Opsamling Camp 1. Afholdt 30. januar 2014 på Dansk Arkitektur Center 1 / 8

Transkript

1 Opsamling Camp 1 Afholdt 30. januar 014 på Dansk Arkitektur Center 1 / 8

2 Fremtidens Danmark Nutidens handlinger I fremtiden vil byerne skulle gå foran for at sikre den grønne omstilling det gælder i Danmark og i resten af verden. Dermed har verdens byer et helt særligt ansvar. På Camp 1 den 30. januar 014 på Dansk Arkitektur Center tog vi sammen teten og blev klogere på de muligheder og udfordringer Danmark står over for. De første resultater fra scenarieudviklingsarbejdet blev præsenteret, og borgmestre fra DK050-kommunerne tog fat på den nationale debat om danske byer og byregioners rolle i den grønne omstilling frem mod 050. På eftermiddagens workshop blev scenarierne udfordret og kvalificeret af mange stærke input fra de 105 deltagere. / 8

3 Borgmesterdebatten Formiddagens store højdepunkt var en debat mellem de deltagende borgmestre. Der blev stillet skarpt på de udfordringer, som kommunerne står over for, hvis de skal realisere målet om en grøn bæredygtig omstilling af samfundet frem mod 050. Deltagere i borgmesterdebatten Frank Jensen, Overborgmester i Københavns Kommune Hans Henrik Henriksen, Rådmand, Aalborg Kommune Iver Enevoldsen, Borgmester i Ringkøbing-Skjern Kommune Jacob Bjerregaard, Borgmester i Fredericia Kommune Jacob Bundsgaard, Borgmester i Aarhus Kommune Martin Damm, Borgmester i Kalundborg Kommune Michael Ziegler, Borgmester i Høje Taastrup Kommune Steen Dahlstrøm, Borgmester i Middelfart Kommune Aase Nyegaard, 1. viceborgmester i Sønderborg Kommune Rundbordssamtalen blev modereret af adm. direktør i Dansk Arkitektur Center, Kent Martinussen, som bad borgmestrene forholde sig til to spørgsmål. Spørgsmål #1 Når du ser tilbage fra år 050, hvad var så de vigtigste initiativer, som din kommune tog for at bidrage til, at den nationale 050-målsætning blev en realitet?. Her følger et udpluk af pointer fra deltagernes svar på spørgsmål #1 Frank Jensen: København turde træffe beslutninger om at skabe kollektive løsninger, for at indfri visionerne, også de beslutninger, der greb i den enkelte borgers hverdag. Livskvalitet for borgerne var den primære driver i udviklingen, der inkluderede det at skabe grønne arbejdspladser som led i samfundets omstilling. Hans Henrik Henriksen: Aalborg har i 050 udviklet sig fra traditionel industriby til en moderne viden, uddannelses- og universitetsby. Forskning og viden koblet tæt med erhverv og ikke mindst nye teknologier var det, der sikrede arbejdpladser og dermed byens fremtid. 3 / 8

4 Iver Enevoldsen: : I Ringkøbing-Skjern gjorde satsningen på fødevarer og turisme, at vi fastholdt produktionen og kom til at fungere som et demonstratorium, som mange andre byer i 050 finder inspiration i. Det skyldtes bl.a. at vi havde fokus på produktionsvirksomhedernes rammevilkår, herunder på vedvarende energiiværksætteri. Jacob Bjerregård: Fredericia har i 050 ændret sig fra klassisk industriby til en klimasikret grøn by. Det skete med baggrund i udvikling af primært den infrastruktur, der sikrede gode erhvervsvilkår og stærk kontakt til resten af landet og reigionen. Fokus har hele tiden været på byliv og livskvalitet for borgerne. Jacob Bundsgaard: Aarhus store fokus på kollektiv transport og infrastruktur gjorde, at vi fik skabt langtidsholdbar løsning med et stærkt udviklet byliv med kultur, uddannelse og arbejdspladser forbundet som et sammenhængende stort funktionelt byområde. Det var attraktivt for borgerne og skabte fortsat tilflytning og massiv vækst. Martin Damm: I Kalundborg var det et allerede opbygget fokus på smart recycling af alle byens processer, energi og råvarer samt modet til at være et slags eksperimentarium, der testede fx spildevandsrensning med alger osv., der gjorde den afgørende forskel. I den store skala har den faste forbindelse over Kattegat givet Kalundborg en strategisk position og samtidig fået hele Danmark til at hænge bedre sammen. Michael Ziegler: I Høje Tåstrup var vi opmærksomme på at holde fokus på helt konkrete initiativer det gjorde forskellen! Eksempelvis gennem byudviklingsprojektet Nærheden, som skabte en ny norm for fremtidens forstad med co-neutrale boliger og smarte byløsninger. Byfortætningsprojekter hvor let adgang til kollektiv trafik og øvrig infrastruktur, samt udnyttelse af nye grønne teknologier var med til at tiltrække arbejdspladser for borgere både i og uden for kommunen. Steen Dahlstrøm: I Middelfart var vi opmærksomme på, at det var helt centralt at få brogeren med i den grønne omstilling. Det at vi gjorde det til en fælles sag og en slags co-creation mellem kommunen, erhvervsvirksomhederne og borgerene var det, der gjorde den reelle forskel. Da det først var blevet en fælles sag kunne vi lave grøn gen-planlægning af byens fysik med helt nye muligheder også for erhvervet. Aase Nygaard: Sønderborg var allerede co-neutral i 09 takket være vores hovedredskab, som vi vidste skulle være offentligt privat samarbejde. Der blev skabt en ny fælles ånd, som gjorde det muligt at sikre fortsat byudvikling, arbejdspladser generel vækst eksempelvis gennem project zero, som tænkte i co-creation og kunne bruges til at fatsholde de globale perspektiver. 4 / 8

5 Debatten fortsatte med spørgsmål # Hvad er den største udfordring i dag for, at din kommune kan gennemføre de initiativer, der kan bidrage til at nå 050-målene? På borgmestrenes svar på spørgsmål # kom en række synspunkter, behov og udfordringer til udtryk på tværs af kommunernes forskelligheder: Behov for yderligere samarbejde på tværs af kommunegrænser, hvis klimamålene skal lykkes. Der var enighed og at fælles fysisk planlægning og samarbejde kommunerne imellem var en nødvendighed. Behov for en langt større sammenhæng mellem de nationale mål og de afledte politikker og kommunernes egne strategier. Der efterlyses med andre ord en større sammenhæng mellem det statslige, det regionale og det kommunale niveau. Behov for en stærkere landsdækkende infrastruktur. Tog-fonden er et godt initiativ, men det er kun første skridt. En Kattegatforbindelse er nødvendig. Trafik og infrastuktur hænger tæt sammen med erhvervsudviklingen i hele Danmark. Ønske om en national erhvervsstrategi, som forholder sig proaktivt til, hvilke erhverv Danmark skal satse på i fremtiden, og hvor de helt overordnet skal placeres i landskabet. Denne erhvervsstrategi bør kobles til en overordnet eksportstrategi. Afgørende at arbejde målrettet med social sammenhængskraft ift. grøn omstilling, så borgerne er med på en grøn udvikling og til at bakke om bag det miljømæssige bæredygtige samfund. Her skal byliv og sociale forhold være driver i udviklingen, og en kerneopgave for kommunerne er at knække den negative sociale arv fx ved at styrke folkeskoler, fritidshjem og et arbejdsmarked, hvor der er plads til alle også dem med korte eller ingen uddannelser. Behov for fokus på uddannelse med fokus på grøn teknologi, it og sundhed som fx grønne erhvervshåndværkere. Kloge hænder skal også være grønne hænder. 5 / 8

6 Scenarieudvikling Opsamling af workshop Om eftermiddagen blev de første scenarieskitser præsenteret og deltagerne arbejdede i grupper med at diskutere, nuancere og teste de foreløbige scenarier. Damvad har leveret denne kondenserede beskrivelse af udvalgte resultater fra arbejdet i arbejdsgrupperne. De vil være genstand for yderligere overvejelser i det videre scenarieudviklingsarbejde. Ikke alle kommentarer er medtaget nedenfor, men alle kommentarer fra arbejdsgrupperne vurderes selvfølgelig i det videre arbejde. Damvad har valgt nedenfor især at gengive de punkter, som var kendetegnet ved enten at blive sagt og gentaget af mange (en vis konsensus) og eller være generelt relevante på tværs af scenarierne. Der er således mange detailkommentarer og kvalificeringer af hvert enkelt scenarie som ikke er taget med nedenfor. Frem til Camp, den 5. maj 014 vil scenarie- og analyseteamet arbejde videre med scenarieudviklingen. I slutningen opridses hvilke aktiviteter analyse- og scenarieteamet vil udfolde. Kommentarer og betragtninger som vil indgå i det videre arbejde Der efterspørges en egentlig grundfortælling forud for selve scenariebeskrivelserne. Der er behov for mere konsistens på tværs af scenarier. Det skal sikres ved at de samme indikatorer er i fokus og beskrives på tværs af scenarierne. I de videre beskrivelser skal det nærmere vurdere hvad der skal ske, for at scenarierne bliver til virkelighed. Der kan dels laves back-casting og dels kan den lange tidsperiode brydes op i kortere periodebeskrivelser. Der er behov for endnu større fokus på hvad og hvem der driver i grøn omstilling? Skismaet mellem kollektive og individuelle løsninger/værdier er meget central for scenarieudviklingen. Der var et ønske hos flere om at der arbejdes videre med at kvalificere navnene på enkelte scenarier. Flere fandt scenarierne komplekse. Samtidig var der den betragtning at virkeligheden i de fleste tilfælde vil være mere kompleks. Der kan være et behov for i det videre arbejde at have mere fokus på -3 scenarier for ikke at gøre de samlede beskrivelser for komplekse. Flere efterspurgte mere fokus på livskvalitet og individet i scenarierne. 6 / 8

7 Deltagernes gennemsnitlige score til de fire foreløbige scenarier Arbejdsgrupperne blev bedt om ar vurdere hvert scenarie med fokus på kriterierne: Er det Muligt, Konsekvent beskrevet, Relevant, Udfordrende og Troværdigt? De følgende scorer er anvendt: 0=Slet ikke 1=Til en vis grad =Ganske meget 3=Rigtig meget Nedenfor er den gennemsnitlige score afrapporteret. Det er en vigtig retningsgiver for det videre arbejde med udvikling af scenarierne. Scenarier Mulige konsekvente Relevante Udfordrende Troværdige Økologisk plantage 1,8 1,8,5,3 1,3 Urban farming 1, 1 1, 1,5 1,5 Guerilla gardening 1,9,3,5 Drivhuset 1,3,7 Der var flere, der efterspurgte en yderligere kvalificering af navnene. Neden for nogle bud der kom frem i arbejdsgrupperne. Scenarier Økologisk plantage Urban farming Guerilla gardening Drivhuset Deltagernes forslag Grøn kollektivisme International grøn omstilling Det internationale Lokal grøn omstilling Den danske drøm Grønne lokalsamfund Virkelighed Alle mod alle Det frie initiativ Drivhuseffekten The Dome Lade stå til Det sorte scenarie 7 / 8

8 Det videre arbejde Analyse- og scenarieteamet varetager følgende opgaver frem til Camp Teamet tester, nuancerer og indarbejdelse de perspektiver som er kommet fra deltagerne i arbejdet. Der vil foregå en dybdeanalyse på de aspekter som skal beskrives i scenarierne. Teamet vil foretage konsekvensbeskrivelser med fokus på de otte kriterier, som er gennemgående for alle scenarierne, fx transport, energi, erhverv, etc. Der vil hvor dette er nødvendigt være dialog med deltagere for at for uddybet visse perspektiver. Analyse og scenarieteamets videre arbejde og beskrivelser vil blive forelagt det videnskabelige panel til vurdering. Der vil foregå en parallel udvikling af datagrundlag inklusiv tiltag til udvikling af et indeks for grøn omstilling, som foreslået af flere deltagere. En første workshop er planlagt primo marts. Det videre forløb i projekt DK050 Nedenstående diagram illustrerer processen i projektet. I andet kvartal af 014 vil en række centrale aktiviteter løbe af stablen: Lokale DK050 dage i hver af de ti kommuner, Camp den 5. maj 014, Biennalen i Venedig og Folkemødet på Bornholm juni. Desuden vil scenarierne i perioden blive yderligere kvalificeret af Rambøll og arkitektvirksomhederne. ANALYSE SCENARIEUDVIKLING DEBAT OM STRATEGISKE VALG Biennale CAMP 0 CAMP 1 CAMP SUMMIT Folke møde LOKALE DK050-DAGE VIDENSPANEL ARKITEKTVIRKSOMHEDER RAMBØLL OKT NOV DEC JAN FEB MAR APR MAJ JUN JUL AUG SEP OKT NOV 8 / 8

9 DK 050 Kontakt: Maria Kanstrup-Clausen Senior projektleder M T E mka@dac.dk W dac.dk Strandgade 7B, DK København Deltagende kommuner Fredericia Odense Aarhus København Sønderborg Ringkøbing-Skjern Aalborg Middelfart Høje-Taastrup Kalundborg Deltagende regioner Region Syddanmark Region Nordjylland Region Hovedstaden 9 / 8