Rehabilitering på ældreområdet
|
|
|
- Monika Juhl
- 9 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Rehabilitering på ældreområdet April 2015 Anja Bihl-Nielsen, Programleder, Kontor for ældre og demens
2 Rehabilitering i den kommunale ældrepleje KOMPENSATION REHABILITERING AUTONOMI
3 Tilrettelæggelse af (hverdags)rehabiliteringsindsatser Forskelligt indhold og forskellig praksis Rehabilitering er: en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger, pårørende og fagfolk. Formålet er at borgeren, som har eller er i risiko for at få betydelige begrænsninger i sin fysiske, psykiske og/eller sociale funktionsevne, opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv. Rehabilitering baseres på borgerens hele livssituation og beslutninger og består af en koordineret, sammenhængende og vidensbaseret indsats
4 83a Individuel og konkret vurdering
5 Socialstyrelsens projekt om rehabilitering på ældreområdet Rehabilitering på ældreområdet Slagelse & Syddjurs Kommuner: Evaluering af model for rehabiliteringsforløb Dataindsamling marts 15 - marts 16 Fokus på: Effekt Implementering Økonomi Øvrige kommuner: Medio 2015: Håndbog understøttelse af praksis, gode råd, forslag til redskaber Ultimo 2015/primo 2016: Tilbud om kompetenceudvikling Tilbud om processtøtte til at implementere (elementer af) håndbogen
6 Model for rehebailiteringsforløb En model i fem faser: 1. Visitation 2. Udredning 3. Målsætning 4. Målrettede indsatser 5. Afslutning
7 En forløbsansvarlig er et bærende element i modellen Opgaver: Koordination af forløbet Facilitator for det tværfaglige samarbejde Ansvarlig for udredningsprocessen Sætter mål i samarbejde med borgeren Sikrer løbende opfølgning på mål og indsatser Kompetencer: Undersøge og understøtte borgerens målsætninger for rehabilitering (motivationsarbejde) Initiere og understøtte et ligeværdigt og målrettet samarbejde mellem borger, pårørende og professionelle
8 Rehabiliteringsforløb kræver tværfagligt samarbejde Gruppen af forløbsansvarlige er tværfaglig Sygeplejersker, ergo- og fysioterapeuter skal samarbejde om rehabiliteringsindsatsen og sparre med hinanden Hvert enkelt rehabiliteringsforløb kræver tværfagligt samarbejde typiske indsatser er bl.a.: Medicingennemgang Ernæringsindsats Fysisk træning ADL-træning (træning i dagligdagens aktiviteter) Hjælpemidler og/eller tilpasning af omgivelser Indsatser mod ensomhed
9 Spørgsmål til gruppedrøftelser om rollen som forløbsansvarlig og tværfagligt samarbejde I hvilken grad er rehabiliteringsindsatser i jeres praksis helhedsorienterede og tværfaglige, som det kræves af lovgivningen? Hvordan ser jeres samarbejde med visitationen ud? Kan det styrkes? I hvilken grad arbejder i systematisk med de forskellige faser i et rehabiliteringsforløb Hvad ville det kræve at implementere forløbsansvarlige i jeres praksis? Kan I se en værdi af funktionen? Hvilken rolle kan I som ergoterapeuter spille i rehabiliteringsforløb og som forløbsansvarlige? Hvilke andre fagligheder er der behov for i rehabiliteringsforløb? Hvordan er rammerne for tværfagligt samarbejde i jeres praksis og hvordan kan I som ergoterapeuter bidrage til det tværfaglige samarbejde?
10 I udredningen anvendes validerede redskaber Udredningen skal afdække borgerens samlede funktionsevne jf ICF DEMMI (mobilitet) WHODAS (Selvoplevet funktionsevne jf ICF) UCLA (Oplevet ensomhed) Alle forløbsansvarlige udfører test
11 Målsætning, motivation og samarbejde med borgeren Målsætning praktiseres forskelligt i kommunerne Evidens for at målsætning på baggrund af borgerens mål er effektivt I evalueringen anvender alle forløbsansvarlige COPM som afsæt for målsætning Alle skal kunne arbejde motiverende og med teknikker fra MI
12 Spørgsmål til gruppedrøftelser om udredning, målsætning med mere I hvilken grad udreder I borgerens samlede funktionsevne? Anvender I standardiserede redskaber? Kan I se en gevinst ved at gøre det? I hvilken grad er borgerens målsætning styrende for jeres rehabiliteringsindsatser? Føler I jer klædt på til at sætte mål i samarbejde med borgeren? Hvad kan I som ergoterapeuter bidrage med i udredning og målsætning og hvad kan andre faggrupper bidrage med? Hvad betyder borgerens motivation for jeres rehabiliteringsindsatser? På hvilken måde arbejder I med borgerens motivation? Hvordan kan et rehabiliteringsforløb tilrettelægges, så det bliver et samarbejde med borgeren? Har I tilstrækkelig mulighed for at tilbyde borgeren forskellige indsatser i rehabiliteringsforløbet? Hvad vurderer I, ville være det vigtigste for jeres organisation at ændre eller udvikle for at levere effektive rehabiliteringsforløb
Rehabilitering 83a Hvad ved vi? Udfordringer & potentialer LOUISE SCHEEL THOMASEN ENHED FOR ÆLDRE & DEMENS
Rehabilitering 83a Hvad ved vi? Udfordringer & potentialer LOUISE SCHEEL THOMASEN ENHED FOR ÆLDRE & DEMENS Rehabilitering 83a SIDE 2 Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem
Årskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering. Ved Thomas Antkowiak-Schødt
Årskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering Ved Thomas Antkowiak-Schødt Baggrund for håndbogen Et af fire delprojekter i projekt Rehabilitering på ældreområdet: Afprøvning af model for rehabilitering
Rehabiliteringsforløb på ældreområdet i Danmark. Thomas Antkowiak-Schødt Projektleder Rehabiliteringsforløb på ældreområdet
Rehabiliteringsforløb på ældreområdet i Danmark Thomas Antkowiak-Schødt Projektleder Rehabiliteringsforløb på ældreområdet Struktur for oplæg 1. Baggrund 2. Lovændring 3. Håndbog i rehabiliteringsforløb
Rudersdal Kommunes ældrepolitik understøtter denne antagelse i sin beskrivelse:
Fælles sprog II hjemmerehabilitering Foreløbig projektbeskrivelse. Baggrund Fælles sprog II tager udgangspunkt i en dialog med borgeren om dennes hverdagsliv, herunder personlige fysiske, psykiske og sociale
Håndbog i Rehabiliteringsforløb på ældreområdet. efter lov om social service
Håndbog i Rehabiliteringsforløb på ældreområdet efter lov om social service Håndbog i rehabiliteringsforløb på ældreområdet efter lov om social service Håndbogen er del af et satspuljeprojekt, der har
Implementering af det rehabiliterende tankesæt. Sundheds- og Ældreområdet
Implementering af det rehabiliterende tankesæt Sundheds- og Ældreområdet Et historisk rids - paradigmeskift 1980 erne - Fra plejehjem til Længst muligt i eget hjem ved etablering af døgnplejen. 2007 -
- Hvad, hvorfor og hvordan?
Lis Puggaard, ph.d. og ekstern lektor, Syddansk Universitet Tina Holm, udviklingskonsulent Sus Enebo, sygeplejerske Ann Jeanett Boeng, fysioterapeut 11. april 2016 - Hvad, hvorfor og hvordan? V. Lis Puggaard
Emner afasi: Når undervisningen ikke rykker
Emner afasi: Når undervisningen ikke rykker Flere har bedt os om at sætte dette tema til debat. Flere undersøgelser viser, at mennesker med kronisk afasi efter 6-8 måneder post onset) oplever samme forbedring
Rehabilitering skaber vi sammen
Rehabilitering skaber vi sammen 8. nationale rehabiliteringskonference PSYKOSOCIAL REHABILITERING PÅ CYKEL - når psykiatribrugeres viser deres potentiale og medarbejdere bliver til rigtige mennesker Mandag
Specialiseret rehabilitering For borgere i Randers Kommune. Anne-Britt Roesen Forløbskoordinator for senhjerneskadede borger Randers kommune
Specialiseret rehabilitering For borgere i Randers Kommune Anne-Britt Roesen Forløbskoordinator for senhjerneskadede borger Randers kommune Definition af rehabliteringsbegrebet MarselisborgCentret. Rehabilitering
Vores oplæg. Sundhedsstyrelsens håndbog og model for rehabiliteringsforløb Thomas Antkowiak-Schødt og Trine Rosdahl.
Vores oplæg 1. Håndbog i Rehabiliteringsforløb på ældreområdet 2. Model for rehabiliteringsforløb Sundhedsstyrelsens håndbog og model for rehabiliteringsforløb Thomas Antkowiak-Schødt og Trine Rosdahl
Værdighedspolitik - Fanø Kommune.
Værdighedspolitik - Fanø Kommune. I Fanø Kommune skal vi sikre værdighed for alle borgere uanset hvor i livet de befinder sig. I Fanø Kommune understøtter vi den enkelte borger i det liv vedkommende ønsker
Den motiverende samtale og hverdagsrehabilitering
REDSKABER TIL AT MOTIVERE MENNESKER TIL FORANDRING Den motiverende samtale og hverdagsrehabilitering Skanderborg kommune, 27. januar 2016 Ved Gregers Rosdahl, cand. mag. i filosofi og medlem af MINT 1
Erfaringsopsamling - fra 11 kommunale kræftrehabiliteringsprojekter. Karen la Cour, SDU, HMS 1
Erfaringsopsamling - fra 11 kommunale kræftrehabiliteringsprojekter Karen la Cour, SDU, HMS 1 11 projekter i 15 kommuner Karen la Cour, SDU, HMS 2 TILLYKKE! Karen la Cour, SDU, HMS 3 Disposition Rammer
Bevar mestringsevnen aktiv træning. Projektet i Silkeborg kommune Fra oktober 2009 oktober 2010
Bevar mestringsevnen aktiv træning Projektet i Silkeborg kommune Fra oktober 2009 oktober 2010 Baggrund for projektet Demografisk udvikling Undersøgelser og projekter Økonomiske konsekvenser Formålet med
I dette notat beskrives visionerne, indholdet og centrale elementer i rehabiliteringsmodelen.
Notat Vedrørende: Rehabiliteringsmodel på sundheds- og omsorgsområdet version 2 Sagsnavn: Rehabiliteringsmodel på sundheds- og omsorgsområdet Sagsnummer: 27.00.00-G01-36-16 Skrevet af: Dorthe Høgh Hansen
P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T
P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T FINANSLOVSAFTALEN 2014 I Finanslovsaftalen for 2014 er der afsat 1 mia. kr. til et varigt løft til ældreområdet. Tønder Kommunes andel af det samlede
Uddannelse af Ergoterapeuter og Fysioterapeuter og Rehabilitering. Hans Lund lektor, studieleder Syddansk Universitet professor Høgskolen i Bergen
Uddannelse af Ergoterapeuter og Fysioterapeuter og Rehabilitering Hans Lund lektor, studieleder Syddansk Universitet professor Høgskolen i Bergen Udgangspunkt Hvad er rehabilitering og hvad betyder denne
ICF fordele og ulemper i en tværfaglig kommunal kontekst
ICF fordele og ulemper i en tværfaglig kommunal kontekst Udviklingskonsulent Tina Holm Velfærd Baggrund Hvad en dagsorden i Roskilde Kommune lige nu Hvor er ICF synlig og usynlig? Erhvervet hjerneskade
Projektbeskrivelse light
1 Projektbeskrivelse light, MT juli 2010 Projektbeskrivelse light - til frontpersonale Rehabilitering i hverdagen Rehabilitering betyder at leve igen; at leve som vanligt. Hverdagsrehabilitering handler
Statusnotat om udviklingen af den rehabiliterende tilgang og indsats i Ballerup Kommune fra 2015
SOCIAL OG SUNDHED Dato: 21. januar 2016 Tlf. dir.: 4175 0349 E-mail: [email protected] Kontakt: Tina Cecilia Frederiksen Statusnotat om udviklingen af den rehabiliterende tilgang og indsats i Ballerup Kommune
Hverdagsrehabilitering i Frederikssund kommune
Hverdagsrehabilitering i Frederikssund kommune Kørte som projekt fra august 2011- marts 2013 Rehabiliteringsdefinitionen vi valgte: Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem
Måltider der forebygger og rehabilitere. Vibeke Høy Worm Voksenenheden
Måltider der forebygger og rehabilitere Vibeke Høy Worm Voksenenheden Det handler om Uden mad og drikke duer helten ikke heller ikke når man bliver ældre Baggrund for projekt God mad - godt liv Regeringen
INDHOLDSFORTEGNEL. Indledning SIDE 4. Fremtidens Hjemmehjælp SIDE 6. Rehabilitering eller hje SIDE 13. Tværfagligt samarbejde SIDE 18 SIDE 2
HÅNDBOG Rehabilitering eller hje SIDE 13 INDHOLDSFORTEGNEL Indledning SIDE 4 Fremtidens Hjemmehjælp SIDE 6 Tværfagligt samarbejde SIDE 18 SIDE 2 SE Forløb SIDE 30 Organisering og implementering SIDE 36
Træningsområdet kvalitetsstandarder m.v. genoptræning rehabilitering bassintræning
Træningscenter Øst og Vest Træningsområdet kvalitetsstandarder m.v. genoptræning rehabilitering bassintræning 1/15 Genoptræning efter Sundhedsloven 140 Hvad er ydelsens lovgrundlag? Sundhedsloven Sundhedsloven
Handleplan for rehabilitering på daghjem Social og Sundhed
Handleplan for rehabilitering på daghjem Social og Sundhed Indhold Baggrund Rehabiliteringsstrategien Grundlæggende antagelser, mission og vision Borgere på daghjem Formål og mål Målgruppe Daghjemmets
Rehabiliteringstilbud 107. Rehabiliteringscenter Strandgården
Rehabiliteringstilbud 107 Rehabiliteringscenter Strandgården 3 MÅlgruppe Vi hjælper dig videre i livet, når skaden er sket! Rehabiliteringscenter Strandgården tilbyder rehabilitering til personer, der
Nationale retningslinjer. for rehabilitering til borgere med svære spiseforstyrrelser. Pixi-udgave
Nationale retningslinjer for rehabilitering til borgere med svære spiseforstyrrelser Pixi-udgave Hvad er de nationale retningslinjer? De nationale retningslinjer er en række anvisninger til, hvordan der
EVALUERING AF SOCIALSTYRELSENS MODEL FOR REHABILITERING PÅ ÆLDREOMRÅDET
1 of 6 NOTAT 17. DECEMBER 2014 EVALUERING AF SOCIALSTYRELSENS MODEL FOR REHABILITERING PÅ ÆLDREOMRÅDET SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd har fået til opgave at evaluere Socialstyrelsens model
Den fælles strategi for rehabilitering skal bidrage til at skabe et fælles basisfundament for tilgangen til rehabilitering i Ældre og Handicap.
Ældre- og Handicapomra dets strategi for rehabilitering Formål I Skanderborg Kommune tager vi udgangspunkt i borgerens egne ressourcer, fordi vi mener, at alle har noget at bidrage med. Det betyder, at
Resultater projekt KORE. Vi skaber bedre sammenhæng i rehabiliteringsforløb for personer med erhvervet hjerneskade
Resultater projekt KORE Vi skaber bedre sammenhæng i rehabiliteringsforløb for personer med erhvervet hjerneskade Erfaringer fra projektet Vi er tidligere i gang med planlægning i forløbene Vi udfærdiger,
P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T 2015
P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T 2015 I Finanslovsaftalen for 2014 er der afsat 1 mia. kr. årligt til et varigt løft til ældreområdet. Tønder Kommunes andel af det samlede beløb udgør
Rehabiliteringscenter Strandgården. Helhedsorienterede og intensive rehabiliteringsforløb
Rehabiliteringscenter Strandgården Helhedsorienterede og intensive rehabiliteringsforløb Rehabiliteringscenter Strandgården Rehabiliteringscenter Strandgården tilbyder rehabilitering til personer, der
Kvalitetsstandarder for genoptræning,
Kvalitetsstandarder for genoptræning, vedligeholdende træning og rehabilitering i Furesø Kommune - 2015 Kvalitetsstandarder for genoptræning, vedligeholdende træning og rehabilitering i Furesø Kommune
Hverdagsrehabilitering skaber værdi. Både for borgeren og samfundet
Hverdagsrehabilitering skaber værdi Både for borgeren og samfundet Målet med hverdagsrehabilitering er aktivt at støtte borgeretil at være længst og bedst muligt i eget liv De 10 vigtigste principper i
Vejledning om genoptræning og vedligeholdelsestræning i kommuner og
Vejledning om genoptræning og vedligeholdelsestræning i kommuner og regioner - M... Page 1 of 30 Til forsiden af retsinformation.dk Den fulde tekst Vejledning om genoptræning og vedligeholdelsestræning
Forslag til Kvalitetsstandard for støttekontaktperson jf. Servicelovens 85 den 1. september 2015
Forslag til Kvalitetsstandard for støttekontaktperson jf. Servicelovens 85 den 1. september 2015 1. Hvad er ydelsens lovgrundlag? 2. Hvad er formålet med 3. Hvilke aktiviteter indgår i Kommunalbestyrelsen
Nye veje i de socialpsykiatriske tilbud
Nye veje i de socialpsykiatriske tilbud Når vi lykkes, hvad kræver det af samarbejdspartnere, medarbejdere, sagsbehandlere, ledelse og ikke mindst af borgerne? Henrik Suhr, Centerleder, Center for Socialpsykiatri
Session 2 Rehabilitering og recovery socialpsykiatriens bidrag til ressourceforløb og førtidspensionsreform
Session 2 Rehabilitering og recovery socialpsykiatriens bidrag til ressourceforløb og førtidspensionsreform Formand Mogens Seider, Dansk selskab for psykosocial rehabilitering Leder Sven Preisel, Viborg
REHABILITERING PÅ ÆLDREOMRÅDET
REHABILITERING PÅ ÆLDREOMRÅDET AFPRØVNING AF EN MODEL FOR REHABILITERINGSFORLØB I TO KOMMUNER 17:17 HEIDI HESSELBERG LAURITZEN MAJ BJERRE LEA GRAFF TINE ROSTGAARD FREYA CASIER TORBEN FRIDBERG 17:17 REHABILITERING
LOV OM SOCIAL SERVICE 86 STK. 1 OG 2
Sundhed og Omsorg KVALITETSSTANDARD TRÆNING LOV OM SOCIAL SERVICE 86 STK. 1 OG 2 Første skoledag 0 Norddjurs Kommune Østergade 36 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk Indhold 1. INDLEDNING...
Rehabilitering i Sundheds- og Ældreområdet
Rehabilitering i Sundheds- og Ældreområdet Indsatsbeskrivelse 2015 Sidst opdateret: 21.05.2015 1 Indhold Indhold... 2 1. Indledning... 3 1.1 Demografisk udvikling... 3 1.2 Erfaringer landsdækkende... 3
Handicapbegrebet i dag
Handicapbegrebet i dag Elisabeth Kampmann sociolog www.elisabethkampmann.dk Det medicinske handicapbegreb Klinisk perspektiv med fokus på den enkeltes defekt eller funktionsnedsættelse Funktionsnedsættelsen
Rehabilitering ved demens hvornår, hvordan og hvorfor?
Rehabilitering ved demens hvornår, hvordan og hvorfor? Årskursus for Demenskoordinatorer i Danmark 2018 Jette Thuesen REHPA og Masteruddannelsen i Rehabilitering, Syddansk Universitet Indhold Forståelser
Kvalitetsstandard. Kvalitetsstandard. Erhvervet hjerneskade og kommunikation. jf. Lov om specialundervisning for voksne
Kvalitetsstandard Kvalitetsstandard Erhvervet hjerneskade og kommunikation jf. Lov om specialundervisning for voksne Politisk godkendt januar 2016 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Lovgrundlag...
v. Mette Olander, sundheds- og omsorgschef Roskilde kommune En sammenhængende indsats, hvor vi skaber værdi for borgeren sammen med borgeren
v. Mette Olander, sundheds- og omsorgschef Roskilde kommune En sammenhængende indsats, hvor vi skaber værdi for borgeren sammen med borgeren Kommunernes fælles nationale udfordring: - Vi skal skabe morgendagens
Hverdagen med demens - Ergoterapeut Jeanette With Lindér
Hverdagen med demens - Ergoterapeut Jeanette With Lindér Præsentation Rehabilitering Neuropædagogisk screening Teknologi 1 Forekomst af demens sygdomme Prognose for antal demente i Danmark 2014-2040: 2014-83.830
Rehabiliteringsforløb på ældreområdet. Grundlaget for en håndbog. Ældre og demens Programleder Vibeke Høy Worm
Rehabiliteringsforløb på ældreområdet Grundlaget for en håndbog Ældre og demens Programleder Vibeke Høy Worm Projektet Hvad er den aktuelt bedste viden Hvad betyder det for en tilrettelæggelsen af en målrettet
Grib Hverdagen år 1-1/9 2010 1/9 2011
Grib Hverdagen år 1-1/9 2010 1/9 2011 Jeg holder af hverdagen, mest af alt holder jeg af hverdagen Dan Turell udødeliggjorde hverdagen, da han skrev digtet Hyldest til hverdagen. I én sætning formulerer
Esbjerg Døgnrehabilitering (EDR) - rehabilitering døgnet rundt
Esbjerg Døgnrehabilitering (EDR) - rehabilitering døgnet rundt Baggrund - Formål Opstart marts 2010 med 20 midlertidige boliger pr. 1. februar 2013 har vi 27 midlertidige boliger (inkl. 1 interval stue)
Mental sundhed hos ældre i praksis - I en rehabiliterende organisation
Mental sundhed hos ældre i praksis - I en rehabiliterende organisation Ulla Vidkjær Fejerskov, demensfaglig udviklingskonsulent Social, Job og Sundhed/Sundhed og Omsorg Onsdag den 23. november 2016 Rehabilitering
Som led i projekt Styrket rehabilitering og genoptræning af borgere med erhvervet hjerneskade i Ringkøbing-Skjern Kommune.
Rehabilitering og hjerneskade Som led i projekt Styrket rehabilitering og genoptræning af borgere med erhvervet hjerneskade i Ringkøbing-Skjern Kommune. Skjern Kulturcenter 10.04.2013 Præsentation for
Et kritisk blik på hverdagsrehabilitering Er hverdagsrehabilitering rehabilitering?
Et kritisk blik på hverdagsrehabilitering Er hverdagsrehabilitering rehabilitering? Program Rehabiliteringsbegrebet kort Hverdagsrehabilitering Rehabiliteringspotentiale Er hverdagsrehabilitering rehabilitering?
Ansøgning om økonomisk tilskud fra pulje til styrket genoptræning og rehabilitering af personer med erhvervet hjerneskade i perioden 2011 2014
Ansøgning om økonomisk tilskud fra pulje til styrket genoptræning og rehabilitering af personer med erhvervet hjerneskade i perioden 2011 2014 Ansøger: Kommune, forvaltning og afdeling Projektejer Nordfyns
Kvalitetsstandard for genoptræning
Kvalitetsstandard for genoptræning Udarbejdet af: Elsebeth Elsted Dato: 25.03 2015 Sagsid.: Elel Version nr.: Kvalitetsstandard for genoptræning Område Sundhed og handicap Træning, Aktivitet og Rehabilitering.
En forståelsesramme for forskning, monitorering og evaluering. Programleder, seniorforsker Thomas Maribo, ph.d.
Evaluering af rehabilitering metoder og erfaringer Gå hjem møde Dansk Evalueringsselskab 20. April 2016 Jesper Buchholdt Gjørup Thomas Maribo Merete Tonnesen Hanne Søndergaard www.defactum.dk Følg os på
BILAG TIL UNDERSØGELSE AF DEN VEDLIGEHOLDENDE TRÆNING.
BILAG TIL UNDERSØGELSE AF DEN VEDLIGEHOLDENDE TRÆNING. Bilagstabel 1. 01. Har I et særskilt tilbud om vedligeholdende træning i kommunen? Ja 63 94% Nej 4 6% 0 0% 67 100% 4 respondenter 4 besvarelser 1
Procesnotat: Udarbejdelse af samarbejdsaftale for dobbeltdiagnosticerede i Region Syddanmark
Procesnotat: Udarbejdelse af samarbejdsaftale for dobbeltdiagnosticerede i Region Syddanmark 1. Proces for udarbejdelse aftalen Det Administrative Kontaktforum besluttede den 25. september 2013, at der
Klinisk undervisning i træningsafdelingen i Faaborg-Midtfyn Kommune
Klinisk undervisning i træningsafdelingen i Faaborg-Midtfyn Kommune Træningsafdelingen (TAR) i Faaborg-Midtfyn Kommune består af 5 teams. Et i henholdsvis Faaborg, Broby, Ringe, Gislev og Espe (ved Ringe)
Sundhedssamtaler på tværs
Sundhedssamtaler på tværs Alt for mange danskere lever med en eller flere kroniske sygdomme, og mangler den nødvendige viden, støtte og de rette redskaber til at mestre egen sygdom - også i Rudersdal Kommune.
Ydelseskatalog for individuel socialpædagogisk støtte. Rudersdal Kommune 2015
Ydelseskatalog for individuel socialpædagogisk støtte. Rudersdal Kommune 2015 Ydelseskatalog for individuel socialpædagogisk støtte. Ydelseskatalog for individuel socialpædagogisk støtte.... 2 Forord...
NYT PARADIGME. - Aktivitet/træning i hverdagen
NYT PARADIGME - Aktivitet/træning i hverdagen 1. Historik Lyngby-Taarbæk Kommune har siden 2009 gennemført 2 projekter på ældreområdet med det formål at undersøge effekten af en målrettet træningsindsats
Dato: 7. april 2016. Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune
BALLERUP KOMMUNE Dato: 7. april 2016 Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune (kolofon:) Værdighedspolitik for ældrepleje i Ballerup Kommune er udgivet af Ballerup Kommune
Rehabilitering i Danmark: Hvidbog om rehabiliteringsbegrebet. 2004
3. Rehabilitering Den 1. januar 2015 ændrede lovgivningen på hjemmehjælpsområdet sig, så det blev lovpligtigt for alle kommuner at tilbyde et tidsafgrænset rehabiliteringsforløb til de personer, der søger
Rehabilitering. v. Seniorkonsulent, cand. Mag. Maj Vingum Jensen
Rehabilitering v. Seniorkonsulent, cand. Mag. Maj Vingum Jensen Rehabilitering - Hvad forstås ved det? - Hvordan spiller det sammen med genoptræning, vedligeholdelsestræning? - Hvad mener Ældre Sagen?
Evaluering af Projekt Hverdagsrehabilitering
Evaluering af Projekt Hverdagsrehabilitering Projekt Hverdagsrehabilitering 2012 Forord Med stolthed præsenterer vi hermed evalueringen af projekt Hverdagsrehabilitering i Frederikssund kommune. Igennem
Sammen kan vi mere. - Tværfaglig og tværsektoriel funktionsevnevurdering med mennesket i centrum
Sammen kan vi mere - Tværfaglig og tværsektoriel funktionsevnevurdering med mennesket i centrum Ergoterapifagligt Selskab for Psykiatri og Psykosocial Rehabilitering 14. november 2012 Hvad er rammerne?
Vejledning til behovsvurdering af patienter med kræft for personale tilknyttet sygehus, almen praksis og kommuner
KRÆFTFORLØB Vejledning til behovsvurdering af patienter med kræft for personale tilknyttet sygehus, almen praksis og kommuner Behovsvurdering ved rehabilitering og palliation Samarbejde mellem de praktiserende
VÆRDIGHEDSPOLITIK Thisted Kommune
VÆRDIGHEDSPOLITIK Thisted Kommune FORORD Thisted Kommune vil på Sundheds- og Ældreområdet sikre en hjælp og støtte, som er med til at fremme værdighed for kommunens borgere. Et fokus på værdighed hænger
Voksenudredningsmetoden. Samarbejde mellem udfører og myndighed. VUM-superbrugerseminar Maj 2015
Voksenudredningsmetoden. Samarbejde mellem udfører og myndighed VUM-superbrugerseminar Maj 2015 Program 1. Formålet med workshoppen 2. Hvad var hensigten? 3. Hvordan ser det ud i Aalborg? 4. Læring og
I Fanø Kommune vil vi sikre disse værdier, så borgeren oplever:
Redegørelse Fokusområderne for s værdighedspolitik er: Livskvalitet, Selvbestemmelse, Kvalitet, tværfaglighed og sammenhæng i plejen, Mad og ernæring samt en Værdig død. I vil vi sikre disse værdier, så
Rehabilitering i socialpsykiatrien
Rehabilitering i socialpsykiatrien Hjælp til selvhjælp et fælles ansvar Sønderborg Kommune og Type2dialog høster de første erfaringer med rehabilitering i socialpsykiatrien. "Rehabilitering er en generel
1. Overordnede rammer Genoptræning uden sygehusindlæggelse 1.1 Lovgrundlag Lov om Social Service 86, stk. 1
Kvalitetsstandard Genoptræning uden sygehusindlæggelse 1. januar 2014 1. Overordnede rammer Genoptræning uden sygehusindlæggelse 1.1 Lovgrundlag Lov om Social Service 86, stk. 1 1.2 Politiske målsætninger
Styrket sammenhæng i borgerforløb. Demokrati og medborgerskab. Mere for mindre. Strategisk kompetenceudvikling. sundhed
Styrket sammenhæng i borgerforløb Demokrati og medborgerskab Mere for mindre Frivillighed Mental sundhed Strategisk kompetenceudvikling Åben dialog Recovery Indsats i lokale miljøer Opkvalificering til
