STUDIUM BIBEL. "Vogt mine får 1. og 2. Petersbrev ISSN ISBN

Transkript

1 ISSN ISBN BIBEL STUDIUM "Vogt mine får 1. og 2. Petersbrev April Maj Juni 2017

2 2. KVARTAL 2017 BIBELSTUDIUM FOR SABBATSSKOLEN 2. kvartal Forfatter Vogt mine får : 1. og 2. Petersbrev Robert McIver SYVENDE DAGS ADVENTISTKIRKEN, DANMARK 2017 Dansk Bogforlag, Nærum ISBN ISSN

3 BIBELSTUDIUM FOR SABBATSSKOLEN Udgiver: Adventistkirken, sabbatsskoleafdelingen Hovedforfatter: Robert McIver Oversættelse: Marit Birch Petersen Aktiviteter og dialog: Paul Birch Petersen Bibelcitater: Hvis ikke andet er angivet, er bibelcitater hentet fra Bibelen, Den Hellige Skrifts Kanoniske Bøger (1992), fra Det Danske Bibelselskab Korrektur: Elsebeth Daugaard Grafisk opsætning: Bente Skov-Hansen Tryk: TopTryk Grafisk 2017 General Conference of Seventh-day Adventists. Alle rettigheder forbeholdes. Ingen del af Bibelstudium for sabbatsskolen må redigeres, ændres, omformes, tilpasses, oversættes, gengives eller udgives af nogen enkeltperson eller organisation uden forudgående skriftlig godkendelse fra The General Conference of Seventh-day Adventists. Divisionskontorerne under The General Conference of Seventh-day Adventists har ret til at sørge for oversættelse af Bibelstudium for sabbatsskolen efter særlige retningslinjer. Ophavsretten til sådanne oversættelser og deres udgivelse forbliver hos Generalkonferensen. Seventh-day Adventist, Adventist og flammelogoet er registrerede varemærker tilhørende The General Conference of Seventh-day Adventists og må ikke benyttes uden forudgående godkendelse af Generalkonferensen.

4 INDHOLDSFORTEGNELSE Solnedgangstider... 4 Andagtsvers... 5 INDLEDNING TIL 2. KVARTAL april 8. april 15. april 22. april 29. april 6. maj 13. maj 20. maj 27. maj 3. juni 10. juni 17. juni 24. juni 1. Personen Peter En uforgængelig arv Et kongeligt præsteskab Sociale relationer At leve for Gud At lide for Kristus Den tjenende leder Jesus i Peters skrifter Vær den, du er Profetier og Skriften Falske lærere Herrens dag Hovedtemaer i 1. og 2. Petersbrev

5 2. KVARTAL 2017 Vogt mine får! I dette kvartal skal vi studere 1. og 2. Petersbrev. Vi kommer derfor til at læse ordene fra et menneske, som var sammen med Jesus på de mest afgørende tidspunkter i hans arbejde her på jorden. Peter blev også en fremstående leder blandt de første kristne. Disse to kendsgerninger bør være nok til at gøre hans breve værd at læse. Men det faktum, at de blev skrevet til menigheder, der oplevede vanskelige tider, gør dem endnu mere interessante. De stod overfor farerne ved forfølgelse udefra og falske lærere indefra. Peter advarer om, at en af de ting, disse falske lærere vil fremføre, er tvivl på Jesu genkomst. De vil sige: Hvad bliver der af løftet om hans komme? Siden vore fædre døde, er alting jo blevet ved at være, som det var fra skabelsens begyndelse (2 Pet 3,4). I dag, næsten to tusind år senere, oplever vi sandheden i denne påstand. Udover advarsler imod falsk lære er den forfølgelse, kirken oplevede, et emne, der dukker op flere gange. Denne lidelse, siger Peter, er en genspejling af Jesu lidelser, han, som bar vores synder i sit legeme, da han døde på korset (1 Pet 2,24). Men den gode nyhed er, at Jesu død bragte os frihed fra den evige død, som synden forårsager, samt et liv i retfærdighed her og nu for dem, der stoler på ham (1 Pet 2,24). Peter siger, at Jesus ikke alene døde for vores synder. Han vil komme tilbage til jorden og begynde Guds dom (2 Pet 3,10-12). Han understreger det faktum, at vores overbevisning om, at der kommer en dom, bør have afgørende praktiske følger i den troendes liv. Når Jesus kommer igen, vil han udrydde al synd og rense jorden med ild (2 Pet 3,7). Dernæst vil de kristne modtage den arv, som Gud har gemt i himlen til dem (1 Pet 1,4). Peter deler meget praktiske råd for en kristens livsførelse. Først og fremmest bør de kristne elske hinanden (1 Pet 4,8). Han opsummerer sit synspunkt ved at sige: Og til slut: Lev alle i enighed, og vis medfølelse, broderkærlighed, barmhjertighed og ydmyghed (1 Pet 3,8). 4

6 INDLEDNING Peters breve er også en brændende forkyndelse af evangeliet, det centrale budskab i hele Bibelen. Og hvis nogen skulle kende til Jesu frelsende nåde, er det trods alt Peter. Den samme Peter, som så åbent og groft fornægtede sin frelser (og til og med bandede for at bekræfte det) og sagde: Jeg kender ikke det menneske! (Matt 26,74), er den samme Peter, som Jesus senere opfordrede: Vogt mine får! (Joh 21,17). Disse to breve er eksempler på, hvordan Peter gør netop det vogter Herrens får. Og at vogte Herrens får indbefatter selvfølgelig den store sandhed om frelse ved tro på Kristus, et tema, som hans medarbejder Paulus forkyndte med så stor kraft. Det er sandheden om Guds nåde. Peter kendte til den, ikke kun i teori eller som et sandhedspunkt, men fordi han havde oplevet denne nådes kraft i sit eget liv. Martin Luther skrev i sin kommentar til 1. Petersbrev: Derfor er dette brev af Skt. Peter også et af de bedste skrifter i det nye testamente, et rigtigt og rent evangelium. For Peter gør netop også det, som Skt. Paulus og alle evangelisterne gør, at han lærer den rette tro, hvordan Kristus er givet os, han, der borttager vor synd og gør os salige. (Fra Erl 51, , Jesus bad Peter om at vogte sine får. Også vi tilhører disse får. Lad os derfor lytte til, hvad Peter har at sige. Robert McIver voksede op i New Zealand og har arbejdet det meste af sin karriere på Avondale College i Australien, hvor han underviser i Bibel og arkæologi. Han har skrevet adskillige bøger, bl.a. The Four Faces of Jesus og Beyond the Da Vinci Code. 5

7 1 Personen Peter TIL SABBATTEN 1. APRIL 2017 Ugens vers Introduktion Men da han så den stærke storm, blev han bange, og han begyndte at synke og råbte: Herre, frels mig! Straks rakte Jesus hånden ud, greb fat i ham og sagde: Du lidettroende, hvorfor tvivlede du? (Matt 14,30-31). Peter er forfatter af de to bøger, der bærer hans navn (1. og 2. Petersbrev). Han var en af de tidligste af Jesu efterfølgere, han forblev sammen med Jesus under hele hans jordiske arbejde, og han var en af de første disciple, der så den tomme grav. Peter havde altså et væld af erfaring, som han under Helligåndens inspiration kunne bruge, da han skrev disse kraftfulde breve. For det var ikke udspekulerede fabler, vi byggede på, da vi forkyndte jer vor Herre Jesu Kristi magt og hans komme, men vi havde med egne øjne set Jesu majestæt (2 Pet 1,16). Vi møder tit Peter i evangelierne og ser både hans sejre og nederlag. Han var i reglen talsmand for disciplene i deres samvær med Jesus. Efter opstandelsen og himmelfarten blev Peter en fremtrædende leder i den første kirke. Apostlenes Gerninger taler om ham; det samme gør Galaterbrevet. Det er vigtigt at huske, at Peter vidste, hvad det vil sige at begå fejl, at blive tilgivet og gå fremad i tro og ydmyghed. Han havde selv oplevet Guds nåde, og han forbliver en stærk talsmand for alle os andre, som også har brug for at erfare den samme nåde. Ugens tekster Luk 5,1-11 Matt 16,13-17 Matt 14,22-23 Luk 22, Gal 2,

8 SØNDAG 26. MARTS 2017 Gå bort fra mig! Første gang vi møder Peter, er han fisker ved Genesaret sø (Matt 4,18; Mark 1,16; Luk 5,1-11). Han havde arbejdet hele natten uden at fange en eneste fisk. Men så adlød han og hans arbejdskammerater Jesu befaling om at tage ud på søen og forsøge igen. Hvor må Peter og de andre have været overrasket, da de fangede så mange fisk, at deres både var ved at synke! Hvad mon de har tænkt efter at have oplevet et sådant mirakel? Luk 5,1-9 Hvad fortæller Peters ord til Jesus i Luk 5,8 os om Peter? Hvad får vi at vide om, hvor han befandt sig rent åndeligt? Peter må have været imponeret over det, han vidste om Jesus. Selv før dette mirakel, da Jesus bad dem om at kaste garnene ud, sagde Peter ganske overraskende, for de havde ikke fanget noget alligevel: På dit ord vil jeg kaste garnene ud. Det virker, som om Peter allerede må have vidst noget om Jesus, og denne kundskab fik ham til at adlyde. Dette kunne tyde på, at Peter allerede havde været sammen med Jesus i nogen tid før denne begivenhed. Måske finder vi en af nøglerne i Luk 5,3, som fortæller, hvad der skete før miraklet med fiskene. Så gik han [Jesus] op i en af bådene, den der tilhørte Simon, og bad ham lægge lidt fra land. Så satte han sig og underviste skarerne fra båden. Måske var det Jesu ord, som han her talte til skarerne, der først havde gjort så stort indtryk på Peter. Men efter miraklet fornemmede Peter, at der var mere ved Jesus, noget helligt i modsætning til hans egen syndighed. Peters erkendelse af sin egen syndighed og hans villighed til offentligt at erkende den, viser hvor åben han var over for Herren. Det er ikke så mærkeligt, at han var blevet kaldet! Hvori end hans fejl bestod, og de var mange, var Peter en åndelig mand, som var parat til at følge Jesus, uanset hvad det ville koste. Til at tænke over Læs Luk 5,11. Hvilket afgørende princip møder vi her? Hvad fortæller dette vers os om, hvilken slags overgivelse Jesus kræver? Hvad bør den kendsgerning, at disse fiskere var villige til at forlade alt, mens deres net var fulde, sige os? 7

9 MANDAG 27. MARTS 2017 At bekende Kristus Et af de store øjeblikke i beretningen om Jesus indtraf i en samtale med Peter. Jesus havde netop haft et opgør med nogle af farisæerne og de skriftkloge, som havde udfordret ham til at give dem et tegn for at bevise, hvem han var (se Matt 16,1-4). Senere, da han var alene sammen med disciplene, talte Jesus om de to mirakler, han havde udført, hvor han to gange med nogle få brød og fisk havde bespist tusinder. Alt dette gjorde han i forbindelse med en advarsel til disciplene om farisæernes og saddukæernes surdej (Matt 16,11). Matt 16,13-17 Hvad sker der? Hvilken betydning har Peters ord til Jesus? Her talte Peter modigt om sin tro på Jesus. Og det fremgår tydeligt i Matt 16,20, at hans bekendelse af Jesus som Messias også blev delt af de andre. Dette ville blive et vendepunkt i Jesu gerning, selv om disciplene, Peter inkluderet, endnu havde meget at lære. Disciplene forventede stadig, at Kristus skulle regere som en jordisk fyrste. Skønt han så længe havde skjult for dem, hvad han var bestemt til, så troede de, at han ikke altid skulle leve i fattigdom og ubemærkethed. Tiden var nær, hvor han ville oprette sit rige. At præsternes og de skriftkloges had aldrig ville lade sig overvinde, at Kristus ville blive forkastet af sit eget folk, dødsdømt som en bedrager og korsfæstet som en forbryder den slags tanker havde disciplene aldrig gjort sig. (Ellen White, Jesu liv, s. 300). Lige så snart disciplene indser, at Jesus er Messias, begynder han at undervise dem om, at han må lide og dø (se Matt 16,21-23), en tanke, som Peter ikke kunne acceptere. Peter går endda så langt, at han begyndte at gå i rette med Jesus. Jesus vender sig til Peter og siger: Vig bag mig, Satan! (Matt 16,23). Det er nogle af de mest barske ord, Jesus sagde til nogen, mens han var på jorden; men han gjorde det for Peters egen skyld. Peters ord udtrykker hans egne ønsker. Jesus var nødt til at standse ham. Og selv om Jesus egentlig talte til Satan, forstod Peter budskabet. Peter havde brug for at lære, at det ville medføre lidelse at tjene Herren. Det er tydeligt i hans senere skrifter, at han lærte denne lektie (se 1 Pet 4,12). Til at tænke over Hvor ofte er der konflikt mellem dine personlige ønsker og det, du ved, Gud ønsker? Hvad du skal gøre i en sådan situation? 8

10 TIRSDAG 28. MARTS 2017 At gå på vandet I deres tid sammen med Jesus så disciplene mange fantastiske ting; men få af dem kan sidestilles med de begivenheder, der beskrives i Matt 14,13-33; Mark 6,30-52 og Joh 6,1-21. Jesus benyttede fem små brød og to fisk til at bespise over mennesker. Igen må vi spørge, hvad der mon foregik i disciplenes sind, efter en sådan oplevelse. Matt 14,22-33 Hvad er den allervigtigste lærdom, vi kan hente fra denne beretning, som kan hjælpe os i vores egen vandring med Jesus? Disse mænd havde netop overværet Jesu kraft på en enestående måde, da han bespiste den store menneskeskare. Han havde virkelig kontrol med naturens verden. Dette har sikkert været medvirkende til, at Peter kom med sin modige, eller til og med formastelige bøn: Herre, er det dig, så befal mig at komme ud til dig på vandet (Matt 14,28). Hvilket udtryk for tro! Jesus accepterede Peters tro og bad ham om at komme; hvad han også gjorde, som igen er et tegn på Peters tro. En ting var at vandre på vandet, når det var stille; men Peter gjorde det, mens det var stormvejr. Den almindelige lærdom fra denne beretning handler om at fjerne blikket fra Jesus. Men der er mere. Peter har uden tvivl stolet på Jesus, ellers ville han aldrig have udtrykt sit ønske og fulgt opfordringen. Men da han først handlede, begyndte han at blive bange, og i sin frygt begyndte han at synke. Hvorfor? Kunne Jesus ikke have holdt Peter flydende på trods af hans frygt? Ikke desto mindre lod Jesus Peter nå det punkt, hvor han ikke kunne gøre andet end at råbe i sin hjælpeløshed: Herre, frels mig! (Matt 14,30). Da rakte Jesus sin hånd ud og gjorde netop det, Peter havde bedt om. Den kendsgerning, at Jesus rakte hånden ud og greb fat i ham (Matt 14,31), mens han blot kunne have holdt ham flydende uden nogen fysisk kontakt, hjalp Peter til at indse, hvor meget han havde brug for at lære om sin afhængighed af Jesus. Vi kan begynde i stor tro og stole på Guds kraft; men når situationen bliver skræmmende, må vi huske Jesu ord til Peter: Du lidettroende, hvorfor tvivlede du? (Matt 14,31). 9

11 ONSDAG 29. MARTS 2017 Peter fornægter sin Herre Luk 22, Til at tænke over Hvad kan vi lære af Peters nederlag? Peters hensigter var gode. Og han havde faktisk mere mod end de andre disciple. Han fulgte trods alt med Jesus for at finde ud af, hvad der ville ske med ham. Men i situationen valgte han at skjule sin sande identitet. Dette kompromis, denne afvigelse fra, hvad der er godt og sandt, førte til, at han fornægtede sin Herre tre gange, nøjagtigt som Jesus havde advaret ham om. Beretningen om Peter er på en meget sørgelig måde meget lærerig, når det drejer sig om de ødelæggende resultater af at gå på kompromis. Som vi ved, er kristendommens historie tilsmudset med de frygtelige følger af, hvad sker, når kristne går på kompromis med afgørende sandheder. Selv om tilværelsen ofte i sig selv involverer visse former for kompromis og nødvendiggør villighed til af og til både at give og tage, må vi stå absolut fast, når det drejer sig om afgørende sandheder. Som et folk må vi lære, hvilke ting vi aldrig under nogen omstændigheder må gå på kompromis med (se fx Åb 14,12). Ifølge Ellen White begyndte Peters kompromis og nederlag allerede i Getsemane, da han sov i stedet for at bede og dermed ikke var forberedt på det, der skulle ske. Hvis han havde været trofast i bøn, skriver hun, ville han ikke have fornægtet sin Herre (Jesu liv, s. 516). Det er sandt, at Peter svigtede på det groveste. Men selv om hans nederlag var stort, var Guds nåde endnu større. Blev synden større, er nåden blevet så meget desto større (Rom 5,20). Det var Jesu tilgivelse, der gjorde Peter til en af de vigtigste ledere i den tidlige kristne kirke. Hvilken mægtig lektie for os alle om Guds nådes virkelighed. Hvilken lektie for os alle om, at vi på trods af vores nederlag bør gå fremad i tro! Peter vidste, hvad det vil sige at blive tilgivet. Han vidste af egen erfaring, hvad evangeliet går ud på; for han havde ikke alene erfaret, hvor virkelig menneskenes synd er, men også hvor stor og dyb Guds kærlighed og nåde er over for syndere. Hvordan kan vi lære at tilgive andre, som har svigtet os, ligesom Peter svigtede Jesus? 10

12 TORSDAG 30. MARTS 2017 Peter som kirkeleder Mens Jesus arbejdede her på jorden, optrådte Peter ofte som leder for de 12 disciple. Han var i reglen deres talsmand. Idet Matthæus opremser disciplenes navne, siger han: Først Peter (Matt 10,2). Peter havde også en fremtrædende rolle i den tidlige kirke. Det var Peter, der tog initiativ til at udvælge en discipel til at erstatte Judas Iskariot, som forrådte Jesus (ApG 1,15-25). På Pinsedagen var det Peter, der forklarede for menneskemængden, at de så Helligåndens gave, som Gud havde lovet, blive udgydt over hans folk (ApG 2,14-36). Det var Peter, der talte til ypperstepræsten og folkets ledere, da han blev arresteret for at tale om de dødes opstandelse, (ApG 4,1-12). Det var Peter, der blev ført til Kornelius, den første hedning, der blev kendt som en Jesu efterfølger (ApG 10,1-48). Det var Peter, Paulus besøgte i 14 dage, da Paulus første gang kom til Jerusalem efter sin omvendelse (Gal 1,18). Når Paulus beskriver gruppen af Jesu efterfølgere i Jerusalem på den tid, identificerer han tre søjler i kirken, nemlig Peter, Jakob, Jesu bror, og Johannes, den elskede discipel (Gal 2,9). Gal 1,18-19; 2, Hvad fortæller disse vers os om Peter, på trods af, at han havde en så fremtrædende rolle i den første menighed? Selv som en leder i kirken, så tydeligt kaldet af Herren (Jesus sagde til Peter: Vogt mine får (Joh 21,17), selv som en, der modtog et syn om ikke at kalde noget menneske vanhelligt eller urent (ApG 10,28), havde Peter stadig brug for at vokse på nogle vigtige områder. I kirkens første dage var næsten alle de kristne jøder, og mange af dem brændte af iver for loven (ApG 21,20). I deres fortolkning af loven var det et problem at spise sammen med hedninger; for hedningerne blev betragtet som urene. Da nogle jødekristne kom fra Jakob i Jerusalem, holdt Peter op med at spise sammen med de hedningekristne i Antiokia. For Paulus var en sådan opførsel et angreb på selve evangeliet. I Peters handling så han en direkte hyklerisk opførsel, og han var ikke bange for at irettesætte ham for det. Paulus benyttede faktisk anledningen til at udtrykke kristendommens hovedpunkt: retfærdiggørelse ved tro alene (se Gal 2,14-16.) Til at tænke over Selv om Peter var kaldet af Gud, havde han nogle huller i sin forståelse, der trængte til at blive korrigeret. Hvordan reagerer du, når andre forsøger at gøre dig opmærksom på dine huller? 11

13 FREDAG 31. MARTS 2017 Til videre studium Ellen White, Jesu liv, Kom og følg mig, s En nat på søen, s Lige fra fiskerens tidlige erkendelse af sin egen syndighed til hans modige udsagn om Jesus: Du er Kristus, den levende Guds søn (Matt 16,16), til hans frygtelige fornægtelse af sin Herre og selv med sine sejre og fejltagelser som leder i kirken, spillede Peter en fremtrædende rolle. Under Helligåndens inspiration kunne han skrive, hvad han skrev, ikke kun ud fra teoretisk viden, men ud fra egen erfaring. Han kendte ikke alene til Kristi frelsende nåde, men også til hans forvandlende nåde: Før sit store fald, var han altid fremfusende og diktatorisk og talte impulsivt og uden omtanke, grebet af øjeblikkets situation. Han var altid parat til at rette på andre og udtrykke sin mening, før han havde en klar forståelse af sig selv, eller hvad han skulle sige. Men Peter blev omvendt, og den omvendte Peter var meget forskellig fra den ubesindige, fremfusende Peter. Selv om han beholdt sin tidligere glød, styrede Kristi nåde nu hans iver. I stedet for at være fremfusende, selvsikker og selvophøjet, var han nu rolig, selvbehersket, og lærevillig. Nu kunne han vogte både lammene og fårene i Kristi flok. (Ellen White, Testimonies for the Church, 5. bind, s ). Hvem af os kan ikke til en vis grad genkende os selv i Peter? Hvem har ikke til tider modigt forsvaret sin tro? Og hvem har ikke til tider svigtet groft? Spørgsmål til drøftelse 1. Hvad fortæller det om Guds nåde, at Peter, efter en så skammelig fornægtelse af Jesus, alligevel kunne spille en så fremtrædende og vigtig rolle ikke alene i den første kirke, men i selve kristentroen? Hvad kan vi lære om, hvordan vi bør behandle andre, som på deres egen måde har svigtet Herren? 2. Tal i klassen om farerne for kirken ved at gå på kompromis. Hvordan kan vi vide, hvornår vi bør være fleksible, og hvornår vi under ingen omstændigheder kan gå på kompromis? Hvilke eksempler kan du finde fra kirkens historie på kompromiser, der førte til ulykke? Hvad kan vi lære af disse begivenheder? Peter lærte visse ting på den vanskelige måde. Hvordan kan vi, når vi ser hans fejl, lære de lektier, vi har brug for at lære, men på en lettere måde end han gjorde?

14 DIALOG TIL SABBATTEN 1. APRIL 2017 Aktiviteter og dialog Guds Ord Læs Petersbrevene igennem uden at stoppe ved alt for mange detaljer. Skriv de spørgsmål ned, som du umiddelbart ønsker svar på ved læsningen. - Vend i løbet af kvartalets studier tilbage til listen af spørgsmål og check af, om lektierne eller studiet sammen med din klasse har besvaret nogle af spørgsmålene. - Tag sammen med klassens andre medlemmer tid til på aftalte tidspunkter at finde svar på spørgsmålene. Læs (og syng) sangen Der sad en fisker så tankefuld. - Drøft versene i sangen. - Er der sider af dit liv, som du kan genfinde i Jesu kald til Peter? Klassens / menighedens aktiviteter Uddybende Spørgsmål Personligt kristenliv Mødet med dagligdagen Dette er det nye kvartals første sabbat. Tænk over aktiviteter for din klasse. - Planlæg for eksempel en fællesspisning for din klasse. - Lad nogle af medlemmerne samle eksempler på nogle af de malerier eller skulpturer af Peter, som man kan finde fra kirkens historie. Drøft, hvad I evt. kan lære af dem, og hvad I synes om det, de udtrykker. - Lad evt. nogle af børnene forberede optrin, der illustrerer Peters liv for hele menigheden, og som kan opføres for hele menigheden i løbet af kvartalet. Tænk over den opfattelse, den katolske kirke har af Peters betydning. Hvad er forskellen på den og det protestantiske syn? - Bed evt. en fra klassen om at forberede svar på spørgsmålet for at kunne få et præcist og korrekt svar. Udarbejd (evt. sammen med din klasse) en bedeliste for kvartalet. I hvilke situationer oplever du, at du har brug for at kunne gå på vandet? - Hvordan møder du sådanne situationer? - Del evt. dine erfaringer og hvad du har lært med din klasse. 13

15 NOTER TIL SABBATTEN 1. APRIL

16 NOTER TIL SABBATTEN 1. APRIL

17 2 TIL SABBATTEN 8. APRIL 2017 En uforgængelig arv Ugens vers Introduktion I, som i lydighed mod sandheden har renset jeres sjæle til at have oprigtig broderkærlighed, skal elske hinanden inderligt og af et rent hjerte (1 Pet 1,22). Når vi studerer Bibelen, og især fokuserer på en bestemt bog eller til og med et afsnit af en bog, er der nogle spørgsmål, der må besvares, hvis det er muligt. For det første er det godt at finde ud af, hvem den tiltænkte læserskare var. For det andet, og måske endnu vigtigere, vil det være godt at vide, hvad den specielle baggrund var for at skrive netop dette afsnit eller denne bog. Hvori bestod det særlige emne (hvis der var noget), som forfatteren ønskede at behandle (som fx, at Paulus skrev til Galaterne mht. de teologiske vildfarelser, der blev forkyndt hos dem om frelse og loven)? Vi ved godt, at meget af Det Nye Testamente blev skrevet som breve, og mennesker skriver normalt breve for at formidle bestemte budskaber til modtagerne. Når vi læser Peters breve, vil det derfor være godt at vide så meget som muligt om den historiske sammenhæng for hans breve. Hvad sagde han og hvorfor? Og det allervigtigste spørgsmål er selvfølgelig, hvilket budskab kan vi (som det gennem inspiration også blev skrevet til) modtage fra dem? Som vi snart vil opdage, selv i de allerførste vers, har Peter mange vigtige sandheder at åbenbare for os i dag, selv om vi lever århundreder senere. Ugens tekster 1 Pet 1,1-2 Joh 3,16 Ez 33,11 1 Pet 1, Mos 11, Pet 1,

18 SØNDAG 2. APRIL 2017 Til de landflygtige Hvis du fik et ark papir, hvor teksten begyndte med: Kære fru/hr., ville du med det samme indse, at du læste et brev. Og du ville formode, at det var et mere formelt brev og ikke et personligt brev fra en af dine venner eller din nærmeste familie. Ligesom moderne breve har en standardmåde at begynde på, havde breve i oldtiden det også. Første Petersbrev begynder, som ethvert oldtidsbrev ville gøre det. Det angiver, hvem forfatteren er, og hvem det blev sendt til. 1 Pet 1,1 Hvad kan vi lære fra dette ene vers om brevets sammenhæng? Peter identificerer tydeligt, hvem han er. Hans navn er det første ord i brevet. Men han identificerer sig også med det samme som Jesu Kristi apostel. Ligesom Paulus ofte gjorde (Gal 1,1; Rom 1,1; Ef 1,1), fastslår Peter med det samme sine akkreditiver. Han var apostel, dvs. en, der var sendt, og den, der havde sendt ham, var Jesus Kristus. Peter angiver også det område, hvortil hans brev blev sendt: Pontus, Galatien, Kappadokien, provinsen Asien og Bitynien. Disse er alle områder i Lilleasien, som stort set svarer til det moderne Tyrkiet øst for Bosporusstrædet. Der råder en vis uenighed om, hvorvidt Peter først og fremmest skrev til jødekristne eller til hedningekristne. Udtrykkene de udvalgte og bor spredt som fremmede (diaspora), som Peter benytter i 1 Pet 1,1, er udtryk, der naturligt blev benyttet om jøder, der boede uden for det hellige land i det første århundrede e.kr. Udtrykkene helligelse og udvalgt i 1 Pet 1,2 passer lige godt både på jøder og kristne. Omtalen af dem, der var uden for det kristne samfund, som hedninger (1 Pet 2,12; 4,3) understreger også den jødiske baggrund for dem, som Peter skrev til. Nogle kommentatorer hævder imod denne opfattelse, at det, Peter siger i 1 Pet 1,18 og 4,3, ville passe bedre til hedninger, der var blevet vundet for kristendommen, end til omvendte jøder. Ville Peter virkelig have skrevet til omvendte jøder om det tomme liv, I havde overtaget fra jeres fædre? Eller ville han til omvendte jødiske læsere have sagt: For det er mere end nok, at I i den forløbne tid har gjort, som hedningerne vil, og levet et liv i udsvævelser, begær, svir, vilde fester, drikkelag og utilbørlig afgudsdyrkelse (1 Pet 4,3)? Men hvad der betyder noget for os, er ikke så meget, hvem der var hans første læsere, men hvad hans budskab er. 17

19 MANDAG 3. APRIL 2017 De udvalgte 1 Pet 1,2 Hvad mere fortæller dette vers os om dem, Peter skrev til? Hvad kalder han dem? Uanset om Peter skrev specifikt til jødekristne eller hedningekristne, var han sikker på en ting: de var efter Gud Faders forudviden ved Åndens helligelse udvalgt (1 Pet 1,2). Her er det nødvendigt at udvise forsigtighed. Dette betyder ikke, at Gud havde forudbestemt nogle mennesker til at blive frelst og andre til at gå fortabt, og at de mennesker, Peter skrev til, ved et lykkeligt sammentræf tilhørte den gruppe der var udvalgt eller forudbestemt af Gud til at blive frelst, mens andre var udvalgt til at gå fortabt. Det er ikke, hvad Bibelen lærer. 1 Tim 2,4 2 Pet 3,9 Joh 3,16 Ez 33,11 Til at tænke over Hvordan kan disse vers hjælpe os til at forstå, hvad Peter mente, da han kaldte de mennesker, han skrev til, udvalgte? Skriften gør det klart, at det var Guds plan, at alle skulle blive frelst, en plan, der til og med blev lagt for os, før jorden blev skabt: For før verden blev grundlagt, har Gud i ham udvalgt os til at stå hellige og uden fejl for hans ansigt i kærlighed (Ef 1,4). Alle er udvalgt i den forstand, at Guds oprindelige hensigt var, at alle skulle frelses og ingen skulle gå fortabt. Han forudbestemte hele menneskeheden til evigt liv. Dette betyder, at frelsesplanen var tilstrækkelig til, at alle kunne indbefattes i frelsen, men ikke alle tager imod den forsoning, de bliver tilbudt. Guds forudviden om de udvalgte betyder ganske enkelt, at han på forhånd ved, hvad deres frie valg ville blive mht. frelse. Denne forudviden tvinger på ingen måde deres valg, lige så lidt som en moders forudviden om, at hendes barn vil vælge chokoladekage frem for grønne bønner, tvinger barnet til at vælge kage. Hvilken sikkerhed kan det give dig, at du ved, at Gud har udvalgt dig til at blive frelst? 18

20 TIRSDAG 4. APRIL 2017 Hovedtemaer 1 Pet 1,3-12 Hvad er Peters hovedbudskab i disse vers? I sin indledningshilsen til læserne har Peter allerede i 1 Pet 1,1-2 omtalt Faderen, Sønnen og Helligånden (1 Pet 1,2). De tre personer i Guddommen er hovedindholdet i 1 Pet 1,3-12. Han taler om Faderen og Sønnen i 1 Pet 1,3-9, og Helligånden er fremtrædende i 1 Pet 1, I sin omtale af Faderens og Sønnens og Helligåndens gerning introducerer Peter mange af de temaer, han senere kommer tilbage til. Peter skriver, at de kristne er blevet genfødt (1 Pet 1,3; se også Joh 3,7). Hele deres liv er blevet forvandlet ved Jesu opstandelse og den ufattelige arv, der venter de kristne i himlen (1 Pet 1,3-4). Her, ligesom så mange andre steder i Det Nye Testamente, er Jesu opstandelse grundlaget for det kristne håb. Dette håb giver de kristne grund til at glæde sig på trods af det faktum, at mange af dem, der læste 1 Petersbrev, gennemgik mange prøvelser. Disse lidelser prøver og forædler deres tro, ligesom ild prøver og forædler guld. Selv om Peters læsere ikke har set Jesus, mens han var her på jorden, elsker de ham og tror på ham. Og resultatet af deres tro er frelse og løftet om en uforgængelig og ukrænkelig og uvisnelig arv, der ligger gemt i himlene til jer (1 Pet 1,4). Peter fortæller dem også, at fortidens profeter havde forudset den nåde, som I skulle få (1 Pet 1,10). Det Gamle Testamentes profeter granskede efter og grundede over (1 Pet 1,10) den frelse, som disse mennesker nu oplevede i Jesus Kristus. Når de bliver forfulgt for deres tro, viser Peter dem, at de er en del af en meget større strid mellem godt og ondt. Hans ønske er at forsøge at hjælpe dem til at forblive trofaste mod sandheden, selv midt i alle prøvelserne. Til at tænke over I 1 Pet 1,4 står der, at en arv ligger gemt i himlene til jer. Tænk over dette på et personligt plan. Der er reserveret en speciel plads for dig alene. Hvordan bør du personligt reagere på dette fantastiske løfte? 19

21 ONSDAG 5. APRIL 2017 Kaldet til en hellig livsførelse 1 Pet 1,13-21 Hvad bør ifølge disse vers være motivet for kristen livsførelse? 1 Pet 1,13 begynder med: Vær derfor. Det viser, at Peter nu vil sige noget, der er en følge af det, han lige har sagt. Som vi så i gårsdagens afsnit, havde Peter netop talt om Guds nåde og det håb, de kristne har i Jesus Kristus (1 Pet 1,3-12). Som et resultat af denne nåde og dette håb tilskynder Peter sine læsere til at gør[e] sindet rede, bind[e] op om lænderne (1 Pet 1,13). Som et svar på den frelse, de har i Jesus, må de gøre deres sind rede for at kunne stå fast og være trofaste (1 Pet 1,13). 1 Pet 1,13 Hvad betyder det at sætte hele sit håb til den nåde, der gives os, når Jesus Kristus åbenbares? Der er ingen tvivl om, at Peter fortæller dem, at deres håb helt og alene bygger på Jesus. Men så understreger han, at der som en følge af deres frelse forventes et bestemt niveau i de kristnes opførsel. Han nævner tre af de store motivationer, der ligger til grund for kristen livsførelse: Guds karakter (1 Pet 1,15-16), den kommende dom (1 Pet 1,17) og frelsens pris (1 Pet 1,17-21). Det første, der vil motivere til kristen livsførelse, er Guds karakter. Hans karakter kan sammenfattes på denne måde: Gud er hellig. Peter citerer fra 3 Mos 11,44-45, hvor det siges: I skal være hellige, for jeg er hellig (1 Pet 1,16). De, der følger Jesus, skal derfor også være hellige (1 Pet 1,15-17). Den anden motivation for kristen livsførelse findes i erkendelsen af, at Gud, som er hellig, uden at gøre forskel på folk dømmer enhver efter hans gerning (1 Pet 1,17). En tredje motivation udspringer fra den store sandhed, at de kristne er blevet løskøbt. Det betyder, at de er blevet købt for en pris, en meget høj pris, nemlig Kristi dyrebare blod (1 Pet 1,19). Peter understreger, at Jesu død ikke var en historisk tilfældighed, men var blevet bestemt, før verden blev grundlagt (1 Pet 1,20). Til at tænke over Hvad motiverer dig til at være en kristen? Hvad ville du svare, hvis du blev spurgt om, hvorfor du er kristen? Del dit svar med klassen på sabbatten. 20

22 TORSDAG 6. APRIL 2017 Elsk hinanden Peter leder dernæst de kristne til den ultimative måde at udtrykke en hellig og trofast livsførelse på. 1 Pet 1,22-25 Hvilken vigtig pointe kommer han med mht. hvad det vil sige at være en kristen? Peters udgangspunkt er, at de kristne allerede er blevet renset ( I som har renset jeres sjæle ) og lever i lydighed mod sandheden (1 Pet 1,22). Udsagnsordet rense er i nær familie med ordene hellig og hellighed, som hænger sammen med det, Peter skrev nogle få vers tidligere (1 Pet 1,15). I deres helligelse til Jesus og gennem deres dåb (sml. med 1 Pet 3,21-22) har de kristne renset sig selv ved at sætte sig selv til side for Gud, og det gør de ved at være lydige mod sandheden. Denne forandring i deres liv har den naturlige konsekvens, at de får et nært forhold til andre, som deler deres verdenssyn. Disse relationer er så tætte, at Peter benytter familiebilledet til at beskrive det. De kristne skal udvise broder/søsterkærlighed. Det græske ord, der bruges i 1 Pet 1,22, når han taler om broderkærlighed, filadelfia, betyder egentlig broder/søsterkærlighed. Det er den kærlighed, familiemedlemmer har over for hinanden. Flere forskellige græske ord oversættes med kærlighed : filia (venskab), eros (ægtefællers lidenskabelige kærlighed), agape (en ren kærlighed, der søger de andres bedste). Det ord, Peter bruger, når han skriver: I skal elske hinanden inderligt (1 Pet 1,22), er knyttet til agape som normalt betyder den rene kærlighed, der søger de andres bedste. Det er grunden til, at han tilføjede ordene: og af et rent hjerte (1 Pet 1,22), den slags hjerte, der kommer af at være genfødt (1 Pet 1,23; se også 1 Pet 1,3) gennem Guds levende og blivende ord. Det er ikke, hvad et selvisk, selvoptaget uomvendt hjerte vil udvise, og det er sikkert derfor, Peter lægger så stor vægt på at blive renset og på lydighed mod sandheden (1 Pet 1,22). Sandheden er ikke kun noget, man tror; det er noget, man lever. Til at tænke over Hvordan kan vi lære at vise større kærlighed? Hvilke valg må vi tage for at blive i stand til at udvise den kærlighed, der kommer fra et rent hjerte? 21

23 FREDAG 7. APRIL 2017 Til videre studium Ellen White, Perfect Obedience Through Christ [Fuldkommen lydighed i Kristus], Selected Messages, 1. bind, s Det er forbløffende, hvor rigt og dybsindigt det første kapitel hos Peter er, og hvor meget det omfatter. Peter begynder sit brev med en meditation over Guddommens karakter og omtaler både Faderen, Sønnen og Helligånden. Faderen har sørget for en frelser gennem sin søn, Jesus Kristus, og vi er i ham udvalgt til helligelse og lydighed. Vi kommer til at elske Jesus, og i ham kan vi glæde os med en ophøjet glæde, fordi vi gennem hans død og opstandelse har løftet om en ukrænkelig og uvisnelig arv, der ligger gemt i himlene. Selv under prøvelser kan vi derfor glæde os i den frelse, der gives os i Kristus. Hans [Peters] breve var midlet til at genoplive modet og styrke troen hos dem, der var udsat for prøvelser og lidelser, og til og forny de gode gerninger hos dem, der gennem mange fristelser stod i fare for at miste deres forbindelse til Gud. (Ellen White, The Acts of the Apostles, s. 517). Samtidigt arbejdede Helligånden gennem profeternes skrifter for at beskrive den tid, Peter og hans læsere levede i. Som en følge deraf burde de kristne udvise en hellig livsførelse, i lydighed mod sandheden, i samfund, der kendetegnes ved den form for kærlighed, der kommer fra et rent hjerte. Spørgsmål til drøftelse 1. Tal sammen i klassen om jeres svar på spørgsmålet i onsdagsafsnittet: Hvad motiverer os til at være kristne? Hvad er fælles for jeres svar? Hvilke forskelle er der? 2. To gange i det første kapitel (1 Pet 1,3.21) omtaler Peter Jesu opstandelse. Hvorfor er opstandelsen så afgørende for vores tro? 3. Peter talte også om en ukrænkelig arv (se også Dan 7,18). Hvad betyder det? Tænk over alt det i denne verden og dette liv, der langsomt forsvinder, eller som på et øjeblik kan ødelægges. Hvad bør det fortælle os om, hvor fantastisk vores lovede arv virkelig er? 4. Hvordan kan vores tro vokse under prøvelser? Hvilke valg kan vi foretage, der kan hjælpe os til at lære af de lidelser, vi udsættes for? 22

24 DIALOG TIL SABBATTEN 8. APRIL 2017 Aktiviteter og dialog Guds Ord og klassens aktiviteter Peter afslutter sit første kapitel med at tale om Guds Ord. - Prøv at lave en liste over de forskellige måder, udtrykket Guds Ord er brugt på i Skriften. Peter henviser til gammeltestamentlige profeter, som forudså Jesu lidelse (jf. Jesu ord til disciplene fra Emmaus i Luk 24,27). - Hvilke eksempler kan du finde i Det Gamle Testamente, som illustrerer Jesu lidelse og død? - Hvad ville Jesus og Peter konkret have henvist til i GT? Uddybende spørgsmål På hvilken måde lever du som kristen i dag i landflygtighed? - Prøv at finde eksempler fra din tilværelse, hvor du som kristen og adventist føler dig fremmed for det samfund, du lever i. Hvordan vil du fra Bibelen begrunde, at mennesker er blevet givet frihed til at vælge Jesus? - Hvis vi har en sådan frihed, betyder det så, at vi selv kan finde Gud og i yderste konsekvens kan frelse os selv? Mødet med dagligdagen Personligt kristenliv Det betyder Hvilke prøvelser står du og jeg over for i dagens Danmark, som kan hjælpe os til at være nærmere Jesus? - Er alle prøvelser og al lidelse et udtryk for, at vi har fællesskab med Jesus? Peter skrev til mennesker, der ikke havde mødt Jesus. Du og jeg har heller ikke set Jesus bogstaveligt. - Hvilken forskel tror du, det ville have gjort, hvis vi havde? - Hvordan ser du Jesus i dit liv? Udtrykket oversat med de udvalgte er sprogligt nøje forbundet med det græske ord for menighed, nemlig ekklesia, en betegnelse for en forsamling, kaldt ud fra verden. Spredt blandt folkeslagene er den danske titel for et velkendt større værk om jødefolkets historie. Diasporaen er det græske ord for jødefolkets spredning i det romerske rige, i tidligere oversættelser gengivet med adspredelsen. Hvis Peter skrev, ikke bare til jødekristne, men også til kristne med hedensk baggrund, har han derfor brugt udtrykket i mere overført betydning. Vores landflygtighed er ikke bare geografisk. 23

25 DIALOG TIL SABBATTEN 8. APRIL 2017 Baggrund Den tidlige kristne kirke fastholdt i århundreder troen på, at Gud har givet mennesket et frit valg, og at et menneske, der hører Guds Ord om Kristus forkyndt, ved Helligånden får vi hjælp til at vælge at følge Jesus. Adventister fastholder dette synspunkt; men det har ikke altid været almindeligt i den kristne kirkes historie. Nogle kristne har lært, at menneske af sig selv har kraft til at vælge og følge Gud; andre har som det andet yderpunkt hævdet, at Gud har forudbestemt den enkeltes skæbne til fortabelse eller frelse. NOTER 24

26 NOTER TIL SABBATTEN 8. APRIL

27 3 Et kongeligt præsteskab TIL SABBATTEN 15. APRIL 2017 Ugens vers Introduktion Men I er en udvalgt slægt, et kongeligt præsteskab, et helligt folk, et ejendomsfolk, for at I skal forkynde hans guddomsmagt, han som kaldte jer ud af mørket til sit underfulde lys (1 Pet 2,9). Peter, som var dybt forankret i jødisk kultur, religion og historie, omtaler de kristne, han skriver til, som et helligt folk, et ejendomsfolk. Ved at gøre det tager han de pagtsudtryk, som Det Gamle Testamente bruger om det gamle Israel, og anvender dem om kirken i Det Nye Testamente. Og det er ikke mærkeligt; for hedninger, der nu tror på Jesus, er blevet indpodet i Guds pagtsfolk. De har nu også del i pagtsløfterne. Men når nogle af grenene blev brækket af, og du, som er en gren af et vildt oliventræ, er blevet podet ind blandt grenene og også får af saften fra det ægte træs rod, så skal du ikke hovere over de andre grene; og hvis du gør det, så husk på, at det ikke er dig, der bærer roden, men roden, der bærer dig (Rom 11,17-18). I de afsnit, vi skal se på i denne uge, henviser Peter sine læsere til det hellige ansvar og det høje kald, de har som Guds pagtsfolk, der med Paulus udtryk er indpodet på oliventræet. En side af dette ansvar er den samme, som det gamle Israel havde, nemlig at forkynde den store sandhed om den frelse, vi tilbydes i Herren. Ugens tekster 1 Pet 2,1-3 Hebr 4,12 1 Pet 2,4-8 2 Mos 19,3-6 1 Pet 2, Es 28,16 26

28 SØNDAG 9. APRIL 2017 At leve som en kristen 1 Pet 2,1 begynder med ordet derfor. Det betyder, at det, der følger efter, er et resultat af det, der gik forud. Vi har set, at 1 Pet 1 var en tour de force med hensyn til, hvad Kristus har gjort for os, og hvordan vi bør reagere på det. I det næste kapitel videreudvikler Peter dette tema. 1 Pet 2,1-3 Hvad siger Peter om, hvordan vi skal leve? Peter benytter to forskellige billeder til at vise, at vi som kristne har en dobbelt forpligtelse. Den ene er negativ, fordi vi skal afstå fra visse ting; den anden er positiv, fordi der er noget, vi bør bestræbe os på at gøre. I sit første billede opfordrer Peter de kristne til at aflægge al ondskab, svig, hykleri, misundelse og enhver bagtalelse (1 Pet 2,1). Derved vil de kristne opføre sig anderledes end de fleste omkring dem. Fordi de har aflagt ondskab, vil de ikke ønske at skade andre, men vil i stedet søge det bedste for dem. Fordi de kristne har aflagt svig, vil de ikke snyde andre, men vil være ærlige og ligefremme. De kristne vil ikke misunde andre, der har mere, end de har. De vil være tilfredse med deres egen tilværelse og blomstre der, hvor Gud har sat dem. De vil heller ikke komme med udtalelser, der bevidst bliver sagt for at skade andres ry. Det andet billede, som Peter benytter en baby, der er sulten efter mælk (1 Pet 2,2) giver den positive side af hans belæring. Det kristne liv består ikke kun i at opgive det, der er dårligt. En sådan tilværelse ville være tom. Nej, det handler om at lede efter åndelig næring, men med den samme intensitet, som når en sulten baby græder efter mælk. Han henviser læserne til kilden for al åndelig føde (se også Hebr 4,12; Matt 22,29; 2 Tim 3,15-17), Guds Ord, Bibelen. Det er ved Guds Ord, vi kan vokse både åndeligt og moralsk; for i det har vi den mest fuldkomne åbenbaring mulig for os, nemlig Jesus Kristus. Og i Jesus har vi den bedste gengivelse af Guds karakter og natur, den Gud, som vi elsker og tjener. Til at tænke over Hvilken forbindelse er der mellem disse to tanker, dvs. hvorfor vil vores søgen efter åndelig næring fra Guds Ord hjælpe os til at aflægge de dårlige handlinger og holdninger, som Peter advarer imod? 27

29 MANDAG 10. APRIL 2017 Den levende sten 1 Pet 2,4-8 Hvilken vigtig sandhed taler Peter om i disse vers? Hvad siger han til os om, hvordan vi bør reagere på Jesus? (Se også Es 28,16; Sl 118,22; Es 8,14-15). Efter at have opfordret sine læsere til at søge efter åndelig føde, retter Peter umiddelbart deres opmærksomhed på Jesus Kristus, den levende sten, noget, der sandsynligvis er en henvisning til templet i Jerusalem. I 1 Pet 2,4-8 citerer han tre gammeltestamentlige tekster, der understreger betydningen af hjørnesten, som er et billede på Jesu rolle i sin kirke. Peter er ikke den eneste, der sammenkæder disse vers med Jesus. Jesus selv brugte Sl 118,22 ved afslutningen af en af sine lignelser (Matt 21,42). Peter gør det samme i ApG 4,11 i sin tale til de jødiske ledere. Og Paulus bruger Es 28,16 i Rom 9,33. Peters pointe er, at selv om Jesus blev forkastet og korsfæstet, var han af Gud udvalgt til at være hjørnestenen i Guds åndelige hus. De kristne er derfor åndelige sten, der bygges ind i dette åndelige hus. Ved at benytte ord som hjørnesten og bygges, giver Peter et billede af kirken. Kirken er grundlagt på Jesus, men består af dem, der følger ham. Læg mærke til, at det at blive en kristen betyder, at man bliver en del af et kristent fællesskab i en lokal kirke. På samme måde, som en mursten skal tilføjes en større bygning, er de kristne ikke kaldet til at følge Jesus uafhængigt af andre. En kristen, som ikke tilbeder og arbejder sammen med andre kristne i at udbrede Guds rige, er en selvmodsigelse. De kristne døbes til Kristus, og ved at blive døbt til Kristus, er de døbt ind i hans kirke. Peter taler også om kirkens hensigt. Den skal danne et helligt præsteskab (1 Pet 2,5), der bringer åndelige ofre. I den hebraiske bibel er præsterne mellemmænd mellem Gud og hans folk. Peter og andre i Det Nye Testamente benytter ofte ord og udtryk fra templet og præsteskabet for at fremstille kirken som et levende tempel for Gud og hans folk som dets præster. Han peger på Det Gamle Testamentes gudstjenesteordning for at åbenbare sandheder om, hvordan kristne skal leve og handle i vores tid. Til at tænke over Læs 1 Pet 2,5 igen. Hvad betyder det at bringe åndelige ofre? Hvordan skal kristne, som en del af deres fællesskab i tilbedelse, gøre det? 28

30 TIRSDAG 11. APRIL 2017 Guds ejendomsfolk Peter skriver i høj grad ud fra en gammeltestamentlig synsvinkel. Og centralt i denne synsvinkel er tanken om en pagt, et væsentligt tema i både jødisk og kristen teologi. Hvad er en pagt? Pagt (berit på hebraisk) er et ord, der beskriver en aftale eller en formel overenskomst mellem to parter. Den kunne fx indgås mellem to personer (fx Laban og Jakob i 1 Mos 31,44) eller to konger (fx Salomo og Hiram i 1 Kong 5,26). En pagt kunne også indgås mellem en konge og hans folk, ligesom mellem David og Israels ældste (2 Sam 5,3). Vigtigst af alle disse overenskomster er det specielle pagtsforhold, der eksisterer mellem Gud og hans udvalgte folk, Abrahams efterkommere. 1 Mos 17,1-4 2 Mos 2,24 2 Mos 24,3-8 Til at tænke over Hvad fortæller disse tekster om den pagt, Gud indgik med Israel? Første Mosebog, den første bog i Bibelen, beskriver, hvordan Gud indgik en pagt med Abraham (1 Mos 15,9-21; 17,1-26). Gud huskede denne pagt, da han befriede sit folk fra slaveriet i Egypten (2 Mos 2,24). Gud fornyede pagten på Moses tid, da han gav De Ti Bud og andre love til Israels børn (2 Mos 19,1-24,8; især 2 Mos 24,3-8). Men pagtsløfterne var ikke ubetingede. Herren aftalte, at hvis de var trofaste i deres overholdelse af hans krav, ville han velsigne dem i al deres fremgang og i alle deres hænders værk. (Ellen White, Testimonies for the Church, 2. bind, s. 574). Og profeterne advarede gentagne gange Israel om farerne ved ulydighed mod Guds lov og benyttede tit et sprog, der minder om pagten. Nogle påstår, at med profetierne i Daniels Bog og Johannes Åbenbaring som evt. undtagelser er mange af Bibelens profetier givet på betingelse. Dette viser, hvor central tanken om lydighed er i forhold til pagtsløfterne. De profetier, der handler om velsignelser i forbindelse med pagten, var betingede af lydighed mod Guds lov, og profetierne om ødelæggelse gjaldt kun de ulydige. Hvad betyder det for dig at være i et pagtsforhold til Gud? Hvilke krav stiller dette pagtsforhold til dig? 29

31 ONSDAG 12. APRIL 2017 Et kongeligt præsteskab I 2 Mosebog kapitel 19 sagde Herren til Moses: Dette skal du sige til Jakobs hus og forkynde for israelitterne: I har selv set, hvad jeg gjorde mod Egypten, og hvordan jeg bar jer på ørnevinger og bragte jer herhen til mig. Hvis I adlyder mig og holder min pagt, skal I være min ejendom, ene af alle folkene, for hele jorden tilhører mig. I skal være et kongerige af præster og et helligt folk for mig (2 Mos 19,3-6). Her finder vi evangeliets budskab åbenbaret flere årtusinder før korset: Gud genløser sit folk, frelser dem fra synd og syndens slaveri, og så befaler han dem at elske og adlyde ham som et særligt pagtsfolk for ham og for verden. 1 Pet 2, Mos 19,6 Hvad mener Peter, når han kalder de kristne et kongeligt præsteskab og et helligt folk (1 Pet 2,9)? Hvad siger denne sprogbrug os syvendedags adventister om vores forpligtelser? Et åndeligt hus, en udvalgt slægt, et kongeligt præsteskab og Guds ejendomsfolk er alle æresudtryk, der i Bibelen beskriver det specielle forhold, Gud har til Abrahams børn. Men her i Det Nye Testamente, i sammenhæng med Jesus og korset, bruger Peter det samme pagtssprog og anvender det på kirkens medlemmer. De pagtsløfter, der blev givet til Israel, er nu blevet udvidet til at indbefatte ikke kun de jøder, der tror på Jesus, men også de hedningetroende. I Jesus kan også hedningerne kalde sig Abrahams børn. Og hører I Kristus til, er I også Abrahams afkom, arvinger i kraft af Guds løfte (Gal 3,29). Gennem Jesus kan alle, uanset baggrund, blive en del af dette kongelige præsteskab. Til at tænke over Et helligt folk? Et kongeligt præsteskab? Hvad ville sådanne udtryk, hvis vi anvendte dem på os selv, betyde med hensyn til, hvordan vi skulle leve, både som enkeltpersoner og som menighed? Hvordan kan vi bedre leve op til et så højt kald? 30

32 TORSDAG 13. APRIL 2017 Forkynde hans guddomsmagt Parallellerne med Det Gamle Testamentes menighed omfattede ikke kun frelse og vores udvælgelse og kald fra Gud. Spørgsmålet er: Udvalgt og kaldet til hvad? Peter er hurtig til at give svaret. Peter gør det klart, at dette særlige forhold til Gud har en hensigt. De kristne skal forkynde hans guddomsmagt, han som kaldte jer ud af mørket til sit underfulde lys (1 Pet 2,9). Dette er, hvad det gamle Israel skulle gøre. Gud kaldte dem til at være vidner om ham over for verden. Det var Guds hensigt at velsigne hele verden gennem det gamle Israel, hans pagsfolk. 5 Mos 4,6 5 Mos 26,18-19 Es 60,1-3 Zak 8,23 1 Pet 2,10 Hvilket enkelt punkt har alle disse tekster tilfælles? Som Guds pagtsfolk havde det gamle Israel som opgave at nå hele verden med evangeliet, med den frelse, Gud tilbød. De kristne har den samme gudgivne opgave. De er kaldet til at dele deres erfaring og kundskab om Gud med andre, og fortælle, hvad han har gjort for verden gennem Jesus Kristus. Hvorfor har dette vers så stor betydning for de kristnes opgave og hensigt? Verden er fuld af synd, død og truende undergang. Men Jesus gav sit liv for at frelse alle fra denne ødelæggelse. For det gamle Israel indebar deres særstatus samtidig et særligt ansvar. De kristne har også en usædvanlig høj status: vi er Guds folk. Dette medfører et ansvar for at indbyde andre til at få del i den samme høje status. 1 Pet 2,10 fortæller os, at de kristne nu udgør et særligt folk. Engang var de ikke et folk, men nu har de fundet barmhjertighed og er blevet et helligt folk (se Hos 1,2). I Bibelen betyder hellig oftest at sætte til side til gudstjenestebrug. Som et helligt folk skal de kristne derfor adskilles fra verden, og denne adskillelse vil vise sig i deres måde at leve på. De skal også være som ild på en kold aften og drage andre til varmen. De kristne har fået som opgave at dele den herlige frelse, de har fået del i. 31