Jesus, den største missionær

Transkript

1 7 TIL SABBATTEN 15. AUGUST 2015 Jesus, den største missionær Ugens vers Introduktion Jesus sagde igen til dem: Fred være med jer! Som Faderen har udsendt mig, sender jeg også jer (Joh 20,21). Ifølge Bibelen er en af Treenighedens grundlæggende aktiviteter mission. Faderen, Sønnen og Helligånden er alle involveret i at frelse menneskeheden. Deres arbejde begyndte ved syndefaldet og fortsætter indtil enden. Da vil Faderen, Sønnen og Helligånden genoprette vores frelste verden til fuldstændig overensstemmelse med den guddommelige vilje. Evangelierne fortæller, hvordan Jesus gennemgik den radikale forandring til menneske, som var nødvendig for, at hans mission skulle lykkes. I Jesus Kristus kommer historiens mening i fokus, Guds altomfattende missionsaktivitet bliver samlet, og menneskehedens dybeste behov for en meningsfyldt tilværelse bliver opfyldt. I Det Nye Testamente læser vi om hensigten med, at Jesus Kristus blev et menneske. Vi ser, hvordan han opstiller grundskitsen for et missionsprogram, og vi får et glimt af, hvordan Jesus mødte mennesker fra andre lande og med en anden tro. I Guds Ord kan vi se Guds ufattelige indsats for at redde den faldne menneskehed. Ugens tekster 2 Tim 1,8-9 Es 42,1-9 Dan 9,24-27 Luk 2,8-14 Matt 10,5-6 ApG 1,

2 SØNDAG 9. AUGUST 2015 Jesus i Det Gamle Testamente Skam dig derfor ikke ved vidnesbyrdet om vor Herre eller ved mig, hans fange, men vær med til at lide ondt for evangeliet med den kraft, Gud giver. Han frelste os og kaldte os med en hellig kaldelse, ikke på grund af vore gerninger, men efter egen beslutning og af den nåde, som var givet os i Kristus Jesus for evige tider siden (2 Tim 1,8-9). Ud over at vise, hvor formålsløse gerninger er som frelsesmiddel, viser disse vers, at vores frelse havde en evig oprindelse. De fastslår, at planen for vores frelse blev lagt for evige tider siden. Det er derfor ingen overraskelse, at vi hele vejen gennem Det Gamle Testamente finder Jesus Kristus åbenbaret på en eller anden måde. De profetier, der viser, at Jesus i sandhed er Messias, vejer særlig stærkt. Es 61,1 Dan 9,24-27 Es 7,14; 9,6; 42,1-9 Til at tænke over Læs teksterne fra Det Gamle Testamente, som alle taler om Jesus. Hvad siger de om ham og hans rolle som Messias? Profeten Esajas beskriver Jesu mission på denne måde: Se min tjener, ham støtter jeg, min udvalgte, i ham har jeg fundet velbehag. Jeg lader min ånd komme over ham, og han skal bringe ret til folkene Jeg, Herren, har kaldt dig i retfærdighed; jeg tager dig ved hånden. Jeg danner dig og gør dig til en pagt med folket, til et lys for folkene. Du skal åbne de blindes øjne, føre fangerne ud af fængslet og dem, der sidder i mørket, ud af fangehullet (Es 42,1. 6-7). Mediter over tanken om, at Jesus, Skaberen, blev et menneske og levede og døde som et menneske. Hvilket stort håb giver dette dig i en verden, der i sig selv ikke kan tilbyde noget håb i det hele taget? 69

3 MANDAG 10. AUGUST 2015 Slægternes håb Jesus Kristus er både kirkens og verdens Herre. Hans komme er en opfyldelse af den gammeltestamentlige forventning om et frelst samfund, der ville række langt videre end kun til jødefolket. Jesu komme, og især hans lidelse, død og opstandelse, indvarslede en ny tidsalder, hvor forskellen mellem jøde og hedning forsvinder, når det drejer sig om evangeliet. Jerusalem ville i det mindste for en tid vedblive med at være centrum. Men udgangspunktet var ikke længere Herodes tempel i Jerusalem, men de jøder, der var blevet omvendt til Kristus; de var blevet et levende tempel. Disse kristne jøder ville blive den sande rest af Israel. Forkyndelsen af Kristi verdensomfattende, universelle mission som frelser for alle folkeslag blev gentaget ved hans fødsel, gennem hans barndom og ved hans dåb. Hvad fortæller følgende tekster om Jesu universelle opgave for verden? Luk 2,8-14 Luk 2,25-33 Luk 3,3-6 Joh 1,29 Der er ingen tvivl om, at Jesus kom for at frelse alle mennesker. Hvad betyder denne kendsgerning for os i forbindelse med mission? Missionsånden trænger til at blive genoplivet i vores kirker. Ethvert menighedsmedlem bør studere, hvordan de kan være med til at fremme Guds værk i mission både hjemme og i udlandet. Knapt en tusindedel af det arbejde bliver gjort, som burde gøres på missionsmarken. Gud kalder sine arbejdere til at tilføje nye områder for ham. Der er rige arbejdsområder, der kun venter på trofaste arbejdere. (Ellen White, Testimonies for the Church, 6. bind, s. 29). 70

4 TIRSDAG 11. AUGUST 2015 Mission for jøderne Jeg er ikke sendt til andre end til de fortabte får af Israels hus (Matt 15,24). Mellem sin første offentlige fremtræden og korsfæstelsen fokuserede Jesus sin opgave næsten udelukkende på jøderne, især dem i Galilæa. Herren henvendte sig først til Israel. Før korset er der meget få budskaber om evangeliet til hedningerne. Jesus ønskede tilsyneladende at gøre det jødiske folk opmærksom på deres plads, hensigt og rolle i Guds overordnede mission for den faldne menneskehed. Israel skulle have muligheden for at bære vidnesbyrd om Guds budskab til verden. Matt 10,5-6 Hvorfor sagde Jesus dette? Hvordan skal vi forstå hans ord i forbindelse med, at hans opgave var verdensomfattende og i forbindelse med mission som et hele? Sammenlign denne tekst med Matt 28,19. Når vi betragter Jesu liv og gerning, må vi indse, at der på den ene side er en tydelig adskillelse mellem hans tanker, idealer, principper og planer, og på den anden side den måde, hvorpå han opnåede disse hensigter. I sit daglige liv og tjeneste identificerede han sig med jødefolket i overensstemmelse med Det Gamle Testamentes forudsigelser om Messias. Men virkningen af hans inkarnation gjaldt for hele verden. Gennem sin død og opstandelse ville han bære hele verdens synd (Joh 1,29). Vi finder her et vigtigt bibelsk princip for at oprette mission. Den første handling drejer sig om at skabe et center for at etablere en stærk og stabil geografisk og kulturel base Israel og jødefolket. Da dette var opnået, kunne missionen udvikle sig udad fra dette center i stadigt større cirkler. Til at tænke over Tænk over den kirke, du tilhører. Hvor dygtig er den til at følge den model, der beskrives ovenover dvs. en stærk og stabil base, der med tiden bliver i stand til at nå ud til andre? Hvordan kan man undgå den fare, som mange menigheder befinder sig i, at de bliver selvoptaget og kun bekymrer sig om deres egne behov på bekostning af vidnetjeneste og mission? 71

5 ONSDAG 12. AUGUST 2015 Mission for hedningerne Selv om Jesus tilbragte størstedelen af sin tid blandt jøderne og tjente dem i deres kulturelle sammenhæng, gjorde hans undervisning og tjeneste det klart, at hans mission var universel. Evangeliet skulle forkyndes for alle folk med Israel som den første base. Hedningernes frelse er en del af Guds plan. Den var inkluderet i Jesu undervisning. Hvordan viser følgende udtalelser fra Jesus, at ikke-jøder også skulle høre evangeliet? Matt 5,13-14 Mark 14,9 Luk 14,10-24 Matt 13,36-43 Til trods for, at Jesus først og fremmest arbejdede blandt jøderne, er der ingen tvivl om, at hans mission lige fra starten gjaldt hele verden. Da han blev døbt, sagde Johannes det klart og tydeligt: Næste dag så han Jesus komme hen imod sig og sagde: Se, dér er Guds lam, som bærer verdens synd (Joh 1,29). Det græske ord for verden (kosmos) forekommer ca. et hundrede gange i evangelierne. Omkring halvdelen af disse henviser til den verdensomfattende rækkevidde af Jesu frelsergerning. Til at tænke over I lignelsen i Luk 14,16-24 gav de indbudte alle mulige slags undskyldninger for ikke at komme. Læs disse undskyldninger igen. På en måde virkede ingen af dem urimelige. Hvilke undskyldninger bruger vi i dag? 72

6 TORSDAG 13. AUGUST 2015 Missionsbefalingen Jesu tilbragte 40 dage mellem sin opstandelse og himmelfart først og fremmest med at forberede sine disciple og sin kirke på verdensomfattende evangelisme. Den mest kendte og oftest citerede opstandelsesgengivelse finder vi hos Matthæus. Men i løbet af denne periode var der andre anledninger, hvor den opstandne frelser måske gav yderligere detaljer mht. missionsbefalingen. Han viste sig to gange i Jerusalem, to i Galilæa (en ved Tiberiassøen og en på en bjergtop), og derudover beskrives hans sidste møde med disciplene i Apostlenes Gerninger (ApG 1,1-14). Der er fem organiserede begivenheder i evangelierne og Apostlenes Gerninger, hvor omtalen af missionsbefalingen beskrives fra forskellige synsvinkler: på et bjerg i Galilæa (Matt 28,16-20), ved et bord (Mark 16,14-16), på vejen til Emmaus (Luk 24,13-31), i salen ovenpå (Joh 20,19-23), på stranden (Joh 21,15-17), og da han blev taget op til himlen (ApG 1,6-9). Hvilke hovedpointer har alle disse hændelser tilfælles? Drevet af Helligånden og i lydighed mod Jesu ord spredtes apostlene hurtigt ud til datidens verden. Paulus prædikede langs Middelhavets nordlige kyst; Filip arbejdede i Samaria. Ifølge tidlige kristne overleveringer rejste Matthæus til Etiopien og Thomas til Indien. Selv om de begyndte i det små og med meget modstand, var disse trofaste efterfølgere ved Guds nåde i stand til at forkynde evangeliet for verden. Hvad end deres fejl, svagheder, frygt, tvivl og kampe var, tog de imod kaldet og arbejdede for verdens frelse. Det vil sige, de forsøgte at dele med andre, hvad de havde lært om og modtaget fra Jesus. Er dette ikke, hvad det egentlig vil sige at være en kristen? Til at tænke over Hvad har du modtaget fra Kristus? Hvordan bør dit svar (hvad du har fået i Kristus) have indflydelse på din holdning til at vidne og drive mission for andre? 73

7 FREDAG 14. AUGUST 2015 Læs Ellen White Ifølge Matthæus forudsagde Jesus, at dette evangelium om Riget skal prædikes i hele verden som vidnesbyrd for alle folkeslag, og så skal enden komme (Matt 24,14). Samtidig er Skriften tydelig, når det gælder en anden kendsgerning: Men den dag eller time er der ingen, der kender, hverken englene i himlene eller Sønnen, men alene Faderen (Matt 24,36). Bemærk også Jesu ord: Det er ikke jeres sag at kende tider eller timer, som Faderen har fastsat af egen magt (ApG 1,7). Mens nu evangeliet er blevet forkyndt og bliver forkyndt som aldrig før, og mens vi tror, at Jesus snart kommer igen, må vi ikke blive indfanget af datoer og spekulationer om tidspunkter. Vi må ikke blive optaget af spekulationer med hensyn til tider og timer, som Gud ikke har åbenbaret. Jesus har bedt sine disciple om at våge, men ikke til et bestemt tidspunkt. Hans efterfølgere skal befinde sig i den stilling, hvor de lytter efter deres kaptajns stemme; de skal våge, vente, bede og arbejde, mens de nærmer sig tidspunktet for Herrens komme. (Ellen White, Selected Messages, 1. bind, s. 189). Spørgsmål til drøftelse 1. På trods af den tydelige advarsel mod at fastsætte en dato for Jesu genkomst, går der knapt et eneste år, uden at vi i nyhederne hører om en eller anden kristen gruppe, der forudsiger en bestemt dato for Jesu genkomst. Hvorfor tror du, at folk bliver ved med at gøre dette, bortset fra at det er en god måde at indsamle penge på? (Hvis Jesus kommer den 19. juni næste år [eller en anden dato, du selv kan vælge], hvilken værdi har mine penge trods alt nu?) Hvorfor er det så negativt for de kristnes vidnesbyrd i verden, når disse datoer det ene år efter det andet, viser sig at være forkerte? 2. Tænk på de vanskeligheder, de første kristne mødte i de første år af deres mission, især når man ved, hvor få de egentlig var. Hvilke vanskeligheder møder vi i mission i dag? Hvad kan vi lære fra den første kirkes fremgang, som kan hjælpe os til at gøre det, vi så tydeligt er kaldt til at gøre? 74

8 DIALOG TIL SABBATTEN 15. AUGUST 2015 Aktiviteter og dialog Uddybende spørgsmål Treenighedslæren understreger bl.a., at Faderen, Sønnen og Helligånden er et eller sammen om alle sider af Guddommens aktiviteter. Find skriftsteder der viser, at Gud selv aktivt har søgt og søger mennesket? - Hvilken betydning ville det have for vores gudsopfattelse, hvis vi troede, at Jesus var den, der elskede og opsøgte mennesket, men at Faderen egentlig kun modvilligt har ladet sig overtale? Et andet af treenighedslærens hovedpunkter er, at det virkelig var Gud selv, der blev menneske i Jesus Kristus. Gud sendte ikke en anden, som fx et skabt væsen. - Guds mission til os mennesker betyder altså, at han gav alt, til og med sig selv. Ville det gøre nogen forskel for vores missionsopfattelse, hvis Gud havde givet mindre? Hvad giver vi, når vi er sendt som missionærer eller yder vores missionstjeneste? Hvordan kan vi i vores mission blive mere et med de mennesker, vi søger at nå og vinde? Hvis Jesus kom for at frelse alle mennesker, hvorfor bliver så ikke alle frelst? Elsker Gud også mennesker, han ikke frelser? Guds Ord og klassens aktiviteter Jesu komme til jorden for at frelse det fortabte er forudsagt på mange måder i Det Gamle Testamente (se fx 1 Pet 1,10-11). Tre væsentlige perspektiver er (1) Messias som den ideelle konge, (2) Jesus som det fuldkomne menneske, sønnen der skulle fødes, (3) det lydefri offerdyr, det slagtede lam. Se hvilke tekster du kan finde i både Det Gamle og Det Nye Testamente, hvori disse tre temaer eller synsvinkler er til stede! Personligt kristenliv Hvilken betydning har det for os i vores mission, at Gud elsker alle mennesker, og at hver person, vi møder, er et menneske, som Jesus døde for? - Hvilken forskel ville det gøre, hvis vi troede, at Gud på forhånd havde bestemt nogle til frelse og andre til fortabelse eller at alle blev frelst under alle omstændigheder? 75

9 DIALOG TIL SABBATTEN 15. AUGUST 2015 Mødet med dagligdagen Baggrund Bed ved navns nævnelse for nogle af de mennesker, du dagligt omgås. Bed også Gud om hjælp til at blive deres venner og til at tale med visdom og handle i venlighed og kærlighed! Ved vores kirkes begyndelse i 1850 erne måtte James og Ellen White gentagne gange diskutere med mennesker, der satte nye tidspunkter for enten Jesu genkomst eller prøvetidens ophør. Det blev et afgørende punkt for Syvende Dags Adventistkirken, at man ophørte med sådanne tidsangivelser. Bortset fra, at det ikke er bibelsk, hvad er så evt. uheldige følger af denne praksis? Adventistkirken har fra sin begyndelse forsøgt at undgå to yderpunkter i frelsesforståelsen: enten at alle frelses (universalisme), eller at Gud forud har bestemt nogle til frelse, andre til fortabelse (Calvins lære). Vi har i stedet med reformatoren Arminius understreget, at Gud ved sin nåde arbejder med mennesker, der endnu er uomvendte, så de ved Helligåndens hjælp har muligheden for at vælge, når Gud åbenbarer sig for dem. Derved er det personlige trosforhold blevet afgørende for Adventistkirkens frelsesforståelse. Gud tvinger ingen, men respekterer vores frie valg. Til at tænke over Guds kærlighed kommer til udtryk i hans mission for og til verden. I Åbenbaringen 7,17 er denne mission fremhævet ved det store paradoks, at den gode hyrde, som skal vogte de frelste i evigheden, er det slagtede lam, offerlammet, der døde på Golgata. Skaberen blev skabning. NOTER 76

10 NOTER TIL SABBATTEN 15. AUGUST