Skriftlig afgangsprøve i socialfag Udarbejdet af Brian Mathiassen hold 01CH

Transkript

1 Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMFORMULERING... 2 METODE... 2 AFGRÆNSNING... 3 ANALYSE... 4 SAMFUNDSUDVIKLINGEN... 4 DET POSTMODERNE SAMFUND... 5 SOCIAL ARV... 6 SOCIALISATION... 7 HABITUS... 7 SLÅSKULTUR... 8 PARAGRAFFER... 9 DISKUSSION KONKLUSION PERSPEKTIVERING LITTERATURLISTE... 14

2 Indledning Mit emne sociale adfærd i det postmoderne samfund handler om, at se på hvilket konsekvenser vores samfundsudvikling har haft, på børns sociale adfærdsudvikling. Hvad er det så lige jeg mener, med denne samfundsudvikling og hvad er det lige jeg mener, med barnets sociale adfærd? Det er svært at fortælle om i indledningen, med det er det, du som læser gerne skulle vide en hel del mere om, efter du har læst denne opgave om sociale adfærd i det postmoderne samfund Du vil også se mit bud på, hvordan jeg mener vi som pædagoger kan være med til, at bryde denne negative sociale adfærd. Problemformulering Vores samfund bevæger sig utrolig hurtigt. Der sker hele tiden ny ting inden for stort set alle samfundets områder (opdragelse, institutions, skole, uddannelse, arbejde, kravene til det enkelte individ osv.). Hvis et barn stiller med en negativ social arv, frygter jeg de konsekvenser vores samfundsudvikling, kan have på barnets sociale adfærdsmønster og udviklingsmuligheder. Derfor er jeg nød til at spørge om: 1. Har samfundsudviklingen, påvirkning på vores børns sociale adfærd? 2. Har den sociale arv indvirkninger på barnets sociale adfærdsudvikling? Metode Jeg har valgt at bygge opgaven op efter 3 niveauer. Et med samfundets, hvor jeg kigger på årsagen til problemstillingen. Et med institutionens, hvor jeg kigger på, hvor problemet kan ses i forhold til min målgruppe og til sidst pædagogens rolle, hvor jeg vil komme med et bud på, hvordan jeg kan forebygge problemet. Dette vil jeg gøre ved, først at definere de begreber jeg har valgt, for så at se på de regler jeg som pædagog skal forholde mig til. Med andre ord. De begreber og regler jeg har 2

3 valgt, at bygge denne opgave op omkring, dette vil jeg gøre i afsnitte analyse. Så vil jeg i afsnittet diskussion, sætte opgaven sammen ud fra de begreber jeg har valgt. Så vil jeg svare på min problemstilling i konklusionen, for til sidst i opgaven, at komme med en perspektivering, hvor jeg kommer med et bud på, fremtiden og hvordan jeg mener man målrettet kan arbejde, med en forebyggende indsats inden for de gældende regler. I afsnittet afgrænsning, svarer jeg på spørgsmålet om målgruppen I afsnittet analyse, svarer jeg på spørgsmålet om samfundsudviklingen I afsnittet perspektivering, svarer jeg på spørgsmålet om pædagogens muligheder og begrænsninger. Afgrænsning Min målgruppe har jeg valgt ud fra den holdning, at en forebyggende indsats skal igangsættes så hurtig som muligt. Derfor har jeg valgt at koncentrere mig om børn i alderen 3-10 år inden for normalområdet. Det er i den alders periode det enkelte barn udvikler mange af sine sociale adfærdsmønstre. Jeg er godt klar over, at barnet også udvikler disse sociale adfærdsmønstre, både før og efter min valgte aldersperiode, men mener at det er i den aldersperiode, det er mest tydeligt, at se det enkelte barns adfærdsmønstre og samtidigt gøre en indsats for, at bryde barnets negative sociale adfærdsudvikling. Jeg har valgt at se på tidsperiode 1960 og frem til i dag. Da jeg mener, at det er i den tids periode det danske samfund, virkelig udvikler sig i retning af det vi i dag kender som det postmoderne samfund. Så vil jeg komme med en gennemgang af de begreber jeg har valgt, så som postmoderen samfund, med fokus på opdragelses pædagogik, social arv, socialisation, habitus og slåskultur. Så har jeg udvalgt nogle paragraffer fra loven om social service, med fokus på de regler som pædagogen skal forholde sig til, i forhold til min valgte emne og målgruppe. Alle paragrafer gennem hele opgaven er hentet fra Lov om social service. 3

4 Analyse Samfundsudviklingen Jeg har valgt at dele analysen af samfundsudviklingen op i to dele, hvor jeg først skitserer hovedelementerne i samfundsudviklingen, mod det postmoderne samfund. For så at beskrive udviklingen, af opdragelsespædagogikken i den valgte tidsperiode Hovedelementerne i samfundsudviklingen I 1960 erner kom kvinderne for alvor ud på arbejdesmarked. Velfærdssamfundet blev kraftigt udbygget på bl.a. institution- og undervisningsområdet. Villa, vovse og Volvo blev det nye idealer for familien, det var der 68 er oprøret kom, oprøret mod de stive normer og idealer er var tiden, hvor den økonomiske krise slog igennem på arbejdesmarkedet, med stor arbejdsløshed til følge. Det var også her der blev eksperimenteret med nye demokratiformer, boformer og fællesskabsformer erne var tiden hvor velfærdsudviklingen, blev stoppede af de borgerlige kræfter. Hvor de velstillede blev favoriseret, og begreber som privatisering og super- individualiser blev sat i højsæde. Hele denne periode (60 erne og frem til i dag), er i dag kendt som den tid, hvor den teknologiske udvikling og arbejdstempoet er eksploderet. Det er i den tidsperiode hvor det hypermoderne samfund og det overeksploderede informationssamfund ser dagens lys. Det er i disse to fænomener, det hypermoderne samfund og det overeksploderede informationssamfund, man finder grundelementerne i det postmoderne samfund. 2. Udviklingen af opdragelsespædagogikken Opdragelsen gik fra i 60 erne at være en indlæringspædagogik. En indlæringspædagogik for at bringe elever hurtigt og effektivt frem til målet, som var lagt fast i form af, at ændre barnets adfærd. Til i 70 erne, at være en form for strukturerede pædagogik, som havde til mål at uddanne og opdrage børnene, til alsidig og kritiske tænkende socialistiske 1 Al litteratur i kapitlet, Analyse-samfundsudvikling er hentet fra, Jerlang og Jerlang 2000 kap. 4 Danmark erne 4

5 personligheder. Som så blev afløst af en form for frigørende/erfaringspædagogik, som havde til mål, at skabe et helt kritisk bevidst og socialt handlende individ. Som så frem til i dag, virker som en form for reformpædagogik, som bære elementer som respekt for mennesket, vægt på børns leg, eksperimenter, kreativitet, kritisk tænkning, selvstændighed og selvforvaltning. Det er i denne pædagogiske udviklingsproces, det har været svært for børnene at find plads til at udvikle sig til selvstændige tænkende individer. Det postmoderne samfund Ordet post er latinsk og betyder det der kommer efter, altså det der kommer efter det moderne samfund 2.. De skriver også at samfundets modernitetsprocesser er drevet frem af tre sociale processer, rationalisering, sekularisering og individuering. Rationalisering er et bærende element i opbygningen af det moderne samfund. Dette prøvede man at gøre, ved at indrette stort set alle aspekter af samfundet rationelt. Det være sig inden for menneskers hverdagsliv og børnepasningsordninger. Dette for at skabe et samfund, hvor begge forældre kunne være erhvervsaktive. Det krævede dog en rationel tilrettelagt og velfungerende pasningsordning for børn uden for familien. Man byggede denne pasningsordning op ud fra viden hentede fra den pædagogiske og psykologiske forskning. Sekularisering. Med det mener forfatterne at børneopdragelse har været styret at traditioner, set ud fra, hvad der skulle gives videre fra generation til generation. Moderniseringen har ændret vores syn på hvordan begrebet børn opfattes. Fra at være noget traditionsbundet, til at være mere frigørende, hvor det enkelte individs værdier og rettigheder er væsentlig. Man betragtede tidligere barnets fornemmeste dyd, som lydighed 2 Al litteratur i kapitlet, Analyse-det postmoderne samfund, er hentet fra Dencik & Jørgensen

6 og disciplineret. Hvor man i dag er mere optaget af at høre barnets egne mening, for at varetage barnets interesser, som et individ med egen integritet. Individuering. Her mener forfatterne, at det enkelte individ i større grad løftes ud af det sociale fællesskab, som vi traditionen tro er indgået i, vi bliver frigjort fra vores baggrund, og derved vores traditionelle sociale tilhørsforhold. Det er disse tre sociale processer der har været drivkraften bag moderniteten, og stadigvæk er, endda med accelererende fart. Kræfter som presser samfundsudviklingen vider, mod det endnu ukendte sociale forhold. Forhold som udgør postmoderniteten Social arv Begrebet social arv bruges til at betegne sociale problemer, der overføres fra forældre til børn 3. Det er dog ifølge Ejnæs, en overdrevet overfortolkning af den definition. Der foreligger undersøgelser der viser, at det kun er et mindretal af den såkaldte risikogruppe, der rent faktisk får de samme sociale problemer, som deres forældre har. Så i stedet for at kalde det social arv, vil han hellere bruge begreber som chanceulighed og risikofaktorer i barndommen Med chanceulighed mener Ejrnæs, at hvis vi skal se på det sociale arbejde, skal vi tage med i vores overvejelse, hvilken social baggrund det enkelte individ har, så vi kan målrette vores indsats så godt som muligt. Med risikofaktorer i barndommen mener Ejrnæs, at de belastninger som børn eventuelt bliver udsat for i deres barndom, udgør en risiko, en risiko der bygger på forældrenes sociale problemer og hvad barnet opvækstvilkår kan betyde for barnets senere udvikling Faren ved at holde fast i den traditionelle betegnelse af begrebet social arv er, at det kan være med til at stigmatisere det enkelte individ, alene på baggrund af forældrenes sociale problemer. Så vi i stedet for at udvikle barnet, er med til at hindre et positivt udviklingsforløb. 3 Al litteratur i kapitlet, Analyse-Social arv er hentet fra, Robinsohns 2003 Artiklen af Ejrnæs, Morten 6

7 Ejrnæs siger også, at hvis man bruge begrebet risikofaktorer i barndommen hvor det drejer sig om at undersøge, hvilke risikofaktorer der er aktuelle, hvor stor risikoen er og om der kan kompenseres for den konstaterede risici, eller om det kan fjernes, vil det være nemmere at komme med et kvalificeret bud på, hvilken indsats der skal igangsættes. Socialisation Socialisation handler om overføring af de samfundsmæssige strukturer. Disse overføringer kan ske via opdragelse, både bevidst og ubevidst/førbevidste påvirkninger. Jerlang & jerlang, skelner mellem fire forskellige påvirknings former. Socialisation, opdragelse, praktisk pædagogik og pædagogik. Med socialisation mener de alle de påvirkninger, som er med til at præger barnets person og fremtid. Med opdragelse og praktisk pædagogik mener de, alle de måder vi som pædagoger, bevidst tilrettelægger tiltag for barnet på. Til sidst mener de med pædagogik, alle de teoretiske overvejelser vi gør os om opdragelse og praktisk pædagogik. Alle disse socialisations-processer, er med til at overføre samfundsmæssige strukturer og derved påvirke det enkelte individ. De skelner også mellem to former for socialisations-processer, den primære og sekundære socialisation. Den primære socialisation handler om, de påvirkninger individet får fra familien, i form af omsorg, opdragelse og forståelse af verden, samt den måde familien lever og arbejder på, hvilket afspejler samfundet de lever i. Den sekundære socialisation, handler om de påvirkninger som barnet får fra skolen, institutionerne og love, samt de påvirkninger de får via medie som radio, tv, Internettet, aviser ol. 4 Habitus. Begrebet habitus beskrives som, kropsliggørelse af vores livsvilkår. Med det mener de alle de påvirkninger - sociale erfaringer, selvskabte eller ej, bevidste eller ubevidste som vi udsættes for, lagers i kroppen og bliver til vores habitus. De siger at det er vores habitus, der bestemmer vores tænker og handlemåde. Så siger de yderligere, at når vi så handler 4 Al litteratur i kapitlet, Analyse-socialisation er hentet fra, Jerlang og Jerlang 2000 kapitel 8 Socialisation 7

8 sker det på et ubevidst/førbevidst plan. De siger så til sidst at vores habitus er et resultat af den socialisation vi har modtaget. 5 Slåskultur Blumer mener at børn ikke slås nok, de får ikke taget alle de små kampe, som er med til at skabe deres egen identitet, de kampe hvor man bliver kendt med sine egne styrker og svagheder, og hvor man får en sund respekt for sine medmennesker. Det mener Blume, så kan give sig udslag i, at de ikke tror på sig selv, som igen gør det nemmere at ty til negativ adfærd, for at opnå status i gruppen. Han siger yderligere at aggressiv adfærd er indlært, via iagttagelse og social læring og at vi som pædagoger, ofte bevidst eller ubevidst belønner den aggressive adfærd. Fx Hjemme fra skolen fortalte Jonas, 9 år, at han var blevet jagtet af en af klassens piger, som var meget vred. De løb gennem hele skolen, hen på vejen og over marken, hvor hun fandt en jernstang, som hun prøvede at slå ham i hoved med. Hun forfulgte ham til næste boligkvarter. Han løb for livet. Tilbage på skolen fik pigen lov til at ligge på sofaen resten af timen for at komme sig over episoden 6. Blume siger at man kan bruge slåskulturen til, at give barnet kropslige og sociale erfaringer. Erfaringer som er med til, at skabe barnets egen identitet. Slåskultur handler om, at finde de rigtige holdninger og værdier frem, så vi sammen med barnet kan komme til erkendelse af, at der findes love og regler som kan stanse asociale adfærd. Det mener han at man kan gøre ved, at bruge kamplege, gennemført efter faste regler og ritualer, i overskuelig og trykke rammer. For at skabe et billede af hvilken pædagogiske værdier der er i slåskulturens kamplege, vil jeg skitser hvad man konkret arbejder med i de mange forskellige kamplege. Samarbejde via samarbejdsøvelser Lære at styre aggressivadfærd via aggressionshæmmende øvelser Følelsen af at turde, via udfordringer evnen 5 Al litteratur i kapitlet, Analyse-Habitus er hentet fra Jerlang og Jerlang 2000 kapitel 8 Habitus 6 Blume 2002 side 34 8

9 Selvtillid Stole og respekterer hinanden via stuntøvelser Det handler om i øvelserne at give barnet mulighed for at få nogle kropserfaringer og nogle social erfaringer. Så disse nye erfaringer kan være med til at skabe en positiv social adfærd. 7 Paragraffer 1. Formålet med denne lov er 1) at tilbyde rådgivning og støtte for at forebygge sociale problemer, 2) at tilbyde en række almene serviceydelser, der også kan have et forebyggende sigte, og 3) at tilgodese behov, der følger af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer. Stk. 2. Formålet med hjælpen efter denne lov er at fremme den enkeltes mulighed for at klare sig selv eller at lette den daglige tilværelse og forbedre livskvaliteten. Stk. 3. Hjælpen efter denne lov bygger på den enkeltes ansvar for sig selv og sin familie. Hjælpen tilrettelægges ud fra den enkelte persons behov og forudsætninger og i samarbejde med den enkelte. 4. Kommunen og amtskommunen sørger for, at de opgaver og tilbud, der omfatter børn, unge og deres familier, udføres i samarbejde med forældrene og på en sådan måde, at det fremmer børns og unges udvikling, trivsel og selvstændighed. Dette gælder både ved udførelsen af det generelle og forebyggende arbejde og ved den målrettede indsats over for børn og unge med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller med et andet særligt behov for støtte. 7 Al litteratur i kapitlet, Analyse-slåskultur er hentet fra Blume,

10 8. Kommunen fastsætter mål og rammer for dagtilbudenes arbejde som en integreret del både af kommunens samlede generelle tilbud til børn og af den forebyggende og støttende indsats over for børn, herunder børn med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller med andet behov for støtte. Stk. 2. Dagtilbudene skal i samarbejde med forældrene give børn omsorg og støtte det enkelte barns tilegnelse og udvikling af sociale og almene færdigheder med henblik på at styrke det enkelte barns alsidige udvikling og selvværd og at bidrage til, at børn får en god og tryg opvækst. Stk. 3. Dagtilbudene skal give muligheder for oplevelser og aktiviteter, der bidrager til at stimulere barnets fantasi, kreativitet og sproglige udvikling, samt give barnet rum til at lege og lære og til fysisk udfoldelse, samvær og mulighed for udforskning af omgivelserne. Stk. 4. Dagtilbudene skal give børn mulighed for medbestemmelse og medansvar og som led heri bidrage til at udvikle børns selvstændighed og evner til at indgå i forpligtende fællesskaber. Stk. 5. Dagtilbudene skal medvirke til at give børn forståelse for kulturelle værdier og for samspillet med naturen. 32. Formålet med at yde støtte til de børn og unge, der har et særligt behov for dette, er at skabe de bedst mulige opvækstvilkår for disse børn og unge, så de på trods af deres individuelle vanskeligheder kan opnå de samme muligheder for personlig udfoldelse, udvikling og sundhed som deres jævnaldrende. Stk. 2. Støtten må ydes tidligt og sammenhængende, så begyndende problemer hos barnet eller den unge så vidt muligt kan afhjælpes i hjemmet eller i det nære miljø. Støtten må i hvert enkelt tilfælde udformes på baggrund af en konkret vurdering af det enkelte barns eller den enkelte unges og familiens forhold. 36. Den, der får kendskab til, at et barn eller en ung under 18 år fra forældres eller andre opdrageres side udsættes for vanrøgt eller nedværdigende behandling eller lever under forhold, der bringer dets sundhed eller udvikling i fare, har pligt til at underrette kommunen Alle de valgte paragraffer, er hentet fra loven om social service 29/06/

11 Diskussion. Med den samfundsudvikling og pædagogiske udvikling, vi gennem de senere år har set vores samfund gennemgå, og med det store pres vi udsætte vores børn for. Jeg tænker her på, alle de krav og valgmuligheder det postmoderne samfund forventer, at barnet skal kunne leve op til, samtidig med at vi i højere grad forventer, at børnene skal frigøre sig fra deres traditionelle sociale tilhørsforhold. Ser vi på alle disse faktorer, er det ikke så vanskeligt at tegne, et billede af et barn, der har mistede troen på sig selv. Dette forstærkes endnu mere, hvis vi ikke giver barnet værktøjer til at manøvrere rundt i samfundet på. Hvis dette barn også bærer rundt på en negativ social arv (i ordets værste betydning), samtidig med at det har gennemgået, jerlang og jerlags socialisations-processer i en resursesvag familie, uden uddannelse. Stiller dette barn med dårlig odds, set med samfundets øjne. Så ser vi i dette måske ekstrem dårlige lys, og med Blumes øjne, er det nemt at se et barn for sig, med utrolig lav selvtillid, som er bygget på en negativ social arv. Et sådan et barn, vil man nemt kunne se i institutionen, som et barn der prøver at hævde sin status, i en gruppe på en negativ måde. Konklusion 1. Vores børn og dets familie bliver påvirket, af de mange valgmuligheder, det postmoderne samfund giver. De skal hele tiden tage stilling til de mange valg muligheder. Dog ofte uden at besidde, værktøjer til at håndtere alle disse valgmuligheder. Så samfundsudviklingen er med til at presse det enkelte individ ud i, at skulle træffe mange hurtige valg. Valg som de skal træffe i tidligere og tidligere alder, som så er med til at påvirke det enkelte individs social udvikling. Så ja 11

12 samfundsudviklingens indvirkning på familien, har en påvirkning på barnets sociale adfærd. 2. Som vi kan se i analysen af social arv. Er det et begreb der er overfortolket. Men hvis vi vælger at se social arv som chancemuligheder og risikofaktorer i barndommen er det måske nemmere, at se hvilken indvirkning den sociale arv har, på barnets sociale adfærd. Den sociale arv som barnet har, er til dels med til at udvikle de sociale færdigheder barnet besidder. Det skal dog understreges, at det kun er en risikofaktor for, at barnet kommer til at bære den sociale arv videre. Fordi der er mangen andre faktorer, der har indvirkning på barnets sociale adfærd. Fx den socialisation og habitus som barnet bærer rundt på. Perspektivering Hvis man ser på den samfundsmæssige forebyggelsesindsats, er man som ansat pædagog i en daginstitution, en del af den pågældende kommunes forebyggende indsats. Det er man i kraft af de love som er på området. En pædagog skal ifølge loven om social service formålsparagraf 1. tilbyde rådgivning og støtte for at forebygge sociale problemer. Der står yderligere i 4 at pædagogen skal samarbejde med forældre for, at fremme børns udvikling, trivsel og selvstændighed, og i 8 stk. 2 står der at pædagogen skal i samarbejde med forældrene give børn omsorg og støtte det enkelte barns tilegnelse og udvikling af sociale og almene færdigheder med henblik på at styrke det enkelte barns alsidige udvikling og selvværd og at bidrage til, at børn får en god og tryg opvækst. I 32 står der, at pædagogen skal skabe de bedst mulige opvækstvilkår for disse børn, så de børn som trænger til særlig støtte kan, opnå samme muligheder for personlig udfoldelse, udvikling og sundhed som deres jævnaldrende. Disse flotte hensigter i loven, giver pædagogen nogle klare overordnet muligheder, at agerer inden for. Som så gør det muligt for pædagogen, at målrettet sin indsats på et overordnet niveau. Ser jeg på samfundsudviklingen, hvor der bliver sparet på stort set alle sociale områder, kan jeg ikke helt se hvordan pædagogen kan opfylde, de i loven flotte hensigter. Derudover er pædagogen yderligere op imod det tidligere nævnte samfund, som er med til at påvirke det 12

13 enkelte individs social udvikling. Set i det store perspektiv, er der mangen ting der begrænser pædagogens muligheder for at målrette deres indsats. Men når pædagogen nu har de muligheder og forpligtelse de har ifølge 8, er jeg ikke i tvivl om at pædagogen, med den rette indsats kan være med til, at ændre den negative sociale adfærdsudvikling, til et positivt social adfærdsudvikling. Jeg vil her komme med et bud på hvordan jeg mener, man kan give en målrettet forebyggende indsats. På sådan en måde, at det til gode ser mange af lovens hensigter. Hvis vi i fremtiden arbejder målrettet med, at indføre en sund slåskultur i daginstitutionerne, mener jeg vi er godt på vej. Blume s bud på hvordan vi kan forebygge og ændre denne negative sociale adfærdsudvikling, har jeg arbejde en hel del med, i to af mine praktikperioder, og de pædagogiske værdier der ligger i slåkulturens kamplege, er vigtigt i arbejdet, med det enkelte individs social kompetencer. 13

14 Litteraturliste Bekendtgørelse af lov om sociale service. Lov bekendtgørelse nr. 708 af 29/06/ Blume, Michael. Slåskultur Klim 2002 Ejrnær, Morten Social arv et upræsist og skadeligt begreb. Undervisningsministeriet Jerlang, Espen og Jerlang, Jesper. Socialisering og habitus-individ, familie, samfund Nordisk forlag A/S 1. udgave, 6. oplag 2000 Jørgensen, Per Schultz m.fl. Social arv begreb og realitet Susi og Peter Robinsohns fond 2003 artiklen af Ejrnæs, Morten Social arv myte eller realitet Jørgensen, Per Schultz og Dencik, Lars. børn og unge i det postmoderne samfund Hans Reitzels forlag oplag 14