i COLLSTROP-GRUNDEN VED HILLERØD Region Hovedstaden og Naturstyrelsen indgik i 2015 aftale om, at regionen kunne overtage brugsretten til Collstrop-grunden ved Hillerød, så den kan bruges til forsøg. Collstrop-grunden er forurenet med tungmetaller. Der blev etableret testfaciliteter i starten af 2016 og i september samme år blev faciliteterne officielt indviet af formanden for Region Hovedstadens miljø- og trafikudvalg, Jens Mandrup. I 2016 er der testet to nye metoder på grunden: Elektrodialytisk oprensning af jord forurenet med krom, kobber og arsen Mikrobiologiske og molekylære metoder til oprensning af tungmetalforurening. SAMARBEJDE OG NETVÆRK Region Hovedstaden ønsker, at testgrundene skal være ramme for brede samarbejder. DTU Miljø bruger Innovationsgaragen til undervisning i feltundersøgelser og grunden er og har været ramme for både master- og PhD-projekter på DTU. I 2016 er taget skridt til øget samarbejde med Københavns Universitet og en erhvervsskole. Regionens to testgrunde er en del af det nationale netværk af i alt ni forskellige testgrunde, som faciliteres af Danish Soil Partnership. Netværket har en fælles hjemmeside - som giver én fælles indgang til alle de danske testgrunde og tidligere og nuværende projekter på grundene. Hjemmesiden præsenterer information for både teknikeren med et konkret projekt og den nysgerrige, som blot vil orientere sig om, hvad der foregår. Der er fokus på at bruge netværket til dokumentation af metoder og løsninger, og den fælles hjemmeside for netværket fokuserer derfor i højere grad på projektet end på testgrunden. I 2016 er netværket blevet promoveret i Sverige, da der vurderes potentiale for øget samarbejde med den svenske branche. Dette er blandt andet sket ved præsentationer på Renare Marks Vårmøde samt to artikler i det svenske 36

158 Punkt nr "Indberetning om jordforurening 2016" til Miljøstyrelsen Bilag 1 - Side -37 af 56 Indberetning om jordforurening 2016 brancheblad EBH-Bladet. Udover den særskilte indsats på tværs af Øresund er netværket i øvrigt en fast ingrediens ved internationale delegationsbesøg og ved konferencer. Grundvandsrensning ved etablering af en elektrokemisk zone. Erhvervs-ph.d.-projekt om udvikling af en metode til in situ oprensning af forurenet grundvand ved hjælp af elektrokemi, som alternativ til oppumpning af forurening. Ved hjælp af elektroder etableres en elektrokemisk zone i grundvandsmagasinet, som kan nedbryde klorerede opløsningsmidler. En central del af projektet er en række forsøg i en sandkasse, som er etableret i Innovationsgaragen. 37

160 Punkt nr "Indberetning om jordforurening 2016" til Miljøstyrelsen Bilag 1 - Side -39 af 56 Indberetning om jordforurening 2016 Indvielse af Collstrop-grunden nær Hillerød som ny testgrund for forurenet jord. Collstrop-grunden, der ligger i den sydlige del af Gribskov, har sit navn efter den træimprægneringsvirksomhed, Collstrop, som lå på stedet fra 1936 til Virksomhedens brug af tungmetaller til at imprægnere træ har ført til, at jorden i dag er forurenet med arsen, krom og kobber. Forureningen udgør aktuelt ikke en risiko for omgivelserne. Området er hegnet ind, så borgerne ikke kommer i kontakt med den forurenede jord. 39

161 Punkt nr "Indberetning om jordforurening 2016" til Miljøstyrelsen Bilag 1 - Side -40 af 56 Indberetning om jordforurening 2016 SAMARBEJDE OG SERVICE OVERFOR BORGERNE forespørgsler om jordforurening og privatfinansierede undersøgelser, oprensninger og byggeri på forurenede grunde har regionen behandlet i Som led i Region Hovedstadens ønske om at øge samarbejdet med kommunerne har regionen i 2016 sammen med Københavns Kommune gennemførte et projekt, der har belyst mulighederne for at forbedre samarbejdet omkring myndighedsbehandlingen af jordforureningssager, når der bygges boliger i større tidligere industriområder. SAMARBEJDE OM BYUDVIKLING Flere kommuner planlægger byudvikling på arealer, hvor der tidligere har været industriområder. Kommunerne og regionen har en delt myndighedsrolle på området. Kommunen skal give tilladelse til byggeriet, og regionen skal sikre, at byggeri ikke medfører, at regionens arbejde med jordforurening fordyres. Boligbyggeri på forurenede eller muligt forurenede grunde kræver en særlig tilladelse, kaldet 8 tilladelse efter jordforureningsloven. Fund af forurening under byggeri medfører ofte, at et byggeprojekt forsinkes, idet 8 tilladelsen stiller krav om håndtering af forureningen, som bygherrer ikke kendte til ved planlægningen af byggeriet. Det gør sig særligt gældende i Københavnsområdet, hvor regionens systematiske kortlægning af mulig jordforurening endnu ikke er gennemført. I byudviklingsområder er denne problematik stor, da arealer, der byudvikles ofte er tidligere industrigrunde. Byudviklingsområder har politisk bevågenhed, da det har stor betydning for kommunen, at der sker udvikling, befolkningstilvækst og forskønnelse af byen. Projektets anbefalinger er udarbejdet med baggrund i erfaringer fra Københavns Kommune og Region Hovedstaden og en afholdt workshop med forskellige aktører involveret i byggeri på forurenede ejendomme. Workshoppen var planlagt som en samskabelsesproces, og blev gennemført med stort engagement fra deltagerne. Workshoppen har bidraget til erfaringsudveksling, og har sikret, at tankerne om den nye samarbejdsform, er bredt forankret hos de aktører, der er inddraget i processen omkring byggeri for forurenede ejendomme. Projektets anbefalinger: At Region Hovedstadens systematiske kortlægning i nye byudviklingsområder startes tidligt op - og når det er muligt, allerede når lokalplanen skal udarbejdes At Region Hovedstaden inddrages ved opstartsmøder, når kommunen, miljørådgiver m.fl. afholder møder om jordforurening tidligt i byggeprocessen. At der opnås bedre og tidligere forståelse for hinandens roller og opgaver blandt de involverede aktører, når der skal udarbejdes en 8 tilladelse til det nye byggeri. Dette kan blandet ske ved at anvende det informationsmateriale, der er udarbejdet i forbindelse med projektet og ved at holde møder og kurser for alle involverede aktører. HELHED I GRUNDVANDSBESKYTTELSEN Region Hovedstaden ønsker også et tæt samarbejde med kommuner og vandforsyninger om øget beskyttelse af grundvandet. I 2017 vil regionen se på mulighederne for på tværs af administrative grænser - at udvikle et koncept for et styrket strategisk samarbejde om at sikre en koordineret planlægning af de grundvandsbeskyttende tiltag. Samarbejdet skal medvirke til at sikre, at regionens offentlige indsats til enhver tid tilpasses og prioriteres efter den nyeste viden om vandforsyningernes planer og ønsker til indvindingsstrategi samt tilpasses og koordineres med kommunernes arbejde og administrationsgrundlag for udarbejdelse af vilkår for indvindingstilladelser. BYGHERRERS EGEN INDSATS Borgere og virksomheder, der har en forurenet grund, vælger i nogle situationer selv at betale for at undersøge og oprense forurening, fx fordi de ønsker at undgå en kortlægning af forureningen. Efter endt undersøgelse/ oprensning vurderer regionen, om de privat betalte undersøgelser og oprensninger er tilstrækkelige, og om kortlæg- 40

162 Punkt nr "Indberetning om jordforurening 2016" til Miljøstyrelsen Bilag 1 - Side -41 af 56 Indberetning om jordforurening 2016 ningen kan annulleres eller undgås. Figur 6 viser det antal sager om privat finansierede indsats og tilladelser til byggeri på og ændret anvendelse af forurenede grunde som Region Hovedstaden har behandlet siden Antallet af undersøgelser og oprensninger har været stigende frem til 2011, hvor der kommer et mindre fald i antal sager, for igen at stige fra I 2016 er der behandlet næsten sager, hvilket er på niveau med året før. Antallet af tilladelser til byggeri og ændret anvendelse har ligget på omkring 150 om året frem til 2014, hvor det stiger til 200 tilladelser. Stigningen fortsætter i 2015 til 300 tilladelse, for så at falde til 200 tilladelser i FORURENING PÅ NEDLAGTE TANKSTATIONER Siden begyndelsen af 1990 erne har den private organisation Oliebranchens Miljøpulje undersøgt og oprenset forureninger på landets godt nedlagte tank- og servicestationer. Regionerne har godkendt de udførte tiltag. Ved udgangen af 2016 er Oliebranchens Miljøpulje ophørt, og der er indgået aftaler med de enkelte regioner om at overtage de uafsluttede forureningssager mod at kompensere regionerne for de udgifter, der er forbundet med at overtage sagerne. På landsplan er der otte uafsluttede sager, heraf fire i Region Hovedstaden. PÅBUD OM UNDERSØGELSE OG OPRENSNING I Danmark skal jordforurening som udgangspunkt fjernes af den, der har forurenet. Kommunen skal give forureneren et påbud om at undersøge og fjerne forureningen og genoprette den hidtidige tilstand. I 2016 har regionen behandler 64 kommunale påbud om undersøgelse og oprensning i forhold til kortlægning af eventuelt efterladt forurening. Hvis det ikke er muligt at fastslå, hvem der har forurenet, er det regionen, der overtager ansvaret for forureningen. Privat finansierede indsats Antal Undersøgelse og oprensning betalt af grundejere og private bygherrer Tilladelse til byggeri og ændret anvendelse År Figur 6. Antal tilladelser til byggeri og antal undersøgelser og oprensninger betalt af grundejere og private bygherrer i perioden fra 2008 til

163 Punkt nr "Indberetning om jordforurening 2016" til Miljøstyrelsen Bilag 1 - Side -42 af 56 Indberetning om jordforurening 2016 FORURENING FRA VILLAOLIETANKE I 2016 har regionen vurderet 32 forureninger fra villaolietanke. Kommunerne er den primære myndighed på disse forureningssager, mens regionen tager stilling til kortlægning af eventuel efterladt forurening. BORGERETTEDE OPGAVER I 2016 I tabel 7 er de privatfinansierede sager opgjort i forhold til: nye sager startet op i 2016, videreførte sager fra tidligere år og afsluttede sager. Som ved regionens egne undersøgelser og oprensninger, tager det ofte mere end et kalenderår, når borgere og private bygherrer selv undersøger og renser op. Derfor er der mange forureningssager, som fortsætter fra det ene år til det andet. EJENDOMSFORESPØRGSLER OG AKTINDSIGT I takt med at stadig flere grunde kortlægges som forurenede, øges borgernes bevidsthed om jordforurening og konsekvenserne heraf. Det øgede fokus på jordforurening afspejler sig blandt i det antal ejendomsforespørgsler og aktindsigter, som regionen hvert år besvarer. Figur 7 viser således, at antallet af forespørgsler har været stigende igennem flere år; for dog at falde i perioden fra 2012 til AKTINDSIGT Alle har ret til at se dokumenter, der indgår i regionens behandling af fx en forureningssag. I 2015 er antallet af forespørgsler igen steget sandsynligvis som følge af, at regionen i 2014 lancerede en webbaseret søgefunktion, der gør det muligt at søge oplysninger om forurenede grunde direkte på regionens hjemmeside. Søgefunktionen omfatter indtil videre oplysninger om grunde i 20 af regionens 28 kommuner. I de kommende år vil funktionen blive udvidet til at omfatte forureningsoplysninger i hele hovedstadsregionen. I 2016 er der besvaret ca forespørgsler via regionens hjemmeside. Det svarer til mere end halvdelen af de godt ejendomsforespørgsler, der i alt er besvaret. Resten er forespørgslerne er besvaret manuelt af regionen. Det samlede antal besvarelser svarer til 121 forespørgsler om dagen. Ifølge Danmarks Statistik har der været næsten ejendomshandler i hovedstadsregionen i Sammenholdt med antallet af besvarede ejendomsforespørgsler Tilladelser til byggeri/ændret anvendelse Undersøgelser og oprensning betalt af private Forurening fra villaolietanke Påbud til forurener om at undersøge/ rense op Igangsat og afsluttet i Videreført fra tidligere år og afsluttet i 2016 Igangsat i 2016 og ikke afsluttet Videreført fra tidligere år og ikke afsluttet i I alt Tabel 7. Oversigt over forureningssager i forhold til borgerrettede opgaver, som regionen har arbejdet på i

164 Punkt nr "Indberetning om jordforurening 2016" til Miljøstyrelsen Bilag 1 - Side -43 af 56 Indberetning om jordforurening 2016 tyder meget på, at regionen bliver kontaktet om eventuel jordforurening i forbindelse med hovedparten af ejendomshandlerne i hovedstadsregionen. Antallet af forespørgsler om aktindsigter har også været stødt stigende frem til 2012, hvor det falder, for igen at være stigende fra I 2016 har regionen behandlet og besvaret knap aktindsigter, hvilket er cirka 100 færre end året før. Antallet svarer til, at regionen modtager syv forespørgsler om aktindsigt hver dag. Ejendomsforespørgsler Antal Forespørgsler - i alt Forespørgsler besvaret manuelt af regionen Webforespørgsler År Aktindsigter Antal Aktindsigter År Figur 7. Antal ejendomsforespørgsler og forespørgsler om aktindsigt siden

165 Punkt nr "Indberetning om jordforurening 2016" til Miljøstyrelsen Bilag 1 - Side -44 af 56 Indberetning om jordforurening 2016 SERVICEMÅL FOR SAGSBEHANDLING Ventetid på kortlægning kan have stor betydning for borgerens handlemuligheder i forbindelse med fx salg og byggeri og dermed den pågældendes økonomiske situation. Region Hovedstaden har derfor indført servicemål om, at 90 procent af borgere og virksomhedsejere skal have besked om endelig kortlægning inden for fire uger. I 2016 er servicemålet opfyldt 10 ud af 12 måneder i forbindelse med kortlægning af mulig forurening (kortlægning på vidensniveau 1) og ni ud af 12 måneder i forbindelse med kortlægning af forurening (kortlægning på vidensniveau 2). Region Hovedstaden har også et servicemål om, at 90 procent af de indledende undersøgelser af hensyn til grundvand skal være gennemført og afsluttet inden for 15 måneder. I 2016 har dette servicemål været opfyldt 10 ud af 12 måneder. Kurver over opfyldelse af servicemålene er vist i bilag 5. DIGITALE SELVBETJENINGSLØSNINGER På jordforureningsområdet bidrager Region Hovedstaden til den fællesoffentlige digitaliseringsstrategis vision om, at den offentlige digitalisering skal skabe værdi, vækst og effektiviseringer. Regionen har blandt andet udviklet en række selvbetjeningsløsninger, hvor data om jordforening kan hentes direkte på regionens hjemmeside. Enten via den webbaserede søgefunktion eller via en digital formular. Derudover er regionens jordforureningsdata tilgængelige på Danmarks Miljøportal. I de kommende år vil regionen arbejde videre med andre digitale løsninger, fx ansøgningsskemaer til undersøgelse af boliggrunde og tilmelding til værditabsordningen. KOMMUNIKATIONSOPGAVER I 2016 har Region Hovedstaden bl.a. arbejdet med følgende kommunikationsopgaver: Informationsskilte i forbindelse med konkrete undersøgelser og oprensninger Løbende ajourføring af regionens hjemmeside Pressemeddelelser ved opstart af afgrænsende undersøgelser og oprensninger Åbning af Collstrop-grunden som testgrund Indberetning om jordforurening 2015 til Miljøstyrelsen Regionernes arbejde med jordforurening i 2015 i et samarbejde med de andre regioner og Regionernes Videncenter for Miljø og Ressourcer IT OG MILJØDATA I 2016 har Region Hovedstaden bl.a. arbejdet med følgende it-opgaver Drift og vedligeholdelse af jordforureningsdatabasen JAR (Jordforureningslovens Areal Register) og andre databaser og it-systemer, herunder gennemført et udbud på drift og udvikling af JAR sammen med de øvrige regioner Udviklingsopgaver på it-området, herunder digitalt dataflow direkte fra undersøgelser på de forurenede grunde til laboratoriet og regionens databaser Indberetning af forurenede grunde til DK-Jord, som er den fællesoffentlige dataportal om jordforurening på Miljøportalen. Via DK-Jord har borgere, kommuner, Miljøstyrelsen, rådgivende firmaer mm. adgang til data om de kortlagte grunde. 44

167 Punkt nr "Indberetning om jordforurening 2016" til Miljøstyrelsen Bilag 1 - Side -46 af 56 Indberetning om jordforurening 2016 STORE JORDFORURENINGER 64 af Danmarks store jordforureninger ligger i Region Hovedstaden. Region Hovedstaden har i dag kendskab til 64 store jordforureninger. En stor jordforurening er alene defineret ved at koste mere end 10 mio. kr. at undersøge og rense op. En stor jordforurening udgør ikke nødvendigvis en større risiko end en mindre forurening; blot er den meget dyr at rense op. 62 af de store jordforureninger er omfattet af den offentlige indsats, enten fordi forureningen kan udgøre en risiko for grundvandet, fordi der er bolig på den forurenede grund, eller fordi forureningen udgør en risiko for overfladevand. De sidste to store forureninger er ikke omfattet af offentlig indsats. Kort 6 viser placeringen af de store jordforureninger. STATUS PÅ INDSATSEN I 2016 Region Hovedstaden haft aktiviteter på hovedparten af de store jordforureninger, nemlig på 44 af de 64 forurenede grunde. Det drejer sig om: 2 grunde, hvor forureningen er undersøgt, 3 grunde, hvor der både har været undersøgelse og oprensning (herunder drift af tekniske oprensningsanlæg) 33 grunde, hvor der har været oprensning og/eller drift af tekniske oprensningsanlæg, heraf en oprensning under værditabsordningen, og 6 grunde, hvor forureningen overvåges. På én grund varetager Københavns Kommune driften af det tekniske oprensningsanlæg. På de resterende 17 store jordforureninger omfattet af offentlig indsats vil der inden for de nærmeste år ikke foregå nogen offentlig indsats. Det skyldes følgende: 9 forureninger kan udgøre en risiko i forhold til overfladevand, men indsatsen vil tidligst ske i 2019, når regionen er færdig med at screene de forurenede grunde og har det samlede overblik over, hvilke forureninger, der kan påvirke overfladevand (søer, vandløb og havet) 5 forureninger ligger i grundvandsområder, hvor regionen tidligst vil prioritere yderligere indsats efter 2024, når regionen er færdig med den nuværende grundvandsbeskyttende indsats i henhold til jordplanen 3 forureninger er delvist oprenset, idet de værste dele af forureningerne (hot spot) er fjernet. ØKONOMI PÅ DE STORE JORDFORURENINGER Frem til udgangen af 2006 har de tidligere amter og Frederiksberg og Københavns kommuner brugt i alt 274 mio. kr. på de store jordforureninger. Siden 2007 har Region Hovedstaden brugt yderligere 378,4 mio. kr. på at undersøge, oprense og overvåge de store forureninger heraf 50,7 mio. kr. kr. i 2016, hvilket svarer til 36 procent af den økonomi, der er anvendt til jordforureningsområdet i Bilag 2 indeholder en oversigt over de store jordforureninger, mens bilag 3 indeholder en kort status for hver af de store jordforureninger. 46

168 Punkt nr "Indberetning om jordforurening 2016" til Miljøstyrelsen Bilag 1 - Side -47 af 56 Indberetning om jordforurening 2016 KORT 6 STORE JORDFORURENINGER I REGION HOVEDSTADEN 47

169 Punkt nr "Indberetning om jordforurening 2016" til Miljøstyrelsen Bilag 1 - Side -48 af 56 Indberetning om jordforurening 2016 RESSOURCEANVENDELSEN I mio. kr. er brugt på at sikre borgernes sundhed, grundvand og overfladevand. I 2014 besluttede regionsrådet med virkning fra 2015 at styrke indsatsen med at sikre rent grundvand og borgernes sundhed. Det blev samtidig besluttet at hjemtage en række af de driftsopgaver, som regionen tidligere har brugt eksterne konsulenter til at løfte, fx opgaver i forbindelse med kortlægning af jordforurening og borgerettede opgaver. Konvertering af eksterne konsulentmidler sker for at sikre en mere rationel udnyttelse af midlerne og for at opnå en besparelse. I 2016 har Region Hovedstaden brugt 140 mio. kr. ekskl. moms og lønudgifter og 78,7 årsværk på indsatsen på jordforureningsområdet. I figur 8 ses fordelingen af ressourcerne opgjort på de fire hovedområder: kortlægning, oprensning, borgerettede opgaver og IT, ledelse og planlægning. Figuren viser, at 73 procent og dermed størstedelen af driftsmidlerne er brugt på oprensning af forurening og tilhørende aktiviteter, 20 procent er brugt på kortlægning af forurening, mens de Økonomi på jordforureningsområdet i 2016 Kortlægning Opsporing og kortlægning af mulig forurening, inkl. overfladevand - arbejdet med selve implementeringen, screening og bearbejdning Årsværk Driftsmidler i kr. 10, Indledende undersøgelser 10, Samlede driftsmidler i kr. Driftsmidler i % Afgrænsende undersøgelser 9, Oprensning Oprensning 7, Drift af tekniske oprensningsanlæg og overvågning af forurening 6, Tværgående projekter (udviklingsprojekter) 5, Borgerrettede opgaver Udtalelser i forbindelse med byggeri og ændret anvendelse på forurenede grunde Godkendelse af undersøgelser og oprensninger betalt af private bygherrer Besvarelse af henvendelser, rådgivning og kommunikation 13, It, ledelse og planlægning Administration og planlægning 10, It og data 4, I alt 78, Tabel 8. Region Hovedstadens økonomi årsværk og driftsmidler på jordforureningsområdet i

170 Punkt nr "Indberetning om jordforurening 2016" til Miljøstyrelsen Bilag 1 - Side -49 af 56 Indberetning om jordforurening 2016 Driftsmidler i 2016 i alt 140 mio. kr. 1 mio. 1% 8 mio. 6% 29 mio. 20% Kortlægning Oprensning Borgerrettede opgaver IT, ledelse og planlægning 29% 102 mio. 73% Årsværk i 2016 i alt 78,7 ÅV Kortlægning 15,3 ÅV 19% 21 ÅV 27% Oprensning Borgerrettede opgaver IT, ledelse og planlægning 13,3 ÅV 17% 29,1 ÅV 37% Figur 8. Opgørelse af økonomi og årsværk i 2016 fordelt på fire hovedområder: kortlægning, oprensning, borgerettede opgaver, It, ledelse og planlægning. 49

171 Punkt nr "Indberetning om jordforurening 2016" til Miljøstyrelsen Bilag 1 - Side -50 af 56 Indberetning om jordforurening 2016 sidste ni procent blev brugt på borgerrettede opgaver og IT, ledelse og planlægning. Figuren viser også, at 27 procent af årsværkene er brugt på kortlægning, 37 procent på oprensning og tilhørende aktiviteter, 17 procent på borgerrettede opgaver, og 19 procent på IT, ledelse og planlægning. En detaljeret opgørelse over, hvordan forbruget af driftsmidler og årsværk er fordelt på de fire hovedområder og tilhørende underområder, fremgår af tabel 8. ØKONOMI GRUNDVAND Figur 9 viser, at regionen i 2016 har brugt 103 mio. kr. på at beskytte grundvandet; heraf 72 mio. kr. på at vurdere risikoen og rense op. En del af indsatsen har desuden omfattet forurening som kan påvirke borgernes sundhed. De 103 mio. kr. svarer til, at 74 procent af den samlede økonomi til jordforureningsområdet er brugt på at beskytte grundvandet. Grundvandsindsatsen Økonomi i 2016: 103 mio. ÅV 17 mio. 16% 15 mio. 14 % Indledende undersøgelser Oprensning, inkl. afgrænsende undersøgelser Drift og overvågning 29% 72 mio. 70% Figur 9. Økonomien til den grundvandsbeskyttende indsats i

172 Punkt nr "Indberetning om jordforurening 2016" til Miljøstyrelsen Bilag 1 - Side -51 af 56 Indberetning om jordforurening 2016 ØKONOMI BORGERNES SUNDHED Figur 10 viser, at regionen i 2016 har brugt 11 mio. kr. på at beskytte borgerne mod påvirkning fra jordforurening. Dertil kommer, at den grundvandsbeskyttende indsats også har omfattet forureninger, som kan påvirke mennesker sundhed. Halvdelen af de 11 mio. er brugt på at kortlægge og undersøge, og resten på at vurdere risikoen, rense op og overvåge forurening. De 11 mio. svarer til, at otte procent af den samlede økonomi til jordforureningsområdet er brugt på at sikre borgernes sundhed mod jordforurening. Selv om regionen har anvendt færre penge på at undersøge og rense op i forhold borgernes sundhed end i forhold til grundvandet, har indsatsen relativt set omfattet et større antal forureninger end grundvandsindsatsen. Det skyldes, at indsatsen i forhold til borgernes sundhed generelt koster mindre end den grundvandsbeskyttende indsats. Derfor kan Region Hovedstadenudføre en indsats på et større antal forurenede boliggrunde for færre midler, end det er muligt i forhold til grundvandet. Borgernes sundhed Økonomi i 2016: 11 mio. kr. 4 mio. 40% 1 mio. 9% Indledende undersøgelser Oprensning, inkl. afgrænsende undersøgelser Drift og overvågning 29% 6 mio. 51% Figur 10. Økonomi til indsatsen for at sikre borgernes sundhed i

173 Punkt nr "Indberetning om jordforurening 2016" til Miljøstyrelsen Bilag 1 - Side -52 af 56 Indberetning om jordforurening 2016 PLANLAGT RESSOURCEANVENDELSE I mio. kr. er afsat til indsatsen på jordforureningsområdet i Det samlede driftsbudget til jordforureningsområdet er i 2017 på 142,6 mio. kr. ekskl. moms og lønudgifter og 80,2 årsværk. I figur 11 ses fordelingen af de budgetterede ressourcer opgjort på fire hovedområder: kortlægning, oprensning, borgerettede opgaver og IT, ledelse og planlægning. Som det fremgår af figuren, forventer Region Hovedstaden i lighed med de tidligere år at anvende hovedparten af driftsmidlerne (71 procent) på oprensninger og tilhørende aktiviteter, 21 procent på kortlægning af forureninger, mens de sidste otte procent bruges på borgerrettede opgaver, IT, ledelse og planlægning. Det fremgår også, at 22 procent af årsværkene skal bruges på kortlægning af jordforurening, 39 procent på oprensning og tilhørende aktiviteter, 20 procent på borgerrettede opgaver, og 19 procent på IT, ledelse og planlægning. En detaljeret opgørelse over, hvordan budgettet for driftsmidler og årsværk er fordelt på de fire hovedområder og tilhørende underområder fremgår af tabel 9. Budget på jordforureningsområdet i 2017 Kortlægning Opsporing og kortlægning af mulig forurening, inkl. overfladevand - arbejdet med selve implementeringen, screening og bearbejdning Årsværk Driftsmidler 8,0 6,4 Indledende undersøgelser 10,0 24,3 Samlede driftsmidler i mio. kr. Driftsmidler i % 30,6 21 Afgrænsende undersøgelser 9,4 33,2 Oprensning Oprensning 6,7 40,5 Drift af tekniske oprensningsanlæg og overvågning af forurening 8,5 19,2 Tværgående projekter (udviklingsprojekter) 6,9 8,5 101,4 71 Borgerrettede opgaver Udtalelser i forbindelse med byggeri og ændret anvendelse på forurenede grunde Godkendelse af undersøgelser og oprensninger betalt af private bygherrer Besvarelse af henvendelser, rådgivning og kommunikation 15,8 2,2 2,2 2 It, ledelse og planlægning Administration og planlægning 10,4 4,5 It og data 4,7 4,0 8,5 6 I alt 80,2 142,6 142,6 100 Tabel 9. Region Hovedstadens budget årsværk og driftsmidler til jordforureningsområdet i

174 Punkt nr "Indberetning om jordforurening 2016" til Miljøstyrelsen Bilag 1 - Side -53 af 56 Indberetning om jordforurening 2016 I 2017 skal Region Hovedstaden desuden gennemføre projekter med ekstern finansiering gennem statens værditabsordning og Miljøstyrelsens Teknologiudviklingspulje. Budget for driftsmidler i 2017 I alt 142,6 mio. kr. 2,2 mio. 2 % 8,5 mio. 6 % 30,6 mio. 21 % Kortlægning Oprensning Borgerrettede opgaver IT, ledelse og planlægning 29% 101,4 mio. 71 % Årsværk i 2017 I alt 80,2 ÅV. Kortlægning 15,1 ÅV 19 % 18,0 ÅV 22 % Oprensning Borgerrettede opgaver IT, ledelse og planlægning 15,8 ÅV 20 % 31,4 ÅV 39 % 29% Figur 11. Forventet fordeling af økonomi og årsværk i 2017 fordelt på fire hovedområder: kortlægning, oprensning, borgerettede opgaver, It, ledelse og planlægning. 53

175 Punkt nr "Indberetning om jordforurening 2016" til Miljøstyrelsen Bilag 1 - Side -54 af 56 Indberetning om jordforurening 2016 PLANLAGT INDSATS I 2017 Region Hovedstadens fokus er også i 2017 rettet mod at gennemføre så mange kortlægninger, undersøgelser og oprensninger som muligt. Kortlægningen vil ske i Vestegnskommunerne, mens undersøgelser og oprensning vil følge den oplandsbaserede tilgang. Regionen vil have fokus på udvikling og implementering af nye metoder og teknikker med henblik på at kunne undersøge og rense op hurtigere, billigere og mere effektivt end det er muligt i dag. Indsatsen sker i overensstemmelse med principperne for Region Hovedstadens prioritering af den offentlige indsats beskrevet i Vejen til ren jord og rent vand. Regionen har bl.a. planlagt følgende: MISTANKEKORTLÆGNING AF FORURENING Færdiggøre mistankekortlægning af grunde i Hvidovre Kommune Genoptage mistankekortlægning af grunde i Albertslund og Ballerup kommuner, idet der er dukket nye oplysninger frem om områder i de to kommuner der ikke tidligere er gennemgået og vurderet Ad hoc mistankekortlægning i forbindelse med byudviklingsprojekter, fx i Københavns Kommune Gennemføre EU-udbud af kortlægningsopgaven i Dragør og Tårnby kommuner. INDLEDENDE UNDERSØGELSER OG FORURENINGSKORTLÆGNING AF FORURENING Gennemføre forventet cirka 70 boligundersøgelser efter anmodning fra grundejere Undersøge cirka 105 grunde inden for højt prioriterede grundvandsområder Vurdere resultatet af undersøgelser udført i 2016 med henblik på kortlægning af eventuel forurening Nuancere forureningens sundhedsmæssige betydning på boliggrunde efter anmodning fra grundejere. AFGRÆNSENDE UNDERSØGELSER AF FORURENING Afslutte eller videreføre 63 afgrænsende undersøgelser påbegyndt tidligere år Igangsætte ca. 24 nye afgrænsende undersøgelser. Oversigt over de afgrænsende undersøgelser fremgår af oversigt A i bilag 1. VURDERING AF RISIKO FOR OVERFLADEVAND OG NATUR Gennemgang af kortlagte grunde i forhold til risiko for overfladevand og natur ved hjælp af det screeningsværktøj, som Miljøstyrelsen har udarbejdet til risikovurdering af jordforureninger i forhold til overfladevand Gennemgang af alle de store jordforureninger i forhold til risiko for overfladevand Bidrage til udviklingsprojekt om undersøgelse af den tidslige variation af vandføring og forureningskoncentration i vandløb over et år. Projektet gennemføres i samarbejde med Miljøstyrelsen, Region Syddanmark og Region Midtjylland. OPRENSNING AF FORURENING Planlægge, projektere og igangsætte nye, samt videreføre eller færdiggøre allerede påbegyndte oprensninger. De nye oprensninger omfatter forurening, som truer indeklimaet i boliger og/eller drikkevandet Opfølgning på oprensninger igangsat i 2016 eller tidligere. Oversigt over oprensningerne fremgår af oversigt B i bilag 1. INDSATS EFTER VÆRDITABSORDNINGEN Vurdere ansøgninger fra boligejere om optagelse i værditabsordningen Udføre afgrænsende undersøgelser på forventet 10 boliggrunde og afslutte undersøgelser påbegyndt i 2016 Udføre oprensninger på forventet 2-4 boliggrunde, samt afslutte oprensninger igangsat tidligere. 54

176 Punkt nr "Indberetning om jordforurening 2016" til Miljøstyrelsen Bilag 1 - Side -55 af 56 Indberetning om jordforurening 2016 DRIFT AF TEKNISKE OPRENSNINGSANLÆG OG OVERVÅGNING AF FORURENING Opretholde driften af de 108 tekniske oprensningsanlæg, der er etableret med henblik på at sikre drikkevandet eller indeklimaet i boliger Revurdere igangværende oprensningsanlæg med henblik på enten at lukke anlægget eller optimere driften af anlægget herunder energioptimere anlæggene Overvåge forurening fra fire nedlagte tank- og servicestationer, som regionen overtog fra Oliebranchens Miljøpulje i 2016 Overvåge cirka 20 forureninger med henblik på at kunne igangsætte en oprensning, hvis forureningen udvikler sig kritisk Revurdere igangværende overvågninger af forventet 37 forureninger med henblik på at optimere overvågningen endnu mere, eller alternativt at indstille overvågningen, hvis den ikke længere er nødvendig. Oversigt over de tekniske anlæg og de forureninger, der overvåges fremgår af henholdsvis oversigt C og D i bilag 1. TVÆRGÅENDE PROJEKTER UDVIKLINGSPROJEKTER Fortsætte arbejdet med udviklingsprojekter igangsat i 2016 eller tidligere Igangsætte nye udviklingsprojekter, herunder et projekt med støtte fra Miljøstyrelsens Teknologiudviklingspulje Drift og udvikling af regionens to testgrunde: Innovationsgaragen bl.a. et erhvervs-phd-projekt og Horizon2020-programmet METAL-AID og Collstrop-grunden nær Hillerød Samarbejde med Danish Solil Partnership Samarbejde med og fortsatte aktiviteter i Jiangsu provinsen i Kina, bl.a. i samarbejde med Region Midtjylland og Region Sjælland Fokus på implementering af nye teknikker i regionen og hos andre aktører, fx teknikleverandører og rådgivere. BORGERRETTEDE OPGAVER Regionen forventer også i 2017 at behandle et stort antal sager direkte relateret til borgerne, herunder: Besvare ca forespørgsler om konkret forurening og sager om aktindsigt fx i forbindelse med køb/ salg af ejendomme Behandle ca forslag til undersøgelser og oprensninger betalt af private grundejere og bygherrer Udarbejde høringssvar på ca. 250 tilladelser fra kommunerne til byggeri eller ændret anvendelse på forurenede grunde Vurdere og eventuelt kortlægge forurening i forbindelse med oprensning af forurening fra villaolietanke gennem den særlige forsikringsordning for villaolietanke Gøre det muligt for borgere, ejendomsmæglere m.fl. at trække oplysninger om jordforurening via regionens hjemmeside i yderligere én kommune, så det ved udgangen af 2017 er muligt at trække oplysninger om ejendomme i 21 kommuner Samarbejde med kommunerne og staten om indsatsplaner og grundvandskortlægningen Skriftlig indberetning til Miljøstyrelsen Samarbejde med de øvrige regioner og Regionernes Videncenter for Miljø og Ressourcer om forskellige kommunikationsprojekter. IT OG MILJØDATA Drift og udvikling af it-systemer, der understøtter sagsbehandling og datahåndtering på jordforureningsområdet: JAR og GeoGIS databaserne og GIS systemer Indberette forurenede grunde til DK-Jord Udvikling og drift af digitale løsninger. LEDELSE OG PLANLÆGNING Ledelse Planlægning, juridisk sagsbehandling, sekretariatsopgaver Kvalitetsledelse Bidrag til Regionernes Videncenter for Miljø og Ressourcer. 55

177 Punkt nr "Indberetning om jordforurening 2016" til Miljøstyrelsen Bilag 1 - Side -56 af 56 NØGLETAL FOR 2016 Region Hovedstaden har i 2016 brugt 140 mio. kr. på indsatsen på jordforureningsområdet. Indsatsen har bl.a. omfattet historiske redegørelser 364 indledende undersøgelser 103 afgrænsende undersøgelser 37 oprensninger 108 tekniske oprensningsanlæg 89 overvågninger af forurening 267 screeninger af forurening i forhold til overfladevand 53 undersøgelser og oprensninger efter værditabsordningen 200 tilladelser til byggeri og ændret anvendelse på forurenede grunde privatfinansierede undersøgelser og oprensninger 96 påbud til forurener forespørgsler om jordforurening Kortlagte grunde ved udgangen af grunde kortlagt som muligt forurenet (vidensniveau 1) grunde kortlagt som forurenet (vidensniveau 2) grunde frikendt for forurening Region Hovedstaden Center for Regional Udvikling Kongens Vænge Hillerød Telefon: miljoe@regionh.dk RegionH Design design@regionh.dk

178 Punkt nr "Indberetning om jordforurening 2016" til Miljøstyrelsen Bilag 2 - Side -1 af 3 Bilag - Oversigt over de store forureninger Grunde (lokaliteter) med blå skrift er nye i 2016 (3 nye i 2016 og 0 udgået i 2016) Lokalitetnr/Adresse Indenfor Indsatsområde* Udenfor Indsatsområde* Bemærkninger G- OSD G- IVO A R G A R Prøvestenen x Afventer recipientindsats - tidligst i Damhusåens Renseanlæg x x Afventer recipientindsats - tidligst i Tippen x Ingen indsats Amager Fælled x Afventer recipientindsats - tidligst i Valby Gasværk X Aktiv indsats drift Østre Gasværk x x Aktiv indsats drift (Kbh. Kommune) Sundby Gasværk (tidligere) x Ingen indsats Kløverparken (Pyrolysegrunden) x Afventer recipientindsats - tidligst i Sundby Gasværk (eksisterende) x Afventer recipientindsats - tidligst i Frederiksberg Gasværk X x Aktiv indsats drift Cheminova, Måløv X Aktiv indsats drift, ny afværgeetablering påbegyndt Brydehusvej 21 X Aktiv indsats drift til og med 2015, ny afværgeetablering i Skovlunde Byvej 96A X Aktiv indsats drift, testgrund for RH, etablering af afværgepumpning i , Brøndby Industrikvarter (Industrivej 8), Glostrup Regnvandsbassin X Aktiv indsats drift Nybrovej 83 X Aktiv indsats drift og ny afværgeetablering , , Mørkhøj X Aktiv indsats overvågning Bygade 30, 32A, 32B Grusgraven X Aktiv indsats drift Søborg Hovedgade X Aktiv indsats drift Glostrup Gasværk X Indsats afventer prioritering af undersøgelse Poul Bergsøe-grunden X Aktiv indsats drift Ejby Losseplads X Aktiv indsats drift Knapholm X Aktiv indsats drift Tornerosevej 58 X Indsats afventer prioritering til grundvandsafværge. Lavere prioriteret indsats ift. grundvand. Er undersøgt , Herlev Hovedgade 15 og Herlev Hovedgade 17 X Indsats afventer prioritering til grundvandsafværge. Lavere prioriteret indsats ift. grundvand. Er undersøgt Djursvang 3 X Aktiv indsats drift Naverland 26 A og B X Aktiv indsats drift af afværgepumpning siden Industrivej /Teglstenen X x Aktiv indsats drift Alba A/S, Rugvænget 1-5 X Er undersøgt og oprenset. Oprensning af hot spot foretaget i M.W.Gjøesvej X x Aktiv indsats drift og oprensning siden Østerparken 5-7 X x Aktiv indsats drift Vadsbyvej 16A X Er undersøgt og hot spot er oprenset i Kongevejen 155 X Aktiv indsats drift - ny afværgeetablering påbegyndt i og Lundtoftevej 150 X Aktiv indsats undersøgelser (Hempel) og Lundtoftevej 160 (Elektrolux) Damhusdalen x Indsats i forhold til arealanvendelsen er lavt prioriteret. Der er sket oprensning i henhold til Værditabsordningen på en række parceller på området (3 parceller oprenset i 2011, 2 parceller oprenset i , 14 parceller oprenset i 2014, 9 parceller i 2015) Søllerød Gasværk X Aktiv indsats drift, nye undersøgelser i Trørød Deponeringsplads x Aktiv indsats drift gasafværge, mens indsats overfor jord er lavt prioriteret 1 parcel oprenset under Værditabsordningen i Skovlytoften 33/Skættekæret 11 X x Aktiv indsats undersøgelser genoptaget i Kastrup Forstrand x x Afventer recipientindsats - tidligst i 2019

179 Punkt nr "Indberetning om jordforurening 2016" til Miljøstyrelsen Bilag 2 - Side -2 af 3 Lokalitetnr/Adresse Indenfor Indsatsområde* Udenfor Indsatsområde* Bemærkninger G- OSD G- IVO A R G A R (Småbørnslegeplads oprenset i 2014) Magle Allé 10 X Er undersøgt, lav prioritet til oprensning Ballerupvej 16 og X Aktiv indsats drift Kirke Værløsevej Dansk A-Træ Brande A/S X Aktiv indsats overvågning Fritz Hansens Eftf. A/S X Aktiv indsats drift Møbelfabrik Røde Port Savværk (GA) X Aktiv indsats overvågning og Uggeløse lossepladser x Afventer recipientindsats - tidligst i (Naturstyrelsen står for tilsyn med Amagerforbrændingens overvågning på ) Bregnerødvej 94 X Aktiv indsats etablering af afværge opstartet i 2012 og videreført i 2013, Afsluttet med 1års gennemgang i Maskinfabrikken Vertex og 205- X Aktiv indsats drift Metro og Nordisk Emalieværk Klintehøj Vænge 16 X Aktiv indsats projektering af afværge Afværge opstartet i 2013, videreført i 2014 og afsluttet og overgået til drift i Pilehøjvænge 10 X Aktiv indsats- undersøgelser/projektering, etablering opstartet i 2014, fortsat i 2015 og afsluttet i Bakkegårdsvej 201 X Aktiv indsats undersøgelser. Etablering opstartet i 2015 med udarbejdelse af skitseprojekt som er fortsat i Stålvalseværket x Afventer recipientindsats - tidligst i Egeskovvej 18 X Aktiv indsats etablering opstartet i 2015 med udarbejdelse af skitseprojekt og påbegyndt detailprojektering. Etablering påbegyndt i Fabriksvej 17 - Shamban Europa A/S X Tidligere planlagt undersøgelse udskudt til efter 2025, da lokaliteten ikke længere ligger i indvindingsopland Hillerød Kommunes Losseplads x Aktiv indsats overvågning (Holmene) Collstrup Træimprægnering x x Aktiv indsats undersøgelser afsluttet i 2009 nyt hegn opsat i Monitering. Forsøgsprojekt med tungmetalfjernelse i Fra testgrund for oprensning af tungmetaller. Moniteringsprogram opstillet i Rungstedvej 19 X Etablering af afværge i , SRD i jord og grundvand. Opfølgende monitering siden Kyndbyværket x Afventer recipientindsats - tidligst i Møllevej 9A X Aktiv indsats - undersøgelser/projektering/ oprensning Vestergade 5, Skuldelev -Stelton A/S X x Aktiv indsats undersøgelser og oprensning i 2008, 2009, 2010, 2011, 2012, 2013, 2014, 2015, Drift Steensbjerggård, losseplads X Aktiv indsats drift Frydensbergvej X Hotspot fjernet i , monitering på fanen siden Stenlillevej 21 X x Aktiv indsats undersøgelser i 2007, Afværge i hot spot i Monitering af effekt i 2014, 2015, Engvej 20 X Aktiv indsats etablering af afværge opstartet i Ravnsbjergvej 1 og Ravnsbjergvej 8, Stenløse, Danish Aerotechnology Systems A/S X Aktiv indsats undersøgelser i 2007, 2008, 2009, 2010, 2011, 2012, Afværge i et hotspot i Drift fra Skitseprojektering vedr. grundvand i 2015 og Udlejrevej X Oprensning afsluttet og overvågning lukket i Fjernelse af anlæg i 2016

180 Punkt nr "Indberetning om jordforurening 2016" til Miljøstyrelsen Bilag 2 - Side -3 af 3 Andet (områder med tæt koncentration af forurenede lokaliteter, som tilsammen medfører udgifter over 10 mio. kr. til sikring af vandindvinding) Lokalitetnr/Adresse Indenfor Indsatsområde* Udenfor Indsatsområde* Bemærkninger G- OSD G- IVO A R G A R Birkerød Vandværk X Aktiv indsats overvågning, undersøgelser på en lang række lokaliteter i oplandet i 2014 og 2015 Farum Vandværk X Aktiv indsats overvågning Diffus forurening fra Bergsøegrunden på naboboliger X Ingen indsats Værditabsordning * Forkortelser: (R): (G-OSD): (G-IVO): (G): (A): Eller OFV - Angiver at forureningen udgør en trussel for en recipient. Hermed menes en sø, en å, havet eller andet overfladevand. Angiver at forureningen udgør en trussel for grundvandet i et OSD-område. Angiver at forureningen udgør en trussel for grundvandet inden for et indvindingsopland til et alment vandværk uden for et OSD-område. Angiver at forureningen udgør en trussel for grundvandet, uden for oplandet til almene vandværker og OSD. Angiver at forureningen udgør en trussel for den aktuelle arealanvendelse. Det kan både være den direkte kontakt med forurenet jord, eller at forureningen kan afdampe og derved skabe en risiko for enten indeklima eller udeklima på arealer med følsom anvendelse, jfr. jordforureningslovens 6 om afgrænsning af det offentlige indsatsområde.

181 Punkt nr "Indberetning om jordforurening 2016" til Miljøstyrelsen Bilag 3 - Side -1 af 25 Bilag - Beskrivelse af status for de store forureninger Opdateringer er angivet med blå skrift. Kort resumé over de store forureninger i Region Hovedstaden I Region Hovedstaden er der pt. kendskab til 64 store forureninger, hvor de samlede udgifter til undersøgelser, oprensning og overvågning forventes at overstige 10 mio. kr. I det følgende er de 64 store forureninger i Region Hovedstaden kort beskrevet sammen med en redegørelse for den nuværende status. Bogstavet i parentes efter titlen angiver, hvilken trussel forureningen udgør på lokaliteten. (Lokaliteter med nyt i 2016 (ud over opdatering af hidtil afholdte udgifter) er angivet med 2016 i parentes og opdateringen er skrevet med blå skrift). (OFV): (G-OSD): (G-IVO): (G): (A): Angiver at forureningen udgør en trussel for en recipient. Hermed menes en sø, en å, havet eller andet overfladevand. Angiver at forureningen udgør en trussel for grundvandet i et OSD-område. Angiver at forureningen udgør en trussel for grundvandet inden for et indvindingsopland til et alment vandværk uden for et OSD-område. Angiver at forureningen udgør en trussel for grundvandet, uden for oplandet til almene vandværker og OSD. Angiver at forureningen udgør en trussel for den aktuelle arealanvendelse. Det kan både være den direkte kontakt med forurenet jord, eller at forureningen kan afdampe og derved skabe en risiko for enten indeklima eller udeklima på arealer med følsom anvendelse. De nedenfor nævnte økonomioverslag skal betragtes som estimater. Økonomioverslagene varierer, idet der nogle steder er indregnet en total oprensning af grunden, mens der andre steder kun er indregnet en oprensning til nuværende anvendelse. De 64 store forureninger Lokalitet Prøvestenen (OFV) Forureningen stammer fra diverse tankanlæg for olie. Grunden er forurenet med olie/benzin og BTEX er. Forureningen truer arealanvendelsen og en recipient. Omkostningerne til oprydning er ikke fastsat, men vil overstige 10 mio. kr. Status: Den nuværende arealanvendelse er ikke truet. Afventer stillingtagen til recipientindsats, som tidligst vil ske i Lokalitet Damhusåens Renseanlæg (G, OFV) Arealet har ud over at have fungeret som renseanlæg også været anvendt som modtageplads for olie- og kemikalieaffald. Affaldet er dels blevet afbrændt og dels deponeret på området. Arealet er forurenet med olie/benzin, BTEX er og lignende samt chlorerede opløsningsmidler. Forureningen truer grundvandet og en recipient (Harrestrup Å). Omkostningerne til oprydning er ikke fastsat, men vil overstige 10 mio. kr.

182 Punkt nr "Indberetning om jordforurening 2016" til Miljøstyrelsen Bilag 3 - Side -2 af 25 Status: Den nuværende arealanvendelse er sikret, idet området stadig anvendes til spildevandsrensning. Afventer stillingtagen til recipientindsats, som tidligst vil ske i Lokalitet Tippen (G) Området er opfyldt med bygningsaffald, overskudsjord og lignende affaldsfraktioner, men ikke egentligt lossepladsaffald som dagrenovation. Forureningen består af olie, tungmetaller, slagger og andet. Forureningen truer grundvandet. Omkostningerne til oprydning er ikke fastsat, men vil overstige 10 mio. kr. Status: Området henligger som rekreativt areal; den nuværende arealanvendelse er ikke truet. Lokalitet Amager Fælled (OFV) Der har været losseplads på lokaliteten. Grunden er forurenet med olie/benzin, pesticider, tungmetaller, herunder kviksølv og cyanid. Forureningen truer arealanvendelsen og en recipient. Omkostningerne til oprydning er ikke fastsat, men vil overstige 10 mio. kr. Status: Området henligger som vild natur. Boldbaner er sikret med uforurenet jord. Haveforeningerne dyrker i højbede med uforurenet jord. Afventer stillingtagen til recipientindsats, som tidligst vil ske i Lokalitet Valby Gasværk (G-opl, 2016) Forureningen skyldes, at Valby Gasværk lå på lokaliteten fra 1907 til Grunden er forurenet med BTEX er og lignende, fenoler, tjære og cyanid. Forureningen truer grundvandet. Den hidtidige indsats, der blandt andet har været finansieret som et EF-LIFE projekt, har kostet ca. 20 mio. kr. Omkostningerne til yderligere oprydning er ikke fastsat, men er vurderet til at overstige 10 mio. kr. Status: Grunden er oprenset til boligformål både hvad angår arealanvendelse og indeklima. Desuden oppumpes og renses der forurenet grundvand. (Årlig driftsudgift på ca. 0,2 mio. kr. (2014) ca. 0,2 mio. kr. (2014)). Anlægget er i 2014 blevet prøvelukket, idet koncentrationen i det oppumpede vand i en årrække har været under det opstillede stopkriterie for afværgeanlægget. Moniteringen for evt. rebound-effekt er imidlertid blevet forstyrret af to store grundvandssænkninger i forbindelse anlæg af kloakledning og Ringstedbanens Hvidovretunnel. Moniteringen genoptages efter grundvandssænkningernes ophør. Anlægget er forsat prøvelukket. Der afventes moniteringsrapport primo Lokalitet Østre Gasværk (R, G) Forureningen skyldes, at Østre Gasværk lå på lokaliteten fra 1878 til Grunden er forurenet med BTEX er, fenoler, tjære, tungmetaller og cyanid. Forureningen truer grundvandet og arealanvendelsen samt en recipient. Der er hidtil afholdt udgifter på ca. 30 mio. kr. til indsatsen på gasværksgrunden. Oprensning af forureningen til mere følsom anvendelse vurderes at koste ca mio. kr. Status: Københavns Kommune har udlagt uforurenet jord på de dele af arealet, der anvendes til rekreative formål. Desuden oppumpes og renses der forurenet grundvand bl.a. fra det område på grunden, hvor teatret ligger. Københavns Kommune betaler de hermed forbundne omkostninger. Lokalitet Sundby Gasværk (G) Forureningen stammer fra et tidligere gasværk og består af BTEX er og lignende, fenoler, tjære (PAH er) og cyanid. Forureningen truer grundvandet. Der er anvendt ca. 0,5 mio. kr. til at sikre den

183 Punkt nr "Indberetning om jordforurening 2016" til Miljøstyrelsen Bilag 3 - Side -3 af 25 nuværende anvendelse. Herudover er omkostningerne til oprydning ikke fastsat, men vil overstige 10 mio. kr. Status: Grunden er oprenset til den nuværende arealanvendelse. Lokalitet Kløverparken (Pyrolysegrunden) (OFV) Der har været losseplads fra 1930 til 1974 samt mineralolieraffinaderi og Pyrolyseværket fra 1954 til Grunden er forurenet med olie/benzin og tungmetaller. Forureningen truer recipient. Omkostningerne til oprydning er ikke fastsat, men vil overstige 10 mio.kr. Status: Grunden er ubenyttet. Der er opstået nogle vandhuller på grunden, hvor nogle fredede dyr har slået sig ned. Der er ingen problemer i forhold til den nuværende arealanvendelse. Afventer stillingtagen til recipientindsats, som tidligst vil ske i Lokalitet Sundby Gasværk (eksisterende) (OFV) Forureningen stammer fra et eksisterende gasværk og består af tjære (PAH er), cyanid, tungmetaller, olie og toluen. Forureningen truer en recipient. Omkostningerne til oprydning er ikke fastsat, men vil overstige 10 mio. kr. Status: Den nuværende arealanvendelse er ikke truet. Afventer stillingtagen til recipientindsats, som tidligst vil ske i Lokalitet Frederiksberg Gasværk (G-OSD, A, 2016) Forureningen stammer fra det tidligere gasværk og består af naphthalen og andre tjærestoffer, tungmetaller og cyanid. Forureningen truer en aktuel indvinding og grundvandet generelt. Oprensning af forureningen vurderes at koste mere end 50 mio. kr. Status: Den nuværende arealanvendelse er ikke truet. Afgravning af hot spot, oppumpning fra primært magasin, ventilering af jord og oppumpning af sekundært vand af hensyn til arealanvendelsen. Den del af oprensningsforanstaltningen der vedrører det sekundære grundvandsmagasin er lukket i 2008 (Finsensvej 76). Der er gennemført en frivillig oprydning på grunden forud for etablering af nyt byggeprojekt. (Regionens årlige driftsudgift på Finsensvej 76 til oppumpning fra det primære magasin er på ca. 0,5 mio. kr. (2014). I 2015 blev iværksat revurdering af anlægget med henblik på at revurdere risikovurderingen og den fremtidige pumpestrategien efter den frivillige oprydning. Afværgeoppumpningen blev prøvelukket medio 2015, da stopkriteriet var nået. Der moniteres for evt. rebound. I november 2016 blev den ene afværgeboring startet op igen, da der var stigende indhold af cyanid i vandprøverne i forbindelse med prøvelukningen. Lokalitet Cheminova, Måløv (G-OSD, 2016) Cheminova havde produktion på lokaliteten i en kortere årrække i 1950 erne, inden fabrikken flyttede til Harboøre Tange. Forureningen består af alskens slags pesticider,chlorerede chlorerede opløsningsmidler m.v. Forureningen truer grundvandsressourcen generelt. De hidtidige omkostninger til undersøgelser, oprensning og drift beløber sig til ca. 30,8 mio. kr. Med fortsatte årlige driftsomkostninger på ca. 0,5 mio. kr. i mindst 50 år vil den samlede akkumulerede udgift blive ca. 42 mio. kr. Status: I 1987 blev der etableret en oppumpning af forurenet grundvand fra Cheminova-grunden. Et særskilt renseanlæg varetager rensning af det forurenede grundvand. Region Hovedstaden har i løbet af en årrække arbejdet på at optimere oprensningen. Der er dels gennemført screeninger og prøvegravning efter nedgravede tønder med affald, der er lavet yderligere undersøgelser af forureningens udbredelse og der er opsat en grundvandsmodel, således at forureningens spredning

184 Punkt nr "Indberetning om jordforurening 2016" til Miljøstyrelsen Bilag 3 - Side -4 af 25 kan beregnes. Der er p.t. ikke in-situ oprensningsteknikker, der med fordel vil kunne anvendes til oprensning af forureningen på Cheminova-grunden. Derfor har Region Hovedstaden tilvejebragt et grundlag for at optimere den eksisterende oppumpning af forurenet vand. Det sker ved at justere på oppumpningen fra de forskellige afværgeboringer, suppleret med nye afværgeboringer, samt ved at optimere og simplificere renseanlægget. Renovering og optimering af boringer og anlæg er udført i løbet af 2016 og forventes færdig i Brydehusvej 21 (G-OSD, 2016) På Brydehusvej 21 har en virksomhed i perioden fabrikeret og drejet messing- og stålemner. I forbindelse med produktionen er der benyttet chlorerede opløsningsmidler til affedtning af metalemnerne samt olieprodukter til smøring. Disse aktiviteter har medført en forurening af jord og grundvand. I 1994 blev der gennemført et afværgeprojekt bestående af afgravning af ca m³ jord. I bunden af udgravningen (3 m u.t.) blev der etableret et drænsystem, der via en pumpebrønd transporterede drænvandet til et vandbehandlingsanlæg placeret i en container nord for bebyggelsen på ejendommen. Der er til og med 2016 anvendt 15,6 mio. kr. til undersøgelse, projektering, etablering og drift. Status: Der er i gennemført supplerende undersøgelser og revurdering af afværgeanlægget på lokaliteten. Her blev det vurderet, at afværgeanlægget ikke fungerer optimalt samt, at en optimering af det eksisterende pumpedræn og vandbehandling ikke vil reducere den vertikale flux væsentligt, da drænet ligger forholdsvist højt. En stor del af forureningsmassen lå under drænet og en fortsat drift af drænet vil have en meget lang tidshorisont. Endvidere vurderedes det eksisterende dræn ikke tilstrækkeligt effektivt. På den baggrund er der ultimo 2015 /primo 2016 gennemført en oprensning ved opgravning af ca tons forurenet jord. Afværgeanlægget er lukket og nedtaget i forbindelse med afgravningen. Der er ikke planlagt yderligere offentlig indsats overfor forureningen på ejendommen, da det er vurderet, at den ikke længere udgør en risiko for grundvandet. Kortlægning opretholdes i forhold til jordflytning og evt. fremtidig ændret arealanvendelse. Lokalitet Skovlunde Byvej 96A (G-opl) Forurening med chlorerede opløsningsmidler fra tidligere renserivirksomhed fra Der har været afværgeforanstaltninger på ejendommen siden 1999 i form af oppumpning af forurenet drænvand og passiv ventilation i den umættede zone. De hidtidige omkostninger til undersøgelser, oprensning og drift beløber sig til 6,7 mio. kr. De samlede udgifter til undersøgelser, oprensning og drift forventes at overstige 10 mio. kr. Status: Revurderingsundersøgelse er gennemført i Det er her konstateret, at den nuværende afværgeindsats ikke er tilstrækkelig til at fastholde forureningen på ejendommen og at forureningen derfor fortsat udgør en risiko i forhold til eksisterende vandindvinding. I 2012 er der gennemført skitseprojektering for supplerende afværgetiltag. Gennemførelsen af disse er imidlertid blevet overhalet af at Region Hovedstaden har købt ejendommen for at benytte den som testgrund til udvikling af nye undersøgelses- og afværgemetoder. For at sikre at forureningen ikke strømmer væk fra ejendommen mod vandindvindingen er der etableret et grundvandsafværgeanlæg på ejendommen. Afværgeanlægget stod færdigt og klar til brug i december 2013, hvor oppumpningen derfor blev startet. Lokalitet , Brøndby Industrikvarter (Industrivej 8), Glostrup Regnvandsbassin (G-opl, 2016)

185 Punkt nr "Indberetning om jordforurening 2016" til Miljøstyrelsen Bilag 3 - Side -5 af 25 Forurening med hovedsageligt chlorerede opløsningsmidler fra flere forskellige kilder i industrikvarteret (bl.a. Industrivej 8). Heraf er flere kendte, mens andre formodentligt stadig er ukendte. Et regnvandsbassin ( ), som tidligere også af og til fik tilført spildevand fra virksomheder i området, er væsentligt forurenet og har også tidligere bidraget til spredningen af kemikalier i grundvandet. Forureningen truer en eksisterende vandindvinding og grundvandsressourcen generelt. De hidtidige omkostninger til undersøgelser, oprensningsanlæg og drift beløber sig til ca. 12,0 mio. kr. og med årlige driftsomkostninger på kr. (2015) i op til 50 år, vil den samlede akkumulerede udgift blive ca. 18 mio. kr. Status: Afværgepumpning etableret i 1997 med efterfølgende drift og overvågning af afværgepumpningen. Indsatsen revurderes ca. hvert 5. år. Efter en driftsoptimering blev en afværgeboring udtaget fra driften på Brøndby Industrikvarter i I 2011 blev der udført en indledende revurdering på Brøndby Industrikvarter. I 2016 blev der igangsat revurdering og afværgeoptimering af anlæggene på Brøndby Industrikvarter og Glostrup Regnvandsbassin. Afværgeoptimeringer af anlæggene forventes at fortsætte i Lokalitet Nybrovej 83 (G-OSD, 2016) Rustfri Stålmontage A/S har haft virksomhed på ejendommen fra Virksomheden fremstillede køkken- og mejerielementer. Produktionen har fortrinsvist bestået i formgivning ved smedje, svejsning, forsiring, slibning mv. Der er i 1999 udført omfattende undersøgelser og konstateret høje koncentrationer af chlorerede opløsningsmidler i jordens poreluft samt i det sekundære grundvand. Oprensning af forureningen er påbegyndt i 2000 og i 2004 udvidet med en afværgeboring og en infiltrationsboring. Der er hidtil afholdt 2,8 mio. kr. til undersøgelser, 10,1 mio. kr. til anlægsomkostninger og 5,1 mio. kr. til driftsomkostninger. De fremtidige akkumulerede driftsomkostninger udgør ca. 5 mio. kr. fordelt over 20 år. Den samlede akkumulerede udgift forventes derfor at blive mindst 20 mio. kr. Status: Oprensningsaktiviteterne over for grundvandet blev i 2004 udvidet med en afværgeboring og en infiltrationsboring. I er der gennemført revurdering af oprensningen. Der er udført nye forureningsundersøgelser i kildeområdet, og der er lavet en modelsimulering af fanens udbredelse i forhold til infiltrationsstrategi. Undersøgelserne har vist, at den nuværende oprensningsindsats kan optimeres både med hensyn til tidshorisont, oppumpede vandmængder, forbrug af driftstimer og økonomi ved at overgå til stimuleret reduktiv dechlorering (SRD) i kildezonen og ved at flytte 2 infiltrationsboringer. I er der gennemført detailprojektering og opstart af etablering af de foreslåede ændringer i oprensningen, herunder tilslutning af to nye infiltrationsboringer, der blev etableret i Der er i 2014 udført tilsætning af melasse og bakterier i kildeområdet. I 2015 er der moniteret på grundvandet i overvågningsboringer omkring det forurenede område. Moniteringen har til formål at indsamle grundvandsdata til belysning af om tilsætningen har den ønskede effekt på forureningsfjernelsen. På baggrund heraf vurderes det, om der skal ske yderligere tilsætning af melasse og bakterier. Moniteringen forventes at skulle fortsætte nogle år endnu. Da moniteringsresultater har tydet på en opstrøms forurening er der udført boringer opstrøms forureningen. Resultater er endnu ikke modtaget. Lokaliteterne , , Mørkhøj Bygade 30, 32A, 32B (G-opl, 2016) Ejendommene er forurenede med chlorerede opløsningsmidler, andre opløsningsmidler, pentaklorphenoler, olie, PAH-forbindelser, phthalater, m.m. Forureningerne, der betragtes som en samlet forurening, stammer fra forskellige erhvervsaktiviteter bl.a. lakkogeri, fremstilling af kunstsvampe, syntetiske parfumer, træbeskyttelse, trykfarve, blødgøring, oparbejdning af spildolie. For-

186 Punkt nr "Indberetning om jordforurening 2016" til Miljøstyrelsen Bilag 3 - Side -6 af 25 ureningen truer grundvandsressourcen generelt. Der er hidtil afholdt 3,5 mio. kr. til undersøgelser, oprensning og overvågning. Det skønnes, at yderligere undersøgelser, oprensning samt drift af anlægget, vil beløbe sig til over 10 mio. kr. Den samlede akkumulerede udgift forventes derfor at blive ca. 14 mio. kr. Status: Der er lavet undersøgelser i midten af 1980 erne. Den samlede forurening i Gladsaxe Industrikvarter, hvor lokaliteterne ligger, moniteres løbende. Nedgravede tanke er lokaliserede og bortgravet i Der er ikke fastlagt art og omfang af egentlig oprensning i forhold til grundvandet. Regionen moniterer rutinemæssigt udviklingen i grundvandskvalitet. Der er i maj 2016 foretaget en koordineret moniteringsrunde i industrikvarteret ml. kommune, region og vandforsyninger. Lokalitet Grusgraven, Laurentzvej 46 (G-opl) I juni 1988 blev der på ejendommen Grusgraven 4-6 konstateret en forurening af jorden med nedbrudt olie og diesel. Ligeledes blev der fundet tønder indeholdende bitumen. I grundvandet under lokaliteten er der også konstateret en kraftig forurening med chlorerede opløsningsmidler. Det tidligere grusgravsområde blev fra omkring 1950 til 1966 brugt som fyldplads. Det registrerede område svarer til fyldpladsens udstrækning. Den nuværende indsats skal reducere risikoen i forhold til en påvirkning af Bagsværd Vandværk med chlorerede opløsningsmidler. Der er hidtil afholdt 17,6 mio. kr. til undersøgelser, oprensning og overvågning. Herudover kommer drift af teknisk oprensningsanlæg de næste 20 år med årlige udgifter på ca. 0,5 mio. kr. Den samlede akkumulerede udgift forventes derfor at blive ca. 21 mio. kr. Status: Teknisk oprensningsanlæg siden 1997 med fortsat drift. Lokalitet Søborg Hovedgade (G-opl) Forurening med chlorerede opløsningsmidler stammer fra spild og utætte kloakker i forbindelse med renseridrift på ejendommen. Forureningen truer den eksisterende vandindvinding og grundvandsressourcen generelt. Der er etableret afværgepumpning i 2006, opboring af hot-spot og vacuumventilering i umættet zone etableret i Der er afholdt 2,3 mio. kr. til undersøgelser, 8,3 mio. kr. til anlægsomkostninger og 3,9 mio. kr. til driftsomkostninger. De fremtidige akkumulerede driftsomkostninger udgør ca. 9 mio. kr. fordelt over 40 år. Den samlede akkumulerede udgift forventes derfor at blive ca. 22 mio. kr. Status: Fortsat drift og overvågning. Revurdering af indsatsen ca. hvert 5. år. Lokalitet Glostrup Gasværk (G-opl) Forurening med benzen, toluen, cyanid, phenoler, tjære, myremalm, m.m. fra kommunalt gasværk. Forureningen truer en eksisterende vandindvinding og grundvandsressourcen generelt. De skønnede omkostninger til undersøgelser, etablering og drift vil udgøre mere end 10 mio. kr., hvis forureningen viser sig at udgøre en risiko for grundvandet. Status: Glostrup Kommune har i 1980 erne gennemført nogle undersøgelser på lokaliteten og også bortskaffet forurenet jord (med tjære og cyanid) fra dele af lokaliteten. Der er ikke gennemført detaljerede undersøgelser og ingen oprensning. Lokalitet Poul Bergsøe-grunden (G-opl, 2016) På ejendommen er deponeret affald fra Poul Bergsøes aktiviteter (hovedsagligt fra blysmelteriet). Forureningen består af bly, cadmium og kobber. Den nuværende arealanvendelse til industri er ikke truet og grundvandsrisikoen vurderes lav. Der er hidtil samlet afholdt 2,0 mio. kr. til undersø-

187 Punkt nr "Indberetning om jordforurening 2016" til Miljøstyrelsen Bilag 3 - Side -7 af 25 gelser, anlægs- og driftsomkostninger. En oprensning af forureningen vurderes at koste i størrelsesordenen mio. kr. Dertil kommer driftsomkostninger på 5 mio. kr. fordelt på 100 år. Status: Sikring af opsamling af perkolat fra 2 slaggedepoter på lokaliteten (etableret iht. kap. 5 i miljøbeskyttelsesloven). Der er i 2016 udarbejdet en fornyet risikovurdering. I 2017 tages der stilling til den videre indsats på lokaliteten. Lokalitet Ejby Losseplads (G-opl, 2016) Lossepladsen har været i drift i perioden fra Arealet er kommunalt ejet, og pladsen har ikke været godkendt. KE s kildeplads VII og kildeplads X var truede af forurening fra lossepladsen. Der blev derfor iværksat oprensning. Der blev etableret dræn under fyldlaget og oppumpning af perkolatbelastet grundvand fra det primære grundvandsmagasin. Oprensningen er senest revurderet i 2005, og overvågningsprogrammet er blevet ændret. De samlede omkostninger til undersøgelse, etablering af oprensning og den hidtidige drift udgør 10,3 mio. kr. Hertil kommer årlige driftsomkostninger på 0,2 mio. kr. i en periode på mindst 25 år. Den samlede akkumulerede udgift forventes derfor at blive ca. 13 mio. kr. Status: Drift af teknisk oprensningsanlæg de næste 25 år. Det oppumpede forurenede vand renses til drikkevandskvalitet og afsættes som procesvand til I/S Vestforbrændingen, Institutionsvask og Herlev Kommune. I 2016 blev der igangsat revurdering og afværgeoptimering af anlægget. Afværgeoptimeringerne forventes at fortsætte i Lokalitet Knapholm (G-opl) Gammelt industrikvarter med mange små og større virksomheder der har anvendt chlorerede opløsningsmidler i større og mindre grad, og mange af virksomhederne har bidraget til forureningen i kvarteret. Forureningen betragtes som en samlet forurening. København Energis kildeplads 8 er lukket pga. forureningen. Forureningen findes i forskellige koncentrationer i grundvandet under det meste af industriområdet, som dækker ca. 1 km 2. Mere end 10 af ejendommene i området er V2-kortlagt. Der er brugt 9,5 mio. kr. til etablering af afværgepumpning og 10,0 mio. kr. til den hidtidige drift. De akkumulerede driftsomkostninger skønnes at beløbe sig til ca. 15 mio. kr. fordelt over de kommende 25 år. Den samlede akkumulerede udgift forventes derfor at blive ca. 29 mio. kr. Status: Afværgepumpning etableret i 1992 med efterfølgende drift og overvågning af denne. Indsatsen revurderes ca. hvert 5. år. Afværgepumpningen blev revurderet i På baggrund af revurderingen er oppumpningen blevet reduceret på tre afværgeboringer med 15 m³/timen, så der nu afværgepumpes ca. 60 m³/timen. Lokalitet Tornerosevej 58 (G-opl, A) Forureningen stammer fra en virksomhed på lokaliteten, som forhandlede PCE til renserier. Forureningen truer indeklimaet, den eksisterende vandindvinding og grundvandsressourcen generelt. De samlede omkostninger til etablering og oprensning af forureningen udgør 4-10 mio. kr. Derudover kommer der årlige driftsomkostninger på 0,6-1,1 mio. kr. over en periode på år, hvilket svarer til en akkumuleret omkostning på ca. 16 mio. kr. Status: Der er gennemført omfattende undersøgelser inkl. skitseprojektering i forhold til grundvand. I forhold til indeklima i skole-fritidsordning er der i 1992 installeret aktiv ventilering under gulv i kælderlokale. Kommunen har i 2009 flyttet skole-fritidsordningen væk fra lokaliteten. Lokaliteterne , Herlev Hovedgade 15 og Herlev Hovedgade 17 (G-opl)

188 Punkt nr "Indberetning om jordforurening 2016" til Miljøstyrelsen Bilag 3 - Side -8 af 25 Forureningen stammer fra jern- og metalvirksomheder, galvanisering, industrilakering og består af chlorerede opløsningsmidler, der truer en eksisterende vandindvinding og grundvandsressourcen generelt. De samlede omkostninger til etablering og oprensning af forureningen udgør 7-16 mio. kr., hvortil kommer årlige driftsomkostninger på 0,25-2 mio. kr. over en periode på 50 år. Dette svarer til en akkumuleret minimumsomkostning på ca. 20 mio. kr. Status: Omfattende undersøgelser inkl. skitseprojektering er gennemført. Lokalitet Djursvang 3, Blokland 34 (G-opl) Forureningen stammer fra et pelsberederi og farveri, der har anvendt chlorerede opløsningsmidler til bl.a. affedtning. Forureningen truer den eksisterende vandindvinding og grundvandsressourcen generelt. Der er hidtil afholdt ca. 5.1 mio. kr. til undersøgelser, oprensning og drift. Der skal i alt anvendes ca. 10 mio. kr. til yderligere oprensning og drift på lokaliteten. Den samlede akkumulerede udgift forventes derfor at blive ca. 15 mio. kr. Status: Afværgepumpning etableret i Efterfølgende drift og overvågning af afværgepumpningen. Revurdering i 2004 gav anledning til bortgravning af hot-spot (gennemført). Revurderingen i 2004 viste også, at anlægget fra 1995 er nedslidt og skal udskiftes, foruden at afværgepumpningen ikke er helt effektiv nok og derfor skal udvides med ekstra afværgeboringer. Anlægget er delvist lukket i 2008, da Vallensbæk Kildeplads ikke vil blive genåbnet. Afværgepumpning fra en enkelt boring ved Blokland er opretholdt. Afværgepumpningen ved Blokland er revurderet i 2013 og i 2016 prøvelukket med efterfølgende monitering. Lokalitet Naverland 26 A og B (G-opl) Forureningen stammer fra en virksomhed, der omlastede og videresolgte chlorerede opløsningsmidler. Forureningen truer eksisterende vandindvinding og grundvandsressourcen generelt. Der er hidtil afholdt 8,6 mio. kr. til undersøgelser, testpumpning, drift af afværge og overvågning. De årlige driftsomkostninger udgør ca kr. (2015). Med opretholdelse af afværgepumpningen mindst de næste 50 år bliver den samlede omkostning over 15 mio. kr. Såfremt det prioriteres at gennemføre en mere aktiv afværgeindsats med fjernelse af hot spot forventes de samlede omkostninger til oprensning at udgøre omkring 100 mio. kr. Status: Der er tidligere gennemført omfattende undersøgelser og påvist kraftig forurening med chlorerede opløsningsmidler. Region Hovedstaden igangsatte i 2008 en midlertidig afværgepumpning fra det mest forurenede område på grunden. Parallelt hermed har regionen gennemført undersøgelser med DTU Miljø. Forureningen er så udbredt og kraftig, at regionen foreløbig fortsætter afværgepumpningen fremfor at gennemføre en kildeoprensning. Afværgen har vist sig meget effektiv, idet der siden 2008 er fjernet godt kg chlorerede opløsningsmidler. Region Hovedstaden overvåger forureningens udbredelse i grundvandsmagasinet i samarbejde med HOFOR og Glostrup Vandforsyning. Lokalitet Industrivej /Teglstenen (G-OSD, A, 2016) På området har der siden slutningen af 1800-tallet været industriel aktivitet. Frem til starten af 1970'erne har der været teglværk, og fra 1940'erne har der desuden været en spændbetonfabrik. På baggrund af resultatet af omfattende undersøgelser i 1997/98 blev der i 1999 etableret oprensning i Industribyen/Teglstenen. Dampoprensning af kildefeltet blev gennemført i 1999/2000. Foranstaltningerne består endvidere af oppumpning fra det primære magasin. De samlede omkostninger til undersøgelse, etablering af oprensning og den hidtidige drift udgør ca. 39,3 mio. kr., og hertil kommer de årlige driftsomkostninger på 0,2 mio. kr. de næste 5 år. Den samlede akkumulerede udgift forventes derfor at blive ca. 40 mio. kr.

189 Punkt nr "Indberetning om jordforurening 2016" til Miljøstyrelsen Bilag 3 - Side -9 af 25 Status: Der er efter dampoprensningen ikke længere risiko for arealanvendelsen. Der afværgepumpes fortsat på fem afværgeboringer på tværs af fanen. I 2016 blev der igangsat revurdering af pumpestrategien. På den baggrund forventes pumpeydelsen reduceret i 2017 samtidig med etablering af nye moniteringsboringer. Lokalitet Alba A/S, Rugvænget 1-5 (G-OSD) Grunden er forurenet med chlorerede opløsningsmidler (fri fase under bygning), der stammer fra et tidligere industrivaskeri med renseri. Forureningen truer en eksisterende vandindvinding og grundvandsressourcen generelt. De samlede omkostninger til oprensning og evt. drift af teknisk oprensningsanlæg vurderedes at blive ca. 15 mio. kr. Der er der afholdt 1,6 mio. kr. til undersøgelser og 9,8 mio. kr. til ISTD-oprensningen. Der forventes afholdt yderligere ca. 0,1 mio. kr. inden oprensningen er endelig afsluttet. Status: Sagen har været behandlet af domstolene senest i 2009 af Højesteret, der har fastslået at virksomheden ikke skal betale for oprensning af forureningen. Sagen er derfor overgået til offentlig indsats. Grunden blev færdigundersøgt i 2010 og der blev udarbejdet afværgeprogram og skitseprojekt for efterfølgende oprensning vha. opvarmning af jorden i det forurenede område (ISTD). ISTD-anlægget blev påbegyndt etableret ultimo 2011 med start af opvarmningen i starten af Oprensningen blev færdig i sommeren 2012 med retablering i løbet af efteråret Lokalitet M.W. Gjøesvej (G-OSD, A, 2016) Der har tidligere været pelsrenseri på lokaliteten. Pelsrenseriet har hældt brugt rensevæske (chlorerede opløsningsmidler) direkte ud på jorden. Forureningen truer en eksisterende vandindvinding, grundvandsressourcen generelt og indeklimaet i 6-8 parcelhuse. Forureningen påvirker Solhøj Kildeplads 2 km nedstrøms. De samlede omkostninger til oprensning og drift af teknisk oprensningsanlæg vurderes at blive ca. 63 mio. kr., hvoraf der er afholdt ca. 61,9 mio. kr. til anlæg og drift. Herudover er 1,5 mio. kr. brugt på undersøgelser. Status: Der er udført omfattende undersøgelser og etableret indeklimasikring for 6 parcelhuse. Endvidere er der etableret vacuumventilation i umættet zone. Der har været drift af indeklimasikring og vacuumventilation siden I 2007 blev der etableret oprensning af forureningen i det sekundære grundvandsmagasin. Vacuumventilationen forventes nu at skulle overgå fra aktiv til passiv ventilation. Afværgepumpningen i det sekundære grundvand er indstillet. I 2009 blev der udført oprensning af hotspot ved hjælp af termisk oprensning (ISTD) af forureningskilden i lerlaget 0-10 m u.t. Efterfølgende er opvarmningsområdet blevet retableret i Der moniteres fortsat i sekundært og primært grundvand, umættet zone samt på indeklimaet i 5 boliger. I 2017 skal det testes, om anlægget kan overgå til passiv ventilation. Lokalitet Østerparken 5-7 (G-OSD, A, 2016) Anne Mette/Team Drift En plastikfabrik på lokaliteten har anvendt trichlorethylen til affedtning og muligvis også som råvare. Grunden er forurenet med chlorerede opløsningsmidler og olieprodukter. Forureningen truer den eksisterende vandindvinding, grundvandsressourcen generelt, inde- og udeklima. Skønnede omkostninger til etablering og drift af teknisk oprensningsanlæg udgør i alt lidt over 10 mio. kr. Der er hidtil anvendt 8,8 mio. kr. til undersøgelser og oprensning herunder indeklimasikring. Den samlede akkumulerede udgift forventes derfor at blive ca. 18 mio. kr. Status: Der er gennemført omfattende undersøgelser, etablering af indeklimasikring i form af ventilering under gulve og del af hot-spot uden for bygningen er afgravet. HOFOR har nedlagt kildepladsen St. Vejle å. Da lokaliteten derfor ikke længere ligger i indvindingsopland til alment vandværk, har regionen ikke planer om yderligere offentlig indsats i forhold til den grundvandstruende

190 Punkt nr "Indberetning om jordforurening 2016" til Miljøstyrelsen Bilag 3 - Side -10 af 25 del af forureningen. Afværgeforanstaltningen i forhold til indeklima i eksisterende bolig er fortsat ved at blive revurderet. Der er i 2016 etableret ventilation af kloak til bedre sikring af indeluft i bolig. Lokaliteten Vadsbyvej 16A (G-OSD) I 1970 erne blev der etableret en kemikaliefordelingscentral på lokaliteten. Et meget stort oplag af tromler med mange forskellige kemikalier blev opbevaret direkte på jorden. Det medførte en kraftig forurening af jorden samt påvirkning af det underliggende sekundære grundvandsmagasin med især chlorerede opløsningsmidler. Forureningen truede eksisterende vandindvinding og grundvandsressourcen generelt i området. Der er hidtil anvendt 18,5 mio. kr. til undersøgelser, projektering og etablering. Status: Afværgeforanstaltningerne i kildeområderne på lokaliteten er afsluttet. Der er gennemført en termisk oprensning i 2010 samt en afgravning af forurenet jord i 2011 og i I alt er der fjernet i størrelsesorden 500 kg chlorerede opløsningsmidler fra moræneleren. Regionen fortsætter en overvågning af forureningen i grundvandet for at dokumentere effekten af den gennemførte afværgeforanstaltning Kongevejen (G-OSD, 2016) Der er påvist forurening med chlorerede opløsningsmidler i jord, poreluft og grundvand. Forureningen stammer fra driften af maskin- og metalvarefabrik på Kongevejen 155 fra 1934 til ca Forureningen udgør en trussel mod grundvandsressourcen i området og drikkevandsindvindingen ved Dybendal Kildeplads. Siden 2002 har der været afværgepumpning, som afskærer den videre spredning af grundvandsforureningen. Der er etableret en afværgeboring, to infiltrationsboringer og et vandbehandlingsanlæg på Kongevejen 155. Der er hidtil anvendt 25,4 mio. kr. til undersøgelse, projektering, etablering og drift. Udgifter til etablering af nye afværgeforanstaltninger er vurderet til yderligere ca. 18 mio. kr. Status: Der er gennemført supplerende afgrænsende undersøgelser, revurdering af den eksisterende afværgepumpning, afværgeprogram og skitseprojektering i 2013 og Jordforureningen ved kilden er afgrænset. Forureningen udgør en risiko i forhold til grundvandet, hvis afværgepumpningen stoppes. Med baggrund i de gennemførte undersøgelser og revurdering af den eksisterende afværgepumpning er der i 2016/2017 igangsat en egentlig oprensning af jordforureningen i kildeområdet på Kongevejen 155 og 157 (termisk oprensning). Afværgepumpningen flyttes uden for varmeområdet og fortsættes i varmeperioden og i ca. 2 år, hvorefter det skal vurderes om den kan ophøre. Formålet er at sikre drikkevandet, som Lyngby-Taarbæk Forsyning oppumper ved Dybendal Kildeplads. Lokaliteterne , og Lundtoftevej 150 (Hempel), Lundtoftevej 160 (Electrolux) og Lundtoftegårdsvej 95 (G-OSD, 2016) Forureningen stammer primært fra fabrikation af køleskabe og består af chlorerede opløsningsmidler. Der er hidtil anvendt 9,7 mio. kr. på undersøgelser. De skønnede omkostninger til yderligere undersøgelser, etablering og drift af teknisk oprensningsanlæg udgør ca. 70 mio. kr. Status: Der er udført omfattende forureningsundersøgelser, og det er vurderet, at forureningen truer eksisterende vandindvinding og grundvandsressourcen generelt. De afgrænsende undersøgelser med henblik på afgrænsning af grundvandsforureningen og endelig afklaring af risikoen for drikkevandsindvindingen er fortsat i Undersøgelserne skal kunne danne baggrund for en vurdering af mulige afværgetiltag og evt. oprensning af forureningen. Undersøgelserne fortsætter i 2017 med bl.a. dybe boringer i det sekundære grundvandsmagasin og boringer til det primære

191 Punkt nr "Indberetning om jordforurening 2016" til Miljøstyrelsen Bilag 3 - Side -11 af 25 grundvandsmagasin. Der er igangsat skitseprojektering for ventilering af den umættede zone med det formål at afskære denne del af forureningen fra at nå ned til grundvandet. Undersøgelserne forventes afsluttet ultimo Lokalitet Damhusdalen (A, 2015) Forureningen stammer fra terrænregulering af et område syd for Damhussøen med bl.a. en blanding af dagrenovation, affald fra Den Kongelige Porcelænsfabrik og gasværksmateriale fra begyndelsen af 1900-tallet og inden udstykning til parcelhuse i 1930 erne. Forureningen består af PAH er, tungmetaller og tunge kulbrinter. Forureningen truer arealanvendelsen ved meget følsom anvendelse. De skønnede etableringsomkostninger udgør ca mio. kr. Her er forudsat en gennemsnitspris pr. parcel på 0,3-0,6 mio. kr.). Hidtil er der gennemført værditabsoprydninger for 9,9 mio. kr. (heraf 0,2 mio. kr. i 2016). Status: Der er gennemført kortlægningsundersøgelser på de fleste parceller. Omfattende undersøgelser og oprensning gennemføres iht. Værditabsordningen, efterhånden som der bevilges midler fra denne. I er der på 2 ejendomme gennemført afværgeforanstaltninger i henhold til Værditabsordningen. Jord med konstateret forurening over afskæringskriterierne er blevet udskiftet med uforurenet jord ned til ½ meter under terræn. I 2014 er der gennemført oprydninger iht. Værditabsordningen på 14 ejendomme. I 2015 er der gennemført oprydninger iht. Værditabsordningen på 9 ejendomme. Lokalitet Søllerød Gasværk (G-OSD, 2016) Gasværket i Søllerød er beliggende i umiddelbar nærhed af Holte Vandværks boringer og forholdsvist tæt på Søllerød Sø. Gasværket blev nedlagt for ca. 35 år siden og revet ned i I den forbindelse blev der foretaget en delvis oprydning på grunden. Københavns Amt har ved undersøgelser af grunden i 1997 og 1998 konstateret, at grundvandet var forurenet med cyanid og benzen, og det blev vurderet, at forureningen kunne udgøre en risiko for den nærliggende vandforsyning. Der er herefter udført afgravning af cyanid-hotspots, oppumpning af grundvand samt phytooprensning af gasværksgrunden. De samlede omkostninger til undersøgelse, etablering af oprensning og den hidtidige drift udgør ca. 25,2 mio. kr. Herudover kommer årlige driftsomkostninger på 0,4 mio. kr. (2016) de næste 25 år. Den samlede akkumulerede udgift forventes derfor at blive ca. 32 mio. kr. Hvis de igangværende undersøgelser peger på, at der med fordel kan gennemføres anden form for afværgetiltag, kan det ændre på størrelsen af den forventede samlede omkostning til oprensningen. Status: Oppumpning af grundvand samt phytooprensning af gasværksgrunden. Anlægget er i drift. Der er i 2009 påbegyndt undersøgelser på grunden for at se om den nuværende oprensning er tilstrækkelig eller om der skal ske en optimering af eksisterende afværge samt yderligere oprensningsindsats. De endelige undersøgelsesresultater forelå i foråret I forbindelse med skitseprojekteringen i 2012 blev der konstateret ikke tidligere fundet forurening med høje koncentrationer af tjære PAH. Dette har betydet, at der er blevet udført endnu flere undersøgelser for dels at få afgrænset forureningen, og dels at få risikovurderet denne, samt for at komme med mulige alternativer til supplerende oprensning. I 2015 er der foretaget en ny historisk kortlægning af eventuelle andre potentielle tjære hot spot på området. På baggrund af denne kortlægning er der udført nye undersøgelser til bl.a. afgrænsning af et nyt tjære hot spot, samt til afgrænsning af forureningsspredningen i retningen mod den eksisterende vandindvinding. De samlede undersøgelser konkluderer, at der er en risiko for grundvandsressourcen generelt under de nuværende forhold med den eksisterende afværgepumpning. Såfremt den eksisterende afværgepumpning standses, er der også en risiko mod Holte Vandværk. I 2016 er der udarbejdet et nyt afværgeprogram for lokaliteten vedr. oprensning af det nye tjære hot spot. Der er på baggrund heraf igangsat

192 Punkt nr "Indberetning om jordforurening 2016" til Miljøstyrelsen Bilag 3 - Side -12 af 25 forundersøgelser til nærmere vurdering af soil mixing som oprensningsmetode. Endvidere er der i foråret 2017 udført nærmere afgrænsning af indsatsområdet for oprensningen. Rapportering af forundersøgelserne forventes medio Lokalitet Trørød Deponeringsplads (A) Forureningen stammer fra opfyldning af en tidligere grusgrav med haveaffald og jord forurenet med opbrudt asfalt m.m. i 1970 erne inden udstykning til parcelhuse i 1980 erne. Forureningen består af lossepladsgas, PAH er og tungmetaller. Der kan være eksplosionsrisiko fra lossepladsgas. Jordforureningen truer arealanvendelsen ved meget følsom anvendelse. De skønnede etableringsomkostninger i forhold til kontaktrisiko udgør ca. 11 mio. kr. Her er forudsat en gennemsnitspris pr. parcel på 0,6 mio. kr. Der er i 2015 anvendt 0,5 mio. kr. til oprensning af én parcel på området under værditabsordningen. Derudover skal der anvendes ca. 1 mio. kr. ( kr. årligt i 20 år) til gasafværgen. Akkumuleret driftsudgift udgør 3,0 mio. kr. Status: Der er gennemført omfattende undersøgelser og afværge for gasrisiko i 1996 dækkende området med gasrisiko. Gasafværgen på den vestlige del af arealet har været indstillet siden 2005 mens der har været overvåget for at se om der kom fornyet gasudvikling med henblik på helt nedlukning af denne del af afværgen. Denne del af gasafværgen blev besluttet nedlukket i Værditabsoprydning i form af udskiftning af ½ m jord på en af matriklerne i I 2013 blev gasafværgen på den østlige del af arealet forsøgsvist nedlukket. Da moniteringen i forbindelse hermed har vist at der stadig dannes methan, genoptages gasafværgen på den østlige del i 2014, hvor der retableres sug på en enkelt ejendom. Den øvrige del af ledningsføringen er sløjfet. I 2015 er anlægget neddroslet med en mindre pumpe, som passer til, at der kun afværges på en ejendom. I 2015 er der endvidere gennemført værditabsoprensning på én ejendom på den tidligere deponeringsplads. Lokalitet Skovlytoften 33/Skættekæret 11 (G-OSD, OFV, 2016) Forureningen stammer fra køleskabsproduktion og består af chlorerede opløsningsmidler. Forureningen truer grundvandsressourcen generelt og en recipient (Søllerød Sø). De skønnede omkostninger til etablering og drift af teknisk oprensningsanlæg udgør ca. 16 mio. kr. De hidtidige undersøgelsesudgifter beløber sig til 3,7 mio. kr. Status: Der er gennemført omfattende undersøgelser i og i I 2015/2016 er der gennemført en moniteringsrunde med vandprøvetagning og pejlinger i eksisterende boringer for at få en opdateret status på forureningsudviklingen. Der er fortsat konstateret en dybereliggende forureningsfane med chlorerede opløsningsmidler nedstrøms lokaliteten. Forureningsfanen har en udstrækning på ca m i syd-sydøstlig retning og har nået området ved Søllerød Sø. Meget tyder på, at forureningsfanen strømmer under søen, men pga. komplekse hydrogeologiske forhold omkring søen er det vanskeligt at vurdere, om grundvandsforureningen strømmer op i søen. I 2017 vil det blive forsøgt at lokalisere kilden samt supplere datagrundlaget for beregning af størrelsen af denne. Videre undersøgelse af risikoen i forhold til overfladevand indgår i den pulje af overfladevandssager, som med brug af Miljøstyrelsens screeningsværktøj udpeges til nærmere indsats efter Lokalitet Kastrup Forstrand (R) Forureningen stammer fra en udvidelse af kystlinjen i første halvdel af 1900-tallet ved hjælp af deponering af bygnings- og industriaffald, herunder kemikalieaffald. Forureningen består af bl.a. arsen, phenoler, klorphenoler, phenoxysyrer, cyanid, lossepladsgas, chlorerede opløsningsmidler og nedbrydningsprodukter heraf flygtige aromater og kulbrinter. Forureningen truer en recipient

193 Punkt nr "Indberetning om jordforurening 2016" til Miljøstyrelsen Bilag 3 - Side -13 af 25 (Øresund). De skønnede omkostninger til etablering af teknisk oprensningsanlæg udgør mere end 10 mio. kr. Omkostninger til drift af teknisk oprensningsanlæg afhænger af oprensningsmetode. Der er i 2014 anvendt 2,2 mio. kr. til sikring af at der uforurenet jord i den øverste halve meter på legeplads på arealet. Status: Grundvandsforureningen er undersøgt omkring 1990 og udgør ikke en trussel over for grundvandsressourcen, da arealet er beliggende uden for indvindingsopland. I forbindelse med regionens legepladsprojekt i 2014 blev det konstateret, at der på legepladsen vest for lystbådehavnen var jordforurening med bl.a. tungmetaller, pesticider, oliekomponenter og PAHforbindelser i den øverste halve meter jord. Regionen fik derfor afgravet 30 cm forurenet jord og retableret med 50 cm uforurenede fyldmaterialer (sand, muld og rullegræs). Det blev hermed sikret, at børn ikke kan få kontakt med forurenet jord indenfor den normale anvendelsesdybde på 0,5 m. Omkring store træer, som blev bevaret, blev der udlagt ecoblokke, så der heller ikke her er mulighed for kontakt til den underliggende forurenede jord. Andre aktørers indsats: Tårnby Kommune har etableret en strand og søbad ud for affaldsdepotet. Til en sikring af at der ikke sker udsivning af perkolat til strand og badevand, overvåges der. Desuden overvåges strømningsretningen i det sekundære magasin, der pt. er mod vest (ind mod land). Forstrandsarealet er under omdannelse til rekreativt areal. Arbejdet er reguleret af 8 i jordforureningsloven. Der udføres afværgeforanstaltninger i forhold til udeklima, jordkontakt og lossepladsgas. Dette består overordnet i at udlægge drænlag på oprindeligt terræn til afdræning af både lossepladsgas, flygtige forureningskomponenter og nedsivende vand. Derpå udlægges min. 0,75 m uforurenet jord. Lokalitet Magle Allé 10 (G-opl) Forureningen stammer fra et renseri og består af chlorerede opløsningsmidler. Forureningen truer en eksisterende vandindvinding og grundvandsressourcen generelt. De skønnede etableringsomkostninger udgør mere end 10 mio. kr. Driftsomkostningerne afhænger af den valgte oprensningsmetode. Status: Der er gennemført omfattende undersøgelser og udarbejdet afværgeprogram. Vandindvindingen i området forventes i løbet af en kortere årrække ødelagt af saltvandsindtrængning. Lokalitet Ballerupvej 16 og Kirke Værløsevej 32 (G-OSD) På Kirke Værløsevej 32 og Ballerupvej 16 har der været renserivirksomhed. Omfattende undersøgelser viste, at jord og grundvand var kraftigt forurenede med chlorerede opløsningsmidler og deres nedbrydningsprodukter. På Kirke Værløsevej 32 er der etableret oppumpning fra sekundært grundvand samt udsugning af poreluft. Endvidere er der etableret hydraulisk kontrol af det primære grundvand. Grundejer har etableret vacuumudsugning under gulvet i det tidligere renseri. På Ballerupvej 16 er der etableret oppumpning som hydraulisk kontrol samt ventilation af primært grundvand. Endvidere er der etableret udsugning under kælder i hotspot. De samlede omkostninger til undersøgelse, etablering af oprensning og den hidtidige drift udgør 17,0 mio. kr. Hertil kommer årlige driftsomkostninger på 0,3 mio. kr. de næste 5-10 år. Den samlede akkumulerede udgift forventes derfor at blive ca. 19 mio. kr. Status: Anlæg i drift. Oppumpet forurenet vand samles og renses på et fælles kulfilteranlæg, hvorefter det udledes til Søndersø Dansk A-Træ Brande A/S (G-OSD) På grunden har imprægnering af træ fundet sted. Dette har givet en jord- og grundvandsforurening med tjære og tungmetaller. Forureningen udgør en risiko for grundvandet og arealan-

194 Punkt nr "Indberetning om jordforurening 2016" til Miljøstyrelsen Bilag 3 - Side -14 af 25 vendelsen. Forurenet jord og sediment fra den nærliggende sø er deponeret på grunden i et specialdepot. Skal man fjerne risikoen fra forureningen, kræver det en opgravning af forurenet jord og oppumpning af forurenet grundvand. Dette skønnes at kunne gøres for mio. kr. Status: Der er tidligere opgravet sediment fra en mindre sø. Der foregår løbende overvågning. Der er langt til nærmeste vandværk, og forureningen udgør derfor ikke et akut grundvandsproblem. Den nuværende arealanvendelse er ikke truet. Der er i 2011 og 2014 gennemført en rutinemæssig monitering og vurdering af grundvandskvaliteten ved grunden. Revurdering af moniteringen på ejendommen, der er påbegyndt i 2012 forventes afsluttet primo 2016, efter indarbejdning af de supplerende moniteringsdata. Revurderingen har vist, at grundlaget for at foretage en fyldestgørende risikovurdering af forureningen er spinkelt, idet der foreligger en række uafklarede forhold, som er af afgørende betydning for i hvilken udstrækningen forureningen på lokaliteten udgør en risiko for grundvandsressourcen. Tilsvarende vurderes det, at der er stor usikkerhed om hvorvidt den aktuelle forureningsspredning opfanges i det eksisterende moniteringsprogram. Overvågningen er på denne baggrund indstillet og afventer resultaterne af yderligere videregående undersøgelser Fritz Hansens Eftf. A/S Møbelfabrik (G-OSD) Regionen har et teknisk oprensningsanlæg i drift i Allerød. Anlægget har siden 1995 oppumpet og oprenset en forurening, der stammer fra Fritz Hansens møbelfabrik samt andre forureningskilder i det centrale Allerød. Jord, poreluft og det sekundære grundvandsmagasin er forurenet med chlorerede opløsningsmidler. Forureningen er spredt til 3 nærliggende drikkevandsboringer, som alle er udtaget af produktionen. Det har ikke været muligt at finde egentlige kraftige forureningskilder i jorden hos Fritz Hansens møbelfabrik. Region Hovedstaden oppumper forurenet grundvand, og anlægget er medvirkende årsag til, at forureningen ikke spredes, så Lillerød Andelsvandværk fortsat kan indvinde rent drikkevand. De hidtidige omkostninger til undersøgelser, teknisk oprensningsanlæg og drift beløber sig til ca. 20,5 mio. kr. og med fortsatte årlige driftsomkostninger på kr. (2016) over de næste 20 år vil den samlede akkumulerede udgift blive ca. 26 mio. kr. Status: Der sker aktiv oppumpning af forurenede grundvand i det sekundære magasin til sikring mod uacceptabelt spredning af forureningen til det primære grundvandsmagasin og således at der fortsat kan indvindes rent drikkevand. En revurdering af grundvandsforureninger samt oprensnings- og vandindvindingsstrategi i det centrale Allerød har vist, at den nuværende afværgepumpestrategi i tilstrækkelig grad fanger forureningen fra de kendte kilder i det centrale Allerød og således at forureningskilderne ikke udgør en trussel mod drikkevandsindvindingen. Samtidigt er der ved en frivillig forureningsundersøgelse samme sted konstateret kraftig grundvandsforurening med MTBE fra en eksisterende tankstation. Den fortsatte offentlige indsats i forhold til forureningen med chlorerede opløsningsmidler skal afstemmes i forhold til resultatet af den frivillige indsats overfor MTBE forureningen efter miljøbeskyttelsesloven. Vandværket har i 2015 etableret en ny indvindingsboring i Ravnsholt Skov Røde Port Savværk (G-OSD) På grunden har der været imprægnering af træ. Dette har givet en jord- og grundvandsforurening med tjære og tungmetaller. Forureningen udgør en risiko for grundvandet. Hvis man skal fjerne risikoen fra forureningen, kræver det en opgravning og oppumpning af forurenet grundvand. Dette skønnes at kunne gøres for mio. kr. Status: Der er ikke følsom arealanvendelse. Der foregår løbende overvågning af grundvandet. Der er i 2011 og 2014 gennemført en rutinemæssig monitering og vurdering af grundvandskvaliteten ved grunden. Revurdering af moniteringen på ejendommen, der er påbegyndt i 2012 er afsluttet i 2016, efter indarbejdning af de supplerende moniteringsdata Revurderingen har vist, at grundla-

195 Punkt nr "Indberetning om jordforurening 2016" til Miljøstyrelsen Bilag 3 - Side -15 af 25 get for at foretage en fyldestgørende risikovurdering af forureningen er spinkelt, idet der foreligger en række uafklarede forhold, som er af afgørende betydning for i hvilken udstrækningen forureningen på lokaliteten udgør en risiko for grundvandsressourcen. Tilsvarende vurderes det, at der er stor usikkerhed om hvorvidt den aktuelle forureningsspredning opfanges i det eksisterende moniteringsprogram. Overvågningen er på denne baggrund indstillet og afventer resultaterne af yderligere videregående undersøgelser og Uggeløse lossepladser (OFV, 2016) På lossepladserne er der deponeret dagrenovation og industriaffald. Der er bl.a. deponeret ca m 3 kupolovnsslam fra Stålvalseværket samt tønder med tjære. Det er skønnet at udgiften til fjernelse af de deponerede tønder vil overstige 10 mio. kr. Kedelsø Å er kraftigt påvirket med perkolat fra pladserne. Undersøgelser viser, at grundvandet ikke er påvirket med kemikalier. Naturstyrelsen fører tilsyn med Amagerforbrændingens monitering på (Uggeløse II) (Uggeløse I) falder indenfor Region Hovedstadens ansvarsområde, da der er tale om et forurenet område jævnfør Jordforureningsloven. Regionen har dog kun mulighed for at prioritere en indsats på arealet i forhold til recipient, da risikoen for mennesker og grundvand er vurderet som værende lav. Status: Grundvandet er ikke påvirket med kemikalier. Kedelsø Å er derimod påvirket med perkolat. Efter at jordforureningsloven pr. 1. januar 2014 har fået recipienter med som offentligt indsatsområde, er Uggeløse I med i den pulje af lokaliteter, som skal gennem Miljøstyrelsens screeningsværktøj, med henblik på at fastlægge, om der skal ske en offentlig indsats i forhold til overfladevand. For er der i december 2016 udført en risikovurdering over for overfladevand. Det vurderes, at der kan være en risiko for Kedelsø Å/Græse Å Bregnerødvej 94 (G-OSD, 2016) Forurening fra tidligere metalindustri, hvor der er produceret stålreoler. Der er påvist høje koncentrationer af chlorerede opløsningsmidler i jord, poreluft og grundvand på ejendommen. Forureningen er opstået i forbindelse med spild fra et tidligere trikar. Forureningen er fortrinsvist udbredt under en bebyggelse, som i dag anvendes til kontor. Forureningens omfang er af en størrelse, så oprensning er nødvendig, idet den truer grundvandet. De hidtidige omkostninger til undersøgelser, projektering og etablering udgør 14,5 mio. kr. Status: Der er udført afgrænsende undersøgelser i Afværgeprogram og skitseprojekt er udarbejdet i 2010 og 2011, inkl. forundersøgelser med henblik på endelig udvælgelse af afværgemetode. Afværgeprojekt med termisk oprensning som totalentreprise blev igangsat ultimo 2012 og afsluttet med udgangen af Oprensningen omfattede umættet zone og der er efterfølgende i 2016 udarbejdet et afværgeprogram for grundvandsforureningen til vurdering af behov og muligheder for afværge af grundvandsforureningen. Bregnerødvej 94 ligger indenfor oplandet til Birkerød Vandværk. Der er i 2016 igangsat opstilling af en grundvandsmodel for Birkerød Vandværks indvindingsopland. Denne grundvandsmodel kan måske vise, om forureningsfanen fra Bregnerødvej 94 er kritisk i forhold til den samlede forureningsbelastning af grundvandet i indvindingsoplandet til Birkerød Vandværk og dermed om der skal ske yderligere afgrænsning af forureningsfanen. Vurdering og beslutning om evt. afværge på Bregnerødvej vil ske efter en områdebaseret tilgang, som tillige involverer øvrige forurenede lokaliteter i Birkerød Erhvervskvarter og som også medtages i grundvandsmodellen. Rapportering af grundvandsmodellen forventes i efteråret Maskinfabrikken Vertex og Metro og Nordisk Emalieværk (G-OSD)

196 Punkt nr "Indberetning om jordforurening 2016" til Miljøstyrelsen Bilag 3 - Side -16 af 25 Jord og grundvand er forurenet med chlorerede opløsningsmidler og har forurenet en drikkevandsboring på Birkerød Vandforsyning. Forureningen stammer fra flere metalvirksomheder på Toftebakken i Birkerød. Frederiksborg Amt igangsatte derfor en oppumpning af forurenet grundvand samt ventilation af poreluften. Det oppumpede forurenede grundvand renses og udledes til Dumpedalsrenden. Anlægget skal køre de næste 30 år for at sikre, at forureningen ikke spredes til de nærliggende drikkevandsboringer. De hidtidige omkostninger til undersøgelser, teknisk oprensningsanlæg og drift beløber sig til ca. 11,0 mio. kr. og med fortsatte årlige driftsomkostninger på ca kr. (2015) vil den samlede akkumulerede udgift blive ca. 20 mio. kr. Status: Den aktive oppumpning af forurenet grundvand skal sikre en uacceptabel spredning grundvandsforureningen mod Birkerød Vandforsyning Klintehøj Vænge 16 (G-OSD, 2016) Forureningen er opstået i forbindelse med drift af Nordisk Tråd Industri siden Fra 63 til 87 har der været anvendt TCE i produktionen, hvilket har givet anledning til forurening i jord og grundvand. De hidtidige omkostninger til undersøgelser og projektering beløber sig til ca. 2,0 mio. kr. Omkostningen til oprensning af kilden har hidtil beløbet sig til ca. 2,6 kr. hertil kommer oprensning af forureningsfanen nedstrøms forureningen. Det skønnes at den samlede omkostning vil udgøre mere end 10 mio. kr. Status: Der er udført afgrænsende undersøgelser i og afværgeprogram og skitseprojektering i I er der etableret afværge på lokaliteten, i form af aktiv ventilation af et umættet sandlang, beliggende 13 til 17 meter under terræn. Afværgeforanstaltningerne sikrer, at forureningen fra de overliggende jordlag ikke længere spredes til det underliggende grundvandsmagasin. Moniteringen på ventilationsanlægget viser vedvarende høj massefjernelse af TCE. Aktuelt, med udgangen af 2016, er der fra den umættede zone opsamlet ca. 40 kg TCE og ca. 25 kg PCE. Endvidere ses der efter et års drift begyndende og fortsat stigende indhold af PCE, som ikke vurderes at stamme fra selve lokaliteten. Der er i 2016 igangsat undersøgelser til vurdering og lokalisering af kilden til det betydelige PCE-indhold. Indsatsen mod grundvandsforureningen under lokaliteten, håndteres i sammenhæng med øvrige grundvandsforureninger under Birkerød industrikvarter. Der er i 2016 udarbejdet et afværgeprogram for grundvandsforureningen til vurdering af behov og muligheder for afværge af grundvandsforureningen. Klintehøj Vænge ligger tæt på oplandet til Birkerød Vandværk og der er i 2016 igangsat opstilling af en grundvandsmodel for Birkerød Vandværks indvindingsopland. Denne grundvandsmodel kan måske vise, om forureningsfanen fra Klintehøj Vænge er kritisk i forhold til den samlede forureningsbelastning af grundvandet i indvindingsoplandet til Birkerød Vandværk eller for andre indvindinger og om der dermed skal ske yderligere afgrænsning eller oprensning på lokaliteten. Vurdering og beslutning om evt. afværge af grundvandsforureningen ved Klintehøj Vænge vil ske efter en områdebaseret tilgang, som tillige involverer øvrige forurenede lokaliteter i Birkerød Erhvervskvarter og som også medtages i grundvandsmodellen. Rapportering af grundvandsmodellen forventes i efteråret Pilehøj Vænge 10 (G-OSD, 2016) Forurening fra tidligere standseværk der har lavet forarbejdning af stål. Der er påvist høje koncentrationer af chlorerede opløsningsmidler i jord, vand og poreluft. Forureningen er sandsynligvis opstået i forbindelse med utætheder omkring et trikar og befinder sig fortrinsvist under bebyggelse. Forureningen vurderes med de foreliggende data at være af et omfang, så oprensning er nødvendig. De hidtidige omkostninger til undersøgelser beløber sig til 2,1 mio. kr. Hidtidige omkostninger til projektering og gennemførelse af oprensning udgør 18,6 mio. kr. Den samlede omkostning skønnes at blive ca. 21 mio. kr.

197 Punkt nr "Indberetning om jordforurening 2016" til Miljøstyrelsen Bilag 3 - Side -17 af 25 Status: Der er i 2009 igangsat afgrænsende undersøgelser som er afsluttet i I forbindelse med skitseprojekteringen i 2012 blev det vurderet, at forureningen ikke var tilstrækkeligt afgrænset i et hjørne. Der er derfor i 2013 udført en supplerende undersøgelse for at få afgrænset forureningen forud for beslutning af omfang af afværge og metode hertil. Afværgeforanstaltninger på kildegrunden blev opstartet i marts 2014, hvor en termisk oprensning blev etableret og igangsat. Denne afværgedel blev afsluttet primo Herefter er der i første halvdel af 2015 etableret et vakuumventilationsanlæg, som skal afværge forurening i et dybere sandlag. Vakuumventilationsanlægget forventes at skulle være i drift i 5-10 år. Indsatsen mod grundvandsforureningen under lokaliteten, håndteres i sammenhæng med øvrige grundvandsforureninger under Birkerød industrikvarter. Vakuumventilationsanlægget er overgået til drift i Der er i 2016 udført moniteringsboringer til grundvandet på og omkring lokaliteten til monitering på effekten af termisk oprensning og ventilation i den umættede zone. Der er endvidere udarbejdet et afværgeprogram for grundvandsforureningen til vurdering af behov og muligheder for afværge af grundvandsforureningen. Pilehøj Vænge ligger indenfor oplandet til Birkerød Vandværk og der er i 2016 igangsat opstilling af en grundvandsmodel for Birkerød Vandværks indvindingsopland. Denne grundvandsmodel kan måske vise, om forureningsfanen fra Pilehøj Vænge er kritisk i forhold til den samlede forureningsbelastning af grundvandet i indvindingsoplandet til Birkerød Vandværk og dermed om der skal ske yderligere afgrænsning eller oprensning på lokaliteten. Vurdering og beslutning om evt. afværge på Pilehøj Vænge vil ske efter en områdebaseret tilgang, som tillige involverer øvrige forurenede lokaliteter i Birkerød Erhvervskvarter og som også medtages i grundvandsmodellen. Rapportering af grundvandsmodellen forventes i efteråret Bakkegårdsvej 201 Humlebæk (G-OSD, 2016) På Bakkegårdsvej 201 i Humlebæk har der været forskellige industrielle aktiviteter bl.a. hvor der er sket spil af trichlorethylen. Forureningen udgør en risiko for grundvandsressourcen og for indvindingen ved Humlebæk Vandværk ca. 1,8 km nedstrøms. Det er vurderet, at der er mellem 50 og 150 kg trichlorethylen i jord, luft og grundvand. Der er hidtil anvendt 5,3 mio. kr. til undersøgelse og skitseprojektering af forureningen. Udgifter til oprensning er i skitseprojektet vurderet til at koste mellem 15 og 35 mio. kr. Status: Der er i 2015 udarbejdet skitseprojekt. I 2017 forventes der udarbejdet detailprojekt for evt. termisk oprensning Stålvalseværket (OFV) Stålvalseværket har deponeret sit produktionsaffald på et opfyldt område. Jorden indeholder olie og tungmetaller. Forureningen udgør ikke en risiko for drikkevandsindvindingen i området. Undersøgelser viser, at der sker en udsivning af olie og tungmetaller til Roskilde Fjord. Forureningsudbredelsen på ejendommen er ikke fastlagt. Det vurderes, at en oprensning vil koste mange millioner kroner. Status: Risiko for Roskilde Fjord. Afventer stillingtagen til recipientindsats, som tidligst vil ske i Egeskovvej 18 (G-OSD, 2016) På ejendommen Egeskovvej 18 er der påvist omfattende forurening med chlorerede opløsningsmidler i jord, grundvand og poreluft. Der har været anvendt TCE i perioden til affedtning af metalemner. I perioden blev TCE hovedsageligt anvendt til rengøring af sprøjtekabine. Frem til 1979 er der desuden sket affedtning af større metalemner udendørs. Forureningen udgør en trussel mod grundvandsressourcen i området og drikkevandsindvindingen ved

198 Punkt nr "Indberetning om jordforurening 2016" til Miljøstyrelsen Bilag 3 - Side -18 af 25 Espergærde Vandværk. Der er hidtil anvendt 3,5 mio. kr. til undersøgelser og 4,5 mio. kr. til projektering og etablering af afværge i forhold til forureningen. Udgifter til etablering af afværgepumpning er vurderet til ca. 5,5 mio. kr. med en efterfølgende årlig driftsudgift på 0,2 mio.kr. i 50 år. Samlet udgift beløber sig herved til ca. 19 mio. kr. Status: Der er udført afgrænsende undersøgelser, afværgeprogram og skitseprojekt i Omkostninger til oprensning af hotspot er skønnet til mio. kr., hvorfor en billigere løsning i form af afværgepumpning og vandbehandling er valgt. Etableringen af afværgeforanstaltningerne er påbegyndt medio 2016 og forventes færdig marts Herefter overgår afværgeanlægget til drift Fabriksvej 17 - Shamban Europa A/S (G-OSD, 2015) Der er konstateret forurening af poreluft, jord og grundvand på ejendommen med chlorerede opløsningsmidler, primært triklorethylen (TCE). Forureningen kan henføres til aktiviteter med bl.a. affedtning af metalemner i perioden ca Forureningen er senest undersøgt i 2001, hvor der bl.a. blev konstateret forurening med TCE ned til ca. 60 m s dybde svarende til hele den vertikale udbredelse af det sekundære magasin. I 40 m s dybde blev der påvist en koncentration af TCE på 84 mg/l. Samlet blev det vurderet, at der var i størrelsesordenen 3-6 kg chlorerede opløsningsmidler i poreluft og porevand i den umættede zone samt kg chlorerede opløsningsmidler i det sekundære grundvandsmagasin. Frederiksborg Amt igangsatte i 2001 en midlertidig oppumpning af forurenet grundvand, men der er ikke dokumentation for, at oppumpningen har været tilstrækkelig til at hindre en yderligere spredning af forureningen. I 2006, da oppumpningen standsede, var der oppumpet ca. 243 kg chlorerede opløsningsmidler fra det sekundære magasin. Forureningen udgør en potentiel trussel mod Snekkersten Vandværks indvinding fra det primære magasin. Vandværket er ét af 5 vandværker i den kommunale vandforsyning med en årlig indvinding på ca m³ og indgår i kommunens vandforsyningsplanlægning frem til i al fald 2017 jf. Helsingør Kommunes Vandforsyningsplan (Helsingør Kommune, Teknisk Forvaltning, 2007). På grund af den store udbredelse af forureningen både horisontalt og vertikalt, bliver det meget dyrt at afgrænse og oprense forureningen. Udgifter til henholdsvis undersøgelser, oprensning og drift af anlægget skønnes at beløbe sig til ca mio. kr. Status: Overvågning af forureningen viser, at forureningsniveauet har været faldende i de etablerede boringer, formentlig hovedsagelig som følge af oppumpning af forurenet grundvand i perioden Oppumpningen blev standset, fordi forureningskoncentrationen i det oppumpede grundvand faldt kraftigt. Yderligere undersøgelser af forureningens styrke og udbredelsen vil være nødvendige i forhold til en pålidelig risikovurdering. Det var regionens plan at gennemføre afsluttende undersøgelser i området i 2013 eller Helsingør Kommune oplyste imidlertid på et møde i efteråret 2013, at indvindingen til Snekkersten vandværk vil blive flyttet, så Fabriksvej forventes at komme til at ligge udenfor indvindingsoplandet. En oversigt over indvindingsoplandenes beliggenhed (marts 2016) viser, at lokaliteten ligger næsten 1 km fra oplandsgrænsen til både Solbakkeværket og Snekkersten Vandværk. På den baggrund er yderligere undersøgelse af forureningen på lokaliteten udskudt til efter Hillerød Kommunes Losseplads (Holmene) (OFV) På Holmene losseplads er der deponeret dagrenovation og industriaffald. Der er bl.a. deponeret flere tønder med olie. Undersøgelser har vist, at det sekundære grundvandsmagasin er påvirket med perkolat. Der er ikke fundet forurening med oliekomponenter i grundvandet. Det terrænnære grundvand og Pøle Å er påvirket af perkolat. Region Hovedstaden holder løbende kontrol. Hvis det viser sig, at tønderne lækker, kan fjernelse af forureningsrisikoen hurtigt overstige 10 mio. kr.

199 Punkt nr "Indberetning om jordforurening 2016" til Miljøstyrelsen Bilag 3 - Side -19 af 25 Status: Der er løbende kontrol af grundvandet i området. Den seneste monitering er gennemført i Specielle grundvandsforhold (artesisk) gør, at der ikke sker nedsivning af perkolat til dybereliggende grundvand. Perkolat strømmer derfor ud i Pøle å. Efter at jordforureningsloven pr. 1. januar 2014 har fået recipienter med som offentligt indsatsområde, er lokaliteten med i den pulje af lokaliteter som skal gennem Miljøstyrelsens screeningsværktøj, med henblik på at fastlægge om der skal ske en offentlig indsats i forhold til Pøle Å Collstrop Træimprægnering (G,OFV, 2016) På det tidligere Collstrop A/S har man imprægneret træ. Denne aktivitet har forurenet jord og grundvand med tungmetaller, klorphenoler og tjærestoffer. Det skønnes, at ca m 3 jord er stærkt forurenet. Man har fjernet flere jerntønder med imprægneringsslam og fjernet sedimenter med tungmetaller i grøftesystemet. Det er vurderet, at forureningen kan udgøre en risiko for Esrum Sø og det målsatte vandløb Bramaholm Bæk. Søsedimentet i Esrum Sø indeholder allerede tungmetaller fra Collstropgrunden. Arealet må ikke bruges som rekreativt område og svampeplukning. Der er anvendt 7,7 mio. kr. på den hidtidige indsats. Skal forureningen fjernes, kan det ifølge 20 år gamle beregninger og med datidens metoder, koste op til mio. kr. Det tidligere driftsareal er afspærret, så den nuværende arealanvendelse ikke er truet. Status: Region Hovedstaden har afsluttet de i 2008 opstartede aktiviteter: 1. Undersøgelse af eventuel forurening af overfladejorden på en naturlegeplads, som er nabo til Collstrop-grunden. Undersøgelsen har vist at naturlegepladsen ikke er forureningspåvirket. 2. Der har været gennemført et overvågningsprogram for arsenindholdet i overfladevandet fra de grøfter, der afvender grunden til Esrum Sø. Undersøgelsens resultat er, at der ikke tilledes arsen til Esrum Sø, idet det eventuelle indhold af arsen i overfladevandet bundfældes i grøfterne. 3. I 2009 blev der foretaget en gennemgang af alle tidligere gennemførte forureningsundersøgelser. Det blev vurderet, at det burde belyses med større sikkerhed end hidtil, at der ikke sker transport af arsen til Esrum Sø gennem det sekundære grundvandsmagasin. Miljøstyrelsen fik derfor i 2010 gennemført en supplerende undersøgelse af det sekundære grundvandsmagasin. Undersøgelsen viste, at der aktuelt ikke sker en transport af arsen til Esrum Sø via det sekundære grundvandsmagasin. Undersøgelsen konkluderer, at der vil gå op mod 500 år, før arsenholdigt grundvand fra grunden når Esrum Sø. 4. I forlængelse af Miljøstyrelsens undersøgelse iværksatte Region Hovedstaden i 2016 en overvågning af terrænnært grundvand, sekundært grundvand, overfladevand og bundsediment fra grøfter og vandløb. Moniteringen gennemføres hvert 10. år. Moniteringen i 2016 var inddelt i to faser. Den første fase blev gennemført i foråret 2016 og den anden i november Den foreløbige rapport konkluderer, at resultat af moniteringen ikke giver anledning til et ændret risikobillede overfor grundvand og overfladevand i forhold til den tidligere vurdering. Ud over moniteringen blev grøftesystemet øst for Collstropgrunden kortlagt, for at fastlægge de mulige spredningsveje via overfladevand. Derudover er der foretaget human- og økotoksikologiske vurderinger af arsenforureningen i vand og sediment i grøfter øst for Collstropgrunden. Vurderingens konklusion påpeger, at børns leg i området og deraf følgende indtagelse af sediment og vand ikke forventes at udgøre en akut sundhedsmæssig risiko ved det målte forureningsniveau. De niveauer af arsen, der er påvist i vandprøver i tre målepunkter i området øst-nordøst for Collstropgrunden, er højere end det generelle økotoksikologiske vandkvalitetskrav for arsen. Der foreligger således principielt en risiko for økotoksikologiske effekter på vandlevende organismer i de undersøgte grøfter, men om den reelt vil komme til udtryk lokalt vil dels afhænge af, hvilke organismer der konkret er til stede i vandmiljøet i området, og dels af, i hvor høj grad disse organismer har formået at tilpasse sig de herskende arsenniveauer. Med hensyn til se-

200 Punkt nr "Indberetning om jordforurening 2016" til Miljøstyrelsen Bilag 3 - Side -20 af 25 diment findes der ikke noget kvalitetskriterie, som de påviste koncentrationer kan holdes op imod. Foreliggende laboratoriedata på undersøgte arter af vandlevende snegle samt regnorme indikerer dog en risiko for, at der kan forekomme effekter på sedimentlevende organismer, i det mindste ved den højeste målte arsenkoncentration. For højerestående dyr som hunde vurderes det, at deres eksponering via indtag af grøftevand vil være så begrænset, at risikoen for toksiske effekter af arsen forbundet med at færdes i området er ubetydelig. 5. Regionen har ultimo 2015 indgået en aftale med grundejeren Naturstyrelsen om at stille grunden til rådighed for rådgivere og forskningsinstitutioner, som vil gennemføre udviklingsprojekter om undersøgelse og oprydning af tungmetalforurenede grunde. Aftalen gælder indtil videre i fem år. Primo 2016 har regionen etableret testfaciliteter og infrastruktur på grunden, som skal understøtter disse projekter. Regionen forventer, at udviklingsprojekterne kan være med til at udpege økonomisk overkommelige metoder til oprensning eller immobilisering af tungmetaller på denne og lignende lokaliteter. I perioden er der indtil videre igangsat eller planlagt syv udviklingsprojekter på lokaliteten: Elektrodialytisk rensning af CCA-forurenet jord (DTU Byg og Orbicon) Elektrodialytisk rensning af slamaske fra Avedøre (DTU Byg og Krüger) Phytoekstraktion af tungmetaller (GEO og Outzen pro) Kemisk vask af tungmetalforurenet jord (KU) Reductive stabilization of CCA metals (Geosyntec) Microbiological and Molecular Tools for Remediation of Metal-Polluted sites (KU PhD projekt) Elektrodialytisk rensning af norsk havnesediment (DTU Byg) Rungstedvej 19 (G-OSD, 2016) På Rungstdevej 19 har der tidligere været renseri. De hidtidige omkostninger til undersøgelser udgør 0,9 mio. kr. Hidtidige omkostninger til projektering og etablering udgør 10,5 mio. kr. Det forventes at de samlede udgifter til oprensning i forhold til hotspot udgør mindst 13,5 mio. kr. Status: Der er udført oprensning med injektion af SRD i Efter monitering i 5 år udføres pt. undersøgelser for at afklare, om der som oprindelig planlagt skal udføres en runde SRD-injektion mere eller om den skal over gå til monitering eller anden evt. en anden form for afværgeforanstaltning Kyndbyværket (OFV) Kyndbyværket har deponeret tjæreslam og flyveaske på grunden. Jorden indeholder olie og PAH er. Forureningen udgør ikke en risiko for drikkevandsindvindingen i området men kan udgøre en risiko i forhold til Isefjord. Det vil koste mere end 10 mio. kr. at fjerne depotet. Da depotets størrelse imidlertid ikke er kendt, er det vanskeligt at give et bedre bud på økonomien. Status: Risiko for Isefjord. Afventer stillingtagen til recipientindsats, som tidligst vil ske i Møllevej 9, Nivå (G-OSD, 2016) På Møllevej 9 har der været forskellige industrielle aktiviteter bl.a. affedtning af metalemner fra en tidligere virksomhed på ejendommen Kosan Tecknova. Der er fundet 2 hot spot på ejendommen og der pågår stadig undersøgelser da der antages at være flere hot spot med trichlorethylen. Forureningen udgør en risiko for Nordvands indvindingsboringer, der er beliggende ca. 400 meter nedstrøms. De hidtidige omkostninger til undersøgelser udgør 8,7 mio. kr. Hidtidige omkostninger

201 Punkt nr "Indberetning om jordforurening 2016" til Miljøstyrelsen Bilag 3 - Side -21 af 25 til projektering og etablering udgør 14,4 mio. kr. Det forventes at de samlede udgifter til oprensning er mindst 30 mio. kr. Status: Det ene hotspot er under oprensning, idet der blev udført Jet-injektion af ZWI i I 2015 er der efterfølgende Jet-injektionen moniteret på grundvandet for at følge effekten af ZWIinjektionen. Det forventes, at der som minimum skal moniteres i fem år. Ejendommen er endnu ikke færdigundersøgt, så undersøgelserne på ejendommen fortsætter også i Vestergade 5, Skuldelev (G-OSD, A, 2016) HENRIETTE En tidligere metalvarefabrik har forårsaget en massiv forurening i jord og grundvand omkring et gadekær. Utætte kloaksystemer har bidraget til spredning af forureningen især omkring gadekæret. Der er indtil nu konstateret 6 hot spot (navngivet område I, II, III, IV, V og VII); hvor oprensning i to områder er afsluttet (område I og V) og i andre to områder er oprensningen i gang (område III og IV). Forureningen har spredt sig til et sekundært grundvandsmagasin, og danner i dag en ca. 250 m lang forureningsfane. De seneste undersøgelser viser, at afværgeindsatserne omkring gadekæret har haft en effekt, idet der ses ved aftagende forureningsindhold i grundvandet. Forureningsstoffer kan spredes via utætte kloakker til boliger, men dette er blevet afhjulpet i et samarbejde mellem Frederikssund Forsyning og Region Hovedstaden, der har finansieret tætning af lange kloakstrækninger i Skuldelev by. Regionen har igennem en årrække med prøvetagning i kloakkerne kontrolleret, at de fortsat er tætte. Derudover har forurening fra det sekundære grundvand kunnet afdampe og trænge ind i boliger via utætheder i fundamenter og rørgennemføringer. Regionen har gennemført indeklimamålinger over en årrække og resultaterne herfra viser, at indeklimaet i dag i langt de fleste boliger ikke er påvirket af den underliggende grundvandsforurening. Tre boliger er indeklimasikret ved ventilation under gulv. Forureningen har også spredt sig til det dybe kalkmagasin, hvorfra Skuldelev Vandværk indvinder drikkevand. Modelberegninger og forureningsundersøgelser viser, at den ene indvindingsboring er truet af forurening Der er indtil videre brugt ca. 79,7 mio. kr. til sikring af grundvand og indeklima i Skuldelev by. Det forventes, at der vil blive brugt mindst 25 mio. kr. yderligere. Den samlede akkumulerede udgift bliver derfor mindst 100 mio. kr. Status: I 2016 besluttede Regionsrådet at udskyde eventuel oprensning under selve fabriksanlægget i Skuldelev (område II) med henvisning til Regionens strategi om prioritering af forurenede grunde og målsætningen om mest miljø for pengene. Da forureningen fra område II truer Skuldelev Vandværks drikkevandsindvinding har Regionen etableret en sladderhanksboring og gennemfører en meget intensiv grundvandsovervågning i et stort antal boringer. Skuldelev Vandværk og Frederikssund Kommune får direkte besked om analyseresultaterne. Regionsrådets beslutningen om at udskyde eventuel oprensning af område II har ikke betydning for regionens igangværende aktiviteter i den øvrige del af Skuldelev, der især har til formål at sikre indeklimaet. I 2016 blev der udført undersøgelser til vurdering af effekten af afværgeindsatserne ved Gadekæret og generelt ses en positiv effekt af regionens afværgeindsats på grundvandsforureningen under byen. Regionen fortsætter med at overvåge forureningens styrke og udbredelse samt at kloakkerne fortsat er tætte og dermed ikke fungerer som spredningsvej. Regionen fortsætter indeklimamålinger i de 3 boliger, hvor der kan måles lave indhold af forureningskomponenter i indeklimaet. I 2016 udførte regionen en undersøgelse af regnvandsledningen ud mod Koholm mose. Mosen er p.t. ikke truet af grundvandsforureningen og regionen vil fortsat være opmærksom på dette Steensbjerggård, losseplads (G-OSD, 2016) En ukontrolleret deponering og spild ved afbrænding af plast- og kemikalieaffald har forurenet grundvandet med opløsningsmidler. Flere private drikkevandsboringer er lukket som følge af foru-

202 Punkt nr "Indberetning om jordforurening 2016" til Miljøstyrelsen Bilag 3 - Side -22 af 25 reningen, og Hørup Kildeplads og Sundbylille Vandværk er truede. Frederiksborg Amt har igennem en årrække oppumpet forurenet grundvand, og dette fortsættes de næste 30 år. Anlægget og de foreløbige driftsomkostninger beløber sig til ca. 12,6 mio. kr. Hertil kommer fortsatte årlige driftsomkostninger på ca. 0,3 mio. kr. (2015). Den samlede akkumulerede udgift bliver derfor mindst 15 mio. kr. Status: Der sker aktiv oppumpning af grundvand, der sikrer mod uacceptabel spredning af grundvandsforurening. Revurdering af afværgeanlægget er startet op i 2016 og fortsætter i Frydensbergvej (G-OSD, 2016) På Frydensbergvej 29 er jord, poreluft og grundvand forurenet med chlorerede opløsningsmidler (PCE). Forureningen er spredt over skel til Frydensbergvej 31. Forureningen stammer fra tidligere metalsliberi og finmekanik/elektronikværksted ( ). Forureningen i jord og grundvand er afgrænset. Regionens hidtidige omkostninger til undersøgelser udgør 0,5 mio. kr. Hidtidige omkostninger til projektering og etablering udgør 10,5 mio. kr. Det forventes at de samlede udgifter til oprensning i forhold til hotspot og i fane udgør mindst 13 mio. kr. Status: I 2008/2009 er der gennemført oprensning på ejendommene Frydensbergvej 29 og 31. Hovedkilden er bortgravet til dybder af hhv. 5, 6 og 7 m u.t. Der er bortkørt tons forurenet jord fra ejendommen. Restforureningen vurderes til ca. 40 kg PCE. Fra december 2009 er iværksat oxidation af restforureningen af chlorerede opløsningsmidler samt monitering. Som oxidationsmiddel anvendes kaliumpermanganat. Der er indtil juli 2013 gennemført 7 injektioner med hver 400 kg kaliumpermanganat, i alt 2,8 ton. Injektionerne er foretaget i december 2009, maj 2010, september 2010, august 2011, maj 2012, september 2012 samt juli Efter juli 2013 blev injektionerne stillet i bero, men monitering på grundvandet er fortsat. Formålet med moniteringen er at følge effekten af den udførte opgravning samt den efterfølgende behandling med kaliumpermanganat. Der er udført monitering af grundvand i 2014, 2015 og Den hidtil gennemførte afværge (opgravning og oxidation med kaliumpermanganat) har betydet en midlertidig reduktion af forureningskoncentrationerne i forureningsfanen med næsten en størrelsesorden i det sekundære magasin, som dog efterfølgende (efter stop af injektionerne med kaliumpermanganat) især i 2015 igen er stigende. Restforureningen der blev efterladt i gravefronter under grundvandsspejlet vurderes at være nedbrudt, bortset fra forureningen i moræneleret, der omgiver drænrørene under bunden af udgravningen, hvor der ses tilbagediffusion til fyldmaterialet fra den omgivne moræneler. Det må forventes, at der i de næste mange år (minimum år) vil kunne ses en påvirkning fra restforureningen i moræneleret. Det vurderes, at den vertikale spredning fra det sekundære til det primære magasin er ubetydelig Stenlillevej 21 (G-OSD, A, 2016) Afgrænsende undersøgelser har vist, at et tidligere renseri har forurenet jord, poreluft og grundvand med chlorerede opløsningsmidler. Forureningen udgør en trussel mod grundvandsressourcen i området og drikkevandsindvindingen ved Smedebakken Vandværk og Værebro Kildeplads. Omkostninger til undersøgelser, oprensning af forurening i hotspot og fane og evt. drift af teknisk oprensningsanlæg til sikring af drikkevandsressourcen forventes at blive mere end 10 mio. kr. Siden 2007 er der anvendt ca. 1,5 mio. kr. til undersøgelser og 3,0 mio. kr. til afværge i hotspot. Status: Der er gennemført afgrænsende undersøgelser i 2009, 2010 og Forureningen ved kilden og i grundvandet er afgrænset. Forureningen udgør en uacceptabel risiko i forhold til grundvandet, men udgør ikke en aktuel risiko mod det nærliggende vandværk eller i forhold til boliganvendelsen. Bortgravning af forurening ved kilde og reduktion af forurening i fane ved tilførelse af bakterier og substrat er udpeget som de mest optimale afværgemetoder. Bortgravning af forureningen ved kilden blev foretaget i 2012 og der blev etableret dræn og boringer til monite-

203 Punkt nr "Indberetning om jordforurening 2016" til Miljøstyrelsen Bilag 3 - Side -23 af 25 ring af restforureningen i grundvandet og til brug ved evt. senere afværgeforanstaltning overfor grundvandsforureningen i form af SRD eller ISCO. Retablering efter afværgen blev afsluttet i Der er foretaget monitering af forurening i grundvandet i 2014, 2015 og 2016 og udviklingen af forureningen i grundvandet vil også de næste år blive undersøgt, inden der tages beslutning om afværgeforanstaltninger over for grundvandsforureningen Engvej 20 (G-OSD, 2016) Et tidligere autoværksted med autolakering beliggende på Engvej 20 har ført til forurening i jord og grundvand med chlorerede opløsningsmidler og i mindre omfang oliekomponenter. Der estimeres at være ca. 140 kg chlorerede opløsningsmidler i jorden, der udgør en risiko for områdets grundvandsressource og drikkevandsindvinding. De hidtidige omkostninger til undersøgelser udgør 1,0 mio. kr. Hidtidige omkostninger til projektering og etablering udgør 2,9 mio. kr. Det forventes at de samlede udgifter til oprensning af forureningen udgør mindst 13 mio. kr. Status: Der er over en årrække gennemført undersøgelser af forureningen og i 2016 blev der projekteret en afværgeløsning. Løsningen består i, at opgrave forurenet jord til ca. 8 meter under terræn. Forud for afgravningen, var det nødvendigt at fjerne den bygning, der i sin tid husede de forurenende aktiviteter. Status er, at gravearbejdet er i gang og afværgeforanstaltningerne afsluttes i I en årrække herefter vil foregå en overvågning af forureningsindholdet i grundvandet for at dokumentere effekten af afværgeindsatsen Ravnsbjergvej 1 og Ravnsbjergvej 8, Stenløse, Danish Aerotechnology Systems A/S (G-OSD, 2016) På grunden har man tidligere produceret ammunition og forarbejdet metaldele til fly. Undersøgelser har vist, at grundvandet er kraftigt forurenet med chlorerede opløsningsmidler. Grundvandsforureningen er endnu ikke helt afgrænset, men er konstateret i hele sandmagasinets dybde ned til kalken ca. 60 m u.t. Grunden ligger i OSD på yderkanten af indvindingsoplandet til Værebro Kildeplads og truer dermed Københavns Energis indvindingsboringer her. Region Hovedstaden er i gang med yderligere undersøgelser med henblik på at vurdere omfanget af de nødvendige oprensningstiltag overfor grundvandsforureningen. Den store udbredelse i dybden vanskeliggør oprensning. Det skønnes, at undersøgelser, oprensning samt drift af teknisk oprensningsanlæg vil beløbe sig til langt over 10 mio. kr. Der er siden 2007 anvendt ca. 16,8 mio. kr. på undersøgelser, projekteringsforberedende tiltag, bortgravning af hot spot, etablering og drift af vacuumventilation under kildeområdet på Ravnsbjergvej 1. Der er udført en lang række undersøgelser, der bl.a. omfatter screening og prøvegravninger i udbredte omkringliggende mark- og skovarealer, herunder indenfor et ca m² stort tidligere råstofgraveområde til lokalisering af potentielt nedgravede tønder og hot spot områder, komplicerede undersøgelser i en nuværende virksomheds produktionsbygninger, undersøgelser ved en række øvrige bygninger, hvor der potentielt kan være kildeområder og dybe boringer til kalkmagasinet 60 m u.t. Undersøgelserne viser, at der findes flere hot spot områder og at forureningen med chlorerede opløsningsmidler har nået kalkmagasinet. Der er udført grundvandsmodellering, som viser, at der på sigt er risiko for spredning til Værebro Kildeplads 3 km syd for lokaliteten. Status: Der er i 2011 udført en række supplerende undersøgelsesaktiviteter. På Ravnsbjergvej 1 er der dels foretaget nærmere afgrænsning af forureningsomfanget i den umættede zone og udført tests til dimensionering af oprensningen. På Ravnsbjergvej 8 er der gennemført undersøgelser til fastlæggelse af spredningsraten/fluxen i grundvandet til nærmere vurdering af risici for nedstrøms indvindinger samt til vurdering af behov for kildeoprensning. Kildeoprensning på Ravnsbjergvej 8 vanskeliggøres af beliggenheden under en produktionsvirksomhed i drift. Hotspot i

204 Punkt nr "Indberetning om jordforurening 2016" til Miljøstyrelsen Bilag 3 - Side -24 af 25 kildeområdet på Ravnsbjergvej 1 blev bortgravet i 2012 kombineret med vakuumventilation. Undersøgelser vedr. grundvandsforureningens omfang og vurdering af oprensningsmuligheder fortsættes. Dette arbejde vanskeliggøres af fanens arealmæssige og store dybdemæssige udbredelse. Fanen fra Ravnsbjergvej 1 er i 2014 afgrænset i sydlig retning og der er udarbejdet skitseprojekt med vurdering af afværgeløsninger for grundvandsforureningen. Der udarbejdes et detailprojekt med henblik på håndteringen af grundvandsforureningen. Vakuumventilationen til fjernelse af forurening i det umættede sandlag under kildeområdet på Ravnsbjergvej 1 har været i drift siden etableringen i Anlægget forventes at skulle være i fortsat drift i de kommende år. Der er i 2016 igangsat revurdering af ventilationsanlægget og på baggrund af rapporten forventes driften justeret i 2017 til et reduceret antal aktive ventilationsboringer med forventet drift nogle år endnu. Der er i 2016 endvidere udført en omfattende moniteringsrunde på grundvandet for en fornyet status over grundvandsforureningen og vurdering af nedbrydningspotentiale. Rapporten fra foråret 2017 indikerer begrænset nedbrydning og en uændret forureningssituation. Det forventes at der i 2017 igangsættes detailprojektering af afværgepumpning overfor grundvandsforureningen Udlejrevej (G-OSD, 2016) Anlægget på Udlejrevej fjerner forurening fra grundvandet, der stammer fra et pelsberederi fra ca Jord, poreluft og grundvand er forurenede med chlorerede opløsningsmidler. Mange drikkevandsboringer er lukkede på grund af forureningen. De hidtidige omkostninger til undersøgelser, teknisk oprensningsanlæg, drift og overvågning beløber sig til ca. 22,1 mio. kr. Oprensningen er ophørt. Status: Oprensningen er afsluttet. Der er efterfølgende i en 5 års periode moniteret i forhold til grundvandet. På baggrund af moniteringsresultaterne er moniteringen indstillet. Kommune og vandværk har ikke ønsket at overtage boringerne, så regionen har i 2016 fået sløjfet anlægget og boringerne. Lokaliteten er i november 2016 risikovurderet i forhold til overfladevand, og det vurderes, at der ikke er risiko over for overfladevand. Andre forureninger Der findes ud over ovennævnte 61 lokaliteter en række sammenhængende områder med flere uafhængige punktkilder og områder med diffus forurening, som vil belaste budgetterne med mere end 10 mio. kr. pr. område. Disse er ikke medtaget på listen, da de ikke ligger inden for definitionen store forureninger. Neden for beskrives tre af disse områder. Birkerød Vandforsyning (G-OSD, 2016) En række forureningssager i Birkerød Industrikvarter viser at jord og det primære grundvandsmagasin er forurenet med enten chlorerede opløsningsmidler eller krom. Alle virksomheder har håndteret affedtningsmidler eller tungmetaller. Koncentrationen af chlorerede opløsningsmidler i grundvandet på flere grundene ligger mellem 1-6 mg/l. Ingen af forureningsfanerne er afgrænsede. For at fjerne risikoen over for vandværket, vil en oprensning og efterfølgende drift af de mange forureninger beløbe sig til mere end 30 mio. kr. Status: Hele området moniteres, og på flere grunde gennemføres afgrænsende undersøgelser af forureningen i jord, vand og poreluft, med henblik på vurdering af risiko og valg af oprensningsme-

205 Punkt nr "Indberetning om jordforurening 2016" til Miljøstyrelsen Bilag 3 - Side -25 af 25 tode. I de seneste år er der gennemført flere kildeoprensninger. I 2013 er der med udgangspunkt i oplandet til Birkerød Vandforsyning nedsat en arbejdsgruppe, som er kommet med et forslag til arbejdsmetode for en oplandsbaseret tilgang til undersøgelse og afværge i forhold til indvindingsoplande med mange store forureningskilder til forskel for at angribe hver forureningskilde en af gangen i prioriteret rækkefølge. Der er i 2014 påbegyndt afgrænsende undersøgelser på en lang række forurenede lokaliteter i indvindingsoplandet til Birkerød Vandforsynings indvindingsboringer. Der er også i 2014 gennemført en moniteringsrunde i moniteringsboringerne omkring Toftebakken. Det er sket ud fra et ønske om at få undersøgt alle kendte forureninger med chlorerede opløsningsmidler i dette indvindingsopland. Når der er så er etableret overblik over alle de kendte forureningsfaner, som udgør en risiko for vandindvindingen, kan der laves en samlet, hensigtsmæssig strategi for afværgetiltag i forhold til forureningsfanerne. Det er forventningen at denne fremgangsmåde vil gøre at indsatsen sker, hvor den giver størst effekt for færrest ressourcer. Undersøgelser er forsat i gang på enkelte lokaliteter og færdiggøres i Endvidere opstilles der i 2016 en grundvandsmodel for Birkerød indvindingsopland til modellering af faneudvikling og planlægning af en koordineret afværgeindsats i oplandet, herunder særligt i Birkerød Industrikvarter, hvor der er flere lokaliteter, der hver især påvirker grundvandet med chlorerede opløsningsmidler i niveauet 1-10 mg/l. Endvidere er der en MTBE-forurening, som skal vurderes nærmere mht. risiko og monitering eller afværge. På baggrund af undersøgelserne og modelleringen udpeges de lokaliteter, der skal videreføres til regionens afværgeindsats, som forventes gennemført i Farum Vandværk (G-OSD) Undersøgelser har vist, at flere forureningsfaner med chlorerede opløsningsmidler er på vej mod Farum Vandværk. Der er opsporet mindst tre mulige forureningskilder. En samlet oprensning af forureningen med fjernelse af hot-spot områder, oppumpning af grundvand med efterfølgende drift på mindst 10 år, vil koste ca. 15 mio. kr. Status: Grundvandet nedstrøms industriområdet moniteres. Der er gennemført flere mindre V2- undersøgelser. På flere ejendomme gennemføres afgrænsende undersøgelser af forureningen i jord, vand og poreluft, med henblik på vurdering af risiko og valg af oprensningsmetode. Lokalitet Diffus forurening fra Bergsøe-grunden på nabogrunde (boliger) (A) Ovennævnte virksomhed har givet anledning til en diffus forurening af en række nabogrunde. Grundene er forurenede med bly og cadmium, der udgør en trussel mod arealanvendelsen. Hidtil er 18 parcelhusgrunde undersøgt og V2-kortlagt. Det vurderes dog, at væsentligt flere grunde er forurenede i tilsvarende grad. Oprensning af forureningerne vurderes at koste i gennemsnit 0,6 mio. kr. pr. grund. Status: Glostrup Kommune har udskiftet overjord i børneinstitutionerne i det berørte område. Københavns Amt har gennemført kortlægningsundersøgelser og detaljerede undersøgelser iht. Værditabsordningen. Fremover gennemføres detaljerede undersøgelser og oprensning iht. regionens prioritering samt detaljerede undersøgelser og oprensning iht. Værditabsordningen i den takt, der bevilges midler til lokaliteter optaget på ventelisten.

206 Punkt nr "Indberetning om jordforurening 2016" til Miljøstyrelsen Bilag 4 - Side -1 af 3 Bilag - Oversigt over Region Hovedstadens udviklingsprojekter i 2016 Udviklingsprojekter i forhold til undersøgelse af forurening Fluxmålere Optisk sensor til måling af forureningsdampe i indeklimaet Geofysik i kildeområder Bestemmelse af in situ nedbrydningsrater af chlorerede opløsningsmidler Måling af forurening i kalk DTU kalkprojekt Afpropning af geoprobehuller En central parameter i risikovurdering af en forurening i grundvandet, er at kunne bestemme hvor meget forurening, der spredes i grundvandet, hvor hurtigt det går og i hvilken retning det sker. Til dette er der udviklet en række målemetoder herunder Fluxmåleren, som Region Hovedstaden har udviklet i samarbejde med producenten Sorbisense. I 2015 og 2016 har regionen samlet alle de producenter, der findes og har iværksat et sammenlignende studie, hvor ligheder/forskelle/fordele/ulemper ved de forskellige metoder undersøges. Sideløbende er der iværksat en markedsrelateret undersøgelse, der skal kortlægge hvor i regionens opgaver, målemetoderne har særlig stor værdi. Dette arbejde er udført i samarbejde med Region Sjælland. En generel vidensudveksling på området er desuden sket i tæt dialog med Region Syddanmark. I samarbejde med Rambøll og DTU fotonik er der udviklet et system til optisk realtime måling af klorerede opløsningsmidler. Prototypen er testet i 2015 og optimering ift. detektionsniveauer er fortsat i Sammen med Orbicon, Århus Universitet, GEUS og Kbh. Universitet er der igangsat et projekt der skal finde og implementere geofysiske metoder der kan 3D-undersøge geologi i kildeområder på cm-skala. Målet er at kunne forstå kompleks geologi på et langt mere detaljeret niveau end det er muligt i dag og med anvendelsen af færre boringer. I 2014 blev forskellige metoder screenet, og i 2015 blev tests i felten udført med de tre mest lovende metoder. Herefter blev geologien blotlagt med en stor udgravning, så metodernes resultater kunne sammenlignes med virkeligheden. I 2016 blev en detaljeret databehandling og afrapportering gennemført. Endelig blev en af metoderne afprøvet på en rigtig forureningsundersøgelse i eksisterende boringer. Visse forureningsstoffer kan nedbrydes til uskadelige stoffer i grundvandet, af de bakterier, der naturligt forekommer i grundvandet. Hvis nedbrydning forekommer er risikoen overfor grundvandet langt mindre, eller måske slet ikke til stede, sammenlignet med en situation uden nedbrydning. Men nedbrydning kræver nogle helt specifikke forhold, og det kan derfor være svært at udtale sig om hvorvidt det forekommer på en given lokalitet, og i givet fald om det går hurtigt nok til at reducere forureningen til et acceptabelt niveau. Der blev derfor iværksat et projekt sammen med Orbicon og Krüger og med en videnskabelig følgegruppe bestående af forskere fra DTU Miljø, GEUS og Århus Universitet, der har til formål at udvikle en måler til bestemmelse af nedbrydningsrater af chlorerede opløsningsmidler. I 2015 blev der foretaget et litteraturstudium og i 2016 blev der arbejdet på videreudvikling og test af målemetoden. Arbejdet fortsætter i I erkendelsen af at vi mangler metoder der giver undersøgelsestæthed i kalken, blev der i 2013 gennemført et projekt til udredning af mulighederne for at genbruge terrænnære MIP screeningsmetoder i den hårde kalk. Projektet kombinerede eksisterende kalkboremetoder med screeningssonder. I udredningsprojektet deltog en større gruppe der repræsenterede danske og internationale forskningsinstitutioner, rådgivere, entreprenører, producenter m.fl. I udføres en række feasibilitystudier i laboratoriet, som skal afdække, hvorvidt MIP-metoden kan give brugbare måleresultater på kalk. Under den treårige rammeaftale med DTU arbejdes der med undersøgelse af stoftransportprocesser i kalk med henblik på at skabe grundlag for undersøgelser og oprensning i kalk. På videregående undersøgelser er der de senere år i stigende grad blevet anvendt geoprobesonderinger. Dette medfører et langt større antal huller på en forureningssag ofte også i kildeområder. Der er blevet gennemført en undersøgelse, der har haft til formål

207 Punkt nr "Indberetning om jordforurening 2016" til Miljøstyrelsen Bilag 4 - Side -2 af 3 Geostatistik CMT filtre Udtagning af porevandsprøver i med olie i moræneler at undersøge praksis i DK for afpropning af geoprobehuller, danske og udenlandske retningslinjer og vurdere risikoen ved mangelfuld afpropning. Endelig er der udført et forsøg med forskellige hyppigt anvendte afpropningsmetoder. På mange forureningssager udtages et meget stort antal jordprøver, der analyseres for forureningsindhold. Der er gennemført et projekt, der har undersøgt hvordan disse store datamængder kan anvendes bedst muligt ved hjælp af geostatistik. Både med det formål at målrette evt. yderligere undersøgelser bedst muligt, men også at designe afværgeløsninger med mest valuta for pengene. Anvendelsen af CMT filtre til niveauspecifik prøvetagning af grundvand har været afprøvet af flere rådgivere med skiftende resultater og succes. Der er blevet gennemført en erfaringsopsamling og analyse af hvilke forhold man skal være særlig opmærksom på ved brugen af CMT filtre. Region Hovedstaden har indgået et samarbejde med DMR om at teste og optimere en ny metode til udtagning af porevandsprøver på forurenede lokaliteter domineret af moræneler. Målinger af porevandskoncentrationen i den umættede zone kan potentielt få stor betydning for risikovurderinger over for grundvandet på sager, hvor der er tale om hængende kilder med ukendt transportafstand/-tid til det underliggende grundvand. Metoden er baseret på sugeceller, som monteres i en boring i den ønskede dybe typisk lige under jordforureningen. Via et vakuum suges porevandet ud af jorden og eventuelle forureningsstoffer opsamles på en Sorbicelle, hvorefter porevandskoncentrationen kan bestemmes på et analyselaboratorium. Risikovurdering og måling af CO2 Ved en revurdering af en række passive afværgeanlæg på parcelhuse, der er placeret på en gammel losseplads, er der fundet kuldioxid. Der er målt kuldioxid i poreluft, hulrummet og i indeklimaet. Da der ikke findes en grænseværdi for kuldioxid i almindelige boliger, er der igangsat et udviklingsprojekt, så vi kan opnå mere viden på området. Udviklingsprojektet er opdelt i 3 faser, 1) hvilke niveauer af kuldioxid kan man opnå i almindelige boliger beliggende på uforurenede grunder, 2) kuldioxids toksikologiske egenskaber og 3) er der andre typer af lokaliteter, hvor vi også skal være opmærksomme på dannelse af kuldioxid. Projektet laves i samarbejde med NIRAS og Statens Byggeforskningsinstitut og der har været en tæt dialog med Styrelsen for Patientsikkerhed. Projektet afsluttes 1. halvår Udviklingsprojekter i forhold til oprensning/afværge af forurening EK-TAP Indeklimasikring Regionen har i samarbejde med NIRAS, GeoSyntec (USA) og North Eastern University (USA) udviklet en helt ny in situ oprensningsmetode kaldet EK-TAP som er en forkortelse af EletroKinetisk termisk assisteret persulfat. In situ oprensning betyder, at forureningen bliver renset op det sted, hvor jorden ligger, i stedet for at grave den forurenede jord op. Ideen går ud på, at man ved at påføre elektrisk spænding til jorden kan få spredt persulfat, som er en slags rensemiddel til forurening. Desuden kan man med den elektriske spænding få hævet temperaturen i jorden, og derved aktiveret persulfaten, så den reagerer med forureningen. I 2015 er der gennemført en pilottest af metoden på regionens testgrund. I regionen er der en række sager hvor, der skal gennemføres foranstaltninger for at beskytte folks boliger mod forureningsdampe, som siver fra jordforureningen og op i husene. Det kan enten være eksisterende huse eller nybyggeri på forurenede grunde. Der er iværksat flere projekter til at løse denne udfordring dels en kortlægning af hvordan man bedst

208 Punkt nr "Indberetning om jordforurening 2016" til Miljøstyrelsen Bilag 4 - Side -3 af 3 Rensning af afværgevand Elektrokemisk zone ATES og oprensning muligt sikrer indeklimaet i nybyggeri, dels et projekt, der går ud på at indbygge materialer, under gulvet, der binder forureningen fast, så den ikke kan trænge op i husene, og dels et projekt, der ser på rensning af forurening, der er sluppet ind i husene. Projekterne har involveret partnere som COWI, Orbicon og Københavns Universitet. Region Hovedstaden har ca. 80 igangværende anlæg, der oppumper forurenet vand og renser det med aktivt kul. Men omkostningen til rensning af afværgevand kan være høj, og især for nogle stoffer, sker der hurtigt gennembrud i det aktive kul. Derfor er der igangsat et projekt med det formål at optimere rensningen i afværgeanlæg. Projektet ser på om det er muligt at fremme en biologisk nedbrydning af forureningsstofferne i beholderne med aktivt kul, fx ved at tilsætte ilt og næringsstoffer. Projektet udføres i samarbejde med Århus Universitet, Arkil og Geosyntec. Erhvervs-phd-projekt om udvikling af en metode til in situ oprensning af forurenet grundvand ved hjælp af elektrokemi, som alternativ til afværgepumpning. Ved hjælp af elektroder etableres en elektrokemisk zone i grundvandsmagasinet, som kan nedbryde chlorerede opløsningsmidler. Fokus er på intelligent anvendelse og kombination af forskellige elektrokemiske processer for at optimere abiotisk og biotisk nedbrydning. Der udføres eksperimentelt arbejde både i 1D (en kolonne) og 2D (en forseglet sandkasse) Region Hovedstaden har fået udarbejdet et litteraturstudie vedrørende kombinering af ATES (Aquifer Thermal Energy Storage) og SRD (Stimuleret reduktiv dechlorering). Litteraturstudiet samler op på teori og erfaringer med at kombinere ATES og oprensning. Formålet med projektet er at undersøge, om der er mulighed for synergi-effekter mellem ATES og oprensning af grundvandsforureninger med klorerede opløsningsmidler ved stimuleret reduktiv deklorering (SRD). Den forøgede opblanding og det forøgede grundvandsflow, samt varmeafgivelsen til grundvand i forbindelse med ATES-anlæg kan benyttes til at accelerere den reduktive deklorering og dermed oprensning af forurenede grunde i Danmark. Kombinationen af de to teknologier er fornylig afprøvet i Holland med lovende resultater, og derfor vil projektet undersøge, om teknologien kan overføres til Danmark. Der vil især være fokus på de praktiske erfaringer, der allerede er opnået i projekter verden over.

209 Punkt nr "Indberetning om jordforurening 2016" til Miljøstyrelsen Bilag 5 - Side -1 af 2 Bilag Region Hovedstadens servicemål for kortlægning af jordforurening

210 Punkt nr "Indberetning om jordforurening 2016" til Miljøstyrelsen Bilag 5 - Side -2 af 2

Vis mere