Et fælles fagligt perspektiv med borgeren i centrum - Rehabilitering i Gladsaxe Kommune

Transkript

1 Et fælles fagligt perspektiv med borgeren i centrum - Rehabilitering i Gladsaxe Kommune Rehabiliteringskonsulent Tina Gamstrup Nørholm KL s Sundhedskonference 2012

2 Fakta først indbyggere pr. 1. januar 2011, og cirka 3000 ansatte i Social- og Sundhedsforvaltningen Social- og Sundhedsforvaltningen består af: Arbejdsmarkedsafdelingen Psykiatri- og Handicapafdelingen Trænings- og Plejeafdelingen Sundheds- og Rehabiliteringsafdelingen

3 Derfor arbejder vi med rehabilitering i Gladsaxe Kommune Det altovervejende myndighedsansvar for de rehabiliterende indsatser er kommunalt FN s handicapkonvention Omorganisation i Social- og Sundhedsforvaltningen, herunder implementering af rehabilitering som tankesæt og metode. Projektstart 1. april 2010

4 Definition på rehabilitering vores fælles faglige udgangspunkt Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger, pårørende og fagfolk. Formålet er, at borgeren, som har eller er i risiko for at få betydelige begrænsninger i sin fysiske, psykiske og/eller sociale funktionsevne, opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv. Rehabilitering baseres på borgerens hele livssituation og beslutninger, og består af en koordineret, sammenhængende og vidensbaseret indsats Reference: Hvidbog om rehabiliteringsbegrebet, MarselisborgCentret 2004

5 Hvordan arbejder vi med rehabilitering i Gladsaxe Kommune? De overordnede styringsmekanismer Det politiske niveau Kontraktstyret på flere niveauer Projekt- og implementeringsplan for hele forvaltningen Rehabiliteringskonsulenter Politikker og handleplaner Evalueringsprogram for alle afdelinger Rehabiliterings-styregrupper, centralt og i afdelingerne

6 Hvordan arbejder vi med rehabilitering i Konkrete indsatser i relation til praksis Kvalitetsstandarder Forløbskoordinatorer Forløbsbeskrivelser Kompetenceudvikling, med og uden borgere Rundbordssamtaler Gladsaxe Kommune? Pjecer, breve, artikler mm

7 Udfordringerne Kultur - Faglig baggrund og organisatorisk placering påvirker accept af rehabiliteringsbegrebet Kommunikation og information Stor organisation, lange kommunikationsveje. Flere og forskellige målgrupper Abstrakt budskab, svært at konkretisere i let forståelig tekst og tale

8 Udfordringerne Tværfagligt og tværgående samarbejde Organisation, faglighed, kvalitetsstandarder, lovgivning Fra begreb til praksis - Omsætte principper og værdier til konkret handling - hvordan ser det ud? Tid og tålmodighed - Læring og aflæring i praksis, en lang proces. Hvordan kan ændringerne ses?

9 De gode erfaringer - hvad virker? Ledelse, ledelse og ledelse Vedvarende fokus og udvikling, forandringsledelse, incitamentstrukturer, rammer, organisering og strategi Konkretisering af begrebet i praksis - Medarbejdere og ledere skal sammen skabe billeder af hvordan den rehabiliterende praksis ser ud Kompetenceudvikling Ledere og medarbejdere skal klædes på Fælles udgangspunkt i det moderne rehabiliteringsbegreb

10 De gode erfaringer - hvad virker? Tværfaglige teams/rundbordsamtaler Tværfagligt og tværgående samarbejde med borgeren, og med udgangspunkt i borgerens problemstillinger og ressourcer. Lettilgængelig information - Spread the word, bred indsats for at komme ud til alle dele af organisationen. Målret information til borgere og medarbejdere med forskellig baggrund.

11 Rehabilitering i kommunerne Rehabilitering = eller? Rehabilitering =?

12 Fremadrettet Professorat i Københavns Kommune Udvikle evidens for den kommunale rehabiliteringsindsats, både for ældre og borger i arbejde. Evaluere organisering Evaluering af omstrukturering, evt. nye måder at samarbejde tværfagligt og effektivt Fortsat udvikling af delelementer Kompetenceudvikling inden for rehabiliteringsbegrebets principper, samt implementering i praksis. En kontinuerlig udviklingsproces, tilpasset lokale og nationale krav og vilkår

13 Tak for opmærksomheden!