T-shirts med budskab. Tema: Hjemfølelse. Gå foran og vis, at alle er værdifulde og elsket. Køb en T-shirt og styrk vores sag.

Transkript

1 KH bladetfebruar T-shirts med budskab Gå foran og vis, at alle er værdifulde og elsket. Køb en T-shirt og styrk vores sag Kristelig Handicapforening Katrinebjergvej Århus N tlf.: info@k-h.dk Deltag i Årsmøde 2017 På årsmødet i marts holder Peter V. Legarth foredrag med emnet Når smerten truer troen på Gud. Tema: Hjemfølelse "Ahhh! Det er sådan flere udtrykker hjemfølelsen. Men hvornår føler du dig hjemme? Og hvad er hjemfølelse for dig?

2 Indhold 3 Stor efterspørgsel på KH s bofællesskaber 12 Åsmøde i Kristelig Handicapforening 13 Vi skal frimodigt klage til Gud 16 Tema: Hjemfølelse 4 HjemLIGHED og hjemfølelse er ikke det samme 6 Martin føler sig hjemme på Hilton-hoteller 8 Mjavsen byder velkommen hjem 10 7 ting der påvirker vores hjemfølelse 15 Køb en T-shirt med budskab 16 Seminar 17 Kommende kurser 18 Kort Nyt 20 Andagt KH bladet Medlemsblad for: Kristelig Handicapforening Forside: Nanna Forum Dideriksen Fotograf: Jonas Bock Nielsen Layout: graphiccare.dk Tryk: Øko-Tryk Oplag: 1100 stk. Ansvarshavende redaktør: Tove Søgaard Redaktør: Rikke Thomassen Næste nummer udkommer: Maj 2017 Hvordan etablerer vi hjemfølelse? Kære Alle følelsen af genkendelighed og tryghed og dermed mulighed for være den, jeg er. Gennem mange år har der i Kristelig Handicapforening været en bevidsthed om at udfordrer mig til at tænke efter, hvad der Artiklerne i dette nummer af bladet bygge hjem. Vi har ikke kun 11 bofællesskaber vi har 11 hjem. etableres. er hjemfølelse for mig og hvordan den Men er det hele bofællesskabet, der er Når jeg ser på de punkter, der er nævnt hjemmet? Eller er det lejlighederne, som på side 10-11, så hæfter jeg mig også ved, er det egentlige hjem? Handler det om de at anerkendelse skaber hjemfølelse. At fysiske rammer, eller handler det om at være værdifuld og elsket, er det som Gud etablere en hjemfølelse? ønsker at fremkalde hos os. Han fortæller os, at vi er værdifulde og elsket. Det er I dette nummer af K-H bladet får du muligheden for at fordybe dig i hjemfølelsen. For mange en selvfølgelighed og for hjemfølelse hos Gud. andre en stadig udfordring. God læselyst! Jeg føler mig hjemme, når jeg møder mennesker, som jeg kender. Det giver mig Tove Søgaard, landsleder 17 2

3 Stor efterspørgsel på KH s bofællesskaber Kristelig Handicapforenings bofællesskaber er attraktive, og der er kun sjældent ledige lejligheder. Er der behov for flere bofællesskaber? Og hvor skal de ligge? Af Rikke Thomassen Kristelig Handicapforening oplever stor efterspørgsel på vores bofællesskaber, og landsleder Tove Søgaard er i løbet af efteråret blevet kontaktet af flere kommunale forvaltninger og interesserede beboere eller forældre. Tove Søgaard oplever en bevidsthed hos nogle kommunale sagsbehandlere om, at vi løfter en opgave, kommunerne ikke selv kan løfte. De boformer og bofællesskaber, der efterspørges i dag er ikke nødvendigvis at finde blandt de tilbud, der er i det kommunale regi. Den øgede institutionalisering, der finder sted i dag i den kommunale sektor, er ikke det, borgerne efterspørger. Det er ikke den boform, som er attraktiv, blandt andet fordi den i mindre grad efterkommer det behov, der er for at have et hjem og en indflydelse på egen hverdag, siger Tove Søgaard. Tiltrækkes af kristne værdier Hun har også været i kontakt med flere, som specifikt ønsker netop det, Kristelig Handicapforenings bofællesskaber kan tilbyde i forhold til værdier. I dag efterspørger borgere andre værdier end dem, der findes i det offentlige regi. Det handler blandt andet om at praktisere sin tro, men ikke kun om tro. Det har også at gøre med de værdier, vores bofællesskaber bygger på og arbejder ud fra. Mange tiltrækkes af de kristne værdier og en positiv tilgang til mennesker og menneskelige ressourcer, siger Tove Søgaard. Kristelig Handicapforening er i den situation, at mange ønsker at bo på bofællesskaberne, og alle lejlighederne er udlejet stort set hele tiden. Behov for nye bofællesskaber? I 2012 blev tre nye bofællesskaber indviet, og i løbet af de seneste fem år er der desuden udvidet med tre lejligheder på Østbækhjemmet, Ganerbo og Frøjkgården. I foråret 2017 står der tre nye lejligheder klar på Hjertebo, og også disse pladser er hurtigt blevet optaget. Derfor overvejer vi i øjeblikket, om vi skal i gang med nye bofællesskaber og hvor de eventuelt skal placeres. Vi vil derfor meget gerne i kontakt med alle dem, der er interesseret i en plads på vores bofællesskaber også selvom det er forældre med små børn, da det også kan være med til, at vi kan få et indtryk af mulighederne på længere sigt, siger Tove Søgaard og slår fast, at der endnu ikke er konkrete planer om nye bofællesskaber, men at det stadig er på det undersøgende plan. Interesseret? Bliv skrevet op på interesselisten til et eller flere bofællesskaber ved at kontakte landskontoret på info@k-h.dk eller tlf Der er endnu ikke konkrete planer om nye bofællesskaber, men det er stadig på det undersøgende plan. 3

4 TEMA: Hjemfølelse Tema: Hjemfølelse Der er stor forskel på at være hjemme og at føle sig hjemme. Nogle føler sig ikke hjemme i deres hus eller lejlighed, men oplever større hjemfølelse, når de er ude i naturen eller måske på et hotel eller i en flyvemaskine, som vi fortæller mere om på side 4-5. Men hvad er hjemfølelse? Hvad er det, der får os til at føle os hjemme et sted og ikke et andet? Og hvad er det, vi kan gøre for at påvirke følelsen? Det er nogle af de spørgsmål, vi tager udgangspunkt i med temaet HJEMFØ- LELSE. HjemLIGHED og hjemfølelse er ikke det samme Carsten Schjøtt Philipsen har forsket i hjemfølelse og har skrevet en Ph.d-afhandling om emnet. Hjemlighed er noget med bløde sofaer og hyggebelysning. Men det er kun symboler på det hjemlige. Hjemfølelsen er den stemning, man går rundt med, og stemningen er den, der gør, om man befinder sig godt. Af Rikke Thomassen Hvornår er et bofællesskab et hjem? Hvornår føles det som hjem? Og hvad påvirker denne hjemfølelse? Det er nogle af de spørgsmål Carsten Schjøtt Philipsen forsøger at svare på, da jeg møder ham på en hyggelig café i Valby ja, den virker nærmest hjemlig. Men kan man overhovedet bruge det ord om en café? For vi er nok ikke enige om, hvad det vil sige, når noget er hjemligt. For noget er hjemligt for mig. Og måske er noget helt andet hjemligt for dig. Det er noget af det, Carsten Schjøtt Philipsen har forsket i med sin Ph.d. i hjemfølelse. Han arbejder som ekstern lektor på Roskilde Universitetscenter og er gymnasielærer i samfundsfag og filosofi. Man kan vælge at forstå hjemlighed som noget, der minder om hjemfølelse. Noget med stemning. Noget trygt. Men hjemlighed kan også tolkes som noget, der ligner hjem, men ikke nødvendigvis er det. Hjemlighed bliver koblet op på bløde sofaer. Hyggebelysning. Stearinlys. Symboler på inkarnationen af det hjemlige, siger Carsten Schjøtt Philipsen, og jeg kigger mig omkring i caféen og ser, at det nok var i den betydning, jeg forestillede mig det, da jeg tænkte ordet hjemlig. Det kan være, at det fungerer. Men det kan også være, det slører for det, det i virkeligheden handler om. At det bare er nogle rum, siger Carsten Schjøtt Philipsen. Hjem i fællesskab med andre Når det drejer sig om bofællesskaber, er det også vigtigt at være opmærksom på, hvad det er, man kan bygge sig til, og hvad man ikke kan. Hvad man kan indrette sig til, og hvad man ikke kan. Helt firkantet sagt, så er en institution bare nogle rum, der egner sig til at bo i. For mig virker det som om, at arkitekter blander hjemfølelsen sammen med symboler på hjemlighed. Hvis man blander de to kategorier, så misforstår man hinanden. Der er meget, man ikke kan bygge sig til, og det er godt at adskille det, man gør, fra den stemning, man har, siger Carsten Schjøtt Philipsen og gør det tydeligt, at der skal skelnes mellem tre trin: Bolig, hjem og hjemfølelse. Boligen er i denne sammenhæng de fysiske rammer. Hjem er i denne tænkning det, man gør. Det er ikke altid helt klart, hvad det er, man gør. Det kan være, man taler på en bestemt måde. At man går rundt i undertøj. Det handler om den adfærd, man har. Hjemfølelsen er den stemning, man går 4

5 rundt med. Og stemningen er den, der gør, om man befinder sig godt. Det sidste kan være svært at opnå, og det kan være forskelligt, hvad det er, der skal til for det. Vi søger hjemfølelsen Det er forskelligt, hvad der påvirker forskellige menneskers hjemfølelse. Hjemfølelse er ikke noget, man kan bygge sig til, men noget man kan påvirke gennem handlinger, adfærd Man kan vælge at forstå hjemlighed som noget, der minder om hjemfølelse. Noget med stemning. Noget trygt. Men hjemlighed kan også tolkes som noget, der ligner hjem, men ikke nødvendigvis er det, siger Carsten Schjøtt Philipsen, der har forsket i hjemfølelse. Spørgsmål om hjem og hjemfølelse Hvis du har lyst til at finde ud af mere omkring hjemfølelse, kan du tage udgangspunkt i nogle af disse spørgsmål. Baggrund - Hvornår er du flyttet ind? - Hvor er du flyttet fra? - Hvorfor er du flyttet? - Hvor har du tidligere boet? - Fra hvilken type bolig er du flyttet? - Hvordan fandt du denne bolig? Omkring det at bo - Hvor meget bruger du din bolig? - Hvad bruger du din bolig til? - Hvordan bruger du lokalområdet? Selve flytningen - Kan du huske, da du flytte? - Hvad var den sidste ting, du pakkede ned? - Hvad var det første, du gjorde, da du flyttede ind? - Hvilke kasser pakkede du ud først? - Hvordan oplevede du den første nat i boligen? Indretning - Er der nogle ting, som hjælper dig til at føle dig mere hjemme? - Hvad gjorde du med de ting, da du flyttede? og i omgangen med hinanden. (Læs mere om de forskellige påvirkninger på side 10-11). Når man bor i bofællesskab er der en række forskellige mennesker, som har hver deres oplevelse af hjem og hjemfølelse. Bofællesskabets fællesområder vil også gøre, at der er overlap i forhold til den ene og den andens hjem, siger Carsten Schjøtt Philipsen. Han oplever, at der er en samfundstendens til øget fokus på hjem og hjemfølelse. Hjemmet er det særlige sted. Og hjemmet fylder meget i folks bevidsthed og i medierne. Der er stor omskiftelighed i samfundet og i folks hverdag, og der er en søgning mod noget vedvarende og fast. En form for stabilitet. Her kommer hjemmet ind som det trygge og stabile, og vi søger hjemfølelsen, siger han. Om boligdrømme - Hvordan er det at bo her? - Er der noget, du glæder dig over ved at bo her? - Har du somme tider gæster på besøg? Om hjemfølelse - Hvad er hjemfølelse for dig? - Hvordan oplever du, det er at komme hjem til din bolig? - Hvad kan du godt lide ved boligen? - Hvordan har du det med at have mennesker omkring dig? - Føler du dig hjemme her? - Hvad gør du, som får boligen til at føles mere hjemlig? - Hvad skal der til, før du føler dig hjemme? - Kan du komme med eksempler på, hvornår du føler dig hjemme? - Hvornår oplever du, at nu er du flyttet rigtigt ind? - Er der nogle ting, som er særligt vigtige for dig? - Hvor i boligen kan du bedst lide at opholde dig? - Har der været tidspunkter i dit liv, hvor du har følt dig mere eller mindre hjemme? - Hvad kan ødelægge din hjemfølelse? - Kan du føle dig hjemme andre steder end i din bolig? 5

6 TEMA: Hjemfølelse Lige når jeg kommer ind ad døren, så er jeg hjemme. Lige meget hvor jeg er henne i verden, siger Martin Schjelde Pedersen om sine mange besøg på Hilton-hoteller. Martin føler sig hjemme på Martin Schjelde Pedersen oplever hjemfølelen, når han rejser med SAS og bor på Hilton-hoteller. Han føler sig også hjemme på bofællesskabet Frøjkgården, men her er også nogle ting, der forstyrrer hans hjemfølelse. Hilton-hoteller Af Rikke Thomassen Martin Schjelde Pedersen overrasker meget tidligt i vores snak ved at fortælle, at han føler sig hjemme, når han er ude at rejse. Og det er han ofte. Hilton-hoteller er hans favorit-kæde. Toppen af poppen, som han kalder det. Lige når jeg kommer ind ad døren, så er jeg hjemme. Lige meget hvor jeg er henne i verden. Når jeg kommer der ind, så er jeg hjemme. Jeg kender deres koncept. Jeg kender sæberne. Jeg ved, hvordan shampooen ser ud. Jeg har også et kort, jeg kan tjekke ind med, så jeg ikke behøver skrive mine personlige oplysninger hver gang et Hilton medlemskort. I kæden prøver man meget at få det til at være det samme. Og det er et sted ude, hvor jeg føler mig hjemme, siger Martin Schjelde Pedersen. Hjemligheden handler også om den måde, personalet er på. De er meget på samme måde i receptionen. De er meget venlige og høflige, siger han og fortæller også om en særlig oplevelse, der fik ham til at føle sig hjemme: I England var der også engang en, der fortalte løs om morgenmad og spisetider. Og jeg sagde så, at jeg godt vidste det, for jeg havde været der flere gange. Welcome Back, sir! sagde hun så. Han har besøgt omkring 18 forskellige Hilton-hoteller, og når der kommer en fly-rute fra Danmark til en ny destination i Europa, så tjekker han som noget af det første, om der er et Hilton hotel ved destinationen. SAS er også hjem Når det kommer til fly, har han også et favorit-selskab: SAS. Og han har rejst til alle deres 55 destinationer i Europa. Jeg kan også mærke hjemfølelsen, når jeg står i udlandet og træder ind i en SAS-flyvemaskine, og de spørger, om jeg vil have en avis. Det er hjem ude i verden at flyve med SAS. Det handler også om, at lugtene er de samme. Kabinerne er ens, siger Martin Lige når jeg kommer ind ad døren, så er jeg hjemme. Lige meget hvor jeg er henne i verden, siger Martin Schjelde Pedersen om sine mange besøg på Hilton-hoteller. Schjelde Pedersen, der også kender deres maskiner. Jeg har Aspergers syndrom. Og angst. Så egentligt er det ulogisk for mig at gå ind i en lufthavn. Der er højt til loftet og mange mennesker. Lille lufthavn, lille stress. Stor lufthavn, stor stress, siger han og forklarer, at det alligevel er trygt for ham at rejse, fordi han har gjort det så mange gange, og fordi han har fundet tryghed ved Hilton og SAS: Jeg har fundet et hjem, når jeg er ude i en flyvning, og når jeg er på et hotel. Drømmer om hus på Lolland Når Martin Schjelde Pedersen ikke er ude at rejse, bor han i en lejlighed på bofællesskabet Frøjkgården i Holstebro. Hans mor var en af de meget aktive forældre, som gjorde Frøjkgården til virkelighed. I 6

7 2003 stod bofællesskabet færdigt, og Martin Schjelde Pedersen flyttede ind som 22-årig. Jeg er glad for at bo her, men jeg kunne godt tænke mig, at jeg følte mig mere hjemme. Jeg tror, at hvis jeg boede alene i et hus, så ville det være mere hjem. Når jeg besøger mine forældre, så kan jeg godt mærke, at jeg kommer hjem. Der er ro, siger han og fortsætter: Jeg har det godt i fred og fordragelighed. Somme tider drømmer jeg om at få et hus langt nede på Lolland. I fred og ro. Men jeg ved godt, at det aldrig kommer til at ske, og at jeg slet ikke kunne bo på den måde, siger han og har ingen planer om at flytte. Jeg bliver boende her, for det er godt, at jeg kan slippe for at lave mad hver dag og ikke skal tænke på det. Her er nogen, jeg snakker med og har det godt sammen med. Personalet er jeg også meget glad for. Der er noget tryghed i, at der er nogen, man kan få fat i, og der er også sovevagt, siger han og opsummerer: Fordelene er større end ulemperne. Uro forstyrrer hjemfølelsen Noget af det, der kan forstyrre og stresse Martin Schjelde Pedersen er, at han skal forholde sig til andre mennesker. Vi er meget forskellige, os der bor på Frøjkgården. Man kan sige, at vi bor på hver vores planet. Mit liv er rejser og luftfart, siger han. Jeg har min egen lejlighed, og det er jeg glad for, men der er trafik ude på gangene til hverdag. Det gør, at jeg har svært ved at betragte det som et hjem. Jeg synes, det er en arbejdsplads, jeg er på hele tiden, siger han. Derfor er den bedste tid på dagen om morgenen. Den første time om morgenen, når ingen er i gang med noget endnu. Fra klokken syv til otte. Hvor det kun er sovevagten, der kommer ned i fællesrummet og laver kaffe. Den tid nyder jeg meget," siger Martin Schjelde Pedersen og forklarer hvorfor: "Roen gør, at man kan tænke." Home sweet home? Af Connie Bjerregaard Mit hjem på Frøjkgården er primært min lejlighed, hvor jeg kan være mig selv og føle mig tryg sammen med andre venner og familie. Et hjem er for mig indbefattet af tryghed, genkendelighed og forudsigelighed. Jeg kan også føle mig hjemme andre steder, så som Frøjkgårdens fællesarealer, men det tog mig mange år, før jeg kunne føle mig tryg. Frøjkgården er kun til dels et hjem, for det inkluderer, at jeg lukker ikke selv-bestemte personer ind i min lejlighed, mit hjem nemlig ansatte personaler. Dog føler jeg altid, de kommer med respekt og hensyn til, at det er mit hjem. 7

8 TEMA: Hjemfølelse Mjavsen byder velkommen hjem For Jørgen Langbo handler hjemfølelse både om afslapning i lejligheden og om at føle sig hjemme i Holstebro som by. Af Rikke Thomrssen Jørgen Langbo var en af de første, der flyttede ind på bofællesskabet Frøjkgården i Holstebro. Det var i 2003, han var 18 år gammel, og indtil da havde han boet hjemme hos sine forældre i den lille by Ejstrup, 12 km. vest for Skjern. Min mor havde hørt noget om det nye bofællesskab og tænkte, at det havde kvaliteter, der ville være passende til mig, siger Jørgen Langbo og fortæller, at han har Aspergers Syndrom og at der er lige så mange forskellige måder at have det på, som der er mennesker. Han besøgte Frøjkgården og lejligheden sammen med sine forældre, og han husker det som en meget simpel beslutning om at flytte ind. Jeg kiggede på det og tænkte, at jeg godt kunne lide det, siger Jørgen Langbo, der også husker det som om, han hurtigt følte sig hjemme i lejligheden og på bofællesskabet. Kort tid efter jeg flyttede ind, var jeg en tur i Odense, og da fik jeg hjemve. Efter mit nye hjem, siger han. Hjemfølelse er afslapning Sammen med Jørgen Langbo bor også katten Mjavsen. Han er meget glad for dyr og er også vokset op med forskellige kæledyr i huset: Katte, kaniner, hunde, fugle og marsvin. Så man kan sige, at det hører til et hjem, at der også er et dyr. Han hedder Mjavsen. Men han mjaver ikke. Han piver mere. Men jeg synes ikke, jeg kan ændre hans navn, for han lystrer jo også på det, siger Jørgen Langbo. Det var hans mor og søster, der fik ham overtalt til at købe en kat. Jeg er glad for, de fik mig overtalt, for jeg nyder hans selskab rigtig meget, siger han. Og Mjavsen også vigtig for hans hjemfølelse. Hjemfølelse for mig er at komme hjem. Føle sig velkommen. Sætte sig ned, og ja, siger han, mens han holder om sig selv med begge arme og skutter sig lidt. slappe af, sidde ned og nørder lidt på min PC, rode lidt med mit TV, tegneserier, videospil, snakke lidt med min kat. Det er faktisk ofte, det er katten, der kommer hen til mig først. Den skal snakkes med, og så kommer den op på min skulder. Og eventuelt, hvis han synes, jeg har været væk længe nok, så giver han lidt småmysser på kinden, siger Jørgen Langbo og aer opad med en bøjet finger på kinden for at vise, hvordan katten somme tider slikker ham blidt på kinden. Føler sig hjemme i byen For Jørgen Langbo er omgivelserne og byen også meget vigtig for hjemfølelsen. Bare det at være i byen, får mig til at føle mig hjemme. Jeg er fra en landsby, men jeg er vild med den her by. Der er parkområde. Der er handelsområder Jeg kan godt lide at shoppe lidt, og jeg går tit på gågaden. Næsten hver dag. Her kan jeg slå en god handel af. Jeg kan godt lide at få hilst på nogen, jeg kender. Og også nogen, jeg ikke kender. Og lige få en snak med en sælger af Hus Forbi. Sælgerne vil gerne have en sludder for en sladder. Det kan jeg også godt lide, siger Jørgen Langbo og nævner også beliggenheden som noget af det bedste ved at bo, hvor han bor. Det ligger tæt på det hele. Tæt på gågaden. Tæt på handelsstederne. Tæt på de grønne områder. Tæt på kulturen og naturen. Tæt på mit arbejde. Der er ikke længere, end jeg kunne gå, hvis min cykel skulle gå i stykker. Det tager minutter, siger Jørgen Langbo, der arbejder som pedelmedhjælper på Den kristne Friskole i Holstebro. Han plejer at bruge cyklen til at komme omkring, men det kan jo ske, at den går i stykker. Der er heller ikke længere, end at jeg kan gå til stationerne, hvis min cykel skulle gå i stykker. Det tager godt og vel en halv time. Det er også en fordel at bo i en by, hvor der er tog som en mulighed til at komme lidt ud. Jeg bruger også toget, faktisk mere og mere. Jeg kan godt lide, at jeg selv kan komme omkring. Nyt udstyr og gammelt ragelse I Jørgen Langbos lejlighed er der mange ting. Han samler på mange ting og kan godt lide at lave en god handel. Jeg har mange ting i min lejlighed. LP-plader. Video. DVD. Jeg kan godt lide, at det bærer præg af, at jeg bor der. At det ligner en blanding mellem en ungkarlehytte og en blanding mellem gammel og nyt. Nyt udstyr 8

9 Jørgen Langbo nyder at bo sammen med katten Mjavsen. Bare det at være i byen, får mig til at føle mig hjemme. Jeg er fra en landsby, men jeg er vild med den her by. Jørgen Langbo og gammelt ragelse, jeg har købt på bagagerumsmarked, siger Jørgen Langbo og fortæller, at det også somme tider kan blive for mange ting og for rodet. For eksempel efter en jul, hvor han har været meget afsted. Og så må han i gang med at rydde op. Somme tider får jeg lidt hjælp til at få ryddet op, men jeg tænker, at når jeg selv har rodet, så bør jeg også selv rydde op. Når jeg først kommer godt i gang med det, så har jeg det faktisk hyggeligt med det. Der er ting, jeg undrer mig over, at jeg gemte i første omgang, siger han med et lille grin. Ting er vigtige for hjemfølelsen Han er glad for alle sine ting, og sammen prøver vi at finde ud af, om der alligevel er nogle ting, der er vigtigere end andre i forhold til at føle sig hjemme. Så vi leger med tanken om, at alle tingene blev ryddet ud af lejligheden. Hvad ville han så først bede om at få tilbage? Jeg ville nok begynde at savne mine LP er. Der er nok nogle ting, som jeg er lidt mere sentimental med end andre ting. Jeg vil nok også begynde at lede efter de souvenirs, jeg har fra familieture og andre gode oplevelser. For andre ting er betydeligt nemmere at erstatte. Jeg vil nok gå efter alle familiære ting og det, der har sentimental værdi, siger Jørgen Langbo. Så vil jeg nok begynde at spørge om stole og borde. Og det næste vil nok være min PC og mit fjernsynsudstyr. TV og VHS-maskine og DVD er og alle de ting, jeg har til det og jeg har koblet meget til det. Så vil jeg nok have min reol, så jeg har den at sætte ting op på igen. Og så mine bøger og andet læsestof. Så selvfølgelig min seng, kommer jeg lige i tanker om. Den vil jeg gerne have allerede sammen med borde og stole. Og min kat vil jeg også gerne have igen, siger han og tænker lidt efter: Det hele skal der ind, før jeg føler, det er hjem igen. 9

10 TEMA: Hjemfølelse 7 ting der påvirker vores hjemfølelse Hvornår føler du dig hjemme? Og hvad er det helt konkret, der påvirker din hjemfølelse? Her er nogle af de betingelser, der påvirker hjemfølelsen. Af Rikke Thomrssen på baggrund af Carsten Schjøtt Philipsens Ph.d.-afhandling Hjemfølelse Det kan være svært at svare på, hvad det præcist er, der gør, at vi føler os hjemme. Ofte vil vi have lettere ved at svare på, hvad der gør, at vi ikke føler os hjemme. Punkterne herunder er ikke en endelig afkrydsningsliste, men nogle af de træk, der er væsentlige. Nogle af betingelserne er vigtigere end andre, men hvilke afhænger af den enkelte person og dennes personlige historie og aktuelle livssituation. Fravær af stress Når man er hjemme, så oplever man et fald i stressniveau i forhold til det liv, man i øvrigt lever. Kroppen er mere rolig og afslappet. Det kan komme til udtryk på mange måder, men flere af dem Carsten Schjøtt Philipsen har snakket med udtrykker det ganske enkelt som et ahhh. Andre udtrykker det med en rolig vejrtrækning, tankefrihed og ubekymrethed. Dette kan måske ikke kaldes en forudsætning for hjemfølelsen, men er mere et symptom på, at man føler sig hjemme. Reduceret opmærksomhed Vores øjne og ører er hele tiden opmærksomme på de ting, der sker omkring os. Når vi føler os hjemme, lægger vi mindre mærke til tingene omkring os, fordi vi kender dem i forvejen. Tingene fremtræder på en fortrolig-rolig måde, uden at vi er særligt bevidst opmærksom på dem. Det giver ro i krop og sind og styrker hjemfølelen. Det forudsigelige og genkendelige hænger også sammen med reduceret opmærksomhed. Det er mere anstrengende for krop og sind at orientere sig i et rum, man ikke kender indgående. Når noget er genkendeligt træder visse dele af opmærksomheden i baggrunden. Det sker for nogen, når ting har faste og forudsigelige pladser, og vi bruger ikke energi på at lede efter dem. Reduceret opmærksomhed kan være en konsekvens af rutiner, men det betyder ikke, at rutinen i sig selv giver hjemfølelsen. For nogen undergraver rutiner muligheden for at føle sig hjemme. Kontrol over nære omgivelser Ofte handler kontrol over nære omgivelser om de rum, man bor i, men det kan også være oplevelsen af kontrol ved ophold andre steder. Det indbefatter ikke at have total kontrol over omgivelserne, men oplevelsen af en passende indflydelse, så man kan gennemføre de aktiviteter, man har lyst til. Eller undlade at deltage i dem, man ikke har lyst til. Kontrol over nære omgivelser handler også om selvbestemmelsen over egen krop. Det handler også om at have indflydelse på, hvilke mennesker der har adgang til et særligt sted (for eksempel til lejligheden), og hvem der har adgang til de ting, man ønsker at opretholde kontrollen over. Det kan også handle om kontrol over, hvilke lyde og lugte der får lov til at fylde og præge det sted, man opholder sig. Larmende naboer kan således også gøre det yderst vanskeligt at føle sig hjemme i sin egen bolig. Usikkerhed omkring økonomi og lejekontrakt kan også have betydning for følelsen af kontrol over nære omgivelser. Og dermed betydning for hjemfølelsen. 10

11 Frihed fra andres regler Fraværet af andres bestemmelser er vigtig for at kunne føle sig hjemme. Der kan dog også være nogle mennesker, som føler tryghed i at overtage andres regler, og derfor er det nok mere præcist at formulere det som frihed fra andres regler eller at kunne genkende sig selv i andres regler. Anerkendelse af ens tilstedeværelse Det betyder meget for hjemfølelsen, at man føler sig velkommen. At man kan mærke, at man er ønsket, og der er en positiv anerkendelse af ens tilstedeværelse. Anerkendelse kan også handle om at blive forstået. Og ikke blive misforstået. I forhold til et bofællesskab kan det være en gæstfrihed fra de andre, der har daglig gang i bygningen, men er man på besøg hos eller bor hos andre, kan det også være den gæstfrihed, man oplever. Det kan også knytte sig til muligheden for at føle sig hjemme i et større område, for eksempel ved at hilse på hinanden i et boligområde. Det kan opleves som en anerkendelse af ens tilstedeværelse uden at der består en stor involvering i hinandens liv. Mulighed for at trække sig tilbage For mange mennesker er det vigtigt at kunne trække sig tilbage fra et liv uden for boligen og være sammen med familien eller en tættere social relation. For nogle har det betydning at kunne være helt alene og have tid for sig selv. Det betyder således, at familien ikke er en forudsætning for at føle sig hjemme, men for mange kræves en grad af socialt samliv for at etablere hjemfølelsen. Det gælder både i boligen og uden for boligen. Der kan dog også være en dobbelthed i tilbagetrækningen. For nogle er det en forudsætning for hjemlighed, men for andre forstærker det en følelse af ensomhed. Det afhænger af den situation, man er i. Tilbagetrækning kan have en negativ virkning, når alene- "Ahhh! Det er sådan flere udtrykker det, når de skal beskrive hjemfølelsen. tiden ikke er ønsket, og man føler sig ensom. Så kan det formålsløse hjemmeliv og kedsomheden undergrave muligheden for at føle sig hjemme. For nogle mennesker er det således en forudsætning for hjemfølelsen, at de har en passende tid alene og dermed fuldstændigt fravær af andres regler. Og omvendt er der mennesker, som har mere tid alene, end de ønsker sig, og dermed føler de ensomhed i alenetiden. En ensomhed der står i modsætning til at føle sig hjemme, og man vil således føle sig mere hjemme, når man er ude. Brug af personlige ting For mange mennesker er det vigtigt at præge de rum, de bor i. Det kan være med personlige ting som fotoalbum, arvestykker eller andre ting, som har en fortælling om vores historie, og hvem vi er. For nogle er det også vigtigt at male, dekorere og indrette og i det hele taget præge boligen. Forskning viser dog også, at det for nogle er helt uden betydning, og der er også eksempler på nogle, som oplever ting som en belastning, og der kan være en form for frihed i at miste dem. 11

12 Velkommen til årsmøde i Kristelig Handicapforening Lørdag den 11. marts : Formiddagskaffe 9.50: Sang og indledning 10.00: Generalforsamling Opstillede kandidater kan ses på Kristelig Handicapforenings hjemmeside en måned inden årsmødet. Ordet er frit 12.00: Frokost 13.00: Foredrag del 1 ved Peter V. Legarth: Når smerten truer troen på Gud 13.45: Kaffe 14.15: Foredrag del 2 ved Peter V. Legarth. Herefter mulighed for spørgsmål 15.00: Indslag v/ bofællesskab 15.30: Afslutning af årsmødet : Netværkscafé Vi slutter af med netværkscafé, hvor der vil være mulighed for at dele erfaringer med andre og lære hinanden bedre at kende. Netværkscaféen er for alle, og der vil være forskellige grupper for forældre og andre. Peter V. Legarth har gennem 40 år arbejdet som underviser og forsker på Menighedsfakultetet i Aarhus. Praktiske informationer: Dato: 11. marts 2017 Tid: Kl ca Sted: Vejle Missionshus, Olgasvej 14-18, 7100 Vejle Tilmelding: Tilmelding foregår via tilmeldingsformularen på Kristelig Handicapforenings hjemmeside eller ved at kontakte Kristelig Handicapforenings landskontor pr. telefon eller brev. Tilmelding er nødvendig. Pris: Voksne: 125 kr. Børn under 18 år: 75 kr. Tilmeldingsfrist: 1. marts Tilmelding herefter kun muligt ved henvendelse til KH's landskontor pr. telefon. Betaling: Betaling foregår med Dankort via Kristelig Handicapforenings hjemmeside, via MobilePay, , eller ved ankomst til årsmødet. 12

13 Vi skal frimodigt klage til Gud Da Peter V. Legarth stod midt i en periode med svær sygdom oplevede han det som om, at Gud skjulte sig totalt for ham, og han var på vej til at opgive troen på Gud. Men i klagesalmerne mødte han andre, der havde haft det som ham. Af Rikke Thomassen Da min læge spurgte mig, om det havde hjulpet mig at være et religiøst menneske, svarede jeg ja. På vej hjem på cyklen tænkte jeg, at det havde det ikke, men jeg syntes ikke, at jeg kunne tillade mig at sige det, siger Peter V. Legarth, og situationen sammenfatter nogle af hans erfaringer. Det handler om sygdom, sygehus, depression, blodforgiftning og hjertefejl. Om ikke at kunne mærke Guds nærvær og hjælp. Om at føle sig svigtet, glemt og ligegyldig. Og om midt i det svigtende helbred at opleve, at alt det, han havde studeret, oplevet og troet på gennem alle årene, måske er forkert. Usandt. En løgn. Det handler også om at være ærlig. Både over for Gud og over for mennesker. Og turde fortælle den sande historie om troen og også om tvivlen. Efter Styrtet af Peter V. Legarth Efter Styrtet indeholder fire personlige essays om Peter V. Legarths oplevelser, tanker og erfaringer med alvorlig sygdom. Ville ikke fortsætte i selvbedrag Det er også en ærlig beretning, Peter V. Legarth kommer med i sin bog Efter styrtet. Og det var nok også ærligheden, der fik ham til senere at sende et uddrag af bogen til lægen, hvor han netop skrev om det usande svar hos lægen. For han kunne ikke ærligt sige, at troen havde været en hjælp. Måske tværtimod. Jeg var så langt ude, at jeg var ved at opgive den kristne tro. For jeg syntes, at nu havde jeg i årevis prædiket, at Gud er en virkelighed. Ved juletid forkynder vi, at Gud kom ind i vores verden og blev menneske som os. Vi fejrer, at Gud er en virkelighed. Og så var det anfægtende, at han alligevel ikke var en virkelighed, når jeg havde brug for ham, siger Peter V. Legarth, der særligt oplevede fraværet af Gud i en periode med svær depression. Det var lammende. Troen var det, jeg havde bygget hele mit liv på. Det var mit arbejde. Alting. Jeg ville ikke leve i selvbedrag, og hvis ikke jeg troede, at Gud var en virkelighed og ikke kunne erfare det, så ville jeg ikke fortsætte i det selvbedrag. Og jeg var parat til at tage konsekvensen af det, siger Peter V. Legarth, der er professor emeritus i teologi og gennem 40 år har arbejdet som underviser og forsker på Menighedsfakultetet i Aarhus. Det var en klar bøn på det tidspunkt, at Gud ville vise sig for mig. Det behøvede ikke være i en voldsom situation. Men bare et lille bitte glimt af en vished om, at han var der. Hvordan kan det dog være, at Gud skjuler sig så totalt? Det var meget svært at forstå. Skriftsteder uden mening Peter V. Legarth nævner flere skriftsteder, som normalt er til trøst, men han oplevede, at de mere var en belastning end en hjælp. 13

14 Vi skal frimodigt klage til Gud (fortsat...) Jeg fandt hjælp i klagesalmerne i Det gamle Testamente. Her var nogle mennesker, som havde det på samme måde som mig. Der blev sat ord på klage, som jeg slet ikke havde haft den samme personlige erfaring med tidligere, siger Peter V. Legarth, der var på vej til at opgive troen, da han stod midt i svær sygdom og ikke oplevede Guds nærvær. Det er steder, hvor der står: Gud vil bære dig som ørnen på sine vinger. Skal jeg vandre i dødskyggens dal, jeg frygter intet ondt, for Gud er med mig. Kom hid til mig alle i som slider jer trætte og bærer tunge byrder, jeg vil give jer hvile. Men hvis han ikke er der, så hjælper det jo ikke noget, siger Peter V. Legarth, og bibelversene strømmer ud af munden på ham på samme måde, som de strømmer gennem tanken. Fandt hjælp i klagesalmerne Bibelen blev alligevel det sted, Peter V. Legarth fandt trøst, men det blev et andet sted end ventet. Jeg fandt hjælp i klagesalmerne i Det gamle Testamente. Her var nogle mennesker, som havde det på samme måde som mig. Der blev sat ord på klage, som jeg slet ikke havde haft den samme personlige erfaring med tidligere. Og for mig var det en aha-oplevelse. Hold da op. Der er andre end mig, der har haft det sådan, siger han med et smil og et forløsende glimt i øjet. Så var min situation ikke så fremmed for Guds folk. Det var forløsende. Den situation, jeg var i, den var der andre, der kendte til. Tænk sig, at de ord står i biblen. Det har været meningen, at de ord skal stå der. Bare det, at de stod der, det var nok i første omgang. De hjalp mig også til at udtrykke det, der var min følelse: Gud, hvorfor har du skjult dig? Ting, man ikke helt tør sige, men når salmisten tør sige det, så tør jeg også, siger Peter V. Legarth, der også tror, det blev så stor en oplevelse for ham med klagesalmerne, fordi han er opdraget i det, han kalder en fromhedstradition, hvor det at klage til Gud er suspekt eller i hvert fald noget, man ikke gjorde. Men hvad er det dog for et billede af troen, der kommer til udtryk, når vi ikke klager? Hvis man skulle tage konsekvensen af det, så skulle man rense grundigt ud i bibelen. Alle klagesalmerne skulle jo væk. Det er et beskåret billede. Et ufuldstændigt billede af at være et troens menneske. Jeg vil gerne bidrage til, at det bliver vendt. Jeg mener ikke, det er legitimt at lægge det ned over et andet menneske, at det ikke skal klage til Gud. Vi skal være ærlige over for Gud. Hvis vi har det skidt, så skal vi jo sige det. Vi skal ikke maskere os, siger han. Vi skal være ærlige Dermed leder Peter V. Legarth også over i det, der kom til udtryk, da han sendte et uddrag af sin bog til sin læge: Vi skal være ærlige. Det er en fristelse at forskønne situationen lidt og fortælle, hvor meget den kristne tro betyder, og den hjalp mig så meget. Men jeg ønsker at være ærlig i min tro. Jeg ønsker også at være ærlig over for andre mennesker. Og jeg ønsker også at være ærlig over for Gud, siger han og ønsker dermed også at rokke ved forestillingen om at være kristen. Jeg tror, vi er forskelligt indrettet. Nogle er så stærke i troen, og ingenting kan rokke dem. Og andre, vi er mere svage i troen og nogle vil kalde det meget mere bevægelige i troen. For mig er det vigtigt, at den, der må kæmpe med troen, er lige så helhjertet et kristent menneske som andre. Man er ikke bare andensorterings-kristen, hvis man skal kæmpe med troen, siger Peter V. Legarth og kommer med nogle eksempler fra Det ny Testamente. Paulus kæmpede hele sit liv med, at han havde forfulgt de kristne. Og i 2. Korintherbrev kan han virkelig fortælle, hvordan han bliver pint af det ene og det andet. Jeg er så glad for den ærlighed, han giver udtryk for. Han er ikke en superkristen, der kan klare alting, siger han. Det er den ærlighed, Peter V. Legarth ønsker at give plads til med sin bog Efter styrtet og også den ærlighed, han tager med sig, når han holder foredrag. Og dermed også, når vi møder ham på Kristelig Handicapforenings årsmøde den 11. marts. 14 KH bladet

15 - - - Køb T-shirts med et stærkt budskab ELSKET VÆRDIFULD Gå foran og vis, at alle er værdifulde og elsket. Styrk vores sag med en tydelig og stærk stemme. Pris: 150 kr. pr. stk. Bestil på Ekspedition og fragt: 45 kr. uanset antal. Du modtager din bestilling i løbet af 7 hverdage og betaler først efter levering. Vi har to forskellige typer T-shirts: Unisex model og Dame model. Se skema med mål og størrelser på hjemmesiden. 15

16 Seminar med oplæg ved: Biskop Steen Skovsgaard: Hvordan ser folkekirken på mennesker med udviklingshandicap, og hvordan kommer det til udtryk i kirkens samlede kropssprog? Sognepræst Sune Skarsholm: Hvordan kan vi inkludere og inddrage mennesker med udviklingshandicap i højmessen? Sognepræst Kristian Skovmose: Hvordan kan vi inkludere mennesker med udviklingshandicap i højmessen, herunder et bud på en forbedret liturgi? Åbn højmessen for mennesker med særlige behov Sognepræsterne Isak Holm og Jakob Søe Esmarch: Seminar på TORVET i Aarhus Fredag den 19. maj 2017 Personlige og faglige erfaringer med mennesker med handicap. Fakultetsleder Thomas Bjerg Mikkelsen: Hvorfor har vi behov for et mere rummeligt menighedsbegreb, og hvad er inklusion? Højmessen i den danske folkekirke rummer mange kvaliteter og er gennemtænkt til mindste detalje. Men er den åben nok for mennesker med udviklingshandicap eller andre med særlige behov? På seminaret vil folk med erfaring på området dele refleksioner og inspirere til videreudvikling af gudstjenesten, så både liturgi og forkyndelse medvirker til at inkludere alle. Bofællesskabsleder Knud Dideriksen: Hvilke forventninger har mennesker med udviklingshandicap til kirken? Landsleder Tove Søgaard: Kirkens ansvar som et modsvar til udviklingen i samfundet. Pris: Det er gratis at deltage, og forplejning er inkluderet. Sted: TORVET, Katrinebjergvej 75, 8200 Aarhus N. Tid: Fredag den 19. maj 2017 kl Tilmelding: Tilmelding senest den 1. maj 2017 via Arrangører: Kristelig Handicapforening og Menighedsfakultetet Pris: Det er gratis at deltage, og For yderligere informationer om seminaret se 16

17 K o m m e n d e b k u r s e r Kursus for ansatte: Den gode kommunikation med pårørende Workshop for beboere og andre: Kunst Kursus for ansatte: Godly Play Dato: 16. maj 2017 Tid: Kl Sted: TORVET, Katrinebjergvej 75, 8200 Aarhus N Pris: 700 kr. for ansatte på KH s bofællesskaber kr. for andre Underviser: Psykolog Bodil Kappelgaard Tilmeldingsfrist: 7. april 2017 Kursusdagen vil indeholde inspiration til kommunikation med pårørende. Undervisningen vil give en bevidstgørelse af, hvilken rolle og hvilke følelser og særlige udfordringer der er i dialogen mellem fagperson og pårørende til beboere i bofællesskaberne. Der vil gennem undervisningen sættes fokus på, hvordan tanker, følelser og motivation påvirker dialog og samtale. På kursusdagen vil der også indgå undervisning i at kontrollere og regulere indre følelser i dilemmafyldte situationer. Affektregulering kan både bestå i at øge, at reducere og at vedligeholde positive og negative affekter. Der vil introduceres redskaber til at opretholde og mestre den gode samtale og dialog Målgruppe: Kurset er for alle personer der i deres arbejde har brug for at kunne udvikle og opretholde en god dialog med brugere og pårørende Om underviseren: Psykolog Bodil Kappelgaard har sin egen praksis i Aarhus. Gennem sin undervisning og praksis tager Bodil Kappelgaard afsæt i et menneskesyn, som betragter mennesket som en unik skabning med behov for at indgå i relationer med andre. Dato: 28. oktober 2017 Tid: Sted: Kunstskolen, Svanevej 24, 2. sal, 2400 København NV Pris: 400 kr. for deltagere, 125 kr. for ledsagere Max. antal deltagere: 10 Underviser: Anne Bach Nielsen og Tove Christensen Tilmeldingsfrist: 25. september 2017 På kurset får deltagerne mulighed for at arbejde med deres eget kunstneriske udtryk, og målet med undervisningen er, at den enkelte deltager bruger og udvikler sine evner for at sanse, forstå og udtrykke sig billedligt. Vi eksperimenterer med at blande forskellige teknikker og materialer, f.eks. akvarel, farveblyanter, oliepastel, Indian Ink og Posca tuscher. Deltagerne lærer at tegne skitser som forstudier til malerier og får mulighed for at fordybe dig i billedearbejdet sammen med en masse andre søde mennesker. Målgruppe: Målgruppen er voksne med udviklingshæmning, som har lyst til at udfolde sig kreativt Om underviserne: Anne Bech Nielsen og Tove Christensen underviser på Kunstskolen og har uddannelse inden for kunst og pædagogik. Læs mere om Kunstskolen for voksne udviklingshæmmede: Dato: november 2017 Tid: Undervisningen foregår i tiden mellem kl og Slutter onsdag kl Sted: Diakonhøjskolen, Lyseng Allé 15, 8270 Højbjerg. Overnatning samme sted. Pris: kr. Max. antal deltagere: 12 Underviser: Sognepræst Erik Holmgaard og national Godly Play-koordinator Berit Skødt Tilmeldingsfrist: 5. oktober 2017 Kursusdagene vil indeholde undervisning i Godly Plays unikke religionspædagogiske metode. Der vil være en vekslen mellem undervisning og praktiske øvelser. Kursusdeltager vil efter disse dage være i stand til anvende Godly Play som en kreativ og anerkendende tilgang til kristen formidling, således at tilhørere ikke blot er modtagere men deltagere i den samtale, som Godly Play skaber rum for. Godly Play henvender sig til den, som vil holde en andagt og vil kunne anvendes i en kort eller længere udgave alt efter behovet. Målgruppe: Kurset er for alle, som ønsker et redskab til på en anderledes og inspirerende måde at kunne fortælle evangeliet. Om underviserne: Sognepræst Erik Holmgaard og national Godly Play-koordinator Berit Skødt vil begge være undervisere på alle tre kursusdage. Erik Holmgaard er ophavsmand til Godly Plays debut i Danmark, og Berit Skødt er koordinator på udviklingen af udbredelsen og undervisningen af konceptet og metoden. 17

18 Kontrolfelt Kort Nyt Lotteri 2017 Pris 25 kr. Lotteri 2017 Pris 25 kr. må IKKE skrabes Lotteri 2017 Pris 25 kr. Kontrolfelt må IKKE skrabes Lotteri 2017 Pris 25 kr. Kontrolfelt må IKKE skrabes Kontrolfelt må IKKE skrabes SKRAB & VIND mange flotte præmier SKRAB & VIND Skrab her Skrab her mange flotte præmier Skrab her Skrab her SKRAB & VIND mange flotte præmier Skrab her Efterlysning!! Hvem vil sælge lodsedler? Vi mangler foreninger, skoler, menigheder, konfirmander og andre, der har lyst til at sælge lodsedler. Der er behov for en ihærdig indsats for at finde nye lodseddelsælgere. Kan du hjælpe os? Kender du nogen, der måske vil sælge lodsedler? Så kontakt dem og fortæl om muligheden eller kontakt landskontoret med et tip, så kontakter vi dem. Salget foregår fra 15. marts til 15. maj Vi tilbyder en bonus på 10 kroner pr. lodseddel.* Læs mere på Skrab her SKRAB & VIND mange flotte præmier Skrab her Skrab her Hvordan forener vi idealer med forretning? På Leder- og bestyrelseskonferencen den 19. november 2016 mødtes flere af lederne og bestyrelserne fra Kristelig Handicapforenings bofællesskaber og drøftede forskellige emner ud fra nogle konkrete oplæg og spørgsmål. Thomas Bjerg Mikkelsen spurgte blandt andet Hvordan forener vi idealer med forretning?, og kom med nogle konkrete problemstillinger. Deltagerne drøftede også ud fra Tove Søgaards oplæg, hvordan landsarbejdet bedst kan understøtte bofællesskabernes og de personlige medlemmers interesser. En dag med mange svære spørgsmål og lige så mange gode svar og rundt ved bordene blev der snakket flittigt og med god energi. * Der skal sælges 100 lodsedler for at opnå bonus. 100 solgte lodsedler udløser bonus på kr marts: Årsmøde 16. maj Kursus for ansatte: Den gode kommunikation med pårørende 19. maj Seminar: Åbn højmessen for mennesker med særlige behov 29. juli 2. august Bibelcamping med hjerte, mund og hænder i Haderup september Frøfestival 28. oktober Workshop for beboere og andre: Kunst. (På Sjælland) 11. november Leder- og bestyrelseskonference november Kursus for ansatte: Godly Play Brug KH s bisidderkorps Vi tilbyder vores medlemmer mulighed for at bruge vores bisidderkorps til møder med sociale myndigheder og eventuelt andre situationer. Bisidderkorpset består af mennesker, der på forskellig vis har erfaring i mødet med de sociale myndigheder og/eller har deltaget på Kristelig Handicapforenings bisidderkursus. De frivillige modtager ingen løn, men udelukkende dækning af transportudgifter, og forventningen fra Kristelig Handicapforening er derfor også, at en bisidder kun forpligter sig i at forberede sig til mødet, medvirke under mødet og umiddelbart herefter sammenfatte og afrunde mødet sammen med borgeren. Læs mere på 18

19 Bofællesskaber Østbækhjemmet Industrivej Ølgod Tlf.: Leder: Marianne Søndergård web: ostbaekhjemmet.dk Skærvebo og Annekset Haremarksvej Løsning Tlf.: Leder: Erik Laursen web: skaervebo.dk TreHusE Frødalen Høje-Taastrup Tlf.: Leder: Ulla Andersen info@trehuse.dk web: trehuse.dk Solglimt Nørrevænget Vildbjerg Tlf.: Ledere: Else Marie og Jan Lavdal-Pedersen soljl@diakon.dk web: solglimt-vildbjerg.dk Elmebo Elmevej 4 B 4293 Dianalund Tlf.: Ledere: Jette og Preben Nielsen jp@elmebo.dk web: elmebo.dk Valmuen Kannikevangen Aakirkeby Tlf.: Ledere: Lisbeth og Arne Dejbjerg Hansen valmuen@post.tele.dk web: valmuen-aakirkeby.dk Frøjkgården Thorsvej Holstebro Tlf.: Ledere: Jytte og Mogens Jacobsen Mogens.Jacobsen@Holstebro.dk web: asperger-holstebro.dk Kernehuset Rugvænget Ans Tlf.: Leder: Anne Marie H. Overgaard kernehuset1@os.dk web: kernehuset-ans.dk Ganerbo Klostervej Skjern Tlf.: Leder: Birgit Lodahl leder@ganerbo.dk web: ganerbo.dk Sydhjørnet Grønnegade Vamdrup Tlf.: Leder: Knud Dideriksen knud@sydhjornet.dk Web: sydhjornet.dk Hjertebo Hvamvej Aalestrup Tlf Leder: Anne Brorson anne@hjertebo.dk web: hjertebo.dk KRISTELIG HANDICAPFORENING Formål: Kristelig Handicapforening har til formål på evangelisk-luthersk grund: at fremme forkyndelsen af det kristne budskab blandt handicappede og deres pårørende. at fremme oprettelse af kristne bofællesskaber for handicappede og varetage disses interesser. at varetage de handicappedes sag generelt til bedste for de handicappede og deres familier. Landskontor Katrinebjergvej Århus N tlf.: info@k-h.dk web: Landsleder: Tove Søgaard mobil: tove@k-h.dk Journalist/kommunikationsmedarbejder: Rikke Thomassen mobil: rikke@k-h.dk Formand: Thomas Bjerg Mikkelsen mobil: formand@k-h.dk Bliv medlem Henvendelse via hjemmesiden eller landskontoret. Kontingent 250 kr. for enkeltpersoner og 400 kr. for par om året. Husk at melde flytning til landskontoret Støt KH økonomisk Kristelig Handicapforening er afhængig af indsamlede midler og gaver. Kontakt landskontoret, hvis du ønsker at give et fast beløb til KH. Du kan selv vælge, om du vil betale hver måned, kvartalsvis eller årligt, og indbetalingen kan foregå automatisk via PBS. Du kan også oprette et gavebrev, hvor du aftaler med KH at give et fast beløb eller en fast procentdel af din indtægt i 10 år. Også gavebrevs-indbetalingen kan tilmeldes PBS. Har du allerede et gavebrev og ønsker, at det skal betales via PBS kan du kontakte landskontoret. Engangsgaver kan indbetales på gironummer eller bankkonto: Det er også muligt at indbetale engangsgaver med dankort via hjemmesiden. 19

20 Andagt Til eftertanke Af Peder Staal Jensen Tak, at du tager imod os Den der kommer til mig, vil jeg aldrig vise bort. Joh. 6,37 Når jeg hører dette, får jeg rigtig ro i hjertet, fordi jeg kan mærke, at Gud er med os hele tiden. Det er godt at vide, at jeg kan være i ro sammen med Gud. Det er godt at vide, at Gud tager imod os, selvom vi gør mange ting forkert. Bøn: Gud, jeg takker dig for, at du tager imod os alle. Gud, jeg takker dig for, at vi må komme til dig, og at du aldrig viser os bort. Gud, jeg takker dig fordi, vores land er et godt land at bo i, og at vi kan få alt det, vi har brug for. Gud, jeg beder for alle de lande, der er fattige, at du vil hjælpe de lande. Gud, jeg beder om, at alle mennesker må lære dig at kende. Amen. Katrinebjergvej Århus N tlf.: info@k-h.dk web: