Individuel afsluttende skriftlig prøve

Transkript

1 Indledning Jeg vælger i min skriftlige prøve at skrive om stikordet service pædagogik, da det indeholder nogle spændene problemstillinger. Hvis man definerer ordet service, er det et meget bredt emne. Vi møder serviceydelser overalt, hvor vi opholder os. Restauranter, butikker, ferier, Internettet osv. Men at tale om pædagogik som en service, kan afdække en del problemstillinger, som jeg vil komme nærmere ind på. Jeg har valgt at kigge på service pædagogik i daginstitutionerne (primært børnehaver), da der her er et vigtigt samspil mellem pædagog/barn samt pædagog/forældre. Man kan som udgangspunkt godt se daginstitutioner som en service for forældrene, det er mere omfanget af begrebet service i det pædagogiske arbejde man kan diskutere, en spændene problematik i vores individualistiske og travle samfund. I denne sammenhæng er det interessant at, kigge på hvordan pædagogens rolle var før og hvordan den har ændret sig i tidens løb til det syn der er på pædagogikken i dag og samtidig forholde det til service i pædagogikken. Jeg vil også kigge på pædagogens rolle, når vi snakker om service i daginstitutioner, herunder vil jeg komme ind på de relationer der er mellem pædagog/forældre og pædagog/barn. Se på forældrenes/samfundets forventninger til den pædagogik og service der føres i daginstitutioner, og se på relationerne mellem pædagog og barn for, at skabe et billede af, hvad det er barnet har brug for i sin tid i institutionen hvor det kunne være interessant at sætte service og selvforvaltning op mod hinanden. Her ville det også være fordelagtigt, at kigge på pædagogens refleksion over praksis. I service loven er der helt konkret opstillet regler for hvad social service i daginstitutioner indebærer. 8. Kommunen fastsætter mål og rammer for dagtilbudenes arbejde som en integreret del både af kommunens samlede generelle tilbud til børn og af den forebyggende og støttende indsats over for børn, herunder børn med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller med andet behov for støtte. Stk. 2. Dagtilbudene skal i samarbejde med forældrene give børn omsorg og støtte det enkelte barns tilegnelse og udvikling af sociale og almene færdigheder med henblik på at styrke det enkelte barns alsidige udvikling og selvværd og at bidrage til, at børn får en god og tryg opvækst. Stk. 3. Dagtilbudene skal give muligheder for oplevelser og aktiviteter, der bidrager til at stimulere barnets fantasi, kreativitet og sproglige udvikling, samt give barnet rum til Side 1 af 12

2 at lege og lære og til fysisk udfoldelse, samvær og mulighed for udforskning af omgivelserne. Stk. 4. Dagtilbudene skal give børn mulighed for medbestemmelse og medansvar og som led heri bidrage til at udvikle børns selvstændighed og evner til at indgå i forpligtende fællesskaber. Stk. 5. Dagtilbudene skal medvirke til at give børn forståelse for kulturelle værdier og for samspillet med naturen. Det er vigtigt at få en definitionen på hvad serviceloven foreskriver om, hvad dagtilbudene skal give børn af muligheder, netop for at pointere, hvad det er en institution grundlæggende skal stå for. Jeg har udformet nedenstående problemformulering, ud fra de forskellige punkter jeg i ovenstående vil komme ind på i opgaven. Problemformulering Hvad er samfundets samt forældrenes forventninger/krav til det pædagogiske arbejde i dag, og hvorledes arbejdes der i pædagogisk praksis med service pædagogik? Pædagogisk gennemgang Pædagogikken har igennem årenes løb ændret sig meget. Fra den første børnehave blev stiftet i 1840 af Friedrich Fröbel og frem til i dag. Fröbels hensigt med børnehaver var ikke at børnene skulle bruge hele dagen i institutionen, men at hans metoder også kunne bruges hjemme i familierne og være et led i opdragelsen. Fröbels metoder gik ud på, at barnet i børnehaven skulle udvikle sine egne interesser og ønsker gennem selvudfoldelse og selvvirksomhed. 1 Man kan sige at Fröbels grundlæggende teorier og metoder stadig er gældende i børnehaver i dag. Børnehaverne var primært til borgerskabets børn, men fra 1828 var der oprettet institutioner for arbejderklassens børn, de såkaldte asyler. Her var personalet ikke uddannet i modsætning til de institutioner som var oprettet efter Fröbels ideer. Her var funktionen at opbevare forældrenes børn, mens de var på arbejde. De havde altså en 1 Hygum og Olesen (2002) s. 22 Side 2 af 12

3 såkaldt social funktion. I 1930 møder vi reformpædagogikken, hvor man stiftede bekendtskab med en protestbevægelse, hvor udgangspunktet var at barnet skulle tages alvorligt og respekteres. Bevægelsen blev kaldt reformpædagogik, fordi den ville omforme pædagogikken. Det var også i denne tid teoretikere som Freud, Neill og Rousseau fik et gennembrud. Reformpædagogikken fortsatte helt op til 1960 erne, hvor pædagogiske teorier som indlæringspædagogik, vækstpædagogik og kritisk pædagogik blev introduceret. 2 Frem til i dag er pædagogikken i institutionerne blevet præget af alle disse forskellige teorier og metoder, som er fremsat gennem tiderne af forskellige teoretikere, som har forskellige syn på hvordan man med viden kan agere i praksis. Man kan konkludere, at både pædagogikken men også vores samfundssyn har ændret sig meget gennem tiderne. Tilbage i 1820 erne, hvor der var asyler, var det både en praktisk foranstaltning og en nødvendighed. Her kan man tale om at asylerne blev startet som en praktisk service for arbejderklassen. I modsætning til Fröbels ideer, som grundlæggende var teorier og metoder til opdragelse og ved at gøre legen til en aktivitet som var specielt knyttet til barndommen. Fröbel var mere koncentreret omkring barnet. Det kan vurderes at intentionen med de første institutioner kan betragtes som en service, men at senere med større pædagogisk og psykologisk viden/bevidsthed om børns udvikling har ændret sig til et fokus på barnets udvikling/trivsel. Beskrivelse af forældres forventninger Vi lever i dag i et meget travlt og serviceret samfund. I de fleste familier er begge forældre udearbejdende, vi lever i et individualistisk samfund, hvor vi går op i karrieren, det forventes kun, at man tager sig af sig selv og sin nærmeste familie. Frihed, lighed og demokrati er vigtige idealer og folk opmuntres ofte til at udtrykke deres følelser, da individuel frihed er af største værdi. 3 I dag er børn ønskebørn og forældre vil det bedste for deres børn. Da børn i dag opholder sig det meste af sin vågne tid i 2 Hygum og Olesen (2002) s SIF opgave, Frøbelseminariet 2005 Side 3 af 12

4 daginstitutioner, 4 har pædagogen også en afgørende rolle for at tage sig godt af forældrenes lille guldklump. Dette giver helt automatisk pædagogen et stort ansvar. Samtidig med det pædagogiske arbejde, skal de også leve op til de høje forventninger og krav fra forældrene. 5 Service er blandt andet et af disse forventninger/krav der er fra forældrenes side, dermed ikke sagt, at det er en bevidst handling. Men ud fra beskrivelsen af vores samfund i dag, hvor vi ganske simpelt lever i et individualistisk og serviceret samfund, er det blevet en naturlig del af hverdagen at servicen er høj uanset om det er i supermarkedet eller i daginstitutionen. Dermed menes der, at service pædagogik ikke har været ment som et bevidst pædagogisk tiltag i daginstitutionerne, men nærmere et begreb der har sneget sig langsomt ind i hverdagen, i sammenhæng med samfundsudviklingen. Et eksempel på en sådan service som egentlig ligger udenfor pædagogens virkefelt: En mor kommer ind i institutionen en morgen, vejret er varmt og moren vil gerne have pædagogen til at forholde sig til, om hun skal bruge solfaktor 25 eller 4 til barnet. Imens vælter det ind med børn, og der er andre der rykker i pædagogen. Pædagogen svarer, at hun ikke ved det, men finder læsebriller frem og begynder at læse på etiketterne og indgår i længere overvejelser. Det tager 20 til 25 min, mens uroen breder sig og det bliver til en rigtig dårlig morgen. Moren går til sidst med nogenlunde god forklaring på, hvilken solcreme hun skal benytte. 6 Dette er et godt eksempel på, at forældre stiller større forventninger/krav til pædagogens opgaver og viden. Det at pædagogen giver sig tid til at hjælpe i denne situation og finde den bedste løsning kan man godt definere som en service, men om det var en nødvendighed og hvordan pædagogen kunne have handlet anderledes på situationen for at have undgået at få en dårlig morgen, vil jeg komme nærmere ind på i den sidste del af opgaven, hvor jeg kigger på handleforslag. Men man kan konkludere, at ud fra vores samfundssyn i dag, har forældrene fået større forventninger om, at pædagogen yder en service i dagligdagen og at pædagogen har påtaget sig denne rolle. Jeg har nu været inde på udviklingen i pædagogikken, samfundet gennem tiderne og forventninger/krav fra forældrene, jeg vil nu kigge nærmere på den 4 Dencik (2002) s Jerlang (1992) s Interview fra 0-4 (2003) Side 4 af 12

5 service pædagogik som kan forekomme i arbejdet med børnene, som jeg anser som den vigtigste problemstilling pædagogerne skal forholde sig til når man taler om service i daginstitutioner. Beskrivelse af service pædagogik i arbejdet med børn Det er arbejdet med børnene der er det primære i pædagogens arbejde, så dette vil jeg tage udgangspunkt i, i dette afsnit. Jeg vil herunder komme ind på nogle af de problemstillinger, der kan opstå ved service pædagogik. Herefter vil jeg komme med en analyse af disse problemstillinger og underbyggende teorier. Service pædagogik i arbejdet med børn kan opfattes som noget negativt, da man kan spørge sig selv om service er omsorg? Man forbinder det med at det kan være en nødvendighed i den daglige praksis, bl.a. På grund af den normering der er i daginstitutioner i dag. 7 Der er ikke særlig meget tid til det enkelte barn, og det kan virke meget utilfredsstillende at være nødt til at servicere børnene i stedet for at bruge sine pædagogiske overvejelser i arbejdet. Pædagogiske overvejelser i sådanne situationer kunne ofte være i forbindelse med selvforvaltning. Man kan selvfølgelig ikke lægge alt ansvaret ved service pædagogik problematikken over på udefrakommende forhold. Det er også vigtigt at pædagogen er reflekterende i sit arbejde, for at undgå kun at blive en service for børnene. Her har jeg altså beskrevet to forskellige problemstillinger i pædagogisk praksis med hensyn til service pædagogik. Jeg vil gå mere i dybden med disse to problemstillinger i en analyse. 7 Jerlang (1992) s. 27 Side 5 af 12

6 Analyse af service pædagogik i arbejdet med børn Selvforvaltning Noget tyder på at en af grundende til at der kan opstå service pædagogik i børnehaver, er den dårlige normering der er i dag. Der er ikke meget tid til det enkelte barn, hvilket kan påvirke pædagogens pædagogiske overvejelser i arbejdet. Hermed kan man kigge på teorier om selvforvaltning, da man kunne forestille sig, at det ofte ville være i situationer med selvforvaltning at service pædagogikken vil tage over. Det er vigtigt at pædagoger støtter børns udvikling af deres selvregulering og selvstændighed, ved at give dem rum og tid til at eksperimentere både med lege og selvstændige relationer med hinanden. 8 Dette arbejde kan være svært at fokusere på, hvis tiden ikke er til det. Som Jean Piaget er inde på, er mennesket født nysgerrigt og vil derfor hele tiden møde ting, som er nødvendige at undersøge. Selvregulering er er en aktiv og dynamisk proces der altid er i en tilstand af forandring. Denne forandring gør at der er et samspil med omgivelserne. Børn handler i sociale sammenhæng, de undersøger, imiterer eller leger. 9 Rousseau er inde på noget af det samme. Han tog udgangspunkt i naturalisme. Han mener ikke der skal være et fastlagt pensum for barnet, da barnet af egen natur vil søge udfordringer og lære det der er nødvendigt. 10 Man kan ud fra disse synspunkter evaluere at omgivelserne har en stor betydning for, at barnet kan erobre erkendelse idet miljø og opdragelse er skabende for barnets rammer. Så på den ene side er barnet selv hovedansvarlig for den erkendelsesmæssige udvikling, men denne udvikling er også afhængig af samspillet med omgivelserne. Altså samspillet mellem selvforvaltning og forvaltning. Da barnet jo i dag opholder sig mange timer i daginstitutionen, er det her pædagogens rolle at støtte barnet i denne udvikling på bedst 8 Jerlang (1992) s Jerlang (1992) s Sprogøe (2003) s. 106 Side 6 af 12

7 mulig vis, dette ved at give barnet lov og tid til disse erobringer. Altså være den der forvalter med det formål, at barnet bliver selvforvaltende. Esben Jerlang er inde på indfølende forvaltning, hvor den voksne skal se barnet som en (med) erobrer af sin egen udvikling, som kompetent på sit niveau. På denne måde bliver man i stand til at tage imod fra barnet og give til barnet. Men som han vurderer, så forveksles indføling ofte med at man skal gøre noget for barnet, lave noget til det eller underholde barnet. 11 Hvilket man kunne betegne som service pædagogik. Ofte kan man vurdere, at sådanne handlinger fra den voksnes side ikke sker af hensyn til barnets udvikling, men som et resultat af de forventninger, man føler er rettet mod en som ansvarlig voksen. Her tænkes på de forventninger fra både forældre og samfundet, som jeg beskrev tidligere. Jeg vil komme med et eksempel fra praksis, som giver et godt billede af, hvor disse perspektiver jeg har været inde at analysere viser sig. En almindelig dag i børnehaven, hvor de små børn lige har sovet deres middagssøvn. Det sidste barn er vågnet og skal i sit tøj. Pædagogen, som denne dag har haft sovebørnene, hjælper barnet op og ud til sit tøj. Pædagogen beder barnet om, at tage sit tøj på, barnet begynder stille og roligt, at tage tøj på. Pædagogen rydder imens op i soverummet. Da pædagogen kommer tilbage har barnet taget tøjet på, men det vender med vrangen ud. De andre pædagoger er begyndt at finde eftermiddagsmaden frem og da der er brug for pædagogen til dette, skynder hun sig at tage barnets tøj af, for at klæde barnet rigtig på. Hvilket resulterer i at barnet protesterer og bliver meget hysterisk og vil ikke deltage i eftermiddagsmaden. Dette er et eksempel fra min 1. Lønnede praktik, som giver et godt billede af at barnet netop ikke får lov til den selvforvaltning det har brug for, altså erobre selverkendelse. Pædagogen starter ud som en god forvalter, ved at barnet selv får lov til at tage tøjet på. Hvorefter pædagogen bliver tidspresset og ikke har tid til at barnet selv retter tøjet. Samtidig føler hun måske også, at hun er nødt til at rette tøjet af hensyn til de forventninger der kunne ligge fra forældrenes side. Så i stedet for at agere som en indfølende forvalter, gør hun det for barnet og servicerer det. 11 Jerlang (1992) s. 45 Side 7 af 12

8 Refleksion over praksis Her kan man gå dybere ind i at kigge på pædagogens refleksion over praksis, da det er vigtigt, at pædagogen reflekterer og diskuterer hvorfor og hvordan man vil nå sine målsætninger. Hvis pædagogen ikke forholder sig til sine handlinger og holdninger vil hverdagen med tiden blive styret mere eller mindre ubevidst. 12 Pædagogen vil formodentlig blive mere tilbøjelig til at udføre service pædagogik, da det imødekommer forældrenes forventninger, samt at de vil føle de gør noget for barnet. Hvilket er at handle i god tro, men ikke særlig hensigtsmæssigt i forhold til barnets udvikling. Og måske i bund og grund heller ikke stemmer overens med pædagogens egne samt institutionens målsætninger med det pædagogiske arbejde. Det er derfor vigtigt, at man i daginstitutionerne reflekterer over den praksis der udøves i institutionen. Det forudsætter at man sætter ord/begreber på de handlinger man udfører. 13 Dermed kan man med inspiration af E.L. Dale 14 antage at det er vigtigt i pædagogisk arbejde at have kompetence på flere niveauer. Der tales om 3 forskellige kompetence niveauer. - K1 niveau: Er udførelsen af den pædagogiske praksis. Relationer til kollegaer og børn, der udtrykkes i et almindeligt hverdagssprog - K2 niveau: Planlægningen af praksis. Hvordan der arbejdes med pædagogiske målsætninger. Hvordan institutionens rammer udfyldes. Og det daglige arbejde som planlægges med kollegaer. - K3 niveau: Overordnet refleksion over det pædagogiske grundlag. En konstant udvikling i forhold til samfundsændringer og påvirkninger. Der er her tale om en faglig diskurs, hvor der kræves argumenter og indsigt. Det foregår på et teoretisk plan Hygum og Olesen (2002) s Wahlgren og Aarkrog (2004) s af E.L. Dale fra Hygum og Olesen (2002) s Hygum og Olesen (2002) s. 137 Side 8 af 12

9 Det er vigtigt, at pædagogen mestrer alle tre kompetenceniveauer, at man kan fungere kontant pædagogisk i hverdagen, at man kan samarbejde med kollegaerne om planlægningen af sit arbejde og at man er i stand til at begrunde sine holdninger fagligt. Hvis pædagogen ikke mestrer disse kompetencer vil man også her mere eller mindre falde ind i hverdagens rutiner og lade sig lede af modeluner. Hvilket man også kan definere service pædagogik til at være. Det vil derfor være meget nemt at blive fanget i at servicere børnene frem for, at reflektere over, at erfaringen dannes via en teoretisk refleksion over pædagogisk praksis. Man kan vurdere, at det i praksis er mere fordelagtigt, at fokusere på selvforvaltning og refleksion over praksis i stedet for at udøve service pædagogik. Pædagogisk handleforslag/begrænsninger I min beskrivende og analyserende del af opgaven, har jeg været inde på nogle af de problemstillinger der kan opstå ved service pædagogik, så nu vil jeg kigge nærmere på hvordan pædagoger efter min opfattelse skal handle ud fra disse problemstillinger. Jeg har i opgaven skrevet, at man på grund af normeringen i daginstitutioner i dag, kan være svært at nå at få sine pædagogiske overvejelser med i arbejdet. Denne problemstilling kan være vanskelig, at finde løsningsforslag til, da det er samfundsmæssigt bestemt, at det er sådan det skal være, hvilket giver pædagogen begrænsninger i sit arbejde. Så det er de vilkår pædagogerne må arbejde efter og dermed også prøve, at få det bedste ud af det. Derfor vil jeg mene det er vigtigt, som jeg også er inde på i analysen, at pædagogen er reflekterende i sit arbejde, så de på denne måde bliver mere bevidste omkring begrebet service pædagogik. Jeg vil komme med et eksempel på en sådan refleksion, med inspiration fra et kommunal udviklingsarbejde, hvor seks institutioner har samarbejdet om refleksion. 16 Hver enkelt institution forpligter sig på, at to pædagoger anvender minimum to timer om ugen på dokumentation. Man kunne i første omgang vælge videokamera som redskab, og undersøge hvordan børnene får erkendelse. Pædagogerne nedskriver herefter deres hypotese om, hvordan børn for eksempel agerer i selvforvaltningssituationer. Herefter optager de en situation på video, 16 Wahlgren og Aarkrog (2004) s. 68 Side 9 af 12

10 ser den sammen (også med lederen), og sammenholder den med deres hypotese og nedskriver, hvilke andre overvejelser de får ved at se videoen. Til sidst fremlægger de for den øvrige personalegruppe, hvad de har opdaget, ser videoen igen og reflekterer sammen i det nye forum. Jeg vil vurdere, at dette er et godt eksempel på, hvordan refleksion kan se ud i praksis. Her er der også helt konkret afsat et tidsrum til hvor meget refleksion der skal være. Man kan måske sige, at dette tidsrum også skal være realistisk i forhold til, at den normale hverdag stadig skal kunne fungere selvom en eller to pædagoger går fra ved at filme. I dette eksempel er det også vigtigt, at pædagogerne nedskriver hypoteser, hvad de forventer og hvordan børnene vil reagere. Altså en formulering ud fra pædagogernes erfaringer og ud fra den viden, de har om emnet i situationen. Når de så ser videoen, sammenligner de deres forventninger med det der faktisk sker på videoen. Og ud fra denne sammenligning gør de sig overvejelser over, hvilke forskelle der er på det forventede og det observerede. Måske opdager de, at det de troede ikke stemmer overens med det de ser, reflekterer over dette og denne refleksion kan føre til nye handlinger. Dette ville være en rigtig god mulighed for pædagogen, at være reflekterende over sin praksis. I denne forbindelse ville man muligvis få et overblik over, om pædagogerne agerer som en indfølende forvalter som er vigtigt i barnets udvikling eller mere eller mindre servicerer barnet i stedet. På den måde ville man blive bevidst omkring problemet og se konkrete eksempler på børnenes reaktioner i henholdsvis selvforvaltende situationer og service prægede situationer. Som jeg også har beskrevet, er pædagoger underlagt nogle forventninger både fra samfundet og forældrene. Her er det vigtigt, at pædagogerne begrænser sig. Der er store krav til pædagogers viden i dag. På grund af det evigt skiftende samfund kommer der hele tiden nye forhold pædagogerne skal tage stilling til. Jeg vil her ligge vægt på, at pædagogen begrænser sig i de servicerede forventninger der bliver tillagt pædagogerne både af forældre og samfundet. Her vil jeg vende tilbage til eksemplet med pædagogen og solcremen. I dette tilfælde bør pædagogen henvise denne forældre til at henvende sig til et apotek, hvor man er uddannet til at svare på sådanne spørgsmål. På denne måde viser pædagogen at hun er professionel og varetager børnenes interesse og ville i pågældende eksempel sandsynligvis undgå en dårlig morgen. Side 10 af 12

11 Ud fra mine handleforslag, vil jeg vurdere, at det primære i pædagogens handlemåder er, at fokusere på og varetage barnets interesser. Men på grund af de udefrakommende kommende påvirkninger, forældre og samfund, er det også nødvendigt i pædagogisk praksis, at tage stilling til handlingsforslag i sådanne situationer. Konklusion Jeg har i min opgave formuleret nogle belysningspunkter og problemstillinger omkring emnet service - pædagogik. Jeg har vurderet begrebet service pædagogik, som et tiltag der er sneget sig ind i hverdagen, på grund af forskellige faktorer som påvirker pædagogen i sit arbejde. Såsom samfundsmæssige, lovmæssige, arbejdsmæssige og kollegiale påvirkninger. Jeg har i min problemstilling ville give et billede af, hvad samfundets samt forældrenes forventninger/krav er til det pædagogiske arbejde. Herunder ligger der en påstand om, at disse har forventninger og krav til det pædagogiske arbejde, hvilket ikke kan undgås, da forældre har en naturlig høj interesse i deres børns velbefindende. Samt at der i samfundet er nogle normer og værdier for, hvordan børneopdragelse i dag skal fungere. Dermed kan jeg konkludere, at disse påvirkninger præger den pædagogiske praksis, ofte ubevidst, men som en del af den normale hverdag. Dette stiller så spørgsmålstegn ved overvejelserne om den pædagogiske praksis. Hvor jeg har set på nogle af de problemstillinger, der kan opstå i barnets udvikling, ved pædagogernes påvirkning af samfundet samt forældre. Her har jeg kigget på selvforvaltningen som den vigtige erobring af erkendelse for barnet. Som kan være en af de faktorer, der bliver afløst af den såkaldte service pædagogik, hvis pædagogen ikke reflekterer over sit arbejde. Derfor er det vigtigt, at pædagogen mestrer forskellige kompetencer, for at reflektere over den praksis der føres i dagligdagen. Her har jeg vurderet et handlingsforslag til, hvordan et sådan reflekterende arbejde kunne udføres. Så man også i den normale hverdag kan reflektere over sin praksis, på en overskuelig og fornuftig måde. Der skal selvfølgelig stadig tages højde for, at det ikke er så ligetil som det umiddelbart kan virke. Man skal huske på, at der i hverdagen er mange praktiske og rutineprægede rutiner, som er en nødvendighed for at dagligdagen kan fungere i en Side 11 af 12

12 institution. Men at denne refleksion er vigtig og også nødvendig, at tage op og tage stilling til en gang imellem. Side 12 af 12