Referat regionsbestyrelsesmøde

Transkript

1 Referat regionsbestyrelsesmøde Mandag den 10. december 2018 kl hos 3F, Langelandsvej 3, Middelfart Kreds Navn Mødt Afbud Ej Mødt Assens Jacob Dalgaard Schreiner X Esbjerg By John Martin Schmidt (Poul Erik Hansen) Esbjerg Omegn Kaj Emil Koman-Mejer Fredericia Karsten Cordtz Faaborg/Ærø Karin Thumilaire X Haderslev Finn Østergaard Kolding Nord Bjørn Laursen X Kolding Syd Preben Nielsen X Middelfart Sigfred Pustelnik X Nyborg Solgerd Ejdesgaard X Odense Vest Gitte Muhlig (Ib Arne Madsen) X Odense Syd Hjalte Vinter Odense Øst Joachim Allouche X Svendborg Torben Jensen Sønderborg Allan Skovrup Lausten X Tønder Lisbeth Hansen X Varde Flemming Knudsen Vejen Gunnar skov X Vejle Nord Tommi Christensen X Vejle Syd Birgitte Buskov X Aabenraa Jan Stubberup X Arbejdsudvalget Regionsformand, Niels Ole Beck X Arbejdsudvalget Regionskasserer, Jørgen Wedel X Arbejdsudvalget Ole Kjær X Arbejdsudvalget Karsten Wohlgemuth X Arbejdsudvalget Organisationssekretær, Elna Johansen X Arbejdsudvalget Hovedbestyrelsesmedlem, Jan Stubberup X Arbejdsudvalget Hovedbestyrelsesmedlem, Gitte Ottesen X Arbejdsudvalget Hovedbestyrelsesmedlem, Tina Maria Lund Kristensen X Arbejdsudvalget Gruppeformand, Poul-Erik Svendsen (Carsten Uno) X Sekretær uden stemmeret: Jan Salskov X I parentes er stedfortræder for kredsformanden.

2 1. Godkendelse af dagsorden Godkendt 2. Godkendelse af referater Godkendt 3. Organisatorisk oplæg: bilag 1. Niels Ole fremlagde det udsendte. Skal man igen kunne være med i partiet centralt, uden om partiforeninger. Partiforeninger og regioner skal interessere sig for politik på alle niveauer. De fleste medlemmer interesserer sig mest for kommunalpolitik. Der er nogle få medlemmer der ønsker at støtte partiet uden om partiforeninger. Borgerne er ved at føle det hele flytter langt væk. Hvis man kun er medlem i en kreds, hvem bestemmer så mest? Måske skal man flytte det organisatoriske op i kredsene, men beholde den lokale forankring. Er det hovedproblemet i vores forening? Synes ikke man skal kunne tvangsopløse en forening. Aktiviteterne går ned når man lukker en forening. Der er stor forskel på om man kommer fra en kommune med én stor by eller én med mange små byer. Tønder er i en proces med at samle alle partiforeninger med aktivitetsudvalg i de lokale områder. Mange vil gerne bidrage, uden at være med i en bestyrelse. De mange led i foreninger gør, at det meget er de samme der mødes i de forskellige bestyrelser. Hvordan får vi flere til at stille op til de forskellige valg? Én borgmester ønsker mere kontakt til regionen. Siden kommunalreformen er afstandene blevet for store. Der mangler respekt for det organisatoriske led blandt politikere. Er de organisatoriske led sm de skal være: Ja. Skal kommuneforeningerne opstille regionskandidater? Skal nogle HB-medlemmer vælges på kongressen? Nej! Der er nogle partiforeninger der ikke har råd til at deltage i kongressen hvert år. Skal HB være anderledes sammensat? Alle regioner bør have lige mange HB-medlemmer. Oplægsholderkatalog er en god idé for de kredse der ikke har nogen valgt. Blev brugt mange steder.

3 Politikere skulle måske komme ud før en beslutning fremfor efter. I Vejle har vi lørdagscafé hver lørdag. Der er altid mange politikere fra alle led der kommer. 4. Særlige punkter til regionsbestyrelsens behandling a. Orientering om den kommende Ep-valgkamp Gitte: Omdelte plan for EP-valget. Sendes også ud med referatet. Gitte gav en overordnet gennemgang. I kan alle hjælpe Christel ved at være aktiv på hendes Facebookside. Vi har kontaktet et kommunikationsbureau for at lægge de overordnede rammer. I Tønder vil man gerne have valgmaterialer til februar. b. Nyt medlemsmøde i januar. Datoen er ikke fastlagt pt. På tirsdag udkommer Peter Hummelgaards bog Den syge Kapitalisme Niels Ole orienterede. 5. Organisationssekretær Intet. 6. Nyt fra hovedbestyrelsesmøde Niels Ole: Gruppeformænd og borgmestre deltog. Spørg lige hjemme hvem der har deltaget. Det var meget få der deltog. Gitte: Der var flere tilbagemeldinger om, at man var fortørnet over Henrik Sass. Han deltager heller ikke HB-møder. Der var kritik fra hele landet. 7. Nyt fra regionsgruppen Carsten Uno: Sundhedsreformen. Vi mangler stadig at høre detaljer. Kommer formentlig i januar. Det bliver sikkert en del af regeringspartiernes valgprogram. Samarbejde mellem region og kommune fungerer godt, men der mangler et beredskab når patienter bliver udskrevet fra et sygehus. Ehvervsudviklingen skal, ligge hos kommuner og centralt. Ikke som nu hos regionerne. Der er en skævvridningen i loven. Der er ingen valgt til den centrale del, som kommer fra Vestdanmark. Det grænseoverskridende samarbejde vi har med Kiel må vi ikke bruge fremover til vækst. Lars Løkke var på besøg i Kiel, hvor han fik at vide at Kiel har et godt samarbejde med Region Syddanmark. I forbindelse med budgetforhandlinger har vi vedtaget at sende sygehuskøkken og -vaskerier i udbud. Der var tidligere tre vaskerier der stod for sygehusenes vasketøj. Udbudene skulle opdeles i tre områder. Ét vaskeri kan kun få to områder. Regionen har sparet 29 mill. kr. på årsbasis. Pengene skal overføres til råderummet, så de kan brugs til noget andet. Organisationen er velkommen til at komme med forslag til, hvad pengene skal bruges til. Regner med de første forhandlinger finder sted den 15. januar. Hvor sender man sinee ideer? Til Poul-Erik eller Carsten.

4 Vi skal have blodbussen tilbage til Ærø. Hvorfor har der ikke været mere offentlighed om at erhvervsudviklingen flytter fra regionen? Kommunerne kan ikke løfte opgaven om erhvervsudvikling. 8. Korte meddelelser fra arbejdsudvalget Møde med Pernille Rosenkrantz-Theil 16. januar 9. Økonomi. Herunder budget 2019 Jørgen: Viste regnskabet på lærred. Tallene er udsendt sammen med dagsorden. Tre tal er ændret. Renter, Administration og Uddannelse og udvikling. Vi har til EU-valgkamp. Kassen: kr. Hvis vi skal have penge til regionsvalgkampen om tre år, skal vi ikke bruge mere end kr. om året. Jørgen gennemgik budgettet for 2019, og understregede at det er meget stramt. Niels Ole: En af måderne at få flere penge er ved at hæve kontingentet. 10. Korte meddelelser fra andre, kredsene. Den bedste aktivitet i har lavet siden sidst 11. Eventuelt Møder i 2019: 18. februar, 9. april, 17. juni, 19. august, 21. oktober, 9. december. Referat Jan Salskov sekretær

5 Bilag 1 udkast til diskussionsoplæg til regionsbestyrelser Lovrevisionsudvalget har foretaget fokusgruppeinterview med tillidsvalgte i partiforeninger, kredse og kommuner/fællesledelser i alle fem regioner. Interviewene er blevet analyseret og drøftet i udvalget. På baggrund af drøftelserne i udvalget hæfter udvalget sig særligt ved nedenstående pointer og konklusioner fra interviewene. Efter hvert afsnit er der i bullets indsat eventuelle løsningsforslag/ændringsforslag til diskussion i regionerne. 1. Medlemmer og organisering Forskellige organiseringer: Det er tydeligt, at der er store forskelle på, hvordan man organiserer sig forskellige steder. Eksempelvis er der i Roskilde én partiforening og én kredsforening med hver sin bestyrelse. I Næstved er der seks partiforeninger. Der er ca. lige mange medlemmer i Roskilde og Næstved (650 medlemmer). Og i Aarhus er der 22 foreninger og fire kredse, mens der i København er 10 foreninger, hvoraf de 8 også er kredsforeninger. Kun én kreds har to partiforeninger. Flere led betyder flere aktive: Deltagerne i fokusgrupperne er overvejende enige i, at bestyrelsesmedlemmerne er de primære aktive, og dermed, at flere led (og dermed flere bestyrelsesmedlemmer) betyder flere aktive. Mange er imod at lægge partiforeninger sammen, fordi der er en risiko for, at man mister aktivitet og engagement. Strukturen kan svigte: Der kan også være en stor ulempe ved for små foreninger. Eksempelvis er der i en kreds med en stor og en lille forening et problem med formanden i den lille forening som også er kommunalbestyrelsesmedlem. Måske kan der ses på minimumsantal i foreninger, og hvorvidt folkevalgte også kan være repræsenterede i et organisatorisk led. Medlemmer med særlige interesser: Hvis man interesserer sig for et specifikt nationalt eller internationalt emne, som ikke har en kommunal dimension, så er det svært at engagere medlemmet i partiforeningen. Flere peger på, at der bør være et sted for de medlemmer at gå hen for at drøfte de emner. Hvordan kan medlemmer med særlige interesser, der ikke passer ind i den ordinære organisationsstruktur engageres og være medlemmer? Skal man kunne være medlem centralt? Og hvad sker der så med medlemsrettighederne? Skal man fortsat kunne være både folkevalgt og besidde en organisatorisk post? I lovene står der, at 25 medlemmer kan oprette en partiforening. Bør der også være et minimumsantal medlemmer for, hvornår en partiforening skal nedlægges? 2. Arbejdsfordeling og repræsentation Der bliver holdt for mange møder: De interviewede oplever, at der bliver holdt mange møder med de samme deltagere og med de samme ting på dagsordenen i partiforenings-, fællesledelses- og kredsregi. De synes det er tidsspilde. Kommuneformænd er overset: Kommuneformænd føler sig nogle gange udenfor. Meget information tilgår kredsformænd. Information, som kommuneformænd også synes er lige så relevant for dem og deres led. Jf. lovene inviteres kredsformænd med til HB-møderne. Regionen er et orienteringsorgan: Formålet med regionsbestyrelsesmøderne og regionens arbejde er uklart. Regionen opfattes som et led der blot orienterer, men ikke involverer og bestemmer. Kredse vs. kommuner i regioner: Opdelingen og repræsentationen opfattes som en organisatorisk logisk linje fra forening til kreds til region. Men samtidig synes de, at der politisk er en større sammenhæng mellem regioner og kommuner. Flere synes også det vil give mening, at kommunerne er repræsenteret i regionsbestyrelserne.

6 Når der er kommunal- og regionsrådsvalg er opfattelsen, at de to valg kører i to forskellige retninger uden samarbejde. Det kunne være anderledes, hvis repræsentationen og de led, der organiserer valgkampene er anderledes end i dag. Manglende synergieffekter: Der mangler samarbejde mellem kommuner og regioner både organisatorisk og politisk mellem hhv. tillidsvalgte og folkevalgte på de forskellige niveauer. Flere peger på, at det ville give mening, at kommunerne også tog sig af regionsrådsvalget i stedet for kredsene. Så kredsene kun tog sig af folketingsvalg og europaparlamentsvalg. Flere interviewdeltagerne har også argumenteret for at lægge fællesledelsens funktion ind i kredsen eller omvendt. Det ville kunne give den sidegevinst at få etableret et samarbejde mellem kommunalbestyrelsesmedlemmer og regionsrådsmedlemmer. De har dog også diskuteret, at det kunne være udfordrende i kredse, hvor der er flere kommuner. Nogle har dog svært ved at forestille sig, at kredsen ved sammenlægning også skulle have med kommunalvalg at gøre. Er der nogle led, der bør have ansvaret for andre valg end de har i dag? Skal det være kommunerne, der opstiller regionsrådskandidater? Bør kommuner/fællesledelser også være repræsenteret i regionen? 3. Samarbejde med andre organisationsled Det lokale samarbejde fungerer: Generelt er der et godt samarbejde mellem partiforeninger, fællesledelser og kredse. Samarbejdet imellem kredsene kunne dog godt være bedre, men samtidig er det svært, når de opfatter hinanden som konkurrenter op til og under folketingsvalg. Regionen er langt væk: Flere peger på, at der mangler noget. Regionen og det arbejde, der foregår der, er for langt væk. I regionsbestyrelserne er der for mange, der ikke har de samme interesser. De gamle amter nævnes som en passende størrelse af nogle, mens andre synes storkredsene er en passende størrelse. Men der er også enighed om, at det er for meget at indføre endnu et organisatorisk led, da det blot vil betyde flere møder med de samme mennesker om de nogenlunde samme dagsordener. Det nævnes dog af flere, at arbejdet generelt i regionsbestyrelserne er blevet bedre gennem årene. Hovedbestyrelsen er meget langt væk: Samtlige interviewdeltagere føler ikke, at de har et egentligt samarbejde med Hovedbestyrelsen, med mindre der i eget organisationsled er repræsenteret et HB-medlem. Interviewdeltagerne har også diskuteret selve valget af HB-medlemmer. Nogle argumenterer for, at Hovedbestyrelsen ville blive mere blive synlig og stærk, hvis den blev valgt på kongressen. Det er ca. 50/50 om de synes, at det er en god idé at vælge nogle HB-medlemmer på kongressen eller bibeholde valget på regionsrepræsentantskabsmøderne. Alle er dog enige om, at geografisk spredning og lokal forankring er vigtigt. Skal nogle HB-medlemmer vælges af kongressen? Skal HB være anderledes sammensat end i dag? 4. Samarbejde med politisk valgte og kandidater Godt og positivt med folketingsmedlemmer: Interviewdeltagerne oplever et godt samarbejde med folketingskandidater og folketingsmedlemmer. Folketingsmedlemmerne er gode til at tage de lokale synspunkter med videre til folketingsgruppen. Kredse uden et folketingsmedlem kan dog føle sig uden for indflydelse. Byrødder er herre i eget hus: Generelt er der et godt samarbejde med de politisk valgte til kommunerne, men det er alligevel her, den største utilfredshed vedrørende samarbejde findes. Flere peger på, at nogle kommunalbestyrelsesmedlemmer agerer autonomt og er ligeglade med deres bagland. Mødefrekvensen har været god umiddelbart efter kommunalvalget, men så er den faldende igen.

7 Regionalpolitik er uinteressant: Generelt er der mest interesse i det, der sker på Christiansborg og det der sker på rådhuset. Det der sker i den modsatte ende af regionen er underordnet. Regionspolitikerne er ikke så gode til at dukke op til møder, og det er kun de store navne regionsrådsformanden der kan trække flere medlemmer til møder. Hvordan kan de politisk valgte forpligtes mere i det løbende samarbejde? Er det en god idé med oplægsholderkataloget? Hvordan kan det videreudvikles?