Sammen om et grønnere Danmark

Transkript

1 Fremtidens muligheder Nutidens handlinger Sammen om et grønnere Danmark Om DK2050-projektet Udarbejdet af Dansk Arkitektur Center 1 / 06

2 Udarbejdet af Dansk Arkitektur Center En del af projekt DK2050 Se mere om projektet på dac.dk/dk2050 Følg projektet på og #DK2050 ISBN udgave 2015 Ved brug af materialet skal følgende krediteres: Dansk Arkitektur Center DK2050 samt fotograf ved brug af fotos, arkitektvirksomheder ved brug af illustrationer og DAMVAD/Kairos Future og Rambøll ved brug af grafer.

3 Indhold VELKOMMEN TIL Hvordan ser der ud i Danmark i år 2050?. 2 NÅR SCENARIERNE RAMMER VIRKELIGHEDEN. 4 FORORD. 6 OM RAPPORTEN. 9 ENIGHED OM MÅLET. 10 Målet med DK Hvem skal bruge DK2050?. 11 To spor synliggør muligheder. 11 VI GÅR SAMMEN. 13 Biennaleudstillingens aktører. 13 Aktører i scenarieudviklingen. 13 ARKITEKTURBIENNALEN. 17. Et sanseligt billede af fremtiden. 17 Med tæerne begravet i sandet. 19 Kulturminister Marianne Jelveds åbningstale 20 UDVIKLING AF SCENARIER FOR DANMARK ÅR De fire scenarier. 25 Grøn grønnere grønnest. 28 Scenarierne blev til på tværs af Danmark. 30 CAMP Tendenser identificeres. 32 CAMP Borgmestre på rejse DK CAMP Beslutningskraft og samarbejde på tværs. 37 LOKAL DEBAT. 40 Scenarierne til debat lokalt. 40 DEBAT PÅ VENEDIG BIENNALEN. 44 Et internationalt perspektiv på DK FOLKEMØDET PÅ BORNHOLM. 46 Den grønne omstilling til debat på Folkemødet. 46 FREMTIDENS MULIGHEDER NUTIDENS HANDLINGER. 59. En ny begyndelse. 59 Vi vil investere i fiskestænger. 60 Vær beredt til flere fremtider 62 Lancering af fire nye Danmarkskort. 64 Energiplanlægning frem mod Ændringer i bymønstret frem mod Der er ingen navlestreng. 73 Der skal handles nu. 75 Simon Giles: Global challenges for cities towards STRATEGISKE DILEMMAER OG UDFORDRINGER FREM MOD Energi og klima. 96 Miljø 97 Erhverv og økonomi. 97 Transport og mobilitet 98 Borger og samfund 98 FIRE PERSPEKTIVER PÅ DK Martin Damm. 101 Katherine Richardson. 104 Peter Baltzer Nielsen. 106 Peter Rathje. 109 BILAG 1: PROGRAM FOR DK2050 PÅ FOLKEMØDET

4 Velkommen til 2050 HVORDAN SER DER UD I DANMARK I ÅR 2050? Vi er ti danske kommuner, som med vores deltagelse i DK2050 har taget hul på den vigtige debat om, hvordan vi i danske byer og byregioner kan navigere og arbejde for, at vi har et Danmark i balance også når, vi når til DK2050 kommer med kvalificerede bud på flere mulige veje og viser dilemmaer og løsninger på, hvordan vi skaber grøn vækst i Danmark og sammen realiserer målsætningen om et Danmark fri af fossile brændsler i Gennem fire scenarier har vi fået billeder på, hvordan der kan se ud i Danmark og danske byer i år 2050 alt afhængig af, hvordan vi handler nu. Vi håber, at resten af Danmark; erhvervsliv, andre kommuner, regioner, stat og ikke mindst borgere, vil bruge og deltage i DK2050 og lade sig inspirere og ikke mindst debattere og agere, så vi sammen arbejder os frem mod at realisere fremtidens muligheder. Velkommen til DK2050. Frank Jensen, overborgmester i Københavns Kommune Jacob Bundsgaard, borgmester i Aarhus Kommune Thomas Kastrup-Larsen, borgmester i Aalborg Kommune Anker Boye, borgmester i Odense Kommune Iver Enevoldsen, borgmester i Ringkøbing-Skjern Kommune Erik Lauritzen, borgmester i Sønderborg Kommune Jacob Bjerregaard, borgmester i Fredericia Kommune Steen Dahlstrøm, borgmester i Middelfart Kommune Martin Damm, borgmester i Kalundborg Kommune Michael Ziegler, borgmester i Høje-Taastrup Kommune 2 DK2050 Sammen om et grønnere Danmark Dansk Arkitektur Center

5 DK2050 viser fire mulige fremtider for Danmark. Disse fire Danmarkskort tydeliggør de geografiske konsekvenser som de fire scenarier kan munde ud i. Illustration: MUTOPIA 3

6 Når scenarierne rammer virkeligheden I Aalborg førte lanceringen af de fire mulige Danmarkskort til en debat om blandt andet lufthavnens overlevelse, om universitetets rolle og om, hvordan Aalborg vil se ud i forskellige fremtidsscenarier. Scenarierne har udfordret Aalborg til at tænke langt og nyt, men også tydeliggjort uønskede fremtider. Thomas Kastrup-Larsen, borgmester i Aalborg Kommune siden januar 2014, fortæller her om sine oplevelser af, hvad der kan ske, når scenarierne rammer virkeligheden, og hvordan Aalborg kan bruge scenarierne fremadrettet. Thomas Kastrup-Larsen, borgmester i Aalborg Kommune som har været med i DK2050. Hvilke muligheder og dilemmaer har DK2050 bidraget til at kortlægge og debattere for Aalborg Kommune? Scenarierne i DK2050 har virkelig været med til at udfordre os til at tænke nyt og langt. DK2050 har givet os nogle stærke billeder af, hvordan fremtiden kan forme sig. Det er både styrken, men også udfordringen, som man skal være opmærksom på. Jeg ser en fare i, at når negative scenarier først er blevet formuleret og tegnet, så bliver de en del af virkeligheden og kommer måske tættere på at blive en realitet, end vi ønsker. Det gælder naturligvis også den anden vej, og jeg synes også scenarierne har vist nogle spændende muligheder for Aalborg. Hvordan ser du jeres rolle og handlingsmuligheder som kommune ift. den grønne omstilling, og hvor er det vigtigt at der ageres regionalt og statsligt? DK2050 understreger, at udviklingen skal drives i byregionerne og viser, at der er et stort ansvar at løfte. Man kan sige, at projektet viser, hvad vi skal forholde os til både trusler og muligheder. 4 DK2050 Sammen om et grønnere Danmark Dansk Arkitektur Center

7 Scenarierne tegner flere mulige fremtider for Aalborg. De har givet os et solidt fundament for debatten, om hvad vi vil og hvad vi vil arbejde for at undgå. Det er tydeligt for mig, at vi skal satse på at tænke fælles i byregioner i forhold til for eksempel erhvervsudvikling og infrastruktur. Som vi gør det i dag med eksempelvis Business Region North, som fungerer som en stærk erhvervsfremme-enhed. Her er samspillet med staten også vigtigt. Eksempelvis kunne man forestille sig, at staten engagerede sig i udarbejdelsen af en strategi for erhvervsudviklingen i de forskellige danske regioner, så vi fik et fælles udgangspunkt, der kunne understøtte det regionale arbejde. Tanken med scenarierne har været at skabe debat. Debatten er i fuld gang i Aalborg allerede. Hvordan har du oplevet den debat, der kom ud af scenarierne? Der er kommet rigtigt meget fokus på de dele af scenarierne, som forsøger at skrive os ud af Danmarkshistorien. Det synes jeg er lidt ærgerligt. I virkelighedens verden flyves der internationalt fra Aalborg Lufthavn mange gange dagligt, så vi ser ikke lige den fremtid, som et af scenarierne tegner. København er ikke Aalborgs primære hub nu det er lige så meget internationalt, vi orienterer os. Vores vækst skyldes blandt andet også universitetets rolle i byen, som er helt central også i fremtiden, som flere af scenarierne også beskriver. Hvilken fremtid ser du som realistisk og attråværdig for Aalborg og regionen? Jeg ser mere realisme i de scenarier, som beskriver Aalborg som et centrum for smart city-byudvikling og grøn industri, som vi allerede er i front med. Scenarierne viser i min optik også, at man ikke kan tale om et bæredygtigt Danmark uden, at vi også har en videnbaseret industri ude i de danske byregioner. Og det er en styrkeposition for Aalborg, som scenarierne også viser, vi fortsat skal satse på. Et aktuelt eksempel er den fremtidige letbane, som jeg er sikker på også vil bidrage til mere end mange måske forestiller sig at vi fortsat har en enestående position ift. grøn omstilling og en grøn og effektiv infrastruktur i Aalborg. Hvordan vil I bruge DK2050 og scenarierne fremadrettet i Aalborg Kommune? Vi vil helt sikkert bruge DK2050 i mange sammenhænge; i byplanlægningen, i arbejdet med kommuneplanen, i vores bæredygtighedsstrategi og ikke mindst i vores erhvervsstrategi. Jeg ser scenarierne som et solidt grundlag, der også kan bruges i partnerskaber, der arbejder på at styrke den grønne vækst fremadrettet. 5

8 Forord DK2050 ET NYT NATIONALT DEBATGRUNDLAG Der hersker videnskabelig enighed om, at klodens klima gennem de knap fem milliarder år, planeten har eksisteret, er forandret af kosmiske og geologiske kræfter. I dag er det alment videnskabeligt anerkendt, at menneskehedens aktiviteter gennem de seneste århundreder hastigt har ændret på dette forhold. Vi er nu på vej ind i en egentlig ny geologisk tidsalder kaldet antroposcenisk tid. Antropos er det latinske ord for menneske og valgt med baggrund i erkendelsen af, at de menneskeskabte aktiviteter nu har nået et sådant omfang, at de udgør den primære kraft i forandringen af klodens klima. Her og nu i det 21. århundrede er det os og vores livsform, der i væsentlig grad driver de klimaforandringer, vi oplever, og hvis effekt for selvsamme livsform vi må forholde os til. Det har vi i Danmark bl.a. gjort med nedsættelse af Klimakommissionen, der under ledelse af professor Kathrine Richardson skabte den rapport, der fra 2010 og frem har lagt grunden til en bemærkelsesværdig national konsensuspolitik for grøn omstilling af Danmark frem mod DK2050 er et ambitiøst videnprojekt om grøn omstilling, som tager udgangspunkt i ovenstående konsensus. Projektet er initieret og udviklet af Dansk Arkitektur Center i samarbejde med en række centrale samfundsaktører inden for grøn omstilling. DK2050 blev i 2013 igangsat med den klare målsætning at producere professionelle scenarier for, hvilke handlinger vi skal foretage os i dag, i morgen og på lang sigt, hvis vi i år 2050 vil bo, arbejde og leve i et grønt omstillet samfund. DK2050 har udfoldet sig i to spor. Dels har projektet produceret fire scenarier for Danmarks grønne omstilling frem mod Dels har projektet dannet rammen om det officielle danske bidrag til den 14. Internationale Arkitekturbiennale i Venedig. Landskabsarkitekten Stig L. Andersson har således i Venedig givet sit og dermed Danmarks officielle bud på, hvordan vi gennem forståelsen af fortiden kan hente inspiration til fremtidens arbejde med vores fysiske omgivelser. 6 DK2050 Sammen om et grønnere Danmark Dansk Arkitektur Center

9 Scenariebyggeri er ikke en eksakt videnskab. Det er en professionel videngenre, som omhandler optegning af mulige fremtider med udgangspunkt i konkret viden og grundige overvejelser om, hvordan tendenser og drivkræfter i samfundet kan udvikle sig. Scenarier kan bringe os ud af den comfortzone, som ønskværdige visioner om fremtiden ofte holder os fast i. Scenarierne kan derfor gøre os i stand til at stille mere kvalificerede spørgsmål om fremtidens muligheder og nutidens handlinger, for herigennem at forbedre vores chance for at træffe klogere valg i relation til de ønsker, vi har for den langsigtede udvikling. Jeg vil gerne rette en stor tak til alle, der har medvirket til at skabe og finansiere DK2050-projektet og dermed tilvejebragt et nyt nationalt grundlag for den fremtidige samfundsdebat om, hvordan vi træffer valg om nutidens handlinger for indfrielsen af fremtidens muligheder; Realdania, Grundejernes Investeringsfond, Rambøll, Statens Kunstfonds Arkitekturudvalg, Københavns Kommune, Aarhus Kommune, Aalborg Kommune, Odense Kommune, Fredericia Kommune, Middelfart Kommune, Ringkøbing-Skjern Kommune, Sønderborg Kommune, Høje-Taastrup Kommune og Kalundborg Kommune, Region Hovedstaden, Region Syddanmark og Region Nordjylland samt arkitektvirksomhederne MUTOPIA, SLETH og WE architecture. Ligeledes tak til det videnskabelige panel bestående af professorerne Katherine Richardson KU, Mark Lorenzen CBS, Brian Vad Mathiesen AAU og Gertrud Jørgensen KU samt ikke mindst til DACs offentlige, private partnerskab bestående af Realdania, Erhvervs- og Vækstministeriet, Kulturministeriet, Miljøministeriet og Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. Desuden tak til Dreyers Fond og Nationalbankens Jubilæumsfond. Endelig en tak til vores rådgivere og analysepartnere DAMVAD og Kairos Future. DK2050 er nok skabt af et par hundrede mennesker, men er skabt for samtlige danskere og alle, der i øvrigt interesserer sig for deres egen og fællesskabets fremtid. Derfor vil Dansk Arkitektur Center også i de kommende år fortsætte med debat- og formidlingsaktiviteter, som skal bidrage til at udbrede den fælles refleksion om, hvor vi vil hen, og hvordan vi vil foretage rejsen. Rigtig god læselyst og velkommen til 2050! Kent Martinussen Adm. direktør Dansk Arkitektur Center 7

10

11 Om rapporten I denne rapport, Sammen om et grønnere Danmark kan du læse om projekt DK2050, som har samlet en række aktører for at fremme nytænkning og kvalificere debatten om, hvordan vi sammen kan realisere den grønne omstilling frem mod år Først beskrives projektets afsæt i den unikke enighed på området samt de mange aktører, der har været med til at realisere projektet. Efterfølgende udfoldes de to spor, som projektet rummer: Det danske bidrag til den 14. Internationale Arkitekturbiennale i Venedig 2014 Scenarieudviklingen, som viser fire mulige veje for den grønne omstilling i Danmark Derefter opridses de dilemmaer, som DK2050 har blotlagt og som fremadrettet kan være afsæt for debatter og videre udvikling. Til slut kommer fire profiler fra sektorer, der bidrager til at forme fremtidens Danmark, med deres bud på hvad DK2050 kan bruges til, og hvordan vi kan tackle nogle af de dilemmaer, som den grønne omstilling stiller os over for. Sammen om et grønnere Danmark er en del af et stort materiale, der tilsammen beskriver fire mulige scenarier for Danmarks grønne omstilling frem mod MATERIALET BESTÅR AF: SAMMEN OM ET GRØNNERE DANMARK Om DK2050-projektet. En introduktion til DK2050-projektet skrevet af Dansk Arkitektur Center, som har initieret og udviklet DK2050-projektet. FIRE VEJE TIL GRØN VÆKST Scenarier for Danmark i Scenarierapporten er udarbejdet af DAMVAD og Kairos Future og beskriver fire mulige veje for Danmark og danske byer og byregioner i den grønne omstilling frem mod GRADER AF GRØN OMSTILLING Vurderinger af konsekvenser for transport, energi, ressourcer og vand i Rapporten er udarbejdet af Rambøll på baggrund af de forudsætninger, der beskrives i scenarierapporten, Fire veje til grøn vækst. BILLEDER AF FREMTIDENS DANMARK Løsninger for Danmark og danske byer i Her bliver scenarierne bearbejdet arkitektonisk af tre arkitektvirksomheder MUTOPIA, WE architecture og SLETH, der fortolker de fire scenarier og Rambølls vurderinger. Publikationen samler kort og illustrationer, der viser mulige konsekvenser af scenarierne for byer, regioner og hele Danmark i

12 Enighed om målet men hvad med vejen dertil? På tværs af det politiske spektrum i det danske folketing, er der enighed om den ambitiøse målsætning; at skabe et grønt Danmark i balance. Der er enighed om målet, men vejen dertil er stadig en udfordring. Det er både den tidligere og den nuværende regerings ambition at gøre Danmark CO2- neutralt, uafhængigt af fossile brændsler og med en energiforsyning baseret på vedvarende energi og samtidig understøtte vækst, velfærd, livskvalitet og sammenhæng på tværs af Danmark. Debatten om grøn omstilling kan have en tendens til at polarisere sig, alt efter øjnene der ser: Det er enten grøn omstilling eller vækst; enten vindmøller eller livskvalitet; enten vækst i vandkantsdanmark eller i storbyerne, enten rationalitet eller æstetik. Det kan være svært at jonglere alle dimensionerne og mulighederne i den grønne omstilling samtidigt. For det handler ikke kun om økologiske tag-tomater, smart cities, salg af vindmøller og nulenergihuse. Det handler også om finansiering af velfærdssamfundet, om vækstmuligheder for dansk erhvervsliv, om udviklingen i danske byer og byregioner i et sammenhængende Danmark, hvor folk nyder at leve. Det handler om at skabe et Danmark i balance. Balanceringen af de mange dimensioner kræver, at vi tænker mere end én fremtid frem og at vi ser samlet på de muligheder, vi står over for. Det er den ambition projektet DK2050 har; at se nuanceret på fremtidens muligheder for at kvalificere nutidens handlinger. Det er regeringens mål, at Danmark i 2050 er uafhængig af kul, olie og gas. Omstillingen til uafhængighed af fossile brændsler skal opfylde to overordnede mål: Danmark skal opretholde en høj forsyningssikkerhed og sikre en stabil energiforsyning, som er til at betale. ( ) Danmark skal bidrage til at begrænse de globale klimaændringer ( ) Energistrategi DK2050 Sammen om et grønnere Danmark Dansk Arkitektur Center

13 MÅLET MED DK2050 Der er ikke kun én vej, én mulighed eller én aktør, der kan drive Danmarks grønne omstilling. DK2050 har derfor som mål at kvalificere debatten om Danmarks grønne omstilling, ved at vise flere mulige veje til et CO2-neutralt Danmark i år 2050 og således skabe et grundlag for, at der kan bedrives politik, der driver Danmark fremad mod en mere bæredygtig fremtid. HVEM SKAL BRUGE DK2050? DK2050 er skabt af et par hundrede mennesker, men er skabt for samtlige danskere og alle, der i øvrigt interesserer sig for deres egen og fælleskabets fremtid. DK2050 henvender sig bl.a. til beslutningstagere nationalt, regionalt og lokalt, til professionelle og interesseorganisationer inden for planlægning, byudvikling, energiforsyning, transport, infrastruktur og rådgivning inden for tekniske helhedsløsninger. Danmarks fremtid er ikke kun relevant for dem, der er involveret i DK2050. Det er ambitionen, at alle danske og nogle udenlandske kommuner, byregioner og andre aktører skal kunne bruge DK2050 som inspiration, afsæt for debat og til at mobilisere den nødvendige handlekraft og politiske vilje, der skal til at navigere i de dilemmaer og muligheder, som DK2050 stiller os over for. TO SPOR SYNLIGGØR MULIGHEDER DK2050-projektet indeholder to spor, der synliggør, hvilke muligheder og dilemmaer vi står over for, når vi skal realisere målsætningen om den grønne omstilling: 1. Scenarieudvikling på tværs af sektorer og fagligheder, hvor fremtidsscenarier for den grønne omstilling i Danmark og grøn vækst i danske byer og byregioner løbende bliver udviklet og debatteret. 2. Danmarks officielle bidrag til den 14. Internationale Arkitekturbiennale i Venedig i 2014, der genintroducerer æstetikken som et nødvendigt modspil til det rationelle, så de to tilgange kan gå hånd i hånd, når vi skal tage beslutninger for fremtiden. Begge spor kombinerer en rationel tilgang med rødder i fx samfundsvidenskaben og juraen med arkitekters faglige speciale at skabe billeder af fremtiden, af noget der endnu ikke er. Ved at rumme begge tilgange ønsker DK2050 at bidrage til, at debatten om, hvordan vi realiserer den grønne omstilling, bevæger sig væk fra at tænke fragmenteret og endimensionelt. De to tilgange komplementerer hinanden, fordi det gode liv og et Danmark i balance både handler om energiforsyning og det byggede miljø, og om hvordan vi kan skabe og nyde det groede miljø. 11

14

15 Vi går sammen En række centrale aktører på tværs af sektorer, fagligheder, geografi og samfund har skabt, deltaget i, debatteret og muliggjort realiseringen af DK2050. De mange aktører har sammen skabt et solidt grundlag for en videre debat om, hvordan vi ønsker at bevæge os frem mod et grønnere Danmark. DK2050 udvikles og drives af Dansk Arkitektur Center (DAC) i et partnerskab med Realdania og den danske stat ved Kulturministeriet, Miljøministeriet, Erhvervs- og Vækstministeriet og Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. BIENNALEUDSTILLINGENS AKTØRER Det danske bidrag til den internationale arkitekturbiennale i Venedig i 2014 udgøres af udstillingen Empowerment of Aesthetics. Udstillingen er kurateret af den internationalt anerkendte landskabsarkitekt Stig L. Andersson, professor samt kreativ direktør i og grundlægger af arkitektvirksomheden SLA. Kent Martinussen, adm. direktør i Dansk Arkitektur Center er af Kulturministeriet udpeget som kommissær for det officielle danske bidrag til den 14. Internationale Arkitekturbiennale i Venedig Det danske biennalebidrag er støttet af Kulturministeriet, Realdania og Statens Kunstfond. Desuden er udstillingen blevet til med støtte og bidrag fra: OSRAM, SpektraLED, New Mat, alluvial International, Egen Vinding & Datter, Bark House, Sibelco Denmark, Niels Bohr Arkivet, Museum Jorn, Mariebjerg Kirkegaard, Den Hirschsprungske Samling, Thorvaldsens Museum, KØS, Carsten Hoff, iguzzini, Lokalhistorisk Arkiv i Gentofte og G.N. Brandts Haves Venner. Udstillingens publikation er støttet af Dreyers Fond og Nationalbankens Jubilæumsfond. AKTØRER I SCENARIEUDVIKLINGEN Ti danske kommuner, der er udvalgt dels for deres erfaringer med at arbejde med grøn omstilling, dels fordi de tilsammen rummer et bredt spektrum af bytypologier, geografisk placering og stedbundne kvaliteter og muligheder, deltager i udviklingen af scenarier. De ti kommuner der er med, og som vil bruge scenarierne i deres udviklingsstrategiske arbejde, er: Aalborg, Aarhus, Ringkøbing- Skjern, Sønderborg, Fredericia, Middelfart, Odense, Kalundborg, Høje-Taastrup og København. Derudover deltager tre regioner; Region Syddanmark, Region Nordjylland og Region Hovedstaden. Projektet er støttet af Grundejernes Investeringsfond, Statens Kunstfond og Rambøll. DAMVAD og Kairos Future har som analysepartnere udarbejdet scenarierapporten Fire veje til grøn vækst. Scenarierne har dannet forudsætningerne for de vurderinger, som Rambøll har gjort ift. hvordan Danmarks transport, energi, ressourcer og vand kan se ud i de fire forskellige mulige fremtider, der er beskrevet. Rambølls arbejde er samlet i publikationen Grader af grøn omstilling. 13

16 Tre arkitektvirksomheder; MUTOPIA, SLETH og WE architecture har bearbejdet scenarierne arkitektonisk og sat billeder på de mulige fremtider Danmark og danske byer kan gå i møde. Deres arbejde er samlet i publikationen Billeder af fremtidens Danmark, som MUTOPIA har været medkurator af. Scenarierne er undervejs blevet yderligere kvalificeret i dialog med et videnpanel bestående af; professor Katherine Richardson Københavns Universitet, professor Mark Lorenzen CBS, professor Brian Vad Mathiesen Aalborg Universitet og professor Gertrud Jørgensen Københavns Universitet. Mange stemmer skaber et nuanceret billede DK2050 er et projekt med mange stemmer. Det er projektets styrke. Det betyder også, at de forskellige perspektiver ikke altid har øjne for det samme, men til sammen skaber de et nuanceret billede af nogle af de centrale udfordringer, som vi bliver nødt til at forholde os til i den grønne omstilling af Danmark frem mod Samarbejdet og ud-af-kassen -tænkningen omfatter også administrationen og det politiske på tværs af det tekniske, de bolighensynsmæssige, det sociale- og det uddannelsesmæssige og erhvervsmæssige. På tværs af det statslige, det regionale og det kommunale. DK2050 viser, at det i hvert fald godt kan lade sig gøre. Mark Lorenzen, professor på CBS 14 DK2050 Sammen om et grønnere Danmark Dansk Arkitektur Center

17 Debatter og møder mellem de mange aktører i samfundet er en del af DK2050. Her debatterer Høje-Taastrups borgmester, Michael Ziegler med arkitekt Matthias Sauerbruch foran den danske pavillon i Venedig. 15

18 Tænk, hvis vi kan genfinde denne særlige danske komplementære måde at samtænke det æstetiske og det rationelle på! Tænk, hvis vi kunne kombinere de to paradigmers værdier i et sprog og en metode funderet i en dansk og nordisk kulturhistorie og give nye svar på, hvordan vi fornyr og forynger vores velfærdssamfund, så det bliver det, vi gerne vil have det til at være. Stig L. Andersson

19 Arkitekturbiennalen Udstillingen Empowerment of Aesthetics er Danmarks officielle bidrag til den 14. Internationale Arkitekturbiennale i Venedig. Den bidrager til DK2050 med et sanseligt og kunstnerisk indspark i debatten om Danmarks bæredygtige fremtid. Tusindvis af besøgende har oplevet den danske pavillon på den 14. Internationale Arkitekturbiennale i Venedig og har set udstillingen Empowerment of Aesthetics, som er kurateret af den anerkendte landskabsarkitekt og professor, Stig L. Andersson. Han har skabt et formidlingsprojekt, som ønsker at genskabe ligeværdigheden mellem det rationelle og det æstetiske, mellem kulturen og naturen, det byggede miljø og det groede miljø. I den danske pavillon bliver publikum inviteret ind i et sanseligt univers, hvor lyde, lugte, lys og materialer skaber sanselige oplevelser og f orhåbentlig inspirerer til tanker om, hvilke æstetiske elementer og kvaliteter, vi ønsker i fremtidens byer, byrum og bygninger. ET SANSELIGT BILLEDE AF FREMTIDEN Stig L. Anderssons udstilling søger at skabe et mere helstøbt fremtidsbillede, et sanseligt univers, som peger frem mod de visioner, vi har for fremtidens bæredygtige Danmark og fremtidens danske byer. Han understreger, at det æstetiske, det sanselige eller det menneskelige, er uomgængeligt, når vi skal forholde os til fremtiden og de værdier, vi ønsker at skabe og/eller bevare i Danmark: I passagen i den danske pavillon møder publikum tusind siders dansk lovtekst. Foto: Jens Lindhe 17

20 Publikum møder Stig L. Anderssons udvalg af genstande; fra H.C. Ørsteds ord til Asger Jorns tanker. Foto: Jens Lindhe Alt for længe har vi kun fokuseret på det rationelle, når vi har argumenteret for, hvordan vores fremtid skal se ud. Vi har ikke forstået, at det æstetiske er komplementært til det rationelle. Det betyder, at vi må finde et helt nyt sprog for at tale om det æstetiskes værdi. Et sprog hvor den sanselige herlighedsværdi af et træ er ligeså vigtig som træets nytteværdi med hensyn til at opsuge regnvand, indoptage CO2 og få vores huspriser til at stige. Jeg siger ikke, at det kun er det æstetiske, der tæller. Men der skal være ligeværdighed mellem det rationelle og det æstetiske, forklarer Stig L. Andersson. Stig L. Andersson udstiller samtidig tidligere eksempler på, hvordan Danmarks største kapaciteter inden for bl.a. naturvidenskab og kunst gennem den danske modernitet formåede at koble netop det rationelle og det æstetiske. I udstillingen møder publikum derfor personer som Niels Bohr, Asger Jorn og Inger Christensen. 18 DK2050 Sammen om et grønnere Danmark Dansk Arkitektur Center

21 Hvis ikke vi forstår, accepterer og benytter os af det æstetiske som en egen kraft, når vi tager vores beslutninger om, hvordan vi vil have, at vores samfund skal være, får vi kun en halv løsning. Vi får en nation funderet på halve løsninger. Stig L. Andersson MED TÆERNE BEGRAVET I SANDET Som besøgende i udstillingen i den danske pavillon bevæger du dig over et tyndt lag af bornholmsk sand og måske vil du undre dig over, hvad meningen er. Som Stig L. Andersson fremhæver, har vi i Danmark historisk set været særligt gode til at huske, at det er i ligeværdigheden mellem det rationelle og det æstetiske, når de gode løsninger findes. Empowerment of Aesthetics promoverer denne særligt danske tilgang til det internationale publikum og fortæller, hvordan Danmark med DK2050 arbejder ambitiøst på at sikre en bæredygtig fremtid både ved hjælp af rationelle analyser og metoder, men også gennem kunst, poesi og sanser gennem det æstetiske som sandet, der knaser under sålerne. Sand, lyd, rødder, bark, fyrrenåle, hvidt lys og jord inviterer publikum til at sanse. Foto: Jens Lindhe Empowerment of Aesthetics bidrager til DK2050 med et sanseligt og kunstnerisk indspark i debatten om Danmarks bæredygtige fremtid. Udstillingens hovedpointe er, at ligeværdigheden mellem det rationelle og det æstetiske skal (gen)findes, hvis vi skal gøre os håb om at planlægge en bæredygtig fremtid for det danske samfund. 19

22 KULTURMINISTER MARIANNE JELVEDS ÅBNINGSTALE Ved åbningen af det danske bidrag til Arkitekturbiennalen i Venedig holdt Kulturminister Marianne Jelved en tale, som er gengivet her. Kære gæster, kære Stig Lennart Andersson. Det er mig en stor glæde at kunne byde jer velkommen til åbningen af den danske pavillon. Men først og fremmest må jeg sige velkommen til dig, Stig Lennart Andersson: Du har formået at skabe en helt særlig udstilling. Fx peger du på, at den berømte danske fysiker H.C. Ørsted ikke ville have opdaget elektromagnetismen, hvis ikke han også havde været digter og filosof. Hans æstetiske fantasi supplerede hans videnskabelige fantasi. Eller hans tænkte eksperimenter, som han kaldte dem. Man kan måske ikke sige, at Ørsteds digt Luftskibet førte direkte til hans opdagelse af elektromagnetismen. Eller omvendt. Men vi kan se, hvordan hans kunstneriske interesser og hans videnskabelige opdagelser supplerede hinanden. Kulturminister Marianne Jelved holdt tale ved åbningen af udstillingen Empowerment of Aesthetics. Foto: Camerafoto Arte Den periode, hvor Ørsted gjorde sine opdagelser, var også en tid, hvor der var fokus på både kunst og videnskab. Både sansernes og følelsernes verden og den kølige, rationelle tilgang til verden. I Danmark kalder vi denne periode guldalderen, fordi den ud over fremragende videnskabsmænd som Ørsted også gav os kunstnere og tænkere som Kierkegaard, H.C. Andersen og Grundtvig. Det er det, Stig Lennart Andersson kalder den dynamiske modernitet. Det er en modernitet, der hele tiden bruger både kunsten og rationaliteten til at opnå en større viden. Til at blive mere oplyste, så at sige. Den dynamiske modernitet insisterede ligesom Niels Bohr senere gjorde det på, at kunsten og videnskaben ikke er hinandens modsætninger. De supplerer hinanden. 20 DK2050 Sammen om et grønnere Danmark Dansk Arkitektur Center

23 Kunst handler ikke om at lyve, og videnskab handler ikke om sandhed. De kan begge hjælpe os til at finde sandheden i mange forskellige afskygninger. Og de kan begge narre os og lede os på vildspor. Stig Lennart Andersson mener, at vi er blevet vildledt af rationaliteten. Vi er blevet vildledt af de nemme løsninger, som cost-benefitmodellen tilbyder os. Vi er blevet til kolde maskiner, der deler mennesker op i dem, der gavner samfundet, og dem, som bare er en udgift. Vi er begyndt at opfatte samfundet som en virksomhed med gevinster og udgifter og vindere og tabere. Men vi har glemt at spørge: Hvorfor? Hvorfor gør vi sådan? Er det virkelig sådan, vi vil have det? Hvad er egentlig meningen med samfundet? I virkeligheden ved vi jo godt, at rationaliteten aldrig kan give os den mening. Rationaliteten kan vise os den nemmeste vej til målet. Men den kan aldrig fortælle os, hvor vi skal hen. Og hvis vi har glemt hvorfor, vil rationaliteten kun føre os længere ud i intetheden. Meningen kan nemlig kun komme fra filosofien, fra mytologien, fra religionen. Fra kunsten. Meningen kommer fra det poetiske sprog. Det sprog, der får sit ordforråd fra vores sanser og følelser, og ikke fra ordbogen. Det sprog, der ved hjælp af billeder og fantasi skaber et fælles bånd mellem mennesker. Fordi det handler om vores fælles oplevelse af tiden og verden. Rationalitetens bogsprog kan hurtigt gå hen og blive ekskluderende. Det kan skære som en kniv og dele os op i insidere og outsidere. Det er aldrig rigtig personligt og aldrig rigtig alment. Det er noget tillært, som man kun deler med en snæver kreds. Kunstens poetiske sprog er derimod fælles for alle mennesker. Det skal ikke læres det skal bare vækkes til live. Alt, hvad vi behøver, er at høre efter. Det poetiske sprog er på én gang personligt fordi det handler om vores egen oplevelse af verden og alment, fordi vi alle sammen deler de sanser, følelser og oplevelser, der kendetegner os som mennesker. Derfor har kunsten en vigtig mission her i verden. Og derfor har arkitekturen en vigtig mission her i verden. Og derfor skal vi tage den her udstilling meget seriøst. Vi er nødt til at være mere opmærksomme på kunstens poetiske sprog. Både i arkitekturen og i Danmark har vi taget de første skridt med en ny arkitekturpolitik, der både har fokus på mennesker og på kunstnerisk kvalitet. Jeg har netop præsenteret en ny strategi for børns møde med kunsten. De skal allerede fra en tidlig alder have mulighed for at møde kunsten. Og de skal alle sammen have mulighed for at udtrykke sig gennem kunsten. Tak til Stig Lennart Andersson, tak til Dansk Arkitektur Center og Statens Kunstfond, og tak til sponsorerne for deres støtte til denne udstilling. Marianne Jelveds tale blev holdt på engelsk og er oversat af Cornelius Holck Colding for ARKITEKTEN, som bragte talen i deres augustnummer

24 Danmark er historisk et stærkt reformland. Derfor er vi kommet længere med grøn omstilling end de fleste andre lande. Vi vil også være gode til grøn omstilling i fremtiden, men det kræver at beslutningstagerne er handlekraftige og tager højde for danskernes skiftende værdier og teknologiens usikre, men enorme påvirkningskraft. Det er det, der definerer handlerummet, og det er det DK2050- projektet hjælper med at synliggøre. Torben Bundgaard Vad, partner i DAMVAD

25 Udvikling af scenarier for Danmark år 2050 Udviklingen af scenarier for Danmarks grønne omstilling er sket igennem en række aktiviteter, som beskrives i dette kapitel. Scenarieudviklingen er mundet ud i tre produkter; en scenarierapport, vurderinger af konsekvenserne for transport, energi, ressourcer og vand samt en række bud på arkitektoniske løsninger for Danmark og danske byer år Den grønne omstilling handler ikke kun om klima og miljø. Den handler også om eksempelvis arbejdspladser, livskvalitet, sikkerhedspolitik og finansiering af velfærdsstaten. Torben Bundgaard Vad, partner i DAMVAD, som har udviklet scenarierne, siger Det er svært, for ikke at sige umuligt, at lave grøn omstilling uden at have vækst i samfundet. Det har mange regeringer, byer, virksomheder og organisationer erkendt. Det var derfor også en præmis og et af de unikke aspekter i scenarieudviklingen her, at vi søger at omfatte og balancere begge dimensioner i det vi kan kalder grøn vækst. Scenarieudviklingen har således både haft fokus på det snævert grønne (energi, miljø og klima) og på andre vigtige elementer i byernes vækstsystemer. Afgrænsning Der er i projektet udvalgt fem centrale temaer, som er udfoldet i alle scenarierne: 1. Borgere og samfund 2. Energi og klima 3. Miljø 4. Erhverv og økonomi 5. Transport og mobilitet Temaerne er valgt ud fra input fra de medvirkende i projektet og på baggrund af forskning på området. En anden vigtig afgrænsning har været, at projektet sigter mod særligt at kvalificere de områder, hvor vi i Danmark selv kan være med til at påvirke udviklingen nationalt, regionalt og lokalt. Det betyder også, at DK2050 ikke har alt med. Energi- og klimamålsætningen i scenarierne er bygget op omkring en række parametre; uafhængighed af fossile brændsler, CO2- neutralitet, andelen af vedvarende energi samt energieffektivitet, der kan bruges til at definere graden af den grønne omstilling af vores samfund. Ved at lade scenarieudvikling, vurderinger af konsekvenser for transport, energi, ressourcer og vand og visualiseringer af mulige fremtider mødes, tegner DK2050 mulighedsrummet for politisk handling. Scenarierne skal forme, udvikle og skabe nyt Scenariearbejdet og den debat, det har sat i gang, skal kunne bruges både lokalt, regionalt og nationalt til at forme strategier, udvikle forretning, skabe debat og politisk handling fremadrettet. Eksempelvis skal kommunerne kunne bruge det i deres planstrategiske arbejde, i deres debat om og udformning af planstrategi, erhvervspolitik, innovationspolitik, transportpolitik og bosætningspolitik. Debatten er allerede sat i gang lokalt i DK2050-kommunerne, blandt andet på de workshops, hvor borgere, erhvervsliv, interesseorganisationer, embedsfolk og politikere sammen har arbejdet med de fire mulige fremtider for deres kommune og lokalområde. Også nationalt har scenarierne skabt afsæt for debat blandt andet på Folkemødet

26 Derfor søger DK2050 at afdække en række centrale spørgsmål: Hvilke muligheder har vi? Hvad er omkostningerne? Hvad kræver omstillingen af transport, energiforsyning, ressourcer og vand? Hvad kan konsekvenserne være af forskellige politiske tiltag? Hvordan hænger det sammen med vores livskvalitet, hvordan kan vores byer se ud i 2050? Hvordan lever vi? Det er en vifte af spørgsmål, som blotlægger dilemmaer, som vi må forholde os til fremadrettet, og som tydeligt viser, at det kræver et bredt felt af aktører og kompetencer at svare på. For at nuancere og kvalificere debatten har DK2050 derfor samlet en række centrale nationale, regionale og lokale aktører for at skabe et velunderbygget billede af mulige fremtider for Danmark. Høje-Taastrup år 2050? Billeder af fremtiden kan give et stærkt afsæt for drøftelser og beslutninger om, hvilke beslutninger der skal til for at bringe Danmark bedst muligt frem til Illustration WE architecture 24 DK2050 Sammen om et grønnere Danmark Dansk Arkitektur Center

27 DE FIRE SCENARIER Dejavuer kan virke forstyrrende. Har jeg oplevet det her før? Som om et lille stykke af fremtiden har sneget sig ind på nutiden og pirker til vores forståelse af verden. Sådan virker scenarier; som et kig ind i krystalkuglen. Billederne kan få os til at tænke og handle. Netop derfor har DK2050 brugt scenarier som et centralt greb for at kvalificere debatten om, hvilke handlinger vi skal gøre nu for at kunne realisere den grønne omstilling frem mod Analysevirksomheden DAMVAD har sammen med fremtidsforskere i Kairos Future udarbejdet fire scenarier for, hvordan Danmark og danske byer kan udvikle sig, når overlæggeren er den grønne omstilling. De skal bidrage til at flytte strategiske og politiske diskussioner væk fra et umiddelbart og nutidigt fokus til en mere fjern fremtid og et fokus på de større perspektiver, når vi ser nærmere på byernes og Danmarks grønne omstilling. Flere mulige fremtider for Danmark Scenarierne er bygget op af både sikre trends og mere usikre udviklingsmuligheder. Se en oversigt over de fire scenarier på næste side. DAMVAD og Kairos Future har sammen med bl.a. kommuner, regioner og virksomheder identificeret en række trends, som med stor sikkerhed kommer til at præge udviklingen i Danmark: urbanisering aldrende befolkning digitalisering klimaforandringer grøn teknologisk udvikling co-creation I modsætning hertil står de usikre udviklingsmuligheder, som er med til at tegne det felt af muligheder og valg, som vi står over for, når vi vil påvirke udviklingen. Scenarierne i DK2050 har DAMVAD og Kairos Future udviklet ud fra to usikkerhedsakser; den ene handler om, hvorvidt individuelle eller kollektive værdier bliver dominerende fremover, den anden om graden af samspil mellem politik og grøn teknologi. Tilsammen skaber de to usikkerhedsakser et scenariekryds. Krydset viser, hvad der kan drive den grønne omstilling i hvert af de fire scenarier. De fire scenarier beskrives mere indgående i scenarierapporten, Fire veje til grøn vækst. Formålet med scenarier er ikke at forudsige fremtiden, men at udforske mulige udviklinger for at hjælpe beslutningstagere i planlægningen af, hvad der i dag kan forekomme utænkeligt. Scenariemetoden er altså ikke en eksakt videnskab. Ulf Boman, partner i Kairos Future 25

28 Usikkerhedsakserne skaber fire scenarier, med forskellige aktører og konsekvenser for fremtidens Danmark. De fire scenarier i DK2050 er navngivet efter, hvad der driver den grønne omstilling i hvert scenarie. Kilde: DAMVAD og Kairos Future GRØNNE NETVÆRK Den grønne omstilling drives af netværk bestående af byer og virksomheder. Der er ambitiøse mål for den grønne omstilling, men de internationale og nationale rammer er ikke forpligtende. Adfærd og værdier hylder den individuelle frihed. Den teknologiske udvikling tænkes i netværk og løsninger, der ikke er statslige, men prioriteret lokalt. Der er store forskelle på valget af løsninger i forskellige byer og store udsving i byernes udvikling. Den liberale rammesætning giver de bedste vækstbetingelser for de fire største byer og for de små byer. På samme vis trives de store virksomheder og mange mindre virksomheder, som er lokaliseret i storbyer og enkelte små byer. GRØN GUERILLA Den grønne omstilling drives nedefra af borgergrupper, ildsjæle og individuelle virksomheder, der selv sætter mål og rammer. Som en konsekvens af manglende politisk vilje og prioritet i forhold til grøn omstilling, er der mange mindre løsninger, der ikke er integreret. De største byer klarer sig, trods trængselsproblemer og boligmangel, ved at finde små lokale løsninger. Små byer med stor herlighedsværdi og lokale løsninger klarer sig godt. De mellemstore byer er klemte. Dansk erhvervsliv er lokaliseret i storbyer og enkelte små byer. 26 DK2050 Sammen om et grønnere Danmark Dansk Arkitektur Center

29 GRØN STAT Den grønne omstilling drives af staten. Både nationalt og internationalt tænkes der kollektivt og CO 2-reduktion og grøn omstilling står højt på dagsordenen også blandt borgere og virksomheder. Der er tænkt i store kollektive, nationale og internationale løsninger eksempelvis inden for energiforsyning og genanvendelse. Det har skubbet yderligere til urbaniseringen og væksten i de fire store byregioner, København, Aarhus, Odense og Aalborg. De mellemstore byer, der har koblet sig på storbyregionerne, klarer sig også godt. Dansk erhvervsliv er lokaliseret i disse byregioner og er præget af store virksomheder. GRØNNE KOMPROMISSER Den grønne omstilling er en sekundær dagsorden, som ofte er en del af kompromisser, hvor en stærk stat prioriterer fx vækst og sikkerhedspolitik højere. Tendensen er den samme internationalt og i borgernes og virksomhedernes prioritering. Der er fokus på at koble små og mellemstore byer på hovedstaden, Aarhus, Odense og Aalborg. Urbaniseringen udvikler sig, så især de små byer affolkes. Dansk erhvervsliv er spredt geografisk og består af mange små virksomheder og enkelte store. 27

30 solvarme, kommunale affaldssystemer mv. En omlægning af det danske energisystem til 100% VE er en enorm stor opgave, der kræver, at alle interessenter (staten, kommunerne, energiforsyningsselskaber, virksomheder, investorer, borgerer m.fl.) bliver involveret. Ambitionen om uafhængighed er endnu vanskeligere især inden for transport, der kræver, at nye teknologier bliver rullet ud, samt at også vores vaner og adfærd ændres fra dag) til at Det er van den grønn (målt som denne er a rammefor på CO 2 ud GRØN, GRØNNERE, GRØNNEST Om alle scenarierne er lige grønne, er et centralt spørgsmål. Svaret er; det kan de være men sandsynligheden er lille for, at de er lige grønne. For omkostningerne ved at blive 100 pct. CO2-neutral er større i eksempelvis scenarierne Grønne Kompromisser og Grøn Guerilla sammenlignet med Grønne Netværk og Grøn Stat. Det afhænger både af samfundsøkonomien og drivkræfterne i de enkelte scenarier og mest af alt af den politiske vilje og handlekraft. 100% 90% 80% 70% Scenarierne viser forskellige nuancer af det grønne og tydeliggør, at ikke alle lysegrønne veje fører os til et Danmark fri af fossile brændsler i Det er vanskeligt at forudsige udviklingen af den grønne omstilling i de enkelte scenarier, da den er afhængig af nationale og globale rammeforudsætninger. Ifølge Rambølls vurdering af en mulig udvikling med udviklingen i CO2-reduktioner som indikator kan de fire scenarier se ud som i figuren her. CO 2 Reduktion i % 50% 40% 30% 20% 10% GRØN STAT GRØNNE NETVÆRK Rambøll har i deres rapport Grader af grøn omstilling vurderet mulige konsekvenser i hvert af de fire scenarier her ift. graden af CO2-reduktion. Figur 4.1: Et muligt forløb for CO 2 udledningen i de 4 scenarier kan illusteres s 28 DK2050 Sammen om et grønnere Danmark Dansk Arkitektur Center

31 at være meget ressourcekrævende (i være mere bæredygtige. skeligt at forudsige udviklingen af e omstilling i de enkelte scenarier udviklingen i CO 2 reduktioner), da fhængig af nationale og globale udsætninger. Der er dog givet et bud viklingen i 2050 i figur 4.1. I Rambølls vurderinger er Grønne Kompromisser anvendt som et baselinescenarie eller et alt andet lige scenarie, hvor kun allerede politisk besluttede tiltag og virkemidler gennemføres frem mod De tre øvrige scenarier kan opfattes som tre forskellige veje med tre forskellige grader af grøn omstilling. Den fulde grønne omstilling med 100 pct. vedvarende energi og uafhængighed af fossile brændsler, massive energibesparelser og CO2-neutralitet er ifølge Rambølls vurderinger mest realistisk i scenariet Grøn Stat. GRØN GUERILLA GRØNNE KOMPROMISSER Hvilke investeringer er smarte? For vi kan ikke bare investere i urentable løsninger. Scenarierne tegner nogle rammer, som har økonomiske konsekvenser for hvor dyrt det vil være at realisere den grønne omstilling i de enkelte scenarier. Nadeem Niwaz, energiplanlægger Rambøll om vist her 25 29

32 SCENARIERNE BLEV TIL PÅ TVÆRS AF DANMARK Scenarieudviklingen fandt sted i en proces, der har involveret borgere, professionelle og politikere på tværs af Danmark. Scenariearbejdet folder sig ud i tre elementer, der tilsammen skaber et billede af fire mulige fremtider for Danmark. DAMVAD og Kairos Future scenarier er blevet brugt som forudsætninger for Rambølls vurderinger af, hvordan Danmarks transport, energi, ressourcer og vand kan komme til at udvikle sig i hvert af de fire scenarier. De to elementer har tilsammen dannet grundlaget for tre arkitektvirksomheders bearbejdning og forslag til løsninger. De tre elementer er blevet til i en proces, hvor en række aktiviteter har inddraget kommuner, borgere, professionelle og eksperter. Figuren nedenfor viser, hvordan aktiviteterne er udsprunget af, og hvordan de har født ind i arbejdet med scenarieudviklingen og har sat scenarierne og Danmarks grønne omstilling til debat undervejs. På de følgende sider udfoldes de enkelte aktiviteter og deres input til scenarieudviklingen. Camp 0 Tendenser identificeres Camp 1 Borgmesterdebat Camp 2 Ekspertinput Lokale workshops i DK2050-kommuner Arkitekturbiennale i Venedig november 2013 januar 2014 maj 2014 maj 2014 juni 2014 Scenarieudvikling (DAMVAD & Kairos Future) 30 DK2050 Sammen om et grønnere Danmark Dansk Arkitektur Center

33 Debat på arkitekturbiennalen i Venedig Folkemøde på Bornholm Arkitekterne i dialog med kommunerne Studietur til Venedig for deltagerkommunerne i DK2050 DK2050- konference juni 2014 juni 2014 september 2014 oktober 2014 november 2014 Vurderinger af konsekvenser (Rambøll) Arkitektonisk bearbejdning (MUTOPIA, WE Architecture & SLETH) 31

34 Camp 0 TENDENSER IDENTIFICERES Startskuddet til scenarieudviklingen lød for alvor på CAMP 0, hvor projektets mange aktører mødtes i Dansk Arkitektur Center for sammen at identificere tendenser og usikkerheder ift. udviklingsmuligheder for danske byregioner. Det udkrystalliserede sig i en række temaer, som DAMVAD brugte som udgangspunkt for den efterfølgende dialog med alle kommuner og regioner i projektet om deres særlige behov, perspektiver og interesser. Aktører fra bl.a. kommuner, regioner, styrelser, ministerier, erhvervsliv og fonde identificerede sammen trends og usikkerheder, som kan få betydning for danske byer i den grønne omstilling. 32 DK2050 Sammen om et grønnere Danmark Dansk Arkitektur Center

35 Med afsæt i projektets ambitioner formulerede deltagerne ønsker til, hvad de ville opnå ved at deltage i scenarieudviklingen. Konklusionen fra dagen var, at scenarieudviklingen skulle skabe videndeling på tværs af landet, give fælles visioner, komme med en definition af byregioner og deres fremtidige betydning for Danmark, inddrage økonomiske modeller, have fokus på vækst og erhvervsliv, udfordre vanetænkning, skabe konkrete billeder og være med til at øge beslutningskraften i det økonomisk-politiske miljø. 33

36 Camp 1 BORGMESTRE PÅ REJSE TIL 2050 På CAMP 1 i Dansk Arkitektur Center blev de første resultater fra scenarieudviklingsarbejdet præsenteret, og borgmestre fra de deltagende kommuner tog fat på den nationale og lokale debat om danske byer og byregioners rolle i den grønne omstilling frem mod Scenarierne blev udfordret og kvalificeret af de over hundrede deltagere fra hele landet. Borgmestrene blev sendt på en rejse til De så tilbage og reflekterede over, hvilke vigtige initiativer kommunen havde taget siden 2014 for at bidrage til, at den nationale 2050-målsætning blev en realitet. København turde skabe kollektive løsninger, som har gjort hverdagen nemmere for den enkelte borger og har været med til at skabe en bedre livskvalitet samtidig med, at det har skabt flere job til københavnerne. Frank Jensen, overborgmester i Københavns Kommune Borgmestre fra de deltagende kommuner mødtes 30. januar 2014 til en debat om, hvordan de og deres byer kan bidrage til den grønne omstilling. 34 DK2050 Sammen om et grønnere Danmark Dansk Arkitektur Center

37 I Kalundborg var det et fokus på genbrug og modet til at være et slags eksperimentarium, der testede fx spildevandsrensning med alger, der gjorde den afgørende forskel. I den store skala har den faste forbindelse over Kattegat fået hele Danmark til at hænge bedre sammen. Martin Damm, borgmester i Kalundborg Kommune Det blev tydeligt, at national og regional infrastruktur samt co-creation blev set som væsentlige forudsætninger for byernes grønne udvikling. Flere understregede også, at kommunerne med fordel kunne arbejde sammen om at fordele roller og særlige fokusområder mellem sig. Der tegnede sig med andre ord et fremtidsscenarie for Danmark, der lå i feltet mellem scenarierne Grønne Netværk og Grøn Stat, hvis det stod til DK2050-borgmestrene. I Ringkøbing-Skjern gjorde satsningen på fødevarer og turisme, at vi fastholdt produktionen og kom til at fungere som et demonstratorium, som mange i 2050 finder inspiration i. Det skyldtes at vi havde fokus på produktionsvirksomhedernes rammevilkår, på vedvarende energi og at Ringkøbing K tog et løft allerede i tierne. Iver Enevoldsen, borgmester i Ringkøbing-Skjern Kommune 35

38 Tydeligt i debatten og de politiske betragtninger på den grønne omstilling stod erkendelsen af behov for: Yderligere samarbejde på tværs af kommunegrænser, hvis klimamålene skal nås. Der var enighed om, at fælles fysisk planlægning og samarbejde kommunerne imellem var en nødvendighed. Langt større sammenhæng mellem de nationale mål, de afledte politikker og kommunernes egne strategier. Større investeringer i stærkere landsdækkende infrastruktur, bl.a. fordi det hænger tæt sammen med erhvervsudviklingen i hele landet. En national erhvervsstrategi koblet til en eksportstrategi som forholder sig proaktivt til, hvilke erhverv Danmark skal satse på i fremtiden, og hvor de skal placeres i landskabet. Målrettet arbejde med social sammenhængskraft i forhold til grøn omstilling, så borgerne er med i den grønne udvikling. Byliv og sociale forhold skal være drivkraft i udviklingen og en kerneopgave for kommunerne er at knække den negative sociale arv. Fokus på uddannelse inden for grøn teknologi, it og sundhed eksempelvis grønne erhvervshåndværkere. Alle perspektiver blev taget med i det videre scenariearbejde. Debatten om kommunernes rolle i den grønne omstilling var livlig. På billedet ses Hans Henrik Henriksen, rådmand i Aalborg Kommune. 36 DK2050 Sammen om et grønnere Danmark Dansk Arkitektur Center