Neurorehabilitering Del 1 Rehabilitering generelt

Transkript

1 Neurorehabilitering Del 1 Rehabilitering generelt Selma Marie 27. november 2017 Lektor Inge Wilms, PhD 1 Inge Wilms, Ph.D. Lektor og leder af BRATLab (Brain Rehabilitation, Advanced Technology and Learning lab) ved Institut for Psykologi, Københavns Universitet Ph.d. i avanceret, computer-baseret genoptræning (CfH & KU) Cand. IT i Multimedie teknologi og spil (IT og læring) v/ IT Universitetet BA i Filosofi v/ Københavns Universitet Bifag i Informationspsykologi på Københavns Universitet Software ingeniør, IBM Danmark A/S Afd. Leder, IBM EMEA Corp. Afd. Leder, Satair A/S 2 27/02/2014 1

2 Tidsplan for i dag Neuro-rehabilitering og udfordringer Grundlaget for træning og genoptræning af kognitive færdigheder? Adfærd og plasticitet betydning for Neurorehabilitering Frokost Træning og aktivitet i kognitiv rehabilitering. Cases På kanten af det nyeste Afrunding og feedback Neuro- Rehabilitering 4 2

3 Rehabilitering - definition Rehabilitering af mennesker med nedsat funktionsevne er en række af indsatser, som har til formål at sætte den enkelte i stand til at opnå og vedligeholde den bedst mulige fysiske, sansemæssige, intellektuelle, psykologiske og sociale funktionsevne. Rehabilitering giver mennesker med nedsat funktionsevne de redskaber, der er nødvendige for at opnå uafhængighed og selvbestemmelse. (WHO Oversat af Sundhedsstyrelsen i 2010) Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger, pårørende og fagfolk. Formålet er, at borgeren, som har eller er i risiko for at få betydelige begrænsninger i sin fysiske, psykiske og/eller sociale funktionsevne, opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv. Rehabilitering baseres på borgerens hele livssituation og beslutninger og består af en koordineret, sammenhængende og vidensbaseret indsats. Kilde: "Hvidbog om rehabiliteringsbegrebet - Rehabilitering i Danmark" (2004) 5 Hvad er neuro-rehabilitering? Neurorehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem en person med neurologisk dysfunktion pga sygdom, traumer eller misdannelser, dennes pårørende og relevante fagfolk med det formål at den pågældende genvinder størst mulig funktionsevne og selvstændighed. (Dansk Neurologisk Selskab ( Hvad er en neurologisk dysfunktion? 6 3

4 Kognitiv neurorehabilitering Forbedring af hukommelse, opmærksomhed, koncentration, evne til planlægning, iværksætning og strukturering af handling, perceptionsforstyrrelser Kognitive vanskeligheder optræder i mange sammenhænge Hjerneskader er unikke og giver unikke følgevirkninger Ved genoptræning efter erhvervet hjerneskade skal man lære noget man har kunnet før Kræver grundig neuropsykologisk udredning for at kortlægge vanskeligheder 7 Rehabilitering sker primært ved: Spontan forbedring Heling af skaden i hjernen Hævelserne forsvinder og blodtilførsel forbedres Genoptræning af tabt eller svækket funktion Genindlæring Indlæring af kompenserende teknikker 8 4

5 Genoptræning hvornår? Tilsyneladende ingen øvre grænse Positive resultater er opnået selv mange år efter skaden er sket Udfordringer (Gruppearbejde) Hvilke udfordringer oplever du i genoptræning efter hjerneskade? Nævn 3 9 Genoptræning hvornår? Tilsyneladende ingen øvre grænse Positive resultater er opnået selv mange år efter skaden er sket Udfordringer: Manglende mulighed for diagnosticering med træning for øje Træningen skal tilpasses den enkelte borger Manglende standardiserede træningsværktøjer Manglende viden om træningsmuligheder Manglende generaliseringseffekt Det er ikke nemt at vide hvad der egentlig er galt Det kræver samarbejde på tværs af faggrænser Manglende resourcer Manglende viden om effekt af træning 10 5

6 Genindlæring Genindlæring af gammel færdighed kræver: Relevans i forhold til patientens dagligdag Intensitet både mht. samlet længde og frekvens Progressiv adapterende sværhedsgrad Stimulering af associationsprocessen gennem brug af flere sanser Variation for at sikre generalisering af træning Brugbar og umiddelbar feedback God fysisk kondition Hvile, søvn Motivation 11 Hvad ønsker borgeren at opnå (målsætning) Hvad er vigtigt for borgere for at opnå god livskvalitet? Diskuter indbyrdes Job (selvforsørgelse) Uddannelse (selvforsørgelse) Hobby, fritid (frihed) Familieliv (ansvar) Færdigheder (klare sig selv) Venner (social omgang) Respekt og anerkendelse 12 6

7 Hvad har vi brug for at vide? Baggrund for skaden Omfang af skaden hvilke kognitive problemer påvirker livskvalitet? Borgerens indsigt i egen situation Borgerens situation generelt(pårørende, jobsituation, økonomi) Borgerens motivation og engagement Tidligere indsatser Borgerens liv før skaden 13 Hvad kan vi som plejere og behandlere gøre? Lytte til borgerens ønsker Tilrettelægge undervisning og træning Inspirere og motivere under træning Løbende tilpasse træningsaktiviteter Måle effekten af træningsaktiviteter Sætte træning ind i en større sammenhæng Coache Lægge ører til 14 7

8 Hvad kan vi som plejere og behandlere gøre? Forstå hvordan en skadet hjerne fungerer og hvordan borgerens adfærd er påvirket af skaden Forstå hjernemekanismerne bag træning og genoptræning Forstå de mekanismer, vi kan aktivere for at aflaste en skadet hjerne Udnytte vaner som en måde at aflaste opmærksomhed Udnytte struktur som aflastning af hukommelse Udvise faglig respekt og supervisere hinanden Vi er ikke borgerens mor eller far 15 Et liv værd at leve "Locked-in syndrom" beskriver patienter, der er vågen og ved bevidsthed, men er næsten ubevægelige og ikke kan kommunikere mundtligt eller med fagter. Disse patienter angiver selv at have lige så stor livskvalitet som deres jævnaldrende raske. Svær invaliditet opfattes ikke nødvendigvis som uacceptabelt af patienten selv. Patienter med svære fysiske handicaps kan opleve at have et meningsfyldt liv og god livskvalitet. Social støtte er noget af det vigtigste for livskvaliteten. Med hjælp fra familie og venner, fører mange patienter med "locked-in syndrom" meningsfulde liv og deltager socialt. Mennesker og aktiviteter er vigtige parametre for deres oplevelse af livskvalitet. (Ex. 2009, Lulé et al. Life can be worth living in locked-in syndrome) 16 8

9 Et liv værd at leve Det er dog meget tankevækkende at undersøgelsens resultater også peger på, at pårørende, ægtefæller og omsorgspersoner vurderer livskvaliteten for mennesker med disse omfattende fysiske begrænsninger til at være væsentligt lavere end patienterne selv vurderer. 17 Slut på denne del 18 9